FmFreaks

Andre Managerspil => Månedens anbefaling => Emne startet af: Swizz CataR 15 Maj 2012, 21:50



Titel: Metalist Kharkiv - maj
Oprettet af: Swizz CataR 15 Maj 2012, 21:50
[img ]http://fmfreaks.dk/data/billeder/Metalist/TopbannerMetalist.png[/img]


Metalist Kharkiv:
Sommerens EM-slutrunde vil drage hele Europas fodboldopmærksomhed til Polen og Ukraine, to lande der fodboldmæssigt for alvor er på vej fremad. Mens den polske liga formentlig er ukendt for de fleste, så har et par af de ukrainske mandskaber for alvor vist sig frem i løbet af de senere år. Dynamo Kiev og Shakhtar især har vist flaget i både Europa- og Champions League gennem en årrække nu, og de to klubber viser meget godt hvad der venter i fremtiden fra de østeuropæiske nationer. I ro og mag har Rusland og Ukraine overhalet samtlige andre end de fem store ligaer indenom, og med uudtømmelig kapital i ryggen virker destinationen for alvor sat!

Klubben vi ønsker at se på denne gang er dog en mindre kendt af slagsen. Metalist Kharkiv er nu gennem fem år endt kontinuerligt på ligaens tredjeplads, en utrolig flot præstation taget både klubbens historie samt dens rivaler i betragtning. En nedrykning satte for alvor skub i klubben, der efter et opkøb har udviklet sig til en af de rigere i ligaen, og dermed til en mere dominerende figur i hjemlandet. Anført af en sprudlende sydamerikansk offensiv er holdet for alvor ved at være klar til det store gennembrud, et gennembrud der på mange måder ligner at vente lige om hjørnet.

Klubben i FM:
'Som altid' i østeuropæisk fodbold, så er truppen sammensat af især hjemlige spillere blandet med større og mindre sydamerikanske talenter. Argentinere og brasilianere er et stort hit, også i Metalist, der især offensivt må siges at have en sydlandsk spillertrup. [float=right][img ]http://fmfreaks.dk/data/billeder/Metalist/CristaldoMetalist.png[/img][/float]Med dygtige og lovende profiler som Jose Sosa, Sebastian Blanco og Taison kan holdet bestemt spille op med de bedste i Ukraine offensivt, og var et ikke for en svækket og ustabil defensiv, så var holdet formentlig allerede slået igennem både nationalt og internationalt.

Klubben har ikke tidligere vundet noget af betydning siden den ukrainske liga blev oprettet tilbage ved Sovjetunionens fald. Der er derfor rig mulighed for at forbedre denne statistisk. Klubben er da også utrolig ambitiøs fra start. Mindstekravet lyder umiddelbart på Champions League-kvalifikation gennem ligaen, hvilket qua ligaens rangering kræver en 2. plads som minimum. Med rivaler som Shakhtar og Dynamo Kiev er det bestemt en hård udfordring, men ikke desto mindre kan den dog lade sig gøre.

Takket være de mange sydamerikanske spillere rummer truppen store tekniske kvaliteter samt stor speed. Dertil kommer en god midtbane og et talentfuldt angreb som helhed. Eneste akilleshæl for holdet er et svingende forsvar. Der er bestemt lyspunkter, men hullerne er dog til at få øje på. Klubben er dog godt stillet økonomisk. Ingen gæld samt et transferbudget på minimum 70 mio. DKK bør være nok til at sikre klubben de spillere der mangler.

Leder du efter en alternativ tilgang til et FM-save, så er Metalist helt sikkert et forsøg værd. Penge, talent og offensiv fodbold i stride strømme - hvad mere har man brug for, for at starte et sandt eventyr?


Titel: Sv: Månedens anbefaling - maj
Oprettet af: Jharn 17 Maj 2012, 12:43
Puha, tror sgu jeg tager denne udfordring op, når jeg får min computer i morgen! (y)


Titel: Sv: Månedens anbefaling - maj
Oprettet af: mathiastr 17 Maj 2012, 19:52
Lyder meget fedt og går igang med det samme, men er der er ikke en regel med 5 Ukraineske spillere? :P


Titel: Sv: Månedens anbefaling - maj
Oprettet af: Gungner 17 Maj 2012, 20:55
4 - Du skal have 4 Ukrainske spillere i din start-opstilling


Titel: Sv: Månedens anbefaling - maj
Oprettet af: Dennislauridsen 18 Maj 2012, 09:43
lyder som en fed udfordring :)
takker


Titel: Sv: Månedens anbefaling - maj
Oprettet af: styleez-o2 19 Maj 2012, 13:31
Kanon! - jeg er godt i gang!


Titel: Sv: Månedens anbefaling - maj
Oprettet af: ReaLFCK 25 Maj 2012, 18:58
Går også igang med det samme!  O0


Titel: Sv: Månedens anbefaling - maj
Oprettet af: Hcan 25 Maj 2012, 19:00
Fedt at høre! Hvordan er det så gået jer ?


                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010