FmFreaks

Football Manager 2015 => Omklædningsrummet => Emne startet af: Nibali 05 Jan 2015, 14:12



Titel: At vælge Europa League over CHL?
Oprettet af: Nibali 05 Jan 2015, 14:12
Jeg kan umuligt være den eneste, der har tænkt tanken:

Skal jeg gå all-in på at komme videre fra gruppespillet i Champions League – eller forsøge at snige mig med over i Europa League?

Det er klart, at for de store hold, er dette ingenlunde aktuelt, men hvis man sidder med et mandskab, man godt er klar over, ikke kommer til at løfte pokalen med de store øre, er det så mest fornuftigt at forsøge at blive 3’er i gruppen i stedet for at gå videre? I Europa League er modstanderne givetvis dét dårligere, og man har måske bedre chancer for at få et trofæ med hjem.

Økonomisk er der ingen idé i det. Det er jeg klar over. Du får £2.800.000 for at deltage i Første Knockout Runde i CHL, mod £160.000 i Europa League. Faktisk får du kun £4.000.000 om så du når helt i finalen og vinder. Så økonomisk er det bedre at satse på Champions League.

Men Europa League er et internationalt trofæ, noget der kan forøge éns omdømme og måske i sidste ende gøre klubben bedre end hvis man får sneget sig med videre i de store drenges turnering. Og så kan du måske holde dine spillere glade ved at vinde kampe i stedet for at blive savet over to gange af Real Madrid, Barcelona eller Chelsea.


Titel: Sv: At vælge Europa League over CHL?
Oprettet af: Boxx 05 Jan 2015, 14:22
Jeg tror det helt og holdent afhænger af hvilket type hold du er og hvad forventninger man har til sig selv når sæsonen begynder. Det spiller også en rolle hvilken placering man ender på i ligaen, for at ryge med i CHL. Vinder man, ja så tror man nok at materialet er der til at gå videre, afhængig af hvilken pulje man kommer i.

Jeg kan godt følge din pointe, og jeg skal da også blankt indrømme at jeg tit tænker det samme. Trofæ kontra penge? Jeg vælger dog ofte det sidste, da det på sin vis kan gøre min nuværende klub bedre, fremfor personlig omdømme. Pengene kan bruges til nye spillere, forbedring af stadion/faciliteter/Træning. Jeg har før tænkt; "ok det er fint at blive 3'er", men det igen handler om den situation holdet befinder sig.

Det er svært at sidde og sige: "Hey du skal altid vælge CHL" eller omvendt, eftersom der er så mange ting der spiller ind. Det er en overvejelse man må tage hver for sig, og se på hvad kan man realistisk opnå med det hold man sidder med.

Lige mine tanker omkring emnet, og fremragende spørgsmål Nibali ! :)


Titel: Sv: At vælge Europa League over CHL?
Oprettet af: Crazy-Poul 05 Jan 2015, 14:28
Jeg vil sige det kommer an på hvor vidt man tror ens hold har en reel chance for at nå noget i Europa League. Hvis man tænker at man med lidt lodtrækningsheld og et par gode kampe maks når til kvartfinalen i EL, mens man sandsynligvis ville ryge ud med det samme i CL, hvor man sandsynligvis møder en gruppevinder, så ville jeg stadig vælge at gå efter chancen i CL. Og det er primært pga. det økonomiske aspekt som du også selv kommer ind på. Pengene er bare så meget større + der også er meget bedre TV-penge i det i slutningen af sæsonen selvom man kun når til første knockoutrunde.

I forhold til det du kommer ind på sidst vil jeg tro at man hurtigere kan forbedre sit hold via de flere penge man får i CL end en evt. sejr i EL som måske også er usandsynlig selvom chancen selvfølgelig er større en i CL.

Når alt kommer til alt vil jeg også tro det er svært at spekulerer i om man lige rammer 2. eller 3. pladsen. Hvis man har et hold som er godt nok til at gå videre som 1. eller 2. skal man til at tabe kampe med vilje og de andre resultater i gruppen skal også flaske sig. Samtidig ville jeg selv syntes det ødelægger lidt at lysten og realismen i spillet, hvis jeg begyndte at spille for at tabe om det så var i form af mærkelige taktikker eller stille med B eller C kæden i en vigtig kamp.

Men som jeg åbnede med at skrive kommer det meget an på holdet selvfølgelig. Man kan jo også være uheldig at møde et stort hold i EL i første runde og så er man alligevel ude, så mit svar må være at gå efter CL simpelthen pga. pengene.


Titel: Sv: At vælge Europa League over CHL?
Oprettet af: Newcastle 05 Jan 2015, 14:31
Jeg vil alle dage gå efter at gå videre til CL uanset hold.

I mine 3 første sæsoner har jeg spillet i EL i 2 af sæsonerne og her har Man City og Liverpool vundet EL, så det bliver ikke nemt i EL.


Titel: Sv: At vælge Europa League over CHL?
Oprettet af: Nibali 05 Jan 2015, 15:21
Jeg har taget et kig på de 8 hold, der har været i finalen de sidste 4 år:

2014: Sevilla - Benfica
2013: Chelsea - Benfica
2012: Atlético - Bilbao
2011: FC Porto - Braga

Hvis man ser bort fra Chelsea, der vandt i 2013, må konklusionen være, at det er hold fra laget lige under de bedste - hvis man acceptere præmissen om at Atlético Madrid ikke hører til blandt de allerbedste. Under alle omstændigheder, har der i hvert fald været minimum ét - i internationalt perspektiv - middelmådigt hold i finalen hvert år. Kigger vi derimod på semifinalerne i CHL i samme periode:

2014: Real Madrid, Atlético, Bayern, Chelsea
2013: Bayern, Dortmund, Barca og Real
2012: Bayern, Real, Chelsea og Barca
2011: Schalke 04, Manchester United, Real Madrid og Barcelona

Bortset fra S04 (der blev høvlet 1:6 af United) har der ikke været én eneste overraskelse i semifinalerne.

Så der kan vel ikke være så meget tvivl om, man forbedre sine chancer, ganske betydeligt, for at få et trofæ, hvis man satser på EL. Især hvis man er et sub-tophold fra én af de store ligaer.

Dernæst snakker vi økonomi, men hvad hvis man er journeyman? Hvis man nu ikke går efter at opbygge noget stort i sin nuværende klub, men blot at spille sig højere op i managerhierakiet? Det må alt andet lige vægte tungere at man har en EL-sejr på CV'et end en 1/16-dels finale fra CHL, hvis man skal forhandle med storklubber efter sæsonen.


Titel: Sv: At vælge Europa League over CHL?
Oprettet af: NAsMaR 05 Jan 2015, 15:53
Jeg synes der går for meget Mourinho i tanken, jeg vil altid mene at man bør gøre sit bedste i de turneringer man stiller op i(og/eller satser på), og se hvor det bære hen.

Der kan måske godt være en ide i at se positivt på en 3 plads, eller stille med et B-mandskab fordi man ikke satser på turneringen( Og evt. stille med A-mandskabet hvis 3 pladsen eller 2 pladsen er inde for rækkevidde), men at direkte gå efter 3 pladsen synes jeg er forkert og i mod min fodbold filosofi(Selvfølgelig kun hvis 2 og 1 pladsen er en reel mulighed).


Titel: Sv: At vælge Europa League over CHL?
Oprettet af: Spardle 05 Jan 2015, 16:05
Kan godt følge Nibali, mit råd vil hedde om man har en chance for EL, og om man er i økonomiske problemer.

Hvis man anser at man kan komme 3 gange længere i EL (semi finale v. 1/16. dels, finalen v. 1/8, EL MESTRE v 1/4), tror jeg at ens hold får en større reputation, hvilket gør det nemmere at hente større navne til klubben.
MEN hvis man er idet, mindste i tvivl om man har økonomi for sæsonen, så gå efter ChL, personligt vil jeg nok altid stille så stærkt som muligt i Europa alligevel.
Men tanken har strejfet mig, og er lidt i tvivl om hvad der kan betale sig på langt sigt, men det går jo igen an på hvad man kan præsterer i de 2 turneringer.


Titel: Sv: At vælge Europa League over CHL?
Oprettet af: darkalf 05 Jan 2015, 18:19
Vil til hver en tid gå max efter cl og pengene og hvis det ik lykkes så bliver det en afvejning mellem succes i ligaen og næste sæsons deltagelse i cl kontra en mulig sejr i el. Hvis man hænger efter i ligaen vil reserverne til en hver tid få el kampene så de faste startere er friske til ligakampene.


Titel: Sv: At vælge Europa League over CHL?
Oprettet af: bøvle 05 Jan 2015, 18:53
Vil nok også altid gå efter en sejr i CL da det alt andet lige vil kræve en del lodtrækningsheld at undgå et stort hold i EL, hvor jeg vil vurdere at chancerne kun er 50/50.

Hvis man alligevel skal satse på noget lodtrækningsheld i EL (hvilket vil være min påstand) så synes jeg ligeså godt man kan satse på det samme held i CL og så gå efter noget endnu vildere der.

Det lyder for mig at høre lidt som om at du, Nibali, tager alt for let på EL-trofæet og nærmest tager det for givet, hvilket jeg ikke helt mener man kan tillade sig :)

Bare mit input


Titel: Sv: At vælge Europa League over CHL?
Oprettet af: Nibali 05 Jan 2015, 19:20
Jeg negligerer ingenlunde EL-konkurrenterne, men hvis man kigger på modstanderne er der klasseforskel på Real Madrid, Bayern München og Braga, Bilbao. Hvis man er et sub-tophold i én af de store ligaer, hvor man måske sæson efter sæson har været langt fra at vinde noget trofæ, fordi fx Real Madrid og Barcelona altid deler alt i mellem sig, kan jeg bare godt se idéen i at vælge EL over CHL.

Jeg kan fornemme at folk ofte skelner til bundlinjen, når dette skal afgøres, men hvis I skulle vælge... Ville I så ikke hellere have muligheden for at løfte EL-trofæet end møde Real Madrid i 1/16-dels finalerne og blive sendt ud på røv og albuer? Handler FM ikke også at jagte succeserne?

I parentes skal det bemærkes, at jeg altså ikke nødvendigvis advokere for det ene eller andet. Jeg tænkte blot, det var en interessant diskussion at tage.


Titel: Sv: At vælge Europa League over CHL?
Oprettet af: BelthazorDK 05 Jan 2015, 19:31
Jeg syntes lige jeg vil give min vinkel til denne diskussion.

Hvis jeg ikke har skyggen af chance for at nå videre mod finalen i CHL, men samtidigt har vigtige liga kampe der kan sikre mig en førsteplads, eller forhindre at jeg mister den, så prioriterer jeg 100% ligaen først, indtil holdet er godt nok til at tage CHL uden problemer, med mindre jeg da er ude på ballade i europa og vil have en hurtig sejr der.

I mit nuværende eventyr, er CHL dog ikke relevant, jeg spiller nemlig med en klub der ikke kan kvalificere sig til turneringen, så det er jo forholdsvis lige til. Vaduz, den Liechtensteinske perle :)


Titel: Sv: At vælge Europa League over CHL?
Oprettet af: Skovlyst 05 Jan 2015, 20:30
Citat af: BelthazorDK 05 Jan 2015, 19:31
Hvis jeg ikke har skyggen af chance for at nå videre mod finalen i CHL, men samtidigt har vigtige liga kampe der kan sikre mig en førsteplads, eller forhindre at jeg mister den, så prioriterer jeg 100% ligaen først, indtil holdet er godt nok til at tage CHL uden problemer, med mindre jeg da er ude på ballade i europa og vil have en hurtig sejr der.


^this

Jeg vil dog altid prioritere ligaen, medmindre denne er ude for rækkevidde.
Jeg vil på intet tidspunkt tænke om det skal være EL eller ChL. Har jeg bredden og mandskabet, så vil jeg altid gå efter bedste resultat.
Uden bredde, så vil jeg rotere holdet til de umulige kampe i Europa.

Ved at komme videre i ChL, så får jeg mulighed for flere penge, hvilket vil gavne holdet fremadrettet.
Jeg vil på ingen måder "nøjes" med at satse på EL, og så enten vinde den eller ryge lotto-ud.


                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010