FmFreaks

Football Manager 2014 => Idéfabrikken => Emne startet af: DaSiimM 06 Jan 2014, 22:15



Titel: Dansk ligaudvidelse
Oprettet af: DaSiimM 06 Jan 2014, 22:15
Så er det tid. TID til at føre dit lokale hold til tops i dansk og (måske) Europæisk fodbold! Har du nogensinde drømt om at føre Høng til tops? Har du nogenside haft ambitioner om at bringe storhed til Gauerslund? Eller er dit eneste mål med livet, at skabe legenden om Ny Kappel Boldklub 2007?

NU har du muligheden! Bevares, det bliver sikkert pisse svært, nærmest umuligt, men ikke desto mindre så har du da nu dét at græde over...

Denne mulighed bliver bragt til dig direkte fra min alt for varme og larmende bærbar som, ligesom mit gamle Rapport-blad, nok har set bedre tider.

Som databasen står lige nu, så er Serie 2 færdiglavet, og fuldt fungerende. Jeg har personligt simuleret frem til år 2020 uden problemer (bortset fra at Hvalsø stadig lå i Serie 2, grr...), og alt ser faktisk ud til at fungere godt. Som det nok kan tænkes, så er der tilføjet et HAV af nye ligaer og puljer i denne database, for slet ikke at tænke på de utallige klubber, stadions, og sågar byer (!).

De tilføjede hold er dog meget simple, og ud over at have de rigtige navne og stadions, så har de ikke nogle spillere eller andet personale, da det simpelthen ville tage latterligt lang tid.

Tanken er dog at få tilføjet Serie 3 til databasen. WOW! Ja, jeg ved det. wow. Den er faktisk færdiglavet, men af en eller anden grund så virker den ikke, så nu får i bare Serie 2, og så må vi se hvornår Serie 3 arter sig ordentligt.

Her er en lille teaser, for at vise at ligaerne rent faktisk er tilgængelige:
(http://img69.imageshack.us/img69/9569/61g2.png) (http://imageshack.us/photo/my-images/69/61g2.png/)

Men uden mere ståhaj, så er der her et meget nydeligt downloadlink. Jeg vil sikkert opdatere databasen i ny og næ, hvis jeg bliver gjort opmærksom på nogle fejl eller andet.
Derudover vil jeg også opdatere den så snart jeg har fået Serie 3 til at virke.

Dansk ligaudvidelse v1: Til og med Serie 2, fuldt funktionelt.
http://www.mediafire.com/download/3mx1gupiab7merj/Dansk+ligaudvidelse+v1.rar[/url]

Dansk ligaudvidelse v2: Til og med Serie 3, samt redigeret mængde af gennemsnitslige tilskuerantal og sæsonkort holdere. Derudover er start omdømmerne for de mindre klubber alvorligt hivet ned, for igen at holde tilskuertallet nede.
[url]http://www.mediafire.com/download/g6gwugp215gs9ho/Danish_expansion_v2.zip

Så jeg håber i nyder den, hvis i har nogle spørgsmål eller kommentarer, så før dem frem i denne tråd. Ellers, så må  have det godt :)

- DaSiimM


Titel: Sv: Dansk ligaudvidelse
Oprettet af: Skovlyst 06 Jan 2014, 22:46
Stærkt arbejde! :)

Kunne være man skulle give sig i kast med den på et tidspunkt, hvis jeg dør med mit nuværende save - eller vil supplere.


Titel: Sv: Dansk ligaudvidelse
Oprettet af: L.Wee 06 Jan 2014, 22:55
Har du husket at lave sådan at det er de rigtige hold der rykker henholdvis op og ned i rækkerne?

Fx at et hold fra Sønderjylland ikke lander i Sjælland rækken? :)


Titel: Sv: Dansk ligaudvidelse
Oprettet af: DaSiimM 06 Jan 2014, 22:59
Citat af: L.Wee 06 Jan 2014, 22:55
Har du husket at lave sådan at det er de rigtige hold der rykker henholdvis op og ned i rækkerne?

Fx at et hold fra Sønderjylland ikke lander i Sjælland rækken? :)


Altså, jeg har prøvet så godt jeg kan, men måden man indstiller de regionale divisioner i FM Editoren er simpelthen så upræcis, så der sker stadig fejl der. Men jeg kan ikke se hvordan jeg skal forbedre det. Jeg har oprettet nye byer i spillet, og indtastet deres præcise længde- og breddegrader for at få bæstet til at blive under sengen, men ja, der sker stadig fejl :(


Titel: Sv: Dansk ligaudvidelse
Oprettet af: Tash 06 Jan 2014, 23:00
Fremragende arbejde!
Jeg skal helt sikkert have den, når Serie 3 bliver tilføjet, så jeg kan føre mit eget hold... tjah, en række op?


Titel: Sv: Dansk ligaudvidelse
Oprettet af: DaSiimM 06 Jan 2014, 23:20
Citat af: Tash 06 Jan 2014, 23:00
Fremragende arbejde!
Jeg skal helt sikkert have den, når Serie 3 bliver tilføjet, så jeg kan føre mit eget hold... tjah, en række op?


Ja ja, små skridt er også... øh... skridt, pååå... vejen. Fordi, en lang vej består jo af... mange, øhm, skridt. Så derfor er, øh, små skridt... også sådan, jeg har ingen idé om hvad jeg siger.


Titel: Sv: Dansk ligaudvidelse
Oprettet af: AndreasNord 06 Jan 2014, 23:44
Ja tak, gælder mig allerede! :D

Hvornår kommer holdene med i pokalturningeren?


Titel: Sv: Dansk ligaudvidelse
Oprettet af: vijofrech 07 Jan 2014, 05:54
Jaaaaaaa nu kan jeg spille med mit lokale hold! Mega fedt du har lavet databasen


Titel: Sv: Dansk ligaudvidelse
Oprettet af: vijofrech 07 Jan 2014, 05:58
hvilken mappe skal man lægge den i?


Titel: Sv: Dansk ligaudvidelse
Oprettet af: vijofrech 07 Jan 2014, 06:47
Citat af: vijofrech 07 Jan 2014, 05:58
hvilken mappe skal man lægge den i?

nårh den skulle ind i  C:\My Documents\Sports Interactive\Football Manager 2014\editor data
nu virker det har lige startet et save med Vildbjerg i Jyllandsserien pulje 2. Glæder mig til at spille med dem når jeg kommer hjem fra skole :D


Titel: Sv: Dansk ligaudvidelse
Oprettet af: claus-vest 07 Jan 2014, 07:23
godt arbejde :)


Titel: Sv: Dansk ligaudvidelse
Oprettet af: Cesc 07 Jan 2014, 12:05
Klassearbejde du har lavet der. Rigtig godt tiltag!

Jeg er ikke så vild med at spille i Danmark, da der ikke er den store udfordring - men det kan der da passende komme nu!


Titel: Sv: Dansk ligaudvidelse
Oprettet af: L.Wee 07 Jan 2014, 15:51
Citat af: DaSiimM 06 Jan 2014, 22:59
Altså, jeg har prøvet så godt jeg kan, men måden man indstiller de regionale divisioner i FM Editoren er simpelthen så upræcis, så der sker stadig fejl der. Men jeg kan ikke se hvordan jeg skal forbedre det. Jeg har oprettet nye byer i spillet, og indtastet deres præcise længde- og breddegrader for at få bæstet til at blive under sengen, men ja, der sker stadig fejl :(

Har lige kigget på databasen, det ser sku meget fint ud...
Godt lavet :c:

OBS
Så lige at databasen ikke er "bekræftet", har du husket at teste reglerne?
Mener dog ikke det betyder det helt store.


Titel: Sv: Dansk ligaudvidelse
Oprettet af: DaSiimM 07 Jan 2014, 17:24
Citat af: L.Wee 07 Jan 2014, 15:51
OBS
Så lige at databasen ikke er "bekræftet", har du husket at teste reglerne?
Mener dog ikke det betyder det helt store.


Ja ja, det er bare fordi jeg var inde og ændre navnet på et hold jeg lige så jeg havde stavet forkert, og så fik jeg ikke lige "bekræftet" den igen. Men den kørte fint i den in-game ferieren (simulering) som jeg kort kørte før jeg uploadede den.
Citat af: AndreasNord 06 Jan 2014, 23:44
Hvornår kommer holdene med i pokalturningeren?


Der er en enkelt kvalifikationsrunde iblandt de forskellige Lokale kvalifikationsserier. Derefter starte den "rigtige" Pokalturnering, hvor de resterende hold løbende bliver tilføjet. Så, et hold som FC Sønderborg eller Hornbæk SF, skal først spiller en kvalifokationskamp for at indtræde i turneringens hoveddel, hvorimod et hold som FCK først indtræder i 3. runde af hovedturneringen.

Det er nogenlunde sådan det også er i virkeligheden, bortset fra at jeg ikke kunne få lov til at begrænse kvalifikationsrunden til kun at inkludere hold fra De Lokale Kvalifikationsserier. Så der vil også forekomme hold fra Danmarksseriens tre pulljer i kvalifikationsrunden (desværre :(). Jeg har sagt det før, editoren er meget begrænset.


Titel: Sv: Dansk ligaudvidelse
Oprettet af: Svartovich 07 Jan 2014, 17:49
Citat af: Cesc 07 Jan 2014, 12:05
Jeg er ikke så vild med at spille i Danmark, da der ikke er den store udfordring

Det forstår jeg nu ikke helt du siger. Man bestemmer vel selv hvad udfordringen er? Hvis man sætter høje forventninger til sig selv og klubben er det vel ligemeget hvilket land man er i. At være Shakhtar eller Brøndby f.eks. er da ca. samme sværhedsgrad, hvis du forstår hvad jeg mener. Bare på forskellige niveauer. :)


Titel: Sv: Dansk ligaudvidelse
Oprettet af: UlrikE 07 Jan 2014, 21:07
Jeg får fejl melding på en del divisioner, selvom der er de hold der skal være. Nogen der har et svar på hvorfor dette sker?


Titel: Sv: Dansk ligaudvidelse
Oprettet af: DaSiimM 08 Jan 2014, 02:57
Citat af: UlrikE 07 Jan 2014, 21:07
Jeg får fejl melding på en del divisioner, selvom der er de hold der skal være. Nogen der har et svar på hvorfor dette sker?


Hmm, lyder sært. Hvornår får du fejl meldingerne? Er det når du prøver at starte et nyt spil med databasen, eller hvad? Jeg har selv lige prøvet at downloade filen (nogle gange sker der en eller anden fejl i løbet af uploadings-processen) men den starter fint et nyt spil med den.


Titel: Sv: Dansk ligaudvidelse
Oprettet af: Kefiren 14 Jan 2014, 21:16
Så er det tid til at starte en sæson med Gauerslund IF, jeg bor selv i Børkop, så det vil være oplagt at tage en klub hvo man selv bor, alternativet var Bredballe IF, hvor jeg selv er opvokset og har spillet, men så vil det ikke være helt lower league, når de spiller i serie 1.


Titel: Sv: Dansk ligaudvidelse
Oprettet af: Kefiren 14 Jan 2014, 22:08
Det eneste minus jeg lige hurtigt kom til at se, er at alle de klubber du selv har oprettet har minimum 10.000 fans til hver kamp og ca. 1500 sæson kortholdere, så økonomien kommer nok hurtigt op.


Titel: Sv: Dansk ligaudvidelse
Oprettet af: 22 14 Jan 2014, 22:31
Citat af: Kefiren 14 Jan 2014, 22:08
Det eneste minus jeg lige hurtigt kom til at se, er at alle de klubber du selv har oprettet har minimum 10.000 fans til hver kamp og ca. 1500 sæson kortholdere, så økonomien kommer nok hurtigt op.

Havde ca. 200 tilskuere til ligakampe med NB Bornholm i første sæson.

Oh og så synes jeg da bestemt at Serie 1 er LLM i DK... 2. Div. er LLM - så utroligt ringe er de  :P


Titel: Sv: Dansk ligaudvidelse
Oprettet af: Svartovich 14 Jan 2014, 23:22
Citat af: Kefiren 14 Jan 2014, 21:16
Så er det tid til at starte en sæson med Gauerslund IF, jeg bor selv i Børkop, så det vil være oplagt at tage en klub hvo man selv bor, alternativet var Bredballe IF, hvor jeg selv er opvokset og har spillet, men så vil det ikke være helt lower league, når de spiller i serie 1.
Selvfølgelig er det LLM. Ellers er Serie 2 jo ikke heller ikke LLM, for der findes også Serie 3 og nedefter. Jeg mener ligesom 22 at 2. division og nedefter er LLM - uden tvivl. :)


Titel: Sv: Dansk ligaudvidelse
Oprettet af: g00n 14 Jan 2014, 23:33
Begrebet LLM er en måde at spille på, som bl.a. ikke tillader bruge af editor. At spille med et serie 1-hold er altså pr. definition ikke LLM, selvom det naturligvis er lower league ;)


Titel: Sv: Dansk ligaudvidelse
Oprettet af: Kefiren 15 Jan 2014, 00:07
Citat af: 22 14 Jan 2014, 22:31
Havde ca. 200 tilskuere til ligakampe med NB Bornholm i første sæson.

Oh og så synes jeg da bestemt at Serie 1 er LLM i DK... 2. Div. er LLM - så utroligt ringe er de  :P


NB Bornholm findes jo også i spillet i forvejen :) Så derfor vil du ikke mærke nogen forandring, jeg spillede med gauerslund og jeg har ca 10.000 tilskuer hver kamp.


Titel: Sv: Dansk ligaudvidelse
Oprettet af: 22 15 Jan 2014, 00:22
Aha, kunne godt bruge nogle af dine titusinder har på Valby Idrætspark. Vi kan kun tiltrække en 2000 i snit :(

Tror ellers at en klub som Frem ville trække fuldt hus næsten hver gang hvis de rykkede op i Suppen!

@Goon ved godt hvad du mener, men er nu uenig.

I det her tilfælde er man lidt nød til at lave databaseændringer (som ikke rør ved sværhedsgrad eller noget) for at kunne spille rigtig LLM. 2. div. er LLM pga. det lave niveau IMO. :)

22:23  :'(


Titel: Sv: Dansk ligaudvidelse
Oprettet af: g00n 15 Jan 2014, 07:43
Citat af: 22 15 Jan 2014, 00:22
@Goon ved godt hvad du mener, men er nu uenig.

I det her tilfælde er man lidt nød til at lave databaseændringer (som ikke rør ved sværhedsgrad eller noget) for at kunne spille rigtig LLM. 2. div. er LLM pga. det lave niveau IMO. :)


Der er ikke så meget at være uenig i - i "rigtig" LLM starter man med et hold i den laveste mulige spilbare række i et land i spillet. Så snart man har gang i en editor - selvom det ikke har noget med sværhedsgrad at gøre - er det ikke "rigtig" LLM ;)

Man må ikke forvirre begrebet LLM med det at ville spille med et hold så langt nede i rækkerne som muligt. Men det er bare semantik :)


Titel: Sv: Dansk ligaudvidelse
Oprettet af: Kefiren 15 Jan 2014, 10:08
Citat af: Svartovich 14 Jan 2014, 23:22
Selvfølgelig er det LLM. Ellers er Serie 2 jo ikke heller ikke LLM, for der findes også Serie 3 og nedefter. Jeg mener ligesom 22 at 2. division og nedefter er LLM - uden tvivl. :)


Jeg mener dog, at LLM er at vælge et hold fra den allernederste division i landet, så i dette tilfælge vil det være serie 2


Titel: Sv: Dansk ligaudvidelse
Oprettet af: -KNM- 15 Jan 2014, 11:58
Jeg synes nu, det er meget inden for ånden af LLM, så længe man overholder alle de andre regler inden for genren (skjulte stats, ingen spillersøgning og den slags).
Forbuddet mod editor kan i min verden godt gradbøjes, da det blot er en udvidelse og ikke en ændring af ability eller økonomi eller den slags.


Titel: Sv: Dansk ligaudvidelse
Oprettet af: g00n 15 Jan 2014, 12:05
Citat af: -KNM- 15 Jan 2014, 11:58
Jeg synes nu, det er meget inden for ånden af LLM, så længe man overholder alle de andre regler inden for genren (skjulte stats, ingen spillersøgning og den slags).
Forbuddet mod editor kan i min verden godt gradbøjes, da det blot er en udvidelse og ikke en ændring af ability eller økonomi eller den slags.


Prøv du at fortælle dem det i LLM-forummet på SI Games ;)

Det overordnede mantra inden for LLM er realisme, og når man eksempelvis begynder at lege manager i serie 2, er der uden tvivl mange forhold som ikke er realistiske. Det, og det såkaldte "floodgate scenario", gør at enhver brug af editor er fuldstændig bandlyst i LLM.


Titel: Sv: Dansk ligaudvidelse
Oprettet af: 22 15 Jan 2014, 12:25
Citat af: g00n 15 Jan 2014, 12:05
Prøv du at fortælle dem det i LLM-forummet på SI Games ;)

Det overordnede mantra inden for LLM er realisme, og når man eksempelvis begynder at lege manager i serie 2, er der uden tvivl mange forhold som ikke er realistiske. Det, og det såkaldte "floodgate scenario", gør at enhver brug af editor er fuldstændig bandlyst i LLM.


Ligesom man som kristen skal være sin ægtefælle tro. Det er de færreste der er det, men alligevel er de kristne - så hvis man vil spille LLM med den her database så er det vel det man gør :)


Titel: Sv: Dansk ligaudvidelse
Oprettet af: g00n 15 Jan 2014, 12:35
Citat af: 22 15 Jan 2014, 12:25
Ligesom man som kristen skal være sin ægtefælle tro. Det er de færreste der er det, men alligevel er de kristne - så hvis man vil spille LLM med den her database så er det vel det man gør :)


Nuuu tror jeg vi er ude i noget som ikke helt kan sammenlignes :D

En ligaudvidelse som dette er megafedt, og man kan da sagtens vælge at spille med de øvrige LLM-regler - det er bare ikke LLM alligevel ;)


Titel: Sv: Dansk ligaudvidelse
Oprettet af: 22 15 Jan 2014, 12:49
Citat af: g00n 15 Jan 2014, 12:35
Nuuu tror jeg vi er ude i noget som ikke helt kan sammenlignes :D

En ligaudvidelse som dette er megafedt, og man kan da sagtens vælge at spille med de øvrige LLM-regler - det er bare ikke LLM alligevel ;)


Men hvis det ikke kan sammenlignes så er det da lidt sjovt at du prædiker om 'the one true LLM'  :D


Titel: Sv: Dansk ligaudvidelse
Oprettet af: g00n 15 Jan 2014, 12:54
Citat af: 22 15 Jan 2014, 12:49
Men hvis det ikke kan sammenlignes så er det da lidt sjovt at du prædiker om 'the one true LLM'  :D


Hehe, jeg prædiker skam ikke - spiller ikke selv LLM. Det er såmænd bare for at undgå begrebsforvirring :)


Titel: Sv: Dansk ligaudvidelse
Oprettet af: Saviola 15 Jan 2014, 13:27
G00n har ret i at det ikke stemmer overens med den officielle definition af LLM, men dermed ikke sagt at det ikke er en fed udfordring at føre et serie 2 hold til success. Det vigtige her er vel ikke hvad det bliver kaldt, men at man synes det er en fed og sjov udfordring? :-)


Titel: Sv: Dansk ligaudvidelse
Oprettet af: 22 15 Jan 2014, 13:30
Helt sikkert, men hvor stammer den officielle definition fra? - Ikke for at være mere på tværs ;D men det er da meget interessant om det er noget der er blevet vedtaget i fællesskab, eller om det er en med 'magt' der har lagt linjen.


Titel: Sv: Dansk ligaudvidelse
Oprettet af: g00n 15 Jan 2014, 13:32
Citat af: 22 15 Jan 2014, 13:30
Helt sikkert, men hvor stammer den officielle definition fra? - Ikke for at være mere på tværs ;D men det er da meget interessant om det er noget der er blevet vedtaget i fællesskab, eller om det er en med 'magt' der har lagt linjen.


Det er fra det officielle LLM-underforum hos SI Games :)

http://community.sigames.com/forumdisplay.php/19-Lower-League-Managers


Titel: Sv: Dansk ligaudvidelse
Oprettet af: mbs77 15 Jan 2014, 14:55
Hej DaSiimM
super fed udvidelse.

Har du mulighed for at ændre tilskuer antal for de manuelle oprettede fodbold klubber, så de automatisk ikke for 10.000 fans til hver kamp og ca. 1500 sæson kortholdere.

Bud 1) 200 fans og 10 sæson kortholdere. (afhængig af rækken)
Bud 2) ser på de omkring liggende byer/klubber (deres indbygger vs tilskuer)
Bud 3) median fra http://www.superstats.dk/tilskuere/ og divider antal tilskuer med 2 pr række. Se listen:

Antal Række
7.140 super (median fra superstats.dk)
3.570 1 div
1.785 2 div
892 kval
446 Serie 1
223 Serie 2


Titel: Sv: Dansk ligaudvidelse
Oprettet af: DaSiimM 15 Jan 2014, 15:09
Citat af: mbs77 15 Jan 2014, 14:55
Hej DaSiimM
super fed udvidelse.

Har du mulighed for at ændre tilskuer antal for de manuelle oprettede fodbold klubber, så de automatisk ikke for 10.000 fans til hver kamp og ca. 1500 sæson kortholdere.

Bud 1) 200 fans og 10 sæson kortholdere. (afhængig af rækken)
Bud 2) ser på de omkring liggende byer/klubber (deres indbygger vs tilskuer)
Bud 3) median fra http://www.superstats.dk/tilskuere/ og divider antal tilskuer med 2 pr række. Se listen:

Antal Række
7.140 super (median fra superstats.dk)
3.570 1 div
1.785 2 div
892 kval
446 Serie 1
223 Serie 2


Uhh ja, super god idé. Det vil da helt sikkert øge udfordringen en del, for dem der starter helt fra bunden af, og også skal opbygge en stabil fanskare. Det vil nok tage lidt tid, da der er, for at sige det mildt, SINDSYG MANGE KLUBBER! Men bevares, det er da noget der skal gøres, hvis databasen skal opretholde et nogenlunde virkelighedstro niveau.


Titel: Sv: Dansk ligaudvidelse
Oprettet af: Svartovich 15 Jan 2014, 18:12
Citat af: g00n 14 Jan 2014, 23:33
Begrebet LLM er en måde at spille på, som bl.a. ikke tillader bruge af editor. At spille med et serie 1-hold er altså pr. definition ikke LLM, selvom det naturligvis er lower league ;)
Ja okay, det jo rigtig nok. Der er bare mange der bruger LLM om spil med små hold, men det rigtigt nok at der er en masse regler og sådan hvis det skal være helt rigtigt. :)


Titel: Sv: Dansk ligaudvidelse
Oprettet af: Kefiren 15 Jan 2014, 21:24
Citat af: DaSiimM 15 Jan 2014, 15:09
Uhh ja, super god idé. Det vil da helt sikkert øge udfordringen en del, for dem der starter helt fra bunden af, og også skal opbygge en stabil fanskare. Det vil nok tage lidt tid, da der er, for at sige det mildt, SINDSYG MANGE KLUBBER! Men bevares, det er da noget der skal gøres, hvis databasen skal opretholde et nogenlunde virkelighedstro niveau.


Jeg havde selv overvejet at ændre det, men da det er din database, så lader jeg dig om det :) Men.... hvis du nu vælger en liga, trykker ctrl A og vælger redigere på alle hold, så kan du faktisk gå ind og give dem alle samme gennemsnitligt tilskurer tal, sæsonkort, økonomi osv. så det skærer lige ned på tiden :)


Titel: Sv: Dansk ligaudvidelse
Oprettet af: mbs77 16 Jan 2014, 20:24
Et ønske til godt stykke arbejde. Logoer/klub farver.
Alle de manuelle oprettede klubber har trøjer med farverne blå og hvide. Er der nogen planer om at tilpasse eller gøre dem varierende?
Tak for en fed database.


Titel: Sv: Dansk ligaudvidelse
Oprettet af: McDriver 17 Jan 2014, 14:03
Super godt arbejde DaSiimM!

Det ser super godt ud og håber, jeg kan få lov at spille som heltene fra Otterup  O0
Mit eneste problem er, jeg ikke kan få det til at virke...

Nogen der kan hjælpe mig med at få det til at køre? :)
Enhver hjælp ville der blive sat stor pris på!

Og igen, super godt arbejde!



Titel: Sv: Dansk ligaudvidelse
Oprettet af: traiz 17 Jan 2014, 15:59
SUPER godt arbejde! Jeg er netop gået i krig med mit eget hold! Øernes FF for glory - Ses i Superligaen om.... nåååårh ja.... 15 år :D

TAK!


Titel: Sv: Dansk ligaudvidelse
Oprettet af: svanemuss 23 Jan 2014, 18:15
Jeg har med succes ført Brønderslev IF hele vejen i 1. division, eller det vil sige det troede jeg. Men desværre rykker jeg ikke på fra 2. division, på trods af at jeg blev nummer 1. Jeg bliver bare ved med at stå som vinder, og der kommer ingen ny turneringsplan - kan det fixes, eller jeg fortabt? 


Titel: Sv: Dansk ligaudvidelse
Oprettet af: mbs77 26 Jan 2014, 19:28
Citat af: svanemuss 23 Jan 2014, 18:15
Jeg har med succes ført Brønderslev IF hele vejen i 1. division, eller det vil sige det troede jeg. Men desværre rykker jeg ikke på fra 2. division, på trods af at jeg blev nummer 1. Jeg bliver bare ved med at stå som vinder, og der kommer ingen ny turneringsplan - kan det fixes, eller jeg fortabt? 


Hej
kommer der heller ikke en ny kampplan med tiden, dvs at kampplanen først kommer på dagen når hvor den nye turnering starter...
evt. upload dit savegame så andre kan hjælpe dig.


Titel: Sv: Dansk ligaudvidelse
Oprettet af: skunkus 28 Jan 2014, 15:13
Er der nogen der kan hjælpe mig med hvad jeg gør galt?
Har prøvet at installere denne udvidelse, men når jeg prøver at starte et nyt spil siger den dette:
(http://imagizer.imageshack.us/v2/xq90/842/8yi4.png) (https://imageshack.com/i/ne8yi4p)


Titel: Sv: Dansk ligaudvidelse
Oprettet af: thrane7 02 Feb 2014, 22:05
Kan ikke få denne version til at virke til mac er der nogen der kan hjælpe?


Titel: Sv: Dansk ligaudvidelse
Oprettet af: Altivos 05 Feb 2014, 12:19
1000 tak for et super godt stykke arbejde!!!
Dog er det lidt ærgerligt med sæsonkortholderene, men det kan du jo bare lave om, når du engang får tilføjet serie 5, så jeg kan spille med Grasshopperne :)
Endnu engang tak for et kanon stykke arbejde!
Mvh. Kristian


Titel: Sv: Dansk ligaudvidelse
Oprettet af: KULLE 15 Feb 2014, 23:34
Citat af: skunkus 28 Jan 2014, 15:13
Er der nogen der kan hjælpe mig med hvad jeg gør galt?
Har prøvet at installere denne udvidelse, men når jeg prøver at starte et nyt spil siger den dette:
(http://imagizer.imageshack.us/v2/xq90/842/8yi4.png) (https://imageshack.com/i/ne8yi4p)


Har fuldstændig det samme problem. Gad vide om det er fordi vi har mac? ???


Titel: Sv: Dansk ligaudvidelse
Oprettet af: skunkus 17 Feb 2014, 01:57
Citat af: KULLE 15 Feb 2014, 23:34
Har fuldstændig det samme problem. Gad vide om det er fordi vi har mac? ???

Ja, det kunne være rart hvis der var nogle der vidste noget. :)


Titel: Sv: Dansk ligaudvidelse
Oprettet af: szukizek 18 Feb 2014, 21:46
tror ikke det har noget med at i køre mac :-) spiller i Classic eller career mode ?

filen skal ligge her :
Mac OS X: /Users/<username>/Documents/Sports Interactive/Football Manager 2014/editor data/


Titel: Sv: Dansk ligaudvidelse
Oprettet af: KULLE 18 Feb 2014, 23:00
Citat af: szukizek 18 Feb 2014, 21:46
tror ikke det har noget med at i køre mac :-) spiller i Classic eller career mode ?

filen skal ligge her :
Mac OS X: /Users/<username>/Documents/Sports Interactive/Football Manager 2014/editor data/


Har lagt det fuldstændig det samme sted, og jeg spiller career mode ;)


Titel: Sv: Dansk ligaudvidelse
Oprettet af: KULLE 18 Feb 2014, 23:01
Ellers tror jeg ikke vi kunne bruge den der inde ;)
Hvis den lagde et andet sted


Titel: Sv: Dansk ligaudvidelse
Oprettet af: KULLE 21 Feb 2014, 19:54
Er der nogen der ved, hvad der kan være galt her?


Titel: Sv: Dansk ligaudvidelse
Oprettet af: K.T. 24 Feb 2014, 17:23
Er der nogen tidshorisont på hvornår Serie 3-holdene kommer med? :-)


Titel: Sv: Dansk ligaudvidelse
Oprettet af: Tubbe14 13 Mar 2014, 12:40
Virker den med den seneste patch? :)


Titel: Sv: Dansk ligaudvidelse
Oprettet af: Kasper-J 24 Apr 2014, 13:00
Nogle der ved hvorfor jeg ikke kan starte et spil?
Den kommer med fejl hver gang, hvor den siger: Danske serie 3 er indstillet til forkert divisionsniveau. Bør være 8


Titel: Sv: Dansk ligaudvidelse
Oprettet af: KentBrylle 24 Apr 2014, 14:58
Fantastisk, at jeg lige faldt over denne! Så må vi hellere forsøge at køre Døllefjelde Musse op gennem rækkerne! Jeg er bare skuffet over, at b-holdet ikke er med rigtige spillere :(


Titel: Sv: Dansk ligaudvidelse
Oprettet af: Robberman 26 Apr 2014, 10:58
Nogen der ved hvorfor man ikke kan hente den længere?


Titel: Sv: Dansk ligaudvidelse
Oprettet af: MadsFoerby 17 Maj 2014, 01:52
Den virker heller ikke hos mig. Øv bøv!


Titel: Sv: Dansk ligaudvidelse
Oprettet af: Birkedahl 17 Maj 2014, 08:08
Som jeg læser det, så er der tilmeldt et forkert antal hold til de forskellige divisioner i editoren. Derfor kan spillet ikke startes, og sikkert også derfor at man ikke kan hente den mere. Fejlen er nok ved at blive rettet. Dog synes jeg ud fra datoerne at det har taget meget lang tid at få rettet databasen. Det er ikke så svært at rette til....


Titel: Sv: Dansk ligaudvidelse
Oprettet af: DaSiimM 09 Jun 2014, 12:59
>>> UPDATE UPDATE UPDATE UPDATE UPDATE UPDATE UPDATE <<<

Hej alle sammen, og beklager meget mit noget nær halve års fravær. Da jeg lavede denne database, var det med et deltids arbejde og masser af tid tilovers. Det ændrede sig dog hurtigt, og nu har jeg simpelthen bare ikke tid til at gøre alle de dejlige ting med denne database, som jeg ellers havde håbet på. Det er jeg ked af.

Men, ikke desto mindre, har jeg nu opdateret denne tråd, så der er et ekstra link til version 2 af databasen!!! Ja, i version 2 er hele det danske Serie 3 inkluderet, samt de forslag som @Mbs77 kom med, med hensyn til gennemsnitslige tilskuertal og sæsonkortholdere. Derudover er de forskellige klubbers omdømme hivet ned, så de passer til de lave Serier, fordi der lå mange klubber i Serie 1-3 med et omdømme på 1000, hvilket måske har gjort det lidt for nemt. Men efter at have spillet lidt over tre sæsoner med version 2, kan jeg konkludere at det ikke er spor nemt mere. Herligt!

En ting folk skal huske på, med hensyn til denne database, er, at der altså er tilføjet mere end 110 nye grupper, puljer osv. Der er oprettet omkring 500 nye klubber/b-hold, næsten 400 nye stadioner er blevet bygget (måske en overdrivelse, jeg har jo ikke ligefrem bygget dem...). Derudover er der tilføjet over 120 nye byer, med rigtige længde- og breddegrader, til det Danske Kongerige!

Alle som har prøvet at sidde med store databaser i editoren ved, hvor langtrukkent det er at lave så store udvidelser, og hvor meget man bliver kylet tilbage af de mindste fejl. Ofte kan det tage umenneskelig tid, bare at finde ud af hvad fanden den lorte fejl overhovedet er! Undskyld mit sprog der, det beklager jeg...

Men hvorom alting er, så er linket so sagt på første side af denne tråd.
Med hensyn til fremtiden for denne database: fordi jeg jo har været så lang tid om bare at tilføje Serie 3 og rette tilskuertal og omdømmer, så kan det næsten ikke betale sig at gøre de store ændringer ved den. Dog har jeg set, at nogle har ytret ønsker om at tilpasse spillertrøjer/holdfarver til de oprettede klubber i databasen. Det kan jeg sagtens se ville være dejligt, og det er da også noget jeg vil arbejde på i løbet af ugen. Problemet er bare, at når du kommer ned i Serie 1 og derefter, så bliver det meget svært at finde reel info om de forskellige klubbers farver. Men jeg vil da gøre et forsøg.

Puha, denne besked blev MEGET længere end jeg havde tænkt mig. Tak for jeres tid.

- DaSiimM


Titel: Sv: Dansk ligaudvidelse
Oprettet af: Arsrea 09 Jun 2014, 13:36
Spiller allesø i serie 1, pulje 1?? :)


Titel: Sv: Dansk ligaudvidelse
Oprettet af: DaSiimM 09 Jun 2014, 14:02
Citat af: Arsrea 09 Jun 2014, 13:36
Spiller allesø i serie 1, pulje 1?? :)


Hmm, jeg tror de ligger i pulje 2? Databasen tager udgangspunkt i puljerne fra efteråret 2013, og der lå de, håber jeg da, vidst i pulje 2.


Titel: Sv: Dansk ligaudvidelse
Oprettet af: DaSiimM 10 Jun 2014, 17:24
>>> UPDATE UPDATE UPDATE UPDATE UPDATE UPDATE UPDATE <<<


Det skal også tilføjes, at databasen selvfølgelig er kompatibel med den seneste opdatering fra SI. Derudover har reserveligaen stadig måtte lade livet, da det simpelthen sneg sig hen over mit hoved, og nu er det ganske enkelt for besværligt at gå tilbage, og lave alle diverse b- og c-hold om til deres egne individuelle hold, blot for at tilføje reservehold.

Og igen, vi er næsten for tæt på det FM15 til, at jeg kan blive besværliget med de store ændringer, da det jo stadig kræver et helt nyt save for at få noget ud af det.


Titel: Sv: Dansk ligaudvidelse
Oprettet af: Arsrea 14 Jun 2014, 22:53
Citat af: DaSiimM 09 Jun 2014, 14:02
Hmm, jeg tror de ligger i pulje 2? Databasen tager udgangspunkt i puljerne fra efteråret 2013, og der lå de, håber jeg da, vidst i pulje 2.

Lyder som et spil der skal prøves!


Titel: Sv: Dansk ligaudvidelse
Oprettet af: philip180596 18 Jun 2014, 23:17
hej Guys hvordan downloader man det og sætter det ind, når jeg downloader det så kommer der en DCB fil hvor der står Danish expansion v2.dbc jeg så står der at Windows ikke kan åbne filen. på forhånd tak :)


Titel: Sv: Dansk ligaudvidelse
Oprettet af: bobby112 19 Jun 2014, 08:16
Citat af: philip180596 18 Jun 2014, 23:17
hej Guys hvordan downloader man det og sætter det ind, når jeg downloader det så kommer der en DCB fil hvor der står Danish expansion v2.dbc jeg så står der at Windows ikke kan åbne filen. på forhånd tak :)


Jeg plejer at gå ind i min fm editor, åbne den og gemme den bagefter. Så plejer det at virke


Titel: Sv: Dansk ligaudvidelse
Oprettet af: DaSiimM 19 Jun 2014, 13:11
Citat af: philip180596 18 Jun 2014, 23:17
hej Guys hvordan downloader man det og sætter det ind, når jeg downloader det så kommer der en DCB fil hvor der står Danish expansion v2.dbc jeg så står der at Windows ikke kan åbne filen. på forhånd tak :)


Den downloadede fil lægger du i mappen i:

Win Vista/7/8: C:\Users\<username>\Dokumenter\Sports Interactive\Football Manager 2014\editor data

Win 2000/XP: C:\Documents and Settings\<username>\My Documents\Sports Interactive\Football Manager 2014\editor data

Mac OS X: /Users/<username>/Dokumenter/Sports Interactive/Football Manager 2014/editor data


Titel: Sv: Dansk ligaudvidelse
Oprettet af: magn1689 23 Jun 2014, 16:30
når jeg har downloadet den, og åbner spillet kan jeg ikke finde få den til at virke, er der en venlig sjæl som kan hjælpe mig??


Titel: Sv: Dansk ligaudvidelse
Oprettet af: Svartovich 23 Jun 2014, 16:50
Citat af: magn1689 23 Jun 2014, 16:30
når jeg har downloadet den, og åbner spillet kan jeg ikke finde få den til at virke, er der en venlig sjæl som kan hjælpe mig??
Hvis du har lagt den i den rigtige mappe, burde du kunne vælge filen, når du starter et nyt spil. :)


Titel: Sv: Dansk ligaudvidelse
Oprettet af: Barfoed91 24 Jun 2014, 23:45
Der burde være en måde, hvorpå man meget nemmere kunne finde ud af, hvad fejlen er i editoren.
Det er et helvede at have lavet så mange nye ting, og så opdage, at der er 2 fejl et eller andet sted.

Det burde de lave nemmere i 2015, eller hvis det er for sent, da i 2016 versionen!


Titel: Sv: Dansk ligaudvidelse
Oprettet af: DaSiimM 25 Jun 2014, 11:39
Citat af: Barfoed91 24 Jun 2014, 23:45
Der burde være en måde, hvorpå man meget nemmere kunne finde ud af, hvad fejlen er i editoren.
Det er et helvede at have lavet så mange nye ting, og så opdage, at der er 2 fejl et eller andet sted.

Det burde de lave nemmere i 2015, eller hvis det er for sent, da i 2016 versionen!


Helt enig. Editoren er langt fra perfekt, og den er især problematisk når det kommer til de helt store og omfangsrige udvidelser. Den kunne godt være lidt mere meddelsom, og måske endda have sin helt egen manual tilføjet.


Titel: Sv: Dansk ligaudvidelse
Oprettet af: miamidolphins 03 Aug 2014, 13:59
Citat af: svanemuss 23 Jan 2014, 18:15
Jeg har med succes ført Brønderslev IF hele vejen i 1. division, eller det vil sige det troede jeg. Men desværre rykker jeg ikke på fra 2. division, på trods af at jeg blev nummer 1. Jeg bliver bare ved med at stå som vinder, og der kommer ingen ny turneringsplan - kan det fixes, eller jeg fortabt? 

Hvor langt var du nået? (Hvilket årstal?)


Titel: Sv: Dansk ligaudvidelse
Oprettet af: valverde4ever 25 Sep 2014, 12:52
Er denne værd at prøve?? Vil igang med et langt spil, så jeg måske kan springe FM15 over - men kun hvis det spil jeg får gang i et godt langt FM14 spil..
- Derfor kunne en udfordring, være at føre mit lokale hold op, hvilket kunne være sjovt at have som mål. SElvom jeg skulle bruge 50 sæsoner :)

Men fungere den ordenligt?


Titel: Sv: Dansk ligaudvidelse
Oprettet af: Gemma 25 Sep 2014, 12:55
Ja.


Titel: Sv: Dansk ligaudvidelse
Oprettet af: Sinno 29 Sep 2014, 12:05
Hvor langt har folk spillet i denne udvidelse efterhånden?
Har selv i tidligere manager-spil spillet med en lignende, men efter 4-5 sæsoner inde stoppede spillet bare! Altså den nye sæson startede aldrig, vi stod blot som vi lige havde afsluttet den seneste sæson. Nogen der har prøver det i denne?



Titel: Sv: Dansk ligaudvidelse
Oprettet af: Balslev 29 Sep 2014, 14:28
Jeg er igang med sæsonen 22/23 og har ikke oplevet nogle problemer.


Titel: Sv: Dansk ligaudvidelse
Oprettet af: Sinno 29 Sep 2014, 15:39
Det lyder godt Balslev! ;)


Titel: Sv: Dansk ligaudvidelse
Oprettet af: The_Gerrard 05 Okt 2014, 20:56
Behøver man at hente v1 for at hente v2? :)


Titel: Sv: Dansk ligaudvidelse
Oprettet af: The_Gerrard 05 Okt 2014, 21:21
Dælens, min klub er der ikke! :(


Titel: Sv: Dansk ligaudvidelse
Oprettet af: mfjr 05 Feb 2015, 14:23
Fungerer den også i FM15?


                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010