FmFreaks

Football Manager 2014 => Blogs => Emne startet af: Guldbrand 29 Nov 2013, 21:40



Titel: De stribede
Oprettet af: Guldbrand 29 Nov 2013, 21:40
[float=left][img ]http://img689.imageshack.us/img689/7507/kgal.png[/img][/float]



Odense Boldklub



Intro# Velkommen til min første blog i FM14, som ligeledes er det første spil jeg har startet op af seriøs karakter. Jeg har længe ventet på den nye patch, og nu hvor den er kommet skal der games en masse... Jeg starter hvor jeg sluttede i FM13, nemlig med OB hvor der vil blive satset stort på egne talenter fra klubbens egne ungdomsrækker, hvor spillere som Casper Radza (http://img196.imageshack.us/img196/2985/jcbu.png), Emil Peter Jørgensen (http://img823.imageshack.us/img823/7629/joi6.png), Mark Kongstedt (http://img607.imageshack.us/img607/7107/ium6.png) og Mads Raben (http://img9.imageshack.us/img9/2986/psty.png) er blandt klubbens største talenter, såfremt man ser bort fra Kasper Larsen, Rasmus Falk, Daniel Høegh osv. som allerede er integreret i truppen. Jeg vil dog ikke hovedløst satse på egne talenter, da de både skal passe ind og have niveauet, men såfremt jeg ser en chance for at de kan udvikles til ordentlige Superliga spillere – hvad enten det er som en kommende profil, eller en breddespiller, så vil jeg satse på dem.

Af øvrige talenter som med den rette udvikling kan blive værd at følge er Niclas Vemmelund (http://img31.imageshack.us/img31/9384/9hsc.png), Jens Jakob Thomason (http://img546.imageshack.us/img546/5503/nwmh.png), Mikkel Desler (http://img5.imageshack.us/img5/5476/wd78.png) og Magnus Pedersen (http://img27.imageshack.us/img27/8186/yy9l.png). Derudover er der boblerne i Anders Thomsen (http://img811.imageshack.us/img811/2104/lxyf.png), Kristian Weber (http://img17.imageshack.us/img17/9527/d5ss.png) og Jacob Rasmussen (http://img39.imageshack.us/img39/9572/s5u.png) som dog trods alt ikke spås den store chance.

Som så ofte før, så spiller jeg ud fra nogle opsatte Regler (http://img191.imageshack.us/img191/3578/is99.png) der skal øge realismen, samt øge udfordringen i spillet. Helt principielt handler det om at udelukke muligheden for at sælge spillere til urealistiske store summer, samt øge udfordringen ved at gøre det meget svært at holde på ens egne profiler.


1# Transfervinduet forløb ganske som ventet, og derfor kom det ikke som den store overraskelse at både Rasmus Falk og Emil Larsen har forladt klubben for et samlet beløb på lidt over tyve millioner kr. To handler der økonomisk luner godt i den slanke fynske klub, der samtidigt ikke har beskæftiget sig det store med at finde afløsere. Klubben har ganske enkelt ikke haft økonomisk rådighed i lønbudgettet.

Dette har dog ændret sig en smule med afgangen af de to offensive profiler, hvor specielt Emil Larsen trak en høj løn. Derudover har klubben skrevet nye kontrakter med en række af klubbens ældre spillere, hvilket har bragt balance i lønbudgettet der er skåret med 20% svarende til ca. Otte millioner kr. Dette har åbnet op for klubbens hidtil eneste tilgang, da man i Vejle har hentet Andreas Albers (http://img62.imageshack.us/img62/2187/10yy.png) som alternativ til angrebet. Den høje angriber er komme til for beskedne 370.000kr.




Titel: Sv: De stribede
Oprettet af: Est-1892 30 Nov 2013, 00:28
Guldbrand tilbage.. Glæder mig til mere :)


Titel: Sv: De stribede
Oprettet af: Guldbrand 30 Nov 2013, 08:40
[float=left][img ]http://img689.imageshack.us/img689/7507/kgal.png[/img][/float]



Odense Boldklub



2# ”Don’t change a winning team”, er der et ordsprog der hedder og det har jeg bestemt heller ikke tænkt mig. Jesper Christiansen blev uheldigt skadet i den sidste testkamp op til sæsonen, hvilket har givet chancen til unge Casper Radza der er prioriteret frem for Mads Toppel. Den unge keeper har i høj grad leveret varen og er bogstavelig talt blevet kastet for løverne, da OB hjemme tog imod FC København. En fejlfri og til tider prangende [float=right][img ]http://img443.imageshack.us/img443/7317/9vic.png[/img]
Tre gange har 19 årige Casper Radza
holdt nullet, og den unge keeper har
efterladt manageren med en godt
indtryk og ser ud til at være holdets nye
førsteholdsmålmand
[/float]kamp fra den unge keeper der holdt nullet i den overbevisende sejr. Seks kampe er det hidtil blevet til for den unge målmand, som har holdt nullet tre gange og som forsat holder den nu skadesfri Jesper Christiansen fra at vogte buret, som senest fik spilletid i nederlaget mod SønderjyskE i pokalturneringen.

OB er kommet rigtig stærkt fra start i den nye sæson, der blandt andet har budt på overbevisende sejre over FCK og Brøndby. Flere spillere har vist sig fra deres stærke side, hvilket har resulteret i at klubben har forsøgt at købe både Dusan Djuric og Abdellaoue fri af deres lejeaftaler, men økonomisk kan klubben ikke efterkomme de høje lønkrav fra spillerne.

Heldigvis har klubbens egne spillere også vist sig stærke og Darko Bodul fremstår som en klar profil på holdet med seks assists og tre scoringer fra den offensive midtbane. Jeppe Hansen har også noget overraskende vist sig fra sin gode side, med hidtil tre scoringer og en enkelt assist i fraværet af Morten Skoubo der har været ramt af småskader i sæsonopstarten. I stillingen (http://img571.imageshack.us/img571/8904/u7hf.png) tegner der sig allerede et billede af at OB er ved at lægge afstand til de øvrige konkurrenter, hvor specielt guld favoritterne fra FCK og FC Nordsjælland skuffende befinder sig i den lave ende som henholdsvis nr. otte og nr. ti.

OB - Esbjerg fB 3-2 // AaB - OB 0-2 // OB - FC København  4-0 // FC Vestsjælland - OB 2-2 //
Brøndby IF - OB 0-5 // OB – AGF 2-1  // SønderjyskE – OB 1-0 (pokal)





Titel: Sv: De stribede
Oprettet af: JimmyGP 30 Nov 2013, 09:18
Det ser sgu godt ud Guldbrand.. Imponerende start med storsejre og jeg tager hatten af for at du "tør" sige farvel til to så store profiler, som Falk & Larsen, men omvendt giver det luft i budgetter og giver helt andre muligheder.. O0

Jeg ser spændt frem til at læse mere.. O0


Titel: Sv: De stribede
Oprettet af: Spardle 30 Nov 2013, 09:28
Utroligt som FMs præstationer kan svinge, i et save jeg har kørende med Aab. Der er det BIF der har kørt ligaen over, stærkt for fulgt af Randers og EFB, mens FCN, FCK og FCM har fået en sløj start (til dels også mig selv).
Mens der i dit save ligger BIF på 12. pladsen ;D

Men godt arbejde Guldbrand :P


Titel: Sv: De stribede
Oprettet af: Guldbrand 30 Nov 2013, 15:14
Citat af: JimmyGP 30 Nov 2013, 09:18
Det ser sgu godt ud Guldbrand.. Imponerende start med storsejre og jeg tager hatten af for at du "tør" sige farvel til to så store profiler, som Falk & Larsen, men omvendt giver det luft i budgetter og giver helt andre muligheder.. O0

Jeg ser spændt frem til at læse mere.. O0

Nu er det ikke fordi jeg havde så meget at gøre i forhold til Emil Larsen og Rasmus Falk, da de regler jeg spiller ud fra, betød at jeg var tvunget til at sælge. Emil Larsen blev dog alligevel solgt da hans frikøbsklausul blev aktiveret.

Men ja, det har givet et godt pusterum til økonomien, hvor vi nu er under budgettet i forhold til spillet, men hvor jeg stadig skal skære for at komme under mine egne krav. Men truppen er også utrolig bred på flere positioner, så der kan nemt blive skåret mere ind til benet.
Citat af: Spardle 30 Nov 2013, 09:28
Utroligt som FMs præstationer kan svinge, i et save jeg har kørende med Aab. Der er det BIF der har kørt ligaen over, stærkt for fulgt af Randers og EFB, mens FCN, FCK og FCM har fået en sløj start (til dels også mig selv).
Mens der i dit save ligger BIF på 12. pladsen ;D

Men godt arbejde Guldbrand :P


Det er mit første spil, så jeg skal ikke kunne sige om holdenes præstationer svinger meget i FM14, men det syntes jeg nu altid at de har gjort i FM regi. Ofte plejer de dog at udligne sig selv mod slutningen af sæsonen, hvilket jeg også håber for realismens skyld. Det er ikke sjovt at se hold som FCK, Brøndby og FCN i bunden, når nu de ikke hører til der med det spillermateriale de har til rådighed.

Men mange tak til jer begge, for jeres kommentar..  ;)


Titel: Sv: De stribede
Oprettet af: Guldbrand 01 Dec 2013, 20:30
[float=left][img ]http://img689.imageshack.us/img689/7507/kgal.png[/img][/float]



Odense Boldklub



3# Midt i al glæden, er der kommet skår i forholdet mellem profilen Darko Bodul og manageren, hvor manageren efter sejren over Viborg kritiserede den kroat/østrigske spiller for sin præstation i opgøret. En kritik der førte til en efterfølgende samtale, hvor de to parter kom længere fra hinanden og efterlader forholdet iskoldt. På [float=right]
Assists:
Darko Bodul, 6 assists
Mustafa Abdellaoue, 4 assist
Conor O’Brien, 3 assists
Jacob Laursen, 2 assists

Scoringer:
Dusan Djuric, 6 mål
Darko Bodul, 5 mål
Morten Skoubo, 4 mål
Mustafa Adbelleaoue, 4 mål

[/float]trods af dette, er Bodul forsat en del af holdet, selvom han sad over i den efterfølgende kamp mod FC Midtjylland. Bodul har dog svaret igen på manageren, med scoringer imod både FC Nordsjælland og SønderjyskE.

I buret vogter Casper Radza forsat, og med en række stabile præstationer er der ikke noget der tyder på at Jesper Christiansen i den nærmeste fremtid er udset en rolle på holdet. Dog er man opmærksom på den unge målmands lave alder, der hurtigt kan afspejle sig i nogle ustabile præstationer. Af andre unge talenter har Mark Kongstedt fået to kampe fra start og seks kampe som indhopper, mens Emil Peter Jørgensen desværre er sat tilbage af en skade og må nøjes med en af hver slags. Mads Raben er desværre lidt et offer for taktikken, hvorfor det hidtil blot er blevet til et enkelt indhop, uden den store udsigt til meget mere spilletid i den nærmeste fremtid.

OB har lidt to nederlag mod topholdene FC Midtjylland og Randers, men man fik heldigvis skovlen under SønderjyskE, der på imponerende vis blot havde lukket to mål ind i ni kampe inden opgøret. Med sejren fik man dog fordoblet denne score, og fik samtidigt lagt afstand til sønderjyderne som er med helt fremme i år (http://img30.imageshack.us/img30/7636/fpwt.png)

OB – Viborg FF 4-1 // FC Midtjylland – OB 2-0 // OB – FC Nordsjælland 2-0 // SønderjyskE – OB 1-2 // Randers FC – OB 2-1



Titel: Sv: De stribede
Oprettet af: Guldbrand 02 Dec 2013, 10:58
[float=left][img ]http://img689.imageshack.us/img689/7507/kgal.png[/img][/float]



Odense Boldklub



4# OB kan fejre at være midtvejs mestre efter en god afslutning på 2013, med seks kampe i streg uden nederlag. Dog satte Viborg en kæp i hjulet for fynboerne, i årets sidste kamp, da nedrykningsaspiranterne slog guldaspiranterne. Inden da havde OB leverede flotte sejre over blandt andre Brøndby og FC Vestsjælland, mens man fik en vigtig sejr over den nærmeste konkurrent AGF.
[float=right][img ]http://img823.imageshack.us/img823/1538/cyb6.png[/img]
Connor O'Brien har med
en række gode præstationer
sat sig fast på den centrale midtbane
fremfor Krisztian Vadocz.
[/float]

En blanding af stærke præstationer, en god portion held og en justering i taktikken har været medvirkende til at OB er sluttet stærkt af og ganske fortjent ligger nr. 1 i tabellen (http://img826.imageshack.us/img826/2003/ph9n.png). Mod FC København var man således bagud med 2-0, men en reducering i anden halvleg og et selvmål af Lars Jacobsen syv minutter før tid sikrede OB det ene point med fra Parken.

Taktisk har man lavet ændringer, da man var begyndt at se en trend i måden modstanderne scorede på, hvilket desværre havde givet udslag i lidt for mange indkasserede mål. Randers, Esbjerg og senest FC København havde alle scoret to gange, hvilket ikke er acceptabelt indenfor en periode på bare fire kampe. Man ønskede dog på ingen måde at gå på kompromis med den offensive spillestil, hvor bagkæden står højt i banen. Men da mange af målene bliver scoret med dybdeløb, skulle man finde løsninger på at undgå dette.

I første omgang har man ændret organisationen til at spille stramt frem for balanceret, hvilket vil holde flere spillere med tilbage. Offensivt vil man blive påvirket negativt ved det, men holdet har scoret utrolig mange mål hidtil, så troen på de offensive spillers evne er stor. Derudover er holdet sat til at holde boldbesiddelsen, så man minimere antallet af dumme boldtab i farlige positioner. De nye taktiske tiltag (http://img547.imageshack.us/img547/1215/dk0l.png) har indtil videre kastet tre sejre og et enkelt nederlag af sig, og spillet har set meget acceptabelt ud.   


Esbjerg fB – OB 2-4 // OB – AaB 0-0 // FC København – OB 2-2 // OB – FC Vestsjælland 4-1 // OB – Brøndby IF 4-0 // AGF – OB 0-1 // Viborg FF – OB 1-0


Titel: Sv: De stribede
Oprettet af: cNorly 02 Dec 2013, 12:34
Jeg følger altid med når det er en blog med dig :)

Tillykke med din nuværende plads, lad os se om du kan holde den i det nye år! ;)


Titel: Sv: De stribede
Oprettet af: pati924 02 Dec 2013, 13:36
Stærkt Guldbrand, en blog jeg længe selv havde overvejet at starte :-)
Men jeg følger ihvertfald med her...


Titel: Sv: De stribede
Oprettet af: Guldbrand 02 Dec 2013, 15:06
Citat af: cNorly 02 Dec 2013, 12:34
Jeg følger altid med når det er en blog med dig :)

Tillykke med din nuværende plads, lad os se om du kan holde den i det nye år! ;)

Mange tak, og dejligt at du følger med.
Ja jeg ser også spændt frem til foråret - Ikke mindst fordi jeg iflg. mine opsatte regler, skal skære lønbudgettet ned til 28 mio. kr. årligt - Det bliver en stor udfordring at få til at gå op, uden at gå for meget på kompromis med kvaliteten på holdet.
Citat af: pati924 02 Dec 2013, 13:36
Stærkt Guldbrand, en blog jeg længe selv havde overvejet at starte :-)
Men jeg følger ihvertfald med her...


Det glæder mig.. Og skulle du få lyst til at starte op med OB og skrive en blog omkring det, så vil jeg helt sikkert følge med hos dig også  O0  Det er altid fedt at følge andre folks erfaringer med OB..


Titel: Sv: De stribede
Oprettet af: Guldbrand 02 Dec 2013, 21:19
[float=left][img ]http://img689.imageshack.us/img689/7507/kgal.png[/img][/float]



Odense Boldklub



5# Der skulle skæres ind til benet, såfremt OB skulle indfri forventningerne om at komme under 28 millioner kr. årligt i lønudgifter. Lige knap fire millioner kr. skulle der skæres fra og ser man bort fra små 50.000kr, så lykkedes det faktisk at komme indenfor målsætningen. Men truppen er tilgengæld tyndt besat og beror måske lidt [float=right][img ]http://img69.imageshack.us/img69/5167/2vuu.png[/img]
Unge Jacob Laursen er på trods af sin status som breddespiller,
blevet hentet ind på en permanent kontrakt. Han er udset
en stor rolle i fremtiden og anses som en kommende
landsholdsspiller på det danske A-Landshold.
[/float]
for meget på de unge spillere, hvilket gør truppen meget sårbar over for skader og karantæner.

Et af de helt store spørgsmålstegn var om man skulle skille sig af med en, eller måske begge af de to lejede profiler i form af Dusan Djuric og Abdellaoue. Heldigvis blev dette ikke nødvendigt, i stedet har man takket af med Jacob Schoop, samt Darko Bodul der endnu engang kom i klammeri med manageren, efter at et bud i første omgang blev afvist. Dette blev til sidst for meget og til slut valgte man at tage afsked med den udskældte offensive profil, der er skiftet til Dinamo Minsk. Derudover er nytilkomne Azer Busuladzic samt Cedric N’Koum og Mohamed Diarra blevet lejet ud, for at bringe omkostninger ned.

Det er ikke blevet til nogen nye forstærkninger til holdet, men tilgengæld har man hentet Jacob Laursen permanent (http://img89.imageshack.us/img89/20/gxoj.png) fra Juventus. Den talentfulde spiller, der kan dække alle pladser i venstre side, skifter for bare en halv million kr, men er tilgengæld gået lidt op i løn, i forhold til hvad OB betalte for ham før.


Titel: Sv: De stribede
Oprettet af: Guldbrand 03 Dec 2013, 13:05
[float=left][img ]http://img689.imageshack.us/img689/7507/kgal.png[/img][/float]



Odense Boldklub



6# Et overrevet lægmuskel har sat Morten Skoubo ud resten af forårssæsonen, hvilket betyder at Andreas Albers og Jeppe Hansen skal forsøge at erstatte Skoubo der har scoret syv mål i femten kampe. Albers og Jeppe Hansen har tilsammen blot scoret fem gange i sæsonen, så offensivt kommer man til at savne en målscorer i front.

Indenfor de seneste seks runder af Superligaen, har vi mødt fire af topholdene som alle stadig mere eller mindre er en direkte trussel i forhold til guldræset. Heldigvis er vi sluppet nogenlunde fra disse opgør, med sejre over SønderjyskE og ikke mindst AaB som er den nærmeste konkurrent. Mod FC Midtjylland formøblede vi en to-nuls føring, efter to meget kontroversielle scoringer af midtjyderne. Først vandt Sylvester Igboun en direkte løbeduel med Anders Møller Christensen, men det skete først efter at Igboun havde lavet et benspænd på OB forsvaren. Dommerens fløjte forblev tavs og Igboun kunne sikkert overrumple Casper Radza i målet. Scoringen til to-to, kom seks minutter før tid, da Jesper Juelsgaard omsatte et tvivlsomt straffespark begået af Daniel Høegh, der ellers havde scoret begge af fynboernes mål i første halvleg.

Opgøret mod Randers hjemme på TRE-FOR Park endte i en ren massakre af hjemmeholdet, der ydmygende måtte gå fra banen med et et-fire nederlag i bagagen. Specielt var det dybdeløbende bag om forsvaret der knuste fynboerne, der samtidigt havde utrolig svært ved at spille sig ud af kronjydernes høje presspil.
[float=right][img ]http://img443.imageshack.us/img443/469/lvph.png[/img]
Daniel Høegh nåede 82 kampe for OB, med seks mål til følge.
Det unge talent har ligeledes seks U-21 landskampe på CV'et
og spås en stor karriere i fremtiden, ikke mindst hos hans
nye klub BATE der har vundet ni nationale mesterskaber siden 1999.
[/float]

Skoubo’s skade er ikke den eneste kedelige nyhed der har ramt Ådalen, da man i forsvaret har taget afsked med holdets største forsvarsprofil i Daniel Høegh. Den unge forsvare fik et bud accepteret fra BATE på fem millioner kr. og 15% i en videresalgs klausul og havde dermed sin sidste optræden i sejren over AaB i Aalborg. Dette efterlader OB med en aldrende Anders Møller Christensen der har vist svaghedstegn på det senest, sammen med to unge forsvarsspillere i Kasper Larsen og unge Emil Peter Jørgensen.

I ligaen ligger man utrolig godt til (http://img10.imageshack.us/img10/4825/iqwn.png), med ni point ned til de nærmeste forfølgere Randers og AaB. De to største skuffelser i år, guld- og sølvvinderne fra FCK og FC Nordsjælland ligger henholdsvis nr. syv og nr. elleve i tabellen. Trofast holder begge klubber dog fast i deres nuværende managere, i håbet om at det vender for dem.


OB – FC Midtjylland 2-2 // OB – SønderjyskE 2-0 // OB – Randers FC 1-4 // FC Nordsjælland – OB 1-2 //
OB – Esbjerg fB 3-3 // AaB – OB 1-3



Titel: Sv: De stribede
Oprettet af: Guldbrand 03 Dec 2013, 21:27
Jeg kan se, at jeg faktisk har misforstået noget af økonomi delen. Det jeg troede var årlige lønudgifter til spillerne har vist sig at være totale lønudgifter - Lidt ærgerligt, da jeg nok ville ha gjort nogle ting anderledes så i forhold til den øvrige stab. Men jeg fastholder min regler om totale lønudgifter på 28 millioner kr.  for nu, men åbner samtidigt lidt op for at justere dem på sigt..  :)


Titel: Sv: De stribede
Oprettet af: Saviola 03 Dec 2013, 23:15
Altid fedt med en blog omkring OB og de opsatte regler, men egentligt ærgeligt at du er så god til spillet for så er der ikke meget udfordring i det, men jeg kigger self med. :-)


Titel: Sv: De stribede
Oprettet af: Guldbrand 04 Dec 2013, 09:01
Citat af: Saviola 03 Dec 2013, 23:15
Altid fedt med en blog omkring OB og de opsatte regler, men egentligt ærgeligt at du er så god til spillet for så er der ikke meget udfordring i det, men jeg kigger self med. :-)


Ked af det, hvis jeg er for god til spillet..  ;)  Men forstår godt hvad du mener, for jeg bryder mig heller ikke om blogs, hvor alt bare er en stor succeshistorie.. Men det er netop også derfor jeg har sat disse regler op, nemlig for at udfordre mig selv og gerne så jeg ikke vinder mesterskabet hvert år, men at det i stedet bliver en speciel følelse at vinde.

Nu mangler der selvfølgelig en del kampe endnu, så intet er afgjort. Men man må jo også være lidt ærlig og sige at førstepladsen er på en billig baggrund. FCK har jo slet ikke spillet op til det niveau de plejer, og gør de det, så tror jeg ikke at jeg ville ligge nr. 1.

Derudover så skal det næsten også være i år at jeg bliver mester, hvis det skal ske. Spillere som Dusan Djuric og Abdellaoue har været kæmpe profiler på holdet, hvor specielt førstenævnte har meget stor andel i min succes. Begge ser dog ud til at forlade klubben efter sæsonen, da jeg økonomisk ikke kan holde på dem.

Så til næste år forventer jeg at få det meget svært uden de to. Derudover har jeg flere profiler som jeg er bange for at miste og som vurderet ud fra kvalitet kontra løn, bliver meget svær at erstatte. - Ikke uden at kvaliteten på resten af holdet vil tage skade.

Til sidst, så kan jeg også erkende at jeg har dummet mig noget så grusomt ved spillets start. Jeg fik forhandlet en masse nye kontrakter med en række løntunge spillere, og i første omgang var jeg meget tilfreds da det lykkedes mig at få dem ned i løn, så det hele kunne hænge sammen rent økonomisk. Så på den korte bane en stor succes, men på den lange knap så godt. For jeg kommer til at står med specielt 3 aldrende spillere i Jesper Christiansen, Morten Skoubo og Anders Møller Christensen vis niveau er faldent over sæsonen og også vil gøre det fremadrettet. Desværre har jeg fået skrevet for lange kontrakter med dem, hvilket betyder at jeg ikke kan få dem solgt, og dermed optager de en plads på holdet. En spiller som Jesper Christiansen tjener 1.7 millioner om året (blandt de bedst betalte) og ham benytter jeg mig ikke engang af, nu hvor Casper Radza har fået pladsen i buret. Skoubo og AMC frygter jeg, at de ikke vil være gode nok længere i den nye sæson.

Så der er masser af udfordringer og tag fat i, over de kommende sæsoner. Og ærlig talt, så tvivler jeg på at jeg kan kæmpe med om mesterskabet til næste sæson - det afhænger i hvert fald meget af det kommende transfervindue og hvilke spillere der er til rådighed og til hvilken løn.


Titel: Sv: De stribede
Oprettet af: Grün 04 Dec 2013, 13:45
Super at se dig tilbage på blogscenen GB!


Titel: Sv: De stribede
Oprettet af: Guldbrand 04 Dec 2013, 14:23
Citat af: Grün 04 Dec 2013, 13:45
Super at se dig tilbage på blogscenen GB!


Mange tak   ;)



en regel der i øvrigt vil træde i kræft efter sæsonen, er at jeg må afvise alle tilbud på en spiller der har skrevet ny kontrakt indenfor den seneste år.  (Bare til info)   O0


Titel: Sv: De stribede
Oprettet af: Guldbrand 04 Dec 2013, 15:50
[float=left][img ]http://img689.imageshack.us/img689/7507/kgal.png[/img][/float]



Odense Boldklub



7# Dusan Djuric har været holdets helt store profil dette år med fjorten scoringer og otte assits i 24 kampe. Ingen andre i klubben nærmer sig den svenske kreatør i denne sæson, der ganske enkelt har været outstanding. Det bliver dog et problem for OB, der længe har ønsket at sikre sig Djuric på en permanent kontrakt, at matche spillerens lønkrav. Derfor ser han tabt ud for OB, der højst sandsynligt også må sige farvel til en anden profil, nemlig Mustafa Abdellaoue der er lejet i FCK.

OB har dog sat kursen direkte efter Champions League og klubbens fjerde danske mesterskab, efter at man i den seneste runde øgede forspringet ned til Aab til otte point (http://img27.imageshack.us/img27/9927/5x0u.png), med bare fire resterende kampe tilbage. OB kan derfor se frem til en sæson med europæisk bold på programmet og de tilhørende millioner som høre med. Derfor er klubben også allerede nu på jagt efter erstatninger for de to stjernespillere, der efterlader fynboerne med Bashkim Kadrii, Cedric N’Koum og Mads Raben til at dække de tre offensive midtbane positioner.

I Odense har man sagt velkommen til en række nye talenter, og heriblandt er der flere spændende unge spillere, med potentiale til at begå sig i Superligaen. Det største talent er Kenneth Drost (http://img35.imageshack.us/img35/5105/07nn.png) der i en alder af bare femten år, allerede har fået sin debut i sejren over FC Midtjylland. Klaus Jespersen (http://img842.imageshack.us/img842/6760/py7s.png), Kasper Nielsen (http://img809.imageshack.us/img809/3534/ngd5.png), Bo Rathe (http://img17.imageshack.us/img17/3199/dpbh.png) og Kasper Haugaard (http://img801.imageshack.us/img801/2016/hw1c.png) er ligeledes blandt nogle af de mest prominente unge talenter der har tilsluttet sig OBs talentfulde ungdomsafdeling.

OB – FC København 2-0 // FC Vestsjælland – OB 2-0 // OB – AGF 4-2 // Brøndby IF – OB 1-1 //
FC Midtjylland – OB 1-3



Titel: Sv: De stribede
Oprettet af: Guldbrand 05 Dec 2013, 10:58
[float=left][img ]http://img689.imageshack.us/img689/7507/kgal.png[/img][/float]



Odense Boldklub



8# Fynboerne fik en fest i årets sidste kamp, hvor guldet kunne fejres på TRE-FOR Park
. Hele fem-to vandt man, mod sidste års sølvvindere, der i år må se sig selv rykke ned i 1. Divisionen, efter et helt igennem miserabel forårssæson, der blot har budt på tre sejre. I OB er der tilgengæld stor glæde, efter at holdet har hjemtaget klubbens fjerde mesterskab i hsitorien (http://img571.imageshack.us/img571/8485/2hkv.png)

Skeptikerne vil dog mene, at OB har vundet det danske mesterskab på en billig baggrund, da hverken FC København eller FC Nordsjælland har spillet op til deres sædvanlige niveau, samtidigt med at OB’s to største profiler dette år, har været to lejesvende.

I OB nyder man dog succesen og kan se frem til en sæson med europæisk bold på programmet og nogle gode millioner der vil rulle ind på kontoen i den nærmeste fremtid. Generelt set har 2013/2014 sæsonen været en stor gevinst for OB, der har solgt spillere for lige knap 36 millioner kr, mens man kun har brugt 906.000kr. den anden vej. Derudover har OB fået pengepræmier for hele 66.8 millioner kr. denne sæson, igennem deres placeringer som nr. 1 ved alle perioderne.

I nedrykningskampen har Viborg imponeret, og man fristes nærmest til at sige at Ove Christensen har gjort det igen. Men bare ni kampe tilbage af sæsonen var Viborg hele ti point efter, men en række sublime præstationer – Ikke mindst fire-nul sejren i Odense, har gjort at klubben holder sig over nedrykningsstregen, mens FCN og Esbjerg må en tur ned i landets næstbedste fodboldrække.

Pokalturneringen blev vundet af SønderjyskE (http://img17.imageshack.us/img17/6495/tf5z.png), efter en finalesejr over AC Horsens der sluttede som fire i 1. divisionen. Silkeborg og Hobro blev de to oprykkere (http://img802.imageshack.us/img802/1963/t8h5.png) foran Vejle som nærmeste konkurrent. 

OB – Viborg FF 0-4 // SønderjyskE – OB 2-3 // Randers FC – OB 2-0 // OB – FC Nordsjælland 5-2





[img ]http://img19.imageshack.us/img19/4577/nb27.png[/img]



Titel: Sv: De stribede
Oprettet af: Fogt 05 Dec 2013, 11:43
Dejlig simpel blog. Jeg er med på en læser :)


Titel: Sv: De stribede
Oprettet af: Guldbrand 05 Dec 2013, 13:12
Citat af: Fogt 05 Dec 2013, 11:43
Dejlig simpel blog. Jeg er med på en læser :)


Det lyder godt..  O0


Ja, jeg har valgt at køre en simpel blog, og lidt old-school agtig i forhold til opsætningen. Dette skulle gerne udmønte sig i, at man ikke kører træt i at blogge, men at man i stedet kan forsætte over en lang række sæsoner..   ;)


Titel: Sv: De stribede
Oprettet af: Guldbrand 05 Dec 2013, 14:51
[float=left][img ]http://img689.imageshack.us/img689/7507/kgal.png[/img][/float]



Odense Boldklub



9# Der har været heftig aktivitet omring vores spillere i dette transfervindue, hvilket har været til stor frustration da jeg har ønsket at holde på vores grundstamme. Dusan Djuric og Mustafa Abdellaoue har begge som forventet forladt klubben efter endt lejemål. Gentagene forsøg på at købe dem fri, eller leje dem for endnu en periode har slået fejl, da jeg ganske enkelt ikke har kunne finde økonomien i mit stramme budget.

Flere spillere har dog forladt klubben, hvilket har givet luft til hele fem nye ansigter. Ari Skulason, Andreas Albers og Martin Spelmann er alle blevet købt fri af klubben, hvor sidstnævnte fik sin klausul aktiveret. Samtidigt har jeg sagt farvel til Jeppe Hansen på en fri transfers, mens seks spillere er blevet lejet ud, hvor Mads Toppel, Emil Peter [float=right][img ]http://img199.imageshack.us/img199/8085/4kb5.png[/img]
Djiby Fall trækker den stribede trøje over hovedet for tredje gang
i karrieren, hvor han tidligere har nydt stor succes. Den stærke angriber
anses for at være en af de bedste angribere i klubbens historie, og salget
til russisk fodbold for hele 39 millioner kr. står stadig som klubbens
største salg i historien.
[/float]Jørgensen og Niclas Vemmelund er de mest prominente af spillerne. De to sidstnævnte er stadig en del af mine langsigtede planer, men de har behov for at få noget mere kamperfaring inden de er klar til at tørne ud for OB.

De fem nye indkøb, er alle købt direkte ind til førsteholdet hvor der skal skabes en fornuftig bredde, der sikre at vi er konkurrencedygtige i alle turneringer vi deltager i. Djiby Fall er købt ind som ny angriber på toppen, hvilket skubber Skoubo af som førstevalg. Skoubo vil dog forvente at indgå i en del rotation på holdet, mens unge Kenneth Drost på væbne sig med lidt tålmodighed, inden han for alvor kan indgå i mine planer.

Til de offensive midtbane positioner er Andreas Oggesen fra SønderjyskE og Joshua John fra FC Nordsjælland købt ind. De skal sammen med Bashkim Kadrii og de to tilbagevendte spillere fra endt lejemål Cedric N’Koum og Busluladzic, stå for de tre offensive pladser.

Som erstatning for Martin Spelmann er Adama Guira hentet ind. Den 26 årige midtbanemand fra Burkina Faso er ligeledes hentet i SønderjyskE og har sine forcer i det defensive spil. Til forsvaret har jeg hentet Jacob Dehn på en fri transfer, hvilket primært er sket på baggrund af, at der har været stor udenlandsk interesse for flere af mine centrale forsvarsspillere. De er dog endnu ikke solgt, selvom flere bud på Kasper Larsen er blevet accepteret.

Transfers (http://img513.imageshack.us/img513/4337/udjo.png)


Titel: Sv: De stribede
Oprettet af: Guldbrand 06 Dec 2013, 15:30
[float=left][img ]http://img689.imageshack.us/img689/7507/kgal.png[/img][/float]



Odense Boldklub



9# Vi er kommet ganske fint fra start i den nye sæson, hvor vi i Superligaen (http://img30.imageshack.us/img30/4659/pvq1.png) har lagt ud med fire sejre og et enkelt dumt nederlag til FC Vestsjælland, hvor Joël Tshibamba gjorde det onde ved os og scorede hele fire gange i det ydmygende nederlag. Heldigvis overskygger vores andre sejre resultatet mod Vestsjælland, og specielt sejrerne over FCK og Randers har været gode. Sidstnævnte har vi generelt haft det svært imod, hvorfor sejren var yderst kærkommen.
[float=right][img ]http://img577.imageshack.us/img577/9275/q2iq.png[/img]
Den ungarske midtbaneprofil der blev hentet i hollandsk fodbold,
levede aldrig op til de krav der blev stillet til ham. Den 29 årige styrmand
med over 40 landskampe for Ungarn er derfor hellere ikke længere at
finde i Ådalen, efter sit skifte til spanske Rayo
[/float]
Morten Skoubo og Anders Møller Christensen var på forhånd udset nogle lidt tilbageholdende roller, grundet deres alder og seneste præstationer. Men i den nye sæson har de været rigtig stærke begge to, og har helt klart spillet sig ind i varmen igen, hvor Djiby Fall lidt endnu mangler at bevise sit værd mens Joshua John har været en del skadesplaget.

Mens det på banen går ganske godt og hvor vi samtidigt har spillet os videre til Champions League efter to tætte opgør mod de seneste tre dobbelte bulgarske vindere, så er vi ramt af et chok udenfor banen. Kasper Larsen og Krisztian Vadocz blev solgt på sidstedagen af transfervinduet, mens Bashkim Kadrii blev solgt uden for det danske transfervindue. Dermed har vi mistet tre stærke spillere, uden mulighed for at erstatte dem og specielt Bashkim vil blive stærkt savnet i offensiven.

Randers FC – OB 0-2 // OB – Brøndby IF 4-2 // Ludogorets – OB 3-2 (CL, kval) // FC København – OB 0-1 // OB – Ludogorets 1-0 (CL, kval) // OB – FC Vestsjælland 1-4 // OB – Silkeborg IF 2-1


Transfers (http://img441.imageshack.us/img441/1734/mo0o.png)



Titel: Sv: De stribede
Oprettet af: Hilde 09 Dec 2013, 22:25
Jeg har godt nok ventet på at se en blog fra dig igen. Jeg har gjort god brug af dine taktiske råd i de sidste års FM spil. Jeg læser med!


Titel: Sv: De stribede
Oprettet af: Guldbrand 10 Dec 2013, 12:05
Citat af: Hilde 09 Dec 2013, 22:25
Jeg har godt nok ventet på at se en blog fra dig igen. Jeg har gjort god brug af dine taktiske råd i de sidste års FM spil. Jeg læser med!


Glad for at mit arbejde har kunne inspirere andre..  ;)
Jeg har faktisk slet ikke afprøvet om de taktiske teorier fungere i FM14.. Har du det?


Jeg overvejer at lave mit layout om, så bloggen rent layout og grafisk bliver langt pænere. Men smid gerne lige en stemme i afstemning..


Titel: Sv: De stribede
Oprettet af: Hilde 10 Dec 2013, 18:15
He he.. Nej, jeg har ikke prøvet dine taktiske råd i FM 14, da jeg ikke har råd til at købe spillet endnu. Spiller stadig FM 13... Men der virker de!

Har stemt! På det nuværende layout!  ;)


Titel: Sv: De stribede
Oprettet af: Guldbrand 11 Dec 2013, 10:53
[img ]http://img837.imageshack.us/img837/5450/zu08.png[/img]


Titel: Sv: De stribede
Oprettet af: Guldbrand 11 Dec 2013, 13:14
[img ]http://img9.imageshack.us/img9/9198/fhl9.png[/img]





Stillingen (http://img43.imageshack.us/img43/6434/oln8.png)     -     Tobias Hysen (http://img844.imageshack.us/img844/6165/06dy.png)     -     Sander Svendsen (http://img14.imageshack.us/img14/3937/nvli.png)     -     Fredrik Ulvestad (http://img600.imageshack.us/img600/5342/hge7.png)     -   Vioir Baldursson (http://img690.imageshack.us/img690/9724/ikcb.png)


Titel: Sv: De stribede
Oprettet af: Guldbrand 15 Dec 2013, 20:03
[img ]http://img703.imageshack.us/img703/1525/krs8.png[/img]



Stillingen efter 28 spillerunder (http://img802.imageshack.us/img802/371/42rh.png)


Titel: Sv: De stribede
Oprettet af: Guldbrand 16 Dec 2013, 11:39
[img ]http://img41.imageshack.us/img41/1162/6sas.png[/img]



Stillingen efter 33 spillerunder (http://img600.imageshack.us/img600/3251/us63.png)





[img ]http://img11.imageshack.us/img11/2785/2jd0.png[/img]


Titel: Sv: De stribede
Oprettet af: Guldbrand 16 Dec 2013, 16:58
Jeg glemte faktisk at tilføje, at både reserverne og U-19 holdet vandt deres respektive ligaer. Specielt U-19 holdets succes glæder mig, da jeg jo satser meget på egne talenter..  :P


Titel: Sv: De stribede
Oprettet af: Grün 16 Dec 2013, 17:00
Ganske fin sæson, ærgerligt at du ikke kunne vinde mesterskabet for 2. gang i streg :P


Titel: Sv: De stribede
Oprettet af: Guldbrand 16 Dec 2013, 17:04
Citat af: Grün 16 Dec 2013, 17:00
Ganske fin sæson, ærgerligt at du ikke kunne vinde mesterskabet for 2. gang i streg :P


Endnu mere ærgerligt, at jeg ikke formåede at kvalificere mig til europæisk bold. Danmark rasler ned af ranglisten, og bliver snart overhalet af nationer som Liechtenstein. Det er helt absurd, så få point de danske hold har hevet hjem..  :'(

Så jeg er overbevist om at min deltagelse, ville hjælpe gevaldigt på det. I stedet kommer et hold som Hobro med, og det får næppe nogen positiv effekt.


Koefficient listen (http://img841.imageshack.us/img841/5750/epue.png) 


Titel: Sv: De stribede
Oprettet af: Guldbrand 17 Dec 2013, 20:52
Bloggen stopper desværre her.. Som de fleste nok er klar over, så prioritere jeg realismen utrolig højt, derfor er det også ødelæggende for mig, når stillingen ser sådan ud efter 17 kampe..

Det er altså de forsvarende mestre, der samtidigt har et lønbudget der er dobbelt så stor som nogen anden dansk klub...

[img ]http://img35.imageshack.us/img35/5903/6xsu.png[/img]


Titel: Sv: De stribede
Oprettet af: WittingB 18 Dec 2013, 09:17
Hvad sker der for det der.. Ærgeligt du stopper bloggen, det var god læsning. Starter du noget nyt eller?


Titel: Sv: De stribede
Oprettet af: Guldbrand 18 Dec 2013, 10:00
Citat af: WittingB 18 Dec 2013, 09:17
Hvad sker der for det der.. Ærgeligt du stopper bloggen, det var god læsning. Starter du noget nyt eller?


FCK har godt nok været meget svingende i mit spil, men ligefrem at ligge sidst midt i sæsonen, det er bare lidt for urealistisk for min smag. Desuden syntes jeg at de laver nogle besynderlige indkøb, og ikke mindst trænervalg - Mener at Lars Søndergaard overtog efter Ståle - Hvilket nok aldrig kunne ske IRL.

Så spillet er desværre ikke helt så realistisk på det punkt - Eller i hvert fald ikke lige i mit save.


Om jeg starter en ny blog, afhænger af om jeg kan finde et nyt spændende hold at være.. Egentlig kunne jeg godt tænke mig at lave en blog, der ligger stor vægt på det taktiske. Men jeg tror det bliver meget svært at lave en ordentlig taktik blog..  :-\


Titel: Sv: De stribede
Oprettet af: WittingB 18 Dec 2013, 11:04
Ja det er lidt underligt. Men selvfølgelig nok noget at gøre med en elendig træner. Man har jo set klubber med kæmpe budgetter rykke ned pga. en elendig træner - og det virkelig da også til - i år - at FCK ville risikere nedrykning inden man tog den rette beslutning som at fyre Ariel


Titel: Sv: De stribede
Oprettet af: Fogt 18 Dec 2013, 11:13
Ærgeligt bloggen stopper. Håber du finder på noget nyt snarligt :)


Titel: Sv: De stribede
Oprettet af: darkalf 20 Dec 2013, 04:45
En skam bloggen stopper. Lars Søndergaard har overtaget Brøndby i min blog og det har héller ikke virket alt for godt for dem.


Titel: Sv: De stribede
Oprettet af: Guldbrand 20 Dec 2013, 09:16
Citat af: Fogt 18 Dec 2013, 11:13
Ærgeligt bloggen stopper. Håber du finder på noget nyt snarligt :)


Jeg har faktisk allerede noget i støbeskeen, så der går måske ikke alt for længe, inden i ser til noget nyt fra mig..  ;)
Citat af: darkalf 20 Dec 2013, 04:45
En skam bloggen stopper. Lars Søndergaard har overtaget Brøndby i min blog og det har héller ikke virket alt for godt for dem.


Man skulle tro, at klubber som FCK og Brøndby ville gå efter nogle lidt højere profilerede trænere, end en Lars Søndergaard. Så alene der mener jeg også at spillet er urealistisk, hvilket er en stor skam. Men jeg kunne godt tænke, at det har noget med klubbernes økonomi at gøre, og at de har svært ved at købe andre trænere fri/betale deres løn.. Men come on, Lars Søndergaard til FCK? - Ain't gonna happen!



                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010