FmFreaks

Andet => Baren => Emne startet af: Spardle 02 Dec 2014, 00:21



Titel: Klubøgenavne.
Oprettet af: Spardle 02 Dec 2014, 00:21
Nu har jeg snart været igennem ban møllen mange gange, nogle mere fortjente end andre.
Men jeg kan ikke forstå hvor crewets grænser går, for jeg har kunne slippe for advarsler for brug af ord som ludere og blå pushere, under en Liverpool v chelsea kamp.

Men det er åbenbart for meget når man skriver "Chelski", som jeg ikke forstår hvordan?
Chelski er da ikke provokerende, måske er der nogle chelsea tilhængere, der ikke vil kendes ved det. Men vi kender alle sandheden, der hedder at chelsea/chelski er indsmurt i russiske penge, hvilket begrebet ganske simpelt betyder.

Scum kunne man slippe afsted med for bare et halvt år siden, men så vente I (jf. crewet) på en håndryg, og endte med at ville banne, så snart man ikke skrev det klubberne hedder.

Men BIF fans må godt ligge op til vold når der er New Firm opgør, hvor er logikken i alt det her?


Personligt har jeg ikke noget imod at man giver hinandens klubber "øgenavne", provokerende sætninger og lidt klubsange.
Men hvor crewets holdning er? Den har jeg svært ved at se. Da den er så svingende som den er, så hvis man føler for at svine andre hold til, eller kalde dem et øgenavn, må man håbe at Sune og de øvrige crewfolk ikke har menses.
Som jeg selv har skrevet flere gange, I kan da bare finde på øgenavne til mine klubber, det skal jeg nok overleve.

Jeg vil gerne have en debat om selve dette emne, ikke hvor crewet bare siger alt, jeg vil gerne have brugerne i tale.
Da man må sige at brugerne står for størstedelen af aktiviteten, og da gerne skal være med til at kunne tilkende give hvad de mener, og have en vis magt.

Så hvad siger DU?
Skal det være tilladt at kunne kalde andre klubber øgenavne?
Og hvor går grænserne?


Titel: Sv: Klubøgenavne.
Oprettet af: Gungner 02 Dec 2014, 00:27
Grænsen går, for mig, når man kalder en klub alt andet end klubbens officielle navn eller et af klubbens kælenavne.
At kalde klubben et øgenavn er udelukkende for at provokere, ligemeget hvor "groft" øgenavnet er. Og når man går efter at provokere, skal det føre til et ban. Hver gang.


Titel: Sv: Klubøgenavne.
Oprettet af: BelthazorDK 02 Dec 2014, 00:36
Ville jo nok personligt mene der er forskel på HVOR man gør det. Om jeg kalder FCM for FC Midtafrika i en tråd om Brøndby, eller om de kalder os for bistandsbumser i FCM tråden, det rager mig en høstblomst. Bevæger man sig derimod ud i de andres tråd så må man vel holde sig på måtten og kun omtale det hold, ved dets rigtige navn - eller en forkortelse af det.

Lidt samme regel jeg følger med provokation af mennesker - i mit hjem må jeg sige hvad jeg vil, men er jeg ude må jeg indordne mig efter deres spilleregler.

Vil dog give Spardle ret i at det ville være rart med en klar udtalelse, for det kunne da til tider være rart at vide hvad man skal finde sig i - og det gælder jo iøvrigt ikke kun i tilfældet med øgenavne, men generelt.


Titel: Sv: Klubøgenavne.
Oprettet af: -KNM- 02 Dec 2014, 15:05
Det virker ikke til, at det er et generelt problem, at folk ikke ved hvor grænsen går. Men for at tydeliggøre det: man må ikke skrive øgenavne (eller noget andet) for at provokere.

Det er ikke noget vi slår hårdt ned på, med mindre man nægter at følge henstillingerne fra crewet. Og kommer man tilbage fra et ban og fortsætter hvor man slap skal man ikke regne med at få hverken advarsler eller henstillinger før man bliver smidt ud.

Håber det gør det lidt klarere.


Titel: Sv: Klubøgenavne.
Oprettet af: Præsidenten 02 Dec 2014, 15:43
Hvis man er i tvivl, kan man med fordel (gen)læse retningslinjerne (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=3227.0) omkring færden på forum. Her står eksplicit, at indlæg skal være konstruktive og befordrende for god debat, og at der skal udvis ekstra forsigtighed, når man befinder sig i andres klubtråde. Bryder man disse regler igen og igen, bliver konsekvenserne naturligvis også større og hammeren falder hurtigere.

Det er i orden at lave en diskussion om, hvorvidt man synes, reglerne skal laves om – men det er langt fra i orden konstant at bryde dem, fordi du synes, de skal være anderledes.


Titel: Sv: Klubøgenavne.
Oprettet af: Guldbrand 02 Dec 2014, 15:51
Først og fremmest, så syntes jeg at det er en spændende debat og meget brugbar debat på et forum som denne...

Men for mig at se så er der specielt et aspekt man er nød til at respektere i dette:
Man er på et offentlig forum, hvor andre kan læse, forstå og ikke mindst misfortolke ens budskab - Dette skal man som afsender være klar over i det øjeblik man vælger at skrive noget herinde.

Under normale omstændigheder, så er det klart at man ved personer man har en relation til - hvad enten det er et kammeratskab eller blot et bekendtskab over nettet, at det er nemmere og mere acceptabelt at prikke til hinanden og give hinandens klubber et øgenavn og håne dem så snart man finder muligheden for det. Dette gør sig for vidt også gældende herinde, men problemet opstår i ovenstående hvor man er nød til at acceptere at andre også kan læse ens beskeder og enten misfortolke eller direkte føle sig stødt af det man skriver..

Så kan man altid begynde snakken om at de bare kan blande sig udenom, men da dette er et offentlig tilgængeligt forum, hvor alle kan tilmelde sig, så er det efter min optik afsenderen som er den ansvarlige og er nød til at respektere og acceptere at andre brugere også er tilstede. Det er jo derfor man også har mulighed for at sende private beskeder..


Dermed ikke sagt at man ikke godt kan have lidt højt til loftet herinde, men det handler nok i meget høj grad om hvad ens budskab er: F.eks. det at gå ind i den pågældende klubs forum og begynde at svine dem til og komme med øgenavne - Det handler jo om at provokere og dermed går man over stregen i min optik. Skriver man om det under lidt mere interne forhold (f.eks. i sin egen klubtråd) så er det efter min mening mere acceptabelt, omend det selvfølgelig skal holdes på et vis niveau.


                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010