FmFreaks

Football Manager 2014 => Blogs => Emne startet af: 20LEGEND 11 Nov 2013, 21:30



Titel: Die Fohlen aus Mönchengladbach
Oprettet af: 20LEGEND 11 Nov 2013, 21:30
(http://fondosdelabundesliga.com/wp-content/uploads/images/d1/borussia-monchengladbach.gif)


Die Fohlen aus Mönchengladbach


Stadion im Borussia-Park afløste i 2006 Borussia Mönchengladbachs legendariske stadion, Bökelbergstadion - hvor samtlige fem Bundesliga-mesterskaber er vundet - i håb om ny storhedstid vil vende tilbage til Borussia Mönchengladbach. Ikke siden 1970'erne har klubben vundet Bundesligaen, og intet tyder på at et nyt mesterskab ligger om hjørnet og venter. FC Bayern München virker alt dominerende, og med Borussia Dortmund som nærmeste efterfølger, kan opgaven blive tæt på umulig, for Lucien Fevres mandskab. Op til sæsonstart har klubben hentet den tyske landsholdsspiller Max Kruse, mens bl.a. Igor de Camargo har forladt klubben. Den berømte Nordkurve, hvor klubbens tilhængere trofast står, håber og tror på en forbedring af sidste sæson 8. plads stor, og hvem ved - måske kommer der europæisk fodbold til Gladbach fra 2014/15 sæsonen.

Målsætning for sæson 2013/14:
- Mönchengladbach skal have en slutplacering i top 6 i Bundesligaen
- Mönchengladbach skal minimum nå semifinalerne i DFB-Pokal

Generelle krav fra klubpræsident, Rolf Königs:
- Mönchengladbach skal udvikle spillere til førsteholdet, via ungdomsakademiet
- Størstedelen af truppen i Mönchengladbach skal være tysk-talende
- Mönchengladbach skal spille offensiv og modig fodbold - som i 1970'ernes storhedstid

(http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/e/ee/Gladbach_Fans_in_Kurve.JPG)


Følgende blog bliver Lucien Favre - og resten af Borussia Mönchengladbachs - kamp mod en tilbagevenden til Tysklands top.


Titel: Sv: Die Fohlen aus Mönchengladbach
Oprettet af: Jharn 11 Nov 2013, 21:37
Fedt! Jeg lurer selv på at starte et Gladbach-save op, så jeg følger spændt med her! :)


Titel: Sv: Die Fohlen aus Mönchengladbach
Oprettet af: Vegilans 11 Nov 2013, 21:48
Fede mål du har sat dig, det burde bestemt være muligt, at ende i top 6. Desuden er jeg også vild med præsidentens "generelle" krav. Jeg følger bestemt med her.


Titel: Sv: Die Fohlen aus Mönchengladbach
Oprettet af: cNorly 11 Nov 2013, 21:52
Følger bestemt! :)


Titel: Sv: Die Fohlen aus Mönchengladbach
Oprettet af: 20LEGEND 11 Nov 2013, 21:58
Fedt at I følger min blog! Selvom man "blogger for sin egen skyld", så er det altid rart at vide at folk kigger med.

En opdatering af sæsonstarten kommer formentligt op i løbet af dagen i morgen.


Titel: Sv: Die Fohlen aus Mönchengladbach
Oprettet af: 20LEGEND 12 Nov 2013, 13:42
Borussia Mönchengladbach - truppen


(http://s24.postimg.org/nh9qh3il1/Gladbach.png)

En lidt smal truppe, som jeg gerne ville have haft forstærket i løbet af sommeren - men uden held! Jeg havde kig på Sebastian Corchia, som er en fransk højre back, med stort potentiale. Og netop stort potentiale går igen, ved alle spillerne. Basels trio Fabian Schär, Valentin Stocker og Mohamed Salah forsøgte jeg ligeledes at hente. Men økonomien har været svær at arbejde med. Sidst med ikke mindst forsøgte jeg at leje Pierre-Emil Højbjerg i FC Bayern München, men ak nej. Mit (Lucien Favre red.) mandskab går en svær sæson i møde - men jeg tror stadigvæk på målsætningerne!

Ift. min trup vil jeg fremhæve Marc-André ter Stegen (http://s22.postimg.org/y0es3jc69/ter_Stegen.png), Patrick Hermann (http://s23.postimg.org/yqekcez23/Hermann.png) og Max Kruse (http://s21.postimg.org/xaz7iiyyv/Kruse.png), som de tre nøglespillere der virkelig skal ramme niveau, for at holdets målsætninger bliver en realitet. 2 af spillerne er i den tyske landsholdstrup, og jeg mener det er et spørgsmål om tid, før Hermann kommer i betragtning til truppen. Ham har jeg store forventninger til.

Næste indlæg: Sæsonens første kampe...


Titel: Sv: Die Fohlen aus Mönchengladbach
Oprettet af: Dida 12 Nov 2013, 14:05
Super godt klubvalg, jeg følger med :)


Titel: Sv: Die Fohlen aus Mönchengladbach
Oprettet af: Seller95 12 Nov 2013, 15:29
Jeg følger også! Er selv lige gået i gang med Gladbach uvidende omkring din blog. De har en rigtig spændende trup. Jeg ser frem til mere! :)


Titel: Sv: Die Fohlen aus Mönchengladbach
Oprettet af: 20LEGEND 12 Nov 2013, 23:54
(http://i54.tinypic.com/sn01w3.jpg)


Borussia Mönchengladbachs start på sæsonen


Generelt om sæsonstarten:

De første 10 Bundesliga-kampe + DFB-pokal (http://s22.postimg.org/z2rhqla75/10_kampe.png)

Bundesliga stilling (http://s22.postimg.org/v00grig2p/Tabel.png)

At vi ligger som vi gør - nummer 5!, 10 kampe, 17 point - overrasker mig meget, taget vores spil i betragtning. Jeg er slemt skuffet over vores niveau denne sæson, hvor vi er utrolig ringe med bolden, og samtidig har massive vanskeligheder ved dødbolde imod os. Derfor er det naturligvis glædeligt at vi trods dette, har så mange point på kontoen allerede nu. Jeg forventer spillet bliver bedre, og jeg vil da også påpege at vores smalle trup har haft det hårdt, da bl.a. Max Kruse og Patrick Hermann har misset nogle kampe, grundet skader.

Borussia Mönchengladbach vs. FC Bayern München:
Sæsons højdepunkt. Vi kommer til kampen med et klart nederlag til en af udfordrende til Bundesliga-titlen, nemlig Dortmund. Vi møder et Bayern-mandskab, der stiller op i stærkeste opstilling. Boldbesiddelsen hed 39-61 i Bayerns favør, mens de også vandt skudstatistikken med 16-10. Men klubbens unge talent, Amin Younes - som i øvrigt er af egen avl - scorede kampens enlige mål. En kamp hvor forsvarsspilleren Filip Daems blev valgt til kampens spiller. Stort!

Opmærksomhed!!!
Fremtidens stjerne på Stadion im Borussisa-Park bliver Kurt Sinan (http://s21.postimg.org/duxkdzguf/Sinan_Kurt_kampe.png)! Med sine 17 år og 11 dage, satte Kurt rekorden for yngste spiller på banen for Gladbach nogensinde! Og allerede nu er han flyttet op fra ungdomstruppen til Gladbachs reservehold. Det er et spørgsmål om tid, før han er en del af førsteholdstruppen.

(http://bilder.t-online.de/b/64/64/35/52/id_64643552/425/tid_da/sinan-kurt-war-bislang-in-52-partien-fuer-gladbachs-nachwuchsteam-am-ball-.jpg)


Titel: Sv: Die Fohlen aus Mönchengladbach
Oprettet af: 20LEGEND 13 Nov 2013, 16:53
Slut på 2013


Stilling i Bundesligaen (http://s24.postimg.org/jgfo1qkx1/17_stilling.png)

Resultater (http://s15.postimg.org/uks89h7qz/kampee.png)

Målet om en top 6 placering lever i aller bedste velgående. Trods til tider dårligt spil, og stadig store problemer ved dødbolde mod os, så får vi skrabet masser af point på kontoen. De seneste kampe har specielt Patrick Hermann imponeret mig med mål og oplæg. Juan Arango har desværre ikke holdt specielt højt niveau, og det var derfor meget naturligt at en konkurrent blev hentet ind på hans postion.

Transfer-scoop!
Foran FC Bayern München og FC Barcelona har det lykkedes mig at hente det tyske stortalent, Julian Brandt (http://s12.postimg.org/827ctxhzh/brandt.png), hos Bundesliga-konkurrenterne fra VfL Wolfsburg, for beskedne 6,5 mill. kroner. Brandt har allerede spillet 15 kampe i Bundesligaen denne sæson, og scoret 4 mål. Derudover blev han nr. 2 i Tyskland, da årets U-17-spiller skulle kåres. Kun Timo Werner fra Stuttgart overgik ham. Der er kæmpe forventninger til ham - og flere af klubbens unge spillere.

(http://images.football365.com/13/09/800x600/julian-brandt-wolfsburg_3010027.jpg)


Titel: Sv: Die Fohlen aus Mönchengladbach
Oprettet af: Jharn 16 Nov 2013, 13:15
Spændende! Glæder mig til at se hvor du ligger, når sæsonen lakker mod enden! :)


Titel: Sv: Die Fohlen aus Mönchengladbach
Oprettet af: 20LEGEND 16 Nov 2013, 14:13
Sæsonafslutning


Bundesliga (http://s8.postimg.org/54mzb5fad/sluttabel.png)
En flot sæson udmøntede sig i en overraskende 5. plads i Bundesligaen. Inden sæsonen var målet top 6, og bestyrelsen vidste at det måske var en krav, som mange mente var for højt sat, ift. truppens styrke. Ikke desto mindre har holdet flot modbevist alt og alle, og hvis klubben kommer flot igennem sommerens transfer-vindue, kan 5. pladsen måske blive udskiftet med en position, som er bedre. Optimismen blomstrer i Borussia Mönchengladbach ihvertfald!

DFB-Pokal (http://s7.postimg.org/m6hk7ro2z/G_vinder_DFB_P.png):
Sådan! Udover en flot 5. plads i Bundesligaen, kan vi nu kalder os for DFB-Pokalmestre! Bestyrelsen havde en forventning om minimum at nå semi-finalerne, men at nå helt til finalen, på det Olympiske Stadion, og vinde, havde de færreste regnet med. Denne sæson vil helt klart blive husket for en sæson, hvor et middelmådigt hold, præsterede bedre, end det måske burde.

Sommerens transfer-vindue bliver spændende. Der skal handles og holdet skal styrkes.

(http://bundesligafootball.co.uk/wp-content/uploads/2012/05/dfb-pokal.jpg)


Titel: Sv: Die Fohlen aus Mönchengladbach
Oprettet af: 20LEGEND 16 Nov 2013, 18:42
Udskiftning i Mönchengladbach-truppen


Afgange (http://s21.postimg.org/c8qld44k7/transfers.png):
Klubbens største spiller har valgt at forlade klubben. Marc-André ter Stegen er skiftet til FC Barcelona, for en værdi i omegnen af 255 mill. kr.. Derudover har Branimir Hrgota og Lukas Rupp forladt klubben, for samlet over 50 mill. kr.


Tilgange (http://s21.postimg.org/c8qld44k7/transfers.png):
Ron-Robert Zieler er hentet ind som erstatning for ter Stegen. En handel på små 40 mill. kr, hvilket betyder en kæmpe fortjeneste, rent økonomisk for udskiftning på målmandsposten. Timothy Chandler er hentet for 28 mill. kr. i Nürnberg, Serdar Tasci er hentet for 48 mill. kr, i Sparta Moskva, mens Adám Szalai er hentet for ca. 50 mill. kr. i Schalke 04. Til ungdomstruppen er hentet Rainer Engelmann i Hoffenheims u-19.


Titel: Sv: Die Fohlen aus Mönchengladbach
Oprettet af: ptrN 16 Nov 2013, 19:24
Kan du ikke smide et ss af Kurt Sinan?


Titel: Sv: Die Fohlen aus Mönchengladbach
Oprettet af: 20LEGEND 18 Nov 2013, 20:17
Krisetider i Mönchengladbach


Forventningerne til Borussia Mönchengladbach var større end længe set, ovenpå sidste sæsons 5. plads og DFB-Pokal-titel. Ydermere var holdet klart forstærket - trods afgangen af Marc-André ter Stegen. Men trods dette, har forsvaret været mere hullet end en si, og pointene er ikke kommet. Spillerne i truppen er begyndt at være utilfredse, hvor specielt Luuk de Jong har brokket sig. Får vi vendt skuden - eller er en fyring om hjørnet?

Bundesligaen (http://s17.postimg.org/qr5re7ru7/Bundesss.png)

Euro League (http://s23.postimg.org/t7xsy1w6z/euroleague.png)


Titel: Sv: Die Fohlen aus Mönchengladbach / Fyret!
Oprettet af: 20LEGEND 18 Nov 2013, 20:36
BREAKING! Fyreseddel til Lucien Favre!


FYRET! (http://s8.postimg.org/yfdubi30l/FYRING.png) Alt virkede godt inden sæsonstart i Gladbach, men bestyrelsen valgte 13 kampe inde i sæsonen at fyre mig, da vi lå sidst med blot 9 point. En kæmpe skuffelse.



Titel: Sv: Die Fohlen aus Mönchengladbach
Oprettet af: Kneibe 20 Feb 2014, 22:50
Trods den bratte afslutning en spændende blog!

Jeg kom igennem med en moderat 1. sæson og en 10. plads. At det ikke blev til mere var især fordi jeg havde svært ved at få Max Kruse til at være lige så god som han er i virkeligheden... Nogle fif's? Faldt han til hos dig fra sæsonen's start og skal han bare have kampe? Jeg spiller en 4-4-1-1 med Kruse forrest og Raffael bagved, og så er det sårbart når han ikke netter flere kampe i træk.
Luuk de Jong klarede en god lille halv sæson, så holdt han også op med at score.
Lejede Cacau i stedet, som ind imellem viste sig at være en god erstatning, men alligevel ikke konsistent nok. Nu overvejer jeg at sælge Kruse og få en 'ordentlig' angriber. Kan bare ikke helt forstå det... Men ok, han har lige nu 13 i afslutning og 8 i hovedstød, så helt fænomenal er han jo ikke!
Smed du i øvrigt Younes på OMC eller OMH?


                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010