FmFreaks

FmFreaks.dk => Blogkonkurrencen, 2011 => Emne startet af: The Red 01 Apr 2011, 12:52



Titel: This is our Passion
Oprettet af: The Red 01 Apr 2011, 12:52
Intro

Han sad bag skrivebordet med våde håndflader, han kunne mærke hvordan skuffelsen fyldt hele hans krop. Han havde frygtet dette, at han måtte give afkald på ham. Han kunne høre trin ude på gangen. Hans puls steg. Ind af døren trådte hans søn.

Hans viste med en enkelt håndbevægelse, at sønnen skulle tage plads i stolen foran skrivebordet. Han kiggede på ham med et indgående blik; ”Nå, så du forlader os min søn?” sagde han og kiggede direkte på sin søn der lignede en der mest af alt havde lyst til at forlade lokalet. Sønnen nikkede bekræftende til sin far. Den ældre mand med det slidte ansigt lænede sig tilbage i stolen mens han sukkede; ”Ja, det kommer ikke som en overraskelse for mig at du accepterer tilbuddet, men du kender min holdning til det” sagde han strengt. Sønnen nikkede igen bekræftende, denne gang uden at kigge på sin far, han kunne ikke holde ud at møde det blik han blev sendt. Han troede ikke på ham, mente ikke han var klar. Han mente han skulle starte ud i det små, og på den måde få skabt sig et navn som manager, men sådan skulle det ikke blive. Sønnen trodsede sin far, og gik sine egne vegne.

Han sukkede og nikkede til sin far inden han gik mod døren uden at have ytret et ord. Han åbnede forsigtigt døren inden han vendte sig om og sagde; ”Jeg håber du trods alt vil støtte mig far, det ville betyde meget” mens han forsøgte at fange sin fars blik. Faderen vendte sig mod sin søn og sukkede igen opgivende; ”Du er min søn, du har selvfølgelig min støtte i alt du foretager dig” sagde han og forsøgte at sende sin søn et lille smil. Sønnen havde hørt hvad han havde brug for, og lukkede smilende døren efter sig.

Han havde netop forladt hans fars beskyttelse, og begav sig nu ud på et storslået eventyr med håbet om at vingerne ville bære.


Titel: This is our Passion
Oprettet af: The Red 01 Apr 2011, 12:54
Velkommen!
Jeg har efterhånden set frem til denne konkurrence i et stykke tid, og mit håb er at levere en læseværdig blog til alle Jer derude, der skal bedømme alle de deltagende blogs. Jeg har været så heldig at få muligheden for at skrive om et af mine favorithold, nemlig Liverpool FC, og målet med denne blog er naturligvis at bringe The Reds tilbage til fordums styrke. Jeg vil forsøge at holde diverse transfer nogenlunde realistiske, således at det ikke bliver aktuelt at hente topspillere helt fra begyndelsen.
Jeg har leget lidt med editoren for at skabe basis for en historie som forhåbentligt vil være med til at give bloggen noget ekstra, som vil gøre den mere interessant at følge med i, og gøre bloggen afvekslende. Jeg har taget udgangspunkt i patch 11.2.0 databasen, fordi det for mig er mere realistisk at starte uden at spillet er opdateret med vintertransfers. Jeg spiller med alle de større ligaer i Europa krydret med enkelte af de mellemstore ligaer. Derudover er samtlige landsholdsspillere fra alle kontinenter loadet og den valgte databasestørrelse er stor.

Med disse informationer bydes I velkommen til min blog i årets blogkonkurrence.
Velkommen til en blog om Liverpool FC, velkommen til Anfield og velkommen til en klub, hvor du aldrig står alene!

You’ll Never walk alone, because this; this is our Passion!
(http://www.youtube.com/watch?v=4OgTNh4paK4)


Titel: Sv: This is our Passion
Oprettet af: Hilde 01 Apr 2011, 13:06
Glæder mig til at se, om du kan få succes med LFC. De trænger i den grad til det!


Titel: Sv: This is our Passion
Oprettet af: Swizz CataR 01 Apr 2011, 13:14
Rigtig god intro :) Det tegner allerede nu spændende, og forhåbentlig får vi en rigtig god blog at se :)

Omkring dit valg af database, betyder det så, at du stadig har Torres i truppen og ingen Suarez/Caroll eller hvorledes?


Titel: Sv: This is our Passion
Oprettet af: The Red 01 Apr 2011, 13:36
Citat af: Hilde 01 Apr 2011, 13:06
Glæder mig til at se, om du kan få succes med LFC. De trænger i den grad til det!


De gør vi i den grad! :)
Citat af: Swizz CataR 01 Apr 2011, 13:14
Rigtig god intro :) Det tegner allerede nu spændende, og forhåbentlig får vi en rigtig god blog at se :)

Omkring dit valg af database, betyder det så, at du stadig har Torres i truppen og ingen Suarez/Caroll eller hvorledes?


Lige præcis, og er meget glad for at du kan lide introen :)


Titel: Sv: This is our Passion
Oprettet af: Inferno 01 Apr 2011, 14:06
Læser selvfølgelig med, når det er dig der blogger (-:


Titel: Sv: This is our Passion
Oprettet af: xxbikbokxx 01 Apr 2011, 14:41
Læser også med. :)


Titel: Sv: This is our Passion
Oprettet af: The Red 01 Apr 2011, 16:22
Det glæder mig at i begge vil følge med! :) Altid godt at få nogle læsere fra start :)


Titel: Sv: This is our Passion
Oprettet af: Jyden 01 Apr 2011, 16:29
Ser godt ud The Red, dog er der i andet indlæg, der hvor der står leget, Der står
midt i det hele (:
Keep it up, følger selvfølgelig med når det er dig og LFC (:


Titel: Sv: This is our Passion
Oprettet af: JeppeA 01 Apr 2011, 16:39
Ja, man skal vel følge med når det er HOLDET du blogger om! :) Dog synes jeg det er lidt træls du ikke spiller med den nye opdatering :(


Titel: This is our Passion
Oprettet af: The Red 01 Apr 2011, 22:46
[img ]http://i303.photobucket.com/albums/nn134/Ottesen93/Banner4.png[/img]

Hvem skal overtage the mighty reds? | 18.06.2011

Liverpool FC, klubben med de mange titler og trofæer, er i forandring. Efter investeringsfirmaet New England Sport Ventures (NESV) med amerikanerne Thomas Werner og John Henry i spidsen har overtaget Liverpool har spekulationerne om, hvem der skal besætte positionen som manager i klubben, været mange. Amerikanerne, der har købt klubben af George Gillet og Tom Hicks, som var blevet voldsomt upopulære blandt klubbens fans, har proklameret at klubben fremover vil blive drevet på en sportslig og økonomisk forsvarlig måde. Dette er nye toner fra en klub, der de seneste år har været præget af flopkøb og mange forkerte beslutninger. Derfor er det vigtigt at der findes et fælles fodslag i klubben, og første skridt er altså at finde en ny manager.

Der er mange spekulationer omhandlende hvem der skal overtage posten, og bookmakernes klare favorit er Roy Hogdson, der i den seneste sæson imponerede med fantastiske resultater i Fulham. Derudover er der forholdsvis lave odds på folk som Martin O'Neill, Kenny Dalglish, Alan Hansen og Alex McLeish. Som mere vilde bud har mange bookmakere opstillet odds på folk som Jamie Redknapp, Gareth Southgate, Ian Rush og Sam Allerdyce.
Blandt fansene er der dog ingen tvivl om, hvem de helst ser overtage styringen af deres elskede klub. Kenny Dalglish, eller King Kenny som han bliver kaldt, er klar favorit blandt fansene. De fleste husker stadigvæk hvordan han var den seneste manager, der førte Liverpool til mesterskabet samt hans store præstationer som spiller.

Når man ser på Liverpool FC som klub er det tydeligt, at klubben trænger til en gennemgående rød tråd igennem alt hvad der sker i klubben. Helt fra talentakademiet til førsteholdet skal der være kontinuitet. Derudover er det meget vigtigt at der kommer ro på de indre linier og at ledelsen og den nye manager sammen fastlægger en langsigtet strategi, der i løbet af en overskuelig fremtid kan bringe Liverpool tilbage til toppen. Det skal være slut med panik og halve løsninger, tiden er inde til forandring.


Titel: Sv: This is our Passion
Oprettet af: Daniel Nordentoft 01 Apr 2011, 22:53
Fed opstart på din blog, The Red!

Du er rigtig dygtig skriftligt, som vi jo har set før, og er måske en af de store favoritter til, at vinde årets Blogkonkurrence.

Savner dog lidt flere billeder, som kan gøre det endnu mere indbydende.

Keep it up! - Følger med her.  :)


Titel: This is our Passion
Oprettet af: The Red 01 Apr 2011, 23:51
Age ain't nothing but a number

Langsomt lod han sænke sig ned i den magelige lænestol. Han så sig omkring i sin stue, uden egentlig at kigge efter noget specielt. Han var træt, udkørt og brugt. Han havde alt for mange tanker i hovedet, der kørte rundt i ring igen og igen. Det var ved at drive ham til vanvid. Han rakte ud efter den gennemsigtige flaske på sofabordet og skændede sig en whisky.

Da alkoholen indtog han krop slappede han mere af, og kunne for første gang i løbet af dagen fremtvinge et lille smil. Han havde været nød til at afslå tilbuddet, selvom det egentlig var hvad han længe havde drømt om. Tanken om igen at stå i spidsen for den klub, der betød så meget for ham, var ufattelig tillokkende, men han var blevet for gammel. Han kunne ikke længere holde til de daglige træningspas og de mange ture til udebanekampe, han havde taget sin tørn. De havde forventet det. De var godt klar over at det nok var urealistisk at få ham tilbage i den funktion, men de ville ikke slippe ham. Han rystede let på hovedet, og samlede tankerne om tilbuddet. At sidde med den type magt ville være nyt for ham, men det tiltalte ham meget. Det var en nu struktur, en ny start og en masse nye tanker. Han kunne mærke hvordan tanken for alvor greb fast i ham. Han kunne mærke lysten, mærke hvordan det kildede i fingrene for at komme tilbage.

Han var sikker i sin sag, det var det rigtige for ham, for klubben og for alle fansene. De store udfordringer der ventede lokkede ham, han elskede udfordringer. Han fremdrog son mobiltelefon fra lommen og tastede hurtigt nummeret ind; ”Jeg er klar, vi gør det” sagde han bare. Ikke nogen hilsen eller noget, det var overflødigt, nu var det tid. Få sekunder senere lagde han på, det var sat i gang. Han besluttede sig for at gå i seng. Søvn var mere nødvendigt efterhånden som alderen tyngede, især fordi han vidste den kommende tid ville blive meget hektisk. Han drak ud i en stor slurk og smilede for sig selv; ”I am back baby” sagde han stille for sig selv og grinede let af sig selv.


Titel: Sv: This is our Passion
Oprettet af: Bune 02 Apr 2011, 00:23
Lænestol, drak ud i en stor slurk, søvndrukken.... det må være jan mølby... bliver på alle måder stort


Titel: Sv: This is our Passion
Oprettet af: Fernando 02 Apr 2011, 00:35
Jan Mølby bor jo også i Liverpool og alt det andet hajs der, så gætter også på ham. :-)


Titel: Sv: This is our Passion
Oprettet af: The Red 03 Apr 2011, 20:34
[img ]http://i303.photobucket.com/albums/nn134/Ottesen93/Banner4.png[/img]

Liverpool Echo – Revolution i Liverpool FC | 23.06.2011

På et stort anlagt pressemøde fremlagde chairman Thomas Werner, i selskab med Kenny Dalglish, fremtidsplanerne for Liverpool. Størstedelen af de fremmødte var ved synet af Dalglish hurtigt overbevidst om at han var den nye manager i klubben, men det skulle vise sig at være en forhastet konklusion.
Første del af pressemødet blev brugt på at forklare, hvilke visioner Werner og Dalglish har for klubben, [float=right][img ]http://i303.photobucket.com/albums/nn134/Ottesen93/Redknapp.png[/img][/float]blandt andet at alle indkøb og salg af spillere skal være gennemtænkt og med de rette perspektiver. Derudover fortalte Werner om vigtigheden af at fansene har tålmodighed med den proces, klubben vil komme til at gennemgå. Derefter appellerede Werner til alle fansene om, at have tiltro til ham selv og John Henry.

Næste punkt var dagsordnen var den nye struktur i klubben, og her kom svaret på hvorfor Dalglish var med til pressemødet. King Kenny indtræder således i den sportslige ledelse som ledende sportsdirektør, mens Damian Comolli i stedet for rollen som sportschef bliver teknisk direktør i klubben. De to skal sammen med den nye manager stå for alle beslutninger omhandlende den sportslige del af Liverpool. Meningen med trekløveren skulle efter sigende være at sikre at alle beslutninger omhandlede blandt andet køb og salg af spillere bliver gennemtænkt, så man undgår panikkøb.
Dette punkt ledte hurtigt videre til præsentationen af klubbens nye manager. Badet i blitzlys trådte Jamie Redknapp, tidligere spiller og anfører for klubben, ind i lokalet. Redknapp spillede for Liverpool i perioden 1991-2002 hvor han optrådte mere en tre hundred gange for klubben. I hans sidste år i klubben var han som nævnt også anfører og opnåede igennem sin periode i klubben at nyde stor beundring fra klubbens fans.

Dermed er den sportslige ledelse nu på plads i Liverpool, og med de tre mænd i spidsen er det nu tid til at se om trekløveren får den effekt man i klubledelsen håber på. Derudover bliver det meget spændende at se om Jamie Redknapp kan træde ud af sin fars skygge og vise sig værdig til at være manager for Liverpool FC, og skaffe klubben den succes alle med tilknytning til Liverpool hungre efter.


Titel: Sv: This is our Passion
Oprettet af: Swizz CataR 03 Apr 2011, 20:41
Rigtig god start du har fået dig. Du skriver overbevisende, historien hænger sammen, og så er det jo meget fedt, at du mixer dit save lidt med den virkelige verden og så alligevel ikke :) Fedt!


Titel: Sv: This is our Passion
Oprettet af: The Red 03 Apr 2011, 22:15
Citat af: Swizz CataR 03 Apr 2011, 20:41
Rigtig god start du har fået dig. Du skriver overbevisende, historien hænger sammen, og så er det jo meget fedt, at du mixer dit save lidt med den virkelige verden og så alligevel ikke :) Fedt!


Mange tak for rosen, er rigtig glad for du fortsat læser med :)! Med hensyn til sammenhængen mellem den virkelige verden og mit save så kan du forvente flere små twists :)


Titel: This is our Passion
Oprettet af: The Red 03 Apr 2011, 22:50
[img ]http://i303.photobucket.com/albums/nn134/Ottesen93/Banner4.png[/img]

Liverpool Echo – Det sker i Liverpool FC lige nu | 27.06.2011

Efter præsentationen af Jamie Redknapp som ny manager i Liverpool FC, har der været mange spekulationer og rygter om hvad der ville komme til at ske i klubben. Indtil videre er der dog kun sket ændringer i staben omkring den nye manager, mens der dog fortsat verserer flere bemærkelsesværdige rygter omhandlende køb og salg af spillere.

[float=right][img ]http://i303.photobucket.com/albums/nn134/Ottesen93/Hamann.png[/img][/float]I løbet af sine første dage i klubben valgte Jamie Redknapp således at afskedige seks personer fra hans tekniske stab. I stedet har han valgt at hente to nye assistenttrænere ind og udnævne den hidtidige assistent, Sammy Lee, til førsteholdstræner. Sammy Lee kommer dermed endnu tættere på spillerne og det menes at Lee har fået til ansvar at tilrettelægge og styre den daglige træning i klubben. De to nye assistenter der er hentet ind er begge to tidligere spillere med en stor karriere i Liverpool, der er nemlig tale om Patrik Berger og Dietmar Hamann. Udover de to er også Steve McManaman blevet ansat, han er dog blev ansat i rollen som assistent og sparringspartner for Sammy Lee.

I sine første dage i klubben har Redknapp også oplevet utallige rygter om ændringer i hans spillertrup. Senest er det kommet frem at Manchester City angiveligt er ved at forberede et gigantisk bud på mellem fire- og femhundrede millioner for den spanske angriber Fernando Torres, som efter sigende skulle være træt af livet i Liverpool. Derudover skulle Sotiris Kyrgiakos også snart være fortid på Anfield, da Jamie Redknapp efter sigende ingen fremtid ser i grækeren, og hellere vil satse på yngre alternativer.
Der er dog også blevet rygtet mange spillere til Liverpool, hvor Luis Suaréz mange gange er blevet nævnt som et muligt køb. Suaréz skulle efter sigende været udset til at erstatte Fernando Torres, og en aftale med den farlige angriber fra Uruguay menes nært forestående. Et andet vedholdende rygte melder, at Liverpool skulle forberede et bud på Tottenhams Tom Huddlestone. Liverpools nye manager skulle efter sigende have en forkærlighed for Huddlestone, som kan dække både den defensive og den centrale midtbane.

Lige meget hvad der sker i Liverpool, går klubbens mange fans formentlig en spændende tid i møde, hvor der uden tvivl vil være gang i den Beatles-byen.


Titel: Sv: This is our Passion
Oprettet af: jskovc 03 Apr 2011, 22:56
Rigtig fint skrevet, dog er det der med at sende et tidligere tophold tilbage til toppen sjældent mig, men når den er så velskrevet som her, følger jeg helt sikkert :) KIU


Titel: Sv: This is our Passion
Oprettet af: Swizz CataR 03 Apr 2011, 22:58
God update. Dog en enkelt fejl. Luiz Suarez er vel fra Uruguay og ikke fra Argentina? :T


Titel: Sv: This is our Passion
Oprettet af: The Red 03 Apr 2011, 23:01
Citat af: Swizz CataR 03 Apr 2011, 22:58
God update. Dog en enkelt fejl. Luiz Suarez er vel fra Uruguay og ikke fra Argentina? :T


Selvfølgelig her han da det :) Byttede lige om på ham og Ezeguiel Lavezzi :)


Titel: This is our Passion
Oprettet af: The Red 03 Apr 2011, 23:08
[img ]http://i303.photobucket.com/albums/nn134/Ottesen93/Banner3.png[/img]

En tung beslutning

Han gik de tunge skridt hen til døren og bankede på. En venlig stemme bød ham indenfor. Jamie sad ved skrivebordet med sin laptop foran sig, og så meget optaget ud. Hans ansigt lyste af engagement og glæde ved det han foretog sig. Kenny smilede lidt da han så sin unge protege så passioneret. Han kunne se lidt af sig selv i knægten; han var passioneret og engageret, og elskede klubben. Han var rigtig glad for at de havde valgt ham til manager, og samspillet mellem ham selv, Jamie og Damian fungerede indtil videre rigtig godt. Jamie vinkede ham hen og bad ham uden at ytre så meget som et enkelt ord, om at sætte sig i stolen. Han bevægede sig hen og lod sig træt falde ned i stolens bløde læder, han så sig omkring på kontoret; der hang gamle billeder og t-shirts på væggene, og over døren han der et stort ur, hvor viserne viste at klokken var 23:17. Han kunne mærke hvordan han snart havde brug for søvn, han var trods alt ikke så ung længere. Med udmattelse i stemmen fortalte han hvorfor han var kommet hen på Jamies kontor på dette sene tidspunkt; ”De er gået med til vores pris, han forlader os Jamie” sagde han, hvorefter der fulgte en lille pause inden han igen tog ordet; ”Han tager til Manchester i morgen for at forhandle kontrakten på plads, det hele er tilrettelagt” forklarede han og forsøgte at finde det rigtige ansigtsudtryk til situationen.

”Det er nok også det bedste for klubben. For de penge kan vi styrke truppen betragteligt” sagde Jamie efter et par sekunders stilhed. Han kiggede op på klokken og kunne, ligesom Kenny, konstatere, at det efterhånden var blevet sent; ”Lad os mødes i morgen kl. 10 og diskutere hvad vi gør fremadrettet. Jeg skal nok give Damian besked, du må hellere se at få noget søvn” sagde han og nikkede venligt til Kenny som smilende svarede; ”Det er venligt af dig sådan at tænke på de ældre” sagde han og vendte smågrinende ryggen til Jamie og forlod kontoret.


Titel: Sv: This is our Passion
Oprettet af: Swizz CataR 03 Apr 2011, 23:13
Det du gør så eminent, er de samtaler du fører ind. Ofte ses det, at de bliver kantede, underlige og på ingen måde naturlige. Dine er både levende, perfekte og helt og aldeles naturlige. Det er utroligt nemt at leve sig ind i historien, selv for mig der godt kan lide Liverpool, men som næppe kan genkende Kenny ;)

Uha det er godt!


Titel: Sv: This is our Passion
Oprettet af: Inferno 04 Apr 2011, 00:24
Stadig et rigtig fint niveau.

Du skubbede mig ihvertfald endnu længere mod det Liverpool-save, jeg snart bør starte..


Titel: Sv: This is our Passion
Oprettet af: mikk1446 04 Apr 2011, 09:17
Fantastisk blog indtil videre. Klart en af de bedste jeg længe har læst. En forhåndsfavorit til at vinde - og du skuffer ikke!
Lad os håbe, at du kan fortsætte det høje niveau og hjemtage titlen!


Titel: This is our Passion
Oprettet af: The Red 04 Apr 2011, 22:15
[img ]http://i303.photobucket.com/albums/nn134/Ottesen93/Banner4.png[/img]

Liverpool Echo – Gracias y adiós Fernando! | 01.07.2011

Liverpool FC har netop meddelt i en pressemeddelelse, at den spanske angriber Fernando Torres forlader klubben til fordel for rivalerne Manchester City. Det forventes at spanieren vil blive præsenteret i Manchester sidst på eftermiddagen, hvor han vil slutte sig til en trup fuld af prominente og dyre navne, og formentlig blive den dyreste af dem alle sammen. Der spekuleres i at prisen for Torres har lagt på omkring 450 millioner, hvilket vil være transferrekord i en handel mellem to engelske klubber. Derudover bliver han en af de fem dyreste fodboldspillere nogensinde.
[float=right][img ]http://i303.photobucket.com/albums/nn134/Ottesen93/Torres.png[/img][/float]Fernando Torres nåede igennem sine tre sæsoner på Anfield at slå sit navn fast som en af de bedste angribere i verdenen, og hans scoringsstatistik i Liverpool har været intet mindre end fantastisk. I ligaen har Torres således scoret seksoghalvtreds mål i kun niogfirs kampe for Liverpool, som altså nu mister en kilde til evig uro for modstanderholdenes forsvarsspillere. Manchester City derimod, har anskaffet sig et verdensklassenavn, som for alvor beviser, at de skal tages alvorligt i den kommende sæson.
Generelt er Fernando Torres i sin tid i Liverpool gået fra at være en fremragende angriber, til at være en verdensklasseangriber. Som produkt af Atletico Madrids talentafdeling, blev han efter sin debut hurtigt en af profilerne på holdet, og debuterede allerede som nittenårig på det spanske landshold, derfor var forventningerne store da han skiftede til England, og han formåede så sandelig at indfri disse forventninger. Allerede i sin første sæson satte han en bemærkelsesværdig rekord, da han med fireogtyve ligascoringer blev den udlænding med flest mål i sin debutsæson i Premier League, en rekord som Ruud Van Nistelrooy ellers besad med treogtyve mål i hollænderens debutsæson.
Derefter er det gået slag i slag for Torres, der bare er blevet ved med at score. Desværre har han været plaget af en del skader, hvilket formentlig er en af grundene til at Liverpool nu har valgt at acceptere at lade den spanske målmaskine forlade klubben.

Det er dog ikke kun Fernando Torres, der forlader klubben. Yderligere to spillere skifter nemlig klub, begge til fordel for Bayern München. Der er her tale om den græske forsvarskriger Sotiris Kyrgiakos og den hollandske kantspiller Ryan Babal, der samlet set indbringer Liverpool lidt under firs millioner.


Titel: Sv: This is our Passion
Oprettet af: JeppeA 05 Apr 2011, 16:35
Rigtig godt skrevet! :) Bliver spændende at se hvem der kommer ind? :)


Titel: Sv: This is our Passion
Oprettet af: JKJ 06 Apr 2011, 15:07
Fremragende indtil nu.

Jeg er så absolut med til det sidste  O0


Titel: Sv: This is our Passion
Oprettet af: Swizz CataR 06 Apr 2011, 15:25
Flot skrevet. Kan rigtig godt lide din stil, og også din udrensning i en trup, der de seneste år har manglet et eller andet for at kunne nå toppen :)


Titel: Sv: This is our Passion
Oprettet af: The Red 07 Apr 2011, 15:10
Mange tak for de flotte kommentarer! Skal nok få langt en update op på et tidspunkt i aften :)


Titel: This is our Passion
Oprettet af: The Red 07 Apr 2011, 22:17
[img ]http://i303.photobucket.com/albums/nn134/Ottesen93/Banner4.png[/img]

Liverpool Echo – Liverpool gået shop-amok | 11.07.2011

Med salget af Fernando Torres var linien lagt for Liverpools transfervindue, og indtil videre har man ikke holdt sig tilbage for at bruge løs af den enorme transfersum klubben modtog for den spanske angriber. Hele seks nye spillere er kommet til Liverpool, men overraskende har Liverpool valgt ikke at hente spillere fra øverste hylde, men derimod spillere der står klar til at bryde igennem på den helt store scene. Det er både forsvaret, midtbanen og angrebet der er blevet forstærket, og alle kæder med meget spændende spillere.

[float=right][img ]http://i303.photobucket.com/albums/nn134/Ottesen93/Carrollback.png[/img][/float]Forsvarskæden er blevet beriget med en ny midtstopper samt en ny venstreback. Den nye mand til midterforsvaret er Toby Alderweireld på enogtyve, som har taget turen fra Holland og til England hvor han skifter Ajax ud med Liverpool. Belgieren der har spillet syv landskampe har sin helt store styrke i det opbyggende spil, hvor han fra sin plads i forsvaret han sætte midtbanen og angriberne godt i scene.
Til venstre forsvarsside har Liverpool købt Fabio Coentrao fra Benfica, hvor den unge back for alvor slog igennem i sidste sæson med mange flotte præstationer. Coentrao har indtil videre spillet otte landskampe for Portugal, men med sine blot toogtyve år går han en stor fremtid i møde.

Mens forsvaret blev forstærket med to mand, er der blevet hentet hele tre til midtbanen. Den nok største overraskelse var købet af det græske stortalent Sotiris Ninis, som formentlig skal stå i lære hos Steven Gerrard og agere som reserve for selv samme Gerrard. Grækeren er hentet i Panathinaikos, som er den eneste klub den tyve årige landsholdsspiller har repræsenteret på seniorniveau.
En handel der også overraskede, dog ikke i samme grad som købet af Ninis, var tilgangen af den schweiziske kantspiller Tranquillo Barnetta, som er hentet i Bayer Leverkusen. Barnetta der kan dække begge kanter anses som et meget vigtigt indkøb, da man med ham og Joe Cole nu har to gode kantspillere der kan supplere hinanden rigtig godt.
Den sidste nye mand på midtbanen er Tom Huddlestone, som siden Jamie Redknapps ansættelse er blevet rygtet kraftigt til Liverpool, en handel der altså nu er gået i orden. Huddlestone der både kan dække den centrale- og defensive midtbane bliver formentlig en nøglespiller for Redknapp i den kommende sæson, da tiltroen til danske Christian Poulsen tilsyneladende kan ligge på et meget lille sted.

Den sidste spiller der i denne omgang er blevet købt er det engelske angrebstalent Andy Carroll, som får den svære opgave at erstatte Fernando Torres. Carroll kan dog slet ikke sammenlignes med spanieren, da han mere er en targetman af den gamle type; en stor og stærk angriber med sin største force i hovedspillet. Netop fordi at Carroll er sådan en type spiller forventes det også, at Liverpool vil forsøge at hente endnu en angriber, og her er især Luis Suarez et varmt navn.


Titel: Sv: This is our Passion
Oprettet af: Swizz CataR 07 Apr 2011, 22:38
Fed update, der rent skriftligt er helt på toppen. Jeg synes du har lavet nogle generelt gode men dog svingende indkøb. Personligt glæder jeg mig meget over Alderweird, som jeg kunne forestille mig var en meget ønsket mand hos enhver Liverpoolfan, da han vel er netop det modsatte af det græske mareridt uden teknik og pasningsspil.

Portugiseren på venstreback er også et rigtig godt køb, men dog et lidt mere set et. Men igen, et rigtig godt og solidt indkøb.
Ninis har jeg også haft på midtbanen. Umiddelbart en rigtig spændende spiller, der skal blive spændende at følge. Det er i hvert fald nogle store sko han skal fylde.
Barnetta ved jeg intet om, da jeg aldrig selv har investeret i ham. Forhåbentlig klarer han ærterne, og forhåbentlig er han mindre løntung end Cole. Carroll og Huddlestone er fantastiske indkøb, især sidstnævnte :)


Titel: This is our Passion
Oprettet af: The Red 07 Apr 2011, 22:45
[img ]http://i303.photobucket.com/albums/nn134/Ottesen93/Banner2.png[/img]

Bag facaden

Han sad i flyet og funderede over den sidste tids travlhed. Det hele var blevet forandret så pludseligt, den stilling han havde set frem til var pludselig blevet givet til en anden, og nu måtte han agere sparringspartner for to andre, og han skulle hele tiden gå på kompromis med sine egne meningen og holdninger. Han havde lidt det ene nederlag efter det andet, efter at Jamie og Kenny hurtigt havde fundet fælles fodfæste. Han blev overtrumfet både i tide og utide, og han kunne mærke hvordan frustrationen boblede under overfladen.

Han rykkede sig lidt i sædet, hans ryg var øm efter de mange flyvetyre han havde været på, og hans hoved føltes som om det kunne eksplodere hvert sekund. Hans seneste nederlag have fået hans humør til at falde drastisk, hvilket flere stewardesser allerede havde mærket. Han var vrissen og irritabel. Forhandlingerne var gået i hårdknude, og til sidst måtte de opgive at blive enige. For først gang i mange timer spredte et lille smil sig på læben da han kom til at tænke på hvor grotesk hollændernes krav havde været. Han rystede let på hovedet, det ville aldrig blive aktuelt for dem. Suarez havde været hans mand, den ene ting han havde fået trumfet igennem, men han kunne ikke hive handlen i land. Smilet forsvandt hurtigt igen, og skuffelsen genvandt magten over hans sind. Han kiggede ud af vinduet; det eneste han kunne se var skyer, meget symbolsk tænkte han. For lige for tiden kunne han ikke se solen for bare skyer, han følte sig sat uden for indflydelse. Han rykkede igen uroligt på sig, denne gang fandt han dog en behagelig stilling, og langsomt kunne han mærke hvordan han forsvandt ind i mørket.

Han vågnede ved at flyet begyndte indflyvningen til lufthavnen. I horisonten kunne han se den kæmpe store vulkan hæve sig op over alt andet. Han forsøgte at samle tankerne, og kiggede igen ud af vinduet; denne gang kunne han se lufthavnen lige fremme. Han besluttede sig for at give den en skalle og gøre det nødvendige for at hans mission skulle lykkedes, han ville bevise hans værd for de andre, og vinde deres respekt. Han vidste godt at et magtopgør ikke var løsningen; for man går trods alt ikke i clinch med kongen.


Titel: Sv: This is our Passion
Oprettet af: Swizz CataR 07 Apr 2011, 22:50
Hmm, mon der er en Abel Hernandez på vej? :T


Titel: Sv: This is our Passion
Oprettet af: The Red 07 Apr 2011, 22:55
Citat af: Swizz CataR 07 Apr 2011, 22:50
Hmm, mon der er en Abel Hernandez på vej? :T


Det får du at se inden for længe ;)

Mht. din forrige kommentar; er helt klar over at Coentrao er et meget set køb, men til prisen og med hans evner var han simpelthen ikke til at komme uden om. Jeg er overbevidst som at du vil blive imponeret over Barnetta, ganske vist er det ikke sikkert han kommer til at spille vanvittigt meget, men han kan meget nemt gå hen og blive en meget vigtig spiller for mig.

Jeg er for øvrigt rigtig glad for du læser med og så ivrigt kommenterer, det er rigtigt fedt :)


Titel: This is our Passion
Oprettet af: The Red 07 Apr 2011, 23:03
[img ]http://i303.photobucket.com/albums/nn134/Ottesen93/Banner4.png[/img]

Liverpool Echo – Så er ham der fra Uruguay landet! | 02.08.2011

[float=right][img ]http://i303.photobucket.com/albums/nn134/Ottesen93/Hernandez.png[/img][/float]Ganske som ventet blev det sidste store indkøb fra Liverpools side en angriber fra Uruguay, men navnet på angribere chokerede langt de fleste omkring klubben. Der er nemlig ikke tale om Luis Suarez som de seneste mange uger er blevet meldt tæt på et skifte til Merseyside, men derimod Abel Hernandez. Rygterne vil vide at selvom Suarez meget gerne ville skifte, så kunne klubberne ikke blive enige om prisen for angriberen, da Liverpool ikke ville betale mere end 200 millioner for den vævre elegantier. I stedet vendte klubben altså fokus mod Sicilien og Palermo, hvor Abel Hernandez i sidste sæson viste prøver på sit store talent. 135 millioner måtte Liverpool lægge for Hernandez, samtidig med at Maxi Rodríguez skifter til Palermo som en del af handlen. Hernandez forventes at gå direkte ind i startopstillingen hvor han formentlig skal danne en skræmmende angrebsduo med Andy Carroll.

Men Liverpool var dog ikke helt færdige med at købe og sælge spillere. Ind kom de to engelske talenter Alex Smithies og Alex Chamberlain, begge for omkring fem millioner kroner. Derudover har klubben hentet den fransk/maliske angriber Garra Dembele i Sofia Levski for lidt over tre millioner kroner.

Med alle de nye angribere klubben har hentet, lå det lidt i kortene at hnten Dirk Kuyt eller David N'Gog ville forlade klubben. Det blev sidstnævnte som blev skippet afsted til Atletico Madrid som sendte omkring tres millioner i den anden retning for franskmanden. N'Gog er dog ikke den eneste franskmand der har forladt klubben, målmanden Charles Itandje er nemlig blevet solgt til Lyon for omkring seks millioner kroner. Derudover har Liverpool valgt at sende hele seks spillere ud på lån, hvor de mest prominente navne er Poul Konchesky der får et år i West Ham, Milan Jovanovic der får et år i Sevilla og Daniel Pacheco der får et år i Plymuth. Liverpool har dog sikret sig muligheden for at tilbagekalde Pacheco i tilfælde af skader.


Titel: Sv: This is our Passion
Oprettet af: Swizz CataR 08 Apr 2011, 13:47
^-^ Me like!

Hernandez kan sikkert godt gå hen og blive en strålende succes, det håber jeg i hvert fald. Han er en rigtig spændende spiller, der umiddelbart bør passe rigtig godt sammen med Carroll.


Titel: Sv: This is our Passion
Oprettet af: Jyden 08 Apr 2011, 15:10
Rigtig gode handler efter min mening :D


Titel: Sv: This is our Passion
Oprettet af: -LFC- 08 Apr 2011, 15:39
Spændende blog om gudeholdet! Kan godt li' dit salg af Torres, men især dine indkøb som er realistiske og meget tilsvarende med hvad vi har hentet og eftersigende vil hente. Du skriver godt og har en ganske udmærket opsætning!


Titel: This is our Passion
Oprettet af: The Red 10 Apr 2011, 22:47
[img ]http://i303.photobucket.com/albums/nn134/Ottesen93/Banner4.png[/img]

Liverpool Echo – Træningskampe og EL-kval | 07.08.2011
[float=right][img ]http://i303.photobucket.com/albums/nn134/Ottesen93/Carroll.png[/img][/float]
Efter seks træningskampe er det tydeligt at se, at der er sket en stor udskiftning i Liverpool-truppen. Spillet har til tider virket meget forkrampet og det har været tydeligt at der er blevet eksperimenteret en del med taktikken. Faktisk har det været så svingende og til tider dårligt, at de seks kampe kun ville have indbragt Liverpool FC seks point, hvis det havde været turneringskampe. Til det regnestykke skal det ligges, at kun Monaco har haft et niveau der burde gøre dem i stand til at udfordre Liverpool, resten har været hold der niveaumæssigt kan placeres i kategori med hold fra The Championship og League One.

Heldigvis for Liverpool har holdet dog vist en evne til at præstere når det gælder. For da de rødklædte tog imod Elfsborg i 3. kvalifikationsrunde i Europa League, viste holdet nogle helt andre takter end i træningskampene. Holdet fra Merseyside dominerede fra start til slut, og svenskerne der havde kvalificeret sig til Europa League ved at vinde bronze i Allsvenskan, var heldige ikke at blive løbet over ende. Det lykkedes nemlig kun Liverpool at score to gange, først ved Andy Carroll og siden ved Abel Hernandez, som dermed allerede fra start viste sig som en farlig duo.

Returkampen i Sverige blev præget af regn igennem hele kampen, hvilket resulterede i en dårlig fodboldkamp med masser af gule kort og spilafbrydelser. Liverpool formåede dog at hive alt spændingen ud af opgøret lige inden pausen, da Andy Carroll scorede kampens enlige mål og sikrede Liverpool videre avancement i Europa League efter at have slået Elfsborg ud med 3-0 samlet. Dermed venter slovenske NK Maribor i 4. kvalifikationsrunde.


Titel: This is our Passion
Oprettet af: The Red 12 Apr 2011, 23:25
[img ]http://i303.photobucket.com/albums/nn134/Ottesen93/Banner4.png[/img]

Liverpool Echo – Dette er truppen | 14.08.2011

Efter et, for Liverpools vedkommende, meget vellykket transfervindue, er det nu tid til at gøre status over den trup, der skal sikre Liverpool en succesrig sæson. Det er en yderst spændende sæson Liverpool går i møde. Det er en frisk start og derfor er truppen også meget forandret i forhold til de seneste par sæsoner.

[float=right]
Jose Reina (http://i303.photobucket.com/albums/nn134/Ottesen93/JosManuelReinaProfile_Attributes.png)
Brad Jones (http://i303.photobucket.com/albums/nn134/Ottesen93/BradJonesProfile_Attributes.png)
Alex Smithies (http://i303.photobucket.com/albums/nn134/Ottesen93/AlexSmithiesProfile_Attributes.png)







Daniel Agger (http://i303.photobucket.com/albums/nn134/Ottesen93/DanielAggerProfile_Attributes.png)
Danny Wilson (http://i303.photobucket.com/albums/nn134/Ottesen93/DannyWilsonProfile_Attributes.png)
Fabio Aurelio (http://i303.photobucket.com/albums/nn134/Ottesen93/FbioAurlioProfile_Attributes.png)
Fabio Coentrao (http://i303.photobucket.com/albums/nn134/Ottesen93/FbioCoentroProfile_Attributes.png)
Glen Johnson (http://i303.photobucket.com/albums/nn134/Ottesen93/GlenJohnsonProfile_Attributes.png)
Jaime Carragher (http://i303.photobucket.com/albums/nn134/Ottesen93/JamieCarragherProfile_Attributes.png)
Martin Kelly (http://i303.photobucket.com/albums/nn134/Ottesen93/MartinKellyProfile_Attributes.png)
Martin Skrtel (http://i303.photobucket.com/albums/nn134/Ottesen93/MartinSkrtelProfile_Attributes.png)
Toby Alderweireld (http://i303.photobucket.com/albums/nn134/Ottesen93/TobyAlderweireldProfile_Attributes.png)





Christian Poulsen (http://i303.photobucket.com/albums/nn134/Ottesen93/ChristianPoulsenProfile_Attributes.png)
Jay Spearing (http://i303.photobucket.com/albums/nn134/Ottesen93/JaySpearingProfile_Attributes.png)
Joe Cole (http://i303.photobucket.com/albums/nn134/Ottesen93/JoeColeProfile_Attributes.png/)
Jonjo Shelvey (http://i303.photobucket.com/albums/nn134/Ottesen93/JonjoShelveyProfile_Attributes.png)
Lucas (http://i303.photobucket.com/albums/nn134/Ottesen93/LucasProfile_Attributes.png)
Raul Meireles (http://i303.photobucket.com/albums/nn134/Ottesen93/RalMeirelesProfile_Attributes.png)
Sotiris Ninis (http://i303.photobucket.com/albums/nn134/Ottesen93/SotirisNinisProfile_Attributes.png)
Steven Gerrard (http://i303.photobucket.com/albums/nn134/Ottesen93/StevenGerrardProfile_Attributes.png)
Tom Huddlestone (http://i303.photobucket.com/albums/nn134/Ottesen93/TomHuddlestoneProfile_Attributes.png)
Tranquillo Barnetta (http://i303.photobucket.com/albums/nn134/Ottesen93/TranquilloBarnettaProfile_Attributes.png)





Abel Hernandez (http://i303.photobucket.com/albums/nn134/Ottesen93/AbelHernndezProfile_Attributes.png)
Andy Carroll (http://i303.photobucket.com/albums/nn134/Ottesen93/AndyCarrollProfile_Attributes.png)
Dirk Kuyt (http://i303.photobucket.com/albums/nn134/Ottesen93/DirkKuytProfile_Attributes.png)
Garra Dembele (http://i303.photobucket.com/albums/nn134/Ottesen93/GarraDembelProfile_Attributes.png)
[/float]Målmand
I målet er der ingen tvivl om hvem der er starteren. Spanske Jose Reina har efterhånden siddet på målmandsposten i Liverpool igennem flere sæsoner, og har udviklet sig til en af verdens bedste målmænd. Som reserver for Reina råder Liverpool over Brad Jones og Alex Smithies. Ingen af dem har dog niveauet til for alvor at kunne erstatte Reina hvis det bliver nødvendigt, og det forventes at Brad Jones i vinterens transfervindue vil blive byttet ud med en mere gedigen reserve. Smithies er på grund af sit alder formentlig kun med i førsteholdstruppen med henblik på hans senere udvikling, da han betragtes som et stort talent og en fremtidens mand.

Forsvar
Forsvaret har i det netop overståede transfervindue fået en ordentlig overhaling, og det ser nu langt stærkere ud end tidligere. Især når man tager i betragtning at Jamie Redknapp formentlig vil spille med tre centrale forsvarsspillere og to meget offensive backs. På de to backs vil Fabio Coentrao og Glen Johnson uden tvivl komme til at husere. Det er to meget stærke spillere når det kommer til det offensive, og de vil uden tvivl blive meget vigtige i den kommende sæson. I det centrale forsvar er der straks en større usikkerhed om hvem der kommer til at starte. Når Daniel Agger er skadesfri anses han som en sikker starter sammen med Toby Alderweireld, spørgsmålet er så bare om det bliver Jamie Carragher eller Martin Skrtel der tager den sidste plads. Umiddelbart ser det ud til, at spilletiden vil blive delt meget mellem de to, da det ikke forventes at Carragher kan holde til at spille så mange kampe som tidligere. Som rendyrkede reserver finder man Martin Kelly der både kan erstatte Glem Johnson som wingback, mens også sagtens kan gå ind og spille i det centrale forsvar. Danny Wilson, det skotske stortalent, kommer formentlig kun til at optræde i det centrale forsvar mens Fabio Aurelio er den direkte gardering for Fabio Coentrao.

Midtbane
Også på midtbanen er der sket større ændringer. Mens spillere som Ryan Babel og Maxi Rodriguez har forladt klubben, er Tranquillo Barnetta og Sotiris Ninis kommet til. Dette giver nogle større taktiske muligheder for Redknapp, der nu har to rigtig gode kanter. Dette bliver dog formentlig mere undtagelsen end reglen af disse kommer i spil, da det forventes at Redknapp vil spille helt uden kanter og i stedet stole på at de meget offensive backs kan komme frem og lægge indlæg. Derimod vil der være tre centrale midtbanespillere hvor Tom Huddlestone formentlig vil komme til at blive den med de defensive pligter, Lucas vil få en rolle hvor han både får offensive og defensive pligter, mens Steven Gerrard får frie hænder til at koncentrere sig om det offensive. En spiller uden for startopstillingen der formentlig alligevel vil få meget spilletid er Raul Meireles, der formentlig ofte vil komme til at spille i stedet for Lucas. Shelvey og Ninis kommer til at kæmpe om spilletid når Gerrard ikke er klar, og Spearing vil formentlig gardere for Huddlestone. Christian Poulsen derimod skal formentlig ikke formente specielt meget spilletid.

Angreb
Ligesom i de to øvrige kæder er det også en meget anderledes Liverpool-angreb man kommer til at se i den kommende sæson. Duoen Andy Carroll og Aben Hernandez er udset til at skulle erstatte den enmandshær, som Fernando Torres de seneste sæsoner har været for Liverpool helt i front. Der er stor tro på de to som mange allerede har betegnet son en drømmeduo, men hvis en af de to render ind i en skade eller karantæne, er Liverpool godt dækket ind med erfarende Dirk Kuyt der under Redknapp igen ser ud til at blive decideret angriber, og så det ubeskrevne blad Gerra Dembele, som mange anser for en meget spændende spiller.

Taktikken (http://i303.photobucket.com/albums/nn134/Ottesen93/Taktik.png)


Titel: Sv: This is our Passion
Oprettet af: Swizz CataR 13 Apr 2011, 11:26
Rigtig gode updates :) Det skal nok blive spændende. Jeg glæder mig til at sæsonen går i gang :)


Titel: Sv: This is our Passion
Oprettet af: Katanka 13 Apr 2011, 11:29
Super fed trup, og syntes du har lavet nogle realistiske handler.. Thumps up!.. Glæder mig til at se hvordan sæsonen kommer til at forløbe :)


Titel: Sv: This is our Passion
Oprettet af: Newton Heath 15 Apr 2011, 23:44
Ingen tvivl om at du er en fremragende blogger Kasper, og jeg håber snart på nogle flere updates fra dig, for hvis du kan holde niveauet oppe og stabiliteten ved lige er der ingen tvivl om at dine skriftlige evner kan drive det vidt i denne konkurrence.

Jeg vil følge med her ligeså og håbe på mange flere updates snarligt, for der er ingen tvivl om at du er en klasseblogger, hvilket du beviser ved at fange mig trods dit mildest talt elendige holdvalg.



Titel: This is our Passion
Oprettet af: The Red 17 Apr 2011, 22:11
[img ]http://i303.photobucket.com/albums/nn134/Ottesen93/Banner3.png[/img]

Fordybelse skaber fornyelse

De fire vægge begrænsede hans tanker til det univers hvor han befandt sig bedst. Klokkens havde for længst passeret midnat, men alligevel havde han endnu ikke forladt kontoret; hans fristed. Udenfor var der stille, mørket lagde en dæmper på alle impulser. Eller, i hvert fald næsten alle. Lyst og begær blev alle forstærket af mørket, af mystikken. Frygten kom krybende, frygten for det ukendte. Underbevidstheden begyndte at spille den rationelle bevidsthed et puds. Alligevel var det her, hvor han trivedes bedst.

Her kunne han være alene med sine tanker, sine ideer og alle de mysterier han følte, han hele tiden måtte opklare. Han var kommet godt fra start og havde endnu ikke tabt en betydende kamp. Men han var stadig en nybegynder inden for faget. Han rystede stadig på hovedet af sig selv, når tankerne faldt på den første kamp mod Maribor. Han ville så gerne. Han ville vise Anfield at han var deres mand. Efter en halv time var holdet foran med to. Han så billederne udspille sig på nethinden. Skrtel havde hamret hans albue direkte i ansigtet på en slovener, direkte rødt. Han havde skiftede tre ud efter en time for at holde den føring på et mål holdet stadig havde, men igen gik det galt. Glen J gik i stykker. En halv time med ni mand; hvor havde han dog dummet sig. Men 2-2 fik holdet hevet i hus, han tog det hele på sin kappe, han var mand nok til at indrømme hans overmod.
Men de kom videre; efter at have vundet med tre mål på udebane. Kampen kunne stadig bringe et smil frem på hans læber, et smil, der blot blev større ved tanken om ligaen. De var blevet hyldet for deres fodboldspil. Masser af hurtige afleveringer, offensive backs, spil i trekanter og en solid defensiv; tre kampe og syv point var facit. 1-0 over Blackburn; spillerne skulle lige i gang. 3-0 over Bolton, en kamp hvor hans udvalgte fuldstændig sønderrev Bolton fra hinanden. Og så var der kampen mod Birmingham for et par dage siden; 1-1. Ben Foster spøgede stadig for hans indre blik, den mand var fremragende. Måske var han imponeret fordi det var berettiget, eller fordi at hans egen målmand havde dummet sig ved det udlignende mål. Men han vidste én ting, hvis City forsøgte at tage endnu en spanier fra ham til vinter, så var der flere folk i nærheden der sagtens kunne erstatte den skaldede målmand.


Titel: Sv: This is our Passion
Oprettet af: Krile 17 Apr 2011, 22:27
Rigtig flot blog du har gang i her, The Red! O0

Du skriver utrolig flot, og fin grafik er på ingen måde dårlig. Dine updates er utrolig velskrevne, specielt dine updates som skiller sig lidt ud er utrolig flotte. ;)

KIU!


Titel: Sv: This is our Passion
Oprettet af: The Red 18 Apr 2011, 10:59
Citat af: Krile 17 Apr 2011, 22:27
Rigtig flot blog du har gang i her, The Red! O0

Du skriver utrolig flot, og fin grafik er på ingen måde dårlig. Dine updates er utrolig velskrevne, specielt dine updates som skiller sig lidt ud er utrolig flotte. ;)

KIU!


Mange tak for kommentaren, det varmer! :) Er rigtig glad for at du kan lide det skriftlige, da det er det der bliver vægtet mest i mine blogs :)


Titel: Sv: This is our Passion
Oprettet af: Swizz CataR 19 Apr 2011, 12:54
Rigtig god update. Igen, jeg kan også rigtig godt lide dine passager fra personernes egne hoveder, og deres indbyrdes sammenspil :)


Titel: Sv: This is our Passion
Oprettet af: Alfster 20 Apr 2011, 09:29
Selvom LFC ikke lige er midt hold, så syntes jeg bloggen fortjener en kommentar. 

Syntes det er super indkøb du har lavet, og tror sgu du går en god sæson i møde.

Ser frem til at høre om du kan vippe Arsenal, MUFC, City og Chelsea af pinden.


Titel: This is our Passion
Oprettet af: The Red 22 Apr 2011, 20:11
[img ]http://i303.photobucket.com/albums/nn134/Ottesen93/Banner4.png[/img]

Liverpool Echo – Sprudlende forandring | 16.10.2011

[float=right][img ]http://i303.photobucket.com/albums/nn134/Ottesen93/Gerrard.png[/img][/float]Efter sæsonstart der bød på syv point i løbet af de første tre kampe, og flot spil, løb Liverpool og den nye manager Jamie Redknapp ind i problemer. Allerede i kampen mod Birmingham var det tydeligt, at der var nogle interne aftaler, som ikke blev overholdt. Dette kom endnu mere til udtryk i de to efterfølgende kampe hvor holdet fra Merseyside tabte 2-1 ude på Villa Park til Aston Villa i Premier League, og siden hen 0-2 til Middlesbrough på Anfield i Liga Cuppen. For mange afleveringer der endte hos modstanderne og nogle graverende misforståelser i forsvaret, resulterede i at manager Jamie Redknapp var nødsaget til at reagere. Redknapp gik fra at spille med tre mand i det centrale forsvar og to wingbacks til at spille med en traditionel forsvarskæde. Derudover begyndte holdet at spille med kanter og en mand på toppen, i stedet for to som i de første kampe. Dette har betydet, at Andy Carroll siden taktikskiftet har måttet finde sig i at sidde på bænken størstedelen af tiden, mens Abel Hernandez har startet på banen med Steven Gerrard liggende bag sig.

Denne ændring af taktik har bestemt givet pote for Liverpool. Holdet har spillet fremragende på det sidste, og især i de to seneste kampe mod Arsenal og Chelsea har den nye taktik vist sit værd. Ved at vinde 4-0 på Stamford Bridge over Chelsea og slå Arsenal 2-1 på Anfield, har Liverpool nu for alvor meldt sig ind i topkampen, hvor Manchester United for tiden dog ser endog meget skræmmende ud.
I Europa League har holdet også vist klassen. Med 2-0 over Omonoia og 1-0 over AEK Athen deler Liverpool førstepladsen i gruppe H med franske Lille, der dog har en bedre målscore end Liverpool. Med maksimumpoint til både Liverpool og Lille på nuværende tidspunkt, bliver de kommende to runder i gruppen, hvor de to hold først skal mødes i Frankrig og siden i England, altafgørende for hvem der skal vinde gruppen.

Udover de to vigtige kampe i Europa League går Liverpool også nogle vigtige kampe i møde i Premier League. De næste fem runder byder således på overkommelige modstandere, hvor kampen mod bysbørnene fra Everton dog må betegnes som en meget vigtig kamp, ikke mindst for tilhængerne, inden Liverpool tørner sammen med Manchester United på Old Trafford i en kamp, der med de to holds nuværende form, formentlig vil afgøre om Liverpool kommer tilbage i mesterskabskampen eller om Manchester United skal stikke helt af i toppen af ligaen allerede inden vi når vinter.

PREMIER LEAGUE (http://i303.photobucket.com/albums/nn134/Ottesen93/EnglishPremierDivisionInformation_LeagueTable.png)     SPILLERSTATISTIK (http://i303.photobucket.com/albums/nn134/Ottesen93/EnglishPremierDivisionStats_PlayerStats.png)     EUROPA LEAGUE GRUPPE H (http://i303.photobucket.com/albums/nn134/Ottesen93/EUROCupInformation_Stages.png)


Titel: This is our Passion
Oprettet af: The Red 23 Apr 2011, 14:08
[img ]http://i303.photobucket.com/albums/nn134/Ottesen93/Banner4.png[/img]

Liverpool Echo – Helt i front | 20.11.2011

[float=right][img ]http://i303.photobucket.com/albums/nn134/Ottesen93/Dirk.png[/img][/float]Efter det taktiske skifte i Liverpool er der nu også sket et skifte i toppen af Premier League. Efter en række dumme pointtab af Manchester United har Liverpool nu erobret førstepladsen og fører dermed for første gang i lang tid an i mesterskabskampen. Jublen var således stort da Liverpool vandt 2-0 over West Bromwich Albion på Anfield mens Manchester United samtidig tabte med samme cifre ude på Reebok Stadium mod Bolton. Overtagelsen var kulminationen af en længere periode med fremragende resultater og fremragende spil på banen, der for alvor har givet løfter om at Liverpool i år vil være med helt fremme i kampen om mesterskabet.

Efter de to kampe mod Arsenal og Chelsea har Liverpool formået at holde dampen oppe, og har sikret sig tretten point i fem kampe, og har størstedelen af tiden vist angrebsspil i verdensklasse. Med overgangen til 4-2-3-1 systemet har Redknapp formået at få sat Steven Gerrard langt bedre i spil, hvilket har løftet hele holdet betydeligt. Især i kampene mod Wigan og Blackpool spillede anføreren helt suverænt, og lagde op til to af de tre mål som Abel Hernandez scorede da Wigan blev banket ud af banen med 4-0. I den efterfølgende kamp mod Blackpool havde Gerrard byttet rollen som oplægger ud med rollen som målscorer, da han scorede begge mål for Liverpool og dermed sikrede Merseyside Red de tre point. En anden spiller der for alvor er blomstret om er Dirk Kuyt, der fra sin position som wing ofte kommer i feltet og har således scoret både i 2-2 kampen mod Wolves og det enlige mål i kampen mod Everton. Især målet mod Everton var vigtigt og sikrede Liverpool håneretten over bysbørnene indtil næste opgør. Det andet mål i kampen mod Wolves blev scoret af islændingen Gylfi Sigurðsson som blev hentet til klubben på transfervinduets sidste dag sammen med Chris Wood og Lautaro Acosta. Gylfi Sigurðsson og Chris Wood begge på lån med option på et senere køb, mens Lautaro Acosta kom til klubben fra Sevilla. Argentineren blev dog hurtigt sendt videre til Hoffenheim på lån for at vende sig til en mere fysisk liga.

I Europa League ventede der Liverpool to afgørende kampe mod Lille om førstepladsen i Gruppe H. De to kampe må dog betegnes som to kedelige kampe med to hold der ikke ville satse noget. Begge kampe endte derfor med pointdeling. Den første kamp i Frankrig endte 1-1 mens den efterfølgende i England endte 0-0. Dermed ligger Liverpool og Lille stadig á point i toppen af Gruppe H.
Det ventes dog ikke at Liverpool vil skænke Europa League mange tanker i den kommende uge, da man i stedet ser frem til opgøret mod Manchester United på Old Trafford, som nu pludselig kan betyde at Liverpool får et solidt forspring i toppen hvis det ender med tre point til holdet fra Beatles-byen.

PREMIER LEAGUE (http://i303.photobucket.com/albums/nn134/Ottesen93/PL.png)     SPILLERSTATISTIK (http://i303.photobucket.com/albums/nn134/Ottesen93/Spillerstatistik.png)     EUROPA LEAGUE GRUPPE H (http://i303.photobucket.com/albums/nn134/Ottesen93/GruppeH.png)


Titel: Sv: This is our Passion
Oprettet af: Heskey 23 Apr 2011, 14:36
Flot blog du har her The Red. :)

Må dog sige at jeg bedst kan lide de updates hvor man hører om manageren og hvad han gør, men du skriver flot og det er spændende at læse. :)
KIU.


Titel: This is our Passion
Oprettet af: The Red 23 Apr 2011, 14:45
[img ]http://i303.photobucket.com/albums/nn134/Ottesen93/Banner2.png[/img]

Udstillet

Han sad og stirrede direkte ud i luften. Smerten sad endnu dybt i ham og ydmygelsen tyngede hans sind. Han havde aldrig oplevet noget lignende. Han var rystet i sin grundvold. Hans ansigt har udtryksløs og han virkede tom. Marina kiggede på sin mand og rystede på hovedet; hun kendte det ansigtsudtryk og viste, at han ikke ville blive normal for om et par dage.

Tankerne rumsterede i hovedet på ham. Det hele skulle have været så godt. De lå på førstepladsen for første gang i lang tid, spillerne var klar og Jamie var forberedt til fingerspidserne; men så begyndte problemerne. Steven og Jose kom tilbage fra landsholdspausen med skader der ville holde den ude i nogle uger, og dermed også ude af kampe mod United. Han huskede hvordan Jamie var helt oppe i det røde felt og endda havde kontaktet Capello for at få en forklaring på, hvor der skulle drives rovdrift på hans bedste spiller; svaret fra Capello på halv italiensk, kvart spansk og kvart engelsk havde han ikke forstået meget af.

Men det skulle ikke have betydet så meget. Andre spillere stod klar i kulissen til at tage over, eller det troede de i hvert fald. Han huskede hvordan holdene kom ind på Old Trafford. Allerede der kunne han fornemme at det ville blive en forfærdelig kamp. Ansigterne på spillerne var tomme og passionen var tilsyneladende blevet efterladt i omklædningsrummet. Han sad i boksen sammen med Steven, Jose, Damian og nogle specielt indbudte gæster; de kunne alle sammen se det. Og de fik ret. Han knyttede næven ved tanken om, hvordan de allerede efter et kvarter var bagud med tre mål. Jamie stod og råbte og dirigerede det bedste han havde lært, men der var ingen der lyttede. De havde opgivet på forhånd. Det ansigtsudtryk Jamie havde sendt ham da han gik mod tunellen til pausen sagde det hele.

Det var det værste han havde oplevet som Liverpool-fan i mange år. Det er altid forfærdeligt at tabe, men det at tabe til sine rivaler og blive fuldstændig udstillet, det var katastrofalt. 5-0. Bare tanken om de cifre fik næsten hans hoved til at eksplodere. Han havde snakket med Jamie efter kampen; han var ikke vred, men derimod ufattelig skuffet over sine spillere. Men samtidig vidste han hvad der var gået galt, holdet havde manglet sin leder; den som altid gik forrest. De havde manglet Steven.


Titel: Sv: This is our Passion
Oprettet af: Drillo 24 Apr 2011, 01:06
The red i dine updates fra "Liverpool Echo" tror jeg du har skrevet datoen forkert eller er du allerede i 2 sæson?

Men udover den lille ting, så er det en rigtig god blog du har gang i, både på den skriftlige men også selve historien er rigtig god.
og lige pt. er du min favorit til at vinde blogkonkurrencen.


Titel: Sv: This is our Passion
Oprettet af: NiklasV 24 Apr 2011, 01:24
Super lækker blog - Virkelig flot grafik, enkelt men stilrent! KEEP EM COMING! :)


Titel: Sv: This is our Passion
Oprettet af: The Red 24 Apr 2011, 11:07
Citat af: Drillo 24 Apr 2011, 01:06
The red i dine updates fra "Liverpool Echo" tror jeg du har skrevet datoen forkert eller er du allerede i 2 sæson?

Men udover den lille ting, så er det en rigtig god blog du har gang i, både på den skriftlige men også selve historien er rigtig god.
og lige pt. er du min favorit til at vinde blogkonkurrencen.


Ja, det var da en utrolig beslutsom og konsekvent bommert! Tak fordi du lige henledte min opmærksomhed på det. Og mange tak, er utrolig beæret over at du anser mig som en af favoritterne til at vinde konkurrencen :)
Citat af: NiklasV 24 Apr 2011, 01:24
Super lækker blog - Virkelig flot grafik, enkelt men stilrent! KEEP EM COMING! :)


Mange tak for rosen! Især det med grafikken fik mig til at grine lidt, er en idiot til at lave grafik, men det glæder mig meget at du kan lide det :)


Titel: This is our Passion
Oprettet af: The Red 28 Apr 2011, 00:25
[img ]http://i303.photobucket.com/albums/nn134/Ottesen93/Banner2.png[/img]

Fighting my family

En omfavnelse og et blik der sagde mere en tusind ord. Harry og Jamie Redknapp som konkurrenter, men stadig som far og søn. Scenen var et regnfyldt While Hart Lane på en kold december aften. Kampen var forbi, alle halvfems minutter plus tillægstid. En dramatisk og meget underholdende kamp; en kamp mellem to familiemedlemmer og en kamp mellem to fodboldfilosofier. Jamie forsøgte at finde et ord eller en kort sætning at sige til sig far i sekunderne efter dommerens slutsignal, men han var mundlam. Det var en speciel følelse. Han havde stærke følelser for både Tottemham og selvfølgelig sin far, men alligevel stod han nu med en fornemmelse af, at han ville have været mere tilfreds hvis han havde slået begge.

Han bevægede sig ned i spillertunellen med et skuffet ansigtsudtryk. Journalisterne stod allerede og ventede på ham og hans analyse af kampen. Han gik direkte forbi dem, han ville først snakke med sine spillere. Han talte om passion og filosofi, og om at han var stolt over at holdet aldrig tvivlede på filosofien. Flere gange i løbet af kampen var hans drenge blevet ramt af slemme eftertacklinger og flere havde tydelige knubs og mindre skader; men det betød intet i dette moment. Han var tilfreds med resultatet og spillet, og nikkede anerkendende til dem inden han forlod omklædningsrummet og bevægede sig op til det obligatoriske pressemøde. Hans mavefornemmelse sagde ham, at han blev nød til at sige det. Badet i lyset fra de mange kameraer fortalte ham om sit syn på kampen; ”Vi var spilstyrende og dominerende i langt størstedelen af kampen. Tottenham forsøger derimod at slå vores spil i stykker med voldsomme tacklinger og ufine tricks, noget der bestemt ikke imponerer mig. Jeg mener, at vi står for underholdende fodbold, og forhåbentligt vil denne sæson bevise, at det giver bedre resultater end det dræbende fodboldspil som Tottenham viste i dag…” sagde han. Han undgik at se på sin far der sad to meter fra ham, og nu blev bedt om at kommentere på sin søns udtalelse. Jamie lyttede ikke efter…

Senere på aftenen sad han i køkkenet. Klokken var over midnat og den sidste adrenalin var efterhånden ved at forlade kroppen så han kunne få noget søvn. Han hørte hvordan hans telefon vibrerede. Det var en besked fra hans far;  ”You lost because you did not win…” var alt han skrev. 2-2. Fire point op til førstepladsen. Han havde intet tabt vidste han, han havde nu blot mere at kæmpe for…


Titel: Sv: This is our Passion
Oprettet af: Swizz CataR 30 Apr 2011, 17:43
Rigtig god update Red :) Jeg fandt en enkel fejl i anden linje, men ellers intet. Jeg glæder mig til at se om vi får en update mere end det hele lukker og slukker. Ellers må du nøjes med en afrundende kommentar fra min side engang i aften :)


Titel: Sv: This is our Passion
Oprettet af: Swizz CataR 30 Apr 2011, 21:11
Så tror jeg sq min dom falder :T

Jeg synes du har skrevet en god blog. Bedre end forventet faktisk. Det der har ramt mig, er den indlevelse du har i Liverpool. Det er tydeligt en klub du har fulgt tæt gennem noget tid. Den blogmæssige del der har fanget mig mest, er hvor god du er til at indfange de personlige forhold og samtaler i din blog, uden at det virker kunstigt eller plat. Det er rigtig godt gået.

Min eneste anke er bloggens længe. Jeg ved ikke om det er tid der har gjort det, eller mangel på samme. I hvert fald så er du ikke nået langt i bloggen, hvilket ærgrer mig meget, da Liverpool netop er et rigtig spændende mandskab over et par sæsoner :) Om du får min stemme har jeg ikke besluttet endnu, men du er i hvert fald med i opløbet :)


Titel: This is our Passion
Oprettet af: The Red 30 Apr 2011, 22:32
[img ]http://i303.photobucket.com/albums/nn134/Ottesen93/Banner4.png[/img]

Liverpool Echo – Nærmeste forfølger | 24.01.2011

[float=right][img ]http://i303.photobucket.com/albums/nn134/Ottesen93/Steven.png[/img][/float]Efter kampen mod Tottenham skulle Liverpool møde Fulham, en kamp hvor der var klare forventninger om at Liverpool ville tage alle tre point. Sådan blev det dog langt fra. Efter en meget skuffende indsats måtte Liverpool erkende at, i Premier League kan alle slå alle, hvis man ikke yder en ordentlig indsats. Dette var tilfældet da Fulham vandt 2-1. Liverpools enlige mål var signeret af Brede Hangeland, der scorede selvmål.
Efter nederlaget der skyldtes en meget pinlig indsats, tog traditionsholdet for alvor revanche i de fem kommende kampe. Med 3-0 over Stoke, 2-0 over West Ham, 1-0 over Blackburn, 2-0 over Bolton og ikke mindst 4-1 over Birmingham, bragte Liverpool sig helt op i toppen af Premier League.
Efter den imponerende stime var selvtilliden stor da Aston Villa kom på besøg på Anfield. Det skulle dog vise sig at blive en meget svær kamp, især i lyset af, at Liverpool i kampen mod Blackburn mistede sin topscorer Abel Hernandez. Angriberen fra Uruguay forventes at kunne gøre comeback i starten af februar. Kampen blev endnu sværere allerede efter tyve minutter, da backen Fabio Coentrao fik rødt kort. Herefter kunne Liverpool ikke true Aston Villa, der sikkert vandt 0-2.
Liverpool kom dog tilbage på sporet allerede i den næste runde hvor man skulle til Manchester for at møde Manchester City. Efter en tæt kamp lykkedes det at hive alle tre point med tilbage til Liverpool på to mål af Steven Gerrard og Tom Huddlestone. Citys mål blev scoret af Bryan Ruiz. Dermed ligger Liverpool nu nummer to, fem point efter Chelsea på førstepladsen.

Det er dog ikke kun i ligaen at Liverpool har haft succes.  Med 2-1 mod AEK Athen sikrede Liverpool sig førstepladsen i Gruppe H, og skal i den første knockoutrunde møde AZ Alkmaar. I den engelske FA Cup har Liverpool også sikret sig videre avancement efter at have slået Birmingham med 4-1, og skal i den kommende runde møde Norwich.

PREMIER LEAGUE (http://i303.photobucket.com/albums/nn134/Ottesen93/1.png)     SPILLERSTATISTIK (http://i303.photobucket.com/albums/nn134/Ottesen93/2.png)     EUROPA LEAGUE GRUPPE H (http://i303.photobucket.com/albums/nn134/Ottesen93/3.png)


Titel: This is our Passion
Oprettet af: The Red 30 Apr 2011, 23:26
[img ]http://i303.photobucket.com/albums/nn134/Ottesen93/Banner3.png[/img]

Basis for succes

Han sad på sit kontor. De mange forskellige papirer foran ham fortalte alle en forskellig historie. Alle var fyldt med statistikker og informationer, som skulle give han bedre mulighed for at gøre hans hold mere stabilt, vise ham sit eget holds svagheder. Det var nu det spidsede til, og de havde tidligere haft problemer. Disse problemer ville han for alt i verdenen undgå i den afgørende del af sæsonen. Han sad og nærstudere et enkelt papir; ”De scorer altid imod os lige efter halvlegen” brummede han for sig selv. Han havde haft det på fornemmelsen, men nu havde statistikken bekræftet det. De havde problemer med at komme ud efter halvleg, og komme op i gear med det samme.

Han gik drømmende over til vinduet. Udenfor var der gråt og trist. Men for ham var verdenen et varmt og fantastisk sted. Han havde fået holdet helt tilbage i toppen, og de spillede fremragende fodbold. Hans familie var faldet godt til i området, og hans sønner var allerede begyndt at snakke om at de håbede at Liverpool ville vinde. De var opvokset under deres farfars påvirkning, så indtil videre havde de holdt med Tottenham, men især den ældste, Charles, som var gammel nok til at have en fornemmelse for det, var allerede meget imponeret af alt det alle de skøre råbte på stadion. Alle de skøre, det var hans betegnelse for The Kop.

Han gik tilbage til skrivebordet og samlede papirerne i en mappe. Han sukkede for sig selv. Så mange ting der kunne forbedres, og så lidt tid. For de fleste andre ville de mange ting nok hovedsageligt være småting, men han sigtede efter perfektion. For at vinde ligaen, skulle alt være perfekt. Han samlede tankerne og smilede for sig selv. Han havde fået opbygget respekt omkring hans person i klubben. Spillerne makkede ret og den sportslige ledelse tog ham altid med på råd, lige som det hele tiden havde været meningen. Han lagde mappen i skuffen, og i det samme som Charles løbende ind i kontoret; ”Far?” spurgte han ivrigt. Jamie så spørgende på ham; ”Til næste kamp ikke? Vil du så ikke spørge Steven Gerrard og du må få hans t-shirt til mig?” spurgte han med et bedende blik; ”Selvfølgelig min dreng” sagde Jamie smilende.


Titel: Sv: This is our Passion
Oprettet af: The Red 30 Apr 2011, 23:43
Farvel og tak!


Dette blev desværre slutningen på min blog indtil videre. Jeg har været tilfreds med det skriftlige niveau i bloggen, og hele historien. Jeg er dog ikke tilfreds med længden af bloggen. Jeg er flyttet i løbet af måneden og har været uden internet i flere perioder, og det har desværre taget en del ting af få styr på alt omkring flytningen. Jeg håber dog at mit bidrag til årets blogkonkurrence er blevet prissat og at nogle har fundet underholdning i at læse min blog. Jeg har fundet det meget spændende at være med i konkurrencen, og syntes at det har været en god oplevelse. Jeg regner ihvertfald med at være med igen næste år, og formentlig levere en længere blog til den tid. Jeg har mine favoritter i konkurrencen, og vil med det samme sige, at min egen blog ikke er en af dem. Jeg vil ikke give råd til hvem der skal stemmes på. Jeg vil i stedet appellere alle til at se bort fra skribenten og holdvalget når man skal finde den der skal have ens stemme; kig udelukkende på bloggen.

Dette var mit farvel til årets blogkonkurrence. Jeg takker alle dem der har læst med og fulgt min blog, og undskylder for at den ikke blev længere. Jeg har endnu ikke besluttet om den fortsætter når afstemningen er slut, det vil tiden vise. Dermed er der kun en ting at sige;

Lad den bedste blog vinde!


Titel: Sv: This is our Passion
Oprettet af: The Red 12 Maj 2011, 22:43
Jeg vil gerne lige sige mange tak til de fire der har stemt på bloggen her som deres favorit, skønt at se at der trods alt er nogen der har nydt min blog nok til, at de har stemt på den. Derudover skal der lyde et stort tillykke til Swizz Catar herfra, som uden tvivl var den rigtige vinder af årets konkurrence!

Jeg kan derudover fortælle, at bloggen ikke kommer til at fortsætte :)


                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010