FmFreaks

FmFreaks.dk => Nekrolog Konkurrence 2008 => Emne startet af: Sunbao 24 Okt 2008, 22:05



Titel: Nekrolog 8
Oprettet af: Sunbao 24 Okt 2008, 22:05
FmFreaks’ helt egen anmelder Sunbao valgte i oktober 2007 at give Football Manager et flot 11-tal på den berømte 13-skala. Et 11-tal som spillet i den grad har levet op til.

Inden pacht 8.0.1 udkom var der dog et par problemer. Det var jo helt umuligt at score efter et hjørnespark. Hvis bolden blev sendt i nettet, blev der 9 ud af 10 gange dømt enten offside eller frispark. Derudover kunne folk risikere at blive udsat for ekstreme måltørker, hvilket gjorde at spillet måtte stå model til megen kritik fra både den gennemsnitlige spiller og garvede ekspert.

Det var dog også noget af det eneste negative, som spillet bød på. SI Games slog endnu en gang fast, at Football Manager er det mest realistiske Manager-spil på denne planet.

I denne udgave af spillet blev det nødvendigt at kunne noget taktisk. Hvis man ikke satte en ordentlig startellever, og ikke var heldig med at sætte et par gode spillerindstillinger , så kunne ens klub let synke mod nedrykningsstregen. Nogle kritiserer dette, mens andre bifalder det. Det har oftest været yngre spillere, der har udtrykt frustration over ’de nye taktiske krav’, og veteranerne der har været fremme med en jublende adfærd og armene hævet højt op over hovedet.

Football Manager 2008 har været noget helt specielt, men nu er det tid til, at disken tages ud af computeren, så den kan give plads til den kommende version, Football Manager 2009.

Football Manager 2008 efterlader flere tusinde spillere, men mon ikke de kommer sig, når den nye udgave kommer i butikkerne.


                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010