FmFreaks

Football Manager 2014 => Blogs => Emne startet af: Swizz CataR 09 Dec 2013, 10:24



Titel: Swizz' Europatur!
Oprettet af: Swizz CataR 09 Dec 2013, 10:24
[img width=500]http://i409.photobucket.com/albums/pp174/Xamilion/large_political_and_administrative_map_of_austria_with_cities_for_freecopy_zpsbde1108f.png[/img]


Så blev det langt om længe min tur til også at starte op på denne spændende challenge. Efter inspiration fra g00n og Præludium vælger jeg også at starte en blog op omkring mit spil. Som en begyndelse vil der dog være nogle gentagelser set i forhold til deres rejser. Helt som Præludium formåede også jeg at lave ged i den for mig selv. Ved ikke at sætte hak det rigtige sted, blev mit første spil "ødelagt", i det at jeg ikke kunne tilføje flere ligaer end de startende - som så blot var de østrigske ligaer.

Derfor startede jeg forfra, men denne gang gik det ikke helt så heldigt. Hvor jeg i mit første spil var endt hos SKN Pölten, der hørte til i toppen af 1. division, så fik jeg i anden omgang blot tilbudt jobbet i Austria Lustenau - samme klub som g00n havde store problemer med at få noget ud af. Jeg havde imidlertid skabt en rigtig succesfuld taktik med Pölten, der dog ikke passede perfekt til Lustenau. Alligevel takkede jeg ja til jobbet, der dog ikke forløb skide godt. Efter blot en måned sagde jeg op igen, da holdet og jeg simpelthen ikke fungerede sammen.

Dernæst stod den på lidt over et års ferie, inden at Wacker Innsbruck tilbød mig jobbet. Innsbruck havde netop sikret sig nedrykning fra den bedste række, og det var derfor en perfekt mulighed for at overtage et favorithold i 1. division. Derfor sagde jeg naturligvis ja til jobbet! Og hermed vil jeg så starte bloggen, der forhåbentlig når at se mig overhale både g00n og Præludium inden alt for længe ;)

[img width=200]http://i409.photobucket.com/albums/pp174/Xamilion/innsbruck_zps3e1d120d.png[/img]





REGLER
•   Start med 'Automatic' i reputation
•   Start som arbejdsløs, og find et job i Østrig
•   Vind samtlige turneringer her, og gå videre til næste land
•   Der må gerne skiftes klub undervejs
•   Oprykning gælder som at 'vinde' ligaen, uanset om det er direkte oprykning eller via playoffs
•   Det er nok at vinde én regional liga, hvis der er flere på samme trin i ligastrukturen (fx Blue Square North/South)




KLUBHISTORIK
9/3/2014-28/3/2014@SC Austria Lustenau
12/5/2015-?@FC Wacker Innsbruck




[float=right][img width=80]http://i409.photobucket.com/albums/pp174/Xamilion/innsbruck_zps3e1d120d.png[/img][/float]
TROFÆER
AUSTRIA
Austrian First Division




Titel: Sv: Swizz' Europatur!
Oprettet af: Spardle 09 Dec 2013, 10:30
Er det i FMC?
I så fald vil jeg råde dig til at slå et hak i en boks når du starter spillet, så du kan tilføje/fjerne ligaer.


Titel: Sv: Swizz' Europatur!
Oprettet af: Swizz CataR 09 Dec 2013, 10:33
Det er FMC ja - og det var netop den boks, der ikke var slået til i første omgang ;)


Titel: Sv: Swizz' Europatur!
Oprettet af: Spardle 09 Dec 2013, 10:34
Nåår det var dig der stillede det spørgsmål :cr: mente det var en anden :P


Titel: Sv: Swizz' Europatur!
Oprettet af: Dida 09 Dec 2013, 10:34
Super fedt Swizz, jeg følger klart med :)


Titel: Sv: Swizz' Europatur!
Oprettet af: g00n 09 Dec 2013, 10:40
Ja tak!
Citat af: Swizz CataR 09 Dec 2013, 10:24
samme klub som g00n havde store problemer med at få noget ud af.


Hov hov, jeg fik da min allerførste titel med dem! ;)


Titel: Sv: Swizz' Europatur!
Oprettet af: Spardle 09 Dec 2013, 10:42
Overhale g00n inden alt for længe.. uhm spændende, ligenu er du kun 9 titler bagefter ham :P


Titel: Sv: Swizz' Europatur!
Oprettet af: Swizz CataR 09 Dec 2013, 10:47
[img width=200]http://i409.photobucket.com/albums/pp174/Xamilion/innsbruck_zps3e1d120d.png[/img]


TAKTIK OG TRANSFERS
Som nedrykker fra den øverste række oplevede jeg massiv interesse for mange af mine spillere. Jeg var derfor lettet da vinduet lukkede, og jeg kun havde været nødsaget til at sælge én profil på holdet. Mange andre var også ryget ind og ud, men bortset fra Daniel Schütz formåede jeg at holde på spillerne. Da Gronningen dog bød hele 5 mio. for Schütz var han alligevel ikke vigtigere for holdet.
Ind kom samtidig 3 spillere, en ny 1. målmand samt en breddespiller til midtbanen. Den vigtigste signing var dog Boris Prokopic, der bestemt kan anbefales. Hele 1,9 mio. DKK måtte jeg smide efter ham plus diverse klausuler, men han går nu ind som ny spiller på højrekanten, hvor holdet ellers har været tyndt besat siden Schütz afgang.

Taktisk har jeg valgt at stille op i en noget uvant formation med 1 angriber støttet af to offensive midtbanespillere. To bredde midtbanespillere sørger for bredden, men hjælper ellers også til hjemad sammen med en defensiv midtbanespiller. Taktikken er i høj grad baseret på kontraangreb og hurtig fodbold.

[img width=600]http://i409.photobucket.com/albums/pp174/Xamilion/FussballclubWackerInnsbruck_TacticsTeam_zps9e28332d.png[/img]


Holdets stjerneangriber er Hinterseer, der dog er ude med en skade her i opstarten. Derfor bliver det op til Zivotic at lave målene fra spidsen i starten af sæsonen. De øvrige nøglespillerne er Djuric på den offensive midtbane, Prokopic på kanten og den aldrende forsvarskaptajn, Khizanishvili.


Titel: Sv: Swizz' Europatur!
Oprettet af: Swizz CataR 09 Dec 2013, 10:49
Citat af: Præludium 09 Dec 2013, 10:34
Super fedt Swizz, jeg følger klart med :)
Citat af: g00n 09 Dec 2013, 10:40
Ja tak!

Hov hov, jeg fik da min allerførste titel med dem! ;)


Det lyder fedt I to  :) Du rykkede vel op for så at sidde gevaldigt fast derefter?
Citat af: Spardle 09 Dec 2013, 10:42
Overhale g00n inden alt for længe.. uhm spændende, ligenu er du kun 9 titler bagefter ham :P

Der er da bestemt et stykke vej foran, men man skal jo starte et sted  ;) Aim for the stars eller hvad er det man siger..


Titel: Sv: Swizz' Europatur!
Oprettet af: g00n 09 Dec 2013, 10:57
Citat af: Swizz CataR 09 Dec 2013, 10:49
Det lyder fedt I to  :) Du rykkede vel op for så at sidde gevaldigt fast derefter?
Der er da bestemt et stykke vej foran, men man skal jo starte et sted  ;) Aim for the stars eller hvad er det man siger..


Korrekt - jeg rykkede op og fik så aldrig gjort dem til mere end et midterhold i den bedste række. Men stadig en titel, det er mere end hvad jeg fik ud af mit ophold i Rapid Wien :T


Titel: Sv: Swizz' Europatur!
Oprettet af: Spardle 09 Dec 2013, 11:03
Citat af: Swizz CataR 09 Dec 2013, 10:49
Der er da bestemt et stykke vej foran, men man skal jo starte et sted  ;) Aim for the stars eller hvad er det man siger..


And hit the ground.

Den del glemte du vist lige :cr: (Bob Marley smiley, ingen nissehue er stor nok til det hår ;D)


Titel: Sv: Swizz' Europatur!
Oprettet af: Swizz CataR 09 Dec 2013, 12:27
[img width=200]http://i409.photobucket.com/albums/pp174/Xamilion/innsbruck_zps3e1d120d.png[/img]


[float=right]vs. TSV HARTBERG 2-0 (Pokal)
vs. FC BW LINZ 5-0
vs. AUSTRIA LUSTENAU 4-3
vs. FIRST VIENNA 4-4
vs. TSV HARTBERG 4-1
vs. SV HORN 1-1
vs. FC ADMIRA 5-1
vs. SCR ALTACH 3-2
vs. MATTERSBURG 3-2
vs. PARNDORF 1-1
[/float]Vi er nu cirka halvvejs igennem efterårssæsonen og med 9 runder færdigspillet indtager vi førstepladsen med 3 point ned til nummer 2. Vi har endnu til gode at gå fra banen uden point, men af de tre uafgjorte kampe må det alligevel siges, at det ikke har været tilfredsstillende. Uanset så ser det dog lyst ud, ikke mindst offensivt hvor holdet hidtil har høvlet mål ind på stribe. Især Zivotic og Prokopic har været strålende, førstnævnte med masser af mål, mens Prokopic har bidraget med både assist og mål på samlebånd, set i forhold til hans placering som enten kant eller offensiv midtbanespiller.

Det har været bemærkelsesværdigt, at vi har haft problemer mod de mindre hold, mens vi har sikret sejre over alle holdene i toppen, pånær First Vienna. Hvorvidt det skyldes, at de mindre hold står længere tilbage på banen, eller om det alene handler om motivation ved jeg ikke, men det er utrolig dumme point vi har smidt.

[img width=500]http://i409.photobucket.com/albums/pp174/Xamilion/AustrianFirstDivision_OverviewStages-2_zpsb11ac6b6.png[/img]


Også i pokalturneringen ser det godt ud, hvor vi hidtil har sikret os videre adgang til 2. runde, hvor endnu et lavere-rangerende hold venter.


Titel: Sv: Swizz' Europatur!
Oprettet af: Swizz CataR 10 Dec 2013, 12:44
[img width=200]http://i409.photobucket.com/albums/pp174/Xamilion/innsbruck_zps3e1d120d.png[/img]


[float=right]vs. FC BW LINZ 1-2
vs. WIENER VIKTORIA 3-0 (Pokal)
vs. AUSTRIA LUSTENAU 1-2
vs. TSV HARTBERG 2-0
vs. FIRST VIENNA 2-1
vs. SV HORN 5-0
vs. FC ADMIRA 1-2
vs. AUSTRIA KLAGENFURT 2-1 (Pokal)
vs. MATTERSBURG 2-5
vs. SCR ALTACH 0-2
vs. PARNDORF 2-0
vs. FC BW LINZ 4-1
[/float]Efteråret er nu færdigspillet, og det er med mere bekymrende miner end forventet. Hvor vi i de første 9 opgør gik fra banen som ubesejrede, så har vi formået at tabe hele 5 af de sidste 10 kampe - Bestemt ikke godt nok af et klart favoritmandskab som os selv! På mange måder kan der argumenteres for at nederlagene til de små hold har været de værste, men jeg vælger alligevel at fokusere på nederlaget til ligaens øjeblikkelige førerhold, SV Mattersburg. Vi spiller fremragende fra start og kommer foran med 2-0 ude, hvilket holder hele vejen til halvlegen. Efter pausen falder vi dog fuldstændig sammen, og lader dem således score hele 5 (!) mål, komplet uacceptabelt.

De mange nederlag har sat os (mig) under et voldsomt pres. Medierne er så småt begyndt at stille spørgsmålstegn ved, om vi mon spiller godt nok. Ikke specielt fedt. Ser man på rækken så er den da også enormt tæt. Rækken skiller mellem nummer 6 og nummer 7, hvor holdet på 6. pladsen blot har 4 point mindre end mig på 2. pladsen. På den gode side må man derfor sige, at alle stjæler point fra alle, men hvis ikke jeg passer på, så stikker Mattersburg af - og med kun 1 oprykningsplads er det selvfølgelig ikke ideelt.

[img width=500]http://i409.photobucket.com/albums/pp174/Xamilion/AustrianFirstDivision_OverviewStages-3_zps9a61d9cd.png[/img]


Sammen med de svingende resultater hører problemer på skadesfronten defensivt samt dårligt spil oppe foran.. Prokopic har fået en mindre formnedgang, mens Zivotic og Hinterseer endnu mangler at lære at spille sammen. Det fungerer ikke med begge på banen, hvilket lader meget tilbage at ønske, da Hinterseer bør være i startopstillingen, mens Zitovic bare scorer mål på samlebånd når Hinterseer ikke er på banen.
Defensivt har kaptajn Khizanishvili været ude i hele perioden med en længerevarende skade. Han bør dog være klar igen til foråret.


Titel: Sv: Swizz' Europatur!
Oprettet af: Swizz CataR 10 Dec 2013, 17:48
[img width=200]http://i409.photobucket.com/albums/pp174/Xamilion/innsbruck_zps3e1d120d.png[/img]


[float=right]vs. AUSTRIA LUSTENAU 2-2
vs. TSV HARTBERG 2-0
vs. FIRST VIENNA 5-1
vs. SV HORN 1-1
vs. FC ADMIRA 2-0
vs. MATTERSBURG 3-2
vs. SCR ALTACH 2-2
vs. PARNDORF 3-1
vs. FC BW LINZ 1-0
[/float]Vinteren har passeret og bolden triller atter igen i den østrigske 1. division. Pausen er primært blevet brugt på at forlænge kontrakter, spilleT venskabskampe, og så ellers at forstærke sig frem mod sommer. Mere om dette senere.

Forårssæsonen er heldigvis startet stærkere end efteråret sluttede. Det bliver endnu ikke til lutter sejre, men i den seneste periode har vi igen formået at undgå nederlag, og med 6 sejre og 3 uafgjorte resultater er vi således skudt tilbage i spidsen af ligaen. Især midt i perioden var der pres på, da Admira, Mattersburg og Altach stod på programmet. Sejre i 2 af disse kampe sikrede det nuværende forspring.


[img width=500]http://i409.photobucket.com/albums/pp174/Xamilion/AustrianFirstDivision_OverviewStages-4_zps444bd828.png[/img]


Alt er dog ikke fryd og gammen af den grund. Flere af holdets stjerner har været jagtet igennem transfervinduet, og selvom det i denne omgang lykkedes at holde på dem, så står flere af dem tilsyneladende til snart at skifte videre grundet kontraktudløb. Det offensive omdrejningspunkt, kreatøren Djuric (der er langt bedre end denne række) vil ikke forlænge, da jeg ikke ville lade ham skifte i sommers. Ligeså gælder det for kaptajn Khizanishvili i forsvaret og Wernitznig, der er min eneste reelle venstrekant, som yderligere gør det rigtig rigtig godt.

Økonomien svinder hver måned, og jeg har ikke såå nemt ved at finde penge til nye indkøb før flere af de gamle spillere forlader skuden. Wallden trækker således hele 37.000 om ugen og er kun rotationsspiller. Til sammenligning trækker nr. 2 på listen blot 18.000 om ugen..


Titel: Sv: Swizz' Europatur!
Oprettet af: Swizz CataR 11 Dec 2013, 13:23
[img width=200]http://i409.photobucket.com/albums/pp174/Xamilion/innsbruck_zps3e1d120d.png[/img]


[float=right]vs. AUSTRIA LUSTENAU 3-1
vs. MATTERSBURG 1-2e (Pokal)
vs. FIRST VIENNA 2-1
vs. TSV HARTBERG 1-0
vs. SV HORN 3-0
vs. SCR ALTACH 4-5
vs. FC ADMIRA 1-0
vs. MATTERSBURG 1-1
vs. PARNDORF 1-1
[/float]Så lykkedes det alligevel! Oprykningen blev en realitet, trods en downperiode midt i sæsonen. Heldigvis løb Mattersburg og de andre mere eller mindre tør for energi mod slutningen, mens vi selv blev ved med at vinde når det var aller vigtigst. Det blev til en lang sejrsstime i ligaen, hvor det først blev til et nederlag med 4 runder igen hjemme mod Altach. Altach har drillet os hele sæsonen med deres pasningsfodbold, og især det at de spiller op fra målmanden har været et problem for vores kontrataktik. Nederlaget gjorde dog ikke så meget, for da vi med 2 runder igen skulle op imod Mattersburg var der hele 6 point imellem os. Det uafgjorte resultat i den kamp sikrede os derfor oprykningen!

Pokalturneringen endte for vores vedkommende i kvartfinalen denne sæson. Mattersburg blev vores overmænd, der dog fik klø af RB Salzburg i semifinalen. 

[img width=500]http://i409.photobucket.com/albums/pp174/Xamilion/AustrianFirstDivision_OverviewStages-5_zps42d2549d.png[/img]


Nu venter så sommerens transfervindue. Bestyrelsen har stillet et smule forhøjet lønbudget samt 11 mio DKK til rådighed for mig henover sommeren. Jeg håber stadig til det sidste på at forlænge med mine profiler, ikke mindst nu efter at oprykningen er sikret! Uanset skal der dog investeres henover sommeren. Angrebsposten bliver blandt de mest væsentlige, da Zivotic - der blev delt topscorer (25) og delt assistkonge (14) i ligaen - ikke længere vil være til rådighed.

Nu er mit første trofæ dog i hus. Alt der nu mangler i Østrig er den øverste række samt pokalturneringen. Uden at skulle afskrive os selv fuldstændigt, så kræver det dog muligvis et klubskifte i fremtiden da økonomien i toppen simpelthen er i en liga for sig selv.


Titel: Sv: Swizz' Europatur!
Oprettet af: Roche 11 Dec 2013, 13:34
Dejlig, simpel blog.

Jeg følger med her!


Titel: Sv: Swizz' Europatur!
Oprettet af: Swizz CataR 12 Dec 2013, 14:42
Citat af: Roche 11 Dec 2013, 13:34
Dejlig, simpel blog.

Jeg følger med her!


Tak skal du have :)


Titel: Sv: Swizz' Europatur!
Oprettet af: Swizz CataR 12 Dec 2013, 15:22
[img width=200]http://i409.photobucket.com/albums/pp174/Xamilion/innsbruck_zps3e1d120d.png[/img]


[float=right]vs. SC SOLLENAU 4-1 (Pokal)
vs. WOLFSBERGER 7-5
vs. KAPFENBERGER 0-1
vs. SKN PÖLTEN 2-1
vs. WIENER NEUSTADT 0-1
vs. RB SALZBURG 2-5
vs. RAPID WIEN 1-1
vs. STURM GRAZ 1-1
vs. SV RIED 2-2
vs. WOLFSBERGER 3-2
[/float]Sommeren er forbi, og dermed endnu et hektisk transfervindue. Storholdene har igen været på rov, hvilket denne gang gik ud over defensiven. Når det er sagt, så har det dog ikke været værre, end at jeg dog føler at holdet er kommet styrket ud af transfervinduet, i hvert fald på de fleste positioner.
Både førstemålmand Tischler og begge højrebacks blev solgt for en samlet sum på 5,3 mio. DKK. Derudover skiftede stjernefrøet Djuric på en fri transfer til konkurrenterne, mens flere andre også forlod holdet grundet manglende spilletid.
Jeg valgte at investere omkring 5,5 mio. DKK i nye spillere, deriblandt flere på fri eller meget billigt - det er tilsyneladende pisse billigt at købe spillere i Østrig, pånær hvis du ønsker stjernefrøene i de bedste klubber. Jeg fik dog lusket mig til ét af disse, nemlig unge Bernhard Luxbacher (http://i409.photobucket.com/albums/pp174/Xamilion/BernhardLuxbacher_OverviewProfile_zps2a3b0504.png), der forhåbentlig bliver en stor drivkraft for os i fremtiden. Mindst lige så vigtig bliver forhåbentlig Roman Kienast (http://i409.photobucket.com/albums/pp174/Xamilion/RomanKienast_OverviewProfile_zps694d0915.png), der blev hentet for blot 49K hos Austria Wien. Sidste sæson var han en evig plage hver gang jeg mødte Mattersburg (udlejet), og da Zivotic jo ikke ville forlænge, ja så må Kienast jo blive den nye trussel oppe foran. Derover var den måske største signing N'Doumbou (http://i409.photobucket.com/albums/pp174/Xamilion/AlexanderNDoumbou_OverviewProfile_zpscd5d6fdf.png), der blev hentet på en fri transfer.

[img width=500]http://i409.photobucket.com/albums/pp174/Xamilion/AustrianPremierDivision_OverviewStages_zps1d33d2a8.png[/img]


Vi blev spået en 6. plads i ligaen, altså burde vi ikke kigge konstant mod nedrykningsstregen. Helt sådan føler jeg det dog ikke nu efter 9 runder. Godt nok startede sæsonen vildt med en 7-5 sejr over Wolfsberger, men pånær ganske få hold, så er det tydeligt, at vi er de nye drenge i klassen. Samtlige af topholdene er virkelig svære at spille mod, hvorfor jeg egentlig er lykkelig over de uafgjorte resultater vi har fået mod især Rapid Wien og Sturm Graz. Kan vi bebeholde dette pointtal pr. kamp, så ender vi omkring 48 point, hvilket bør være mere end nok til at undgå nedrykning. Modsat, så tager alle hold dog point fra hinanden, hvilket betyder at vi kan ende som både fugl og fisk..


Titel: Sv: Swizz' Europatur!
Oprettet af: Swizz CataR 13 Dec 2013, 13:06
[img width=200]http://i409.photobucket.com/albums/pp174/Xamilion/innsbruck_zps3e1d120d.png[/img]


[float=right]vs. FC STADLAU 1-0 (Pokal)
vs. AUSTRIA WIEN 0-4
vs. KAPFENBERGER 1-2
vs. WIENER NEUSTADT 1-2
vs. SKN PÖLTEN 3-1
vs. FC HÖCHST 3-0 (Pokal)
vs. RB SALZBURG 3-0
vs. RAPID WIEN 0-3
vs. SV RIED 1-4
vs. STURM GRAZ 3-2
vs. WOLFSBERGER 2-0
[/float]
Efterårssæsonen er nu slut, og indtil videre kan vi ikke klage over sæsonen. Som spået ligger vi omtrent midt i tabellen, og igen i denne sæson er det især offensiven der bringer os frem. Forsvaret sejler stadig til tider, omend det ikke har været meget værre end sidste sæson. Unge Hofmann, der kom til fra Rapid Wien i sommers, er kommet sig flot over en skade og har formået at slå kaptajn Khizanishvili af holdet. Ligeså har Kienast som håbet formået at udgøre en stor trussel oppe foran. Hans 9 ligamål til trods er han dog ikke holdets topscorer. Lukas Hinterseer har formået primært som offensiv midtbanespiller at score hele 11 mål, hvilket sætter ham øverst på topscorerlisten både internt, men også i ligaen. Det har givet ham massiv interesse fra bl.a. Wolves. Et salg i vinterpausen kan derfor ikke udelukkes. Hinterseer er dog langt fra den eneste der er eftertragtet hos udenlandske klubber. Også Prokopic, Seidl og Khizanishvili er efterspurgt, hvorfor det igen ser ud til at blive en kamp at holde på profilerne.

[img width=500]http://i409.photobucket.com/albums/pp174/Xamilion/AustrianPremierDivision_OverviewStages-2_zps895d3177.png[/img]


Måske i år skal være vores år i pokalturneringen, hvor vi i foråret skal op imod SKN Pölten i kvartfinalen. De eneste tilbageværende større hold er Rapid Wien og SV Ried, der er blevet trukket mod hinanden i kvartfinalen. Derudover er det kun hold fra 1. division og så Austria Klagenfurt, der slet ikke indgår i de to øverste rækker. En sejr i kvartfinalen kan derfor meget vel bane vejen til finalen, hvis altså bare vi kan undgå Rapid Wien eller Ried. Som dobbelte mestre er Rapid Wien nok den største udfordring, men Rieds possesion-fodbold har også gjort ondt på os hidtil, senest med 1-4 på deres bane.


Titel: Sv: Swizz' Europatur!
Oprettet af: Swizz CataR 13 Dec 2013, 16:29
[img width=200]http://i409.photobucket.com/albums/pp174/Xamilion/innsbruck_zps3e1d120d.png[/img]


Vinteren er forbi, og dermed også vinterens transfervindue, hvor der desværre har været mere aktivitet end ønsket. Som ventet kom der oceaner af bud på profilerne, og egentlig skal vi vel prise os lykkelige for kun at have måttet slippe én profil. Lukas Hinterseer fik som den eneste lov til at smutte, det efter at Wolves bød samlet 8,5 mio. DKK, hvoraf de 7,75 var med det samme. Det bud var mere end det dobbelte af hans markedsværdi, hvorfor jeg ikke kunne sige nej. Dermed har vi sagt farvel til vores eneste østrigske landsholdsspiller - jep, Hinterseer nåede landsholdet efter sit fantastiske efterår, og selvfølgelig scorede han da også i sin debut..
Ind blev i stedet hentet fyrtårnet Kevin Friesenbichler (http://i409.photobucket.com/albums/pp174/Xamilion/KevinFriesenbichler_OverviewProfile_zpsab56ba71.png) for 1,85 mio. DKK og Toni Vastic (http://i409.photobucket.com/albums/pp174/Xamilion/ToniVastic_OverviewProfile_zpse4ef4cf9.png) ganske gratis. Vastic gjorde i den grad livet ondt for mig tidligere, så selvom hans stats ikke er fantastiske forventer jeg mig store ting af ham. Samtidig giver han meget til bredden i og med at han kan spille alt offensivt.

[img width=300]http://i409.photobucket.com/albums/pp174/Xamilion/FussballclubWackerInnsbruck_FixturesSchedule_zpsba588063.png[/img]


I den seneste periode formåede vi kun at tabe til Ried og Kapfenberger, mens det blev til uafgjorte mod Austria Wien i to omgang og en gang mod Wolfsberger. Pointtabet mod Wolfsberger var til stor irritation, da det simpelhen er en kamp vi skal vinde, hvis vi vil gøre os forhåbninger om noget som helst over vores nuværende position som nummer 6. Siden vinter begynder der nu at tegne sig en kløft mellem os og de nedre pladser, hvor vi på nuværende tidspunkt har 7 point ned til skuffende Sturm Graz. Modsat har vi kun 6 point op til 2. pladsen, hvorfor der måske er mulighed for mere end blot en midter-tilværelse, hvem ved..

[img width=500]http://i409.photobucket.com/albums/pp174/Xamilion/AustrianPremierDivision_OverviewStages-3_zps5ffb0b8e.png[/img]



                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010