FmFreaks

Andre Managerspil => Månedens anbefaling => Emne startet af: Guldbrand 14 Feb 2012, 19:40



Titel: Borussia Mönchengladbach - februar
Oprettet af: Guldbrand 14 Feb 2012, 19:40
Borussia Mönchengladbach
Den ældre generation vil nok i disse dage trække en ekstra gang på smilebåndet, for i tysk fodbold er en af de gamle giganter ved at røre på sig igen. Der er selvfølgelig tale om Borussia Mönchengladbach, der op igennem 70’erne var en magtfaktor i tysk og europæisk fodbold, med fem mesterskaber, to UEFA Cup-sejre og en Champions League finaledeltagelse.  Et helt igennem fantastisk årti for klubben, der dengang havde intet mindre end tre danske stjerner på holdet. Allan Simonsen, Henning Jensen og Ulrik le Fevre spillede alle i klubben i 70’erne og [Float=right][img ]http://img707.imageshack.us/img707/9661/gladbachu.png[/img][/float]bidrog til den store succes, som klubben dengang oplevede.

Ikke siden 70’erne har klubben for alvor gjort væsen af sig i Bundesligaen, og i sidste sæson var de tilmed tæt på at skulle sige farvel til landets bedste række. Heldigvis klarede de frisag, for i denne sæson har de været helt outstanding, og med bare tretten runder tilbage er de med helt fremme i mesterskabskampen. Gladbach har også fået en fantastisk start på det nye år, med sejre over Bayern, Stuttgart og Schalke, samt uafgjort ude mod Wolfsburg, hvilket naturligvis har øget optimismen omkring klubben og dens chancer for at vinde mesterskabet.

Borussia Mönchengladbach i FM
Med en medieprognose som nr. 12, så ligger der en stor udfordring i Football Manager, såfremt man ønsker at opnå samme succes med klubben, som den oplever i dag. Midlerne i klubben er ganske små, og gælden er ved at vokse dem over hovedet. Derfor er man mere eller mindre tvunget til at satse på egne spillere, hvilket måske heller ikke er helt så dumt endda, for klubben råder faktisk over flere gode spillere. De største stjerner på holdet er stortalentet Marco Reus, playmakeren Juan Arango, samt forsvareren Dante. Tilsammen danner de en fornuftig rygrad på holdet, som er værd at satse på. Derudover har holdet også nogle yderst lovende talenter i backsne Matthias Zimmermann og Tony Jantschke, det tidligere Arsenal-talent Håvard Nordtveit samt den velkendte målmand og vidunderdreng Marc-André ter Stegen.

Så hvis du ønsker at spille med et hold, hvor der er en fornuftig blanding af rutine og talent, samt et hold med en flot historik, så er Gladbach helt sikkert et yderst spændende klubvalg for dig. Desuden så kan du blive den første manager til at føre klubben ud af den skygge de har været i siden 70’erne, hvor Hennes Weisweiler og Udo Lattek igennem sprudlende offensiv fodbold hentede titler til klubben.


Titel: Sv: Månedens anbefaling - Februar
Oprettet af: PhilipFlink 14 Feb 2012, 22:03
Jeg kan så vildt meget, anbefale det her hold!! Jeg er hooked, og skal igang med 3 sæson nu.. (Spillede før, FMF anbefalede den)


Titel: Sv: Månedens anbefaling - Februar
Oprettet af: ScottLind 15 Feb 2012, 19:55
Lavede en klub-tråd for noget tid siden med Gladbach. Rigtig spændende klub!


Titel: Sv: Månedens anbefaling - Februar
Oprettet af: Caluna 25 Feb 2012, 11:46
Kan også anbefale Mönchen-Gladbach. Spillede selv en 5-6 sæsoner i december - stoppede kun fordi jeg havde for travlt til rigtig at spille FM :)


Titel: Sv: Månedens anbefaling - Februar
Oprettet af: FilmFreaken.dk 26 Mar 2012, 14:26
Hvordan ser det ud med månedens anbefaling i marts? Marts er snart slut...


Titel: Sv: Månedens anbefaling - Februar
Oprettet af: Oli 26 Mar 2012, 14:44
Citat af: FilmFreaken.dk 26 Mar 2012, 14:26
Hvordan ser det ud med månedens anbefaling i marts? Marts er snart slut...


Titel: Sv: Månedens anbefaling - Februar
Oprettet af: Swizz CataR 26 Mar 2012, 15:09
Den kommer op her senere på ugen, kort før start på blogkonkurrencen. Den har, som I har bemærket, været lidt forsinket denne måned.


Titel: Sv: Månedens anbefaling - Februar
Oprettet af: Jimko18 26 Mar 2012, 16:42
Det er et fedt hold, men det er undervuderet, jeg vandt mesterskabet i første sæson med 5 point ned til bayern... :) De har masser af gode spillere og Dante kan spille i enhver top klub


                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010