FmFreaks

Football Manager 2017 => Omklædningsrummet => Emne startet af: Gilly 17 Jan 2017, 12:50



Titel: Økonomi for Dummies
Oprettet af: Gilly 17 Jan 2017, 12:50
Hej,
Jeg har ualmindeligt svært ved at forstå den økonomiske del i FM.. Især hvis jeg er et mindre hold, fra de lavere rækker, som så bevæger sig op gennem systemet. Og det behøver egentlig ikke engang være et eventyr i England, men kan også være fra den danske 1. Division til Superligaen. Så jeg kunne egentlig godt tænke mig en god lang forklaring (Eller link dertil), og ikke bare en "Kig på Projekteret". For den synes jeg er en meget svær størrelse at holde styr på.. Jeg skal dog nok prøve at stille nogle spørgsmål undervejs, så det ikke bliver kæmpe stort.

For at det ikke skal blive for overfladisk, tager jeg afsæt i mit nuværende save (Borussia Mönchengladbach).
August 2025 - Forventningerne er som følger:
Vind Bundesligaen
Første Knockout Runde i CHL
Nå Finalen i DFB-Pokal
DFL-Supercup ikke vigtig (Vandt dog)

Klubbens Økonomi:
Opsummering (http://i1049.photobucket.com/albums/s382/LosBallos123/Screenshot_67_zps045qohxx.png) | Indtægter (http://i1049.photobucket.com/albums/s382/LosBallos123/Screenshot_68_zps7yeoryvy.png) | Udgifter (http://i1049.photobucket.com/albums/s382/LosBallos123/Screenshot_69_zpsw2t1up6q.png) | Løn (http://i1049.photobucket.com/albums/s382/LosBallos123/Screenshot_70_zpskku8m5yo.png) | ØFP (http://i1049.photobucket.com/albums/s382/LosBallos123/Screenshot_71_zpsuzu45mpt.png) | Gæld og Lån (http://i1049.photobucket.com/albums/s382/LosBallos123/Screenshot_72_zpsw7ef8oym.png) | Sponsor og Andre (http://i1049.photobucket.com/albums/s382/LosBallos123/Screenshot_73_zpsic4jh97f.png) | Projekteret (http://i1049.photobucket.com/albums/s382/LosBallos123/Screenshot_74_zpsv5ma4o3u.png)


Min første tanke er egentlig Transferbudgettet kontra ØFP. Som man kan se har jeg brugt 500 Millioner. Dvs. jeg startede med en Total saldo på 1,9 Milliarder og et Sæsonoverskud på 495 Millioner. Har klubben, når de giver mig transferbudgettet (De hævede det endda selv), beregnet at jeg kan bruge 1,24 Milliarder på spillere og stadig overholde ØFP? - Eller skal jeg selv sørge for det, og i så fald hvordan? Lidt mere forenklet - Kan jeg trygt bruge de penge klubben stiller til rådighed, så længe jeg opfylder forventningerne?

Næste spørgsmål omkring de Projekteret indtægter/udgifter/balance.. Hvad tages der højde for her? Bestyrelsen projekterer lige nu, at jeg tjener 2,46 Milliarder. Er det sponsorpenge, præmiepenge og TV-Penge ud fra de forventede resultater? Så hvis jeg gør det bedre, tjener jeg mere, og gør jeg det dårligere tjener jeg mindre? Og tæller spillersalg med i denne? Eller beregnes de projekteret indtægter ud fra den placering jeg har lige nu? - Dvs. de stiger jo længere jeg kommer i CHL og rykker op i tabellen etc.
Det samme gælder lidt Projekteret udgifter. Hvilke variabler kan sænke/hæve de projekteret udgifter? (Udover løn)
Og når klubben så skønner, at jeg i Sæson 26/27 kommer til at levere underskud, hvad baserer de så det på?

Jeg er klar over, at Præmiepenge og TV-Penge kommer på forskellige tidspunkter, alt efter hvilken liga/niveau man spiller på. Klubben leverer et underskud hver måned på alt mellem 20-75 millioner.. Og når jeg allerede nu har -1 million for denne sæson, kan jeg lynhurtigt regne ud, at jeg indtil sæsonafslutning, vil have røde tal i denne sæson. Når det sker bliver jeg altid bekymret, men kan jeg stole på at klubben har regnet den med, når de siger jeg overholder ØFP? Og hvad hvis jeg ikke lever op til forventningerne? - Vil jeg så få af vide, at jeg skal til at sælge lidt ud?

Hvis det er noget jeg har glemt at spørge om, eller I sidder med guldkorn derude, så tøv ikke med at smide dem, for jeg tager imod alt!
Hilsen
En Økonomisk Dummy!


Titel: Sv: Økonomi for Dummies
Oprettet af: John Graversen 17 Jan 2017, 15:26
Hej Gilly. Jeg vil forsøge at besvare dine spørgsmål på bedst mulig vis - eller i hvert fald give et udkast til hvad en forklaring kunne være. I mine øjne er FM's økonomisektion en smule ugennemsigt, men det er blevet bedre som årene er skredet frem.

Spørgsmål 1:

Kan jeg trygt bruge de penge klubben stiller til rådighed, så længe jeg opfylder forventningerne?


Mit bedste bud, og korte svar, ville være ja. Ja, det kan du godt.

Financial Fair Play blev søsat for at undgå, at hold uden et ordentligt økonomist fundament ville kunne købe spillere for en kæmpe sum penge, og dermed skabe en ulige og unfair balance mellem indtægter og udgifter. Indtil videre har du en balance, der ikke må falde til mindre end -37 mio. En balance, som pt. ligger på langt over en milliard. Så du kan roligt gå ud og investere en masse penge - Financial Fair Play kommer i hvert fald ikke efter dig lige foreløbigt.

Næste spørgsmål omkring de Projekteret indtægter/udgifter/balance.. Hvad tages der højde for her?

Og det er her jeg så mener, at FM er en smule ugennemsigtig i forhold til hvad de egentlig mener. Hvis nogen ved mere om dette, så sig endelig til!

Mit bedste bud ville være, at den tager højde for hvordan din økonomi vil se ud de næste par år ud fra nuværende øjebliksbillede. Dvs. driften uden indkøb og salg af spillere. Grunden til dine lønningsudgifter stiger er grundet de bonusser og lønstigninger, der er indskrevet i spillernes kontrakter. Det er i høj grad en feature, der giver dig overblik over om du har en sund økonomi, og om den ud fra de oplysninger du har lige nu, vil fortsætte med at være det.

Det bedste scenarie jeg kan finde på til at beskrive det, er hvis du forestiller dig Wenger bede regnskabsafdelingen om et forecast over næste sæsoners økonomiske udvikling. Regnskabsafdelingen ved ikke om Wenger køber eller sælger spillere de næste transfervinduer, og det ville derfor være unødvendigt at inkludere dette i forecastet. Derudover så afskriver man ofte på spilleres værdier i virkelighedens fodboldøkonomi. Det gør man - så vidt jeg har kunnet læse mig til ikke i Football Manager.

(Jeg har ikke haft Sports Economics endnu, men håber jeg får det om 2 semestres tid, så der kan jeg nok komme med et mere præcist svar.)

For at hæve eller sænke dine udgifter har du et begrænset antal parametre, du kan ændre i den position du har. Du kan hæve/sænke dine lønniveauer (præcist som du sagde), og du kan trække ned på dine investeringer i faciliteterne. Efter min mening er der større muligheder i at forstørre indtægterne.

Det forudsete underskud kommer fra en blanding mellem de forudsete stigninger i dine udgifter og forudsete fald i indtægter. Hvad der præcist skylder dette ved jeg ikke lige umiddelbart på nuværende tidspunkt.

Det underskud/overskud du allerede har i denne sæson skyldes, efter hvad jeg kan læse mig til, de spillerhandler du har gjort dig, hvor du har ca. -30 mio. samt du har betalt omkring 35 mio. i agenthonorarer. Samtidig har du nok givet spillerne sign-on-fees, hvilket også trækker ned.

Alt i alt vil jeg sige, at det ser ud til, at du har en relativt sund økonomisk situation i den klub, og det du hovedsagligt kan gøre for at have indflydelse på den er, at købe billigt og sælge dyrt, samt at vinde fodboldkampe. Det er vist det, der fungerer bedst. :)

Håber det svarede lidt på nogle af dine spøgsmål, ellers må du spørge. :)


Titel: Sv: Økonomi for Dummies
Oprettet af: Gilly 17 Jan 2017, 20:11
Mange tak :) Det har godt nok afledt lidt spørgsmål, men også fået sat nogle ting på plads. Så et stort tak for svaret herfra!

Omkring Spørgsmål 1 og ØFP, så troede jeg faktisk det var pr. sæson, men kan se det er over 3 sæsoner. Så dvs. at næste år vil min Financial Fair Play "Grænse" ændre sig til et nyt beløb, afhængig af hvor meget klubben tjener/mister? Eller er den fast på -37 Millioner?

Omkring den projekteret, er jeg dog stadig lidt i tvivl, men kan se at jeg måske ikke er den eneste ;) Eksemplet med Wenger giver fin mening, og jeg kan se idéen i, ikke at regne Køb/Salg af spillere med. Jeg er dog stadig i tvivl om Præmiepenge og TV-Penge er indregnet. I Bundesligaen er der 175 Millioner forskel på at blive 1'er og 4'er, og det er alligevel en del. I mit hoved, ville det give mening, at klubben regnede med en førsteplads (Som de forventer) og derfor også regner de 750 Millioner jeg får for at vinde ind i budgettet. Det samme gør sig gældende med CHL og Pokalturneringen. Så de projekteret indtægter svarede til minimumsforventningerne. Men så kommer bagsiden; Hvis nu bestyrelsen forventede at jeg endte i den "Øverste Halvdel" eller "Midterplacering", så ved man ikke rigtig, hvilken placering man skal gå ud fra.. Så måske er det ikke sådan det foregår?

Og det næste spørgsmål er så, at de projekteret indtægter/udgifter hele tiden ændrer sig.. Jeg er eksempelvis kommet 13 dage frem siden billederne fra #1. Jeg har fået 100 Millioner for at komme i CHL Gruppespil, og brugt 5 Millioner på et ungt talent, som får små 2,5 Millioner i løn. Alligevel er mine Projekteret Indtægter faldet til 2,34 Milliarder (Minus 120), og mine projekteret udgifter er faldet til 2,12 Milliarder (Minus 50 Millioner). Det har ikke ligefrem hjulpet mig med at forstå systemet :p


Titel: Sv: Økonomi for Dummies
Oprettet af: Gilly 22 Jan 2017, 14:42
Jeg opper den lige, hvis andre end Graversen sidder med information omkring, hvordan FM regner økonomien ud.. For jeg har netop afsluttet sæsonen, og er ikke ligefrem blevet meget klogere.

Desværre har jeg ikke nogle screenshot, så det er fra hukommelsen, men tallene er præcise nok (afrundet til hvad man nu lige kan huske).. Umiddelbart skulle man påstå at skidtet virker som det skal, da jeg endte på følgende pr. 1. Juli:
Balance: 1,64 Milliarder (Projekteret til 1,69)
Indtægter (Uden Spillersalg): 2,46 Milliarder (Projekteret til 2,46)
Udgifter (Uden Spillerkøb): 2,10 Milliarder (Projekteret til 2,17)
Det virker jo umiddelbart til at være meget fint, men min projekteret balance svingede helt utroligt i løbet af sæsonen. På et tidspunkt lå den til at blive et par hundrede millioner i plus, men den i løbet af foråret var helt nede på minus 50 millioner. Min "rigtige" balance var dog aldrig under 350 millioner, og efter jeg har fået sponsorpenge, præmiepenge og TV-Penge sidst på sæsonen, er jeg tilbage på over 1,5 milliard. Så jeg har ret svært ved at forstå, hvorfor min projekteret balance skal svinge så meget som den gør.. Så jeg er stadig meget i tvivl om, hvad pokker det egentlig er, den projekteret balance/indtægt/udgift overhoved regner ud.


                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010