FmFreaks

Football Manager 2017 => Månedens anbefaling => Emne startet af: whapz 03 Nov 2016, 21:08



Titel: Novembers anbefaling - FC Vaduz
Oprettet af: whapz 03 Nov 2016, 21:08
[img ]http://i.imgur.com/JfDe5C8.png?1[/img]


Fußball-Club Vaduz


FM17 release er lige på trapperne, og vi har i den anledning månedens anbefaling klar allerede fra dag 1! Månedens anbefaling bliver akkompagneret af en challenge. Den bliver udgivet, når spillet officielt har opdateret fra beta-versionen.

I det lille fyrstedømme Liechtenstein, er der en pokalturnering, for landets 7 fodboldklubber, og da der kun er 7 hold i alt, er der altså ingen hjemlig liga. Dette medfører at de 7 hold spiller med i det Schweiziske ligasystem. Resultatet af ikke at have en hjemlig turnering, er at man ikke kan kvalificere sig til Champions League, heller ikke ved at vinde Europa League er dette muligt. Liechtenstein er et særtilfælde i europæisk fodbold. Pokal turneringen er en spøjs lille størrelse, men det er samtidigt også den eneste vej vi har til Europæisk fodbold!

Det største hold i Liechtenstein er FC Vaduz, som spiller på Rheinpark Stadion hvor der er plads til 7.838 tilskuere. FC Vaduz selv, blev grundlagt 14. Februar 1932, og ejes af landets prinsefamilie.

Der er middelmådige træningsfaciliteter, tilstrækkelige ungdomsfaciliteter og ret simpel ungdomsrekruttering

Truppen i FC Vaduz har en gennemsnitsalder på 25, den har en fin bredde samt en god blanding af talenter og rutinerede folk. Klubbens måske bedste mand er forsvarsspillreen Simone Grippo, som er Schweizer. Derudover rummer den Liechtensteinske stjerner som Peter Jehle og Franz Burgmeier, sidstnævnte spiller dog i sin karrieres efterår, hvilket man har forberedt sig på, ved at hente et tidligere Schalke 04 talent - Axel Borgmann. Derudover har truppen en tidligere superliga spiller i form var Yones Felfel.

Truppen indbyder til at spille boldbesiddende spil hvor man udnytter de tekniske typer, hvor den største mangel måske er en god højrebenet wingback.


Titel: Sv: Månedens anbefaling - FC Vaduz
Oprettet af: FCK2017 07 Nov 2016, 01:50
Hejsa ved godt det ikke noget med chanllenge men har forsøgt finde fm touch på mobilen men den er der ikke. Kan kun finde det gamle. Hvordan får man det så det høre jo med i betaen.


Titel: Sv: Månedens anbefaling - FC Vaduz
Oprettet af: Dehli 07 Nov 2016, 07:22
Citat af: FCK2017 07 Nov 2016, 01:50
Hejsa ved godt det ikke noget med chanllenge men har forsøgt finde fm touch på mobilen men den er der ikke. Kan kun finde det gamle. Hvordan får man det så det høre jo med i betaen.


Football Manager Touch er kun til tablet og pc(mac), til mobil er det Football Manager Mobile :)


                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010