FmFreaks

Andet => Fodbold => Emne startet af: N17 17 Jul 2009, 22:28



Titel: [2. runde]Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: N17 17 Jul 2009, 22:28
[img ]http://i27.tinypic.com/2exsy2a.png[/img]


Sidste sæson lavede jeg en gennemgang af guldkampen. Det blev til masser af diskussion, hvor der var for og imod, og for det meste blev diskussionerne holdt på et plan, hvor alle kunne være med uden at føle sig svinet til. Det var en fryd at følge, selvom der var flere gange, hvor jeg måtte se i øjnene, at folk ikke var enige med mig.

Jeg vil igen til denne sæson lave en gennemgang, men jeg vil dog vente med det til alle handler er på plads, derfor vil der først komme en ordentlig gennemgang, når vi når til 1. september. Men indtil da vil jeg komme med mit bud på hvor de enkelte hold skal forstærke sig for at være med i topkampen eller hvor de skal forstærkes i bundkampen. Der vil der ikke være lagt så meget vægt på de enkelte spillere. Jeg vil formentlig komme med mit bud på profilerne, selvom der selvfølgelig kan komme exceptionelle indkøb, hvor man bare tænker ”han bliver SAS-ligaens største profil”. Kommer disse indkøb, så vil jeg sætte mig ned og kigge spilleren efter i sømmene.

Til at starte med skal vi dog lige have styr på de første seks. Det bliver top og bund. Der er ingen tvivl om, at FCK, Brøndby, OB, AaB og FC Midtjylland er de fem af de seks i toppen, men hvem skal med som det sjette bud på en placering i den bedste halvdel. Hvem skal med her?

Jeg vil komme med mit bud, når jeg gennemgår de enkelte hold. Her vil mit bud på en placering fra 1-12 komme. Håber meget, at I tager godt imod denne tråd, hvor jeg vil give mit bud og I er meget velkommen til at give jeres bud.

Første klubgennemgang vil komme lige om ti minutter, indtil da, kom med dit bud på det sjette hold. Skal det være Randers, AGF eller FC Nordsjælland??


Oversigt
FC København (http://www.fmfreaks.dk/index.php?topic=22041.msg724505#msg724505)
Hold øje med: Aílton/Santín
Bud på placering: 1
FC Nordsjælland (http://www.fmfreaks.dk/index.php?topic=22041.msg724569#msg724569)
Hold øje med: Stephan Petersen
Bud på placering: 7
FC Midtjylland (http://www.fmfreaks.dk/index.php?topic=22041.msg724697#msg724697)
Hold øje med: Jesper Juelsgård
Bud på placering: 4
Esbjerg fB (http://www.fmfreaks.dk/index.php?topic=22041.msg724849#msg724849)
Hold øje med: Peter Nymann
Bud på placering: 9
SønderjydskE (http://www.fmfreaks.dk/index.php?topic=22041.msg725079;topicseen#msg725079)
Hold øje med: Michael Stryger
Bud på placering: 12
Randers FC (http://www.fmfreaks.dk/index.php?topic=22041.msg725193;topicseen#msg725193)
Hold øje med: Kasper Lorentzen
Bud på placering: 6
HB Køge (http://www.fmfreaks.dk/index.php?topic=22041.msg725216;topicseen#msg725216)
Hold øje med: Lasse Kronborg
Bud på placering: 10
Silkeborg IF (http://www.fmfreaks.dk/index.php?topic=22041.msg725225;topicseen#msg725225)
Hold øje med: Martin Svensson
Bud på placering: 11
Brøndby IF (http://www.fmfreaks.dk/index.php?topic=22041.msg725271#msg725271)
Hold øje med: Ousman Jallow
Bud på placering: 3
OB (http://www.fmfreaks.dk/index.php?topic=22041.msg725301;topicseen#msg725301)
Hold øje med: Peter Utaka
Bud på placering: 2
AGF (http://www.fmfreaks.dk/index.php?topic=22041.msg725841#msg725841)
Hold øje med: Michael Lumb
Bud på placering: 8
AaB (http://www.fmfreaks.dk/index.php?topic=22041.msg727932;topicseen#msg727932)
Hold øje med: Louay Chanko
Bud på placering: 5

Kampe
2. runde (http://www.fmfreaks.dk/index.php?topic=22041.msg728411;topicseen#msg728411)


Titel: Sv: Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: Pepe 17 Jul 2009, 22:32
Lyder super, JS! Jeg læser selvfølgelig med her :)

Mht det sjette hold vil jeg sætte mine penge på Randers. De har de seneste sæsoner vist gode takter, og de har en spændende trup. Specielt deres offensiv med spillere som Tidiane Sane og Bédi Buval.
AGF tror jeg egentlig også på. De viste jo gode takter i slutningen af den netop afsluttede sæson, og nu da Erik Rasmussen for alvor har fundet truppen, tror jeg også godt, at de kan overraske :)


Titel: Sv: Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: plutonium 17 Jul 2009, 22:34
Nu kom Pepe mig så i forkøbet :cr:

Men er meget enig med ham. Randers er mit umiddelbare valg, selvom AGF godt kunne komme på tale, da jeg tror de går en god sæson i møde


Titel: Sv: Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: Altid FCK 17 Jul 2009, 22:35
Jeg vil også læse med. Iøvrigt tror jeg det sidste hold i toppen bliver Randers :)


Titel: Sv: Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: Marc2705 17 Jul 2009, 22:40
udentvivl, Randers FC! de har en super stærk trup i år!


Titel: Sv: Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: Altid FCK 17 Jul 2009, 22:42
Det var der vist en bred enighed om at Randers kommer i top 6 O0


Titel: Sv: Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: Blackstone 17 Jul 2009, 22:43
Jeg håber og tror på AGF og det bliver jeg også nødt til, da jeg holder med dem, men de har vidst ikke haft den bedste optakt desværre...

Vh.Blackstone


Titel: Sv: Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: Don AA 17 Jul 2009, 22:45
Tror også det bliver en kamp mellem Randers og AGF, men bare for at skille mig ud vil jeg sige AGF  :) En begrundelse for det er blandt andet, at hvad jeg ved har de fået styr på deres skader, en Dioh Williams synes jeg er utrolig spændene angriber og kan han undgå skader, kan han være med til at føre AGF til en god sæson.


Titel: Sv: Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: BIG Bauke Mollema 17 Jul 2009, 22:47
Jeg siger også Randers :)


Titel: Sv: Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: N17 17 Jul 2009, 22:54
Vi holder på Randers indtil videre, men hvis transfervinduet udvikler sig heftigt, så kan det tages op til evaluering. Er nu klar med første hold i gennemgangen inden sæsonstart. Vi ligger ud med FC København, mens jeg vil prøve at få FC Nordsjælland klar inden åbningskampen i morgen


Titel: Sv: Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: BIG Bauke Mollema 17 Jul 2009, 22:55
Det lyder godt :)


Titel: Sv: Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: N17 17 Jul 2009, 22:56
[img ]http://i31.tinypic.com/k2lfsn.png[/img]
Som en start på min gennemgang ligger vi ud med de forsvarende mestre FC København, der åbner sæsonen på Farum Park mod drengene fra FC Nordsjælland.

Udeholdet går ind til kampen med forventninger om alle tre point, når de skal sætte gang i titelforsvaret.

Inden sæsonstart må jeg da også indrømme, at jeg ser holdet som det klart stærkeste i den danske SAS-Liga og så med Brøndby og OB efter sig. Brøndby skal dog et gear op, hvis de vil være med i kampen om titlen. Men på papiret er Vestegnens trup god.

De forsvarende mestre er stærkest på mange pladser før den nye sæson og kun holdets egne fejl ser ud til at kunne forhindre endnu en titel.

Lad os gennemgå FC København

[img ]http://i25.tinypic.com/e824cl.png[/img]
FCK råder over to af de bedste målmænd i SAS-Ligaen. Både Johan Wiland og Jesper Christiansen ville kunne gå ind på stort set ethvert andet hold i SAS-Ligaen. Derfor må de her regnes som meget stærke og selv karantæner til en af de to ville ikke svække holdet.

[img ]http://i32.tinypic.com/bf5bx2.png[/img]
I forsvaret har FC København også gode kort på hånden. På højrebacken er holdet dækket ind med William Kvist og så ligaens bedste højreback Zdenek Pospech. Derfor er der ikke meget at udsætte 
på den plads.

I modsatte side er holdet også godt besat. Som reserve har man den efterhånden aldrende Niclas Jensen, mens en af ligaens bedste indtager den fast. Svenske Oscar Wendt forlængede i sommer sin kontrakt og er nu bundet til mesterklubben flere sæsoner frem - et scoop for klubben, men jeg tror ikke på han bliver kontrakten ud. Niclas må forventes kun at få sporadiske optrædener i tilfælde af karantæne eller skader til Wendt.

I midterforsvaret har Ståle flere muligheder for at stille op på forskellige måder. Fem mand kæmper om de to pladser. Mikael Antonsson og Peter Larsson har i træningskampene set ud til, at det er dem der skal danne par. Et stærkt forsvar, hvor begge spillere kan spille bold. Derudover råder holdet over gennemrutinerede Ulrik Laursen, stortalentet Mathias "Zanka" Jørgensen og uprøvede Jacob Albrechtsen.

[img ]http://i25.tinypic.com/jt5ic0.png[/img]
FC København har en ekstrem stærk midtbane. Den nyudnævnte anfører Hjalte Bo Nørregaard skal gå forrest i bestræbelserne på at erobre midtbanen i kampene. Hjalte arbejder 100% gennem kampene - og virker derfor som et godt valg til ny kaptajn. Ved siden af ham er der flere muligheder. Atiba Hutchinson, Thomas Kristensen og William Kvist er alle muligheder ved siden af Hjalte. Her kan Ståle ændre alt efter hvem FC København skal møde.

På kanterne er der også flere muligheder. En Jesper Grønkjær vil uden sammenligning være SAS-ligaens bedste kantspiller, hvis han vel og mærke kan holde sig skadesfri. En anden spiller, der, hvis han rammer formen, kan blive en markant spiller er Libor Sionko. Den tjekkiske kantspiller har været ramt af formdyk og skader, men er blandt de bedste, hvis han får tilliden.

William Kvist har også indtaget en kant og gjort det fint og det samme gælde Atiba Hutchinson, der efterhånden findes oftere på kanten end på den centrale midtbane. Udover de nævnte er der også en ung Thomas Delaney, der dog ikke kan forventes at få mange spilleminutter.

[img ]http://i29.tinypic.com/6ocuhl.png[/img]
Det bedste besatte angreb i SAS-Ligaen. Der er ingen tvivl om, at der ikke er mange, der kan levere det samme potentiale som FCK i den forreste kæde. Alt vidner om utrolig klasse fremme, når man kan tillade sig at holde Morten Nordstrand på bænken, og det tiltrods for, at han endte som en delt topscorer Dame N'Doye, som er den anden mand på bænken, er en lidt ukendt størrelse. Han slog ikke igennem i sin første sæson, men blev også kastet ind på flere forskellige pladser, derfor er der stadig meget tilbage at ønske fra Dame.

Duoen i angrebet er brasiliansk, og der er vidst ikke mange der kan levere den samme klasse som FCK har i frontduoen. Uforudsigelighed, snævre driblinger og geniale afleveringer er nogle af de ting man kan hæfte på Aílton og Cesàr Santìn. Dog har de det med at brænde lidt for store chancer, bliver de først sparket ind, så er her to bud på en topscorerpris.

[img ]http://i30.tinypic.com/254wz2h.png[/img]
Den iltre nordmand har været genstand for megen kritik, men han har resultaterne med sig. Han har troen på sine spillere, hvilket resulterede i en opblomstring sf Aílton i sidste sæson. Stor cadeau til Ståle Solbakken.

[img ]http://i31.tinypic.com/2vagxmo.png[/img]
FC København har endnu ikke lavet nogle indkøb - og det er nok tvivlsomt om der overhovedet kommer nogen. Et indkøb kan dog komme på tale, hvis FC København vælger at sælge deres canadiske boldkunstner Atiba Hutchinson.

[img ]http://i30.tinypic.com/m9t9ac.png[/img]
Jeg tror at det bliver den brasilianske angrebsduo man skal holde et ekstra øje på. De er begge udhvilet og klar til den nye sæson og jeg tror at begge ender +10 i sæsonen. Måske ender én af dem med +20 som den første angriber længe.

Mit bud på en placering
1

Edit: Glemte Martin Vingaard, som i særdeleshed er en spiller, som jeg tror på i år. Jeg tror virkelig på, at han i denne sæson kan overraske de fleste - og måske endda erobre en stamplads.


Titel: Sv: Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: DavidMadsen 17 Jul 2009, 22:57
Jeg mener forresten at Esbjerg er bedre end Nordsjælland, når de nu har Ove Pedersen i managersædet. IMO bør det være Esbjerg der er det sidste top 6 hold. :)


Titel: Sv: Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: Altid FCK 17 Jul 2009, 22:58
Bare lige for at rette dig er Nordsjælland på hjemmebane i første kamp :)


Titel: Sv: Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: N17 17 Jul 2009, 23:01
Dammit... Tak Altid FCK, men det ændrer ikke på min gennemgang :))
Men tak ;))


Titel: Sv: Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: plutonium 17 Jul 2009, 23:02
Hvis det bare bliver halvt så godt som sidste års version af gennemgangen, så ser jeg SINDSYGT meget frem til det O0

Det var en kanon debat der blev grundlagt af dine gennemgange ;)


EDIT

Nu lavede du jo så denne update før jeg fik trykket send :cr:

Det ser godt ud, og jeg er enig! Dog mangler du lige Vingaard i din gennemgang, men det er en detalje :P

Laver du ikke dit pointsystem ligesom sidste år, hvor du sammenligner trupperne plads for plads?


Titel: Sv: Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: Altid FCK 17 Jul 2009, 23:03
Citat af: John Spurs 17 Jul 2009, 23:01
Dammit... Tak Altid FCK, men det ændrer ikke på min gennemgang :))
Men tak ;))


Det var så lidt :) og det var ikke for at være negativ jeg skrev det


Titel: Sv: Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: N17 17 Jul 2009, 23:05
Citat af: plutonium 17 Jul 2009, 23:02
Hvis det bare bliver halvt så godt som sidste års version af gennemgangen, så ser jeg SINDSYGT meget frem til det O0

Det var en kanon debat der blev grundlagt af dine gennemgange ;)


Skal gøre et forsøg - og håber da klart, at det kan skabe debat ligesom sidste år :)

Citat:
EDIT

Nu lavede du jo så denne update før jeg fik trykket send :cr:

Det ser godt ud, og jeg er enig! Dog mangler du lige Vingaard i din gennemgang, men det er en detalje :P

Laver du ikke dit pointsystem ligesom sidste år, hvor du sammenligner trupperne plads for plads?


Doh! Vidste der var en jeg havde glemt, men kunne ikke lige se hvem det var - og da jeg så kom i tanke om en, så var det Thomas Delaney. Nåå, men håber da ikke det betyder det store, selvom Vingaard er en jeg tror på i denne sæson. Jeg tror, at han kan komme til at betyde ufatteligt meget for FCK, men det er dog langt fra sikkert.

Og jo, laver pointsystem igen - laver det bare med top seks og bund seks. Og det kan meget vel ændre på hvordan mit bud er. Men nu er det her mit bud på det som hold - og så laver jeg det andet EFTER transfervinduet er lukket :)


Titel: Sv: Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: Szczesny 17 Jul 2009, 23:08
Jeg er sådan set enig langt hen ad vejen. FCKs svaghed er backsne, hvor der ikke er back-up. Derudover har de dog klart den stærkeste trup.

FCKs udfordringer bliver at holde på truppen indtil 1. september, samt Europa.


Titel: Sv: Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: plutonium 17 Jul 2009, 23:09
Citat af: John Spurs 17 Jul 2009, 23:05
Skal gøre et forsøg - og håber da klart, at det kan skabe debat ligesom sidste år :)


Doh! Vidste der var en jeg havde glemt, men kunne ikke lige se hvem det var - og da jeg så kom i tanke om en, så var det Thomas Delaney. Nåå, men håber da ikke det betyder det store, selvom Vingaard er en jeg tror på i denne sæson. Jeg tror, at han kan komme til at betyde ufatteligt meget for FCK, men det er dog langt fra sikkert.

Og jo, laver pointsystem igen - laver det bare med top seks og bund seks. Og det kan meget vel ændre på hvordan mit bud er. Men nu er det her mit bud på det som hold - og så laver jeg det andet EFTER transfervinduet er lukket :)


Lyder fantastisk! :P

Var helt vild med din gennemgang sidst, nemlig!

Angående Vingaard, så er jeg enig. Hvis han får chancen KAN han blive en bærende spiller for os, tror jeg. Ryger Hutchinson, så vil jeg faktisk mene at Vingaard er en genial afløser, da han er farligere på langskud, har den samme indstilling til at arbejde (knokler til han segner). Dog er han ikke lige så påpasselig defensiv som Atiba, men til gengæld ser jeg ham som en bedre spiller offensivt, også idet han NATURLIGT kan begå sig på kanterne såvel som i midten, hvor Hutch er langt bedre centralt end han er på fløjene. Men Vingaard skal have tilliden, ellers tror jeg ikke vi får det optimale ud af ham!

(ser frem til næste klubgennemgang O0)


Titel: Sv: Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: Mikkellas 17 Jul 2009, 23:10
Rigtig god gennemgang af FC København, og jeg er meget enig med dig i den.
Citat af: StormQ 17 Jul 2009, 23:08
Jeg er sådan set enig langt hen ad vejen. FCKs svaghed er backsne, hvor der ikke er back-up. Derudover har de dog klart den stærkeste trup.

FCKs udfordringer bliver at holde på truppen indtil 1. september, samt Europa.


Svagest på backerne? Pospech, Kvist, Wendt og Jensen? Det er nok det stærkeste i SAS Ligaen. Tre landsholdsspillere og en enkelt tidligere landsholdsspiller kan da ikke være svagt i mine øjne. :)


Titel: Sv: [FCK]Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: Pepe 17 Jul 2009, 23:12
Fantastisk læsning, JS! Glæder mig til dit pointsystem, og jeg tror, at det her bliver en fantastisk tråd, der vil skabe en masse debat :)


Titel: Sv: Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: plutonium 17 Jul 2009, 23:13
Citat af: Mikkellas 17 Jul 2009, 23:10
Rigtig god gennemgang af FC København, og jeg er meget enig med dig i den.

Svagest på backerne? Pospech, Kvist, Wendt og Jensen? Det er nok det stærkeste i SAS Ligaen. Tre landsholdsspillere og en enkelt tidligere landsholdsspiller kan da ikke være svagt i mine øjne. :)



Her må jeg erklære mig enig med Stormen. Selvom vi OGSÅ er stærkt dækket ind dér, så er det stadig det sted vi helst bør investerer i back-ups. Niclas har kun kontrakt et halvt år endnu, og vi kan nok uden problemer hente en spiller med samme niveau og nyere dåbsattest. Niclas har gjort det fint som indhopper, men i længere pause vil jeg hellere have en anden!

Kvist vil ikke spille højre back, så under alle omstændigheder ville en back-up der gøre godt!

Vi er godt besat, men set over hele vores trup er det der, vi er MEST sårbare


Titel: Sv: Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: Mikkellas 17 Jul 2009, 23:14
Citat af: plutonium 17 Jul 2009, 23:13
Her må jeg erklære mig enig med Stormen. Selvom vi OGSÅ er stærkt dækket ind dér, så er det stadig det sted vi helst bør investerer i back-ups. Niclas har kun kontrakt et halvt år endnu, og vi kan nok uden problemer hente en spiller med samme niveau og nyere dåbsattest. Niclas har gjort det fint som indhopper, men i længere pause vil jeg hellere have en anden!

Kvist vil ikke spille højre back, så under alle omstændigheder ville en back-up der gøre godt!

Vi er godt besat, men set over hele vores trup er det der, vi er MEST sårbare


Jeg mener ikke, at der er behov for en backup til Pospech, når vi har Kvist, der godt kan spille der i korte perioder. Og det er især fordi, at vi har så mange gode midtbanespillere, og så tror jeg altså hellere, at han vil spille højre back end at sidde på bænken.


Titel: Sv: [FCK]Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: Altid FCK 17 Jul 2009, 23:15
Når man kigger på vores hold synes jeg det ser rigtig stærkt ud. Faktisk helt skræmmende :)


Titel: Sv: Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: Szczesny 17 Jul 2009, 23:16
Citat af: Mikkellas 17 Jul 2009, 23:10
Rigtig god gennemgang af FC København, og jeg er meget enig med dig i den.

Svagest på backerne? Pospech, Kvist, Wendt og Jensen? Det er nok det stærkeste i SAS Ligaen. Tre landsholdsspillere og en enkelt tidligere landsholdsspiller kan da ikke være svagt i mine øjne. :)



Jeg skriver "Hvor der ikke er back-up." Sæt du Niclas Jensen ind fra start i bare 3 kampe, og så er han løbet over ende. Han er fortrinlig i ny og næ, mod en moderat modstander. Og al ære og respekt til manden, for det stykke arbejde han har leveret for klubben og den måde han takler sin bænkplads på, men han har altså ikke rigtig npget at byde ind med, skulle vi spille europæisk, eller topkamp i ligaen.

Og ja Kvist kan tage backen, men...


Titel: Sv: [FCK]Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: DavidMadsen 17 Jul 2009, 23:17
Forresten, er Albrechtsen ikke blevet udlejet, eller solgt? Det mener jeg bare..
Ellers en fremragende gennemgang. Jeg glæder mig nu mere til stortset alle andre hold end FCK. Jeg ser også frem til dit pointsystem ligesom sidste år. KIU, JS.


Titel: Sv: [FCK]Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: Don AA 17 Jul 2009, 23:24
Rigtig god gennemgang af FCK, synes måske du overdriver med Wendt forlængelse, som kun var et år frem, altså til 2011, men det er jo bare en lille detalje, i en ellers fin gennemgang.

Derudover enig med Mikkellas i Kvist er en god backup til Pospech, det med at han ikke vil spille der, tror jeg blæst op til mere end det er, er sikkert på at Kvist ikke er noget imod at spille højre back, hvis han skal.


Titel: Sv: [FCK]Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: fc-hansen 17 Jul 2009, 23:25
rigtig god første gennemgang her!

Dejligt også at du som brøndbyfan ser tingene i øjnene, og indrømmer, at der skal strammes lidt op, hvis visionerne om DM guld og europæisk succes skal realiseres ;)

Men super start :)


Titel: Sv: [FCK]Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: N17 17 Jul 2009, 23:29
Jeg mener at FCK skal hente en reserve for Wendt, men man behøver ikke gøre dette lige nu, da man til nød kan sætte Pospech eller Kvist på venstreback og den anden modsat, hvis man virkelig skulle se Niclas Jensen som et problem. Jeg er dog enig i, at det ikke ville holde med ham i en topkamp eller mod de bedre hold i Europa.
Citat af: fc-hansen 17 Jul 2009, 23:25
rigtig god første gennemgang her!

Dejligt også at du som brøndbyfan ser tingene i øjnene, og indrømmer, at der skal strammes lidt op, hvis visionerne om DM guld og europæisk succes skal realiseres ;)


Jeg ser ikke problemerne ligeså store som mange andre Brøndby fans, men der er ingen tvivl om, at der skal skrues op for tempoet og for idéerne i angrebsspillet. Jeg tilskriver dog ikke kun Kent Nielsen dette, da der efterhånden er specialtrænere til alle dele, når man er oppe på dette niveau. Skal dog ikke sige, om det også er tilfældet i Brøndby.



Titel: Sv: [FCK]Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: N17 18 Jul 2009, 00:03
[img ]http://i32.tinypic.com/zskg2c.png[/img]
På egen bane sparker FC Nordsjælland årets SAS-liga i gang. Og der er ingen tvivl om, at FC Nordsjælland har noget større forhåbninger til denne sæson, så man kan undgå at være med i kampen om nedrykning.

FC Nordsjælland er et hold, som jeg ofte nyder at se, da det er et hold der gerne vil frem over banen. Det gør dog også, at holdet indimellem er meget sårbare bagude, da holdet ofte består af mange små og hurtige teknikere - også på de to backer. Det har sin charme, men også problemer indimellem.

Lad os gennemgå FC Nordsjælland

[img ]http://i26.tinypic.com/j9n37k.png[/img]
I sidste sæson hentede FC Nordsjælland den serbiske målmand Nenad Novakovic tilbage til Danmark, efter denne havde haft et mindre succesfuld udenlandsophold. Under sin korte tid i Danmark nåede Nenad at imponere hos Køge inden turen gik til OB, hvor han dog ikke var længe inden turen gik til Italien.

Som reservekeeper har holdet Jesper Hansen, der gjorde det okay som førstemålmand, men som dog ikke er god nok til at være fast endnu. Sidst har de tredjemålmanden David Jensen, der tidligere har været rygtet til flere klubber rundt om i Europa.

[img ]http://i29.tinypic.com/2hdpldh.png[/img]
FC Nordsjælland er gode til at hente talenter i andre klubber som ikke rigtig er slået igennem. Det har klubben også gjort i forsvaret, hvor højrebacken er den tidligere Brøndby spiller Henrik Kildentoft, der aldrig for alvor slog igennem i Vestegnsklubben, men nu er anfører i FC Nordsjælland og han gør det godt. Der var tidligere god backup for Kildentoft, da man havde Simon Richter, men han er ude i lang tid endnu med en korsbåndsskade. Derfor har klubben nu kun unge Daniel Jensen til at vikariere på backen for Henrik.

På den anden back er også en tidligere Brøndby spiller. Han slog dog lidt mere i gennem på Vestegnen, men tog tidligt turen til Tyskland og Berlin. Der blev han ramt hårdt af skader og slog aldrig rigtigt igennem, selvom der tidligt var tegning til det. Derfor er han nu at finde i FC Nordsjælland, hvor han mere eller mindre spiller fast. Holdet mangler desværre en backup for Cagara, når han er skadet eller ude med karantæne.

I midterforsvaret er FC Nordsjælland bedre dækket ind. Her råder man over fem spillere, mens også Henrik Kildentoft kan spille her. Fra start forventer jeg, at det bliver Johnny Lundberg og Benjamin Kibebe der spiller, hvis de vel og mærke er helt klar. Ellers har holdet dygtige backups i Michael Parkhurst, Daniel Jensen og Christian ”Krølle” Nielsen.

[img ]http://i31.tinypic.com/55fhol.png[/img]
På midtbanen findes nogle meget spændende spillere hos FC Nordsjælland. Der er et par meget unge drenge blandt - og det skal blive meget spændende at følge dem i den nye sæson, hvis de vel og mærke får spilletid. Det kan måske blive begrænset hvad de får, men er sikker på, at vi i løbet af sæsonen nok skal se dem på banen, da FC Nordsjælland er kendt for godt talentarbejde og give dem chancen i kamp. Det drejer sig om Phillip Rasmussen, Mark Gundelach og ikke mindst Andreas Laudrup. Sidstnævnte vil formentlig være den der er tættest på holdet.

Ellers består midtbanen af de rutinerede Nicolai Stokholm, Morten Karlsen og Patrice Bernier, der skal være spillerne som giver ro til de unge spillere omkring sig, og som dækker af, når de unge teknikere skal have lov at udfolde sig offensivt.

De tekniske spillere har altid været et kendetegn hos FC Nordsjælland og der skal nok blive plads til disse spillere i denne sæson. På midtbanen har FCN de tekniske Stephan Petersen, Jonathan Richter og Søren Christensen, der alle må forventes at få en del spilletid. Det bliver helt sikkert spændende at følge dem.

[img ]http://i32.tinypic.com/r75aj9.png[/img]
Helt i front har FC Nordsjælland forstærket sig med svenske Rawaz Lawan, der er skiftet fra AC Horsens, men om det er et tegn på, at man vil sælge Martin Bernburg er spørgsmålet. Hvis det er den grund, så ser jeg ikke Lawan som en forstærkning, men i stedet som et supplement. Jeg er dog meget i tvivl om Lawan vil gå direkte ind i startopstillingen, da FCN allerede har en spændende angrebsduo med Bajram Fetai og Martin Bernburg.

Issey, Nicki Bille og Mads Thomsen skal nok ikke forvente alt for meget spilletid i front, men heldigvis for de to førstnævnte kan de begge spille på kanterne også og har derfor større mulighed for spilletid.

[img ]http://i25.tinypic.com/oan2px.png[/img]
På bænken har FC Nordsjælland en af de mest spændende træneremner i Danmark. Morten Wieghorst har leveret flot fodboldspil med FC Nordsjælland, men det er ikke altid resultaterne har været med holdet. Det skulle gerne komme i denne sæson, hvor han er den del af et trænerteam, men med ham i fronten.

[img ]http://i31.tinypic.com/2vagxmo.png[/img]
Et indkøb er gjort, da man hentede Lawan i AC Horsens, men om det er et forvarsel på, at man vil sælge Martin Bernburg er spørgsmålet. Hvis man er FC Nordsjælland fan, så må man frygte dette, mens man som fan af andre danske klubber håber, at det bliver der han fortsætter.

Om FC Nordsjælland gør flere indkøb er svært at svare på. Et bud kunne være, at man ville forsøge at finde en venstreback. Et bud kunne være Brøndbys Joseph Elanga.

[img ]http://i30.tinypic.com/m9t9ac.png[/img]
Jeg tror, at det bliver Stephan Petersen der skal holdes øje med. Kan kantspilleren holde sig skadesfri, så har han tidligere vist, at han ikke er bange for at udfordre. Han er helt sikkert en spændende spiller, så hold øje med ham.

Mit bud på en placering
7 - de rykker en plads frem og kan, hvis det flasker sig, spille med op til femtepladsen, men længere kommer holdet heller ikke.


Titel: Sv: [FCN]Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: Zone 43 18 Jul 2009, 00:19
Jeg tror 7. pladsen er en placering eller to for højt, jeg ser Randers og Esbjerg bedre end Nordsjælland, til dels også AGF, som jeg har svært se, hvor skal ende henne, da de er for ustabile.

Men glædeligt, at du tager endnu en tørn, JS. O0


Titel: Sv: [FCN]Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: DavidMadsen 18 Jul 2009, 00:25
Jeg må også erklære mig enig i, at Nordsjælland nok ikke ender højere end nummer 8-9 stykker i min bog. :)


Titel: Sv: [FCN]Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: plutonium 18 Jul 2009, 00:35
Jeg mener at FCN har spillermateriale til 7.-pladsen som Spurs siger, men de lever sjældent op til de forventninger jeg har, så det bliver spændende at se, hvordan det går.

For mig at se kan FCN spille langt bedre (resultatmæssigt) end de har gjort længe


Titel: Sv: [FCN]Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: N17 18 Jul 2009, 11:29
[img ]http://i30.tinypic.com/epn795.png[/img]
En guldbejler og en klub med store ambitioner. Det er der blevet sagt om FC Midtjylland de sidste mange år, men det er ikke rigtig gået som holdet gerne ville. De har godt nok været med i toppen flere gange, men endnu har holdet ikke formået at ende helt på toppen.

Denne gang skal det dog være for FCM, hvis de har tænkt sig at være med helt i toppen.

Lad os gennemgå FC Midtjylland

[img ]http://i31.tinypic.com/2mrxgn6.png[/img]
I Lasse Heinze har FC Midtjylland haft en god og lovende keeper, men alligevel valgte man i FCM at slå til, da muligheden bød sig for at få Arek Onyszko. Ikke nogen dum handel, hvis man kun kigger på kvaliteter, men FCM har både fået positiv og negativ omtale ud af det. Det vidste de, men sportslig har de forstærket holdet væsentligt.

Da man har valgt at udleje Lasse Heinze til oprykkerne Silkeborg, så er det tjekkiske Martin Raska der er klubbens andenmålmand. Og hvis der ikke sker noget uforudset, så vil han sidde der i hele sæsonen.

[img ]http://i26.tinypic.com/15duaeq.png[/img]
I forsvaret er FC Midtjylland dækket utroligt godt ind. Ikke mange andre hold har ligeså mange muligheder som den midtjyske fusionsklub. På venstrebacken har klubben hele tre mand, der kan dække en mere end habil back. Førstevalget er formentligt Christopher Poulsen, men han presses hårdt bagfra af både Jesper Juelsgård og Leon Jessen, som efterhånden er fuldt tilbage efter en drilsk skade.

I modsatte side er Kolja formentlig klubbens førstevalg, men hvis den kroatiske back, Filip Marcic, begynder at leve op til det man forventede, så kan han komme til at presse Kolja Afriyie kraftigt i kampen om pladsen på backen.

Centralt er holdet også godt besat. Winston Reid virker til at være det klare førstevalg, mens både Kristian Ipsa og Danny Califf vil kunne tage pladsen ved siden af ham. Det bliver spændende at se, hvordan Thomas Thomasberg vælger at sammensætte forsvaret. En outsider er Erik Sviatchenko, der fik et par minutter i sidste sæson. Det kan dog ikke forventes, at han får mere end et par minutter i denne sæson.

[img ]http://i25.tinypic.com/15mbqxk.png[/img]
Især omkring midtbanen har FC Midtjylland en masse muligheder. Centralt kan holde stille med Adigun Salami og George Florescu, da man der har en dynamisk midtbane, som kan klare det meste både offensivt og defensivt. Unge Mads Albæk kan også kæmpe med om en plads, da han i sidste sæson viste flere lovende takter. Man må heller ikke glemme Mikkel Thygesen, når man snakker om den centrale midtbane, dog forventer jeg, at de vil bruge ham lige bag Farlige Frank.

Kanterne er også godt besat. På den ene kant har Christian Sivebæk og Danny Olsen mulighed for at skiftes om pladsen. Førstnævnte havde flere gode kampe i sidste sæson og virker til at være en rigtig lovende spiller. Danny Olsen leverer flere gode præstationer og kan bruges på begge kanter. Når vi snakker kanter må man ikke glemme Jonas Borring. Han blev et af de dyreste indkøb imellem danske klubber og han har leveret flere rigtige gode præstationer. Han forventer, at forlade FCM næste sæson, så det er hans sidste chance, hvis han vil vinde noget trofæ med FC Midtjylland.

Udover de nævnte, så har klubben et par af deres afrikanske spillere i truppen. Sekou Oliseh gjorde et par indhop i sidste sæson, hvor han leverede nogle gode indtryk. Det er dog tvivlsomt, om han for alvor vil få chancen i denne sæson, men han er et stort talent. Izunna er en ny mand i truppen og han skal stå i ”lære” hos Adigun Salami og måske får han et par minutter hist og her.

[img ]http://i32.tinypic.com/nf17wg.png[/img]
FC Midtjylland spiller formentligt kun med Farlige Frank helt i front og med Mikkel Thygesen lige bagved. Det er der, for mig at se, en god grund til. Holdet har nemlig ikke bredden i front. Det er også her man skuffer hvert år og er en af de største grunde til, at holdet ikke har vundet trofæer. Holdet besidder kun Frank Kristensen som har det forventede niveau, mens man har talenter som Mads Hvilsom og, den til Brøndby rygtede, Jude Nworuh, men begge er for unge til at kunne gå ind og dominere.

Baba Collins, Kim Christensen og Ken Fagerberg har på nuværende tidspunkt ikke niveauet til at hæve FC Midtjyllands niveau. Måske kan både Collins og Fagerberg overraske, men jeg tvivler.

[img ]http://i30.tinypic.com/6ygn14.png[/img]
Med Thomas Thomasberg på bænken, mener jeg, at FC Midtjylland mangler noget. Thomas er for mig at se ikke en ordentlig træner. Jeg ser ikke det store lys i ham og mener, at FC Midtjylland skal kigge efter en ny mand til denne position.

[img ]http://i31.tinypic.com/2vagxmo.png[/img]
De bør, efter min mening, kigge efter en reserve til den ofte skadesplagede Frank Kristensen. Jeg tvivler dog på at man gør det, da spillere som Mads Hvilsom og Jude også skal have deres kampe på holdet. Det kan vise sig at være en god disposition, men kan også vise sig at være det som igen koster.

[img ]http://i30.tinypic.com/m9t9ac.png[/img]
Jeg tror, at Jesper Juelsgård bliver en spiller der er værd at holde øje med i denne sæson. I løbet af sæsonen tror jeg, at han vil overtage en fast plads på FC Midtjyllands SAS-liga hold. Det bliver formentlig i stedet for Christopher Poulsen, da Jonas Borring stadig er en klasse over Juelsgård.

Mit bud på en placering
4 - Hvis ikke FCM forstærker deres angreb, så ender de igen udenfor top 3.


Titel: Sv: [FCM]Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: N17 18 Jul 2009, 16:02
[img ]http://i29.tinypic.com/8xq7a0.png[/img]
Med tilgangen af Ove Pedersen løftede Esbjerg sig markant og gik gennem en længere periode uden nederlag. Dette skal de tilbage til, og jeg tvivler på, at man kan få en bedre træner til det end Ove. Han skaber gode resultater hvor han er, senest, inden han kom tilbage til EfB, med AGF.

Det bliver spændende at følge EfB, men jeg tror ikke rigtig på dem i denne sæson, som jeg tror bliver tættere i midten end længe.

Lad os gennemgå Esbjerg fB

[img ]http://i26.tinypic.com/35by3nr.png[/img]
På mål har Esbjerg snart haft den tidligere AaB målmand Lars Winde i en menneskealder. Det er efterhånden lang tid siden klubben har skiftet på denne plads. Godt nok siger man, at det er en plads, hvor det er vigtige med kontinuitet, men i Esbjergs tilfælde mener jeg efterhånden, at det må være tid til at finde en ny keeper.

Som reservekeeper har holdet Lukas Hradecky. Den finske keeper er en spiller som klubben regner meget med i fremtiden - og står derfor godt i lære hos Lars Winde.

[img ]http://i28.tinypic.com/30k8s49.png[/img]
Defensivt har Esbjerg mistet Frank Hansen, men da han oftest var at finde på bænken, så ser jeg ikke dette som det store tab. På højrebacken har man placeret svenske Alexander Østlund, der dog var en del ramt af skader i foråret og derfor kun fik seks kampe for Esbjerg. Han virker til at være klar nu og kan vise sig som en stor gevinst for Esbjerg.

På modsatte back er vestjyden med det engelske navn Kevin Conboy at finde. Han er af engelsk oprindelse. Han imponerende flere, inklusiv mig, da han i sidste sæson slog igennem. Det er derfor en teknisk god spiller klubben her har.

I midterforsvaret er svenske Fredrik Björck og krigeren Nicolai Høgh. Og det er et rutineret og godt forsvar. Udover de to rutinerede, der danner startopstillingen, så råder holdet over de talentfulde Kian Hansen, Joakim Steiness og Niels-Peter Mørck. Først i køen er formentlig Kian Hansen, hvis der skal bruges en af reserverne.

[img ]http://i28.tinypic.com/2zs1ddz.png[/img]
Nyindkøbet Peter Nymann er sikker starter på højrekanten. Den hurtige kantspiller var frosset lidt ud i OB og skal nu genfinde fodboldglæden i Esbjerg, hvor man helt sikkert vil satse på ham. I venstresiden forventer jeg, at man oftest kommer til at se Søren Rieks. Den lille vævre spiller vil kunne søge ind i banen, men kan samtidig udfordre til baglinjen.

Centralt har klubben flere muligheder, men man må forvente at Jesper Jørgensen er sikker på at starte inde. Derudover har det, i træningskampene, set ud til, at Mikkel Vendelbo bliver starteren.

Men der er flere muligheder, hvis der bliver kigget på bænken. Canadiske Andrew Ornoch, Jeppe Mehl og de to svenskere Martin Fribrock og Mikael Rynell kan alle presse sig på til en plads i startopstilligen, hvis de holder sig skadesfri. Udover dem er unge Sune Gundersen rykket i truppen til denne sæson, men det må forventes, at han spiller størstedelen af sine kampe på andetholdet.

[img ]http://i32.tinypic.com/4jqgky.png[/img]
I angrebet er Esbjerg meget spændende besat. Nyindkøbte Tim Janssen må forventes at få chancen fra start, mens det ser ud til at blive Jesper Lange, der tager pladsen ved siden af hollænderen. Men også Jones Kusi-Asare har leveret et godt indtryk i træningskampene og kan måske presse sig på til en startplads.

Udover de tre, så har Esbjerg flere gode spillere at tage af. Gunnar Heidar Thorvaldsson har ikke slået igennem i klubben og det må forventes, at de vil forsøge at afskibe ham, men ellers har man her en god reserve, hvis han rammer formen. Emmanuel Ukpai, Kennie Chopart, Martin Braithwaite og nyindkøbte Kevin Bechmann Timm må forventes at være bagerst i køen, men kan alle gå ind og få et par minutter hist og her.

[img ]http://i32.tinypic.com/242tli1.png[/img]
Ove Pedersen er nok et af Esbjergs stærkeste kort. Han kender ligaen ud og ind, og skaber ofte gode resultater. Her kan klubben i hvert fald ikke klage over at være dårlige besat. Det bliver spændende at se, hvad han kan skabe med Esbjerg i denne sæson.

[img ]http://i31.tinypic.com/2vagxmo.png[/img]
Generelt er holdet dækket godt ind, men hvis jeg skal finde et sted, hvor klubben skal forstærke sig, så må det være på højrebacken, hvor Østlund sidste sæson var meget skadet og uden Frank Hansen synes jeg man mangler noget.

[img ]http://i30.tinypic.com/m9t9ac.png[/img]
Jeg tror, at der skal holdes et vågent øje med Peter Nymann. Han kommer til at blomstre op i denne sæson, når han får alvor får spilletiden, så han får bygget selvtilliden op. Han bliver spændende at følge

Mit bud på en placering
9 - holdet kommer ikke i fare for nedrykning, men det bliver tæt i midten.


Titel: Sv: [EfB]Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: DavidMadsen 18 Jul 2009, 17:00
Tja. Jeg må hellere lige komme med min mening om Esbjerg, da jeg er fan af dem.
Jeg tror mere at man skal holde øje med Tim Janssen, end Peter Nymann. Ove Pedersen har jo op til flere gange snakket om at han bliver topscorer, i hvert fald i Esbjerg. Og IMO tror jeg at Esbjerg ender højere end nummer 9. Nummer 6 eller 7 er mit bud, alt efter hvordan Randers klarer sig i sæsonen.

Desuden tror jeg at Esbjerg vinder 2-1 over FCM idag :)


Titel: Sv: [EfB]Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: N17 18 Jul 2009, 17:17
Citat af: DavidMadsen 18 Jul 2009, 17:00
Tja. Jeg må hellere lige komme med min mening om Esbjerg, da jeg er fan af dem.
Jeg tror mere at man skal holde øje med Tim Janssen, end Peter Nymann. Ove Pedersen har jo op til flere gange snakket om at han bliver topscorer, i hvert fald i Esbjerg. Og IMO tror jeg at Esbjerg ender højere end nummer 9. Nummer 6 eller 7 er mit bud, alt efter hvordan Randers klarer sig i sæsonen.

Desuden tror jeg at Esbjerg vinder 2-1 over FCM idag :)


Jeg vil ikke afvise, at de kan slutte højere. Som sagt, så tror jeg, at der kommer til at være tæt kamp om pladserne fra 5-12, så der kan både ske et ene og det andet.

Ang. Tim Janssen, så kan han godt komme til at overraske, men de mente jo også, at Gunnar ville blive topscorer. Hvis Tim skal igang i Esbjerg, så tror jeg, at det kommer til at være meget på baggrund af det forarbejde som Nymann vil lave. Så tror han er meget vigtigt, også for at Tim kommer igang.


Titel: Sv: [EfB]Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: Bimmand 18 Jul 2009, 22:34
Rigtig flot arbejde John S.


EDIT : INDLÆG 1000


Titel: Sv: [EfB]Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: Enevoldsen 18 Jul 2009, 22:36
Hvornår kommer gennemgang af AaB?


Titel: Sv: [EfB]Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: N17 18 Jul 2009, 22:51
[img ]http://i32.tinypic.com/2ihwh34.png[/img]
Det overraskede mange, da Carsten Broe i sidste sæson formåede at holde SønderjydskE oppe i SAS-ligaen. Og det var da heller ikke fordi deres spillermateriale var bedre end hverken Vejle eller AC Horsens, men holdet levede på fight og sammenhold, hvilket gjorde, at de til sidst formåede at snyde de to andre og forblive i ligaen.

Lad os gennemgå SønderjydskE

[img ]http://i30.tinypic.com/2njkl15.png[/img]
Aldrende Henrik Ipsen forventes at indtage pladsen mellem stængerne, når SønderjydskE sparker sæsonen i gang på egen bane mod Randers FC. Han har dog ikke stået alle træningskampe, da trænerne har valgt at give begge målmænd chancen.

Noget kunne da også tyde på, at David Ousted presser sig gevaldigt på, da han stod den sidste træningskamp. Jeg tror dog, at Henrik Ipsen vil være førstevalget fra start.

[img ]http://i25.tinypic.com/20fq71v.png[/img]
Firebackkæden er blevet kørt godt ind i træningskampene. På højrebacken har trænerne valgt at satse på Michael Larsen, mens Michael Stryger tager pladsen på den anden side. To gode backs, hvor man altid kan regne med en 100% indsats. I det centrale vil anfører Sölvi Ottesen være bindeleddet i samarbejdet mellem forsvar og midtbane. Ved sin side får han Anders Egholm, der sidste sæson kom tilbage efter at have fået konstateret sukkersyge.

Udover denne firebackkæde har råder klubben også over Jesper Kristoffersen, Martin Halle, Peter Lauridsen og Søren Fuglsang, så holdet er dækket godt ind. Samtidig kan Johnny Thomsen også tage en tørn på en af de to backs.

[img ]http://i29.tinypic.com/2h3rhp4.png[/img]
På midten ser det ud til, at SønderjydskE vil spille 3-1. Tre mand på linjen og så med Morten Avnskjold foran dem. Det kan blive spændende, men kræver enten at de to af de tre på midten åbner spillet eller at backs kommer med frem. I Michael Stryger har man en offensiv back, men det ikke er ligeså tit man ser Michael Larsen fremme, selvom det sker.

De tre mand på midten ser ud til at blive Johnny Thomsen, Rasmus Hansen og Morten Bertolt. En stærk midtbane, hvor ingen går af vejen for at arbejde stenhårdt. Det kan blive SønderjydskEs redning, selvom jeg tror de får det svært i år. Det er også en mulighed at den tidligere FCNer Henrik Bødker kan byde ind på en plads i startopstillingen.

De resterende reserver ser jeg ikke som noget stort, da de begge er talenter. Sedin Alic og Jesper Jensen kan ikke forvente for meget spilletid. Men til gengæld har de en spændende spiller i estiske Andrei Sidorenkov, som jeg alligevel ikke forventer i startopstillingen, men jeg tror han får en del minutter alligevel.

[img ]http://i32.tinypic.com/2qltwtv.png[/img]
Ken Ilsø er holdets altoverskyggende stjerne, men han er skadet og formentlig væk i de første par kampe. Derfor skal der findes en løsning. En løsning der sagtens kunne vise sig at være permanent, da Ilsø rygtes til blandet andet Brøndby.

En mulighed kunne være, at Jesper Kjærulff og Kenneth Fabricius kommer til at danne angrebsduo, men det ser ud til at unge Søren Frederiksen kan byde sig ind også. Han var sidste sæson topscorer på DS holdet og har imponeret i træningskampene. Tror ikke at Mads Jessen og Chris Sørensen kommer til at forvente for meget spilletid.

[img ]http://i28.tinypic.com/2wrjj1x.png[/img]
På bænken har SønderjyskE Michael Hemmingsen og Ole Schwennesen. Nok ikke noget der siger mange noget, men Ole har tidligere været i Haderslev og kender derfor klubben indgående. Michael har gennem flere år været assistent i OB, men står nu med ansvaret i SønderjydskE. Det er spørgsmålet om det er en for stor opgave for de to, men det bliver spændende at se hvad de bibringer.

[img ]http://i31.tinypic.com/2vagxmo.png[/img]
I angrebet skal der hentes en forstærkning, hvis man sælger Ken Ilsø. Derudover kunne jeg godt tænke mig, at klubben kunne finde en god spiller til midtbanen, hvor de ikke har den største bredde.

[img ]http://i30.tinypic.com/m9t9ac.png[/img]
Jeg tror, at der skal holdes et ekstra øje på Michael Stryger. All-round spilleren er altid garant for en god indsats og har habil indlæg, hvorfor jeg er sikker på, at han kommer til at være en af profilerne på SønderjydskEs hold.

Mit bud på en placering
12 - tabet af Carsten Broe kommer til at få betydning for SønderjydskE, der ikke overlever denne sæson.[/size]


Titel: Sv: [Søn]Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: verdenskrig 18 Jul 2009, 22:56
Hvorfor tror du at ipsen er førstevalg :D.. Det var da ousted som stod det meste af foråret ;) ?

ved dog ik om ipsen var skadet?


Titel: Sv: [Søn]Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: N17 18 Jul 2009, 22:58
Citat af: verdenskrig 18 Jul 2009, 22:56
Hvorfor tror du at ipsen er førstevalg :D.. Det var da ousted som stod det meste af foråret ;) ?

ved dog ik om ipsen var skadet?


Det kan du faktisk have ret i, den tror jeg lige jeg har misset. Men tror dog ikke der er den store forskel på de to målmænd, men mener godt, at de kunne få behov for Ipsens rutine


Titel: Sv: [EfB]Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: Enevoldsen 18 Jul 2009, 23:00
Citat af: Enevoldsen 18 Jul 2009, 22:36
Hvornår kommer gennemgang af AaB?


Titel: Sv: [EfB]Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: N17 18 Jul 2009, 23:03
Citat af: Enevoldsen 18 Jul 2009, 23:00
Hvornår kommer gennemgang af AaB?


Forsøger at nå dem inden de kommer i kamp i ligaen, derfor bliver AGF og AaB dem jeg tager til sidst :)

Det bliver følgende rækkefølge på de sidste hold
Randers FC
HB Køge
Silkeborg
Brøndby
OB
AGF
AaB

Håber på at nå HB Køge, Silkeborg, Brøndby og OB inden kl. 15 i morgen, da jeg skal til Brøndby. Randers har jeg skrevet og går igang med HB Køge nu.

AGF og AaB bliver formentlig lagt op i løbet af søndag aften eller mandag eftermiddag


Titel: Sv: [Søn]Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: Enevoldsen 18 Jul 2009, 23:06
Øv  :(


Titel: Sv: [Søn]Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: DavidMadsen 18 Jul 2009, 23:06
Igen er jeg uenig med dig. IMO, er Michael Hemmingsen taktisk dygtig, og har hjulpet til med meget i OBs taktikker. Jeg tror ikke at holdet bliver værre, men tværtimod en smule bedre med ham ved roret. Men igen, det kan jeg først få svar på senere hen.


Titel: Sv: [Søn]Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: motZ 18 Jul 2009, 23:08
Du har helt ret i din gennemgang af FCM.. Du rammer helt plet med at vi mangler en angriber.
Det er som taget ud af min mund. O0


Titel: Sv: [Søn]Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: N17 18 Jul 2009, 23:17
Citat af: DavidMadsen 18 Jul 2009, 23:06
Igen er jeg uenig med dig. IMO, er Michael Hemmingsen taktisk dygtig, og har hjulpet til med meget i OBs taktikker. Jeg tror ikke at holdet bliver værre, men tværtimod en smule bedre med ham ved roret. Men igen, det kan jeg først få svar på senere hen.


Jeg skal ikke kunne sige, at han IKKE er taktisk god, men jeg mener bare, at tabet af Carsten Broe kommer til at koste og sammen med, at man ikke har foretaget forstærkninger, så ser jeg ikke holdet godt nok til at overleve.


Titel: Sv: [FCK]Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: Benjamiin 18 Jul 2009, 23:18
Er FC Nordsjælland fan, så det er lige det eneste, som jeg vil kommentere på.
Citat af: John Spurs 18 Jul 2009, 00:03
Det har klubben også gjort i forsvaret, hvor højrebacken er den tidligere Brøndby spiller Henrik Kildentoft, der aldrig for alvor slog igennem i Vestegnsklubben, men nu er anfører i FC Nordsjælland og han gør det godt.


Så vidt jeg ved, så er Nicolai Stockholm anfører og Benjamin Kibebe viceanfører.
Citat af: John Spurs 18 Jul 2009, 00:03
Fra start forventer jeg, at det bliver Johnny Lundberg og Benjamin Kibebe der spiller, hvis de vel og mærke er helt klar.


Johnny Lundberg roterede med Parkhurst da Parkhurst ankom. Lundberg var utilfreds og derfor ikke en del af start 11'eren, men det er Parkhurst og Kibebe derimod.

- Men en god gennemgang, og jeg ville også selv sætte dem på en 7. plads.
KIU  O0


Titel: Sv: [FCK]Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: N17 18 Jul 2009, 23:24
Citat af: Benjamiin 18 Jul 2009, 23:18
Er FC Nordsjælland fan, så det er lige det eneste, som jeg vil kommentere på.

Så vidt jeg ved, så er Nicolai Stockholm anfører og Benjamin Kibebe viceanfører.

Johnny Lundberg roterede med Parkhurst da Parkhurst ankom. Lundberg var utilfreds og derfor ikke en del af start 11'eren, men det er Parkhurst og Kibebe derimod.

- Men en god gennemgang, og jeg ville også selv sætte dem på en 7. plads.
KIU  O0


Ang. anfører, så havde Kildentoft den da på et tidspunkt, ikke? Jeg hørte godt i dag, at de i sporten sagde, at det var Stokholm, så det er jeg selvfølgelig ked af, at jeg har misset :)

Mht. Lundberg og Parkhurst, er der så den store forskel på dem? Hvordan vurderer du dem i forhold til hinanden?


Titel: Sv: [Søn]Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: Enevoldsen 18 Jul 2009, 23:29
Kildentoft var anfører sidste sæson(Hvert fald noget af den)


Titel: Sv: [FCK]Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: Benjamiin 18 Jul 2009, 23:34
Citat af: John Spurs 18 Jul 2009, 23:24
Ang. anfører, så havde Kildentoft den da på et tidspunkt, ikke? Jeg hørte godt i dag, at de i sporten sagde, at det var Stokholm, så det er jeg selvfølgelig ked af, at jeg har misset :)

Mht. Lundberg og Parkhurst, er der så den store forskel på dem? Hvordan vurderer du dem i forhold til hinanden?


Jo, Kildentoft var anfører i meget af sæsonen inden Stockholm kom til klubben. Stockholm blev skadet i noget tid, hvor Kibebe tog anførerbindet i den periode, som så var den sidste del af sæsonen. Kibebe var også anfører idag mod FCK, da Stockholm var på bænken.

Lundberg er mere et stort brød, hvor Parkhurst er mindre og hurtigere. Lundberg har aldrig imponeret mig, så jeg foretrækker jeg Parkhurst, da han både er god på fysikken og hurtigheden. Idag mod FCK viste han virkelig sit værd. Han blokerede nogle chancer, som kunne blive meget farlige og gik ind i nogle vigtige tacklinger. Han havde ikke den bedste sæson, men han har selv udtalt, at han vil gøre det meget bedre  :)


Titel: Sv: [Søn]Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: N17 19 Jul 2009, 10:58
[img ]http://i29.tinypic.com/6svsc1.png[/img]
John ”Faxe” Jensen har overført en teknisk spillestil til Randers FC. Og han har lavet en gedigen tilføjelse til truppen, da det lykkedes for kronjyderne at tilføje Kasper Lorentzen til spillerstaben. Spørgsmålet er så, om han kan få Tobias Grahn og Kasper Lorentzen til at fungere sammen. Randers står med et af de mest spændende hold forud for denne sæson.

Lad os gennemgå Randers

[img ]http://i32.tinypic.com/hx9el0.png[/img]
Randers er ikke så stærke på målmandsposten. Jo, deres førstemålmand er stærk. Kevin Stuhr Ellegaard har flere gange været inde omkring landsholdet og har leveret gode præstationer for Kronjyderne, men skulle det ske at han bliver skadet eller ramt af karantæne, så kan Randers meget vel ende i store problemer.

Som reservemålmand har Randers nemlig den 21 årige Peter Friis Jensen, der på ingen måde har rutinen til at gå ind og bakke op for Kevin Stuhr Ellegaard. Derfor må man, for Randers, håbe, at Kevin holder sig skades- og karantænefri.

[img ]http://i31.tinypic.com/1zoztaa.png[/img]
I forsvaret er Randers besat af flere spændende spillere. Og generelt har Randers masser af kvalitet i denne kæde. Allan Olesen, Alexander Fischer og Søren Pedersen forventes at skulle kæmpe om højrebacken, mens nyindkøbte Allan K. Jepsen skal overtage venstrebacken efter den, til Brøndby, solgte Jan Frederiksen.

Centralt i forsvaret har Randers flere muligheder. Bobby Friberg da Cruz, Issah Ahmed og Robert Arzumanyan forventes at være de tre der kommer til at kæmpe om de to startpladser. Alle tre har store kvaliteter og vil helt sikkert kunne dække pladserne godt. Derfor er Randers heller ikke så hårdt ramt her, hvis en af dem skulle være ude med karantæne.

Udover de nævnte råder Randers også over Mads Fenger, David Addy og Jonas Damborg der alle kan dække en plads i firebackkæden.

[img ]http://i26.tinypic.com/2cwk5dx.png[/img]
På midten er Randers utrolig godt besat. Her er der flere muligheder for at blande bolsjerne for John ”Faxe” Jensen. På højrekanten er et godt bud, at Kenneth Møller Pedersen kommer til at have sin rolle. Der er dog ingen tvivl om, at han givet vil trække en del ind i banen, hvilket kan åbne for Søren Pedersen eller Allan Olesen, som begge er gode til at komme med frem.

I modsatte side må nyindkøbte Kasper Lorentzen forventes at starte. Han er et ”glemt” talent fra Brøndby og blev tidligere regnet som et af de største talenter i Brøndby igennem mange år. Desværre har skader ødelagt meget for Lorentzen, der derfor aldrig slog igennem. Det kan man håbe, at han gør efter skiftet til Randers, hvor der kommer nye indtryk og en ny chance for at slå igennem.

Centralt kan Lorentzen også dække, men her må det forventes at Tidiane Sane og Tobias Grahn vil være at finde. De to kan supplere hinanden godt, hvis de forstår ikke begge at blive for offensive.

Udover de nævnte vil også Ricki Olsen, David Addy og Mikkel Beckmann presse sig på til en plads blandt de startende, hvilket giver en naturlig konkurrencen, som kun er med til at udvikle holdet.

Vælger John ”Faxe” Jensen at spille med 4-3-3 som han tidligere har praktiseret sammen med Michael Laudrup, så er en mulighed at han, når Nygaard er helt klar, trækker Søren Berg ud i højre side af angrebet og rykker Lorentzen frem, så han spiller med Grahn, Sane og Kenneth Møller som de tre centrale med Grahn lidt foran.

[img ]http://i32.tinypic.com/2v8mn9g.png[/img]
Marc Nygaard viste sig sidste år som en rigtig habil bomber i SAS-ligaen og endte med at dele topscorerværdigheden med Morten Nordstrand. Jeg mener dog, at han faktisk vandt den helt alene, da Morten Nordstrand blev krediteret for et noget underligt mål, hvor det faktisk kun var pga. målmanden, at bolden endte i nettet.

Udover Nygaard råder Faxe over Søren Berg og Danni König i angrebet. Som skrevet tidligere, så er Berg starter ved siden af Nygaard i en 4-4-2, mens han formentlig tager højrekanten i en 4-3-3. Danni König må forventes kun at få sporadisk med spilletid via indskiftninger.

[img ]http://i27.tinypic.com/2dqtsp5.png[/img]
Randers har spillet spændende fodbold siden John ”Faxe” Jensen tog over. Nu skal han selv sætte sig præg på holdet gennem en hel sæson og jeg glæder mig til at se hvordan det kommer til at udspille sig. Med sig på bænken har han fået det tidligere landsholdskoryfæ Flemming Povlsen, hvilket jeg ser som en stor bonus for Randers FC.

[img ]http://i31.tinypic.com/2vagxmo.png[/img]
Randers er generelt godt dækket ind, men jeg mener, at de i angrebet kunne forstærke sig med en ekstra spiller og at de på venstrebacken kunne mangle en backup, hvis det skulle ske at Allan K. Jepsen må sidde ude.

[img ]http://i30.tinypic.com/m9t9ac.png[/img]
Jeg tror, at vi kommer til at se Kasper Lorentzen blomstre op med det ansvar han givet vil blive tildelt i Randers. Han har manglet noget tillid til hans evner, så han også selv kunne få troen tilbage. Jeg tror, at det er det helt rigtige skifte for Lorentzen, der vil gøre alt for at vise sig frem og vise, at Brøndby burde have satset på ham.

Mit bud på en placering
6 - de når ikke top fem i denne sæson, men er ved at bygge et hold op, som efterhånden kan begynde at blande sig.[/size]


Titel: Sv: [RFC]Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: N17 19 Jul 2009, 12:00
[img ]http://i25.tinypic.com/hs6d1g.png[/img]
Herfølge Boldklub sikrede sig noget overraskende oprykning til denne sæsons SAS-liga. Et år for tidligt, hvis man skal tro Per Rud og de andre omkring Herfølge. I hvert fald i deres planlægning. Nu er de her så, men ikke som Herfølge. Man har nemlig, endelig, valgt at slå de to klubber i området sammen, så man for fremtiden spiller under navnet Herfølge Boldklub Køge eller HB Køge.

Lad os gennemgå HB Køge

[img ]http://i29.tinypic.com/2w2enpc.png[/img]
På målmandsposten har HB Køge den tidligere LFA målmand Lars Bjerring, der for alvor har løftet arven efter Morten Cramer tog tilbage til Brøndby. Den 28 årige målmand blev i 2008 kåret til årets spiller i Herfølge og har kontrakt med HB Køge frem til 2011. Han må forventes at blive en vigtig brik i klubbens bestræbelser på overlevelse.

På bænken har HB Køge målmandstalentet Morten H. Jensen, der indtil videre har spillet fem kampe for klubben, hvor af de tre har været fuld tid. Og han har løftet arven flot i de kampe.

[img ]http://i26.tinypic.com/218s50.png[/img]
I forsvaret er HB Køge rimelig godt besat. Klubben har en evne til at hente spillere der ikke har slået til i andre klubben og får dem til at skinne hos dem selv. Højreback positionen bliver besat af den tidligere Brøndby spiller Martin Arlofelt, mens tvillingen Morten Nielsen er at finde på venstrebacken, som han overtog efter brasilianske Ismael blev skadet. Og siden da har Morten siddet på den plads.

I midten ser det ud til at Thomas G. Christensen og enten nyindkøbte Nicklas Svendsen eller Mikkel Christoffersen kommer til at danne makkerpar. Et andet bud kunne være svenske Magnus Tappert.

[img ]http://i27.tinypic.com/nx3no5.png[/img]
De unge spillere får chancen i HB Køge. Det viste de i 1. division, hvor Mikkel Rygaard, Mads Laudrup, Nicolaj Madsen og Simon Christoffersen alle fik mange minutter i benene. Nu skal de imidlertid et niveau op og det bliver spændende at se, om de unge spillere har niveauet til det.

Hvem der kommer til at danne midtbanen på HB Køges hold har jeg pt. svært ved at give et bud på, da det er begrænset hvad jeg har set af deres kampe. Men et bud kunne være, at Lasse Kronborg og Anders Simonsen kommer til at danne maskinerummet, mens Søren Nielsen og Nicolaj Madsen kommer til at tage hver deres kant. Der er dog flere muligheder, da også Sebastian Andersen, Mads Laudrup og Mikkel Rygaard vil presse sig gevaldigt på til en startplads.

[img ]http://i27.tinypic.com/whgv1u.png[/img]
Helt i front er bomberen Emmanuel Ake Richard Muttendango aka. Ali Akida. Den kenyanske angriber leverede sensationelle præstationer i sidste sæson og det bliver spændende at se, om han også har niveauet til at slå igennem i SAS-ligaen. Han har tidligere spillet i FC Nordsjælland, men dog uden at slå igennem.

Ved hans side kommer Henrik Toft til at spille. Den store mand vil uden tvivl kunne bombe nogle kasser ind med hovedet og bliver en mand, som de andre skal holde øje med. Det kan åbne hullerne for Ake.

Udover de to er talentet Simon Christoffersen en del af truppen. Han er, ligesom Toft, utrolig stærk med hovedet. Samtidig er den tidligere Randers spiller Fabinho en vigtig joker for holdet.

[img ]http://i26.tinypic.com/2d8nk9t.png[/img]
Auri Skarbalius har vist sig som en mand med idéer, med visioner og med tro på unge spillere. Tør han overføre det hele til SAS-ligaen og vil det holde. Det er et åbent spørgsmål, men jeg ser Auri som en meget talentfuld træner, der nu for alvor bliver prøvet af.

[img ]http://i31.tinypic.com/2vagxmo.png[/img]
Holdet kan godt bruge forstærkninger, men tror ikke at det er livsnødvendigt for at de overlever. Jeg er rimelig sikker på, at holdet har en indstilling der gør, at de lige nøjagtig vil overleve i ligaen.

[img ]http://i30.tinypic.com/m9t9ac.png[/img]
Jeg tror, at man skal holde et ekstra øje på Lasse Kronborg. Han er om nogen hardhitteren på HB Køges midtbane og er manden der skal føre holdet frem på banen. Han bliver meget vigtig for klubben i bestræbelserne på overlevelse.

Mit bud på en placering
10 - fusionsklubben overlever lige nøjagtigt i SAS-ligaen og forstærker sig frem mod næste sæson.


Titel: Sv: [HBK]Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: N17 19 Jul 2009, 12:31
[img ]http://i27.tinypic.com/2e55gup.png[/img]
Den anden oprykker til SAS-ligaen skal en tur til Herfølge, hvor HB Køge tager imod. Begge hold har haft samme antal feriedage, så der er ikke nogen her, der kan klage over mangel på ferie. Det kan dog komme til at spille ind senere, men som oftest kommer oprykkerne med en gejst, der holder længe nok til, at det ikke bliver afgørende. De røde fra Silkeborg har gjort nogle gode indkøb og ser stærke ud til den nye sæson.

Lad os gennemgå Silkeborg IF

[img ]http://i27.tinypic.com/2ibnt68.png[/img]
Oprykkerne kommer til at have en god målmandsduo, hvor det er svært at udpege en fast starter. Holdet råder over Kenneth Falkenberg, der sidste sæson stod en god sæson for Silkeborg. Han har på ingen måde spillet sig af, men det er ikke ensbetydende med, at han kan holde Lasse Heinze bag sig. Den lejede målmand er givet skiftet til Silkeborg, hvor han må forventes at have noget større chance for at erobre startpladsen end han havde i FC Midtjylland.

[img ]http://i27.tinypic.com/ir2tdx.png[/img]
I forsvaret har Silkeborg flere rutinerede spillere. Den mest rutinerede er Steven Lustü, der med sin rutine kan blive vigtig for SIF. Hans alder kan dog også blive et problem, da en af Stevens forcer altid har været hans speed, den må, helt naturligt, være lidt nedadgående her på de senere år. Ved siden af Lustü i midterforsvaret kan Thomas Bælum været et godt bud. Han har rutinen og kvaliteterne til at være en starter, men mon ikke den tidligere Brøndby og AGFer Thomas Hansen vil gøre sit for at presse på.

På de to backs har holdet et par gode spillere. Til højre vil nyindkøbet Frank Hansen formentlig tage plads, da han er skiftet til Silkeborg i jagten på spilletid. I modsatte side forventer jeg, at Renato Arapi kommer til at spille. Han er en spiller jeg ser meget frem til at følge.

Udover de nævnte råder Silkeborg også over Jim Larsen, Christian Thyboe-Thomsen, Henrik Schnedler og Emil Farver til de bagerste pladser.

[img ]http://i25.tinypic.com/skw4tl.png[/img]
Peter Degn så ud til at være på vej væk fra Silkeborg, men i 24. time valgte man alligevel at forlænge kontrakten, så den nu løber hele denne sæson. Det kan vise sig at være et klogt valg af SIF, hvis Degn kan holde den form han viste i slutningen af sidste sæson, hvor han blev en meget vigtig brik i SIFs oprykningskamp. Fra højrekanten kan han sagtens sparke et par vigtige bolde i mål.

I venstreside bliver det spændende at følge unge Martin Svensson, der i sidste sæson leverede flere fine præstationer for SIF. Han er en meget lovende spiller, der bliver meget spændende at følge i den forestående sæson. Kan han slå igennem på højeste niveau?

Centralt er det en mulighed at sætte Jesper Bech ind som den offensive midtbanespiller. Dette har man valgt at gøre i et par af træningskampene. Som den defensive har Martin Ørnskov spillet og den unge midtbanespiller kan forvente en meget vigtig rolle på Silkeborgs hold i den kommende sæson.

Udover de nævnte råder Silkeborg over Dennis Flinta og Thorbjørn Holst Rasmussen, men de har flere spillere der kan gå ind og dække en plads.

[img ]http://i32.tinypic.com/4t0kt3.png[/img]
Frontduoen er meget stærk. Rajko Lekic og Henrik “Tømrer” Pedersen kommer formentlig til at score masser af mål, men hvad hvis en af dem er væk, er der så nogen til at dække af. Jeg har personligt svært ved at se nogen i truppen med samme klasse. Nærmest kommer den tidligere Lyngby bomber Christian Holst, men jeg kan ikke se ham med klassen til SAS-liga fodbold på nuværende tidspunkt.

Simon A. Pedersen, Kaimar Saaq og Lars Huldgaard Christensen har ikke det nødvendige niveau, men kan muligvis levere et par fine indhop, hvis der skulle blive brug for det i slutminutterne.

[img ]http://i28.tinypic.com/2jbqi5z.png[/img]
Troels Bech skaber tit hold der spiller seværdigt, men han har et problem med at få skrabet pointene sammen. Dog har jeg stor respekt for den spillestil, som han gerne vil være garant for.

[img ]http://i31.tinypic.com/2vagxmo.png[/img]
Der er allerede kommet et par forstærkninger, men der kunne måske bruges et par stykker mere i bredden. Jeg tror dog ikke, at Silkeborg vil hente meget yderligere ind.

[img ]http://i30.tinypic.com/m9t9ac.png[/img]
Jeg tror, at man vil gøre sig selv en tjeneste ved at holde øje med Martin Svensson. Jeg så ham et par gange i 1. division og da imponerede han mig. Jeg tror på, at han kan slå igennem på højeste niveau, men det kræver at han får tillid, hvilket Troels Bech som oftest er god til at give.

Mit bud på en placering
11 - holdet ender som nedrykker til trods for sine rutinerede kræfter. Der er simpelthen ikke noget kvalitet i front, hvis Lekic og Tømrer er ude.


Titel: Sv: [SIF]Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: Pepe 19 Jul 2009, 12:53
Rigtig flotte gennemgange, og jeg er i store træk enig med dig. Dog vil jeg bytte om på HB Køge og Silkeborgs placeringer. Jeg tror, at HB Køge er rykket op et år for tidligt og som fusionsklub skal de lige lære sig selv at kende. Dog tror jeg, at de kommer stærkt igen sæsonen efter og kan for alvor etablere sig som SAS liga-klub :)


Titel: Sv: [SIF]Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: Bimmand 19 Jul 2009, 13:18
Jeg er enig med pepe HB Køge er ikke klar til Sasliga bold, de har skiftet nyt stadion som de aldrig har spillet på, de har under 500 Fans, og Silkeborg har købt stærkt ind så jeg tror HB & SE rykker ud i år


Titel: Sv: [SIF]Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: N17 19 Jul 2009, 13:20
Citat af: Bimmand 19 Jul 2009, 13:18
Jeg er enig med pepe HB Køge er ikke klar til Sasliga bold, de har skiftet nyt stadion som de aldrig har spillet på, de har under 500 Fans, og Silkeborg har købt stærkt ind så jeg tror HB & SE rykker ud i år


Skiftet stadion?? De skal spille på Herfølge Stadion og da størstedelen spillede der sidste år, så kan jeg ikke se det skulle være et problem??

Ang. fans, så kom der altså over 1000 til udekampen mod AB, så de bør have mere end 500 fans.


Titel: Sv: [SIF]Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: Yoggidk 19 Jul 2009, 13:22
Kom nu med den om AaB :D

Super arbejde, og rimelige gennemgange, tror dog ikke at HB Køge overlever...


Titel: Sv: [SIF]Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: N17 19 Jul 2009, 13:23
Næste er om Brøndby..... Den kommer omkring kl. 13.30


Titel: Sv: [SIF]Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: Danielsen 19 Jul 2009, 13:23
Jeg mener heller ikke at Silkeborg rykker ud, men derimod også at HB Køge har store chancer for overlevelse,
- Peter Degns kontrakt udløber den 1 januar.


Titel: Sv: [SIF]Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: N17 19 Jul 2009, 13:47
[img ]http://i30.tinypic.com/9tlwl2.png[/img]
På Vestegnen var man ikke tilfreds med den sæsonafslutning der blev leveret i sidste sæson. Man lå nummer ét med tre runder tilbage, men endte nede på tredjepladsen efter tre nederlag i streg. Dette skal der rettes op på, og med Brøndbys trup bør man kunne spille med om guldet. Det virker dog ikke til at tingene fungerer helt som de skal, i hvert fald mangler truppen i den grad skarphed foran målet, hvilket førte til et noget overraskende 1-0 nederlag mod Flora Talinn.

SAS-liga sæsonen åbnes på hjemmebane mod sølvvinderne OB. En meget svær kamp, men samtidig en kamp der kan være ekstremt god for selvtilliden hos Brøndby spillerne, hvis man vel og mærke går ind og vinder kampen.

En ting er sikkert. Brøndby skal arbejde mere for hinanden og finde løbevilligheden frem i offensiven. Lykkes dette, så ser jeg Brøndby som en bejler. Lykkes det ikke, så ender Brøndby ikke i top tre.

Lad os gennemgå Brøndby IF

[img ]http://i32.tinypic.com/f4p8o2.png[/img]
Landsholdsreserven Stephan Andersen er sikker starter på Vestegnen. Efter en turbulent start i Brøndby har han spillet sig op til at være, hvis ikke den bedste så, en af bedste målmænd i SAS-ligaen. Han har en enorm betydning for Brøndby og kan være spilleren der vinder meget vigtige point til Vestegnen. Hans største problem er, når han bliver for ivrig og sender sine udspark ud over sidelinjen.

Michael Tørnes tager endnu en tørn på bænken. Han har snart været hos Brøndby længe, men har endnu ikke fået chancen for, for alvor, at vise sit værd i klubben. Han har fået et par træningskampe og showkampe, og viste specielt mod Auxerre og Chelsea, at han er en keeper med et stort potentiale og en hurtighed på stregen, som man ikke ser andre steder. Han er en dygtig målmand, som jeg ikke ville frygte at se i målet.

[img ]http://i25.tinypic.com/34xexao.png[/img]
Brøndby har inden denne sæson hentet Mikael Nilsson tilbage til Skandinavien. Et klogt valg. Det mærkelige er bare, at det ikke ser ud til, at han skal dække backen fast. I stedet er han røget op på midtbanen. Stod det til mig, så ser vi ham på backen, men indtil dette sker, så er det formentlig Anders Randrup der dækker backen, hvilket han også kan gøre tilfredsstillende.

Modsat har man en af de bedste venstrebacks i ligaen. Thomas Rasmussen har flere gange vist, at han er god både offensivt og defensivt, hvor han løbearbejde virkelig kommer til sin ret. Desværre virker det ikke til for alvor at fungere med Jan Kristiansen, hvorfor hans indlæg ikke har været så giftige som tidligere. På bænken til pladsen har man Jan Frederiksen. Nyindkøbet fra Randers er en lovende back, der besidder mange af de samme kvaliteter som Thomas, hvilket kan være godt, hvis Thomas rammes af skader som i sidste sæson.

Centralt har Kent Nielsen flere valg. Sikker starter er selvfølgelig Max von Schlebrügge. Den nyudnævnte anfører går altid forrest og viser vejen for sine medspillere. Han er dog ikke den tekniske forsvarsspillere og derfor skal han have en mere teknisk ved siden af sig. Her har Kent mulighed for at vælge mellem Jon Jönsson og Mikkel Bischoff. For kontinuiteten ville jeg nok vælge JJ, men kan Bischoff holde sig skadesfri, så er han en rigtig dygtig forsvarsspiller og så kan hans kvaliteter meget vel være lige hvad Brøndby mangler. Det tyder dog ikke på, at Bischoff kan holde sig skadesfri i en hel sæson.

Udover de nævnte har Brøndby Daniel Wass og Joseph Elanga til at kæmpe med om pladserne. Det ser ud til, at Wass vil få mere spilletid på kanten end backen i denne sæson, hvis man kigger på træningskampene, mens Elanga formentlig slet ikke kommer i spil hos Brøndby.

[img ]http://i29.tinypic.com/2mnlqg4.png[/img]
Midtbanen er der hvor Brøndby har haft størst problemer med for alvor at få det til at fungere. Det virker som om der mangler en spillere, som virkelig sætter sig igennem, når der er behov for det. På mange punkter er Stefan Gislason den rigtige type defensive midtbanespiller for Brøndby. Han holder sig defensivt, mens han giver plads til en kreatør som Michael Krohn-Dehli. Efter anførerbindet er taget fra ham, så tror jeg på, at Gislason kan komme stærkt tilbage og vise sig som en rigtig vigtig spiller for Brøndby. Men noget kunne tyde på, at Kent Nielsen vælger at bruge Holmén centralt.

Og netop Samuel Holmén kommer til at lukke meget af det rum, hvor Michael Krohn-Dehli skulle arbejde i. Holmén har nemlig ikke, som Gislason, det gen med at blive tilbage. Han vil gerne selv med frem og være en del af angrebsspillet. Det er der som sådan ikke noget skidt i, udover at man kommer til at sende Krohn-Dehli tilbage som defensiv, hvilket på ingen måde holder. Hvis man vil bruge Holmén centralt, så skal han vide, at hans plads bliver defensivt, så man igen kan få åbnet op for Krohn-Dehli kreativitet.

Om Michael Krohn-Dehli er gået i stå pga. trænerskiftet er svært at sige. I hvert fald fik han det ikke til at fungere i foråret. En mulighed kan være, at han og Farnerud ikke fungerer sammen centralt på banen. Farnerud vil meget gerne bruge de samme huller som Krohn-Dehli vil, men det gør samtidig, at der mangler de dybdeløb samt en angriber i feltet, når Brøndby endelig kommer til indlæg. Her fungerede det bedre med Jallow og Duncan, hvor Jallow kunne jagte Krohn-Dehlis stikninger, mens Duncan var klar indover. Samtidig er Michael blevet ramt af, at han nu ikke har en spiller bag sig, der holder sig til det defensive arbejde. Holmén og Krohn-Dehli fungerer ikke optimalt sammen.

På højrekanten ser det, overraskende, ud til, at Kent Nielsen vil bruge den nyindkøbte svensker Mikael Nilsson. Svenskeren er bedst på backen, men det ser ud til, at Kent vil beholde Randrup der og sende Nilsson en plads længere frem. Her kommer svenskeren dog lidt til kort, da han på ingen måde er den udfordrende type. Han vil formentlig levere en 100% indsats hver gang, men det er bare ikke nok, når man skal arbejde på kanten, hvor udfordrende spillere burde være at prioitere først.

Jan Kristiansen er sidste mand på den midtbane, som det ser ud til, at Kent Nielsen har valgt. Men han har overhovedet ikke formået at slå igennem efter sit skifte fra Tyskland. Pt. må den eneste grund til, at han stadig er at finde i startopstillingen være, at han har et forrygende langskud. Jan har ellers vist, i Esbjerg, at han forstår at gå med i pasningsspillet og gøre sig selv farlig, men desværre har dette været en mangelvare siden skiftet til Brøndby. Kommer han i gang, kan han være meget vigtig for Brøndby, men kommer han ikke i gang, så er han en alvorlig hæmsko for holdet. Her kunne det være muligt, at prøve Farnerud, så Krohn-Dehli og Alexander ikke løber i vejen for hinanden.

Der er dog flere muligheder for Kent. En spiller som Tobias Mikkelsen virker til at være frosset ud. Jeg kunne godt tænke mig, at han fik nogle kampe til at spille sig ind på holdet i. Giv ham en plads på kanten, så har Brøndby en mand der kan udfordre og som med selvtillid kan blive utrolig vigtig. Han har slet ikke fået det ud af sit talent som det berettigere, og kan måske være endnu et talent, som Brøndby bliver nødt til at sende videre.

Mike Jensen er også ved at være noget nær sidste chance, hvis han skal slå igennem. Mod Flora kom han ind og viste god energi og vilje, men om det er nok til en startplads. Det tvivler jeg på. Jeg vil dog ikke afvise, at han kan komme til at levere nogle gode indhop og jeg håber på, at han kommer til at slå igennem, da han har vist gode takter på diverse ungdomslandshold.

Jens Stryger Larsen, Paul Jatta og Pierre Kanstrup er alle unge spillere, som nok maksimalt kan forvente at få de sidste par minutter af kampene. Det er alle tre spillere, som man i Brøndby forventer sig meget af. Og det skal nok blive spændende at se om deres talent kan udfolde sig blandt de ”store” drenge.

[img ]http://i30.tinypic.com/2cd8k9l.png[/img]
I angrebet halter Brøndby for alvor. Der mangler fysik og løbevillighed. Det med løbevillighed er måske ikke helt rigtigt, da Ousman Jallow gerne jagter en komplet umulig bold og nogen gange lykkedes det at nå den. Derfor skal han selvfølgelig ikke klandres her. Jeg ser et stort potentiale i angriberen, men der skal virkelig arbejdes på hans afslutninger, da han simpelthen brænder alt for mange chancer.

Det fysiske aspekt mangler til gengæld, når Duncan er ude. Man kan klandre Duncan for meget, men alene hans tilstedeværelse giver en masse plads omkring ham. Både til midtbanen, men så sandelig også til Ousman Jallow. Hvis Duncan kommer tilbage i form, så kan han meget vel blive den vigtigste spiller for Brøndby i denne sæson.

Alexander Farnerud hører ikke til i angrebet. Han trækker alt for langt tilbage i banen og efterlader Jallow helt alene i front. Han vil gerne have bolden, hvilket er fint nok, men han vil ofte gerne selv ordne tingene. Mange gange løber det ud i sandet, mens det nogen gange lykkedes for ham, at sætte sig selv i scene til et klassemål. Han mangler lidt overblik, så han kan finde sine medspillere. Brug ham på kanten, hvor han kan trække ind i banen og afslutte eller i modsatte side, hvor han kan smide et indlæg ind. Det kræver dog, igen, at Brøndby har Duncan og Jallow inden foran, så der er to spillere der jagter bolden.

Unge Nicolaj Agger er også en lovende spiller. Han viser ofte god teknik, når han kommer ind fra bænken. Hans største problem har været skader, hvor han flere gange har siddet ude i måneder pga. forskellige skader. Kan han holde sig skadesfri, så kan han vise sig som en fremtidig bomber, men pt. tør jeg ikke satse på ham.

Sidste mand i angrebet, Peter Madsen, er ikke en mand, der virker til at kunne skabe noget. Han har ikke ramt formen efter sin sidste skadesperiode i tysk fodbold. Det virker desværre til, at han er færdig. Han er altid garant for en arbejdsindsats, men forsøger ofte det frække i stedet for det nemme. Her falder han i samme hul som Farnerud. Han kan måske være god nok at sende i spil, når Brøndby jagter en scoring i de sidste minutter, men ellers tror jeg ikke, at han skal forvente mange minutter.

[img ]http://i26.tinypic.com/2r7921i.png[/img]
Kritiseret. Det er vidst det som kendetegner Kent Nielsen tid i Brøndby. Og man kan da heller ikke sige, at det er fordi han har imponeret i Brøndby. Han overtog et hold, der, ved vinterpausen, lå nummer ét, men formåede at ende på en tredjeplads. Det til trods for, at man faktisk lå nummer ét med bare tre kampe tilbage. Men en kamp i Parken sendte holdet på alvorlig slingrekurs, en slingrekurs der aldrig blev rettet op og som endte i et træ, da man formåede at tabe de sidste tre kampe. Den sidste på egen bane i kampen om sølvet.

Imod Flora var Kent Nielsen egentlig godt tilfreds. Specielt med første halvleg, hvor Brøndby skabte mange chancer og burde have lukket kampen. Men kampen blev tabt og det har efterfølgende slukket for alt positivt der kunne være på vej til en ny sæson. Kent har virkelig noget at skulle revanchere. Det virker som om, at man har et angrebsspil uden noget koncept, hvor det er vigtigere at man arbejder end at man kreere. Frem med angrebsskabelonerne, så er jeg sikker på, at man i Brøndby har en trup, der kan spille med om den sjoveste placering.

[img ]http://i31.tinypic.com/2vagxmo.png[/img]
Brøndby har hentet Paul Jatta og Mikael Nilsson. Sidstnævnte kommer til at være en forstærkning, hvis han får sin back. Godt nok har Randrup gjort det godt, men Nilsson er lige et niveau over Randrup på nuværende tidspunkt.

Der bør dog gøres indkøb. Der skal gerne investeres i en defensiv midtbanetype ala Gislason, der som oftest holder sig tilbage. Men denne må gerne være bedre fremadrettet end Gislason. Islændingen laver ikke mange fejlafleveringer, men til gengæld er ni ud af ti afleveringer tilbage i banen. Det skal der ændres på med en ny defensiv midtbane. Et bud kunne være, at man finder en type som Thomas Augustinussen, der i mine øjne var den bedste i landet i sidste sæson. Han er dog umulig nu, men der må være andre bud.

Samtidig skal man gerne kigge efter en mand til angrebet. Gerne en der har lidt de samme kvaliteter som Duncan, men måske med en anelse mere teknik. Martin Bernburg måtte gerne være den spiller, da han gang på gang viser kvaliteterne hos FC Nordsjælland, der formentlig også, med Lawan, har garderet sig mod det uundgåelige salg.

Ken Ilsø fra SønderjydskE har også været rygtet til Vestegnen, men jeg har svært ved at se ham slå igennem. Det skulle være i et tremandsangreb, hvis han kunne komme til at spille for Brøndby.

[img ]http://i30.tinypic.com/m9t9ac.png[/img]
Jeg tror, at man skal holde et vågent øje på Ousman Jallow. Han er arbejdsvillig og altid farlig, hvis han kan begynde at sparke boldene i mål, så kommer han til at ende højt på en topscorerlisten, men det kræver, at både fans og Kent er villige til at give ham tiden. En angriber kræver tillid og det har han ikke tidligere fået af Kent Nielsen.

Mit bud på en placering
3 - holdet er stærkt, men virker ikke som en sammentømret enhed, derfor tror jeg, at de kommer til at ende som nummer tre igen.


Titel: Sv: [BIF - lang]Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: Yoggidk 19 Jul 2009, 14:05
Har ikke læst det hele (orker det ikke).

Men... Der er INTET at holde øje ved med Jallow, andet end hvis han lige pludselig smider med bananer og åbenlyst opfører sig som den abe han i virkeligheden er. Så den er sgu ikke helt rigtig.

Men har læst lidt af det, og det er sgu flot skrevet, og rimelig præcist med hvad jeg mener.


Titel: Sv: [BIF - lang]Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: N17 19 Jul 2009, 14:08
Citat af: Yoggidk 19 Jul 2009, 14:05
Har ikke læst det hele (orker det ikke).

Men... Der er INTET at holde øje ved med Jallow, andet end hvis han lige pludselig smider med bananer og åbenlyst opfører sig som den abe han i virkeligheden er. Så den er sgu ikke helt rigtig.

Men har læst lidt af det, og det er sgu flot skrevet, og rimelig præcist med hvad jeg mener.


Forstår ikke din kommentar omkring Jallow - og vil sætte pris på, hvis man holder åbenlyst racistiske kommentarer væk fra tråden!

Men ellers tak, selvom du ikke orker at læse det hele :)


Titel: Sv: [BIF - lang]Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: Yoggidk 19 Jul 2009, 14:10
Citat af: John Spurs 19 Jul 2009, 14:08
Forstår ikke din kommentar omkring Jallow - og vil sætte pris på, hvis man holder åbenlyst racistiske kommentarer væk fra tråden!

Men ellers tak, selvom du ikke orker at læse det hele :)


Sådan set bare humoristisk ment, sorry ;)

Synes det var lige lovlig langt, desværre.  :T


Titel: Sv: [BIF - lang]Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: N17 19 Jul 2009, 14:13
Citat af: Yoggidk 19 Jul 2009, 14:10
Sådan set bare humoristisk ment, sorry ;)

Synes det var lige lovlig langt, desværre.  :T


Okay, men den kan altså meget nemt opfattes racistisk, hvilket jeg også mener der er undertoner af, men nogen gange bliver humoristiske kommentarer opfattet forkert, men sådan er det jo ((:

Ja, det er nok langt, hvis man ikke rigtig interesserer sig for klubben ((:


Titel: Sv: [BIF - lang]Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: Yoggidk 19 Jul 2009, 14:14
Citat af: John Spurs 19 Jul 2009, 14:13
Okay, men den kan altså meget nemt opfattes racistisk, hvilket jeg også mener der er undertoner af, men nogen gange bliver humoristiske kommentarer opfattet forkert, men sådan er det jo ((:

Ja, det er nok langt, hvis man ikke rigtig interesserer sig for klubben ((:


Du har ret, lav en af de lange om AaB, og jeg læser dem igennem, hehe :)


Titel: Sv: [BIF - lang]Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: Enevoldsen 19 Jul 2009, 14:17
Ja lav en meget lang Aab gennemgang  O0


Titel: Sv: [BIF - lang]Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: Zone 43 19 Jul 2009, 14:19
Du rammer hovedet på sømmet, JS.

Og lad vær' med at lav en åb gennemgang. :T


Titel: Sv: [BIF - lang]Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: N17 19 Jul 2009, 15:16
[img ]http://i32.tinypic.com/2zefot1.png[/img]
Sidste sæsons sølvvinder OB er stadig et hold der skal regnes med. Jeg ser en masse potentiale i OBs hold. Indkøb af Caca og Rurik Gislason ser jeg dog ikke som de store forstærkninger, men nærmere en styrkelse af bredden. Det skal der også være, så måske er det en styrkelse af holdet alligevel.

Lad os gennemgå OB

[img ]http://i25.tinypic.com/2aglwyp.png[/img]
Anders Lindegaard skal ind og løfte arven efter Arek Onyszko. Det bliver svært og jeg har mine tvivler om det kan lykkedes for Anders. Han har dog under sit lejeophold i Norge vist gode takter og det kan være det som hjælper ham videre. Han har i hvert fald selv troen på det, hvilket er nok så vigtigt for en målmand.

Som reservemålmand har OB hentet en tidligere kending ind. Emil Ousager har brugt et par sæsoner i det jyske, men er nu tilbage i Ådalen, hvor han må tage plads på bænken, formentlig.

[img ]http://i28.tinypic.com/oribeq.png[/img]
Rutine. Det er vel det ord der bedst betegner OBs højreback Thomas Helveg. Han har oplevet mere end de fleste og kan bidrage med masser af ting på banen, men han skal nok ikke stå over for hurtigste spillere i SAS-ligaen, da det ikke er hans force. I de tilfælde hvor Helveg er ude, der må det forventes at norske Espen Ruud rykkes tilbage på backen.

På venstrebacken har de den tidligere landsholdsaktuelle Chris Sørensen. Holdets anfører leverer stort set altid en gedigen indsats og er ikke en mand der skuffer. Her er holdet stærkt besat. Som reserve har holdet den unge Timmi Johansen, der op til denne sæson underskrev en permanent kontrakt med OB.

Atle Roar Håland og Anders Møller Christensen danner den centrale forsvarsduo. De er begge stærke og man kommer ikke lige forbi dem. Det er et rigtig stærkt makkerpar de har og nok et af de bedste i ligaen. Samtidig har man Jonas Troest, der nok kunne spille fra start på de fleste andre hold i ligaen.

[img ]http://i29.tinypic.com/2zgevmh.png[/img]
Midtbanen er ufattelig stærkt besat hos OB. Og de fungerer sammen næsten lige meget hvordan de bliver sat sammen. Det er en homogen enhed, som Lars Olsen har fået samlet her. Derfor vil jeg heller ikke begive mig ud i hvem der skal starte, da man kan sætte holdet på så mange forskellige måder alt efter hvem man skal møde.

Sikker mand er Eric Djemba-Djemba formentlig. Den defensive midtbanespiller ligger og rydder op efter de offensive kræfter, hvilket skaber en god dynamik på OBs midtbane. Kan godt være, at Djemba-Djemba har haft det svært andre steder, men i den danske liga er han en klassespiller, som virkelig har forstærket OBs hold.

Hans Henrik Andreasen er OBs all-round spiller. Han er farlig på dødbolde og utrolig vigtig for OBs spil. Han må derfor også forventes at starte inde, men udover de to, så er det vidst meget op til kampen hvem der starter inde.

Om de sidste pladser kæmper Johan Absalonsen, Henrik Hansen, Caca, Rurik Gislason, Esben Hansen og Matti Lund Nielsen. Alle med hver deres kvaliteter og alle spillere, der kunne komme på fleste andre hold i SAS-ligaen.

[img ]http://i32.tinypic.com/t6bgjp.png[/img]
Fire mand om to pladser i angrebet. Njogu Demba-Nyrén gjorde det godt i sidste halvsæson og jeg er sikker på at han kan hæve sit niveau med en eller to gear. Han kommer til at score en del mål. Men endnu flere mål kommer Peter Utaka til at sætte ind. Utaka tog over efter Djiby Fall og han har gjort det med bravour. Faktisk vil jeg vove at påstå, at OB er blevet et bedre HOLD efter de har solgt Fall. Tidligere levede holdet meget på Fall og dødbolden, de er nu blevet mere dynamiske og er et hold der er svært at lukke af for.

Svenske Björn Runström ser ud til at blive sorteper, men han kan godt gå ind og slå Nyrén af. Utaka tror jeg på er fast i starteren. Sidste mand er Anders K. Jacobsen, men jeg ser ikke ham gå ind på angrebet.

[img ]http://i29.tinypic.com/293etmu.png[/img]
Mange var efter Lars Olsen, men man kan ikke tage fra ham, at han har fået skabt et godt koncept i Odense. Han har fået tilliden fra OBs ledelse, selvom mange var ude og sige at han snart var fyret. Det er imponerende hvad han og OB har skabt.

[img ]http://i31.tinypic.com/2vagxmo.png[/img]
Der er ikke mange steder fynboerne mangler forstærkninger. Da jeg ikke kender Anders Lindegaard har jeg svært ved at sige om man mangler på målmandsposten, men det er der jeg ser OB som svagest, da det er svært at erstatte Arek Onyszko.

[img ]http://i30.tinypic.com/m9t9ac.png[/img]
Jeg tror, at Peter Utaka bliver en profil i ligaen. Han kommer til at score masser af mål og kan være et godt bud på en topscorer i ligaen.

Mit bud på en placering
2 - OB kommer til at presse FCK helt til målstregen.


Titel: Sv: [OB]Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: N17 20 Jul 2009, 16:33
[img ]http://i26.tinypic.com/mw2plw.png[/img]
Forventningerne er altid store i smilets by, men lige ofte bliver fansene efterladt skuffet tilbage. Der er ikke meget der har skinnet på dem de seneste par år, men der virker til endelig at være fremgang i Danmarks næststørste by. Det er vigtigt for dansk fodbold og jeg håber Erik Rasmussen kan få holdet til at spille flot fodbold.

Lad os gennemgå AGF

[img ]http://i28.tinypic.com/besfig.png[/img]
På mål har AGF haft kontinuitet gennem de sidste mange sæsoner. Steffen Rasmussen har snart været sidste skanse hos den århusianske klub i mange år og det kan vise sig at være en god ting for klubben. Han er vokset med opgaven og må efterhånden regnes som en stabil og god SAS-liga målmand.

Reserven er også en Rasmussen. Anders Rasmussen er kommet til fra Viborg, hvor han aldrig slog igennem efter han kom til domkirkebyen fra FC Midtjylland.

[img ]http://i25.tinypic.com/rlf7a1.png[/img]
Frederik Krabbe ser ud til at blive manden på højrebacken. Den 21 årige forsvarsspiller er et stort talent, der kan dække flere pladser. En meget spændende spiller AGF her er i besiddelse af. Et endnu større talent er at finde på den modsatte back, hvor det endelig ser ud til at Michael Lumb er tilbage fra skade. Lumb regnes som et af de største danske talenter på venstreback og måske en fremtidig spiller på A-landsholdet. Det bliver i hvert fald spændende at følge ham, hvis han kan holde sig fri for skader.

Det centrale forsvar kommer til at bestå af en tidligere FCKer og en tidligere Brøndby spiller. Dan Thomassen og Mark Howard ser ud til at være førstevalgene på de to pladser. To stærke spillere, der begge havde gode og mindre gode perioder i de største klubber, men nu kan vise sig at være meget markante profiler hos AGF.

AGF er godt dækket ind i forsvaret, hvor også Anders Kure, Ulrik Lindkvist, Kim Madsen og unge Alexander Jackson Møller er klar til at dække en plads i forsvaret. Det ser stærkt ud i Århus.

[img ]http://i25.tinypic.com/24cegwy.png[/img]
Den amerikanske hurtigløber Jeremiah White ser ud til at blive manden på venstrekanten. En teknisk velfunderet spiller, der sagtens kan vise sig at få en særdeles spændende sæson i smilets by. Hans lange indkast kan også vise sig som et farligt våben for AGF. På modsatte linje har AGF landsholdsspilleren Jakob Poulsen, der for alvor er blomstret efter skiftet til den århusianske klub. Han kommer til at betyde rigtig meget for AGF succes i den kommende sæson.

Der er tre mand i spil til den centrale midtbaneplads. For mig at se skal det stå mellem Benny Feilhaber, Kasper Povlsen og Jerry Lucena. Det ser ud til at det bliver amerikanske Benny Feilhaber og Jerry Lucena, der kommer til at spille de første par kampe fra start, men noget tyder på at Kasper Povlsen banker mere og mere på til at starte inde.

Lars Pleidrup, Jens Gjesing, langtidsskadede Niels Kristensen og David Devdariani er de resterende spillere på midtbanen. Pleidrup ser jeg ikke det store i, mens de tre andre er store talenter, der har behov for spilletid i deres udvikling.

[img ]http://i28.tinypic.com/2wdd4w6.png[/img]
Peter Graulund og Nando Rafael ser ud til at skulle danne angrebsduo fra start. De to spillere har i træningskampene vist godt spil og har leveret et godt samarbejde. Det er et stærkt makkerpar, mens man på bænken har en supersub i Dioh Williams, der formentlig kan tage en plads, når han er tilbage i topform.

[img ]http://i32.tinypic.com/ifspvr.png[/img]
Efter succes i FC Midtjylland tog Erik Rasmussen et sabbat år fra fodbold. I efteråret kom han tilbage og nu skal han så føre AGF frem til gyldne tider. Jeg er ikke i tvivl om, at Erik Rasmussen er den rigtige for AGF.

[img ]http://i31.tinypic.com/2vagxmo.png[/img]
En venstrekant kunne være god for AGF, så man kunne få en venstrebenet derud. Et bud kunne være Brian Nielsen fra Vejle, der sidste sæson viste god gennembrudsstyrke for vejlenserne.

[img ]http://i30.tinypic.com/m9t9ac.png[/img]
Jeg tror, at det er nødvendigt at holde øje med Michael Lumb. Hvis han holder sig skadesfri, så tror jeg, at han kan komme med i bruttotruppen omkring landsholdet. Han er en meget lovende spiller for fremtiden.

Mit bud på en placering
8 - det bliver tæt i midten og AGF kan ende på alt mellem 6-10.


Titel: Sv: [AGF]Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: N17 21 Jul 2009, 00:24
Desværre nåede jeg ikke AaB inden aftenens kamp, da jeg faldt i søvn. Vil bestræbe mig på at få den lagt op i løbet af i morgen... :)


Titel: Sv: [AGF]Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: Blackstone 21 Jul 2009, 00:28
Ok, men meget flot arbejde.
Den ros skal du ha John Spurs...

Vh.Blackstone


Titel: Sv: [AGF]Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: Bimmand 21 Jul 2009, 00:32
John: Rigtig flot opstillet og flot grafik, det skal du have.

Men jeg kunne godt tænke mig at vide om der eventuel kommer runde opdaterninger efter hver runde i ligaen?


Titel: Sv: [AGF]Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: N17 21 Jul 2009, 00:35
Citat af: Bimmand 21 Jul 2009, 00:32
John: Rigtig flot opstillet og flot grafik, det skal du have.

Men jeg kunne godt tænke mig at vide om der eventuel kommer runde opdaterninger efter hver runde i ligaen?


Overvejede at lave mit bud på hver runde herinde, men det skal jeg lige se om der kommer til at være tid til. En gennemgang kommer der ikke til at være hver gang, da jeg jo ikke kommer til at se hver eneste kamp, men kun når at se 3-4 kampe i hver runde ca.


Titel: Sv: [AGF]Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: kipmand 21 Jul 2009, 00:37
AGF bliver højere end nr 8


Titel: Sv: [AGF]Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: Bimmand 21 Jul 2009, 00:37
Okay, men ellers er det rigtig flot John, Stærkt arbejdet :P Glæder mig til at se AABs analyse.


Titel: Sv: [AGF]Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: N17 21 Jul 2009, 00:38
Citat af: kipmand 21 Jul 2009, 00:37
AGF bliver højere end nr 8


Som jeg skriver, så er alt mellem 6-10 en mulighed. I dag var de heldige mod AaB, da de får en mål på kanten af offside og AaB samtidig brænder en del chancer. I dag ser jeg ikke meget potentiale for en højere placering, tilgengæld synes jeg at Feilhaber i perioder viste imponerende takter!


Titel: Sv: [AGF]Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: Pepe 21 Jul 2009, 00:54
Fortsat rigtig flotte opdateringer, Spurs! En fornøjelse at læse, og så bliver man da også klogere på SAS liga-klubberne :)


Titel: Sv: [AGF]Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: N17 23 Jul 2009, 22:32
[img ]http://i29.tinypic.com/avorjq.png[/img]
Holdet fra Aalborg har altid store forventninger forud for sæsonen, men sidste sæson var AaB ikke prangende, da de skulle forsvare sit mesterskab. Dette skal der gerne rettes op på i denne sæson, selvom man har mistet profiler som Kasper Risgård og anfører Thomas Augustinussen.

Lad os gennemgå AaB

[img ]http://i32.tinypic.com/b562k0.png[/img]
Han er en meget stærk keeper i 1 mod 1 situationerne, men han har også sine blundere. Karim Zaza er AaBs bagerste mand og han skal ind og tage ansvar i år. Flere gange er han manden der redder sit hold – og det kan AaB meget vel få brug for i nogle situationer igen i år.

På bænken er der skiftet ud. Den tidligere reservekeeper Kenneth Stenild var ikke interesseret i at varme bænken hos AaB mere og derfor er han draget videre til SAS-liga nedrykkerne AC Horsens, hvor han skal kæmpe om pladsen med en anden rutineret målmand, Søren Jochumsen. I stedet har AaB hentet den svenske målmand Abbas Hassan ind. Om det er en styrkelse eller svækkelse er svært at vurdere, men Stenild var en dygtig reserve.

[img ]http://i31.tinypic.com/2ceomxx.png[/img]
På de to backs er AaB dækket godt ind. Kasper Bøgelund på højrebacken er en klasseback, som holdet fra Aalborg kan være meget tilfredse med. Han bidrager med kvalitet, stabilitet og ro. Han kan meget vel blive en vigtig mand for holdet.

Hvis Bøgelund er vigtig, så er Michael Jakobsen endnu vigtigere. Venstrebacken var ramt af en skade i store dele af foråret, men ser nu ud til at være på vej tilbage. Hvis han kommer tilbage til sin form, så er han en af de bedste venstrebacks i ligaen, hvis ikke den bedste, og samtidig er han måske fremtidens mand på backen hos landsholdet.

De to backs kan også dækkes af de unge spillere Lasse Nielsen og Patrick Kristensen. Begge spillere har leveret gode indhop, når de har været reserver ved enten skader eller karantæner, derfor er det nogen gode, og ikke dyre, reserver som nordjyderne har.

I det centrale forsvar kan nyindkøbte Kenneth Emil Petersen være en ny starter, hvis han formår at holde niveauet fra AC Horsens og samtidig formår at holde hovedet koldt. Det med at holde hovedet koldt har gennem karrieren været et af de største problemer for KEP, der har haft tendens til dumme gule og røde kort. Ved hans side er et par muligheder. Norske Kjetil Wæhler og australske Michael Beauchamp samt tilbagevendte Thomas Gaardsøe er dem som træner Magnus Pehrsson kan vælge imellem.

Udover de fire i det centrale forsvar, så kan også Jens-Kristian Sørensen, Emil Haucke og Michael Sten også tre unge spillere der kan dække forsvaret.

[img ]http://i29.tinypic.com/29wkg8y.png[/img]
Midtbanen ser ud til at være svækket efter salg af Kasper Risgård og anfører Thomas Augustinussen. I hvert fald bliver det spændende at se, om nyindkøbte Rasmus Würtz og Louay Chanko kan løfte arven efter de to stærke spillere.

Tidligere har Rasmus Würtz med hård hånd styret den nordjyske midtbane, men efter sit skifte til FC København gik han i stå. Til dels pga. skader, men også af den simple grund, at han simpelthen ikke kunne slå igennem i klubben. I Vejle så man igen noget af det han ikke viste i FCK, men han er aldrig nået tilbage til det niveau han havde da han forlod AaB. Måske kan han rejse sig i AaB igen.

Den anden nye, svenske Louay Chanko, var tidligere ombejlet af mange andre klubber, men et formdyk i foråret gjorde, at AaB lige pludselig kom ind i billedet. Her håber man på, at han kan genfinde formen der gjorde ham interessant for andre klubber. Kan han det, så har AaB fået en rigtig god spiller.

Talentfulde Thomas Enevoldsen kan også vise sig at blive vigtig for AaB. Han har skudstyrke, teknikken og løbepensumet til at blive en af de bedste midtbanespillere i dansk fodbold. Det kræver dog at han holder sig mere skadesfri end han har gjort gennem den sidste sæson, hvor skader desværre satte en lille bremser for hans udvikling, da han efter tilbagekomsten havde svært ved at komme på holdet.

En gylden venstrepote sidder på Anders Due. Den mand kan smide indlæg som ikke mange andre, desværre har han også tidligere været ramt af skader, men rammer han sit topniveau, så findes der ikke mange bedre kantspillere i Danmark. Han kan smide indlæggene fra stort set alle steder af banen.

Den nyudnævnte anfører Andreas Johansson skal der selvfølgelig også være plads til. Den svenske kreatør har på det seneste spillet lige bag angrebet, hvor han har støbt kuglerne, men også været oppe og afslutte angrebene. En dygtig midtbanespiller, som der ikke findes mange af i Danmark. I hvert fald ikke på hans niveau.

Udover de nævnte kan også Daniel Christensen, Patrick Kristensen, Michael Sten og Jens-Kristian Sørensen dække midtbanen.

[img ]http://i28.tinypic.com/wkk7l0.png[/img]
Jeg ser angrebet som AaBs største problem. Det er her AaB gennem sidste sæson har haft svært ved at finde en løsning. Flere korte løsninger har været prøvet, men det er ikke vejen frem, da midtbanen og angrebet finder ikke et samarbejde. Derfor kan det være meget vigtigt for AaBs ambitioner, at man har fået tilknyttet norske Daniel Fredheim Holm permanent.

Daniel Fredheim Holm var tidligere regnet som et af Norges største angrebstalenter, men de seneste par sæsoner har han ikke været overbevisende. Man kan, for AaB, håbe, at han løfter sit niveau, når han får luftforandring. Det bliver i hvert fald spændende at følge ham.

Et andet spændende blad i angrebet er amerikanske Marcus Tracy. Med hovedet er han blandt de bedste i ligaen, men teknisk har han stadig mangler. Han er en spiller der kan udvikles til at blive en stor angriber i ligaen, men om det lykkes for AaB er for tidligt at sige.

Den tidligere topscorer Jeppe Curth kan også blive AaBs redning, men han har været en skygge af sig selv på det seneste, hvor der bliver brændt store chancer, hvilket man ikke så fra AaB angriberen tidligere. Men kan han ramme sit tidligere niveau, så er det ikke umuligt, at de her har en mulig topscorer i ligaen.

Udover disse kan unge Henrik Dalsgaard og Ronnie Schwartz gå ind og dække angrebspladserne.

[img ]http://i29.tinypic.com/2nai240.png[/img]
Han startede godt, men er siden gået lidt i stå. Den unge træner Magnus Pehrsson startede sin AaB karriere godt, men det virker som om de har svært ved at få det til at hænge sammen på det sidste. Men det kan meget vel være pga. salget af de to centrale spillere. Vi må se i løbet af efteråret om holdet rejser sig igen.

[img ]http://i31.tinypic.com/2vagxmo.png[/img]
AaB har hentet sin tidligere anfører Rasmus Würtz tilbage og Louay Chanko er også kommet ind. De to midtbanespillere skal løfte arven efter de to vigtige spillere Thomas Augustinussen og Kasper Risgård. Derudover har klubben hentet Kenneth Emil Petersen, Thomas Gaardsøe og angriberen Daniel Fredheim Holm ind. Det er også blevet til reservekeeperen Abbas Hassan, der erstatter den nye AC Horsens keeper Kenneth Stenild.

[img ]http://i30.tinypic.com/m9t9ac.png[/img]
Rammer Louay Chanko formen, så kan han meget vel blive en spiller der er værd at følge. Han bliver helt sikkert spændende og det er en spiller jeg ser frem til at følge. Derfor, hold øje med ham.

Mit bud på en placering
5 - holdet er ikke sammenspillet nok til top fire, men tror de er stærkere end de resterende hold.


Titel: Sv: [AaB]Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: Enevoldsen 23 Jul 2009, 22:39
En 5 plads? Jeg tror nærmere 8-10 hvis Pehrsson ikke får sparket...


Titel: Sv: [AGF]Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: JKJ 24 Jul 2009, 10:05
Citat af: John Spurs 23 Jul 2009, 22:32
[img ]http://i29.tinypic.com/2nai240.png[/img]
Han startede godt, men er siden gået lidt i stå. Den unge træner Magnus Pehrsson startede sin AaB karriere godt, men det virker som om de har svært ved at få det til at hænge sammen på det sidste. Men det kan meget vel være pga. salget af de to centrale spillere. Vi må se i løbet af efteråret om holdet rejser sig igen.



Mit bud på en placering
5 - holdet er ikke sammenspillet nok til top fire, men tror de er stærkere end de resterende hold.[/size]


Hehe lidt i stå, det er da vist sommerens underdrivelse... Han er gået helt i stå, ja er faktisk begyndt at gå baglæns ;)

Og ved ikke om det er fordi du gerne vil være flink ved AaB, men en 5. plads er helt hen i vejret. Som det ser ud nu så drejer det sig bare at være over stregen når sæsonen er slut og intet andet...


Titel: Sv: [AGF]Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: N17 24 Jul 2009, 17:45
Citat af: JKJ 24 Jul 2009, 10:05
Hehe lidt i stå, det er da vist sommerens underdrivelse... Han er gået helt i stå, ja er faktisk begyndt at gå baglæns ;)

Og ved ikke om det er fordi du gerne vil være flink ved AaB, men en 5. plads er helt hen i vejret. Som det ser ud nu så drejer det sig bare at være over stregen når sæsonen er slut og intet andet...


Tjaa 16 kampe uden sejr er vel også til at tage og føle på, men tror nu ligeså meget at det hænger sammen med spillernes selvtillid. Det er altså svært som træner at banke selvtillid ind i et hold, hvor det uanset hvordan de spiller går den forkerte vej. Mod AGF mener jeg at AaB var det bedste hold, men manglede skarphed gjorde, at holdet ikke vandt eller som minimum fik ét point. Det er altså svært for træneren at gøre noget i disse situationer. Han kan jo ikke selv gå ind og sparke dem ind!!

Dog kan jeg godt give ret i, at AaB for tiden sparker alt for mange lange bolde - og det op til en angrebsduo med to spillere under 1,80. Igen vil jeg dog ikke kun give ham skylden. Det er igen spillerne der sparker boldene og igen vil jeg sige, at jeg tror det bunder i den manglende selvtillid, hvor de ikke tror på sig selv og på at tingene kan lykkes. En sportspsykolog kunne måske være meget godt for holdet, da jeg tror det er psykisk hos spillerne, at det største problem er.

Ellers må Kuhn jo også være en del af problemet!


Titel: Sv: [AaB]Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: N17 24 Jul 2009, 20:20
Weekendens kampe

[img ]http://i26.tinypic.com/29xdfu8.png[/img][img ]http://i26.tinypic.com/25isolh.png[/img]
I PARKEN tager de forsvarende danske mestre FC København imod oprykkerne fra HB Køge. FC København fik en skidt start på sæsonen, da mestrene tabte på udebane med 2-0 til FC Nordsjælland efter en kamp, hvor FCK sad meget på spillet, men for aldrig for alvor formåede at blive farlige. Dette skal der rettes op på mod oprykkerne, der kommer til kampen med ét point i bagagen efter de åbnede med 1-1 på hjemmebane mod den anden oprykker Silkeborg efter en kamp, hvor ingen af holdene viste SAS-liga klassen.
Mit bud: 4-0
For succes:
FC København: Hvis FCK skal trække sig sejrsrigt ud af opgøret, så skal skarpheden være på plads, hvilket den ikke var mod FC Nordsjælland. Holdet har dog scoret masser af mål i Europa. Et bud kunne være, at Ståle Solbakken vælger Dame N'Doye eller Morten Nordstrand som angrebsmakker til Aílton, da Cesár Santín ikke har spillet overbevisende.
HB Køge: Hvis oprykkerne skal have point med, så skal forsvaret stå godt pakket og Lasse Kronborg skal formå at vinde midtbanen for holdet. Det bliver den vigtigste faktor for HB Køge i denne kamp, hvor ingen forventer de tager noget med fra.
Hold øje med: Jeg tror, at Aílton ender som kampens profil, måske med en scoring eller to til følge.

[img ]http://i25.tinypic.com/sm3b4k.png[/img][img ]http://i26.tinypic.com/11wen1x.png[/img]
Hjemmeholdet OB åbnede sæsonen med 2-2 på udebane mod Brøndby IF. Et fint resultat efter en åbningskamp der var et tempo over mange af de andre. I kampen blev OB ramt af et noget tvivlsomt straffespark, hvilket nok aldrig vil blive fløjtet på holdets egen bane. Modstanderne fra SønderjyskE åbnede sæsonen flot, da de formåede at besejre storsatsende Randers med 1-0.
Mit bud: 3-1
For succes:
OB: Hvis OB skal vinde denne kamp, så er det vigtigt at fynboernes midtbane får overtaget mod sønderjyderne. Dette skal specielt Eric Djemba-Djemba sørge for. Den stærke midtbanespiller er blandt de bedste på sin plads i Danmark.
SønderjyskE: Udeholdet er endnu engang uden deres farlige angriber Ken Ilsø, så hvis holdet skal have noget med fra Fionia Park er det først og fremmest på en god defensiv, men det bliver svært at holde hele kampen mod OB.
Hold øje med: Jeg tror, at Peter Utaka har noget at revanchere. Det kommer til at gå udover SønderjyskE, der kan se frem til et par scoringer fra Utaka.

[img ]http://i31.tinypic.com/2q0jzuc.png[/img][img ]http://i32.tinypic.com/woexh.png[/img]
Silkeborg formåede at få ét point med sig hjem fra udekampen mod HB Køge efter en kamp, hvor der ikke blev leveret det bedste spil. Specielt skuffede Jesper Bech for Silkeborg, men endte alligevel med at sikre det ene point fem minutter før tid. Men skal man få point i sæsonens første hjemmekamp, så skal man formå at levere bedre. Udeholdet kommer til kampen med ét enkelt point ligesom hjemmeholdet. Det point fik holdet på egen bane mod Esbjerg efter en kamp, hvor specielt Jude Nworuh må føle sig som den store synder efter flere store afbrændere.
Mit bud: 1-2
For succes:
Silkeborg: De røde har hentet et par gode forstærkning ind før sæsonen, men specielt Lasse Heinze og Jesper Bech formåede ikke at overbevise i første kamp. Det kan være meget vigtigt, hvis holdet formår at få gang i disse to til denne hjemmekamp.
FC Midtjylland: Midtjyderne ville rigtig gerne blande sig i toppen. Det har ikke lykkede de sidste par gange, men denne gang har holdet fået en fornøden forstærkning på målmandsposten. Men hvis FC Midtjylland skal vinde weekendens kamp, så er det vigtigt at angrebet kommer igang, derfor kan det være meget vigtigt, at Frank Kristensen ser ud til at være med i truppen.
Hold øje med: Jeg tror, at Jonas Borring kommer til at afgøre kampen med sine farlige ryk ned af venstrekanten. Måske kan han krydre det med en scoring.

[img ]http://i32.tinypic.com/30c0qkh.png[/img][img ]http://i28.tinypic.com/33b273k.png[/img]
På Blue Water Arena tørner Esbjerg og Brøndby sammen i et af de mest spændende opgør i denne runde. Begge hold VIL gerne spille god fodbold, men begge har haft lidt problemer med at få det til at fungerer. Esbjerg startede dog sæsonen med en flot 0-0er på udebane mod FC Midtjylland og derfor er holdet fyldt med selvtillid inden holdet fra Vestegnen kommer på besøg. Hos Brøndby er Morten "Duncan" Rasmussen tilbage i truppen efter sin skade. Det giver nogle flere offensive muligheder for klubben, hvor holdet i midtugen rejste sig og sendte Flora Talinn ud af Europa League efter en sejr på 4-1 efter overraskende at have tabt med 1-0 på Brøndby Stadion.
Mit bud: 1-2
For succes:
Esbjerg fB: For Esbjerg er det vigtigt, at man får fat i midtbanen. Hvis man gør det, så kan det sagtens være, at holdets omstillingsspil kan sikre en sejr for fiskerbyen.
Brøndby IF: Gæsterne har manglet skarphed. Dette skal tilbage, hvis man vil vinde kampen på Blue Water Arena. Farnerud og Jallow scorede dog begge i Talinn, hvilket kan give noget tryghed hos Vestegnen, der kan sætte Duncan i spil, hvis det kniber.
Hold øje med: Jeg tror, at Jon Jönsson bliver kampens profil. Svenskeren skal formå at vinde kampen om midtbanen - og jeg tror han gør det.

[img ]http://i26.tinypic.com/256r974.png[/img][img ]http://i26.tinypic.com/33ctzlh.png[/img]
Randers skuffede stort i første runde, da man formåede at tabe 1-0 til SønderjyskE. Derfor må man forvente, at John "Faxe" Jensen har talt med store bogstaver og at holdet vil ind og vise sig bedre. Det skal gå udover AGF, der startede sæsonen med en 1-0 sejr hjemme mod AaB, hvor sejrsmålet blev scoret efter bare femten sekunder.
Mit bud: 1-1
For succes:
Randers FC: Hvis Randers skal vinde kampen, så skal de formå at få Tobias Grahn og Kasper Lorentzen til at harmonere. Det kan meget vel blive Randers' nøgle til succes i sæsonen.
AGF: Hvis århusianerne skal vinde kampen, så skal amerikanske Benny Feilhaber levere en indsats som den han gjorde i starten af kampen mod AaB. Dette skal dog følges op gennem hele kampen.
Hold øje med: Jeg tror, at Kasper Lorentzen og Benny Feilhaber kommer til at dele profil rollen i kampen. De bliver vigtige for deres respektive hold.

[img ]http://i27.tinypic.com/24dowoh.png[/img][img ]http://i29.tinypic.com/4kiv03.png[/img]
Kampen er udsat efter ulykken med Jonathan Richter. God bedring herfra!


Titel: Sv: [AaB]Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: DavidMadsen 24 Jul 2009, 20:25
Du skriver i optakten til OB - SønderjyskE, at OB spillede 1-1 mod Brøndby i den første kamp.. Er du ikke Brøndby fan?
Kampen endte 2-2, bare i tilfælde af skrivefejl - eller hukommelsestab :T


Titel: Sv: [AaB]Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: N17 24 Jul 2009, 20:27
Citat af: DavidMadsen 24 Jul 2009, 20:25
Du skriver i optakten til OB - SønderjyskE, at OB spillede 1-1 mod Brøndby i den første kamp.. Er du ikke Brøndby fan?
Kampen endte 2-2, bare i tilfælde af skrivefejl - eller hukommelsestab :T


Skrivefejl, var endda derind ;)
Men det var uafgjort, så det betyder jo ikke SÅ meget, men tak for at du er vågen :)


Titel: Sv: [2. runde]Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: Cristiano-Ronaldo 24 Jul 2009, 20:28
Jeg tror Esbjerg får en 6 plads. :)


Titel: Sv: [2. runde]Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: fc-hansen 24 Jul 2009, 21:07
Fin gennemgang af runden ;)

jeg er meget enig, men tror dog, som FCKfan, at kampens profil kan blive N'Doye. Han kommer formentlig til at spille ved siden af Ailton, og HB køge vil, formentlig, stå meget defensivt, og dermed bane vejen for en masse bolde i boksen, og der har Damen altså et helt utroligt godt hovedspil, som jeg tror kan blive meget afgørende, ligeså meget fordi, jeg ikke rigtigt kan se en mand i HBK's defensiv, som skal kunne matche ham på det punkt :)

Men også bare et gæt fra min side, for kan også sagtens blive Ailton som stjæler overskriften :)

KIU!


Titel: Sv: [AaB]Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: DavidMadsen 25 Jul 2009, 15:22
Citat af: John Spurs 24 Jul 2009, 20:27
Skrivefejl, var endda derind ;)
Men det var uafgjort, så det betyder jo ikke SÅ meget, men tak for at du er vågen :)

Hehe, det var så lidt.
Selv tak fordi du gider at lave dette :T


Titel: Sv: [2. runde]Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: AFC 26 Jul 2009, 15:04
Af ren off-topic og nysgerrighed, vil jeg bare lige spørge hvor du finder dine billeder henne? For de ser gode ud rent kvalitetsmæssigt.


Titel: Sv: [2. runde]Gennemgang af SAS-ligaen 2009/10 af JS
Oprettet af: N17 26 Jul 2009, 15:08
google


                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010