FmFreaks

Football Manager 2017 => Klubsøgning og -erfaring => Emne startet af: Broen13 17 Aug 2017, 07:56



Titel: AJ Auxerre
Oprettet af: Broen13 17 Aug 2017, 07:56
[img ]http://i.imgur.com/5As43Dz.png?1[/img]
ASSOCIATION DE LA JEUNESSE AUXERROISE
INTRO

INDLEDNING: Midt i Frankrig ligger byen hvor verdens længst siddende manager holdt til. For de af jer der endnu ikke har gættet hvor vi skal hen så er der tale om AJ Auxerre der har fostret spillere som Phillippe Mexés, Bacary Sagna, Djibril Cisse og ikke mindst Eric Cantona. Herudover er det klubben hvor Guy Roux var manager i hele 36 sammenhængende år fra 1964 til 2000, samt yderligere to mindre ophold – startende i 1961 og sluttende i 2005. Det i sig selv er en kæmpe bedrift i den fodboldverden der er i dag med trænerfyringer og –udskiftninger i en lind strøm. 

Klubben er i mange kredse kendt som en af de bedre talentfabrikker i hele Europa, og der er derfor også en stærk tro på at man kan finde tilbage til tidligere tiders styrker og historiske resultater – både i Frankrig og Europa. 

[float=left][img ]http://i.imgur.com/cCYQtYn.jpg?1[/img][/float]
BAGGRUND: Klubben blev stiftet i 1905 af præsten Ernest Abbé Deschamps, som deltog i den katolske liga F.G.S.P.F. hvor man var en magtfaktor og ofte var med helt fremme og vandt denne hvert år fra 1906 til 1914.

Efter første verdenskrig blev klubben forvist fra deres stadion, hvilket betød at præsten endte med at opkøbe marker og grunde og byggede et stadion til klubben – det stadion ligger der stadig, om end noget renoveret – i dag hedder det Stade de l’Abbé-Deschamps og er fortsat hjemsted for AJ Auxerre den dag i dag. I dag huser det 24.493 fodboldgale franskmænd hver weekend, når deres hvis- og blåklædte helte spiller på banen. 
[float=right][img ]http://i.imgur.com/8omaj7w.jpg?1[/img]
  - Stade de l’Abbé-Deschamps -
[/float]

HISTORIK: Første gang klubben var i Ligue 1 var i sæsonen 1980/81, og siden denne sæson var man i den bedste række i 32 år i streg inden klubben rykkede ned i Ligue 2 efter sæsonen 2011/12, hvor man har befundet sig siden.

Klubbens absolut bedste periode må være i 90’erne, hvor klubben blandt andet vandt deres hidtil eneste ligatrofæ (1995/96), samt vandt Coupe de France (den franske ligacup) i 1994 og 1996. Denne har man vundet to gange yderligere (2003 og 2005), men ellers har det været småt med trofæer for klubbens vedkommende. 

Det kan nok ikke siges udtrykkeligt nok, men uden Guy Roux var dette nok ikke muligt, da han virkelig har haft en kæmpe indflydelse på talentarbejdet og arbejdet med ledelsen, og alle disse meritter er da også skrevet i historien mens Guy Roux var manager for klubben.

HVORFOR VÆLGE AJ AUXERRE: Chancen for at føre Auxerre tilbage hvor de hører til bør være motivation i sig selv, men hvis ikke det er nok, så bør faciliteterne, historien, muligheden for at være manager for en af de mest loyale klubledelser i verden være en stor motivator for at vælge lige nøjagtig denne klub. 

Jeg selv blev forelsket i denne fantastiske klub på den første roadtrip jeg nogensinde var på, da familien pakkede bilen og kørte syd på uden slutdestination. Vi kom vidt omkring, men turen på l’Abbé Deschamps står for mig stadig som en fantastisk oplevelse, og min Kappa-trøje med Mexés på ryggen er stadig velbevaret selv efter mange års brug. Jeg var der omkring deres storhedstid og på trods af mit manglende kendskab til historie, trænere og spillere (pånær Mexés og Cisse), så blev det en klub der hurtigt gjorde indtog i min sjæl, og det er jeg sikker på den også vil gøre for dig, skulle du tage udfordringen op!

[img ]http://i.imgur.com/fpzOXjH.jpg?1[/img]


Titel: Sv: AJ Auxerre
Oprettet af: b0nb0n 17 Aug 2017, 08:20
Fedt optakt Broen :) Kunne være en fed klub at prøve med engang, jeg har aldrig rigtig spillet i Frankrig i mange år ihvertfald.


Titel: Sv: AJ Auxerre
Oprettet af: Broen13 17 Aug 2017, 08:23
Jeg har også personligt kun haft held med det en enkelt gang tror jeg, og det er efterhånden mange år siden, men har en ambition om at jeg skal igennem det en gang til, og forsøge mig med denne klub - det kan dog godt være det først bliver i næste års udgave af FM, da jeg er meget tilfreds med de saves jeg har igang lige for tiden.

Jeg synes bare det er lidt sjovt at forsøge at motivere andre til at prøve det af - det er helt sikkert en klub med masser af potentiale! :P


Titel: Sv: AJ Auxerre
Oprettet af: weichardo86 17 Aug 2017, 21:52
Jeg er lige hoppede med på bølgen har altid haft en forkærlighed for denne klub så nu er det spændende hvad jeg kan drive det til😀


Titel: Sv: AJ Auxerre
Oprettet af: Broen13 17 Aug 2017, 22:14
Del endelig hvordan det går dig - jeg er meget interesseret i at finde ud af om der er nogle oversete franske talenter i Auxerre. :)


Titel: Sv: AJ Auxerre
Oprettet af: kasper.rytter 21 Aug 2017, 22:18
Har selv haft en del spil med Auxerre. Helt tilbage fra CM01-02 har jeg nok haft et spil ca. hver anden udgave. De er fantastiske at spille med, da man ofte får nogle gode spillere op fra egne rækker, hvilket altid må være målet med Auxerre pga. de gode faciliteter. Har tidligere vundet CL med dem, hvor størstedelen af holdet var egen avl, og resten hentet i ligaen eller tidligere franske kolonier. Klar anbefaling!


Titel: Sv: AJ Auxerre
Oprettet af: Broen13 22 Aug 2017, 07:59
Har du spillet med dem i denne udgave af FM17..? Det kunne være fedt at høre om de ting jeg skriver om kan opnås indenfor rimelighedens grænser. :)


                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010