FmFreaks

Football Manager 2018 => Træningsbanen => Emne startet af: TheDuck 27 Nov 2017, 10:28



Titel: Taktik for dummies - Den asymmetriske
Oprettet af: TheDuck 27 Nov 2017, 10:28
Jeg må indrømme, at både tid og lyst til rigtig at spille FM de seneste år har været begrænset, og derfor er jeg kommet en smule bagud med alle de taktiske funktioner. Ikke mindst i seneste skud på stammen, hvor flere tilføjelser er kommet til. Når jeg spiller - med blandet succes - er det derfor ikke alle funktioner, jeg får brugt, hverken i taktikken, optakt til kampen eller under kampen.

Jeg ved at der findes mange guides til det taktiske, men jeg vil egentlig hellere diskutere med Jer og høre jeres erfaringer.

Jeg vil gerne tage udgangspunkt i et nuværende save med Karlsruhe og den tilhørende taktik, som jeg selv har lavet fra bunden. Den er tilmed asymmetrisk, hvilket har interesseret mig et stykke tid, uden jeg dog har fået den store succes. Jeg har en række spørgsmål, hvor nogle er generelle, mens andre relaterer sig mere specifikt til denne taktik.

Holdet
Jeg spiller med Karlsruhe i den 3. bedste tyske række. Jeg forventes at tage en 2. plads, men jeg går klart efter at vinde turneringen. Jeg har rækkens klart bedste trup, og jeg forventer derfor at skulle indstille mig på at være dominerende i stort set alle kampe i denne sæson, mens jeg fra næste sæson - hvis alt går vel - formentlig vil ligger i midterfeltet i 2. Bundesliga.

Taktikken:

Jeg spiller med følgende taktik:

                                    GK (GK, Def)

DR (FB, sup)  DC (CD, Def)          DC (CD, Def)

                                  DMC (DLP, Sup)                  WBL (WB, Att)

                    MC (BWM, Def)      MC(BBM, Sup)

AMR (Wing, Att)                                                  AML (Inv, Sup)

                        ST (Target/Complete/Poacher, Att)

Indtillingerne er:
- Control
- Fluid
Etc (opdaterer når jeg kommer til min gamer com igen)

Spørgsmål
- Bruger I scenarier, som er indstillet før kampen, eller retter I selv løbende under kampen?
- Hvordan bruger I opposition instructions? Jeg synes det er meget svært at gennemskue, hvad der har den største effekt, så jeg retter mig oftest efter mine coaches.
- Ændrer I i taktikken fra kamp til kamp afhængig af modstanderen, eller holder I jer til det kendte? Ofte synes jeg at man får tåbelige råd fra sin stab, som jeg derfor oftest ser bort fra. Er der nogen, der rent faktisk bruger sin stab, og hvordan implementerer I i så fald deres råd?
- "Læser" modstanderen sin taktik? Det har været oppe at vende mange gange de senere år, og jeg har da også selv oplevet at et hold holder op med at præstere, uanset hvad årsagen så måtte være. Er der nogen, der rent faktisk VED noget om det, og er der nogen, som ved hvordan man håndterer det? Skal man løbende ændre lidt i taktikken? Skal man skifte fuldstændigt hvert halve eller hele år? Jeg er meget forvirret på dette område, for når man laver et spilkoncept og tilpasser truppen efter det, så er det lidt frustrerende at vide, at man måske skal starte helt forfra inden længe.
- Der kommer sikkert en masse flere spørgsmål, og jeg uploader også gerne min taktik, hvis nogen har lyst til at prøve den eller at bare at kigge lidt på den.


                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010