FmFreaks

[img ]http://i40.tinypic.com/2s93htw.png[/img]
-en blog om Teddy Sheringhams nye udfordringer som manager

[img ]http://i40.tinypic.com/2s93htw.png[/img]
-en blog om Teddy Sheringhams nye udfordringer som manager

[img ]http://i40.tinypic.com/1q1smc.png[/img]
-en blog om Teddy Sheringhams nye udfordringer som manager

[img ]http://i40.tinypic.com/2s8k9y1.png[/img]

[img ]http://i41.tinypic.com/etfsr9.png[/img]
-en blog om Teddy Sheringhams nye udfordringer som manager

[float=right][img ]http://i42.tinypic.com/avscvr.png[/img][/float]
Jeg kunne slet ikke forstå det. Her havde jeg været manager i 3 kampe nu, og havde fået 3 point i hver kamp. Jeg syntes det var helt fantastisk. Drengene havde spillet formidabelt bold. Vi havde rykket os fra 21. pladsen til en 15. plads med 4 mål i 3 kampe. Den 27. september havde vi pakket bussen og kørt afsted mod Lewes. Jeg sad og spekulerede på om det var den rigtige opstilling og taktik jeg havde valgt. Det var jeg sikker på. Jeg syntes selv jeg havde fået et godt forhold til drengene på det korte stykke tid. Alle sammen vidste hvem jeg var, og lavede store øjne da jeg kom løbende ud på træningsbanen iført min nye Oxford United træningsdrægt. Jeg sagde at jeg var deres nye manager, og man kunne godt se på deres ansigter at de ikke troede på det. Men det var altså sandt. Gutterne var også flinke til at høre efter, og gjorde hvad der blev sagt. Jeg snakkede meget med kaptajnen Joe Burnell. Jeg havde valgt at han skulle forblive kaptajnen på holdet. Han havde gode lederegenskaber, og et godt overblik over holdet både ude og inde på banen.
Der skulle gå nøjagtig 27 minutter da vores pragtfulde angriber James Constable kunne bringe os foran 0-1. Bolden var kommet indover på et hjørnespark, og da Lewes' forsvarspillere ikke kunne få den væk, endte den til sidst hos James som kunne bringe os på sejrskurs. Jeg roste spillerne meget i halvlegen, for det var sku pragtfodbold de spillede. En halv time efter 2. halvlegs start kunne Lewis Haldane bringe os på 0-2, og dermed sikre os en dejlig sejr. Det var fantastisk at få en sejr i min første kamp, og spillerne fik da også af vide hvor genialt de havde spillet.

Næste kamp skulle spilles hjemme på Kassam Stadium mod de nuværende nr 14 i rækken, Rushden & Diamonds. Vi kørte bolden rundt i flotte trekanter og kom til store chancer i løbet af kampen. Jeg troede vi skulle spille 0-0, men det ville Adam Murray lave om på, og med 8 minutter igen kunne han flot heade bolden i kassen til 1-0. 6 point efter 2 kampe var himmelsk.

Jeg tvivlede på om vi kunne holde sejrsrytmen mod Torquay som lå nummer 5. Men humøret var højt, og jeg overbeviste drengene om at de sagtens kunne gå ind og vinde. De er sku ikke større end de kan ligge ned.
Og man kunne da også se på statistikken i halvlegen at drengene havde hørt efter. Med 10 skud mod deres ene viste at vi kunne slå dem. Vi satsede på indlæg fra fløjen ind til James og Jamie, vores to flyvende angribere, da de var langt højere og hovedstærke end Torquay's forsvarspillere. Det lykkedes såmen også for indskiftede Lewis Haldane at placere bolden ind i hovedet på Jamie Guy, så vi fik en 0-1 sejr. Turen hjem i bussen gik lyn hurtigt. Stemningen var høj, og der blev sunget og råbt indimellem. Jeg kunne ikke have fået en bedre start. Især sejren over rivalerne fra Rushden gjorde humøret højt hjemme i klubben.

Jeg satte nøglen ind, drejde den og fik tændt for bilen. Jeg smækkede min yndlings plade på med Bryan Adams, og så fik den ellers bare for fuld hammer hele vejen hjem.

[img ]http://i40.tinypic.com/2s8k9y1.png[/img]

[img ]http://i40.tinypic.com/29y1e6p.png[/img]
-en blog om Teddy Sheringhams nye udfordringer som manager

[float=right][img ]http://i44.tinypic.com/1217ju8.png[/img][/float]
Vi bankede jo modstander efter modstander ud af banen. Oxford United var stadig ubesejret under manager Teddy Sheringham. Vi var gået videre i FA Cuppen efter at have slået Boreham Wood. Vi fik en sikker 3-0 sejr hjemme på Kassam Stadium. James Constable fik scoret efter 1 minut og 33 sekunder. Længere tid skulle den 24 årige englænder ikke bruge for at kunne heade bolden i kassen. En flyvende Jamie Guy fik scoret 2 mål senere i kampen, og sikrede os en dejlig sejr. Vi har trukket MK Dons i næste runde, så det ser ikke helt umuligt ud endnu.
I ligaen er det blevet til sejr efter sejr. Første kamp drog vi mod Moss Lane for at spille mod gutterne fra Altrincham. Og vi skulle da også komme bagud 1-0 før vi vågnede. Og hvis ingen andre gider gå forrest, så må kaptajnen jo gøre det. Og det må man sandelig sige at Joe gjorde. Med kun 14 minutters mellemrum lavede anføreren 2 pragtfulde hovedstødsmål. Og Constable smækkede kuglen i nettet et kvarter inde i anden halvleg til slut resultatet 1-3. De to næste kampe var hjemmekampe, og der vandt vi henholdsvis 2-0 og 3-1. Første kamp var imod en af topkandidaterne Burton. Men med sikkert spil, og flotte indlæg blev de lagt ned. Næste kamp ventede York. Første halvleg var som en ren drøm, og bare efter 20 minutter stod det 3-0 til os. Jamie Guy og Constable kunne score henholdsvis 2 og 1 mål. York fik udlignet til 3-1, men vi sikrede os endnu 3 point.
Vi har bragt os helt op på en 5. plads, men målet er stadig top 4, som medierne også har spået os til.

Jeg var derhjemme, og var igang med at lave mad, da det pludselig ringede på døren. Jeg gik ud og lukkede op, og udenfor i regnen stod David og viftede med to stykker papir. Jeg anede ikke hvad det var. Efter han var kommet ind og havde hængt det våde regntøj sagde han, at det var ligefør han ikke nåede at skaffe dem. Jeg kiggede nærmere på et af papirene og så overskriften "Bryan Adams + Support, 25 November 2008". Jeg lavede store øjne og kiggede op på David. Han smilte og sagde "Ja for fanden! De er sku ægte nok!"
Det var først gået op for mig at Seaman også kunne lide Bryan Adams for omkrig et år siden. Vi havde været i biografen, og på vej hjem satte han en plade på med ham. Og efter det har vi næsten altid hørt hans musik når vi sammen.

Mit venskab med Seaman begyndte i omkring 2005, da jeg mødte ham i Manchester. Vi var begge velkendte ansigter i England, og faldt i snak, og den snak har så varet ved. Vi havde været inde og se kampe sammen, både på Emirates og på Old Trafford. Det var altid hyggeligt at være sammen med ham. Tit sad vi og diskuterede kampe i både England, men også i Serie A og Primera Division. Nye transfers var heller ikke til at komme udenom.

Efter David var kørt lå jeg i min seng og glædede mig til at møde drengene i morgen. Jeg ville næsten hellere være i klubben end herhjemme. Der sker så lidt her, og så meget der. Der er altid en man kan snakke med. Enten en af gutterne, Kelvin, eller den lokale pølsemand. Jeg var glad for at snakke. Jeg hilste også på alle om morgenen når jeg mødte i klubben. Rengøringsdamer, bestyrelsesmedlemmer  eller ham den gamle der står i kantinen. Og der var altid noget at snakke om.

Jeg lå og tænkte på om det kunne være muligt at få dén første plads. Vi lå kun 4 point bagved Cambridge som havde været indehaver af førstepladsen de sidste runder. Det kunne lade sig gøre, det kunne la.....

[img ]http://i40.tinypic.com/2s8k9y1.png[/img]

[img ]http://i42.tinypic.com/2qsorwm.png[/img]
-en blog om Teddy Sheringhams nye udfordringer som manager

[float=right][img ]http://i40.tinypic.com/rtf8ev.png[/img][/float]
3. pladsen. Det kunne næsten ikke være bedre. Det var blevet til 4 sejre og 1 uafgjort i de sidste par uger. Jeg er stadig ubesejret som manager i Oxford. Og jeg kunne da også høre at mit navn var på manges læber rundt omkring i Oxford. Selv på et par aviser var mit navn som overskrift efter sensationerne i FA Cuppen. Vi havde banket Milton Keynes Dons fra Coca-Cola League 1. Vi kunne ikke få en mere flyvende start. Selvfølgelig var det Constable som var manden bag den hurtige føring. Et hurtigt 1-2 pasningsspil med Jamie Guy gav Constable en friløber hvorefter han udplacerede MK's målmand. Efter 28 minutter kunne vores højreback, Matt Day forøge til 2-0, hvorefter hele Oxford bænken styrtede ind på banen. MK fik udlignet i anden halvleg, men vi kørte den hjem, og kunne sikre os endnu en kamp i FA Cuppen.
Vi havde også spillet en kamp i  Conference Ligacup mod Hayes & Yeading. Der kunne Burnell sætte panden på et yderst flot indlæg af Lewis Haldane. Og bare 5 minutter senere var det Haldane der kom i afslutterens rolle. Et indlæg passerede helt over til fjerneste stolpe, hvor Lewis kunne sætte tåen på, og sikre os en dejlig 2-0 sejr.

Så var det blevet tid til ligaen igen. Vi lagde ud mod Grays på udebane, og det var igen Lewis Haldane der startede med at sætte panden på et indlæg fra Matt Day. Vores 23 årige venstrefløj fra Wales har indtil videre 3 mål og lavet 4 assist. Han er også blevet kåret til kampens spiller 2 gange. Han er en spiller jeg er glad for at have i klubben. Efter 60 minutter var det vores kanon angriber Constable der kunne prikke bolden forbi Ross Flitney i Grays målet. En 2-0 sejr mod endnu en topkandidat.

På Kassam Stadium mod Kidderminster skulle Paul Bignot først udvises i det 79. minut, før at vi begyndte at spille det man kan kalde fodbold. Det lykkedes os også at sikre en 1-0 sejr efter Jamie Guy fik headed bolden i nettaget. Men det var 3 point, og det var det bedste vi kunne få ud af den kamp.
[float=left][img ]http://i41.tinypic.com/2vshh8y.png[/img][/float]
Ude på The Glassworld Stadium skulle det så kun blive til pointdeling. Vi fik en spand kold vand i hovedet da Danny Wright kunne bringe Histon på 1-0. Jeg var nødt til at tale med store bogstaver i pausen for at vække gutterne. Det de havde spillet i første havleg var det dårligste jeg havde set i min tid som manager. Vi lukkede da heller ikke flere mål ind i anden halvleg. Men vi manglede stadig selv at få bolden over stregen. Man kunne godt se på mine negle efter kampen, at jeg var nervøs for at den ubesejret stime ikke skulle vare ved. Jeg kunne ikke beskrive følelsen jeg havde da Jamie fik udlignet inde i overtiden. Trist nok måtte Chris Willmott forlade banen, da han fik sit andet gule kort. Jeg sagde til Chris efter kampen at det ikke gjorde noget, og det var flort at han ofrede sig selv for holdets skyld. Kampen blev fløjtet af, og vi var stadig ubesejret.

En uge efter ventede næste FA Cup opgør. Denne gang var det mod Bristol Rovers. En kamp jeg så inderligt håbede vi kunne vinde. Jeg må indrømme at der også røg en lille tåre da Constable bare efter 2 minutter fik en lang bold han kunne heade ind over Bristol målmanden. Jeg kom dog ned på jorden igen efter 38 minutter, da Rickie Lambert kunne udligne til 1-1. Jeg troede at vi var færdige nu, men Oxford angrebsduoen var ikke færdige. 1-2 spil mellem Constable og Guy gav Jamie en friløber, hvor han kunne placere bolden oppe i hjørnet. Fantastisk! Der troede jeg på det! Jeg skiftede over til en defensiv og rolig taktik, da denne føring bare skulle holdes hjem i anden halvleg. Det gjorde den også, og vi kunne sikre os en kamp mere i FA Cuppen.

Koncerten mig og David havde været til havde givet mig så meget mere tro på at vi kunne klare denne sæson, og jeg troede da også fuldt på nu at vi kunne rykke op. Intet kunne stoppe os nu!

Vores fantastiske spil fortsatte i næste Conference Ligacup kamp, hvor vi fuldstændig udspillede Woking. På flotte mål af Day, Constable og Burnell gav os en sikker 3-0 sejr, og vi var hermed videre.

Prikken over I'et var, at jeg var blevet udnævnt som månedens manager. Det havde jeg overhovedet ikke set komme. Især fordi jeg havde overtaget et hold i krise, og jeg troede da også det var Gary Brabin fra Cambridge der ville løbe af med den. Men, det var mig, og den kan jeg ikke andet end at være glad for.

I næste runde af FA Cuppen venter enten Luton eller Shrewsbury. Jeg har ingen favoritter. Ligemeget hvem vil vi køre dem af banen!

Hayes & Yeading 2-0 - MK Dons 2-1 - Grays 2-0 - Kidderminster 1-0 - Histon 1-1 - Bristol Rovers 2-1 - Woking 3-0

[img ]http://i40.tinypic.com/2s8k9y1.png[/img]

[img ]http://i41.tinypic.com/vmvozp.png[/img]
-en blog om Teddy Sheringhams nye udfordringer som manager

Kelvin havde lige hevet mig ind på kontoret for at snakke om dagens kamp. Vi havde spillet hjemme imod Weymouth. Der blev ialt scoret 5 mål i løbet af kampen, deriblandt et selvmål.
Selvom moralen i truppen var høj, og drengene havde gået til den til træning her i det nye år, startede vi med at komme bagud 0-1. Det var Josh Webb der kunne flugte et indlæg
ind bag Billy Turley. Billy har ellers haft en pragtfuld sæson. Indtil videre har han spillet 26 kampe, og kun lukket 13 ind. Men med Turleys 35 år er chancerne store for at
jeg vil bringe en ny målmand til truppen. Jeg ved ikke om det kommer til at blive i dette transfervindue da jeg syntes at Billy har gjort det fortræffeligt, og skal have lov
til at stå sæsonen ud. Barry Quinn var manden bag 1-1 udligningen. Han fik en tilbageaflervering fra Constable, hvorefter han kunne losse bolden op i nettaget.
Der skulle heller ikke gå mere end 5 minutter før Weymouth forsvaren Richie Barnard kunne lave selvmål, som gav os en føring på 2-1. I halvlegen bad jeg gutterne om at
spille mere offensivt, og det havde Constable da også forstået, da han kunne bringe os på sejrskurs efter et sololøb fra midten, hvorefter han lobbede bolden iskoldt over Weymouth
målmanden. Weymouth fik udlignet i 83. minut, men vi sikrede os en 3-2 sejr, og jeg var godt tilfreds.
[float=left][img ]http://i42.tinypic.com/vpajjn.png[/img][/float]
Kelvin var henrykt over at jeg havde formået at bringe Oxford hele vejen op på førstepladsen. Vi lå med 2 point, og en mindre kamp, foran drengene fra York. På tredje og
fjerdepladsen kunne man finde henholdsvis Woking og Cambridge. Cambridge havde haft nogle katastrofale kampe på det sidste. Uafgjort og tabte kampe til bundhold, som
jeg ellers var sikker på de ville køre hjem.

Ellers var det blevet til endnu en 3-2 sejr over Weymouth i den lille FA-Pokal turnering. Vi var også gået videre i FA Cuppen efter en 2-0 sejr over mandskabet fra
Shrewsbury. Desværre har vi trukket et hold fra Premier League i næste runde, nemlig West Bromwich Albion. Men opgaven ser ikke helt umulig ud, da WBA kun har formået
at få skrabet 19 point sammen i 22 kampe. Hvis drengene er 110% klar på dagen, og vi har en lille pose held med, så kan det lade sig gøre.
Det andet Blue Square Premierleague hold der stadig er med i FA Cuppen er Histon. De skal enten møde Sheffield Wednesday eller Sheffield United. Jeg havde ellers håbet
at vi havde trukket alt andet end et Premier League hold, men håbet er bare endnu større nu.
[float=right]Rundens Resultater
Forest Green 2-0
Mansfield 1-0
Weymouth 3-2
Stourport 3-1
Stevenage 4-1
Salisbury 1-1
Ebbsfleet 2-0
Shrewsbury 2-0
Salisbury 2-0
Weymouth 3-2[/float]
Ellers er det blevet til forholdvis nemme sejre i december. 2-0 mod Forest Green, 1-0 mod Mansfield, 4-1 mod Stevenage bare for at nævne nogle af dem.
Det er dog også blevet til endnu en uafgjort. Det skete da vi spillede ude mod bundproppen Salisbury. Jeg regnede ellers med det var en kamp vi skulle køre hjem med
ihverfald en 2 måls sejr. Men sådan skulle det ikke gå. Vi kom bagud efter 26 minutter på et straffespark begået af Luke Foster. Andy Sandell placerede sikkert bolden
i modsatte side af hvor Billy smed sig. Jeg sagde til holdet i pausen at det ikke kunne være rigtigt at vi skulle gå herfra med et nederlag. Så efter 51 minutter
var det ikke andre end Jamie Guy som med en flot dribletur igennem Salisburys forsvar og målmand, kunne trille bolden ind bag stregen. Jamie fik da også ros efter kampen,
men resten af truppen kunne godt mærke at vi kun fik uafgjort næste dag til træning.

James Constable ligger dog kun nummer 8 på den samlede topscorerliste. Manden som er indehaver af førstepladsen er Torquays Tim Sills som med sine 18 mål suverænt fører listen.
Dog har vi Adam Murray på [float=left]Oxford's topscorere
James Constable 20 mål
Jamie Guy 15 mål
Yemi Odubade 6 mål
Joe Burnell 5 mål
Lewis Haldane 4 mål
Adam Murray 4 mål[/float]en delt førsteplads med 10 assist, som han deler med Paolo Vernazza fra Woking.

Der går også mange rygter om at vi skulle hente mange ind i løbet af vinter vinduet. Men, med få penge i kassen er det kun blevet til 1 spiller hentet ind på fri transfer.
Det er den skotske Graham Carle som kommer til Oxford den 2 juli i år. Den blot 18 årige Graham Carle kommer fra Ross County reserverne. Graham har spillet 5 kampe
i denne sæson og scoret 5 mål. Så da jeg fandt Graham, og så, at han ikke havde fået handlet en ny kontrakt på plads med Ross County, fik jeg straks aftalt et møde med Graham.
Han var glad for interessen i Oxford, og skrev også straks under på at skifte til Oxford den 2 juli.
Ellers er lejekontrakten med Keith Quinn blevet forlænget. Paul Evans er blevet smidt på en fri transfer, Eddie Hutchinson og Ben Hinchliffe har forlænget deres lejekontrakt
med henholdsvis Eastleigh og Abingdon Town.

Vinteren var ellers i fuld sving her i Oxford. Der var faldet en del sne, og man kunne da også se børn lege med sne og køre på kælk hvis man gik en tur igennem byen.
Det eneste der kørte rundt i hovedet på mig var nummer 1, og FA Cup kampen mod West Bromwich Albion.

[img ]http://i40.tinypic.com/2s8k9y1.png[/img]

[img ]http://i39.tinypic.com/11rqjyr.png[/img]
-en blog om Teddy Sheringhams nye udfordringer som manager

Så var vi kommet igang igen efter en lang vinterferie. Jeg valgte ikke at drengene skulle spille nogle træningskampe før opstarten, for det første var det for at undgå
nogen form for skader, og for det andet fordi mange af gutterne har arbejdet hårdt i efteråret og simpelthen har fortjent en lang ferie, med koner og kærester.
I løbet af januar var der vidst specielt én nyhed som bare var større end de andre. Nemlig det nye samarbejde mellem Oxford og storklubben Arsenal. Det fyldte da også
en del sider i den lokale avis næste dag. Samarbejdet indeholder bl.a. at Arsenal kan udleje spillere til Oxford, uden vi skal betale nogen form for løn. Oxford har
ingen forpligtelser til at sende de lejede spillere i aktion, og Arsenal kan tilbagekalde de udlejede spillere når som helst. Vi vil også være vært for en årlig
venskabskamp hvor alle billetindtægter udelukkende går til Oxford. Dog har Arsenal ingen forpligtelser til at stille op med et førstehold. Vi vil også modtage et årligt
beløb på hele 512.000kr.

Vi er kommet videre til semi finalen i Conference Cuppen, efter en tæt kamp imod Forest Green. Vi skulle helt til anden halvleg før nettet begyndte at balfre.
Det var James Constable der kunne banke den ind direkte på frispark. Et solidt vristspark var hvad der skulle til før bolden sad oppe i hjørnet. Kanon.
Truppen fra Green fik dog udlignet efter 70 minutter. Det var Turley der var skyld i det mål efter et fælt målmandsdrop. Billy skulle op efter den på et hjørnespark
men tabte desværre bolden lige ned i fødderne på Andrew Mangan som kunne trille kuglen i kassen til 1-1. Vores redningsmand var igen Lewis Haldane. Han kunne stille og roligt
sætte panden på en bold fra Matt Day. Bolden kom svævende ind over Ryan Robinson i Forest målet, og så kunne Lewis bare sætte panden på, og sikre os en 2-1 sejr.
[float=right][img ]http://i42.tinypic.com/2lxzcy1.png[/img][/float]
Næste kamp imod Altrincham blev en meget nervepirrende kamp. Vi lagde ellers godt med at få et straffespark, efter Guy blev fældet i udkanten af feltet. Men, til stor skuffelse
brændte James Constable. Han skød direkte på Altrincham målmanden, og der var stor skuffelse rundt omkring på stadion. Og det skulle da også blive endnu værre i første halvleg.
Nemlig i første halvlegs overtid blev Lewis Haldane nemlig skadet. Jeg tog mig til hovedet da drengene var på vej ned i omklædningsrummet. Jeg sagde til drengene at nu skulle
de fandme vågne op. Vi havde spillet serie 6 bold i første halvleg. Og nu med Haldanes skade kunne det næsten ikke blive værre. Der var gået 84 minutter da spillerne sagde
farvel til Gavin Harrison fra Altrincham. Han savede Barry Quinn ned bagfra, og så kan man næsten ikke få andet end rødt. Heldigvis var der ikke sket noget slemt med Barry, og
han fortsatte de sidste minutter af kampen. Bare 5 minutter efter fik James chancen for at gøre det hele godt igen. Vi fik nemlig straffespark i 89. minut, og der slog han til.
Sikkert placeret oppe i venstre hjørne, uden nogen chance for Stuart Coburn i Altrincham målet. Da røg jeg da også op af sæddet, og James kom styrtende ud imod mig.
Det var også en kamp vi skulle vinde, da Altrincham lå som nummer 20 i rækken.

Den 21. januar var vi taget ud for at møde Eastbourne Boro. Det blev en dejlig aftenkamp som vi kørte hjem stille og roligt. Et klasse hovedstøds mål af Chris Willmot sikrede os
en 0-1 førring ved halvleg. Jamie Guy forøgede i anden halvleg til 0-2, og vi kunne tage bussen hjem med højt humør.

Bare 3 dage efter gjaldt det den enorme kamp mod Premier League holdet. Nemlig West Bromwich Albions. Der var samlet 12219 mennesker på Kassam Stadium for at overvære denne
historiske kamp. Der blev da også sat rekord med hele 2.000.000 i billetindtægter. Dommer L. Mason fløjtede, og kampen var igang. Stemningen var i topform på stadion. Det var
en fantastisk eftermiddag. Men lydneavuet blev da sænket da WBA angriberen Nwankwo Kanu kunne skyde sit blot 2. sæsonmål ind. Jeg sagde til spillerne i omklædningsrummet, at
det ikke betød noget at vi manglede Lewis og Burnell. Vi havde stadig en stor chance for at slå dem. De er sku ikke større end de kan ligge ned. Det beviste James Constable
da også, da han blot 5 minutter inde i anden halvleg kunne placere bolden kanont uden om Scott Carson. Men, spanden med vand kom efter 79 minutter da James Morrison kunne
hugge til en bold der kom hoppende ud af feltet efter et hjørnespark, og han knaldede bolden ind bag Turley. Så råbte jeg til drengene at vi satsede alt nu, og det skulle da
også vise sig at lykkedes. For bare efter 3 minutter var James Constable igen på pletten efter et kanon udspark fra Turley. Så kom der stemning blandt tilskuerne. Jeg har aldrig
oplevet sådan et brøl her på Kassam Stadium. Nej hvor vi jublede, det var helt vildt. Jeg måtte dog lige minde gutterne om at der altså var små 10 minutter igen, og de skulle
holde hovedet koldt nu. Det lykkedes overraskende at få 2-2 mod storholdet fra West Bromwich. Nu kan vi se frem til en stor oplevelse på The Hawthorns. Jeg kan bare ikke
vente, og den følelse deler jeg med resten af drengene. Det bliver den helt store kamp i Oxfords historie.
[float=right]Rundens Resultater
Forest Green 2-1
Altrincham 1-0
Eastbourne Boro 2-0
West Bromwich Albions 2-2
Cambridge 2-1
Cambridge 1-0
[/float]
Efter den store FA Cup kamp ventede en henholdsvis ude og hjemme kamp imod Cambridge. Første kamp var i ligaen, og 3 point her var meget vigtige for os, såvel som for Cambridge.
I mange kampe er vi kommet foran 1-0 inden de første 5 minutter, og det skulle da også gentage sig i denne kamp. Det var endnu engang den super angriber som var på lån fra
Shrewsbury. Nemlig James Constable. Med et solidt spark lige ude for feltet kunne han bringe os foran med 0-1. Men lige efter kunne man hører jublen fra den modsatte bænk.
Lee McEvilly satte nemlig et hovedstødsmål i kassen og udlignede til 1-1 som bare ikke var godt for os. Og som i så mange andre kampe har vi også scoret det vindende mål efter
80 minutters spil. Det gentagede sig også denne gang efter vores 188cm høje centrale forsvarsspiller, Chris Willmott steg til vejrs på et hjørnespark og headede bolden ind
i Cambridge målet. 3 point. Intet kunne være bedre for os imod Cambridge.

Hjemmekampen var en FA-pokal kamp, og der havde Cambridge ikke nær så mange chancer som i udekampen. James Constable kunne med sit 14. ligamål sikre os en vigtig 1-0 sejr.
Den højerbenet englænder har simpelthen spillet fantastisk, og med sine 26 mål i 38 kampe kan han kalde sig topscorer i Oxford pt.

Vi har kun 2 spillere ude med skade i øjeblikket. Den ene er førnævnte anføre Joe Burnell, som med en forvreden ankel er ude imellem 4 dage og 1 måned. Den anden spiller vi
har på skadelisten er 17 årige Declan Benjamin, som med et brækket ben kan se frem til 2 uger uden bold.

[img ]http://i40.tinypic.com/2s8k9y1.png[/img]

[img ]http://i40.tinypic.com/1678s8z.png[/img]
-en blog om Teddy Sheringhams nye udfordringer som manager

Endnu en måned er gået, og flere kampe er blevet spillet. Der er især én spiller som har skilt sig ud i denne måned, og det er den hurtige Yemi Odubade. Efter Jamie Guy har
stoppet målfesten for tiden, så har Yemi fået chancen. Nigerianeren har scoret 10 mål for os indtil videre. Bare i februar har han scoret 3 mål, hvilket er fantastisk
for os. Vi har haft en travl måned, med hele 8 kampe på skemaet.
Vi lagde ud med en meget nervepirrende Conference Ligacup semifinale imod Weymouth. Som i så mange andre kampe her på det sidste startede vi med at komme bagud først.
Det var Stuart Beavon som kunne bringe hjemmeholdet foran med 1-0 i første halvlegs overtid. Yemi blev smidt ind i halvlegen i stedet for Guy, og det skulle også vise
sig at være en klog beslutning. For i det 82. minut fik Yemi en friløber, og med Odubades hurtighed var det ingen sag at runde målmanden i Weymouth målet, og trille bolden
over stregen til vores fordel. 1-1, og vi holdte det resultat i den ordinære spilletid. Så gjaldt det forlænget spilletid. I første halvleg kørte bolden frem og tilbage
mellem holdene, og ingen turde rigtig prøve noget. I anden halvleg fik vi overtaget spillet, og til allersidst var det Matt Day, der med sit smukke indlæg kunne sende
en bold ind i hovedet på Constable, som gav os sejrsmålet. Så var i finalen, og nu gælder det Rushden.
[float=right][img ]http://i43.tinypic.com/1zcmvi9.png[/img][/float]
Hvis man slog op på den 7. februar i min kalender, og garanteret også i alle Oxford fans kalendere, så ville man ikke se andet end tre kæmpe bogstaver, nemlig "WBA".
Det var simpelthen en kamp jeg havde ventet i spænding på. Returkampen imod West Bromwich Albions. Vi havde omkring 4500 tilhængere med, og det siger ikke så lidt om
hvor stor en kamp det her var. Men, til stor skuffelse blev det ikke en glædens dag i den gule lejr. Albions havde nemlig en nigerianer som skulle gøre dagen sur for os.
Nwankwo Kanu kunne enestående knalde bolden ind bag Turley, og bringe holdet fra Premier League foran 1-0. I anden halvleg skulle der ikke gå mere end 7 minutter før han
igen var på pletten. Denne gang brugte den 32 årige hovedet til at føre bolden ind bag Billy. Det så sort ud for os, og jeg ventede mig mit første nederlag som Oxford manager.
10 minutter efter Kanu lagde en dæmper på vores tilhængere, kunne Robert Koren slukke vores drømme med et flot frisparksmål. Efter kampen roste jeg drengene, og sagde det
virkelig var flot at vi var nået så langt, og det fantastisk at vi kunne spille lige op hjemme på Kassam Stadium med et Premier League hold.

Nu fik vi tid til at fokusere på ligaen. Vi havde 2 hjemmekampe ventende foran os. Første kamp tog vi imod Lewes. Der blev det til en rolig og kølig aftenkamp. Vi var stillet
op i en defensiv 4-4-2, bare for simpelthen at køre den her kamp kontrolleret hjem. Barry Quinn kunne med et flot langskud smække kampens eneste mål ind. Han fik da også
ros for det flotte skud efter kampen, som sikrede os 3 point.

Den anden hjemmekamp imod Barrow var kampen hvor Odubade kunne skyde to mål ind med 3 minutters mellemrum. Første mål faldt i 11. minut, hvor Yemi kunne skyde en retur bold
ind bag Barrow målmanden. 3 minutter efter viste Yemi hvor hurtig han var. Han tog turen fra midten af, satte 2 mand af, og udplacerede til sidst Tim Deasy i Barrow målet.
En utrolig angriber. Nigerianeren spillede hele 41 kampe sidste sæson, men scorede kun 10 mål. Det må man sandelig sige han har gjort bedre i 08/09. Vi sikrede os derefter
endnu engang 3 point, og vi fortsætter med at være de stolte indehavere af førstepladsen.

Det regnede, det var mørkt, og det var koldt. Kort sagt, en aften man ikke har lyst til at spille fodbold. Dette spejlede sig også i dagens resultat imod Kettering.
Yemi vidste ellers vejen imod sejr, da han i 23. minut kunne bringe os foran 0-2. Den vej fulgte Eddie Hutchinson op på og sparkede bolden i kassen til 0-2. Men det skulle
dog gå hen og blive dårligere i slutningen af anden halvleg. 7 minutter efter 0-2 målet kunne Nicky Eaden udligne til 1-2 for Kettering. Drenge lignede alt ialt bare nogle
der ville hjem og sove. Det kunne man se på tempoet og koncentrationen i slutningen af kampen. Der skulle heller ikke gå mere end 4 minutter før Gareth Seddon kunne sikre
Kettering en fortjent uafjort. Der var en kedelig tone i omklædningsrummet bagefter. Jeg sagde til drengene at de så måtte give den en skalde i næste kamp.
[float=right]Rundens Resultater
Weymouth 2-1
West Bromwich 0-3
Lewes 1-0
Barrow 2-0
Kettering 2-2
Ebbsfleet 2-2
Ebbsfleet 2-0
Torquay 2-1
[/float]
Den næste kamp mod Ebbsfleet hjemme, i en FA-Pokal kamp, fik mig til at tænke på kampen mod Bayern München i Champions League finalen. Hvilket comeback. Det var næsten
det samme der skete i denne kamp. Vi skulle helt til anden halvleg for at Jamie Guy åbnede ballet til 1-0 for os. Endelig en scoring fra Guy betød mere selvtillid for ham.
Anfører Joe Burnell kunne forøge til 2-0 med et opsamlingsskud efter et hjørnespark. Men, så kom det. Det umulige comeback. Den samme Ebbsfleet spiller kunne i henholdsvis
88. og 90. minut score til 2-1 og 2-2. Han sikrede Ebbsfleet en returkamp. Og det fik de så.

I denne returkamp gjorde vi så rent bord. Lewis Haldane headede læderkuglen i netmaskerne bare 11 minutter inde i kampen. 1 minut før halvleg var det igen Barry Quinn der viste
sin styrke i langskud, og gjorde det til 0-2. Med en defensiv taktik, og en Ebbsfleet udvisning i det 74. minut sikrede vi os en semi-finale plads imod Burton. Det blev
gutterne da også rost for.

I den sidste kamp i februar tog vi imod Torquay hjemme på Kassam. Jeg håber snart at det ritual med at modstanderne først skal score før vi vågner op snart stopper.
For endnu engang kunne vores modstandere bringe sig foran i starten af kampen. Denne gang var det Matt Green som med en friløber udplacerede Billy Turley.
Drengene fik en ordentlig omgang i pausen, og så gik det ellers godt. Vi fik fuldstændig vendt kampen på 5 minutter. Først kunne venstrebacken Chris Carruthers,
som ellers plejer at være i oplæggerens rolle, heade bolden i nettet til 1-1. Og som sagt, 5 minutter efter, fik James Constable en bold serveret på et sølvfad da bolden ramte
stolpen efter et forsøg fra Yemi. James kunne lige så stille og roligt trille bolden over linjen til 2-1. Der kunne man høre vi var på hjemmebane. Der var stemningen i top
de sidste 10 minutters tid. Drengene var glade, og Chris Carruthers kunne lune sig med en kårring som kampens spiller.

I marts venter hele 9 kampe, deriblandt Conference Ligacup Finale, og FA-Pokal semi-finale kampene.

[img ]http://i40.tinypic.com/2s8k9y1.png[/img]

[img ]http://i41.tinypic.com/65048i.png[/img]
-en blog om Teddy Sheringhams nye udfordringer som manager

Så gik marts også. Den har dog ikke været helt tilfredsstillende som de mange af de andre måneder som manager her i Oxford. Vi har tabt hele to gange i løbet af marts, hvilket
jeg ikke er glad for. Vi startede ellers godt, med at møde Rushden d. 3 marts. Det var i Conference Ligacup Finalen, som rent faktisk blev sendt i fjernsynet. Der var en spiller
som var umulig at undgå i den kamp. Det var vores egen James Constable, som nettede hele 4 gange i løbet af kampen. Bare ved halvleg var vi foran 4-1. Rushden's Michael Rankine
nåede dog at reducere til 4-3, men så kunne de heller ikke mere, og trofæet var vores. Det første trofæ i min tid som Oxford manager. Der blev skam heller ikke sparret på den
billige champagne efter kampen.
[float=right][img ]http://i40.tinypic.com/2s8l83s.png[/img][/float]
Efter fejringen af Conference trofæet ventede 3 liga kampe. Første kamp var vi på The New Lawn i Nailsworth for at møde Forest Green. Det var en vanskelig kamp for os.
Vi fik ikke rigtig spillet til at køre, men med nød og næppe fik vi hevet en 0-1 sejr hjem, med kun 10 mand på banen, efter Chris Willmott havde set rødt i det 66. minut.
Det var Lewis Haldane som var dukket op med hovedet, og havde stanget en bold i kassen efter et hjørnespark, med kun 10 minutter igen. Så blev der ellers arbejdet definsivt
det sidste stykke tid. Men den holdte heldigvis hjem.

Næste kamp var dog på hjemmebane. Det var Mansfield som var taget til Kassam Stadium denne regnfulde aften. Jeg tror at mange af tilskuerne havde ønsket at de var blevet
derhjemme, i stedet for at have smidt penge efter en billet, for at komme ind og se tegneseriebold. Det var godt nok ringe, det begge hold præsterede igennem hele kampen,
hvilket også afbillede sig i det 0-0 resultat vi stod tilbage med. Og det føltes da også som om at det var dømt til at gå rigtig galt i det 65. minut hvor vores anføre,
Joe Burnell blev skadet. Den eneste mand jeg kunne rose iblandt mine drenge var Billy Turley. Han havde stået en fin kamp, og havde holdt buret rent i samtlige 90 minutter.

Den slags fodbold som jeg havde fået at se i de sidste to kampe håbede jeg ikke jeg skulle se igen i aften. Men ak, jeg tog fejl. Drengene var lige kommet på banen imod
hjemmebane holdet York, da Richard Brodie, efter bare 41 sekunder kunne bringe York foran 1-0. Jeg kan love for at der blev råbt med store bogstaver ind til gutterne,
bare for at se om der overhovedet var lidt liv i dem. Vi skulle endda have hjælp fra Gregor Robertson, som ved hjælp af sit selvmål kunne bringe stillingen op på 1-1.
Desværre, bare 5 minutter efter blev vi igen smidt tilbage i vores våde sæder ude på banken, da York midtbanespilleren, Jamie Clark kunne knalde en bold ind bag Billy, via et
frispark. Så skulle der satses offensivt, og Jamie Guy fik da også stoppet sin scoringspause ved at placere læderkuglen ind bag York målmanden, 2 minutter før halvleg.
Så blev der ellers råbt i omklædningsrummet for at vække drengene. Men jeg kunne godt se at vi ikke kom nogen steder. Et flot opspil af York, sikrede dem 3-2 sejren.

Jeg håbede at drengene for en gangs skyld ville vise hvordan fodbold spilles, på udebane imod Burton, i FA Pokal semifinalen. Og det viste sig da også at drengene havde hørt
lidt efter hvad jeg havde sagt. En dejlig 0-2 sejr blev hevet i hus, med scoringer fra henholdsvis Chris Carruthers og Adam Murray.

Før returopgøret mod Burton skulle spilles, skulle vi lige møde en af bundpropperne i ligaen, nemlig Crawley. Det var endnu en udebane kamp, og det havde vi vist at vi ikke
var så gode til på det sidste. Men resultat mæssigt blev der ændret på det, og med en 1-0 sejr, tog vi alle 3 point med hjem til Oxford. Det var Jamie Guy som nettede for os
i den kamp.
[float=right]Stillingen 1. april
Oxford - 83 point
York - 77 point
Cambridge - 72 point
Rushden - 68 point
Wrexham - 67 point
[/float]
Returopgøret mod Burton ventede nu, og jeg havde sagt til spillerne inden kampen, at de skulle gå derind, og sikre os den finale plads som vi havde kæmpet så hårdt for.
Finale pladsen var da også i syne efter bare 7 minutter. Det var Adam Murray som med et solidt vristspark kunne bringe os på 1-0. Den lynhurtige Yemi Odubade forøgede
til 2-0, efter en stikning fra Eddie Hutchinson. En defensiv taktik blev skruet sammen i halvlegen, og drengene holdte da også nullet hele vejen hjem. Endnu en finale plads
var sikret.

Med en skadet Keith Quinn fik Eddie Hutchinson lov til at starte inde imod Grays. Det var noget jeg sent skulle fortryde, da han kunne score sit andet ligamål i denne sæson.
Med en placeret inderside kom han lidt tættere på at få et fast navn på holdkortet. Phil Trainer vidste også et eksempel på sin fine sparketeknik, da han bankede til bolden,
som derefter fløj op i nettaget som en raket nytårsaften. En 2-0 sejr, og endnu 3 point, som lunede rigtig godt i denne tid, hvor alle point gælder.

Vi sluttede dog marts måned af med endnu et nederlag. Denne gang var det igen på udebane, imod midterholdet Stevenage. En bold som blev headed på overliggeren, og derefter
faldt ned i ryggen på Billy Turley, var skyld i at vi ikke skulle have nogle point med hjem fra Broadhall Way.

Der er dog sket en positiv ting. Det er, at vi er har sikret os en plads i playoff kampene. Vi har endda spillet en kamp mindre end mange af de andre tophold, og vi ligger
med 6 point ned til de nærmeste forfølgere fra York. Jeg håber inderligt på at vi kan sikre os den førsteplads. Alt andet vil jeg blive skuffet over, efter den indsats
som vi har vist i løbet af sæsonen.

[img ]http://i40.tinypic.com/2s8k9y1.png[/img]

[img ]http://i41.tinypic.com/1z2nk3c.png[/img]
-en blog om Teddy Sheringhams nye udfordringer som manager

Efter jeg havde sikret mig Conference Ligacup trofæet hjem til Oxford, så kunne vi fokusere 100% på ligaen. Den 1. april pakkede vi bussen, og drog afsted imod Irthlingborough, for at spille på Nene Park imod Rushden. Udebane resultaterne havde talt for sig selv i det sidste stykke tid. Så jeg havde sagt til drengene at vi skulle have point med fra Nene Park. Desværre blev lyset slukke efter 17 minutter. Et skruet frispark var hvad der skulle til for at udplacere Billy i målet. Der var et enormt pres imod vores mål resten af 1. halvleg, men vi overlevede da indtil dommeren fløjtede. Jeg sagde til drengene at vi skulle prøve at stikke bolden i dybden, bagom det langsomme Rushden forsvar, så Odubade kunne få chancen for at udligne. Denne taktik lykkedes da også efter 73 minutter, hvor Eddie Hutchinson stak en bold bagom en centerforsvare, så Yemi kunne løbe som vinden ned imod Rushden målet. En placeret inderside var hvad der skulle til for at ligge bolden i kassen til 1-1. Jeg ville ikke risikere noget, så vi spillede en sikker defensiv det sidste kvarter for at sikre os det ene point. Bob Lockhart kunne fløjte af efter 95 minutters spil, og jeg roste da også drengene fordi min taktiske idé virkede.

En skadefri James Constable fik lov til at starte inde imod Histon. Et rigtig flot pasningsspil mellem Jamie Guy og James gjorde da også, at vi kom foran 2-0 på 7 minutter. Først var det Constable som lagde en perfekt aflevering ned til Jamie, som kunne skyde os foran. 7 minutter efter var det omvendt, og James scorede sit første mål i lang tid. Jeg var glad for at han var kommet sig. En udligning midt i anden halvleg forhindrede os ikke i at tage alle 3 point imod Histon.

Med fire kampe tilbage i ligaen kunne vi selv afgøre om vi ville vinde Blue Square Premier. Allerede i næste kamp på Kassam Stadium imod Wrexham kunne vi sikre os titlen. Joe Burnell samlede da også drengene inden opgøret, og sagde at vi skulle gå ud og vinde imod Wrexham. Angrebsduoen som bestod af Jamie Guy og James Constable fik lov til at starte inde igen, efter det flotte spil de havde vist i sidste kamp. Det var nok en af de klogeste beslutninger i mit liv. For efter 26 minutter sendte Jamie os på titelkurs. Et flot indlæg udført af Adam Murray headede Jamie i nettet, og sikrede os en 1-0 føring. I halvlegen roste jeg drengene efter det flotte spil de havde vist i første halvleg. Efter 67 minutter var det som om Kassam Stadium væltede. I min tid i Oxford har jeg aldrig hørt sådan et brøl. James Constable bragede bolden ind i Wrexham målet, og alle på stadion vidste hvad det betød. Endnu et kæmpe skridt imod titlen. De sidste fem minutter af den ordinære spilletid fik drengene dog gummiben. Et flot opspil, og en sikker afslutning af Jaroslaw Fojut gjorde det til 2-1. Men så lukkede Billy da heller ikke flere mål ind. Jeg kan ikke beskrive hvordan hårene på mine arme rejste sig, da alle 4000 Oxford fans sang mit navn. "Teddy! Teddy! Teddy Sheringham!" Jeg fik da også en tur i luften af gutterne, og så havde jeg ellers smagen af champagne og øl i munden resten af dagen og natten.

Jeg havde en underlig følelse i maven. En følelse jeg kun havde følt få gange før. En følelse af sejr.

[img ]http://i40.tinypic.com/2s8k9y1.png[/img]