FmFreaks

Football Manager 2015 => Klubsøgning og -erfaring => Emne startet af: Kefiren 12 Maj 2015, 19:44



Titel: Vejle Boldklub
Oprettet af: Kefiren 12 Maj 2015, 19:44
Vejle Boldklub


(http://www.rcgroup.dk/admin/public/getimage.ashx?Image=/Files/billeder/rcogm/cases/list_image/VejleBoldklub-emission.jpg&Resolution=72&Compression=90&height=200)


Jeg har altid ville bruge alle mine kræfter på min ynglingsklub Vejle Boldklub, samt prøve at vinde alt med dem, det er desværre aldrig lykkes, da det altid ender med jeg prøver med en anden klub, og Vejle ryger lidt i glemmebogen. Derfor håber jeg at dette forum indlæg giver mig lysten til at igen at gribe chancen og føre Vejle til storhed, som den de havde i 70-80erne.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Truppen
Vejle har en fin rutineret trup med mange unge spillere som de er begyndt at bruge på deres første hold. De har fx Kristian Fæste som desværre har været præget af mange skader, men som har erfaring på U21 Landsholdet som første målmand. De har også en ung og dygtig spiller i Niels Bisp Rasmussen (anfører) som har haft flere forskellige prøvetræninger i mange internationale klubber fx Liverpool FC, Newcastle, Aston Villa og Fulham. De har også nogle rutinerede spillere i Henrik Bødker, Christian Sivebæk og Simon Nagel. Deres trup er kendt for at være meget tekniske og de kan lide at lave hurtige løb frem af banen med indlæg fra kanterne indtil deres stærke angriber i Andreas Albers og Paul Onuachu som de har lånt fra FC Midtjylland.

Målmand


Vejles første målmand har i lang tid været Kristian Fæste som de har taget op fra deres ungdomshold, han har længe været den bedste målmand i Vejles ungdomsrækker (insider viden, jeg gik i klasse med ham i 10 år i folkeskolen) og han har formået at holde hans flotte niveau, hvilket har resulteret i flere kampe på U21 landsholdet, og senere blevet en fast mand på deres hold, inden han blev for gammel til at spille med. Han har i den senere tid været præget af skader.

Vejle har også en reserve målmand som hedder Morten Haastrup Jensen ham hentede de hjem fra HB Køge i 2013. Han er en meget rutineret målmand med mere end 100 kampe for HB Køges første hold. Han blev dog hentet hjem som en 2. målmand, men pga at Kristian Fæste blev skadet, så har han fået nogle kampe i VB trøjen.
Vi har også været ude og finde en ny målmand på lån, det handler om Patryk Wolanski som blev lånt ud til Vejle Boldklub samme dag som han blev købt af FC Midtjylland. Han er på nuværende tidspunkt første valg i Vejle trøjen.

Forsvar
Vejles forsvar har i mange år været det som har haltet mest efter i deres trup. Det er blevet lidt bedre på det seneste, men på grund af mange skader og for lidt til at dække de forskellige positioner, så har vores forsvar været svækket en del. Der er dog nogle spillere som er værd at nævne.

Som tidligere nævnt, så har vi vores unge anfører
Niels Bisp Rasmussen han har haft stor betydning for Vejles ungdomshold og har spillet sig selv op på holdet. I år blev han så valgt som anfører.

Vejle er som sagt kendt for deres hurtighed og teknik, og det ser man også i en spiller som
Daniel Norouzi, som Vejle lejede i juli 2013 fra Brøndby. Heldigvis for Vejle, så kunne de ikke bruge ham i Brøndby, og det resulterede i en fuldtidskontrakt til ham.

Tilbage i 2010 der fik vi en meget dygtig spansk stopper Jonathan Neftali.
Jonatan Neftali kom til Vejle Boldklub i maj 2010 fra den spanske klub Peña Deportivo Santa Eulalia. Spanieren gik fra dag et ind i startopstillingen på divisionsholdet, og udviklede sig i løbet af de første måneder i klubben til en vigtig spiller på cheftræner Mats Grens hold. Jonatan Neftali er en central forsvarsspiller, der er kendetegnet ved en god fysik og et stærkt duelspil.
João Pereira lukkede et hul i VB’s bagerste rækker, da han den 28. august 2013 lavede en kort aftale med vejlenserne. Forsvarsspilleren kom transferfri til Nørreskoven, efter et syv måneder langt ophold hos FC Nordsjælland

Midtbane

Vejles største kvaliteter er klart på midtbanen. Vi har mange rutinerede spillere, og mange dygtige unge.
Defensivt har vi Henrik Bødker som rykkede fra SønderjyskE til Vejle Boldklub i januar 2013 og styrkede midtbanen hos vejlenserne. Henrik Bødker, tidligere anfører og nuværende viceanfører, er en kompromisløs midtbanespiller der holder godt fast i bolden

Christian Sivebæk er også en profil på Vejles hold. Han er kendt for hans hurtighed og hans teknik. Han er bliver ofte brugt som kant, og desværre for Vejle så ryger han til Viborg næste sæson.

Jonas Hebo Rasmussen er vores nye unge offensive spiller. Jonas røg som ungt talent fra Hvidovre IF til Arsenal FC, men noget gennembrud i den engelske storklub blev det aldrig til. Jonas Hebo vendte i sommeren 2009 – to år efter han tiltrådte i London-klubben – hjem til dansk fodbold og FC Nordsjælland. Her blev det til halvanden sæson, inden han vendte tilbage til klubben hvor det hele startede, han var en bærende spiller for Hvidovre med mange sæson scoringer.

Kristian Gaarde blev hentet hjem fra Næsby på fyn. Han var kendt af vores tidligere træner Tonny Hermansen, som havde ham som ungdomspiller i OB.  Gaarde er en dynamisk midtbanespiller, der arbejder hårdt for holdet både offensivt og defensivt. Han scorende syv mål for VB i den første halvsæson i klubben og slog hurtigt sit navn fast i Nørreskoven. Kristian Gaarde debuterede med en startplads i sæsonpremieren 2013-14 mod Vendsyssel FF.

Angriber
Vejle er kendt for deres høje fysiske spillere. Det har altid været Vejles spillestil, at smide høje bolde ind til deres hovedstød stærke spillere.

Andreas Albers: VB hentede den fysisk stærke spiller Andreas Albers Nielsen hos divisionskonkurrenterne Skive IK i januar 2011. Her havde Andreas Albers, som vekslede mellem positionen på kanten og i angrebet, spillet som både ungdomsspiller og de første år af seniorkarrieren. Andreas Albers gjorde opmærksom på sig selv, da han i sommeren 2010 scorede kampens enlige mål, da Skive slog VB i en testkamp. Få måneder senere scorede han to gange, da Skive besejrede VB i 1. division med 6-2.

Paul Onuachu Vejle lånte FC Midtjyllands 2 meter høje angriber 2 timer inden transfervinduet lukket i januar 2015. Han har ikke rigtigt fået spillet så mange kampe for Vejle endnu pga han har deltaget i på U21 landsholdet for Nigeria. Paul beskrives som en stor og stærk angriber, der primært gør sig i boksen, hvor hans styrker i afslutningsspillet kommer til sin ret.

Jóan Símun Edmundsson Færingen lavede en to-årig aftale med Vejle Boldklub i december 2014. Den alsidige offensivspiller kom til Nørreskoven fra HB Tórshavn, men har også spillet i de færøske klubber B68 Toftir og AB Argir. Han er allerede slået igennem på Vejles hold, med flere mål i venskabskampe og 2 mål i sæsonen i 8 kampe. Han spiller fast på det færøsk landshold, og var blandt andet med til at vinde 1-0 over Grækenland under EM kvalifikationen. Han valgte at komme til Vejle fordi hans kendte vores anden færøske forsvarsspiller Viljormur Davidsen, som også er en fast mand på det færøsk landshold.

Anders Kaagh er en målfarlig angriber, der allerede i en ung alder prøvede kræfter med den danske Superliga. Inden han fyldte 20 år, havde han således spillet 18 kampe i den bedste danske fodboldrække for AGF og Viborg. Sidstnævnte havde Kaagh i et halvt år i 2004, men hovedparten af den høje angribers minutter i Superligaen har han for AGF, for hvem han repræsenterede frem til 2007.

Talentmassen
Vejle er rigtig glade for at udvikle deres ungdomsspillere, og så bruge dem på deres første hold. De er dog også kendt for at være en rugeklub for superligaer klubberne på det seneste. Vi for nyligt solgt Oliver Thygechosen, Jeppe Andersen, Peter Ankersen (han var nobody i Esbjerg før han kom til Vejle) Azer Busuladiz, osv. Vejle har det med at træne en masse unge spiller op, og så sælge dem videre med profit. De har nogle fine trænings og ungdomsfaciliteter, så muligheden er der for at udvikle spiller.

Økonomien
Økonomien er meget presset i Vejle. Så sent som sidste år var klubben ved at gå konkurs pga et underskud, og den eneste grund til vi ikke blev tvangsnedrykket til Jyllandsserien var fordi at vi fik fundet de 20 millioner som de krævede i de aller sidste minutter. Når man starter spillet, så kan man godt forvente at se røde tal på bundlinjen, de har et underskud på 10-15 millioner før start af sæsonen, plus de har lån i banken. De bruger ca 200.000 om ugen på spillerlønninger, og de har kun 120-130.000 til rådighed. Der er ingen tvivl om, at det bliver svært at få økonomien til at hænge sammen i klubben.

Taktisk
Taktisk har der været forsøgt mange ting igennem tiden. Ofte har man set en typisk 4-4-2 med to stærke angriber oppe front som tog imod hovedstødsindlæg. Det er også klart en mulighed at spille den type spil. Personligt er det ikke min smag, så der bliver nok skift lidt ud i truppen, også for at få spiller lønningerne ned.
Hvis man gerne vil prøve at spille en anden type spil, så kan man prøve det som vores nuværende træner kleber sarenpää prøver med en 4-4-1-1 med offensive kanter og en offensiv playmaker centralt (muligvis Jonas Hebo) og så en stærk angriber i front fx Andreas Albers.
Hvis man er mere defensiv anlagt, så er der også muligheden for at spille med en defensiv midt fx Henrik Bødker, og så spille 4-1-2-3 med offensive kanter og en target angriber fx Anders Kaagh eller Andreas Albers.


Udfordringer

De største udfordringer man bliver mødt med er klart økonomien. Hvis man kan formå at rykke op i løbet af en sæson eller 2 og komme af med nogle spillere til en god pris, eller leje nogle spillere gratis som kan gå ind og tage en plads på første holdet, så burde det være muligt at kunne undgå konkurs eller undgå for stort et underskud på bundlinjen. Min egen plan vil være at sælge de spillere som ikke bliver brugt, eller låne dem ud til andre klubber og se om de vil betale deres løn, og så ellers prøve at låne nogle bedre spiller rundt omkring uden at skulle betale for deres løn eller for at låne dem. Målet er helt klart at rykke op hurtigst muligt, og det burde også være muligt med den rigtige taktik, da spillerne burde være til dette. Spillerne er trosalt bedre i spillet end de er i virkeligheden :D

Held og lykke - Jeg vil smide nogle screenshots op af mit spil jeg starter på snarest. Jeg vil formentligt starte op med royal league, da jeg er træt af vinter pausen, så er den turnering ret spændende at være med i, hvis kan kvalificere sig til den.


                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010