FmFreaks

Andre Managerspil => Blogs => Emne startet af: Jharn 01 Aug 2012, 14:43



Titel: Vi maler byen KONGEBLÅ!
Oprettet af: Jharn 01 Aug 2012, 14:43
[img ]http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/TOPBANNER-2.jpg[/img]



Football Manager 2012 har for mig ikke været den helt store succes. Egentlig har jeg ikke fået spillet særlig meget, og når jeg så endelig har fundet spillet frem fra gemmerne, er det blevet til nederlag efter nederlag om så holdet har heddet Real Madrid, Go Ahead Eagles eller Brann Bergen.

Nu har jeg så valgt at tage styringen i min ultimative favoritklub, Lyngby BK, og risikoen for at jeg kører klubben i sænk er stor - meget stor! Det er selvfølgelig ikke ambitionen. Jeg vil i første omgang etablere klubben i Superligaen. Jeg vil primært gøre brug af klubbens egen talentmasse, som er spækket til randen med spændende spillere. På sigt håber jeg selvfølgelig, at jeg kan bryde FC Københavns dominans. Men det er ikke realistisk - Jeg er en elendig manager!

Jeg skriver denne blog for hyggens skyld, og det grafiske vil ikke være prioriteret særlig højt. Jeg har ikke skrevet updates i forvejen, og i skrivende stund har jeg kun spillet 3 træningskampe. Det kan dermed blive til hvad som helst - Bered jer på en skuffelse af rang!

Held og lykke, Lyngby!


Titel: Sv: Vi maler byen KONGEBLÅ!
Oprettet af: Brodtgaard 01 Aug 2012, 14:44
Det lyder spændende ;)  Jeg er med fremover!


Titel: Sv: Vi maler byen KONGEBLÅ!
Oprettet af: Guldbrand 01 Aug 2012, 14:50
Altid spændende med blogs fra Danmark, så jeg følger da helt sikkert med.  O0


Titel: Sv: Vi maler byen KONGEBLÅ!
Oprettet af: Jharn 01 Aug 2012, 15:19
[img ]http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/TOPBANNER-2.jpg[/img]



Ak ja, der gik ikke lang tid før jeg gik i mod mit egentlige koncept. Målmandsposten er ganske enkelt elendigt besat - Nicklas Højlund er ude i 4 måneder, og Lukas Fernandes er ikke i nærheden af Superliga-klasse. Jeg har derfor valgt at hente en rutineret italiensk keeper, Matteo Sereni (http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/MatteoSereni.jpg), der har adskillige sæsoner i Serie A på bagen. Han er dog en gammel nisse på 36, og derfor har han kun fået et enkelt år.

Til trods for det lille konceptsidespring har jeg forlænget kontrakterne med Anders Christiansen, Emil Larsen og Uffe Bech. Planen er at skyde dem afsted for en del millioner, når de er klar til at tage springet, og når jeg er klar til at lade dem forlade reden.

Derudover har jeg hentet backen Ryan Laursen og den centrale forsvarsspiller Frederik Helstrup op fra U19-holdet. Planen er at Helstrup allerede nu skal figurerer i midterforsvaret sammen med Christian Traoré på trods at sin unge alder. Ryan Laursen skal aflaste Thomas Rasmussen på venstrebacken, når hans oldgamle stænger har brug for hvile.

Jeg har i træningskampene spillet med en klassisk Lyngby-opstilling 4-2-3-1 (http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/Opstilling.jpg). Det er gået rimelig fint, men jeg synes nu at træningskampe er latterligt ligegyldige, og derfor skal vi ikke regne resultaterne for noget.

Superligaen står nu for døren, og vi går ind med en masse skader i bagagen. Nicklas Højlund, Frederik Krabbe, Thomas Rasmussen, Ayoub Sørensen, Rasmus Nielsen, Anders Christiansen og Emil Larsen har alle skavanker - Store som små. Det er fandens irriterende eftersom der her gemmer sig fem spillere, som på normal vis ville være at finde i min startellever.

Vi ses i Suppen!!

I siger bare til, hvis I ønsker at se nogle bestemte SS


Titel: Sv: Vi maler byen KONGEBLÅ!
Oprettet af: Stimorol 01 Aug 2012, 15:49
Følger, nu hvor du er i suppen, vil det så sige at du spiller uden updateringer?


Titel: Sv: Vi maler byen KONGEBLÅ!
Oprettet af: Jharn 01 Aug 2012, 15:56
Citat af: Stimorol 01 Aug 2012, 15:49
Følger, nu hvor du er i suppen, vil det så sige at du spiller uden updateringer?


Klubben har nu været i Superligaen lige fra start af... Hvis det skulle ha gået din næse forbi, så er jeg endnu ikke startet på første sæson. Superliga-sæsonen starter i næste update O0

Og nej, jeg spiller med den nyeste patch, hvis det er det du tænker på. Dog har jeg ikke diverse sommeropdateringer på.


Titel: Sv: Vi maler byen KONGEBLÅ!
Oprettet af: Stimorol 01 Aug 2012, 16:08
Citat af: Jharn 01 Aug 2012, 15:56
Klubben har nu været i Superligaen lige fra start af... Hvis det skulle ha gået din næse forbi, så er jeg endnu ikke startet på første sæson. Superliga-sæsonen starter i næste update O0

Og nej, jeg spiller med den nyeste patch, hvis det er det du tænker på. Dog har jeg ikke diverse sommeropdateringer på.

Jeg tænkte på det med sommeropdateringer :)


Titel: Sv: Vi maler byen KONGEBLÅ!
Oprettet af: Anfield Road 01 Aug 2012, 16:49
Jeg følger her. en blog om noget Dansk fodbold er altid det bedste  ;) Jeg har næsten fået helt lyst til at spille med Lyngby, da det virker som om du har en meget spændende trup at operere med  ;)


Titel: Sv: Vi maler byen KONGEBLÅ!
Oprettet af: Jharn 01 Aug 2012, 17:08
Det glæder mig at høre, at I følger bloggen!
Tak!


Titel: Sv: Vi maler byen KONGEBLÅ!
Oprettet af: Rapskij 01 Aug 2012, 18:00
Citat af: Jharn 01 Aug 2012, 17:08
Det glæder mig at høre, at I følger bloggen!
Tak!
Jeg læser også med her. Håber at dit koncept bærer frugt.

Btw det med at du er en elendig manager er det seriøst, eller for at fange ens opmærksomhed? ;D


Titel: Sv: Vi maler byen KONGEBLÅ!
Oprettet af: Spardle 01 Aug 2012, 18:14
Følger, hvor mange sæsoner tror du der går før din første superliga sejr? Eller Pokal'en for den sags skyld?


Titel: Sv: Vi maler byen KONGEBLÅ!
Oprettet af: Jharn 01 Aug 2012, 18:15
Citat af: Rapskij 01 Aug 2012, 18:00
Jeg læser også med her. Håber at dit koncept bærer frugt.

Btw det med at du er en elendig manager er det seriøst, eller for at fange ens opmærksomhed? ;D


Jeg er en elendig manager... Det er så sandt, som det er sagt!


Titel: Sv: Vi maler byen KONGEBLÅ!
Oprettet af: Jharn 01 Aug 2012, 18:15
Citat af: Spardle 01 Aug 2012, 18:14
Følger, hvor mange sæsoner tror du der går før din første superliga sejr? Eller Pokal'en for den sags skyld?


Det tør jeg ikke spå om... Men mon ikke det bliver et langt spil?  ^-^


Titel: Sv: Vi maler byen KONGEBLÅ!
Oprettet af: Rapskij 01 Aug 2012, 20:26
Citat af: Jharn 01 Aug 2012, 18:15
Jeg er en elendig manager... Det er så sandt, som det er sagt!
Så vi to. :)


Titel: Sv: Vi maler byen KONGEBLÅ!
Oprettet af: Stimorol 01 Aug 2012, 20:28
Citat af: Rapskij 01 Aug 2012, 20:26
Så vi to. :)


3 :P


Titel: Sv: Vi maler byen KONGEBLÅ!
Oprettet af: Anfield Road 01 Aug 2012, 20:35
Citat af: Stimorol 01 Aug 2012, 20:28
3 :P


og 4...


Titel: Sv: Vi maler byen KONGEBLÅ!
Oprettet af: Jharn 01 Aug 2012, 23:33
[img ]http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/TOPBANNER-2.jpg[/img]



• Ligastilling (http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/1Ligatabel.jpg)

[float=left]• Kampe (http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/1kampe.jpg)[/float][float=right]• Statistik (http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/1statistik.jpg)[/float]


Jeg var ved at skide grønne grise efter de fire første kampe. Jeg har ganske vist proklameret, at jeg er en skod manager, men at jeg kom så dårligt fra start havde jeg ikke regnet med. Jeg troede at den hellige gral var velforvaret, da jeg lammetævede HB Køge i tredje runde. Det var en sær kamp, hvor alle mine mål faldt efter dødboldssituationer - Derudover var det mine to midterforsvarerer der scorede alle kasserne. Christian Traoré stod for tre, mens Helstrup nuppede to. Den præstation kunne vi langt fra følge op på, da vi blev storbanket af SønderjyskE runden efter.

Det er som om, at holdet har fundet sig til rette efter den afklapsning. Vi spillede os sikkert videre i de to første runder af pokalturneringen. Det var ganske vidst to kludehold der blev trukket op af hatten, men det gav jo anledning til at nogle fra ungdomsholdet kunne vise mig deres kvaliteter. Ingolfur Sigorusson greb faktisk chancen, og han er nu blevet en fast bestandel af min trup. Derudover har jeg også hevet Nicolai Johannesen op fra U19-holdet for at styrke bredden i bagkæden.

Emil Larsen er nu på vej tilbage i topform! Han fik det sidste kvarter i den seneste kamp mod Herlev, hvilket uden tvivl vil styrke holdet abnormt. Anders Christiansen er en af de profiler, der endnu ikke har været i aktion, men han er umiddelbart også klar indenfor den nærmeste fremtid. Og det er dælme vigtigt!

Jeg runder af med en kommentar angående mit italienske indkøb. Ringere målmandspræstation er sjældent set. Han fik de fire første kampe, og her lukkede han hele 11 mål ind. Efter SønderjyskE-afklapsningen blev han kylet ud på den iskolde bænk, og unge Fernandes blev kastet for løverne. Siden da har vi faktisk ikke tabt.

Wops, og lige en sidste bemærkning; Christian Traoré har fået debut for Guineas landshold - Det må skyldes de latterligt mange mål han trods alt har fået scoret allerede... Min hjørnesparkstaktik sparker røv - Åbenbart...


Titel: Sv: Vi maler byen KONGEBLÅ!
Oprettet af: Stimorol 01 Aug 2012, 23:41
Fin update, nem at læse, hvilket jeg godt kan lide fordi jeg er lidt træt :)


Titel: Sv: Vi maler byen KONGEBLÅ!
Oprettet af: Rapskij 01 Aug 2012, 23:46
Meget dårlig start, men du er da kommet fint efter det. Og så skriver du lige tilpas i længde og det hele. :)


Titel: Sv: Vi maler byen KONGEBLÅ!
Oprettet af: Jharn 02 Aug 2012, 08:31
[img ]http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/TOPBANNER-2.jpg[/img]



• Ligastilling (http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/2Ligatabel.jpg)

[float=left]• Kampe (http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/2kampe.jpg)[/float][float=right]• Statistik (http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/2statistik.jpg)[/float]


Har jeg pisset vor frelser Jesus op og ned ad ryggen? Nogen ovenfra må i hvert fald være skyld i de umenneskeligt mange skader, som mine spillere er rendt ind i. Jeg nævner i flæng Emil Larsen, Kim Aabech, Thomas Rasmussen, David Boysen, Nicolai Johannesen, Rajko Lekic - Ja, jeg kan faktisk blive ved med at remse spillere op, som har haft store skavanker siden sidste update. Glædeligt er det dog, at målmand Nicklas Højland i denne periode er kommet tilbage i målet, hvilket har givet en hvis stabilitet på målmandsfronten.

Jeg har egentlig fået skrabet et acceptabelt antal af point ind her i efterårssæsonen. Bunden med HB Køge og OB er blevet etableret, og de skal altså stå tidligt op, hvis de skal op og have kontakt med det store midterfelt, som jeg er en del af. Derudover har top 3 også udformet sig, og lur mig om det ikke bliver de tre hold, der skal kæmpe om guldet.

Christian Traoré fortsætter sin vanvittige målscoring. Han er oppe på 9 kasser i 19 Superliga-kampe. Det er helt uhørt, at en forsvarsspiller som ham er topscorer på et Lyngby-hold, der har så mange offensive genier. Derudover er Kim Aabech en af Superligaens helt store oplevelser. En gennemsnitsbedømmelse der nærmer sig 7,5 samt 13 oplæg og to mål - Det er det jeg vil se! Om jeg kan holde på ham er yderst tvivlsomt, da der er nogle klubber med LANGT større økonomisk råderum, der har vist deres interesse.

Jeg blev i øvrigt kylet ud af pokalturnering, da AGF nuppede mig i straffesparkskonkurrencen. Min synder var Patrick Mortensen - Han havde nok travlt med at se godt ud fremfor at koncentrere sig om at sætte lederet bag GF-keeperen. Satans!

Hvor om alting er må jeg erklære mig tilfreds med den første halvsæson. Jeg har nogle ustabile lorteperioder, men det er hvad man kan forvente, når man spiller med så ungt et mandskab. Derudover er jeg MEGET tilfreds med, at jeg har integreret to af 'mine egne', Ryan Laursen og Frederik Helstrup, i bagkæden - De er blevet en fast bestandel dernede, og jeg håber, at den erfaring de høster, kan komme dem til gode senere i karrieren.



Titel: Sv: Vi maler byen KONGEBLÅ!
Oprettet af: Stimorol 02 Aug 2012, 10:39
Kan da se at du ikke er så dårlig som du ellers gav udtryk for, jeg havde ligget nummer chok med 8 point eller lignende. Men man kan jo heller ikke prale af at være bedre end mig :)


Titel: Sv: Vi maler byen KONGEBLÅ!
Oprettet af: 2770-Realfan 02 Aug 2012, 12:15
Dette er en topblog!
Korte og præcise updates, med et flydende og ganske underholdene sprog. Ikke så meget udenomssnak, men fuld fokus på FM, og hvad der sker i Lyngby. Håber du kan holde ved og eventuelt få dit mandskab op og kæmpe med om EL-pladserne.

Well done Jharn  O0


Titel: Sv: Vi maler byen KONGEBLÅ!
Oprettet af: Jharn 02 Aug 2012, 14:52
[img ]http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/TOPBANNER-2.jpg[/img]




Jeg var meget tilfreds, da jeg før sæsonen hentede Matteo Sereni ind som førstekeeper idet Nicklas Højlund sad ude med en langtidsskade. Sereni viste sig dog at være en katastrofe, og allerede efter fire kampe droppede jeg ham, og lod i stedet unge Lukas Fernandas vogte buret, indtil Nicklas Højlund kom tilbage. Sereni hev en urimelig høj løn, og derfor var vinterpausens ultimative mål at få skaffet den gamle si af vejen. Det lykkedes - Verona fra Serie B valgte at kaste 10.000 kroner efter ham - Så blev den ged barberet! Derudover skifter Ayoub Sørensen på en fri transfer til en sekundær hollandsk klub. Jeg brugte ikke Ayoub en eneste gang, og derfor er han ikke et tab.

Der blev ikke hentet nye spillere, men til gengæld forlængede jeg kontrakterne med Morten Bertolt, Bror Blume og Alexander Jakobsen så de er i klubben til henholdsvis 2015, 2015 og 2014. Blume og Jakobsen er store midtbanetalenter, der endnu ikke er at finde i min trup, men mon ikke det kommer.

Nu ved jeg i øvrigt ikke hvem der stiller 'Årets hold i Danmark', men vedkommende må være yderst inkompetent. Emil Larsen blev nemlig valgt som venstre fløj til netop dette, hvilket må siges at være en joke, som end ikke Anders Matthesen kunne ha' skrevet. Emil har været skadet i store dele af efterårssæsonen. Han har fået 13 kampe og lavet tre mål. Hans gennemsnitsbedømmelse ligger ganske vidst på 7.18, men at det er nok til at komme i selvskab med Nicklas Bendtner og Christian Eriksen, det havde jeg ikke troet.

Rajko Lekic og Bajram Fetai fik også noget hæder at varme sig på i løbet af den lange vinterpause. De blev nemlig henholdsvis nummer 1 og 2 i 'Årets mål i Superligaen'. Det kan vi ikke bruge til en fløjtende fis, men lad os da håbe, at de derved tanker lidt selvtillid, så vi kan bevæge os lidt op ad i tabellen i den forestående forårssæson!


Titel: Sv: Vi maler byen KONGEBLÅ!
Oprettet af: Bang 02 Aug 2012, 17:18
Rigtig god blog! Jeg følger helt klart! :)


Titel: Sv: Vi maler byen KONGEBLÅ!
Oprettet af: Magn 02 Aug 2012, 21:51
Fantastisk du valgte min ultimative favoritklub Lyngby Boldklub. Så selvfølgelig følger jeg. Har selv haft mange saves med Lyngby de seneste par år, så bliver spændende om jeg kan hente noget inspiration.


Titel: Sv: Vi maler byen KONGEBLÅ!
Oprettet af: Jharn 03 Aug 2012, 21:36
Jeg er beæret over at så mange læser med! Det fedt!
Tak!  O0


Titel: Sv: Vi maler byen KONGEBLÅ!
Oprettet af: Spardle 03 Aug 2012, 21:58
Så nupper du bare de 5 ekstra point op til 5.pladsen, også er der europæisk ;)

EDIT: Er meget tilfreds med at Aab ligger i toppen, da det er mit danske favorithold :D


Titel: Sv: Vi maler byen KONGEBLÅ!
Oprettet af: Jharn 03 Aug 2012, 23:38
[img ]http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/TOPBANNER-2.jpg[/img]



• Ligastilling (http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/3Ligatabel.jpg)

[float=left]• Kampe (http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/3kampe.jpg)[/float][float=right]• Statistik (http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/3statistik.jpg)[/float]


Jamen, det går jo fantastisk! Der resterer stadig syv runder, men allerede nu har vi meldt os ud af nedrykningskampen. Holdet spiller f*cking godt, og vi scorer satme mange mål! Rajko Lekic har omsider fået gang i målscoringen, og Kim Aabech fortsætter med at være Superligens ukronede assist-konge. 18 oplæg i 22 kampe - For fanden det er flot!

Pludselig er der kun to point op til en Europa-plads, men det bliver svært. Vi mangler bl.a. at møde de tre tophold, og selvom vi har haft godt fat i både AaB og Midtjylland, så bliver de kampe meget vanskelige. Jeg har holdt fast i den 4-2-3-1 taktik, som jeg kørte med fra start, og det er det, der har givet pote. Spillerne ved hvad de skal, og der er blevet længere mellem de hjernedødt ringe præstationer.

En masse af de langtidskadede er i øvrigt kommet tilbage. Blandt dem er gode gamle Peter Madsen, som jeg godt nok ikke ser det store lys i, men hvem ved; Han kunne blive en afgørende brik i kampen om europæisk kvalifikation.

Jeg er meget spændt på de kommende runder! Og gudskelov for at det nu er weekend - Der skal games røven ud af bukserne! KOM SÅ LYNGBY!


Titel: Sv: Vi maler byen KONGEBLÅ!
Oprettet af: KarelPoborský 03 Aug 2012, 23:55
Dejligt at se blog fra din side igen Jharn!  :)
Og man kan jo kun sige, at du gør det fremragende i Lyngby! Desuden så er OB og Brøndby jo i bunden, hvilket jo bare er ekstra godt! :)

Jeg følger med, og ser frem til en masse updates!


Titel: Sv: Vi maler byen KONGEBLÅ!
Oprettet af: Hcan 04 Aug 2012, 00:47
TAK!

God og enkel blog! Som jeg nyder at følge med i. Jeg har dog et lille spørgsmål til dig. Jeg spiller selv meget med at have det til at være så realistisk som muligt. Hvordan forholder du dig til at Uffe Bech, Emil Larsen og Patrick Mortensen er eftertragtede?

I en realistisk verden ville du helt sikkert ende med at skulle sælge disse, hvis der kommer bud, fordi Lyngby som klub ikke har råd til at beholde disse spillere, men hvis der nu kommer bud, sælger du så ?


Titel: Sv: Vi maler byen KONGEBLÅ!
Oprettet af: Jharn 04 Aug 2012, 00:59
Citat af: Hcan 04 Aug 2012, 00:47
TAK!

God og enkel blog! Som jeg nyder at følge med i. Jeg har dog et lille spørgsmål til dig. Jeg spiller selv meget med at have det til at være så realistisk som muligt. Hvordan forholder du dig til at Uffe Bech, Emil Larsen og Patrick Mortensen er eftertragtede?

I en realistisk verden ville du helt sikkert ende med at skulle sælge disse, hvis der kommer bud, fordi Lyngby som klub ikke har råd til at beholde disse spillere, men hvis der nu kommer bud, sælger du så ?


For det første er jeg meget økonomisk bevidst! Jeg har gennem hele min FM-karriere nydt at sælge egne talenter for store summer. Såfremt der kommer bud, vil jeg selvfølgelig forsøge at hæve prisen så meget, som jeg nu kan tillade det - Så ja, jeg vil højst sandsynligt sælge. Det er desuden min erfaring, at hvis man som en mindre klub, formår at holde på en spiller, der tidligere har kunnet skydes afsted, så går han på et eller andet tidspunkt i stå, og kan have deciderede 'down-sæsoner'.

Så jernet skal smedes mens det er varmt - De skal sælges, mens de er på toppen!


Titel: Sv: Vi maler byen KONGEBLÅ!
Oprettet af: Jharn 04 Aug 2012, 14:49
[img ]http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/TOPBANNER-2.jpg[/img]



• Ligastilling (http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/4Ligatabel.jpg)

[float=left]• Kampe (http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/4kampe.jpg)[/float][float=right]• Statistik (http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/4statistik.jpg)[/float]


Tja, det blev sgu lidt en blah-afslutning på sæsonen. Vi lå jo med i kampen om de europæiske pladser, men slutprogrammet var svært. Vi begyndte også at få en helveds masse skader igen, og dermed fik vi altså kun en enkelt sejr i løbet af de syv afsluttende runder. På trods af det endte vi kun syv point efter fjerdepladsen, og kun fem point fra en europæisk plads. Det må siges at være godkendt - Og jeg er rigtig fortrøstningsfuld i forhold til den kommende sæson, hvor målet må være at forbedre denne sæsons placering.

Kim Aabech og Christian Traoré har begge haft en kæmpe andel i det her holds succes, og de er begge blevet udtaget til 'Årets hold i Superligaen (http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/retshold.jpg)'. Traoré blev på fantastisk vis min Superliga-topscorer med 11 kasser - Et enkelt mål foran Rajko Lekic. Helt uhørt at det kan lade sig gøre for en central forsvarspiller. Aabech var den spiller overhovedet i hele Superligaen, der stod for flest assist - Hele 19 af slagsen.

Jeg regner med, at der er et par spillere, som forlader klubben her i sommerpausen. Rasmus Nielsen vil gerne væk, Martin Bergvold og Peter Madsen afslutter deres lejeaftaler, Patrick Mortensen som jeg gerne vil af med hurtigst muligt. Derudover har Bajram Fetai og Jeppe Brandrup kontrakt udløb - Om jeg forlænger disse er ikke videre sandsynligt. Emil Larsen, Anders Christiansen og Uffe Bech er desuden i større klubbers søgelys, så det bliver spændende at se, om jeg modtager bud på den front.

Men samlet set en ganske fin Superliga-sæson. FC København vandt heldigvis ikke guldet som endte i Aalborg, Chris Rolfe og Ken Fagerberg blev samlet Superliga-topscorere med 17 basser, og højst overraskende må OB tage en tur ned i divisionen. Det havde jeg dælme ikke regnet med før sæsonen!

Jeg lurer lidt på at lave en update omkring mine talenter. Hvilke planer jeg har for spillerne på ungdomsholdet, og hvordan de spillere jeg har hevet op i år har klaret sig. Fordi det ser godt ud med de unge drenge - Det ser rigtig godt ud!


Titel: Sv: Vi maler byen KONGEBLÅ!
Oprettet af: Hcan 04 Aug 2012, 15:08
Citat af: Jharn 04 Aug 2012, 00:59
For det første er jeg meget økonomisk bevidst! Jeg har gennem hele min FM-karriere nydt at sælge egne talenter for store summer. Såfremt der kommer bud, vil jeg selvfølgelig forsøge at hæve prisen så meget, som jeg nu kan tillade det - Så ja, jeg vil højst sandsynligt sælge. Det er desuden min erfaring, at hvis man som en mindre klub, formår at holde på en spiller, der tidligere har kunnet skydes afsted, så går han på et eller andet tidspunkt i stå, og kan have deciderede 'down-sæsoner'.

Så jernet skal smedes mens det er varmt - De skal sælges, mens de er på toppen!


I like you attitude!

Det lyder som en rigtig analyse af spillere, som burde have været skudt af sted mod udlandet, for det vil da altid være skidt for motivationen at blive holdt tilbage i en mindre klub.

Tillykke med overlevelsen, det må jo være første mål, når man ser på hvordan sidste sæson udartede sig i den danske superliga. Glæder mig til at hører mere til dine talenter og din videre færd!


Titel: Sv: Vi maler byen KONGEBLÅ!
Oprettet af: Spardle 04 Aug 2012, 16:13
Så bliver det spændende at se hvem der ryger, hvem der bliver og hvem der kommer ind :) Fortsæt det gode arbejde, pøj pøj med det :D

EDIT: Hvor lan tid er uffe ude?


Titel: Sv: Vi maler byen KONGEBLÅ!
Oprettet af: Jharn 04 Aug 2012, 20:26
Citat af: Spardle 04 Aug 2012, 16:13
Så bliver det spændende at se hvem der ryger, hvem der bliver og hvem der kommer ind :) Fortsæt det gode arbejde, pøj pøj med det :D

EDIT: Hvor lan tid er uffe ude?



Tak for det! :)

Uffe er tilbage igen om 5-7 uger, så han misser nok lige sæsonstarten desværre. Dette kan også være i vejen for et eventuelt salg.


Titel: Sv: Vi maler byen KONGEBLÅ!
Oprettet af: Jharn 05 Aug 2012, 18:07
[img ]http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/TOPBANNER-2.jpg[/img]




Sommerens transfervindue har indtil videre været overraskende stilfærdigt. Jeg har ikke modtaget et eneste bud på mine spillere - Og derfor det kun kontraktløse og lejede spillere, som har forladt klubben. Bajram Fetai og Jeppe Brandrup forlader begge klubben på en fri transfer, mens Peter Madsen og Martin Bergvoldt vender tilbage til deres respektive klubber efter endt lejeophold.

Nu skal det lige nævnes, at transfervinduet først smækker i om halvanden måned, og jeg har stadig ikke hentet nogle erstatninger - Og dog... Jeg har hentet tre spillere op fra U19-holdet. Det drejer sig om den 18-årige angriber Yussuf Poulsen, der er et fysisk pragteksemplar, den 20-årige centrale midtbanespiller Bror Blume, der altid lægger en stor arbejdsindsats for dagen, og slutteligt har jeg hentet den 18-årige centrale forsvarsspiller Hani Naboulse op fra U19-holdet. Han skal primært skabe noget mere bredde i bagkæden.

Derudover forlader Patrick Mortensen klubben til vinter, hvor han skifter til Willem II fra Holland. Dermed har jeg pillet ham ned på reserveholdet, da jeg hellere vil spille en gut som Yussuf Poulsen ind, fremfor at bruge Mortensen. Jeg har i øvrigt forsøgt at skille mig af med gamle Thomas Rasmussen, da han henter en urimeligt høj løn. Til den venstreback har jeg både Nicolai Johannesen og Ryan Laursen, som begge er spillere jeg hentede op før sidste sæson, og jeg mener, at de er næsten fuldt på højde med Thomas.

Holdet ligner dermed meget det der afsluttede sidste sæson, og jeg mener hermed, at vi er klar til den nye Superliga-sæson. Den officielle målsætning er stadig at undgå nedrykning, men personligt regner jeg med, at vi forbedrer sidste sæsons 8. plads.


Titel: Sv: Vi maler byen KONGEBLÅ!
Oprettet af: Spardle 05 Aug 2012, 19:11
Klogt at fortsætte med en undgå nedrykning. Da efter jeg har fulgt denne blog, startede jeg selv en Lyngby karriere. Men jeg satte det til europæisk igennem ligaen, blev fyret lidt over halvt inde i sæsonen, hvor vi lå på en 7. pads.


Titel: Sv: Vi maler byen KONGEBLÅ!
Oprettet af: Jharn 05 Aug 2012, 19:33
Citat af: Spardle 05 Aug 2012, 19:11
Klogt at fortsætte med en undgå nedrykning. Da efter jeg har fulgt denne blog, startede jeg selv en Lyngby karriere. Men jeg satte det til europæisk igennem ligaen, blev fyret lidt over halvt inde i sæsonen, hvor vi lå på en 7. pads.


Ja, jeg ser ingen grund til at forcerer mine målsætninger, og derved ødelægge savegamet ved nogle latterlige præstationer, som nemt kan komme!

Vil i øvrigt lige nævne, at hvis I har behov for at se screenshots, så skriver I bare!  :P


Titel: Sv: Vi maler byen KONGEBLÅ!
Oprettet af: ptrN 05 Aug 2012, 19:37
Citat af: Jharn 05 Aug 2012, 19:33
Ja, jeg ser ingen grund til at forcerer mine målsætninger, og derved ødelægge savegamet ved nogle latterlige præstationer, som nemt kan komme!

Vil i øvrigt lige nævne, at hvis I har behov for at se screenshots, så skriver I bare!  :P

Kan du ikke komme med stats fra Uffe Bech's første sæson? Brugte du ham fast?


Titel: Sv: Vi maler byen KONGEBLÅ!
Oprettet af: Jharn 05 Aug 2012, 19:54
Han blev brugt fast på højrekanten ja! Overordnet set var det godkendt, men han havde tendenser til at falde lidt ud af kampene. Han er dog ung endnu, så jeg er meget fortrøstningsfuld!

(http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/UffeBechStats.jpg)

(http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/UffeBechStatistik.jpg)


Titel: Sv: Vi maler byen KONGEBLÅ!
Oprettet af: ptrN 05 Aug 2012, 20:03
Hvad blev han brugt som? Jeg havde et spil med Horsens, hvor Lyngby brugte ham fast i første sæson på den offensive midtbane. Han var helt ustyrlig og scorede hvis 7 mål i de første 10 kampe. Du har ikke overvejet ham der? Frem for, AC eller hvem?


Titel: Sv: Vi maler byen KONGEBLÅ!
Oprettet af: Jharn 06 Aug 2012, 01:21
Citat af: ptrN 05 Aug 2012, 20:03
Hvad blev han brugt som? Jeg havde et spil med Horsens, hvor Lyngby brugte ham fast i første sæson på den offensive midtbane. Han var helt ustyrlig og scorede hvis 7 mål i de første 10 kampe. Du har ikke overvejet ham der? Frem for, AC eller hvem?


Som sagt bruger jeg ham på højrefløjen, da der ikke er plads til ham på den centrale offensive midt. Der har jeg Aabech, der gør det fortrinligt, og ham vil jeg helst ikke fjerne derfra!


Titel: Sv: Vi maler byen KONGEBLÅ!
Oprettet af: Svartovich 06 Aug 2012, 02:01
Citat af: Jharn 06 Aug 2012, 01:21
Som sagt bruger jeg ham på højrefløjen, da der ikke er plads til ham på den centrale offensive midt. Der har jeg Aabech, der gør det fortrinligt, og ham vil jeg helst ikke fjerne derfra!
Fuldt ud forståeligt, Aabech er klasse! :)

Btw, virkelig god blog. O0


Titel: Sv: Vi maler byen KONGEBLÅ!
Oprettet af: Jharn 06 Aug 2012, 13:52
[img ]http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/TOPBANNER-2.jpg[/img]



• Ligastilling (http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/5Ligatabel.jpg)

[float=left]• Kampe (http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/5kampe.jpg)[/float][float=right]• Statistik (http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/5statistik.jpg)[/float]


Så kom vi i gang med den nye sæson, og der er sgu udsigt til en tæt række. FC København og Brøndby er stukket en smule af i toppen, men derfra er det satme tæt. Læg i øvrigt mærke til at AaB ligger sidst - De blev altså mestre i sidste sæson. Jeg ligger på 7. pladsen efter at have mødt alle hold én gang. Fem point fra medaljerne, og fire point til sidstepladsen - Puuuha.

Spillet har været udmærket, og derfor er jeg ret tilfreds. Rajko Lekic har fået gang målscoringen, og han har en stor andel i dette. Men som altid bliver mine største profiler skadet, og Lekic har været ude i en måneds tid, og der går endnu en uge før han genoptager træningen. Derudover er Uffe Bech ude i to måneder og Christian Traoré er ude i en tre ugers tid. Emil Larsen har i øvrigt været skadet af to omgange, og det hænger mig langt ud af halsen. Jeg er ikke fan af de skide glasben!

Den enes død den andens brød - Jeg har især én gut på holdet, som virkelig har grebet sin chance i fraværet af mine nøglespillere. Det drejer som om den 19-årige islænding Ingolfur Sigurosson. Han fik 21 Superliga-kampe sidste sæson, men uden at gøre det store væsen af sig. I år har han fået syv, hvilket allerede har kastet to mål og tre assister af sig. En meget spændende spiller, som desuden har kontrakt helt til 2017.

Afsluttende vil jeg lige nævne, at Emil Larsen og Anders Christiansen blev udtaget til en træningskamp med A-landsholdet mod Slovakiet. Kun Emil kom på banen, men han kan altså nu bryste sig af at have en landskamp på cvet. Det bliver nok ikke den sidste!


Titel: Sv: Vi maler byen KONGEBLÅ!
Oprettet af: ptrN 06 Aug 2012, 14:12
Lækker update, feet med Emil go ærgeligt med AC. Smid endelig et ss af din unge islænding.


Titel: Sv: Vi maler byen KONGEBLÅ!
Oprettet af: Jharn 06 Aug 2012, 14:57
Citat af: ptrN 06 Aug 2012, 14:12
Lækker update, feet med Emil go ærgeligt med AC. Smid endelig et ss af din unge islænding.


Jo tak!  O0

(http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/Ingolfur.jpg)


Titel: Sv: Vi maler byen KONGEBLÅ!
Oprettet af: Underdogen 06 Aug 2012, 15:48
Havde selv tænkt på at min første blog skulle handle om Lyngby, men den bliver så udskudt. Starter nok en med et landshold istedet så.
Virkelig god blog du har gang i!
Følger!


Titel: Sv: Vi maler byen KONGEBLÅ!
Oprettet af: ptrN 06 Aug 2012, 16:04
Citat af: Jharn 06 Aug 2012, 14:57
Jo tak!  O0

(http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/Ingolfur.jpg)

Han ser da ganske god ud!


Titel: Sv: Vi maler byen KONGEBLÅ!
Oprettet af: Jharn 06 Aug 2012, 19:42
[img ]http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/TOPBANNER-2.jpg[/img]



• Ligastilling (http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/6Ligatabel.jpg)

[float=left]• Kampe (http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/6kampe.jpg)[/float][float=right]• Statistik (http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/6statistik.jpg)[/float]


Så ramte vi vinterpausen, og det går jo fantastisk! Vi overvintre kun fem point fra en andenplads, og med en god forårssæson, hvad kan det så ikke blive til? Rajko Lekic, Kim Aabech og Ingolfur Sigurosson er de helt store offensive oplevelser, mens Frederik Krabbe imponerer defensivt. Derudover har unge Nicolai Johannesen spillet sig ind som fast på venstrebacken - Et kæmpe talent, som jeg har givet en kontrakt med udløb i 2017.

Derudover scorer vi et hav af mål. Kun FC København har scoret flere end os! Og det er satme noget der i høj grad huer mig! Især Lekic er meget træfsikker - Hans kontrakt udløber til sommer - Det kunne være at man skulle grave dybt i pengepungen for at holde på ham?!

Vi har også spillet os videre i pokalturneringen. I semifinalen skal vi møde Brøndby, og her er jeg meget fortrøstningsfuld, da jeg endnu ikke har tabt til dem i den halvanden sæson spillet har været i gang.

Emil Larsen er for andet år i træk blevet udtaget til 'Årets hold i Danmark (http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/retshold2.jpg)', og Kim Aabech blev valgt som Danmarks tredjebedste fodboldspiller - Kun overgået af Christian Eriksen og William Kvist. Og det må siges at være et skulderklap af de helt store! Kong Aabech af Lyngby - En betegnelse der nok ikke er helt ved siden af!

Jeg har ikke planer om at foretage mig noget i transfervinduet. Hvis der kommer bud på mine spillere, vil jeg selvfølgelig spidse øre, men jeg forventer ikke at hente spillere ind til truppen med mindre jeg får muligheden for at gøre et decideret kup.


Titel: Sv: Vi maler byen KONGEBLÅ!
Oprettet af: Jharn 08 Aug 2012, 21:55
SÅ er jeg tilbage efter et par sommerhusdage, hvor tiden ikke er blevet brugt på FM! Abstinenserne har dog sneget sig ind, og nu skal de befries!


Titel: Sv: Vi maler byen KONGEBLÅ!
Oprettet af: bianconeri 08 Aug 2012, 22:43
Hamrende god blog  - godt sprog! :)


Titel: Sv: Vi maler byen KONGEBLÅ!
Oprettet af: Jharn 09 Aug 2012, 12:22
[img ]http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/TOPBANNER-2.jpg[/img]



• Ligastilling (http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/7Ligatabel.jpg)

[float=left]• Kampe (http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/7kampe.jpg)[/float][float=right]• Statistik (http://i220.photobucket.com/albums/dd144/LJH_DK/7statistik.jpg)[/float]


Et ligegyldigt jobtilbud fra hollandske Heerenveen var vinterpausens højdepunkt, så den hopper vi let og elegant over. Vi ligger stadig utrolig godt til i medaljeræset. For få runder siden var jeg oppe og vende på andenpladsen, og jeg må indrømme, at jeg er begejstret! Jeg har aldrig udrettet noget stort som manager, men det her tyder på, at det snart kan komme!

Udover en afklapsning af FC København har vi gjort det fremragende i forårssæsonen, og FCK er heller ikke et hold vi skal måle os med på nuværende tidspunkt, da de er så meget bedre end resten af ligaen. AaB ligger stadig og roder nede i bunden - Katastrofalt at man som forsvarende mestre ikke har mere at byde på.

Skader til mine nøglespillere er stadig noget der forfølger mig. Rajko Lekic er ude resten af sæsonen, og da han er min klart bedste angriber, så er det et problem. I de to seneste kampe har jeg forsøgt mig med Uffe deroppe, og han har faktisk garnet i begge kampe, så der er håb! Derudover vil jeg igen nævne Ingolfur Sigurosson. Han udvikler sig med ekstrem fart, og han er på rekordtid blevet en af mine absolutte nøglespillere.

Fjernbetjeningen fik sig vitterligt noget af en lufttur, da vi i pokalturneringens semifinale røg ud til Brøndby. Vi spillede 0-0 i Lyngby, og da vi gik ind i dommerens tillægstid i returopgøret, lå vi til at gå videre på udebanemål idet den stod 1-1. Men så scorer de brækgule i det 91. minut - og skuffelsen var total. For satan da...


Titel: Sv: Vi maler byen KONGEBLÅ!
Oprettet af: Underdogen 15 Aug 2012, 20:48
Savner en opdatering :'(


Titel: Sv: Vi maler byen KONGEBLÅ!
Oprettet af: Guldbrand 19 Aug 2012, 13:21
Kan vi snart se frem til en update, til denne dejlige blog?


                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010