FmFreaks

Andet => VM 2010 => Emne startet af: Zone 43 08 Jun 2010, 17:37



Titel: USA
Oprettet af: Zone 43 08 Jun 2010, 17:37
[img ]https://michaelbay.com/newsblog/files/USA-flag.jpg[/img]


I 1998 lancerede det amerikanske fodbold forbund, U. S. Soccer Federation, Projekt 2010. Et projekt der skulle gøre det amerikanske landshold til verdensmestre ved VM 2010. Det skulle ske ved at udvikle mange unge talenter til potentiale profiler, såvel på landsholdet, men også på klubholdet.

Projektet er da også i kraftig fremgang, og Bob Bradleys 23 udvalgte er i mine øjne også en tand bedre end det Steve Sampson havde med i Frankrig i 1998, hvor kun seks mand ikke optrådte i den nyoprettede liga, Major League Soccer. Holdet dengang havde dog dengang enkelte profiler, f.eks. Brad Friedel, Eric Wynalda og Claudio Reyna. Holdet bar dog meget prag af, at fodbolden var ny i 'Guds land'. Dengang tabte man i øvrigt alle tre gruppespilskampe, man mødte Tyskland, Iran og Jugoslavien, som det jo hed dengang.

Ved sidste års Confederations Cup fik vi et meget god billed på, hvad USA har udviklet sig til. 16 mand optrådte ved den lejlighed ude i Europa, en enkelt i Mexico, mens seks mand var at finde i MLS. I Confederations Cup gjorde man et rigtig godt indtryk, hvor man bl.a. stoppede Spaniens ellers lange sejrsstime, og man endte med at tage sølv, efter et 2-3 nederlag til Brasilien.

Holdet minder, i mine øjne, en del om Danmark. Man lever meget på kollektivet, plus man har mange der tjener til føden i udlandet, og niveau mæssigt vil jeg mene, det er rimelig lige spiller for spiller. En ting man bør bide mærke i, er, at kun syv mand af de 23 udtagne har deltaget i en tidligere VM-slutrunde - en kæmpe udskiftning, der er sket efter Bruce Arena stoppede efter VM-slutrunden 2006, i Tyskland.

Og det synes jeg, man kan se truppen præges lidt af. Specialt i offensiven har Bradley har overrasket lidt med, ved at udtage tre mand, der tilsammen har optrådt ni gange. Man kunne sagtens have fundet plads til en mere rutineret herre her, enten Eddie Johnson eller Conor Casey. Der udover kunne det sagtens forsvares, at udtage Sacha Kljestan istedet for Benny Feilhaber, samt udtage Jimmy Conrad på bekostning af Clarence Goodson.
Charlie Davies havde været selvskrevet til truppen, hvis det var fordi, han ifm den sidste kvalifikationskamp, hjemme mod Costa Rica, kom alvorligt til skade i et trafikuheld

USA er havnet i gruppe C, sammen med England, Slovenien og Algeriet. Man bør være gode nok til, at komme videre herfra sammen med England. Andet vil overraske mig meget. I 1/8-delsfinalen vil man sandsynligvis enten møde Tyskland eller Serbien, og det vil nok betyde, at man må tage hjem herefter. Ghana eller Australien bør man kunne slå ud, såfremt dette scenarie skulle ske. 1/8-delsfinalen er dog alt i alt det nok bedste bud på, hvor langt USA kan komme.

Kampprogrammet:
12/6 v. England. 20.30, vises på TV2.
18/6 v. Slovenien. 16.00, vises på Canal 9.
23/6 v Algeriet. 16.00, vises på TV2.

Truppen:
Målmænd: Brad Guzan (16/0), Marcus Hahnemann (9/0), Tim Howard (49/0).

Forsvar: Jonathan Bornstein (30/2), Carlos Bocanegra, anfører (77/12), Steve Cherundolo (58/2), Jay DeMerit (17/0), Clarence Goodson (12/2), Oguchi Onyewu (52/5), Jonathan Spector (24/0)

Midtbane: DaMarcus Beasley (91/17), Michael Bradley (41/7), Ricardo Clark (27/2), Clint Dempsey (60/17), Landon Donovan (121/42), Maurice Edu (13/1), Benny Feilhaber (31/2), Stuart Holden (13/2), José Francisco Torres (9/0)

Angreb: Jozy Altidore (24/8), Edson Buddle (2/0), Robbie Findley (4/0), Herculez Gomez. (3/1)

Man kan sagtens argumentere for Clint Dempsey burde være blandt de tre profiler.
Oguchi Onyewu og Michael Bradley bør man holde et godt øje med.
En potential start-11, formation: 4-2-3-1. Fra venstre mod højre.
Howard; Bocanegra, DeMerit, Onyewu, Spector; Bradley, Edu; Dempsey, Donovan, Holden, Altidore


Titel: Sv: USA
Oprettet af: Zone 43 12 Jun 2010, 20:25
Altidore klar - og med fra start, jo tak!

Howard
Cherundolo - DeMerit - Onyewu - Bocanegra
Bradley - Clark
Donovan      Dempsey
Altidore - Findley

Håber vi vinder, tipper en stille og rolig 2-1 sejr. :-D


Titel: Sv: USA
Oprettet af: Zone 43 12 Jun 2010, 22:28
Dejligt resultat, måske ikke fair - men hey, det tæller sgu altsammen. Tim Howard imponerer mig gang på gang, han er virkelig klasse, på både klub- og landshold. Han kan blive en af slutrundens MVP, ingen tvivl om det.

Ros til hele holdet, de kæmper virkelig for det.


Titel: Sv: USA
Oprettet af: Newton Heath 12 Jun 2010, 22:33
Flot kamp af amerikanerne, der blev fightet for alle pengene.

Flot holdindsats, og tror sku sagtens at i kan komme videre fra gruppespillet. Nu kender jeg ikke styrken på Algeriet og Slovenien, men tror at USA kan spille sig videre fra den her gruppe, hvis de leverer samme indsats mod de to øvrige hold.


Titel: Sv: USA
Oprettet af: Zone 43 18 Jun 2010, 18:01
Endnu en uafgjort, denne gang noget ufortjent udfra den sidste time, jeg fik set pga arbejde. Jeg frygtede en gentagelse af VM06. Dejligt Donovan og Bradley fik ændret på dette. Bare noget røv, det sidste mål blev fejlagtigt underkendt. :(

Vi står i en situtation, som både kan ende med, at blive en dreng eller pige, alt efter England - Algeriet i aften. Den kamp vinder England sandsynligvis, og derfor må vi også sætte lid til, de også slår Slovenien, mens vi selv slår Algeriet i den sidste runde.

Jeg glæder mig allerede nu, som en gal, til kampen på onsdag mod Algeriet!


Titel: Sv: USA
Oprettet af: N17 18 Jun 2010, 18:13
Hvorfor er det du skriver VI?


Titel: Sv: USA
Oprettet af: Zone 43 18 Jun 2010, 18:22
Fordi jeg holder med dem, sammen med Danmark, ved slutrunden. :-)


Titel: Sv: USA
Oprettet af: N17 18 Jun 2010, 18:29
Hehe okay, men virker stadig, for mig, mærkeligt at skrive VI om et andet land end Danmark :)
Jeg holder også med Italien, men tror aldrig jeg kommer til at skrive VI :)


Titel: Sv: USA
Oprettet af: Zone 43 23 Jun 2010, 18:13
Project 2010 lever stadig!
Fuldt fortjent sejr i dag, bedømt udfra anden halvleg, som var det eneste, jeg fik set i dag pga arbejde. Bare ærgeligt det skal ske med hjertet uden på trøjen, den slags holder jeg sgu ikke til. :-|

Der er to ting, som Bradley skal arbejde med frem til næste opgør.
1) Skudtræning.
2) Få forsvarskæden længere frem på banen.

Som skrevet i præsentationen, er Ghana og Australien fortsat de hold, jeg helst ser, vi møder i 1/8-delsfinalen. Tysklands offensiv og Serbiens defensiv vil være for stor en mundfuld, kunne jeg sagtens forestille mig. Men alt i alt ser det ganske lovende ud for USA ved slutrunden. O0


Titel: Sv: USA
Oprettet af: ItaliensLarsen 23 Jun 2010, 18:16
Citat af: Zone 43 23 Jun 2010, 18:13
Der er to ting, som Bradley skal arbejde med frem til næste opgør.
1) Skudtræning.
2) Få forsvarskæden længere frem på banen.



Tror sku ikke, at man til træning ved en VM slutrunde, laver skudtræning. :-)


Titel: Sv: USA
Oprettet af: GHERTESTEAS 23 Jun 2010, 18:18
Citat af: ItaliensLarsen 23 Jun 2010, 18:16
Tror sku ikke, at man til træning ved en VM slutrunde, laver skudtræning. :-)


Mon ikke det bare er en anden måde at skrive på, at Zone mener at de ikke er skarpe nok? ;)

Så kan man jo godt fokusere træningen lidt mere på nogen spark på kassen, evt fra svære vinkler :)

EDIT: Er meget beæret over din signatur, Signe 43 :D


Titel: Sv: USA
Oprettet af: Zone 43 23 Jun 2010, 18:22
Citat af: ItaliensLarsen 23 Jun 2010, 18:16
Tror sku ikke, at man til træning ved en VM slutrunde, laver skudtræning. :-)


Det kan de blive nød til. De har haft mange chancer, men ikke lavet mange mål, hvilket også skal ses i lyset af, at afslutninger ikke har haft klasse over sig. Det var ved at koste en plads i 1/8-delsfinalen, så det er helt sikkert noget, de ikke skal ignorerer i lejren.


Titel: Sv: USA
Oprettet af: BIG Bauke Mollema 23 Jun 2010, 18:51
Som England-fan, bliver jeg sgu nok nød til at sige tillykke til Zone, med førstepladsen. :T


Titel: Sv: USA
Oprettet af: Zone 43 23 Jun 2010, 22:22
Jo tak, Jakob. :-)

http://ekstrabladet.dk/nationen/article1367686.ece
Min holdning bliver meget godt beskrevet på de få linier her, som jeg også skrev tidligere i aftes.

Ghana i 1/8-delsfinalen, chancerne synes umiddelbart ganske fine for videre avanchement(staves) til kvartfinalen. Dejligt.


Titel: Sv: USA
Oprettet af: Zone 43 26 Jun 2010, 20:10
Ikke mange minutter til hævnen fra VM-slutrunden i 2006, skal begynde! >:D

Ikke mange overraskelser i dagens start-11, jeg savner dog en Onyewu i start-11, gerne på bekostning af Bornstein. Ellers synes jeg, det ser gerne udemærket ud, og det er vel noget nær det stærkeste, der kan stilles op.

Howard
Cherundolo - DeMerit - Bocanegra - Bornstein
Donovan - Clark - Bradley - Dempsey
Findley - Altidore

Tipper en stille og rolig 2-0 sejr. Altidore og Donovan med målene.


Titel: Sv: USA
Oprettet af: Zone 43 27 Jun 2010, 00:32
Så stoppede festen desværre i aftes. Yes, we can-mentaliteten, som er tegnekendet for holdet, kunne jeg ikke helt få øje på, som man så det imod Algeriet.

Som påpeget efter Algeriet-kampen, blev det de to faktorer, skæbnen for, at vi ikke gik videre. (Midter)forsvaret havde ikke nogen specialt overbevisende kamp, og samtidig, som jeg har påpeget mange gange efterhånden, er det bare ikke godt nok, at udtage tre angribere, der før slutrunden, tilsammen havde optrådt ni gange på landsholdet. Havde der været 2-3 angribere, med masser af landsholdsrutine med i truppen, er det utænkeligt, det i såfald kunne være gået anderledes, og vi derfor muligvis havde vundet i aftes.

VM-slutrunden i Brasilien om fire år, vil der sandsynligvis være en masse gengangere, fra Bradleys udtagne trup.
Tim Howard, Marcus Hahnemann, Carlos Bocanegra, Steve Cherundolo, Jay DeMerit er nok alle stoppet til den tid, mens Oguchi Onewyu, Clarence Goodson, DaMarcus Beasley, Landon Donovan, Herculez Gomes og Edson Buddle kan være det. Tabene af Howard og Bocanegra kan sagtens gøre ondt, ligesom et tab af Donovan vil være det.


                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010