FmFreaks

Football Manager 2015 => Blogs => Emne startet af: FoxGe 15 Jan 2015, 18:15



Titel: SønderJyskE - Vejen mod toppen
Oprettet af: FoxGe 15 Jan 2015, 18:15
[img width=600 height=300]https://billedeupload.dk/images/RTLhY.jpg[/img]



SønderJyskElitesport


Dette er min første blog om FM nogensinde, så forvent ikke det helt store.
Bloggen vil omhandle SønderJyskE's evige kamp mod nedrykningen, hvor fornuftig økonomi-styring og opgradering af klubbens infrastruktur skal bane vej til mesterskabet og på sigt drømmen om pokalen med de store ører.
Fokus vil derudover ligge på udviklingen af unge spillere i klubben, i deres jagt på at blive legender for deres drømmeklub, SønderJyskE.
Opdateringerne vil som udgangspunkt komme regelmæssigt.



Ny manager på plads i Sydbank Park

Selvom klubben ikke var specielt utilfreds med den nuværende manager Lars Søndergaard, valgte bestyrelsen anført af bestyrelsesformand Markus Hansen, alligevel at fyre manageren efter en 10. plads i sæsonen 2013/2014.

Afløseren var allerede fundet i form af René Christensen, en lokal sønderjyde, der igennem ungdomsårene havde arbejdet sig igennem DBU's træneruddannelser og nu var fundet værdig, til at overtage styringen af superliga-mandskabet SønderJyskE. 

René Christensen's udtaler sig til den fremmødte presse:" Jeg er ualmindelig glad for at mine mange timer på sidelinjen som træner for klubbens ungdomshold, endelig bærer frugt. Jeg har haft cheftræner sæddet i SønderJyskE som mit mål, siden jeg første gang kom på stadion i en alder af 6 år. Der vil komme nogle ændringer i trupsammensætningen over de næste par sæsoner, men disse ændringer har jeg allerede diskuteret med formanden. Jeg er glad for at I mødte op til denne store begivenhed og vil nu afslutte denne pressekonference."



Opstarten i klubben


Mødet med formanden Markus Hansen blev som forventet, undgå nedrykningen lød buskabet. Som udgangpunkt intet problem, med vores nuværende trup in mente. Medierneprognosen sagde 9. pladsen, hvilket gav mig forhåbning om en 8. plads i første sæson.

Klubben valgte at give mig et transferbudget på 1.99 mio. og et overskud på 1.29 mio. i løn-budgettet. Med klubbens helt store profil Niels Lodberg (https://billedeupload.dk/?v=magjX.png) kontrakudløb om 6 måneder, er første prioritet, at få forlænget kontrakten med forsvars-generalen.
Med yderligere 8 kontraktudløb efter sæsonen, må spillerne igennem efterårets kampe bevise sig og kæmpe sig til en forlængelse, da klubben er hårdt presset på økonomien og ikke kan bruge unødvendige penge på spillerlønninger.



Taktikken


[img width=450 height=350]https://billedeupload.dk/images/kDpg6.png[/img]


Klubbens taktik er bygget op efter filosofien kontra fodbold  hvor vores hurtige fløje skal søge mod baglinjen og ligge deres aflevering ind mod forreste angriber i boksen, mens 2. angriberen kommer som 2. bølge og kan følge op på nedfaldsbolde eller modtage en aflevering tilbage i feltet.
Er det nødvendigt med ændringer, bliver taktikken tilpasses undervejs igennem sæsonen.



Træningskampene for opstartsperioden 2014/2015


Nogle af træningskampene var allerede aftalt, men med kun 3 træningskampe før sæsonstart fik klubbens nye manager René Christensen aftalt yderligere 2 træningskampe mod klubber fra de lavere divisioner.

  • B 1913
  • B 93
  • Næstved
  • Aarhus Fremad
  • Werder Bremen


  • De 4 første kampe burde ikke volde spillerne fra SønderJyskE nogen problemer og er tiltænkt som moral-booster, inden kampen mod Werder Bremen, der gerne skulle presse spillerne til at yde deres bedste inden sæsonstart.


    Faciliteter 2014

    [img width=600 height=250]https://billedeupload.dk/images/jKeWC.png[/img]


    Klubbens faciliteter er på nuværende tidspunkt ikke gearet til, at fremavle kommende landsholdsspillere, hverken nu eller i de kommende sæsoner. Men alligevel vil manageren prøve at udvikle de ungdomsspillere der skulle komme igennem klubbens ungdomssystem og op i U/19 truppen, i håbet om at der alligevel skulle være talent i Haderslev-egnen.

    Økonomien 2014

    [img width=600 height=350]https://billedeupload.dk/images/RHDrO.png[/img]

    Som i kan se ligger balancen på sølle 828,962 DKK og har allerede et underskud på 544,699 DKK i starten af savet.
    Og selvom klubben regner med et overskud på 10.98 mio. DKK ved afslutningen af sæsonen, er klubben nok nød til at sælge ud af truppen for at holde balancen i overskud.





    Modtager gerne respons  O0



Titel: Sv: SønderJyskE - Vejen mod toppen
Oprettet af: darkalf 15 Jan 2015, 18:39
Ser meget godt ud. Enkelte slåfejl rundt omkring, men ikke noget som ødelægger det hele og fint med billeder også. Jeg følger med her det er jo den "lokale" klub også med 4-4-2 på taktikbrættet, hvilket er en personlig favorit.


Titel: Sv: SønderJyskE - Vejen mod toppen
Oprettet af: FoxGe 15 Jan 2015, 18:43
Undskylder allerede på forhånd for kommende slåfejl, da jeg simpelthen først er ved at lære måden at opbygge det hele på.
Så da jeg endelig var færdig med 1. indslag, kunne jeg ikke overskue at læse korrektur  :(
Men håber da jeg kan gøre klubben ære, i FM14 blev de da den 7. rigeste klub i verden  O0
Der kommer nok en opdatering senere i aften  :P


Titel: Sv: SønderJyskE - Vejen mod toppen
Oprettet af: darkalf 15 Jan 2015, 18:44
Citat af: FoxGe 15 Jan 2015, 18:43
Undskylder allerede på forhånd for kommende slåfejl, da jeg simpelthen først er ved at lære måden at opbygge det hele på.
Så da jeg endelig var færdig med 1. indslag, kunne jeg ikke overskue at læse korrektur  :(
Men håber da jeg kan gøre klubben ære, i FM14 blev de da den 7. rigeste klub i verden  O0
Der kommer nok en opdatering senere i aften  :P
Det ser jeg frem til i så fald ;)


Titel: Sv: SønderJyskE - Vejen mod toppen
Oprettet af: Svartovich 15 Jan 2015, 19:08
Hvorfor skulle mit indlæg slettes? ???


Titel: Sv: SønderJyskE - Vejen mod toppen
Oprettet af: FoxGe 15 Jan 2015, 19:11
Det blev det ikke  ;D
Kunne bare se jeg var kommet til at smide det ind under blogs i FM14, og spiller nu engang FM15  :f:
Så slettede bare det hele og oprettede en ny tråd  :)


Titel: Sv: SønderJyskE - Vejen mod toppen
Oprettet af: Svartovich 15 Jan 2015, 19:17
Når okay, fair nok! O0

Glæder mig til næste opdatering. :)


Titel: 2# SønderJyskE - Vejen mod toppen
Oprettet af: FoxGe 15 Jan 2015, 21:05
[img width=600 height=250]https://billedeupload.dk/images/ajtL1.jpg[/img]


Resume af opstarts-fasen 2014-2015


Transfervindue sommer 2014

Ind

Ken Ilsø (https://billedeupload.dk/images/5NxCX.png)

Moses Opondo (https://billedeupload.dk/images/JyZvM.png)

Morten Rokkedal (https://billedeupload.dk/images/IASVz.png)

Nicklas Røjkjær (https://billedeupload.dk/images/OTW8e.png)


3.24 mio. DKK


Ud

Daniel Jensen (https://billedeupload.dk/images/iLmZC.png)

Bjørn Paulsen (https://billedeupload.dk/images/HuN32.png)


14.99 mio. DKK


Overskud/Underskud i transferperiode


11.75 mio. DKK



Som transfervinduet viser har der været fokus på, at købe unge spillere med udviklings-potentiale til SønderJyskE's startelver. Derudover er en gammel SønderJyskE kending returneret til Superligaen, sidst han var at finde på Haderslevs bedste fodboldhold var i 2009/2010 sæsonen, hvor han blev solgt for 4. mio DKK.
Vores allesammens Ken Ilsø (https://billedeupload.dk/images/5NxCX.png) er efter sit korte ophold i den kinesiske liga kommet til klubben på en fri transfer. På trods af sine 27 år, er han en rutineret herre der går direkte ind og forstærker holdet.

Spillerne der måtte forlade klubben i denne omgang var Bjørn Paulsen (https://billedeupload.dk/images/HuN32.png) og Daniel Jensen (https://billedeupload.dk/images/iLmZC.png). Dog af to vidt forskellige årsager. Da klubbes manager så buddet på 15 mio. DKK tikke ind, var han ikke længe om at snakke med bestyrelsesformanden og acceptere buddet. Der var tale om et vemodigt farvel, da René Christensen inderst inde havde Hr. Paulsen med i sine fremtidsplaner for klubben. Helt anderledes forholder det sig ved afskeden med Daniel Jensen, han var simpelthen blevet vejet for let og var efter en samtale med manageren blevet overtalt til at forlade klubben.



Resultater af træningskampene for opstartsperioden 2014/2015


[img width=600 height=150]https://billedeupload.dk/images/KpvBX.png[/img]



Ud fra resultaterne at dømme må vi sige at det har været en succesrig opstart inden sæsonstart om nogle dage. Kampene mod de mindre klubber blev som forventet. Sønderjysk dominans i alle kampene, selvom antallet af mål ikke afspejler det, var SønderJyskE oppe på et offensivt niveau der ellers sjældent er blevet set på Sydbank Park.   
Derudover skal der siges at nederlaget mod Werder Bremen ikke bekymrer Hr. Christensen synderlig, da ingen af klubberne i Superligaen har samme niveauet som Werder og det enlige mål i kampen faldt sent i kampen, hvor de sønderjyske spillere var begyndt at være trætte. Alligevel er manageren fortrøstningsfuld inden sæsonpræmieren mod FCK om nogle dage.
 
Hele truppen er blevet flittigt brugt, så alle mand er i form til efterårssæsonen på nuværende tidspunkt.
Især alsidige spillere som Andreas Oggesen (https://billedeupload.dk/images/OPXFy.png) kan forvente meget spilletid i håbet om at udfolde sit fulde potentiale.



11 startere


[img width=450 height=350]https://billedeupload.dk/images/6IgRd.png[/img]



Valget er faldet på disse 11 spillere efter opstartens 5 kampe, hvor især ny tilkommende Ken Ilsø har takket for tilliden ved at score 2 mål på 3 kampe. Som tidligere nævnt vil der komme lidt fart over kanterne, alt imens forsvaret skal stå kompakt og dybt, med formålet at lokke modstanderne længere frem på banen. Eneste plads der måske bliver rokeret på er ventrekanten. Pladsen der lige nu tilhører Andreas Oggesen, kan Absalonsen komme i spil til pladsen, når denne vender tilbage fra sin skade.


Faciliteter 2014


På facilitets fronten (  ;) ) forventes der ikke nogen stor forbedringer på nuværende tidspunkt. Dog er bestyrelsen gået med til at forbedre niveauet på ungdomstræningen.
Dog vil dette være manager René Christensen's første prioritet at få forbedret ungdoms faciliteterne hurtigst muligt.



Økonomien 2014

[img width=600 height=350]https://billedeupload.dk/images/0rl1v.png[/img]


På trods af flere tilgange til klubben, har manageren alligevel forbedret klubbens balance ved hjælp af det lukrative bud på Bjørn Paulsen.
8.98 mio. DKK siger den nuværende balance, hvilket bestyrelsen forventer stiger til 13.84 mio. DKK ved afslutningen af sæsonen.

Så begynder efterårsperioden, hvor der vil komme en opdatering når 1. periode er afsluttet.  :P









Titel: Sv: SønderJyskE - Vejen mod toppen
Oprettet af: darkalf 15 Jan 2015, 21:20
Fint salg af BP selvom jeg nok også havde beholdt ham hvis jeg havde spillet med SE.


Titel: Sv: SønderJyskE - Vejen mod toppen
Oprettet af: FoxGe 15 Jan 2015, 21:23
Var også planen at beholde ham, men tilbuddet matchede mine forventninger af BP's værdi og pengene kunne bruges  O0


Titel: Sv: SønderJyskE - Vejen mod toppen
Oprettet af: Svendsen89 15 Jan 2015, 21:29
Citat af: darkalf 15 Jan 2015, 21:20
Fint salg af BP selvom jeg nok også havde beholdt ham hvis jeg havde spillet med SE.


Umiddelbart synes jeg det er et fint salg prisen taget i betragtning i forhold til hvad der ellers er af spillere i truppen til den position. Men nu har jeg selvfølgelig heller ikke nogen fornemmelse af hvordan han plejer at udvikle sig.  :)

Godt med en blog som ikke omhandler alle de traditionelle klubvalg!


Titel: Sv: SønderJyskE - Vejen mod toppen
Oprettet af: Peroni21 15 Jan 2015, 21:34
Spændende! Jeg følger klart med!


Titel: Sv: SønderJyskE - Vejen mod toppen
Oprettet af: Svartovich 15 Jan 2015, 22:20
Citat af: darkalf 15 Jan 2015, 21:20
Fint salg af BP selvom jeg nok også havde beholdt ham hvis jeg havde spillet med SE.

Jeg ville også gerne beholde ham i et SønderjyskE-spil, men man må sige, at 15 millioner er en ret flot pris. Jeg ved ikke, om jeg havde kunnet takke nej til det.


Titel: 3# SønderJyskE - Vejen mod toppen
Oprettet af: FoxGe 16 Jan 2015, 17:02
[img width=600 height=200]https://billedeupload.dk/images/6fqp1.jpg[/img]


1. Periode 2014/2015


Selvom manager René Christensen troede sin trup var parat til efterårssæsonen, er der alligevel sket del på denne front. Bl.a. var klubikonet Tommy Bechmann (https://billedeupload.dk/images/LtUpm.png)  blevet tilovers, efter tilgangen af Ken Ilsø tidligere på sæsonen.
Som tak for tro tjeneste gennem de senere år, fik angriberen lov til at forlade klubben uden nogen transfersum.
3 klubber, heriblandt 2 fra Superligaen, prøvede at få Bechmann's underskrift, men da sheikerne fra Qatar kom på banen, måtte disse se sig slået.
8.12 mio. DKK om året på en 1.5-årig aftale i Lekhwiya, er noget klubberne fra Superligaen aldrig ville kunne matche.

Derfor kommer der en kort opsummering på til- og afgangene fra klubben over sommeren

Samlede transfer fra sommer 2014

Ind

Ken Ilsø (https://billedeupload.dk/images/5NxCX.png)

Moses Opondo (https://billedeupload.dk/images/JyZvM.png)

Morten Rokkedal (https://billedeupload.dk/images/IASVz.png)

Nicklas Røjkjær (https://billedeupload.dk/images/OTW8e.png)

Philip Billing (https://billedeupload.dk/images/OaMN.png)

Andreas Bruhn (https://billedeupload.dk/images/DatAX.png)

Demy de Zeeuw (https://billedeupload.dk/images/jTCl.png)


5.49 mio. DKK


Ud

Daniel Jensen (https://billedeupload.dk/images/iLmZC.png)

Bjørn Paulsen (https://billedeupload.dk/images/HuN32.png)

Thomas Callesen (https://billedeupload.dk/images/OwNaT.png)

Henrik Hansen (https://billedeupload.dk/images/UKkM8.png)

Johan Absalonsen (https://billedeupload.dk/images/JmuGt.png)


18.74 mio. DKK


Overskud/Underskud i transferperiode


13.25 mio. DKK


Manager Christensen havde gjort det sportchefen klart, at nogle af de løntunge spillere måtte forlade klubben, da disse enten ikke indgik i managerens planer eller simpelthen ikke holdt niveauet når det galt.
Rygterne havde bredt sig rundt omkring i klubben,så da sportschefen Hans Jørgen Haysen begyndte at kalde prominente navne som Johan Absalonsen og Henrik Hansen ind på sit kontor, vidste spillerne godt hvad der ventede dem. Klubben havde allerede modtaget nogle bud på spillerne og havde accepteret disse.
Johan Absalonsen blev solgt for 3.75 mio. DKK til ESTAC Troyes, mens den noget ældre Henrik Hansen forlod klubben for 57.5K DKK til fordel for Bologna.

Men de sparede lønkroner blev ikke bare lagt til siden. Selvom de solgte spillere ikke var blandt de startende 11 spillere, kunne truppen godt trænge til forbedringer, både nu og på det fremtidige plan.
Philip Billing blev hentet ind på en 2-årig lejeaftale fra Huddersfield Town, som gardering til Adama Guria der er eftertragtet af forskellige større klubber. Derudover var SønderJyskE's jagt på AaB's unge spillere ikke færdig endnu, da disse endte med at sælge den unge centrale-midtbanespiller Andreas Bruhn for 2.3 mio. DKK.
Selvom manager René Christensen foretrækker unge talenter i sin trup, måtte der alligevel hentes en spiller med erfaring, for at støtte og udvikle de unge spiller i SønderJyskE-truppen. Erfaringen kom i form af 31-årige Demy de Zeeuw, tidligere landsholdsspiller for Holland, med prominente klubber som Ajax, Sparta Moskva og Anderlecht på CV'et.
   


Kampene i 1. periode 2014/2015


[img width=500 height=350]https://billedeupload.dk/images/mCtXi.png[/img]


Kampene i 1. periode endte med 4 sejre, 5 uafgjort og 3 nederlag.
Nederlagene mod FCV og BIF kom dog efter at have været foran det meste af kampene, hvilket tydeligt afspejlede sig ved sure miner blandt træner-teamet. Modstanderne fandt simpelthen for meget plads bag midtbanen. Ved at have en spiller liggende mellem forsvaret og midtbanen, blev modstanderne hele tiden farlige undervejs i kampene. Umarkeret kunne disse modtage bolden og gøre sig retvendt mod, målet uden nogen form for markering.
Konklusionen: Taktikken måtte ændres! (forklares længere nede).



Ændringer i taktikken


[img width=450 height=350]https://billedeupload.dk/images/GPw5.png[/img]


Som tidligere nævnt havde taktikken virket optimalt imod de mindre hold. Men manglerne ved managerens 4-4-2 taktik begyndte at vise sig efter sæsonstarten. Alt for ofte opstod der huller mellem forsvaret og midtbanen, som modstanderne udnyttede. Manglende kynisme var årsagen til, at der ikke havde været flere nederlag end der var tilfældet.
Derfor blev den ene angriber ofret og erstattet af én defensiv-midtbane istedet for. I håbet om at lukke ned for det hul der før havde bragt holdet i vanskeligheder. For at prøve at opretholde noget offensivt, blev fløjene flyttet længere frem på banen samtidig med den ene midtbanespiller fik en mere offensiv rolle end tidligere. Afstanden mellem kæderne skulle hermed være blevet gjort mindre og forbedre kollektivet.


En åbenbaring


Det var ikke uden skrupler at manageren havde valgt at sælge Johan Absalonsen, men forventningerne til talentet Andreas Oggesen (https://billedeupload.dk/images/QGX2u.png) var store fra start. Manageren så noget i unge Oggesen, han var overbevist om at fløjpladsen skulle overtages af ham. Men hvor kunne manageren få hug af den lokale presse, hvis Oggesen ikke var klar til opgaven...

Andreas OGGESEN... Andreas OGGESEN... råbte de medrejsende SønderJyskE-fans


Efter 1-1 kampen mod FCK var en ny SE-stjerne født. Andreas havde valgt at takke for managerens tillid ved at bringe SønderJyskE foran i det 57. minut.
Og selvom kampen endte uafgjort var der ingen tvivl om kampens spiller, Andreas Oggesen !
Den unge spiller, mange havde set som backup på fløjpladserne inden sæsonstarten, fortsatte med at imponere rundt omkring på de danske stadions og endte med at score 9 mål i sæsonens første 12 kampe.

Manager René Christensen udtaler: "Jeg havde da forventninger til Andreas inden sæsonen startede, men jeg havde aldrig troet at han ville overraske så meget. Hvor har den knægt bare meget gå-på-mod og kvalitet. Og selvom han har haft så meget personlig succes på det seneste, er han stadigvæk den unge ydmyge person til træningerne som han altid har været.
Derfor kan jeg med glæde fortælle klubbens fans at Andreas har forlænget sin kontrakt til sommer 2019. Men med det niveau han ligger for dagen kan det måske blive svært at holde ham på Sydbank Park så længe".



Faciliteter

Stadigvæk ingen forventede ændringer... :(


Økonomi okt. 2014

[img width=600 height=350]https://billedeupload.dk/images/hnmYJ.png[/img]


Klubbens balance er blevet lidt mindre end i sidste update, fra 8.98 mio. DKK ned på 7.65 mio. DKK, men til gengæld er vores forventede overskud for 2014/2015 steget fra 13.84 mio. DKK til 18.35 mio. DKK hvilket må skyldes afgangen af de løntunge spillere.








                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010