Print Side - Hellas Verona - En kæmpe i forfald

Hellas Verona
- En kæmpe i forfald

[float=right][img width=77 height=105]http://i250.photobucket.com/albums/gg256/d_nedergaard/verona_logo-1.png[/img][/float]
Introduktion:
Den tidligere så stolte klub, Hellas Verona, er for tiden ude i sin største sportslige krise i nyere tid, ja, vel nærmest i hele klubbens 105 årige historie. Efter at klubben i 2002 rykkede ud af Serie A, har den overlevet som den bløde mellemvare i Serie B, indtil det sidste sæson gik helt galt, og klubben måtte rykke videre ned i Serie C1, og for det ikke skal være løgn, så ser det ud til at opholdet i den række kun skal vare et år, da klubben pt ligger håbløst sidst i tabellen, og efter al sandsynlighed må rykke videre ned i Serie C2.

En ærgerlig udvikling for den tidligere Danskerklub, der i 84/85 sæsonen vandt Scudettoen, med en vis Preben Elkjær blandt holdets bærende kræfter.

I nyere tid har prominente navne som Marco Di Vaio, Filippo Inzaghi, Adrian Mutu, Mauro Camoranesi, Alberto Gilardino, Massimo Oddo, Marco Cassetti, Sebastien Frey og vores egen Martin Laursen også optrådt for klubben.

I den Italienske Pokalturnering er Verona tre gange nået hele vejen til finalen, men modstanderne, Napoli, Juventus og Roma, har dog hver gang vist sig for stærke, så Pokalen har altså endnu ikke været vej af Veronas pokalskab.

I Europæisk sammenhæng er det bedste resultat hidtil en UEFA Cup kvartfinaleplads i 86, hvor Elkjær & Co dog måtte se sig slået af Tyske Werder Bremen.

Absolut en Historie, der gør klubben værd at redde, og ikke mindst vil hjælpe mig til at holde interessen ved lige, for et længere spil med klubben. Klubben skal ikke bare reddes, den skal føres til endnu større resultater end det lykkedes for Elkjær & Co i midtfirserne. Min ambitionen er at blive interviewet af Luna Christofi, som optakt til en Champions League finale med Verona som det ene og gerne vindende hold O0

Men på den kortere bane, så må målet for første sæson være at få vendt udviklingen i klubben, og få reddet den oprykning, som bestyrelse, fans og medier alle forventer

(http://www.hellasverona.it/specialescudetto/squadra84-85.jpg)

Guldholdet fra 84/85

Hellas Verona
- En kæmpe i forfald

[float=right][img width=300 height=194]http://www.ilcalcio.net/immagini/bentegodi-1.jpg[/img][/float]
Vurdering af truppen:
Ved første gennemgang ligner det en fornuftig trup, der absolut hører til blandt de bedste i rækken, og som også nok skulle kunne sikre en oprykning, to ting falder mig dog i øjnene.

Svageste led er uden tvivl målmandsposten, nyligt indkøbte Rafael har slet ikke den rutine og den klasse der skal til, for at kunne blive en af de bærende kræfter i flere sæsoner fremover. Han er muligvis ok til Serie C1, men i Serie B vil han uden tvivl falde igennem, og det er bestemt ikke noget vi har brug for, vi skal hurtigst muligt op i Serie B igen, og så skal vi etableres der, inden vi så tager turen videre op i Serie A. Så første punkt på dagsordenen bliver at få hentet en bedre og meget gerne rutineret keeper til klubben, og jeg har da også allerede øje på et par stykker, der står uden klub i øjeblikket.

Andet punkt der går mig lidt på er angrebet, det er ret tyndt besat, og i øvrigt har jeg svært ved at se, at nogen af de angribere jeg råder over, har den klasse der skal til, for rigtig at være farlig foran mål. Så også her mangler jeg en, der ikke bare kan føre os tilbage i Serie B, men som også kan hjælpe med at etablere os deroppe.

Forsvaret er rimeligt besat, og behøver ikke nogen forstærkninger nu og her, men efter en eventuel oprykning skal der også lidt nyt blod til her. På den centrale midtbane savner jeg en rigtig opryder type, en der kan tage det tunge defensive slæb, så de offensive kræfter kan koncentrere sig om at score mål, så sådan en må jeg også på udkig efter. Det er dog ikke så kritisk, som med målmandsposten og angrebet. Så i første omgang vil jeg lige forsøge at finde en lejesvend til opgaven, selvom den løsning ikke er optimal, da den jo er af ret midlertidig karakter, men trods alt billigere end at skulle ud og investere - pengene skal spares til de to kritiske pladser.

Kanterne er rimeligt dækket ind, godt nok til Serie C1, og også brugbart i Serie B, så her har jeg heller ikke de store bekymringer.

Talentmassen er desværre ret beskeden, men med lidt held kan et par af talenterne udvikles til noget der er brugbart i Serie B, men jeg bliver nok nødt til at sætte min lid til at akademiet kan levere lidt mere kvalitet fremover, hvis nogen af de bærende kræfter når vi kommer længere op i systemet, skal være af egen avl.

[float=left][img width=125 height=194]http://img511.imageshack.us/img511/2768/untitled7yw.jpg[/img][/float]
Taktiktanker:
Grundet det tyndt besatte angreb, bliver der nok kun plads til én angriber i den taktik jeg skal have bygget op, og da mine kantspillere er af ret offensiv karakter, tror jeg, at jeg vil lægge ud med at bygge noget op omkring en 4-2-3-1 formation. Eftersom vi hører til blandt de stærkeste hold i rækken, vil jeg tro, at jeg med fordel kan bygge taktikken op omkring noget teknisk og forholdsvis offensivt fodbold, med det forbehold, at jeg kan få fat i en angriber, der kan score mål, ellers kan det blive nødvendigt, at sætte to af de middelmådige angribere jeg har i truppen allerforrest, og så spille tonserfoldbold, og satse på at to middelmådige er lige så godt som en god.

Andre indledende overvejelser:
Jeg er ikke helt tilfreds med det indledende venskabskampprogram som klubben har arrangeret, så det vil jeg forsøge at få lavet lidt om på, sidste kamp skal i hvert fald være mod en overskuelig modstander, så jeg kan få hældt noget selvtillid på drengene inden det går løs med de betydende kampe, og det tvivler jeg på vi opnår ved at møde et hold fra den Hollandske Æresdivision...
De øvrige kampe må godt være lidt svære, og også gerne mod lidt højt profilerede hold, så vi dels kan få testet forsvaret og den (forhåbentligt) nye målmand, og dels kan få lidt kroner i kassen fra billetindtægterne.

Hellas Verona
- En kæmpe i forfald

Juli 2007:
[float=right]Indkøb:
17.7.2007
<img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/ita.png>Daniele Paponi
Alder: 19 år
Kontrakttype: Leje
Transfersum: Dkr 0
Fra: Parma
Kontraktudløb: 23.6.2008
iLøn: Dkr. 13.000
Position: ST

18.7.2007
<img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/ita.png>Celestino Marini
Alder: 19 år
Kontrakttype: Leje
Transfersum: Dkr 0
Fra: Roma
Kontraktudløb: 23.6.2008
Løn: Dkr. 0
Position: D RL

18.7.2007
<img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/ita.png>Gianluca Pagliuca
Alder: 40 år
Kontrakttype: Fuldtids
Transfersum: Dkr 0
Fra: Transferfri
Kontraktudløb: 30.6.2008
Løn: Dkr. 12.000
Position: GK[/float]
Transferaktivitet:
Så er jeg så småt kommet igang i klubben, har spillet et par venskabskampe, og er ved så småt at have fået et indtryk af spillerne. Som sagt var kvaliteten på målmandsposten mere end diskutabel, så efter at have haft et par rutinerede målmænd på prøvetræning, faldt valget til sidst på bedagede Gianluca Pagliuca, der har tæt på 600 Serie A kampe og 39 landskampe for Italien under bæltet. Så selvom han har rundet de 40, er han en klar forstærkning på målmandsposten. Samtidig har jeg valgt at sætte mit fjerdevalg, Francesco Franzese på porten, for at skabe lidt luft i lønbudgettet. Han havde slet ikke evnerne, til at berettige den astronomiske løn på 15.000 kroner om ugen, så da jeg ikke havde held til at få ham skippet af til andre klubber, valgte jeg at give ham et gyldent los i røven. Det kostede godt og vel 1,5 mio at slippe af med ham, men da lønbudgettet var presset, og jeg ikke havde noget at bruge ham til, så jeg ingen anden udvej. Samme vej som Franzese røg i øvrigt en håndfuld af de ungdomsspillere, som jeg ikke mente havde det nødvendige udviklingspotentiale, og Gianluca Di Giulio ryger samme vej en af de nærmeste dage, da jeg heller ikke har været i stand til at slippe omkostningsfrit af med ham endnu.

Ind er også kommet unge Daniele Paponi fra Parma, på en lejeaftale. Jeg ville som sagt helst have købt en ny mand til pladsen, men det kneb lidt med at lokke nogen med reel kvalitet til klubben, Serie C1 er ikke specielt attraktivt, uanset om klubben hedder Verona. Paponi er igen en klar forstærkning i angrebet, hvor han allede i sine to første venskabskampe har vist målnæse, han ligner den bomber jeg var på udkig efter, og med Morante som backup er jeg pludselig dækket ganske fornuftigt ind længst fremme.

Sidste nye tilføjelse til truppen er Celestino Marino fra Roma, der ligesom Paponi er hentet på en lejeaftale, han er udelukkende hentet, for at have en backup til venstreback pladsen, og skal ikke regne med meget spilletid.

Jeg har desværre ikke fået fat i den opryder til midtbanen, som jeg efterlyste tidligere, har haft et par bud ude, specielt i moderklubben Roma, og de er da også blevet accepteret af klubben, men spillerne har ikke været interesseret i at skifte.

Træningen:
Jeg har valgt hovedsageligt at køre positionsbaseret træning, dog kører jeg på midtbanen og i angrebet også lidt evne/rollebaseret træning. Således trænes der til midtbanen både spillere til den defensive opryderrolle, den defensive spilfordeler rolle, den offensive playmakerrolle og sidst men ikke mindst hurtigløbende driblere til kanterne. I angrebet vil jeg gerne kunne variere mellem den hurtige tekniker og den stærke targetman, så disse to roller træner jeg også individuelt.

Venskabskampene:
Jeg lagde hårdt ud, med en venskabskamp allerede på min første arbejdsdag, den ville jeg gerne have aflyst, så jeg kunne nå at få sat spillerne ind i min fodboldfilosofi, men det kunne altså ikke lade sig gøre, så det kom ikke synderligt bag på mig, at det endte med en syngende 0-7 lussing, til et ellers upåagtet Schweizisk La Chaux-de-Fonds mandskab. Men da taktikken var ny, og spillerne endnu ikke havde fundet ind i deres roller, var det ikke et resultat der skulle lægges så meget i.

Næste kamp var det heller ikke lykkedes mig at få ændret, så der måtte vi igen afsted til en udebanekamp, denne gang mod Franske Valence. Nu var spillerne så småt begyndt at finde ind i deres roller, og efter en kamp som vi spillemæssigt dominerede, kunne vi tage hjem til Verona med en 3-2 sejr. Ikke imponerende modstanderen taget i betragtning, men spillemæssigt var det bestemt opløftende, jeg var på rette spor med taktikken.

Til tredje kamp var det endelig lykkedes mig at få lidt indflydelse på modstanderen, så der tog vi på hjemmebane mod ingen ringere end Barcelonas talentfulde reservehold, der blandt andet havde Bojan i startopstillingen. Var jeg ikke overbevist om at jeg var på rette spor med taktikken, efter Valence kampen, så blev jeg det i løbet af Barcelona kampen, 5-1 sluttede opgøret, der i øvrigt havde Paponi som dobbelt målscorer, men Bojan stod for Barcas enlige mål.

Nu har vi et par confidence boosterkampe mod Fiorenzuola og Tivoli tilbage, før det går løs i Serie C cuppen, men jeg tror bestemt på at vi er klar til den kommende sæson, den oprykning ser absolut overkommelig ud.

[float=right][img width=350 height=159]http://www.hellasverona.it/img/squadra07082.jpg[/img][/float]Truppen:
Målmænd:
<img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/ita.png>Gianluca Pagliuca
<img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/samerica/bra.png>Rafael

Forsvar:
<img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/fin.png>Jarkko Hurme
<img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/ita.png>Celestino Marini
<img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/ita.png>Luigi Martinelli
<img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/ita.png>Alberto Comazzi (C)
<img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/ita.png>Giovanni Orfei
<img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/ita.png>Emanuele Politti
<img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/ita.png>Lorenzo Sibliano
<img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/ita.png>Giovanni Morabito

Midtbane:
<img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/ita.png>Marco Mancinelli
<img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/africa/bfa.png>Salif Dianda
<img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/cze.png>Ondrej Herzan
<img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/ita.png>Marco Iovine
<img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/ita.png>Leandro Greco
<img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/ita.png>Nicola Corrent
<img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/ita.png>Claudio Ferrarese
<img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/ita.png>Alessandro Marconi
<img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/asia/uzb.png>Ilyas Zeytulaev
<img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/ita.png>Andrea Cossu
<img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/samerica/bra.png>Da Silva

Angreb:
<img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/africa/gui.png>Karamoko Cissé
<img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/ita.png>Daniele Morante
<img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/ita.png>Daniele Paponi

[float=right][img width=350 height=193]http://i250.photobucket.com/albums/gg256/d_nedergaard/4-2-3-1_mnr.png[/img][/float]Idealopstillingen:
1. Pagliuca
2. Hurme
3. Morabito
4. Sibliano
5. Comazzi (C)
6. Ivine
7. Greco
8. Ferrarese
9. Zeytulaev
10. Cossu
11. Paponi

Som det kan ses på min lille taktiktavle, har jeg lagt mig fast på førnævnte 4-2-3-1. Jeg mangler som nævnt stadig lidt slagkraft i maskinrummet, men det jeg har er trods alt udmærket til Serie C1 niveau, så det er ikke noget jeg går ud og laver panikkøb for at få ordnet.

Hellas Verona
- En kæmpe i forfald

August 2007:
[float=right]Månedens kampe:
22.8.2007
Serie C Cup Grp E
Lumezzane 1 - 1 Verona
46' Andrea Cossu 0-1
51' Vittorio De Carlo 1-1
Tilskuere: 2.354

25.8.2007
Serie C1/A
Verona 0 - 0 Lecco
Tilskuere: 6.616

29.8.2007
Serie C Cup Grp E
Verona 2 - 0 Rodengo
35' Alberto Comazzi 1-0
82' Daniele Paponi 2-0
Tilskuere: 6.520[/float]
Endelig igang:
Så er vi ovre pre-season perioden, og lad mig sige det med det samme, det blev ikke helt den start jeg havde drømt om. Efter de to sidste venskabskampe, havde vi ikke fået det boost jeg havde håbet, da vi måtte nøjes med uafgjort 1-1 i begge opgør (ulempen ved at møde hold med lutter "grå" spillere - red.), så truppen startede desværre ikke op med en selvtillid der var helt i top, hvilket betød en noget lunken start med to uafgjorte, og en enkelt sejr mod et lavere rangerende hold.

[float=left][img width=142 height=213]http://i250.photobucket.com/albums/gg256/d_nedergaard/cossu_and.jpg[/img]

Andrea Cossu,
augusts bedste Veronaspiller

[/float]Men nu bliver hele sæsonen heldigvis ikke afgjort på 3 kampe, og jeg er stadig overbevist om, at vi er så stærke, i forhold til resten af holdene i rækken, at vi nok skal ligge hvor vi vil, når sæsonen er slut. Det taler også til vores fordel, at Paponi, mod Rodengo endelig fik hul på bylden, efter noget i retning af 15 stolpeskud i de første kampe, så nu kan man da håbe, at han har fået stillet sigtet indenfor målrammen.

Det positive ved de tre første kampe er dog, at vi har været klart spildominerende, det har faktisk været sort uheld, at det ikke er blevet til sejre i alle kampene. Som sagt har f.eks. Paponi alene haft et hav af skud på stolperne, det er marginaler der har gjort, at de ikke er gået ind, de marginaler tror og håber jeg på, at vi efter Rodengo kampen har fået på vores side.

Transferaktivitet:
Det blev ikke til flere indkøb i August, alt for mange nye spillere i truppen vil bare gøre startvanskelighederne værre, så jeg satser på få, men gode indkøb, frem for at hente en masse marginalspillere til klubben.

Som nævnt tidligere, så røg også Di Giulio på en fri transfer, han var for gammel og ville aldrig få en værdi, der ville kunne godtgøre hans løn. Samtidig har jeg sendt mit tredjevalg i målet, 21 årige Federico Cecchini, til min feederklub, for at give ham lidt kamperfarring. Jeg får med al sandsynlighed ikke brug for ham i sæsonen, så hellere lade ham få lidt førsteholdserfarring på et lavere niveau, end at lade ham rådne op på reserveholdet. Skulle der blive brug for en tredje målmand, kan jeg altid hive en op fra ungdomsholdet, hvor jeg faktisk råder over et par rimelige målmænd.

Hellas Verona
- En kæmpe i forfald

September 2007:
[float=right]Månedens kampe:
2.9.2007
Serie C1/A
Cavese 2 - 3 Verona
11' Sergio Ercolano 1-0
17' Lorenzo Sibliano 1-1
57' Marco Iovine (og) 2-1
79' Daniele Morante 2-2
83' Da Silva 2-3
MoM: Lorenzo Sibliano
Tilskuere: 3.687

5.9.2007
Serie C Cup Grp E
Sambonifacese 1 - 1 Verona
31' Daniele Morante 0-1
48' Lorenzo Viganò 1-1
MoM: Alex Valentini
Tilskuere: 1.897

12.9.2007
Serie C Cup Grp E
Verona 4 - 0 Carpenedolo
30' Andrea Cossu 1-0
39' Daniele Paponi (pen) 2-0
45' Claudio Ferrarese 3-0
90' Da Silva 4-0
MoM: Claudio Ferrarese
Tilskuere: 6.536

17.9.2007
Serie C1/A
Cremonese 0 - 3 Verona
4' Daniele Paponi 0-1
8' Andrea Cossu 0-2
29' Marco Iovine 0-3
MoM: Daniele Paponi
Tilskuere: 2.516

20.9.2007
Serie C1/A
Verona 2 - 0 Legnano
34' Daniele Paponi (pen) 1-0
90' Daniele Paponi 2-0
MoM: Daniele Paponi
Tilskuere: 7.231

23.9.2007
Serie C1/A
Verona 1 - 1 Foggia
6' Antoni Esposito 0-1
8' Claudio Ferrarese 1-1
MoM: Antonio Esposito
Tilskuere: 8.675

30.9.2007
Serie C1/A
Novara 3 - 2 Verona
5' Tiziano Maggiolini 1-0
27' Fabio Gallo 2-0
37' Andrea Cossu 2-1
57' Daniele Paponi 2-2
67' Elpys José Espinal 3-2
MoM: Tiziano Maggiolini
Tilskuere: 1.674[/float]
The Long and winding road:
Resultatmæssig blev det en måned på det jævne, det så en overgang ud som om vi endelig begyndte at vise, at vi er en klasse over de andre hold i rækken, men det varede desværre kun tre kampdage.

Vi startede måneden med en målrig affære ude mod Cavese, hvor vi efter at have været bagud to gange (en af gangene endda på et selvmål), alligevel fik hevet sejren hjem til sidst, med indskiftede Da Silva som matchvinder. Kampen var dog, som resultatet også antyder, meget lige, og kunne (og burde måske også, hvis der havde været retfærdighed til) lige så godt være gået til Caveses fordel, i hvert fald var vi langt fra den dominans, som vi burde være i stand til at levere. Men der kom tre point på bogen, det er trods alt det vigtigste, så kan man bedre leve med en halvsløj indsats på banen.

I Serie C Cuppen kvalificerede vi os til første knock-out runde, som vinder af gruppen, ikke suveræn vinder, men trods alt vinder. I de to Cup kampe vi spillede i måneden, var det sjovt nok den lige af kampene vi vandt suverænt, mens vi måtte nøjes med uafgjort i kampen mod Sambonifacese, som vi ellers dominerede totalt. 4-0 sejren mod Carpenedolo var dog vigtig, ikke så meget fordi det var den der slog vores videre avangement i cuppen fast, som fordi den gav selvtilliden et boost op til den svære udekamp mod rivalerne fra Cremonese. Og så blev det i øvrigt også startskuddet til et lille Paponi show, der kulminedere i Legnano kampen, hvor han endte som dobbelt målscorer.

[float=left][img width=168 height=250]http://i250.photobucket.com/albums/gg256/d_nedergaard/hurme.jpg[/img]

Jarkko Hurme fik debut
på det Finske landshold
i september

[/float]Op til Cremonese kampen, spillede begge lejre med musklerne i medierne, den duel trak jeg mig dog sejrrigt ud af, ligesom det blev tilfældet i selve kampen. Regnet i boldbessidelse var kampen faktisk meget lige, men det var nu heller ikke vores ambition at køre bolden for meget rundt i egne rækker, det vigtigste var at holde Cremonese fra oplagte muligheder, og så ellers selv være effektive når vi havde bolden, og det lykkedes til fulde. En 3-0 sejr i en svær udebanekamp var absolut godkendt.

I Legnano kampen var der stort set kun et hold på banen, og en spiller brillerede i særdeleshed, nemlig lejesvenden Paponi, der for alvor begyndte at vise de evner, der var grunden til at jeg i det hele taget hentede ham.

Men så begyndte heldet desværre også at vende igen, da vi løb ind i Foggia, med en bitter Di Giulio på holdet. Jeg var åbenbart kommet i bad standing hos midtbane veteranen, da jeg fyrede ham i sommerferien, og det var bestemt ikke glemt endnu, selvom han i mellemtiden havde fundet sig en ny klub. Det blev det helt store samtaleemne i medierne op til kampen, selv nægtede jeg at bevæge mig ned på hans niveau, og diskutere sagen i medierne. Faktum var, at han ikke ville få noget spilletid i Verona under min ledelse, og så mente jeg egentlig, at den bedste løsning for alle parter, når jeg nu ikke kunne få ham solgt, var at lade ham gå på en fri transfer, så havde han trods alt en chance for selv at finde en ny klub, og få noget spilletid. Om det var den megen virak i medierne, eller chockstarten med et hurtigt mål imod os, der gjorde de offensive spillere nervøse og uplagte skal jeg ikke kunne sige, i hvert fald formåede vi ikke at omsætte spil og chancer til mål, og måtte nøjes med en uafgjort til Foggia, ikke et optimalt hjemmebane resultat.

Helt galt gik det på udebane mod Novara, hvor vi løb ind i sæsonens første nederlag. Det var en bitter pille at sluge, efter at vi var kommet flot igen, efter en omtumlet start, hvor vi kom bagud med to, for bare ti minutter senere at se bolden passere en chanceløs Pagliuca. Jeg havde disponeret helt forkert op til kampen, hvor vi startede for offensivt, hvilket kostede et hurtigt mål til Novara, og før vi havde fået defensiven ordentlig organiseret stod der pludselig 2-0. Det endte med at koste os kampen, så det nederlag må jeg tage på min kappe.

[float=left][img width=200 height=115]http://i250.photobucket.com/albums/gg256/d_nedergaard/paponi_september2007.jpg[/img]

Månedens spiller, september 2007
Daniele Paponi

[/float]International debut:
Først på måneden blev Roy Hodgson set på stadion, til en af vore kampe. Han var selvfølgelig taget til Italien i sit hverv som Finsk landstræner, for at se på vores unge højreback Hurme, som havde gjort en ok figur, både for os, men også for det Finske U-21 landshold. Derfor var han pludselig kommet i søgelyset til Hodgsons A-landsholdstrup, hvor han allerede d.12 i måneden fik sin debut, da han blev skiftet ind i EM kval-kampen mod Polen.

Hurme var dog ikke den eneste Verona spiller, der i månedens løb var ude at repræsentere sit land, Paponi var med i Italiens U-19 landsholds 4-0 sejr over Ukraine, hvor han scorede 2 mål og blev kåret til kampens bedste. Sidst men ikke mindst, var Zeytulaev med Uzbekistans Olympiske hold, ude for at spille kvalifikationskampe mod Singapore, der over to kampe kunne se deres OL drømme briste, med et samlet nederlag på 0-8. Zeytulaev stod i øvrigt for 3 assists i de to kampe.

Månedens Verona spiller:
Ingen tvivl om at denne måneds oplevelse har været Daniele Paponi, han ser endelig ud til at være ved at finde formen. Med 5 kasser og 2 MoM kåringer i løbet af måneden, er Paponi ikke til at komme uden om, når månedens spiller skal kåres, så han får æren.

Jeg vil dog godt lige nævne Salif Dianda, der i Zeytulaevs fravær brillerede på venstrekanten, og faktisk var tæt på at holde Zeytulaev ude af startopstillingen, da han vendte tilbage fra landsholdet.

Hellas Verona
- En kæmpe i forfald

Oktober 2007:
[float=right]Månedens kampe:
3.10.2007
Serie C1/A
Verona 3 - 0 Monza
3' Daniele Paponi 1-0
42' Leandro Greco 2-0
90' Marco Iovine (og) 3-0
MoM: Marco Iovine
Tilskuere: 7.947

7.10.2007
Serie C1/A
Foligno 0 - 1 Verona
90' Da Silva 0-1
MoM: Da Silva
Tilskuere: 1.873

22.10.2007
Serie C Cup Grp E
Cittadella 4 - 1 Verona
5' Joachim De Gasperi 1-0
25' Jarkko Hurme 1-1
33' Roberto Musso 2-1
42' Claudio Coralli 3-1
45' Claudio Coralli 4-1
MoM:Claudio Coralli
Tilskuere: 1.235

28.10.2007
Serie C1/A
Verona 2 - 0 Pro Patria
8' Daniele Paponi 1-0
55' Andrea Cossu 2-0
MoM: Andrea Cossu
Tilskuere: 7.025

31.10.2007
Serie C Cup Rnd 1 Leg 1
Verona 2 - 0 Igea Virtus
17' Roberto Menassi (og) 1-0
39' Marco Iovine 2-0
MoM: Marco Iovine
Tilskuere: 6.530[/float]
Patienten i bedring:
Resultaterne begynder så småt at flaske sig som jeg gerne vil, dog har vi stadig enkelte udfald, når vi spiller på udebane. Jeg vil prøve at eliminere disse udfald, ved i nogle af de kommende udekampe, at forsøge, at trække mine kanter en anelse tilbage på banen, og se om ikke det hjælper lidt på det.

[float=left][img width=217 height=127]http://i250.photobucket.com/albums/gg256/d_nedergaard/stilling_oktober07.jpg[/img]

Stillingen

[/float]Resultaterne i månedens løb har jo været ok, hvis man da lige ser bort fra Cittadella kampen, som netop er et eksempel på disse udebane udfald. Problemet mod Cittadella var meget tydeligt, enten formåede vi ikke at komme frem til afslutninger, eller også åbnede vi for meget op bagude, og var i øvrigt samtidig meget upræcise på de afslutninger vi kom frem til. Jeg regner med, at jeg ved at give mine kanter lidt flere defensive pligter i udekampene, kan rykker resten af holdet lidt længere frem, uden at åbne for meget op bagude, og så på den måde nå frem til de afslutninger der skal til. Så kan vi altid trække os tilbage igen, hvis vi får en komfortabel føring, og modstanderen begynder at presse lidt ekstra på.

Men 4 sejre af 5 mulige er absolut ok, og har resulteret i, at vi går ind i november som nummer et i tabellen. Det hele er dog stadig meget tæt, og der skal ikke mange dårlige kampe til, før vi rasler ned midt i tabellen.

Paponi er stadig ikke kommet helt op i det gear, som jeg mener han bør være i stand til at spille i, bevares 8 mål i 14 kampe er da ok, men jeg tror der er mere i ham, så jeg vil prøve at justere lidt på hans opgaver i kampen. Han skal koncentrere sig lidt mere om at lave nogle ting på egen hånd, og lidt mindre på at presse modstanderen, når denne er i boldbesiddelse, forhåbentlig resulterer det i lidt flere afslutninger inden for målrammen.

[float=left](http://i250.photobucket.com/albums/gg256/d_nedergaard/Iovine_Marco.jpg)

Månedens spiller, oktober 2007
Marco Iovine

[/float]Økonomien:
Det begynder virkelig at kunne ses nu, at jeg lige fra min første dag i jobbet, har haft fokus på økonomien. Lønbudgettet får ikke lov at løbe løbsk, bare for at opnå en hurtig sportslig succes, der skal tænkes langsigtet. Der er ikke noget der kan underminere ambitioner, som et løbsk lønbudget. Så mit mål er at bygge holdet langsomt op, og så sørge for at økonomien er med hele vejen, så kan der nemlig også blive råd til at tage det sidste skridt helt ind i den europæiske top, når vi kommer så langt. Ind til videre har min økonomiske taktik resulteret i et overskud på 6mio, hvilket giver 17mio på bundlinien, hvilket absolut er fint på dette niveau, og det burde kun blive bedre, jo højere vi kommer i systemet, så længe budgetterne bliver overholdt.

Månedens spiller:
Igen i oktober har der ikke været nogen tvivl i mit sind, om hvem der skal have æren som månedens spiller - Marco Iovine har i månedens løb været i en klasse for sig selv, kun et enkelt udfald har han haft, og det var i det kollektive kollaps mod Cittadella. Ellers har han imponeret på midtbanen, med blandt andet to mål, to assists, to gange kampens bedste spiller og ellers et hav af vigtige afleveringer, og helhjertet fight på midtbanen. Han har været et solidt omdrejningspunkt på midtbanen, fortjener om nogen månedens hæderspris.

Hellas Verona
- En kæmpe i forfald

November 2007:
[float=right]Månedens kampe:
4.11.2007
Serie C1/A
Ternana 3 - 3 Verona
8' Nicola Iachemet 1-0
11' Alberto Comazzi (og) 2-0
16' Nicola Iachemet 3-0
40' Daniele Paponi 3-1
60' Claudio Ferrarese 3-2
66' Daniele Paponi 3-3
MoM: Nicola Iachemet
Tilskuere: 1.289

7.11.2007
Serie C Cup Rnd 1 Leg 2
Igea Virtus 2 - 1 Verona
30' Bruno Costantini 1-0
37' Bruno Costantini 2-0
63' Daniele Paponi 2-1
MoM: Bruno Costantini
Tilskuere: 2.166

11.11.2007
Serie C1/A
Verona 3 - 1 Pro Sesto
31' Riccardo Musetti 0-1
43' Lorenzo Sibilano 1-1
62' Lorenzo Sibilano 2-1
83' Claudio Ferrarese 3-1
MoM:Lorenzo Sibilano
Tilskuere: 7.035

25.11.2007
Serie C1/A
Manfredonia 1 - 0 Verona
82' Giuseppe Genchi (pen) 1-0
MoM: Giuseppe Genchi
Tilskuere: 2.080

31.10.2007
Serie C Cup Rnd 2 Leg 1
Cavese 2 - 1 Verona
27' Sergio Ercolano 1-0
81' Gaetano Grieco 2-0
87' Da Silva 2-1
MoM: Pietro De Giorgio
Tilskuere: 2.035[/float]
Udebanekompleks?:
November bød ikke just på en forbedring af den dårlige udebaneform, tvært imod, 4 udekampe, 3 nederlag og bare en enkelt uafgjort, vi kan tilsyneladende bare ikke vinde på udebane. Vejret kan jeg ikke engang give skylden, for det har faktisk, på trods af årstiden, været ganske fint i samtlige udekampe, så det er i hvert fald ikke mudrede regnvåde baner, der ødelægger vores tekniske spil, det fungerer simpelthen bare ikke på fremmed græs.

[float=right][img width=140 height=210]http://i250.photobucket.com/albums/gg256/d_nedergaard/verona-spezia.jpg[/img][/float]Jeg gør mig mange overvejelser over, hvad jeg kan gøre ved problemet, min første ide, om at trække kanterne lidt tilbage hjalp jo tydeligvis ikke. Næste plan tror jeg kommer til at koste Paponi pladsen af og til, da han ikke er den af mine angrebsmuligheder, der er stærkest i luften, og jeg har lidt på fornemmelsen, at det måske lige netop er et "luftvåben" jeg har brug for, for at få lidt mere gang i scoringerne på udebane. Så udebaneangriberen kan meget vel gå hen at blive Da Silva, som jeg ellers oftest har brugt som indskifter til den offensive midt. Hans teknik og afslutninger kan ikke måles med Paponi, men han er høj og stærk, og kan forhåbentlig tilkæmpe sig nogle afslutninger, selvom spillet ikke bliver så poleret, som jeg egentlig godt ville have det til.

Selvom jeg ikke har været helt tilfreds med Paponi, så er han alligevel, med 8 mål i 13 kampe, topscorer i Serie C1/A, det overrasker mig faktisk lidt, for som sagt, så mangler han stadig at overbevise mig om, at jeg skal forsøge at hente ham igen til næste sæson. Men ok, han er ung, det er vel næsten for meget at forlange, at en knægt på 19 skal gøre det bedre, end bare at være rækkens topscorer. Mon ikke man kan få lidt mere ud af ham, når han får lidt mere tid til at modnes som fodboldspiller.

Heldigvis har månedens dårlige resultater ikke haft en alt for ødelæggende virkning på vores placering i tabellen, vi hænger stadig med i toppen, og ligger pt nummer 2, kun et enkelt point efter Padova. Men der er ingen tvivl om, at resultaterne skal til at flaske sig nu, for at vi ikke dumper igennem. Bare et enkelt nederlag kan betyde, at vi er helt udenfor selv play-off pladserne, så tæt er det i toppen.

[float=left][img width=110 height=125]http://i250.photobucket.com/albums/gg256/d_nedergaard/ferrarese_pic.jpg[/img]

Månedens spiller,
November 2007
Claudio Ferrarese

[/float]Månedens spiller:
For en gangs skyld har det faktisk været lidt svært at udpege en spiller, der har skildt sig positivt ud fra mængden. Alle har stort set spillet enten på det jævne, eller ligefrem under evne. Men skal jeg vælge en, og det bør jeg jo næsten, eftersom jeg jo er begyndt på denne månedlige kåring, så må valget falde på Claudio Ferrarese, der trods alt har haft et par ok kampe, og både har scoret et par mål, og lavet et par assists. Det trækker dog i den anden regning, at han også var manden der begik det straffespark, der kostede os det ene point i Manfredonia kampen - En kamp som vi i øvrigt burde have vundet, uden de store vanskeligheder, da Manfredonia indtager en næstsidsteplads i tabellen, lige over månedens første modstander, Ternana, som vi jo heller ikke formåede at slå...

Hellas Verona
- En kæmpe i forfald

December 2007:
[float=right]Månedens kampe:
2.12.2007
Serie C1/A
Verona 1 - 0 Paganese
70' Andrea Cossu 1-0
MoM: Andrea Cossu
Tilskuere: 7.038

5.12.2007
Serie C Cup Rnd 2 Leg 2
Verona 3 - 0 Cavese
19' Andrea Cossu 1-0
71' Daniele Paponi 2-0
90' Da Silva 3-0
MoM: Andrea Cossu
Tilskuere: 7.846

9.12.2007
Serie C1/A
Venezia 2 - 1 Verona
4' Lorenzo Sibilano 0-1
34' Emanuele Pesoli 1-1
37' Francesco Zerbini 2-1
MoM:Emanuele Pesoli
Tilskuere: 2.815

17.12.2007
Serie C1/A
Verona 3 - 0 Padova
6' Emanuele Politti 1-0
15' Daniele Paponi 2-0
34' Ilyas Zeytulaev 3-0
MoM: Ilyas Zeytulaev
Tilskuere: 8.867[/float]
I egen hule igen:
I modsætning til November, blev december en måned med overvejende hjemmekampe, hvilket også kunne ses på resultaterne. Vi er mere eller mindre suveræne på eget græs, mens Venezia kampen igen viste, at udebaneformen ikke er forbedret... ikke resultatmæssigt i hvert fald.

Spillemæssigt har vi været altdominerende i månedens kampe, også i Venezia kampen, vi døjer bare stadig med at omsætte spil og chancer til mål, når vi spiller på udebane.

[float=right][img width=150 height=150]http://i250.photobucket.com/albums/gg256/d_nedergaard/Lupatelli.jpg[/img]

Cristiano Lupatelli
måske på vej til
Verona

[/float]Jeg er ved at være nået til den lidt svære beslutning, at jeg nok bliver nødt til at sætte Comazzi af holdet, selvom han er vores anfører. Problemet er, at hverken Sibilano eller Comazzi i det centrale forsvar besidder nogen særlig hurtighed, og derfor let bliver løbet over ende, af en hurtig angriber. Sibilano er hamrende giftig på vores dødbolde, da han er rigtig god i luften, mens Comazzi egentlig ikke har nogen særlige spidskompetencer, ud over hans store rutine. Derfor brugte jeg i den seneste kamp, mod titelrivalerne Padova, Politti i det centrale forsvar, sammen med Sibilano, og det fungerede jo ganske udmærket. Forhåbentligt kan det også give lidt ekstra i udekampene.

Anførerbindet er i Comazzis fravær overdraget til Iovine, som sin unge alder (22) til trods, har vist sig som en god leder på holdet.

Vi hænger i øvrigt stadig ved i toppen, vi går ind i det nye år på en førsteplads, med to point ned til de næste 3 hold, og forskellen mellem første og syvende pladsen er på sølle tre point, så det er stadig ekstremt tæt i toppen.

[float=left][img width=150 height=188]http://i250.photobucket.com/albums/gg256/d_nedergaard/sibilano.jpg[/img]

Månedens spiller
December 2007
Lorenzo Sibilano

[/float]Transfermarkedet:
Eftersom Comazzi tilsyneladende er på vej ud, og jeg i månedens løb også har fyret Orfei i forsvaret (da han ikke kunne forliges med ikke at spille, og derfor begyndte at skabe sig åndsvag, ved ikke at dukke op til træning), vil det nok være oplagt at gå på jagt efter en ekstra mand til forsvaret. Det er dog ikke noget der haster, så ingen grund til panikkøb, vi har jo trods alt stadig tre mand til pladserne, plus en enkelt på ungdomsholdet, der kan bruges i en nødsituation.

Ellers er transfermarkedet allerede så småt begyndt at røre på sig. Vi har fået bud på både Dianda og Mancinelli, og til den rigtige pris er jeg da bestemt villig til at lade dem gå, da de begge ligger lige udenfor startopstillingen, og derfor alligevel vil være blandt de første der skal luges ud imellem, når vi begynder at stige i graderne. Der ud over, er jeg selv ude med et bud på Lupatelli, som Fiorentina er villige til at lade gå for en slik (ca 10% af hans reelle værdi). Eftersom Pagliuca nu også har rundet de 41 år, er der selvfølgelig ikke lang tid tilbage i ham, så at få lokket Lupatelli til, vil bestemt ikke være nogen dårlig løsning, han vil bestemt kunne følge os helt frem til Serie A.

Månedens spiller:
Selvom Andrea Cossu startede måneden flot og måske ligner den oplagte kandidat, så var der en der gjorde det stort set lige så godt i de første kampe, men som også holdt niveauet resten af måneden, selv Venezia kampen slap han flot igennem. Forsvarsfyrtårnet Lorenzo Sibilano var simpelthen i en klasse for sig i december, og bliver derfor også kåret som månedens spiller.

Hellas Verona
- En kæmpe i forfald

Januar 2008:
[float=left]Ind:
2.1.2008
<img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/ita.png>Cristiano Lupatelli
Alder: 29 år
Kontrakttype: Fuldtids
Transfersum: Dkr 1,6mio
Fra: Fiorentina
Kontraktudløb: 30.6.2009
iLøn: Dkr. 38.000
Position: GK

13.1.2008
<img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/ita.png>Cristian Palumbo
Alder: 18 år
Kontrakttype: Leje
Transfersum: Dkr 0
Fra: Roma
Kontraktudløb: 25.6.2008
Løn: Dkr. 0
Position: DC

13.1.2008
<img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/ita.png>Domenico Bacoli
Alder: 18 år
Kontrakttype: Leje
Transfersum: Dkr 0
Fra: Roma
Kontraktudløb: 25.6.2008
Løn: Dkr. 0
Position: MC

Ud:
2.1.2008
<img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/samerica/bra.png>Rafael
Transfer sum: Dkr. 0
Til: Fri
Position: GK

6.1.2008
<img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/ita.png>Marco Mancinelli
Transfer sum: Dkr. 500.000
Til: Crotone
Position: D/WBR, DM, MC

30.1.2008
<img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/africa/bfa.png>Salif Dianda
Transfer sum: Dkr. 240.000
Til: Pistoiese
(Delejerskab, bliver i Verona)
Position: WB/AMRL[/float][float=right]Månedens kampe:
6.1.2008
Serie C1/A
Sassuolo 1 - 1 Verona
39' Roberto Colussi 1-0
90' Elyas Zeytulaev 1-1
MoM: Roverto Colussi
Tilskuere: 1.436

13.1.2008
Serie C1/A
Legnano 1 - 2 Verona
20' Daniele Morante 0-1
45' Lorenzo Sibliano 0-2
71' Salvatore Carboni 1-2
MoM: Daniele Morante
Tilskuere: 1.242

20.1.2008
Serie C1/A
Verona 0 - 1 Cavese
1' Sergio Ercolano 0-1
MoM:Sergio Ercolano
Tilskuere: 8.911

27.1.2008
Serie C1/A
Lecco 1 - 4 Verona
23' Gianluca Savoldi 1-0
28' Leandro Greco 1-1
53' Emanuele Politti 1-2
67' Andrea Cossu 1-3
87' Salif Dianda 1-4
MoM: Emanuele Politti
Tilskuere: 1.334[/float]
Udebanekomplekset overvindes:
Så fik vi endelig en udebanesejr igen, endda hele to af slagsen, og vigtigere endnu, vi tabte ikke på udebane hele måneden. Desværre kan det samme ikke siges om månedens hjemmebanekamp, vi døjer med at håndtere chockstarter, hvor vi kommer bagefter på ret kort tid, vi formår simpelthen ikke at rejse os igen.

De fine udebaneresultater kom på trods af, at Paponi blev skadet allerede i årets første kamp, og har været ude hele måneden. Havde han været fit for fight, havde vi måske også haft lidt mere held til at omsætte vores chancer mod Cavese til mål, for som altid var det os der sad på spil og chancer, vi manglede bare lige det sidste, i at få skubbet bolden over stregen.

Politti fik som sagt Comazzis plads i forsvaret, og har gjort det flot i månedens løb, selvom han dog spiller lidt hårdt, og derfor begår mange frispark, men ok, modstanderne får ikke i samme grad som før, lov til at løbe forsvaret over ende.

Transfermarkedet:
Ja, jeg fik altså lokket Lupatelli til Verona, og han har da også stået fremragende hele måneden, snuppede f.eks. et straffespark mod Cavese, og reddede dermed lidt af Veronas ære i den kamp. I samme omgang som Lupatelli kom til, røg Rafael ud, han ville aldrig få den klasse jeg vil forvente af en målmand. Og det lod tilsyneladende til, at andre trænere så på ham på samme måde, da der ikke var den mindste interesse i ham. Så han røg på en fri, da jeg ikke var interesseret i at have ham rendende, når han alligevel aldrig ville komme i nærheden af at få spilletid.

Ellers har jeg lejet et par talenter i vores moderklub, Roma. Palumbo der skal bruges som backup i det lidt tyndt besatte forsvar. Og Bacoli, som backup til den centrale midtbane. ikke fordi det er så tyndt besat, men mere fordi jeg godt lige vil se ham lidt an, inden jeg eventuelt byder på ham, da han godt kunne være et fornuftigt køb for fremtiden.

[float=left][img width=200 height=150]http://i250.photobucket.com/albums/gg256/d_nedergaard/verona_pic.jpg[/img][/float]Som sagt var der allerede omkring nytår interesse for både Mancinelli og Dianda, og Mancinelli røg da også rimeligt hurtigt, da jeg ikke havde tænkt mig at forlange alverden for ham, da jeg havde masser andre backups til hans pladser, end lige netop ham. Dianda ville jeg have lidt mere for, og interessen for ham var da også lidt større. Jeg ville have et godt bud, ellers skulle han ingen steder, da han trods alt spiller af og til, og også gør det fornuftigt. Derfor så jeg et bud om delejerksab som en fornuftig løsning, da jeg fik et lille beløb for ham (som dog ikke var i nærheden af halvdelen af hvad jeg ville have haft for ham, hvis han skulle væk fra klubben), og samtidig fik lov at beholde ham som en udmærket backup.

Månedens spiller:
For anden måned i træk må titlen gå til Lorenzo Sibilano, forsvarsklippen er virkelig i storform for tiden. Udover at score sit femte sæsonmål i løbet af måneden, blev det også til en assist, da han i Lecco kampen køligt headede Andrea Cossus frispark tilbage til forsvarskollega Politti, som så tog et enkelt træk, og huggede bolden i kassen fra kanten af feltet. I det hele taget har han vist køligt overblik i alle månedens kampe, og har altid scoret høje karakterer, så ingen tvivl om, at han igen skal løbe med æren.

Hellas Verona
- En kæmpe i forfald

Februar 2008:
[float=right]Månedens kampe:
10.2.2008
Serie C1/A
Foggia 2 - 1 Verona
45' Antonino Cardinale 1-0
61' Gianvito Plasmati 2-0
66' Andrea Cossu 2-1
MoM: Antonino Cardinale
Tilskuere: 3.324

13.2.2008
Serie C1/A
Verona 5 - 2 Cremonese
18' Daniele Paponi 1-0
31' Andrea Cossu 2-0
45' Vincenzo Moretti 2-1
53' Riccardo Gissi 2-2
57' Daniele Paponi 3-2
65' Daniele Paponi 4-2
83' Daniele Morante 5-2
MoM: Daniele Paponi
Tilskuere: 8.579

17.2.2008
Serie C1/A
Verona 1 - 1 Novara
13' Davide Sinigaglia 0-1
52' Leandro Greco 1-1
MoM: Davide Sinigaglia
Tilskuere: 8.421

24.2.2008
Serie C1/A
Monza 0 - 0 Verona
MoM: Giovanni Morabito
Tilskuere: 1.791[/float]
[float=right][img width=205 height=128]http://i250.photobucket.com/albums/gg256/d_nedergaard/stilling_februar08.png[/img]

Stillingen

[/float]Gummiben?:
Det blev bestemt ikke en måned, der vil gå over i historiebøgerne, som en af Veronas bedste. Ud over Cremonese sejren (som så til gengæld var fantastisk), blev det faktisk, rent resultatmæssigt, til en decideret katastrofemåned. Vi slap taget i den absolutte top, og røg ned i play-off pladserne - ikke det bedste sted at befinde sig, når ens formkurve er for nedadgående...

Faktisk kan vi også hurtigt ryge helt ud af play-off pladserne, hvis vores dårlige form fortsætter ret meget længere. Sker det, har jeg lidt på fornemmelsen, at jeg må ud og lede efter en ny klub i sommerpausen. Ikke fordi bestyrelsen har luftet deres bekymring om vores form endnu, men forventningerne før sæsonen var oprykning, og leverer jeg ikke den, er jeg ikke ret meget i tvivl om, at mine dage i klubben er talte.

[float=left][img width=160 height=200]http://i250.photobucket.com/albums/gg256/d_nedergaard/morabitohv-sam01B.jpg[/img]

Månedens spiller
Februar 2008
Giovanni Morabito

[/float]Det er svært at sætte en finger på, hvad det er der går galt i for os i kampene, vi sidder på spillet, men mangler altid lige det sidste, for også at være det hold der scorer flest mål. Måske er det bare for ambitiøst at spille teknisk fodbold på det her niveau, selvom det jo egentlig går udmærket, når vi møder topholdene, så går det helt galt, når vi møder knoldesparkerholdene. Så måske kan jeg blive nødt til at revurdere taktikken, og satse på en mere kompakt midtbane, så vi kan slås os igennem den vej, frem for at kombinere os igennem. Men med 10 kampe igen af sæsonen, er det bestemt ikke det optimale tidspunkt, at begynde at lave radikale ændringer i taktikken, men på den anden side, så kører det heller ikke optimalt som det er nu, så valget står egentlig mellem pest eller kolera.

Månedens spiller:
Selvom resultaterne ikke har flasket sig, og det meste af holdet har spillet under evne, så er Morabito alligevel blomstret op her i det nye år. Bolderobringer og vigtige afleveringer i spandevis har han stået for hele måneden, og han rundede det hele af, med en kåring som kampens bedste, i Monza kampen.

Hellas Verona
- En kæmpe i forfald

Sæsonen 07/08:

[float=right][img width=200 height=250]http://i250.photobucket.com/albums/gg256/d_nedergaard/sibilano_1.jpg[/img][/float]Den sovende kæmpe rør' på sig:
Jeg fandt en løsning på mine taktiske problemer, som ikke ændrede så meget på taktikken, at det ville kræve en længere indspilningsperiode, men som samtidig rådede bod på med manglende slagkraft på midtbanen (når denne manglede). Det var faktisk så simpelt, som at jeg i stedet for en 4-2-3-1, stillede i noget der nærmere kunne kaldes en 4-5-1, ved simpelthen at lade de to midtbanekæder smelte sammen, og så kun lade de offensive spillere løbe frem, når vi var i boldbessidelse. På den måde kunne jeg spille med de samme spillere, med nogenlunde de samme instruktioner til hver enkelt spiller, men alligevel have en solid midtbane, som modstanderen døjede med at kæmpe sig igennem.

Ændringen gav lige netop den effekt, som jeg var ude efter, men ideen kom desværre til mig så sent, at vi var hægtet af guldkampen. MMen play-off blev sikret, og med en opadgående formkurve, så vores oprykningschancer fornuftige ud, specielt i betragtning af, at det netop er topholdene vi har klaret os bedst imod.

I Serie C Cuppen nåede vi, med en samlet 5-4 sejr over Cremonese til semifinalen, hvor vi dog måtte se os slået med et samlet 0-1 nederlag til Padova. Men nu har det også hele sæsonen igennem været ligaen og oprykningen, jeg har prioriteret højst, så en semifinaleplads i Cuppen, kunne kun betragtes som en sidegevinst.

Første modstander i play-off var Cavese. Vi startede hjemme, og det gjorde vi med måde, de 27.631 fremmødte tilskuere var vidne til en 3-0 afklapsning af Cavese, på to mål af Paponi, og et enkelt af Andrea Cossu. Et rigtig godt udgangspunkt til udekampen. Første prioritet i den kamp, var ikke at få scoret en masse mål, næ vi skulle holde et glubende sultent Cavese mandskab, fra at score for mange mål. Og det lykkedes, vi tabte godt nok kampen 2-1 (vores mål blev i øvrigt scoret af indskiftede Morante), men det samlede resultat talte til vores fordel, og sendte os dermed i finalen, hvor vi skulle møde Padova, for fjerde og femte gang indenfor en måned.

[float=left][img width=200 height=250]http://i250.photobucket.com/albums/gg256/d_nedergaard/zeytulaev.jpg[/img][/float]Imod Padova var det vores tur til at starte på udebane. Efter kun 12 minutter fik vores oprykningsdrømme et lille knæk, da Massimiliano Varricchio bragte Padova foran. Herefter bestemte jeg mig for, at det ville være et fornuftigt tidspunkt, at sætte lidt slagkraft på midtbanen, og smeltede altså midtbanen sammen i en kæde, som jeg jo allerede havde gjort flere gange, med fine resultater. Det var et godt træk, vi fik mere og mere styr på kampen, dog fik vi ikke udlignet før dommeren fløjtede til halvleg. I pausen valgte jeg at pille en alt for anonym Paponi ud, til fordel for Morante, som da også gik ind, og deltog mere i spillet, end Paponi havde gjort. og 17 minutter inde i anden halvleg kom udligningen så endelig, serveret af Cossu, på et fabelagtigt frispark fra intet mindre end 30 meters afstand. Og to minutter før tid, sikrede indskiftede Nicola Corrent os så et optimalt udgangspunkt til returkampen, da han fikst fik listet bolden i nettet til en 2-1 sejr.

Hjemmekampen blev overværet af intet mindre end 32.283 forventningsfulde fodboldfans. De skulle ikke vente længe på kampens første mål. Det faldt allerede efter 3 minutter, og blev sat ind af Daniele Paponi, der altså bragte os yderligere foran i den samlede stilling. Herefter gik Padova virkelig i offensiven, og vi gik i defensiven, nu var vi så tæt på målet, så skulle vi også helt over stregen. Padova fik dog bragt lidt spænding ind i opgøret igen, da Andrea Rabito 20 minutter før tid, bragte gæsterne på 1-1, men nærmere kom de dog aldrig.

Oprykningen var altså en realitet, en truende udvikling blev vendt i sidste øjeblik, og jeg reddede min eksistens i klubben, og skal altså også stå i spidsen i næste sæson, hvor det står på Serie B.

[float=right][img width=200 height=200]http://i250.photobucket.com/albums/gg256/d_nedergaard/bentegodi.jpg[/img][/float]Økonomien:
På trods af en klækkelig bonus til spillerne, på 10 mio til deling, har vi nu, efter sidste kamp er spillet til ende, et overskud på intet mindre end 26 mio, hvilket giver et resultat på knap 38 mio på bundlinien. Et fornuftigt udgangspunkt til det kommende transfervindue, hvor der nok skal oprustes lidt rundt omkring. Ikke at jeg regner med at jeg skal ud og fyre hele transferbudgettet af, når transfervinduet åbner, men det er nu rart at have lidt på bundlinien, til at hjælpe lidt på lønbudgettet.

Årets spiller 07/08:
Paponi kunne være et godt bud, der har været lidt Ronaldo over ham, uden at man rigtig har set alverden til ham, har han alligevel på en eller anden måde fået prikket intet mindre end 25 mål ind i løbet af sæsonen. Men netop det at han i nogle kampe nærmest ikke var at se på banen, gør at jeg i stedet vil lade æren tilfalde Andrea Cossu, der har holdt et noget højere bundniveau, og fra sin plads på den offensive midtbane/hængende angriber, har scoret imponerende 15 mål. Nogle af disse mål har i øvrigt været så spektakulære, at det ikke vil undre mig, hvis et eller flere af dem dukker op blandt årets bedste mål, når disse skal kåres. Samtidig har han også bidraget med 13 assists, og som sagt holdt et højt bundniveau. Alt dette lagt sammen, gør ham, efter min mening, til årets bedste Verona spiller.

[img width=350 height=105]http://i250.photobucket.com/albums/gg256/d_nedergaard/veronabanner1.png[/img]

Sommeren 2008:
[float=right]Ind:
1.7.2008
<img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/rom.png>Adrian Pit
Alder: 25 år
Kontrakttype: Fuldtids
Transfersum: Dkr 0
Fra: Roma
Kontraktudløb: 30.6.2012
Løn: Dkr. 16.000
Position: DM, MLC

1.7.2008
<img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/ned.png>Sjaak Lettinga
Alder: 25 år
Kontrakttype: Fuldtids
Transfersum: Dkr 0
Fra: Helmond
Kontraktudløb: 30.6.2010
Løn: Dkr. 38.000
Position: MRC

5.7.2008
<img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/ita.png>Leandro Greco
Alder: 22 år
Kontrakttype: Leje
Transfersum: Dkr 0
Fra: Roma
Kontraktudløb: 24.6.2009
Løn: Dkr. 0
Position: MLC

5.7.2008
<img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/ita.png>Valerio Virga
Alder: 22 år
Kontrakttype: Leje
Transfersum: Dkr 0
Fra: Roma
Kontraktudløb: 24.6.2009
Løn: Dkr. 0
Position: AMR

5.7.2008
<img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/africa/gab.png>Willy Aubameyang
Alder: 21 år
Kontrakttype: Leje
Transfersum: Dkr 0
Fra: Milan
Kontraktudløb: 24.6.2009
Løn: Dkr. 9.750
Position: SC

9.7.2008
<img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/ned.png>Sergio van Dijk
Alder: 26 år
Kontrakttype: Fuldtids
Transfersum: Dkr 2,75 mio
Fra: Emmen
Kontraktudløb: 30.6.2011
Løn: Dkr. 33.000
Position: SC

11.7.2008
<img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/ita.png>Romano Perticone
Alder: 22 år
Kontrakttype: Fuldtids
Transfersum: Dkr 0
Fra: Milan
Kontraktudløb: 24.6.2009
Løn: Dkr. 16.000
Position: DRC

19.7.2008
<img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/ned.png>Ruud Kras
Alder: 26 år
Kontrakttype: Fuldtids
Transfersum: Dkr 2,75 mio
Fra: Dordrecht
Kontraktudløb: 30.6.2012
Løn: Dkr. 29.000
Position: DC

1.8.2008
<img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/ita.png>Andrea Giacomini
Alder: 21 år
Kontrakttype: Leje
Transfersum: Dkr 0
Fra: Roma
Kontraktudløb: 24.6.2009
Løn: Dkr. 0
Position: D/WB/ML

22.8.2008
<img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/ned.png>Dominique van Dijk
Alder: 28 år
Kontrakttype: Fuldtids
Transfersum: Dkr 1,5 mio
Fra: Go Ahead Eagles
Kontraktudløb: 30.6.2009
Løn: Dkr. 35.000
Position: AMC

Ud:
2.1.2008
<img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/oceania/aus.png>Jess K. van Strattan
Transfer sum: Dkr. 800.000 +40%
Til: Rimini
Position: GK
[/float]

[float=right][img width=200 height=200]http://i250.photobucket.com/albums/gg256/d_nedergaard/hvtotem.jpg[/img][/float]Det nye kuld:
Jeg nævnte vist tidligere noget med, at jeg gik ind for kontinuitet på holdet, det gør jeg sådan set også, men jeg går også ind for mindst at blive i Serie B, så der måtte forstærkes kraftigt på stort set alle fronter i løbet af sommeren.

Forstærkningerne betød også, at truppen blev lidt mere broget, hvad nationaliteter angår. Det optimale havde selvfølgelig været at holde det så Italiensk som muligt, og havde det været muligt, ville jeg da også have holdt mig til at hente Italienere. Men talentfulde Italienere har det med at befinde sig i klubber, der ikke har noget imod at forlange en mindre formue for dem, så der blev kigget ud over grænserne.

Specielt de fire Hollændere, Ruud Kras, Sjaak Lettinga, Dominique og Sergio van Dijk (brødre går jeg ud fra?), glæder jeg mig til at se in action i den kommende sæson. Det er meget spændende spillere, som alle forstærker truppen betragteligt.

Kras er en fysisk stærk forsvarer, og er også betydeligt stærkere end Politti på både det tekniske og mentale, så en klar forstærkning i den bageste kæde. Lettinga er ligeledes godt med fysisk, og mentalt giver han bestemt midtbanen et løft, og så er han iøvrigt lidt af en frisparksekspert. Dominique van Dijk sparker heller ikke noget dårligt frispark, og er lidt af en teknisk begavelse på en fodboldbane, og så er han en fantasifuld spiller, der er god til at gøre det uventede. Sergio van Dijk er en fysisk stærk angriber, der arbejder som en hest, og bestemt ikke er ueffen i luften, et rigtig godt køb, specielt i betragtning af, at Parma ikke ville slippe Paponi på en lejeaftale igen.

Som backup for van Dijk i angrebet hentede jeg Aubameyang i Milan, han er på ingen måder på niveau med van Dijk, men trods alt lysår bedre end Morante, som jeg har lidt på fornemmelsen, har spillet sin sidste kamp i Verona trøjen, han har ikke niveauet til at være med mere.

Pit kommer i første omgang til primært at starte på bænken, da jeg ikke vil sætte Iovine af, da han for det første er udråbt til ny anfører for holdet, og for det andet faktisk har niveauet til at være med, også i Serie B.

Virga og Giacomini går direkte ind i startopstillingen, og skubber Ferrarese og Morabito ud. Luigi Anaclerio er vendt hjem fra et lejeophold i Perugia, og går også direkte ind i startopstillingen, han kommer dog til at kæmpe lidt med Zeytulaev om pladsen.

I det hele taget er vi ved at være dækket ret godt ind over hele linien, svageste punkt er venstrebacken, hvor jeg helst havde set en lidt stærkere spiller end Giacomini, men det lykkedes desværre ikke at finde en kvalificeret kandidat, som også var interesseret i at spille for Verona.

[float=right][img width=200 height=200]http://i250.photobucket.com/albums/gg256/d_nedergaard/allnaz.jpg[/img][/float]Truppen pr 1.9.2008
Målmænd:
<img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/ita.png>Cristiano Lupatelli
<img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/ita.png>Gianluca Pagliuca

Forsvar:
<img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/fin.png>Jarkko Hurme
<img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/ita.png>Romano Perticone
<img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/ned.png>Ruud Kras
<img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/ita.png>Alberto Comazzi
<img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/ita.png>Andrea Giacomini
<img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/ita.png>Emanuele Politti
<img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/ita.png>Lorenzo Sibilano
<img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/ita.png>Giovanni Morabito

Midtbane:
<img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/rom.png>Adrian Pit
<img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/africa/bfa.png>Salif Dianda
<img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/cze.png>Ondrej Herzan
<img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/ita.png>Marco Iovine
<img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/ita.png>Leandro Greco
<img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/ita.png>Nicola Corrent
<img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/ita.png>Claudio Ferrarese
<img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/ned.png>Sjaak Lettinga
<img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/asia/uzb.png>Ilyas Zeytulaev
<img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/ita.png>Andrea Cossu
<img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/ita.png>Valerio Virga
<img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/ita.png>Luigi Aneclerio
<img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/ned.png>Dominique van Dijk

Angreb:
<img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/africa/gab.png>Willy Aubameyang
<img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/ita.png>Daniele Morante
<img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/ned.png>Sergio van Dijk
<img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/samerica/bra.png>Da Silva

Idealopstillingen:

[img width=350 height=217]http://i250.photobucket.com/albums/gg256/d_nedergaard/4-2-3-1_mnr2.png[/img]

1. Lupatelli
2. Hurme
4. Sibilano
5. Kras
6. Iovine
8. Lettinga
11. S. van Dijk
17. Aneclerio
23. D. van Dijk
42. Virga
44. Giacomini

Forventningerne:
Forventningerne fra omverdenen er ret simple, undgå nedrykning, jeg har dog vovet mig ud i, at love bestyrelsen en midterplacering. Med den trup jeg er ved at have stablet på benene, skulle det bestemt ikke være noget umuligt mål at opnå, jeg vil faktisk tro, at hvis jeg får holdet spillet rimelig hurtigt sammen, så er en play-off plads ikke helt umulig at opnå.

Umiddelbart vil jeg også mene, at truppen skulle være god nok til, at det ikke skulle være nødvendigt, at købe ind i vintertransfervinduet, så det vil jeg stræbe efter at undgå, så vi ikke får et formdyk midt på sæsonen, fordi endnu en ny spiller skal spilles ind på holdet.

[img width=350 height=105]http://i250.photobucket.com/albums/gg256/d_nedergaard/veronabanner1.png[/img]

Efteråret 2008:
[float=right]Ind:
7.1.2009
<img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/oceania/aus.png>Zeljko Kalac
Alder: 36 år
Kontrakttype: Leje
Transfersum: Dkr 0
Fra: Milan
Kontraktudløb: 25.6.2009
Løn: Dkr. 34.000
Position: GK

Ud:
3.1.2009
<img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/ita.png>Daniele Morante
Transfer sum: Dkr. 0
Til: Venezia
Position: SC

5.1.2009
<img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/europe/ita.png>Alberto Comazzi
Transfer sum: Dkr. 300.000
Til: Taranto
Position: DC

6.1.2009
<img src=http://www.fmfreaks.dk/data/billeder/flags/samerica/bra.png>Da Silva
Transfer sum: Dkr. 0
Til: Lanciano
Position: AMC, FC
[/float]
[float=right][img width=200 height=250]http://i250.photobucket.com/albums/gg256/d_nedergaard/pellegrini-coma.jpg[/img][/float]Det varme sæde:
Vores gensyn med Serie B blev alt andet end glædeligt, det blev en rigtig svær start, hvor intet fungerede, og sædet blev varmere og varmere under mig. Vi var simpelthen ikke dygtige nok, i forhold til resten af holdene i rækken, til at spille den formation, som vi gjorde - det var jeg desværre lidt for længe om at indse. Vi befandt os et godt stykke inde i sæsonen, kun lige akkurat over nedrykningsstregen, og det var jo absolut ikke det jeg havde lovet min bestyrelse.

Jeg måtte bide i det sure æble, og genoverveje min taktik. Det var åbenlyst, at forsvaret kun lige akkurat kunne håndtere vore modsteres angreb, men de var på hælene, så snart deres midtbanespillere tog offensive løb. Der manglede altså lidt ekstra at stå imod med i det centrale forsvar, så første punkt på dagsordenen måtte blive en ekstra mand dernede.

Jeg vurderede også, at vi ikke fik nok ud af vores kantspil, specielt på smalle baner var kanterne sat mere eller mindre ud af spillet, så da det centrale forsvar var blevet forstærket med en ekstra mand, valgte jeg at trække mine backs lidt frem ad banen, og spille med meget offensive wingback, som så også kunne stå for alt det offensive arbejde på fløjene. Den centrale og offensive midtbane forblev uændret, da dette faktisk var noget af det der havde fungeret, mens angrebet blev forstærket med en ekstra mand, så det ikke var op til en enlig angriber, at score målene.

Ændringerne gav pote, det var tydeligt at se, at vi pludselig meget bedre kunne kombinere os igennem modstanderens forsvarsgeleder, da den nye taktik skabte et hav af trekanter, og dermed kombinationsmuligheder. Det betød samtidig, at vi, når vi var i boldbesiddelse, kunne holde løbearbejdet på et minimum, samtidig med at vore modstandere måtte løbe som som besat, for at forsøge at generobre bolden (meget ofte forgæves), hvilket også gav os en fordel sidst i kampene, hvor modstanderen så var løbet træt, mens vi endnu havde masser kræfter i behold.

Det betyder langt fra, at vi nu vinder hver gang, men vi får trods alt jævnligt point på kontoen, og vi er nu på vej derop i tabellen, hvor jeg har lovet bestyrelsen at vi vil ende, så sædet er heldigvis kølet lidt af igen.

[float=right][img width=350 height=217]http://i250.photobucket.com/albums/gg256/d_nedergaard/3-2-2-1-2_mnr.png[/img][/float]Idealopstillingen:

1. Lupatelli
4. Sibilano
5. Kras
6. Iovine
8. Lettinga
11. S.van Dijk
22. Politti
23. D.van Dijk
41. Aubameyang
42. Virga
44. Giacomini

Transfermarkedet:
Vinterens transfervindue blev brugt på at hive en ny reservemålmand ind, da Pagliuca, der nu har rundet 42, er begyndt at blive indhentet af alderen. Så ind kom Kalac på en lejeaftale fra Milan, så må jeg bruge sommeren, til at opsnuse en yngre målmand, der kan være klar til at tage over, når Lupatelli enten indstiller karrieren, eller forlader klubben. Sidste mulighed kan desværre hurtigt blive meget aktuel, da han endnu ikke har været villig til at underskrive en kontraktforlængelse, så vi kan meget vel stå uden målmand til sommer - det var måske alligevel lidt for tidligt jeg solgte van Stratten...

[float=left][img width=200 height=250]http://i250.photobucket.com/albums/gg256/d_nedergaard/iovine.jpg[/img][/float]Og så lykkedes det i øvrigt at slippe af med Morante, Comazzi og Da Silva, der alle havde udspillet deres rolle i Verona, så fint at komme af med dem. Jeg ville dog godt have hevet en enkelt ny angriber ind, da jeg pt reelt kun har Aubameyang og van Dijk, men jeg må klare mig med nødløsninger indtil sommeren, hvis en af de to skulle løbe ind i en skade. Nødløsningerne bliver i øvrigt enten ungdomsspillere (som er mindst lige så gode, som de to angribere jeg har solgt), eller en af de offensive midtbanespillere, som ikke på kampdagen har andre roller på holdet.

Økonomien:
Min stramme administration af lønbudgettet, har betydet, at økonomien nu ser mere end sund ud, indtil videre lyder sæsonens overskud på intet mindre end 95 mio, hvilket giver 132 mio på kistebunden, og i øvrigt masser luft i budgetterne, så økonomisk har vi alle muligheder, for at slå igennem med et brag, når engang vi rykker op.

Spillerne:
Van Dijk brødrene (?) har vist sig som holdets største profiler, Sergio som målfarlig targetman, der virkelig blomstrede med den nye taktik, og Dominique som den klassiske 10'er (nummeret var desværre bare allerede optaget da han kom til klubben), ligeledes målfarlig, specielt på frispark.

Iovine har fortsat det høje bundniveau fra sidste sæson, og har vist sig som den helt rigtige til at bære anførerbindet, på trods af hans unge alder.

De største skuffelser har nok været Hurme og Anaclerio, som begge (på grund af deres dårlige form), blev ofret i den nye taktik, og muligvis må se sig om efter nye klubber til sommer.

[img width=350 height=105]http://i250.photobucket.com/albums/gg256/d_nedergaard/veronabanner1.png[/img]

Foråret 2009:

[float=right][img width=200 height=155]http://i250.photobucket.com/albums/gg256/d_nedergaard/serieb0809.png[/img]

Serie B 08/09

[/float]Tilbage som den bløde mellemvare:
Formen blev bedre end i efteråret, men det blev aldrig rigtig til noget, der var værd at skrive hjem om. Resultaterne var meget svingende, men point fik vi da, og vi rejste os efter den elendige start, og etablerede os som et midterhold - ikke i nærheden af nedrykningsstregen, men heller ikke på noget tidspunkt i nærheden af, at kunne gøre os forhåbninger om at komme med i play-off, på et af de yderste mandater.

Placeringen giver os lidt ro til at få bygget holdet op. Jeg havde tydeligvis ikke forstærket holdet helt så meget sidste sommer, som jeg egentlig havde regnet med, så det bliver et af de første punkter på dagsordenen i det forestående transfervindue, specielt angrebet og forsvaret skal spædes op med et par dygtige spillere. Men desværre lader det også til, at vi har lidt problemer på målmandsposten. Som sagt så er Pagliuca "over the hill", og indstiller da også karrieren endeligt senere på måneden, men Lupatelli har bestemt heller ikke imponeret på det seneste, specielt når modstanderen forsøger sig fra distancen, har han en tendens til at stå og se passivt til, mens bolden sejler stille og roligt forbi ham. Den slags gør mig rasende, og skulle jeg falde over en dygtig målmand, mens jeg gennemsøger transfermarkedet, så skal Lupatelli ikke vide sig for sikker på sin plads, når sæsonen starter på ny.

På den positive side, så har jeg endelig fået nogle godkendte præstationer ud af Anaclerio, ikke på kanten, hvor jeg har droppet ham helt, men derimod i angrebet, hvor jeg har omskolet ham til at spille, og det har han faktisk gjort ganske godt, de gange han er blevet skiftet ind. Aubameyang blomstrede også op i angrebet i foråret, og nåede op på 10 sæsonscoringer, og fungerede generelt bare godt i samspillet med van Dijk brødrene, der stod for henholdsvis 10 (Dominique) og 20 (Sergio) sæsonscoringer. Men mere om det senere.

[float=left][img width=200 height=250]http://i250.photobucket.com/albums/gg256/d_nedergaard/viviani.jpg[/img][/float]Bestyrelsen er ovenud tilfreds med vores generelle præsteren i Serie B, det der har trukket mest i retning af, at samarbejdet eventuelt skulle afbrydes, har været enkeltresultater og enkeltmandspræstationer, som klubbens fans ikke har været tilfredse med, hvilket bestyrelsen af og til har luftet deres bekymringer for. Men samlet set, så er bestyrelsen tilfreds, og det vil da komme meget bag på mig, hvis jeg skulle blive bedt om at søge andre græsgange i løbet af sommeren.

Økonomien:
For lige at følge op på det økonomiske, så kører det stadig bare derudaf. Her først i juni, kører jeg med et samlet overskud, for sæsonen, på 128 mio, hvilket giver en kassebeholdning på 166 mio, hvilket er ganske udmærket for en Serie B klub. Samtidig har jeg masser luft i lønbudgettet (omkring 400.000 om måneden kan jeg bruge ud over hvad jeg bruger nu), så der er masser midler, til at forstærke truppen til næste sæson.

Årets spiller 08/09:
Der er flere om budet denne sæson - van Dijk brødrene har gjort det fremragende hele sæsonen, med Sergio som klubbens topscorer med 20 mål, og Dominique som klubbens assistmaker, med 14 assists (og som sagt 10 mål). Iovine har også holdt den høje standard hele sæsonen, og kunne også komme i betragtning, da han har været et vigtigt omdrejningspunkt på den centrale midtbane, og sidst men ikke mindst, fortjener Sibilano også at blive fremhævet, da han har været et solidt holdepunkt i det defensive, og i øvrigt har været med fremme og score hele 5 gange, hvilket placerer ham som nummer 4 på klubbens topscorerliste, ikke dårligt af en forsvarsspiller.

[float=right][img width=200 height=250]http://i250.photobucket.com/albums/gg256/d_nedergaard/hverona.jpg[/img][/float]Så hvem fortjener æren mest? Et svært spørgsmål, men set over hele sæsonen, vil jeg starte med at sortere Iovine fra, da han i visse kampe, har været lige grov nok, hvilket har resulteret i en del karantænedage, efter et par udvisninger. Sibilano bliver det heller ikke, da han godt nok har været solid, men han har ikke skilt sig ud, på samme måde som de to Hollændere i den anden ende af banen. Sergio van Dijk blev klubbens topscorer, og var faktisk tæt på at nå op på lige så mange scoringer i sæsonen, som Paponi nåede sidste sæson, på et lavere niveau. Men han havde også en anden ting til fældes med Paponi, han havde en tendens til, i visse kampe, at være fuldstændig anonym. Det kostede Paponi æren sidste år, og det kommer også til at koste Sergio æren i år, med andre ord, årets Veronaspiller 08/09 bliver storebror Dominique van Dijk, der har været holdets helt store tekniker, og kreatør.

Planer for sommerpausen:
Som sagt skal der først og fremmest oprustes, mindst én forsvarspiller skal der hentes og i den anden ende kunne vi godt bruge to nye angribere (vi kan dog nøjes med én, hvis jeg skulle vælge at hente Aubameyang tilbage). Og så står en ny målmand også forholdsvis højt på ønskelisten, da Lupatelli som sagt ikke har været imponerende på det seneste, Pagliuca indstiller karrieren, og de unge målmænd i klubben mangler klasse, og kan aldrig blive andet end nødløsninger.

Desuden skal jeg nok have kigget lidt nærmere på det taktiske, da vi stadig har for mange udfald, og det dur bare ikke, hvis vi skal op og deltage i kapløbet om play-off pladser, hvilket jeg vil gå meget stærkt efter i næste sæson. Dermed ikke sagt, at jeg forventer en oprykning næste sæson, men jeg vil i hvert fald tættere på end vi var i år, men jeg vil absolut hellere blive et år mere i Serie B, end sætte den gode økonomi over styr. Det her er et langsigtet opbygningsarbejde, som gerne skulle føre os helt til tops, og så er det vigtigt at have økonomien med hele vejen.

(http://i250.photobucket.com/albums/gg256/d_nedergaard/veronabanner2.png)

[float=right][img width=200 height=200]http://i250.photobucket.com/albums/gg256/d_nedergaard/hv37.png[/img]

Transfers:
Indgående (http://i250.photobucket.com/albums/gg256/d_nedergaard/ind010809.png) | Udgående (http://i250.photobucket.com/albums/gg256/d_nedergaard/ud010809.png)

[/float]Juli 2009

Den foreløbige transferaktivitet:
Det har været en travl sommer, hvor der har været gang i svingdøren i Verona. 16 nye ansigter er dukket op i Verona. Af disse er den ene, Giuseppe Colucci, havnet i Verona, efter delejerskabet mellem Catania og Verona skulle afgøres, og altså faldt ud til Veronas fordel, mod det symbolske beløb på 10.000 DKr. Samtidig er 13 spillere røget den anden vej, plus 6 delejede spillere nu er fuldt ejet, af den klub hvor de rent faktisk spillede.

Der er faktisk efterhånden ved at være ryddet op, blandt de spillere, som efter min mening ikke har niveauet til at spille fodbold på dette plan, og holdet er igen blevet forstærket, selvom mange af de nye spillere er lejesvende. Blandt de nye spillere, er det i første omgang kun de to der er udset til en fast plads i startopstillingen, nemlig de to Franskmænd, Rudy Carlier, der er hentet i Strasbourg, og Arnaud Lescure, der er hentet i Monaco. Carlier går ind i angrebet, som makker til Sergio van Dijk, hvor hans hurtighed, forhåbentlig bliver et værdifuldt supplement til van Dijks styrke og luftspil. Og Lescure bliver ny mand i det centrale forsvar, hvor han sammen med Kras og Sibilano skal sørge for at Lupatelli (som jeg endnu ikke har fået erstattet) skal få så lidt som muligt at se til.

På venstre Wingback, kommer de to lejesvende Rossi og Rossato til at kæmpe om pladsen. Ind til videre er Rossi mit foretrukne valg til pladsen grundet hans hurtighed, men skulle den vise ikke at være nok til at gøre en forskel, kan Rossatos erfaring og fabelagtige indlæg måske gøre udfaldet. Bergamelli og Migliore er ligeledes venstrebacks, så jeg er nok dækket lige lovligt godt ind på den plads, hvilket meget vel kunne resultere i, at de to ryger tilbage hvor de kom fra. En skæbne, der i øvrigt også meget vel kunne overgå Ledesma, der godt kunne gå hen at blive tilovers på den stærkt besatte centrale midtbane.

[float=left][img width=150 height=188]http://i250.photobucket.com/albums/gg256/d_nedergaard/hv68.png[/img][/float]På målmandsposten har jeg lejet et par talentfulde backups for Lupatelli, hvor Degré bliver manden, der kommer med på bænken, og Pipolo bliver så tredjevalget. Pisani, Di Gennaro, Surraco og Esabr er hentet som nogle stærke reserver, der giver os en vigtig dybde på holdet, så vi ikke bliver alt for handicappede af et par skader på vigtige positioner.

Porcari og Colucci blev hentet, for at give os en god solid og bred midtbane, så vi ikke løber ind i problemer, når de nærmest uundgåelige karantæner begynder at tikke ind. Det var tæt på at blive et stort problem sidste sæson, hvor Iovine blev topscorer i røde kort, og Lettinga var den der fik flest gule (intet mindre end 11 styks).

Fei er et langsigtet indkøb, som blev gjort, på baggrund af en yderst positiv indrapportering fra en talentspejder. Min assistent er dog ikke helt så begejstret for Feis talent, så det kan meget vel vise sig at have været 2mio smidt ud af vinduet til ingen verdens nytte. Måske et godt signal om, at jeg skal have opgraderet mit talentspejdernetværk.

Umiddelbart vil jeg mene, at jeg har gjort de indkøb der skal gøres i dette transfervindue. Skulle der handles mere, skulle det da lige være fordi jeg finder den klassekeeper, jeg godt vil have til klubben, eller hvis en bedre højre wingback end Salif Dianda skulle dukke op på markedet til en fornuftig pris.

[img ]http://i250.photobucket.com/albums/gg256/d_nedergaard/veronabanner2.png[/img]
AUGUST 2009

Sæsonoptakten:

[float=right][img width=200 height=250]http://i250.photobucket.com/albums/gg256/d_nedergaard/hv34.png[/img][/float]Jeg havde planlagt en række venskabskampe, først mod nogle store klubber, for at kaste lidt mere i den bugnende pengekasse, og så til sidst et par selvtillidsboostere, mod et par mindre hold. At de to selvtillidsboostere så blev aflyst i sidste øjeblik, gav lidt sved på panden. Det kunne meget vel ende med at blive en overordentlig dårlig optakt til sæsonstarten, at vores sidste modstander i venskabskampene, var et Serie A hold.

Første modstander hed Atalanta, og de blev d. 17 Juli modtaget på Bentegodi, af 5.129 fodboldfans, og 11 kampivrige Verona spillere. Før kampen havde jeg egentlig ikke regnet med at få det store ud af det opgør, andet end spilletid i benene af mine spillere, og så forhåbentligt ikke et alt for stort nederlag. Men til min glædelige overraskelse, så formåede vi faktisk at sætte os på kampen. Og efter kun 10 minutter, var sidste års topscorer, Sergio van Dijk på pletten, og omsatte en ordentlig omgang klumpspil i Atalante feltet til en scoring. På trods af flere chancer for at udbygge føringen, så holdt stillingen indtil vi var 22 minutter inde i anden halvleg, hvor kampen var begyndt at blive lidt rodet, på grund af de mange udskiftninger. Vores unge indskiftede forsvarstalent N'ze (der er et produkt af vores ungdomsarbejde), lod sin manglende rutine komme til udtryk, med en kluntet tackling i eget felt, der resulterede i et straffespark, som Lupatelli var chanceløs overfor. 1-1 blev kampens resultat, en yderst fornuftig start.

Dernæst fulgte Roma, igen gik jeg til kampen uden de store forventninger, og igen blev jeg glædeligt overrasket, det blev endnu en lige kamp, og igen blev resultatet 1-1, det begyndte efterhånden at love godt for den kommende sæson. Og var jeg ikke positiv allerede, så blev jeg det, da Heerenveen i den næste kamp, blev sendt tilbage til Holland med et 0-3 nederlag. Spillerne løb utroligt godt for hinanden, og forstod at finde hullerne i modstanderens forsvarsværker, og ikke mindst udnytte dem.

Næste kamp var mod Spanske Levante, og her løb vi ind i vores første nederlag, da vi tabte 1-2. Det var dog ikke et retvisende resultat, vi burde bestemt have vundet den kamp, faktisk var det den af alle kampene hidtil, vi havde haft bedst styr på, vi var bare ikke skarpe nok i afslutningerne, og samtidig havde Lupatelli åbenbart så lidt at lave, at han stod og sov de to gange Levante faktisk kom igennem. Et ærgerligt resultat, men spillet var trods alt opløftende.

Årets sidste venskabskamp blev, på grund af de førnævnte aflyste kampe, mod Genoa fra Serie A. På papiret en svær kamp, som meget vel kunne ødelægge hele vores optakt, da et dårligt resultat på nuværende tidspunkt, kunne ødelægge moralen i klubben. Men igen blev mine bekymringer gjort til skamme, efter kun 8 minutter hamrede Iovine til bolden, fra kanten af feltet, og bragte os foran. Derefter blæste Genoa til angreb, men forsvaret viste sig at være blevet yderst solidt efter tilgangen af Lescure, og formåede faktisk, at holde nullet kampen ud. 1-0 mod et Serie A hold, det perfekte boost til selvtilliden, det kunne ikke engang en storsejr mod et lavt rangerende hold hamle op med.

[float=left][img width=200 height=250]http://i250.photobucket.com/albums/gg256/d_nedergaard/hv61.png[/img][/float]Ingen tvivl, vi var klar til den kommende sæson, og truppen havde kvaliteten til at hamle op med de bedste. Første betydende kamp var kvalifikationsrunde 1 til pokalen, hvor vi skulle møde Vicenza, et hold vi spillede 0-0 med i de to opgør vi havde sidste sæson. Det tegnede altså til at blive en lige kamp. Vi startede da også skidt ud, med at komme bagud efter 16 minutter, men så fandt vi igen ind i den gode rytme fra venskabskampene. Sergio van Dijk stod for udligningen til 1-1, nyindkøbte Rudy Carlier gjorde det til 2-1, og Dominique van Dijk rundede forestillingen af med scoringen til 3-1.

3-1 blev også resultatet af næste rundes kamp mod Lecce, og igen kom de to van Dijk brødre på tavlen, denne gang i selskab med det andet nyindkøb, Lescure.

Serie B blev også startet godt, da vi på udebane slog Treviso 2-1, hvor det blev til debutantmål til både Rossato og Oussama Esabbr, og så lige et enkelt selvmål af Ruud Kras, da kommunikationen blandt ham og Lupatelli svigtede.

Bologna ekspederede os desværre ud af pokalen, i tredje kval-runde, hvor vi led et 2-3 nederlag. et resultat, der trods alt så noget bedre ud end pausestillingen, hvor vi var bagud 0-3. Så var der kun Serie B at tænke på, og det er måske egentlig også meget godt, så kan vi fokusere på at opnå et godt resultat der. Og nu vi snakker om gode resultater, så hev vi en 2-1 sejr hjem i måneden sidste kamp mod Brescia, igen på trods af at vi var kommet bagud meget tidligt i kampen.

Som en lille afsluttende bemærkning, kan jeg lige tilføje, at jeg på månedens sidste dag, skrev kontrakt med en tidligere Verona spiller, der i begyndelsen af sin lange glorværdige karriere, spillede 7 kampe for klubben, inden han drog videre ud i verden. Siden har han blandt andet repræsenteret Parma, Juventus, Valencia, Monaco og senest Genoa, som i sommerens løb havde givet ham sparket. Der er selvfølgelig tale om den tidligere Italienske landsholdsangriber, Marco Di Vaio. En rutineret herre, som dog nok ikke får alverden spilletid, hvilket han heller ikke er blevet lovet. Til gengæld ser jeg ham som en fremragende mentor for de unge i klubben, hvor han i første omgang skal tage nyindkøbte Fei under sin vinge. Skulle vi løbe ind i problemer i angrebet, så er han stadig en snu rad, der ved hvor man skal placere sig, så helt uden chancer for spilletid er han ikke.

[img ]http://i250.photobucket.com/albums/gg256/d_nedergaard/veronabanner2.png[/img]
September 2009

Godkendt start:

[float=right][img width=200 height=250]http://i250.photobucket.com/albums/gg256/d_nedergaard/hv4.png[/img]

Stillingen (http://i250.photobucket.com/albums/gg256/d_nedergaard/Stilling_september2009.png)| Månedens kampe (http://i250.photobucket.com/albums/gg256/d_nedergaard/kampe_september2009.png)

[/float]Ja ind til videre har vi holdt godt og vel 2 point i snit pr kamp, og kigger man på tabellen sidste år, så skulle det, hvis vi kan holde det snit, række til en sikker play-off plads. Umiddelbart burde der ikke være noget i vejen for, at vi skulle kunne holde pointgennemsnittet, tvært imod, så kunne det faktisk godt gå hen at blive endnu bedre, når de nye spillere bliver spillet lidt bedre ind.

Og når vi nu er ved de nye spillere, så har de faktisk fået en god start, Carlier har vist, at han kender vejen til netmaskerne, og er pt klubbens topscorer. Lescure har givet forsvaret den stabilitet det manglede sidste sæson, og sidst men ikke mindst, så er Degré faktisk allerede ved at have vippet Lupatelli af pinden, som førstevalg mellem stængerne. Lupatelli gjorde det godt i de første par kampe, men så faldt han tilbage i sidste sæsons tvivlsomme præstationer, og stod alt for ofte og så passivt til, mens bolden nærmest trillede ind over målstregen. I ren arrigskab blev han flået af startopstillingen i et par kampe, og lejesvenden Degré fik chancen, og greb den.

Rossato har overtaget pladsen på venstre wingback, hans rutine, indlæg og ikke mindst frispark, viste sig at gøre en større forskel end Rossis hurtighed.

Di Vaio har faktisk også fået et par kampe som indskifter, og allerede første gang han kom ind, viste han, at han stadig har målnæse, da han sikrede os et trøstemål mod Bari. I sit næste indhop, viste han desværre også, at han er ved at være i den ældre og lidt mere skrøbelige ende af sin fodboldkarriere, da han løb ind i en skade i Novara kampen. Den skade døjer han med endnu, og har altså derfor ikke fået flere kampe, men når han bliver klar igen, bliver han bestemt rykket lidt op i hierakiet, ikke som starter, men han kunne godt ende med en fast plads på bænken, fremfor tribunen.

Nostalgien omkring Verona, har været en stor drivkraft for mig, igennem mine udfordringer med klubben, og netop derfor håber jeg da også, at Di Vaio ikke bliver den sidste tidligere Verona spiller, der bliver hentet hjem. Pt er både Inzaghi og Adailton ledige på markedet, da de, ligesom Di Vaio, er blevet fritstillet af deres klubber, men Inzaghi har altså rundet de 36, og er altså helt færdig på det her niveau, og Adailton har sat dato på sit karrierestop, så han er ikke interesseret i at skrive kontrakt med nogen. Men der findes jo stadig et hav af kvalitetsspillere, der måske kunne hentes tilbage på et tidspunkt, f.eks. Mutu (som jeg faktisk havde fået tilladelse til at forhandle med allerede i sommerpausen, men desværre var han ikke interesseret i at skifte til en Serie B klub), Gilardino, Behrami, Cassani, Oddo, Cammoranesi osv. Navne som både kan hæve niveauet i klubben, forøge trøjesalget og ikke mindst vække gensynsglæden hos andre nostalgikere.

Men vigtigst er det, at vi fortsætter det gode spil, og blander os i kampen om oprykning, så det vil til hver en tid stå øverst på min prioriteringsliste.

[img ]http://i250.photobucket.com/albums/gg256/d_nedergaard/veronabanner2.png[/img]
Oktober og november 2009

Med endnu:

[float=right][img width=200 height=200]http://i250.photobucket.com/albums/gg256/d_nedergaard/hv22.png[/img]

Stillingen (http://i250.photobucket.com/albums/gg256/d_nedergaard/stilling_november2009.png)| Periodens kampe (http://i250.photobucket.com/albums/gg256/d_nedergaard/kampe_oktnov2009.png)

[/float]Vi hænger stadig ved i den rigtige ende, men vi har desværre ikke helt kunnet holde de 2 point pr kamp, så lige nu ligner det stadig en hård kamp, for at opnå den play-off plads. Det er igen, igen udebanekampene vi har problemer med. Jeg overvejer at stille i en lidt mere defensiv opstilling på udebane, det kunne f.eks. gøres ved at trække mine wingbacks tilbage til backpladserne, og så altså spille med en flad 5-backkæde, kedeligt måske, men kan vi bare holde nullet på udebane, så er vi trods alt sikret et point der, og med tre point i hjemmekampene, siger en gang hurtig hovedregning, at det burde give et snit på 2 point pr kamp, og det burde stadig være nok til at sikre den play-off plads.

Især nederlaget til lokal- og ærkerivalerne fra Chievo gjorde ondt, det var en af de kampe, vi virkelig gerne ville have vundet, men sådan skulle det desværre ikke være. Heldigvis har vi stadig muligheden for at rykke op, på bekostning af netop Chievo, det ville være lidt af en drømme play-off finale, med et lokalderby på et tætpakket Bentegodi. Allerhelst vil jeg selvfølgelig, at vi sikrer os den direkte oprykning, men skulle den glippe, ville sådan et lokalderby da være stort.

Målene bliver stadig hovedsageligt leveret af Rudy Carlier, men også Dominique van Dijk er begyndt at levere varen. Desværre er Sergio van Dijk slet ikke så skarp som han var sidste sæson, 5 mål er alt hvad det endnu er blevet til fra hans side, og det er endda kun det ene af dem, der er scoret inden for de seneste to måneder. Di Vaio har også nettet en enkelt gang i de seneste par måneder, det er dog mere acceptabelt, da han han først i perioden stadig døjede med sin skade, og siden altid er startet på bænken, og højst har fået 20-25 minutter på banen, i de kampe hvor han er skiftet ind (6 ialt i de seneste to måneder).

I forsvaret bliver Sibilano ved at imponere, 4 mål har han scoret ind til videre i denne sæson, altså næsten lige så mange som Sergio van Dijk, på trods af, at de spiller i hver sin ende af banen. En anden af de spillere, der har været med fra start, Marco Iovine, imponerer også stadig, han holder sit høje niveau, og er faktisk også blandt de bedst spillende i klubben, men han får stadig for mange kort, han skal netop til at afsone sin første karantæne i sæsonen, da han i kampen mod Modena modtog sit fjerde gule kort.

Degré holder stadig Lupatelli udenfor, Hvad kampkarakterer angår, står de nogenlunde lige, til gengæld lukker Degré i snit kun et mål ind per kamp, mens Lupatelli lader det dobbelte antal bolde passere sig.

Rossato har igen mistet pladsen på venstrekanten til Rossi, da han ret pludseligt faldt i niveau. Jeg tør dog ikke sige hvor længe det kommer til at vare ved, for Rossi har jo allerede spillet sig af holdet en gang i år, så det kan ikke udelukkes, at de to bytter plads igen i løbet af sæsonen.

Men alt i alt, så er det da stadig godkendt, vi ligger trods alt bedre end vi har gjort i mange år efterhånden, så ingen tvivl om, at vi meget vel kan være på vej mod en ny storhedstid.

[img ]http://i250.photobucket.com/albums/gg256/d_nedergaard/veronabanner2.png[/img]
Forår 2010

Højt at flyve... aka det forsømte forår:

[float=right][img ]http://i250.photobucket.com/albums/gg256/d_nedergaard/hv49.png[/img]

Slutstillingen (http://i250.photobucket.com/albums/gg256/d_nedergaard/serieb0910.png)

[/float]

Så er det vist på tide at få sparket lidt liv i Verona igen... I den virkelige verden slap de jo lige netop fri af nedrykningen, og dermed den totale nedtur. Det skete dog ikke uden, at de lige skulle igennem et par play-out kampe.

Sidst jeg opdaterede denne blog, med en rigtig opdatering, kæmpede jeg jo stadig med om play-off pladserne, og dermed en oprykning til Serie A, men som man måske svagt kan antyde i det mavesure indlæg, jeg senest har postet i bloggen, så gik det altså ned ad bakken sidenhen. Vi løb ind i en dårlig stime, og droppede ned gennem tabellen, og langt væk fra play-off og chancer for oprykning. Siden har jeg eksperimenteret en del med taktiske finesser i FM08, og er, hvis jeg selv skal sige det, blevet en del klogere, og så begyndte Verona spillet altså at kalde på mig igen.

Sæsonen er nu spillet færdig, og de nye taktiske teorier, fik da trods alt bremset nedturen, men jeg måtte erkende, at chancerne for play-off var udspillet. Men vi havnede da midt i tabellen, og jeg reddede mig en kontraktforlængelse, som jeg nok ikke havde fået, hvis ikke den dårlige stime var blevet brudt, da den blev det.

Mine taktiske ændringer, fik gang i Sergio van Dijk, som ellers havde haft en skidt sæson, rent scoringsmæssigt. På trods af måltørke, endte han alligevel med at score flere mål (22), end han formåede sæsonen forinden (20). Forhåbentlig en scoringsform, han har tænkt sig at fortsætte i næste sæson, i så fald er der gode chancer for, at Paponis scoringsrekord på 25 mål står for fald.

Marco Iovine slog med 17 assists, sin egen assist-rekord, som tidligere lød på 14 assists.

I målet fik Degré endegyldigt vippet en rystende usikker Lupatelli af pinden. Lupatelli kommer ikke til at stå i Veronamålet igen, og kan Degré ikke lokkes tilbage til næste sæson, så skal der investeres på målmandsposten, Lupatelli er simpelthen for langsom til at kunne være med på det her niveau.

Jeg skiftede til en traditionel 4-4-2 taktik (selvom det ikke huer mig), og det var hvad der skulle til, for at få Rossi til at levere varen på venstrebacken, hvilket blev belønnet med en kontrakt, da muligheden bød sig, så han er altså tilbage på fast basis til næste sæson. 4-4-2 taktikken, har givet mig lidt problemer, med at finde de helt rigtige kantspillere, vi har ikke rigtig nogen i truppen, der for alvor kan sætte sig igennem på kanten, men heldigvis har vi så til gengæld en yderst kompetent central midtbane, der så i stedet kan skabe noget gennem midten.

Nu står næste sæson for døren, vi skal have fat i et par forstærkninger, som sagt til målmandsposten, men også til at sikre bredden på andre pladser, og gerne en spiller eller to, der kan hæve niveauet. Det bliver en spændende sommerpause, som gerne skulle resultere i et Verona hold, der kan hive den oprykning hjem, og bringe Verona tilbage i den bedste række.

[img ]http://i250.photobucket.com/albums/gg256/d_nedergaard/veronabanner2.png[/img]
Efterår 2010

History repeating

[float=right][img ]http://i250.photobucket.com/albums/gg256/d_nedergaard/hv42.png[/img]

Stillingen (http://i250.photobucket.com/albums/gg256/d_nedergaard/stilling_efterr2010.png)|Sommerens transfers (http://i250.photobucket.com/albums/gg256/d_nedergaard/transferssom2010.png)

[/float]

Endnu et halvt år er gået, det har budt på nye ansigter i Verona, opture og nedture, storsejre og kæmpenederlag...

Men lad os starte fra en ende, og kigge lidt på sommerens transferaktiviteter. Som sagt manglede vi lidt bredde i truppen, og lidt kvalitet på kanterne, både i forsvaret og på midtbanen, og så manglede vi i den grad også en ny målmand.

Faktisk var jeg så sikker på at vi i løbet af sommeren, ville være i stand til at præsentere en ny målmand, at jeg, da jeg fik et bud, valgte at sælge vores eneste faste målmand med førsteholdsrutine, inden vi havde en afløser på plads. 8 millioner for en målmand jeg ikke havde tænkt mig at bruge, var bare for godt et bud, til at sige nej, så han røg til Avellino. Erstatningen kom da også på plads, da vi først hentede Salvatore Sirigu på en lejeaftale i Palermo, og siden købte den Polske keeper Bartosz Bialkowski i Coventry, for en rekordsum af 30 millioner.

Back positionerne lykkedes det at få forstærket, dels ved at hente Rossi tilbage på fast basis, og dels ved at leje Rincón i Inter. Det har så i løbet af sæsonen vist sig, at Rincón måske ikke helt var den forstærkning, jeg havde håbet på, han er en dygtig fodboldspiller, og højrebacken er da også hans naturlige position, men hans kvaliteter passer måske bedre til en af de centrale positioner. I hvert fald begår han for mange fejl på backen, hvilket nok først og fremmest skyldes hans manglende hurtighed. Til at sikre bredden på backpladserne har jeg lejet yderligere to spillere, Migliore fra Parma tager endnu et års lejeophold i Verona, og i Milan har jeg lejet Niccoló Federico.

I det centrale forsvar er der ikke sket så meget, ud over at sidste års lejesvende er vendt hjem til deres respektive klubber, vi har dog også fået Desmon Kovassi N'Ze tilbage fra hans lejeophold i vores rugekasseklub, Carrarese, men han egner sig nok bedst som midtbanespiller, og må under alle omstændigheder finde sig i, at være backup denne sæson.

På midtbanen er der også sket lidt, bare ikke nok på kanterne, men det kan der måske rådes bod på i vinterens transfervindue, kvalificerede fløje er bare ikke lette at lokke til Serie B. Men den centrale midtbane er forstærket med den Camerounesiske landsholdsspiller, Valéry Mézague, der er en bundsolid, bomstærk og ikke mindst frygtløs midtbaneslider med et farligt venstreben. Desuden sikrede vi os sidste års lejesvend Surraco fra Udinese på en permanent aftale. Og så sendte vores moderklub, Roma, et par talenter på lejeophold hos os, hvor den ene i øvrigt også kan bruges på kanten, men ingen af dem skal regne med at blive mere end backups.

Som sagt skete der ikke nok på kanterne, det var simpelthen kropumuligt, at hente en kvalificeret kantspiller til klubben, vi havde bud ude på adskillige, men samtlige blev afslået af enten klubberne eller spillerne, og det endte med, at jeg måtte hente nødløsninger, på lejeaftaler, bare for at være sikker på, ikke lige pludselig at stå helt uden en kantspiller. Her skal der klart sættes ind til vinter, hvor jeg forhåbentlig har mere held med min søgen.

I angrebet er der også sket lidt, dog ikke noget, der i første omgang kommer til at gå ud over Carliers og van Dijks startpladser, derimod har jeg hentet et par talenter i Dragutin Bosnjakovic og Gianmarco Matteoli, en backup i Ardemagni, og en supersub i ingen ringere end Fernando Morientes. Desuden var sidste års indkøb Giagomo Fei ved at få sit gennembrud sidst på sidste sæson, og han viste for alvor gode takter i dette års venskabskampe, og gjorde også et par gode indhop, da sæsonen for alvor gik igang. Desværre brækkede han benet kort inde i sæsonen, en skade der nu her omkring årsskiftet, stadig vil holde ham ude i mindst 3 måneder, forhåbentlig kommer han sig hurtigt over den, og kan fortsætte hvor han slap, men en så alvorlig skade så tidligt i en spillers udvikling, er aldrig optimal.

[float=left][img ]http://i250.photobucket.com/albums/gg256/d_nedergaard/hv35.png[/img][/float]Sæsonen startede vi ud med et par kassekampe mod Inter, Shaktar, Genoa, Real Madrid og Atalanta, en testkamp mod et hold i vores egen række, nemlig Siena og så en confidence booster kamp mod San Marino. Inter slog os 1-3 hvilket for os var et fornuftigt resultat, Shaktar spillede vi 2-2 med, hvilket var et fantastisk resultat. Derefter tabte vi 2-4 til Genoa, måske lidt skuffende, men vi døjede i den grad med at styre deres angrebs es, Henok Goitom. Real Madrid bankede tabte vi 1-4 til, ikke noget dårligt resultat, modstanderen taget i betragtning, det blev i øvrigt 3 kamp med en Fei scoring, kun Shaktar kampen var hidtil uden Fei på måltavlen. Siena blev banket 3-1 hvilket var lovende for den forestående sæson. Atalanta klarede vi uafgjort 1-1 mod, hvilket også var godkendt, og til sidst bankede vi San Marino 7-2, det var et fint resultat, men ikke godt nok, at vi skulle bagud 0-2, før vi vågnede op. Men alt i alt en hæderlig optakt.

Så ventede sæsonens første betydende kamp, nemlig første kval. runde i pokalturneringen, hvor Catania ventede, en svær modstander, men trods alt fra vores egen række, så det burde være overkommeligt, men ak, efter en målrig kamp, blev vi sendt hjem med et 3-6 nederlag, og kunne altså dermed rette opmærksomheden 100% mod Serie B.

I Serie B startede vi fint, rigtig fint faktisk, vi vandt mange af vores kampe, og var med helt fremme i tabellen, helt frem til at det så småt var tid til at tage fat på de kolde måneder. Faktisk kom vi også rigtig godt igennem oktober, med blandt andet en 5-1 sejr over ærkerivalerne fra Chievo Verona. Men derfra begyndte det at gå galt, igen igen, præcis som sidste sæson, faldt vores spil sammen, så snart banerne begyndte at blive frostkolde. Sidst i November var vi lige ved at få det vendt, da vi med 5 minutter igen førte 3-1 på udebane mod Catania, men igen viste de sig for stærke, og endte med at slå os 3-4... Jeg var i denne kamp gået lidt på kompromis med mit offensive fremadrettede spil, og valgte at spille med et kompakt, defensivt udgangspunkt, og så slå igen på kontra, det virkede også fint i de første 85 minutter, men da vi så forsøgte at grave os yderligere ned i de døende minutter gik det helt galt, og endnu et nederlag blev altså føjet til den nu alt for store samling.

Nu er det så blevet tid til at åbne vinterens transfervindue, holde en lille nytårspause på et par uger, og forhåbentlig komme styrket ud på den anden side, så vi kan få vendt udviklingen, og i år holde fast i muligheden for at få den play-off plads. Forsvaret skal styrkes, og det skal vores kanter som sagt også. Kras har virket meget usikker på det seneste, og eneste reelle erstatning er Sibilano, som i starten af sæsonen mistede pladsen til netop Kras, fordi han var ved at begynde at vise tegn på, at han har lagt sine bedste år bag sig. N'Ze er ikke god nok defensivt, og Politti har jeg heller ikke den store tiltro til, da han mangler meget i sine markeringsevner og hans evne til at få det helt rigtige afsæt i hovedstødsduellerne.

[img ]http://i250.photobucket.com/albums/gg256/d_nedergaard/veronabanner2.png[/img]
Forår 2011

Status quo

[float=right][img ]http://i250.photobucket.com/albums/gg256/d_nedergaard/hv28.png[/img]

Slutstillingen (http://i250.photobucket.com/albums/gg256/d_nedergaard/serieb1011.png)

[/float]

Det endte desværre med en sæson, der til forveksling lignede sidste sæson. Vi kan åbenbart bare ikke spille om vinteren, men det bliver forhåbentlig ændret til næste sæson, hvor vi får varme i banen. Men i hvert fald så havde vi, præcis som sidste sæson, en lang down periode, der varede stort set lige så længe som vinteren.

Bedre blev det ikke, da Sergio van Dijk så løb ind i en længerevarende skade, der holdt ham ude stort set hele vinteren, og da han så endelig kom tilbage, nåede han kun at få et par kampe, og så var den gal igen, og endnu en skade kostede ham også hele foråret. Morientes havde været en god indskifter hele efteråret, men da der virkelig var brug for ham, i van Dijks fravær, skuffede han fælt. I stedet blomstrede Ardemagni stille og roligt op, og endte faktisk med at overtage pladsen i van Dijks fravær, han var dog langt fra lige så målfarlig som van Dijk, men viste dog, at han godt ved, hvor målet står. Van Dijk viste sig også at være vigtig, for at få Carliers spil til at fungere, så det blev desværre heller ikke til mange mål fra Franskmandens støvler, i den periode van Dijk sad ude, han nåede dog op på 17 sæsonscoringer, og blev dermed vores topscorer.

I vinterpausen lykkedes det mig, at hente en gammel kending tilbage til Verona, og endda på en fri transfer. Det drejede sig om Papa Waigo, der fra 2002 til 2005 også havde sin daglige gang i Verona. Waigo gav os lidt af den hurtighed vi manglede på kanterne, men uden hovedstødsspecialisten van Dijk inde i feltet, hjalp stærkere kanter ikke alverden på vores spil, der skulle simpelthen en taktikændring til... igen... Ud over Waigo, lykkedes det mig i øvrigt også at hente en ung talentfuld kantspiller, i 17-årige Morten Mortensen fra Lyngby, der forhåbentlig kan blive fremtidens mand på venstrekanten.

Sidst på sæsonen lykkedes det mig at hente yderligere to spillere, der var blevet fritstillet af deres tidligere klubber, nemlig Mauro Esposito og Marius Stankevicius. Med Waigo og Esposito er vores kanter endelig ved at være nogenlunde på Serie B niveau, mens Stankevicius løste vores problem på højre backen, hvor det har knebet med at få nogen til at fungere.

[float=right][img ]http://i250.photobucket.com/albums/gg256/d_nedergaard/hv65.png[/img][/float]Taktisk måtte jeg eksperimentere en del, før jeg endelig fandt noget, der fungerede. Vi var begyndt at lukke mange mål ind, så jeg tænkte først og fremmest defensivt, rykkede den defensive linie lidt tilbage, og trak ligeledes de to centrale midtbanespillere tilbage på den defensive midtbane. Det hjalp klart på defensiven, vi fik lukket meget bedre af bagude, men desværre kunne vi ikke længere score mål, da vi jo ikke længere havde en stor, stærk angriber oppe foran, til at pille lange bolde og indlæg ned. Jeg forsøgte stille og roligt, at tænke lidt mere offensivt, først ved at rykke den ene midtbanespiller frem igen. Det viste sig ikke at have den store betydning på defensiven, så han blev holdt fremme, men desværre havde det heller ikke den store effekt på offensiven. Der manglede spillere i boksen, til at skabe lidt uro i modstanderens forsvar, men jeg turde ikke satse for offensivt, og spille med et tre-mands angreb, så der skulle tænkes anderledes. Den logiske tanke var så, at eftersom kanterne ikke rigtig havde nogen at sigte efter i feltet, kunne de jo lige så godt selv tage løbene derind, og det gav bonus. Med 4 mand stormende frem mod feltet, hver gang vi havde bolden, og resten af holdet masende frem som en vifte bagved, begyndte vi pludselig at kunne åbne modstanderens forsvar op igen, og langt om længe begyndte vi endelig at få point med fra vores kampe igen.

Men igen kom vores opblomstring for sent, play-off var for længst uden for rækkevidde, og sæsonens resultat blev endnu en 10. plads, bestemt ikke hvad jeg havde håbet på, men det efterlader da trods alt plads til forbedringer til næste sæson.

Og nu vi er ved næste sæson, så skal vi selvfølgelig til at vise noget nu, forhåbentlig kan vi starte som denne sæson, og så bare holde dampen oppe gennem hele sæsonen. Der skal selvfølgelig hentes et par nye spillere, forsvaret har jeg endnu ikke fået styrket centralt, så der skal der i hvert fald ske noget i sommerpausen, og ellers er det igen bredden, der skal kigges på. Og ja, så skal vi måske også lige have en ekstra målmand, da vi jo egentlig kun har en enkelt på kontrakt i øjeblikket, så en ung talentfuld herre måske, som ikke har noget imod at sidde på bænken, eller også en gammel rutineret ræv, som ligeledes vil finde sig i en plads på bænken. Med mindre selvfølgelig jeg kan finde en endnu bedre keeper end Bialkowski.

[img ]http://i250.photobucket.com/albums/gg256/d_nedergaard/veronabanner2.png[/img]
Sommer 2011

Flot start... igen

[float=right][img ]http://i250.photobucket.com/albums/gg256/d_nedergaard/hv26.png[/img]

Sommerens kampe (http://i250.photobucket.com/albums/gg256/d_nedergaard/kampe_sep2011.png)|Transferes (http://i250.photobucket.com/albums/gg256/d_nedergaard/transferssom2011.png)

[/float]

Endnu en sommer er gået, og langt om længe fik jeg styrket forsvaret. Hele to dygtige unge, centrale forsvarsspillere skrev i sommerens løb under på en Veronakontrakt. 24-årige Emanuele Terranova fik aldrig sit gennembrud hos Palermo, hans eneste førsteholdserfaring hidtil, stammede fra et par lejeophold, hos henholdsvis Vicenza og Grenoble, som heller ikke havde været overbevisende. På trods af de manglende præstationer, så jeg potentiale i ham, og slog til, da jeg så chancen for at hente en billig og ung forsvarsspiller, og ind til videre har han bestemt ikke skuffet.

Den anden forsvarsforstærkning er 25-år, og lillebror til en af verdens absolut bedste fodboldspillere, der er selvfølgelig tale om Kakás lillebror Digão. Modsat Terranova har Digão en del førsteholdserfaring, dog mest fra lejeophold i forskellige Serie B klubber, det er dog også blevet til et par kampe for Milan, men gennembruddet kom aldrig.

I målet har vi sikret os en fremtidens mand, i den Irske U21 landsholdsmålmand, David Howard, der er hentet i Huddersfield, hvor hans kontrakt netop var udløbet.

På den centrale midtbane har vi i den grad fået styr på bredden, efter at have hentet den 27-årige Franskmand, Nadjim Abdou og Milan veteranen Massimo Ambrosini. I første omgang kommer de begge til at stå efter Iovine og Mézague, hvor Abdou står klar til at få chancen, så snart et af de to førstevalg får en formnedgang, mens Ambrosini er tænkt som lidt af en joker, der med sin rutine og sit fantastiske hovedspil, meget vel kan blive den afgørende faktor i de tætte kampe.

Angrebet er også kommet styrket ud af sommerpausen, på trods af, at både Di Vaio og Morientes valgte at stille støvlerne på hylden efter sidste sæson, førstnævnte fik dog en ny rolle i klubben, da han er blevet tilknyttet som angrebstræner. Ind er i stedet kommet endnu en Franskmand, i den hurtige og driblestærke Elliot Grandin. Grandin kommer til at kæmpe med Carlier og en plads i startopstillingen, men van Dijk skal ikke skuffe meget, før vi har en ren Fransk angrebsduo.

Sidst, og til en afveksling måske også mindst, har jeg lejet et par backupspillere til backpladserne, i Marco Filippini der kan spille begge backpladser, og Francesco Inglese der står som første reserve for Rossi på venstrebacken.

Spillemæssigt startede vi ikke supergodt i de første par venskabskampe, hvor 1-6 og 3-5 til henholdsvis Fiorentina og Genoa, bare ikke var godt nok, på trods af at det var et par svære modstandere. 2-2 mod Roma (med hvem vores samarbejde i øvrigt blev afbrudt først på sommeren) var derimod et godt resultat, ligesom 1-1 mod Parma også var godkendt. Og en 2-1 sejr over sidste sæsons store overraskelse i Serie A, Napoli (de blev nummer 4 i sidste sæson, og skal altså spille Champions League i denne sæson), var et fantastisk resultat. Venskabskampene blev rundet af med en 0-0 kamp mod Monza, et resultat, der i den grad satte et par bekymrede panderynker på mit ansigt.

Bekymringerne kunne jeg dog have sparet mig, 7 betydende kampe har vi ind til videre spillet, og det er blevet til 7 sejre, på trods af, at vi allerede har mødt et par svære modstandere, så absolut en god start, men sådan en har vi jo allerede haft et par stykker af, i de foregående sæsoner. I år slap vi dog, for første gang igennem kvalifikationen til Pokalturneringen, dog bare for at skulle rende ind i suveræne Inter i første runde, men vi kæmper for vores chance, og håber på at kunne levere en overraskelse, men det bliver svært at slå mestrene fra de seneste mange, mange sæsoner.

Men forhåbentlig kan vi, med det nyindstallerede banevarmeanlæg, holde dampen oppe gennem hele sæsonen i år, og undgå at gå i vinterhi, så snart frosten rammer Italien.

[img ]http://i250.photobucket.com/albums/gg256/d_nedergaard/veronabanner2.png[/img]
Sæson 2011/2012

Verona i Brasserhumør

[float=right][img ]http://i250.photobucket.com/albums/gg256/d_nedergaard/hv47.png[/img]

Slutstillingen (http://i250.photobucket.com/albums/gg256/d_nedergaard/serieb1112.png)

[/float]

Så er endnu en sæson næsten spillet til ende. Vi har godt nok mødt alle ligarivalerne to gange hver, men alligevel mangler vi lige et par kampe endnu, før vi kan gå på sommerferie. De skarpsindige har jo nok allerede regnet ud, at vi langt om længe holdt et højt nok niveau hele sæsonen igennem, til endelig at kvalificere os til play-off. Er man nået til den konklusion, har man ret, vi startede, som sagt, rigtig godt, men det kunne selvfølgelig ikke vare ved; vanen tro faldt vi i niveau, så snart vinteren begyndte at sætte ind. Denne gang havde jeg dog taget ved lære af de tidligere sæsoner, og opgav forholdsvis hurtigt, at håbe på, at vi nok skulle komme igen, uden en taktikændring. Så jeg skiftede tilbage til den gamle taktik, hvilket gav en kort opblomstring, og derefter endnu en dårlig periode, hvor jeg så igen forsøgte mig lidt med taktikken med de offensive fløje, der skulle søge ind mod feltet. Den var dog stadig ingen succes, så der skulle altså tænkes i helt nye baner.

Jeg gik i tænkeboks, men havde svært ved at se, hvad der skulle til, for at ændre noget, med de spillere jeg havde til rådighed. Men pludselig, inspireret af Digão, kom ideen til mig. Vi havde masser angribere, så dem skulle der bruges mindst to af. Vi havde endnu flere centrale midtbanespillere, så to af den slags var måske lige i underkanten, og samtidig havde vi kun 2 (måske 3) kvalificerede fløjspillere, hvilket ikke er meget, og flere gange har givet os problemer, når en af dem har været skadet, så hvorfor ikke bare droppe dem helt. Og det er her Digão kommer ind i billedet, han er nemlig Brasilianer, og der hvor han kommer fra, er det meget normalt, at spille en smal 4-4-2 med noget så eksotisk som en firkantet midtbane, og offensive backs, til at tage sig af kantspillet.

4-back kæden forblev uændret, dog fik mine backs besked på at løbe mere med frem. Midtbanen kom nu til at bestå af 2 defensive midtbanespillere, og to centrale, alle fik de besked på at presse boldholderen, når vi ikke selv var i besiddelse, og når vi var, skulle de tænke kreativt. Vi skulle forsøge at trække tempoet ud af kampene, og spille korte afleveringer, hvor vi hele tiden holder bolden igang. For ikke at give modstanderen for meget plads, blev den defensive linie flyttet højt op på banen. Bolden skulle så køres tålmodigt frem og tilbage på egne fødder, indtil modstanderen blotter sig, hvorefter vi så skulle straffe dem omgående.

Den nye taktik blev øjeblikkeligt en succes, selv van Dijk, lod til at falde godt ind i taktikken, selvom han ikke just virker som typen der passer ind i den form for teknisk fodbold. Men ikke bare passede han ind, han stortrivedes med den nye spillestil, og begyndte for alvor at score mål på samlebånd, og har allerede slået Paponis scoringsrekorder med 29 mål ialt (Paponis rekord lød på 25) hvoraf de 27 er ligamål (dem scorede Paponi 20 af). Grandin nåede i øvrigt også op på 25 mål, hvoraf de 22 er blevet scoret i ligaen. Den nye taktik var altså særdeles effektiv offensivt, og defensiven så også stærkere ud, hvilket selvfølgelig skyldes den kompakte midtbane lige foran forsvaret.

I vinterens transfervindue skippede vi i øvrigt Porcari, der ikke kunne spille sig ind på holdet, videre til Novara, og i løbet af foråret skrev vi så i stedet kontrakt med Raffaele Bianco, der var blevet fritstillet i Juventus.

Økonomien er ved at være utroligt stærk, vi har ind til videre sikret os et overskud på 111mio i denne sæson, hvilket giver en kassebeholdning på hele 336mio, hvilket må siges at være ganske fint for en Serie B klub

Nu venter Play-off så, og forhåbentlig kan vi derigennem endelig sikre os vores tilbagevenden til den bedste række, der vil i hvert fald blive kæmpet for det, og forhåbentlig kan den nye Brasserstil sikre os de sejre der skal til.

[img ]http://i250.photobucket.com/albums/gg256/d_nedergaard/veronabanner2.png[/img]
Play-off 2012

Kæmpen rejser sig

[float=right][img ]http://i250.photobucket.com/albums/gg256/d_nedergaard/hv69.png[/img][/float]

Catania var modstanderen i Play-off semifinalen, en modstander vi havde haft godt styr på denne sæson, da begge opgør i sæsonen, var endt 3-0 i vores favør. Vi stod altså med gode kort på hånden, for at nå finalen, hvor enten Ascoli eller lokalrivalerne Chievo ventede. Vi tog dog intet for givet, og gik til kampen, med 100% koncentration, bare fordi vi to gange havde lammetævet Catania, var det ikke ensbetydende med at vi kunne gøre det igen, de ville bestemt være mindst lige så opsatte på at komme i Serie A, som vi var.

Verona - Catania
Første opgør på hjemmebane startede fint, da Elliot Grandin efter kun 12 minutters spil, bragte os foran på et drømmehug fra kanten af feltet.

20 minutter senere var den dog gal i den anden ende, netop Grandin mistede bolden langt oppe på banen, og Catania slog en hurtig kontra, førte bolden hurtigt frem til Francesco Ruopolo, som bragte balance i regnskabet, 1-1.

1-1 var også stillingen, da vi gik til pausen. Spillerne fik en lille opsang, da spillet mildest talt havde virket temmelig nervøst, og vi havde begået alt for mange fejl. Mange fejl var egentlig kendetegnende for begge hold, så kunne vi få styr på nerverne før Catania, havde vi altså gode muligheder for at sikre os sejren, og et godt udgangspunkt før returkampen på Sicilien.

Opsangen så ud til at have virket, kun 4 minutter inde i anden halvleg, var Grandin igen på spil. En sjælden lang bold blev slået frem bag modstanderens forsvar, og så stod der løbeduel på programmet, og den vandt Grandin, først ved at løbe fra sin oppasser, og dernæst nå bolden, inden Catanias målmand nåede ud og fik styr på situationen, og med endnu et tørt hug fra kanten af feltet, bragte Grandin os atter i front, 2-1.

Catania indledte en massiv offensiv, men lige lidt hjalp det, kampen sluttede 2-1, og vi stod med det ene ben i finalen.

[float=right][img ]http://i250.photobucket.com/albums/gg256/d_nedergaard/hv33.png[/img][/float]Catania - Verona
Returopgøret blev en meget lige affære, hvor begge hold havde muligheder, men ingen formåede rigtig at udnytte dem, men så længe Catania bare ikke scorede, arbejdede uret trods alt til vores fordel. Endnu større blev fordelen, da et sløset Catania indkast, på egen banehalvdel, havnede for føderne af indskiftede Sjaak Lettinga, der hurtigt sendte den videre til Njadim Abdou, der med en enkelt berøring fandt Sergio van Dijk, der slap fri af sin markering midt i feltet, og bragte os yderligere foran. Nu lød den samlede stilling altså på 3-1 i vores favør, og med kun 8 minutter igen.

3 minutter senere løb vi dog desværre ind i lidt modvind, da Elliot Grandin blev udsat for en grim tackling. Det var straks tydeligt, at den var helt gal, Grandins ben lå i en meget unaturlig stilling, og der var ingen tvivl om, at han ville forlade banen på en båre, og sikkert ikke betræde den igen det første halve år. Efter kampen fik vi bekræftet, hvad vi egentlig allerede var klar over, benet var brækket, og vi måtte se bort fra Grandin i finalekampene, og første halvdel af næste sæson.

Verona - Ascoli
I finalen ventede Ascoli, der havde slået Chievo med en samlet sejr på 3-1. Det blev en kamp, som vi havde svært ved at sætte os på, Ascoli var meget dominerende, men fik dog ikke scoret i første halvleg, det gjorde vi i øvrigt heller ikke, men det skyldtes sikkert, at vi havde ualmindeligt svært ved overhovedet at ramme målet, på de chancer vi fik. Så da dommeren fløjtede første halvleg af, var stillingen altså stadig 0-0.

4 minutter inde i anden halvleg sendte Angelo Siniscalchi Ascoli på vinderkurs, da han på et hjørnespark headede bolden forbi en chanceløs Bialkowski.

Vi forsøgte at lægge et højere pres, og gøre vores afleveringer lidt mere fremadrettede, men havde stadig svært ved , for alvor at komme igennem til noget. 4 minutter før tid, fik vi dog tilkendt et hjørnespark, som Stankevicius sendte ind mod Ruud Kras, foran mål. Kras gik op i en luftduel med Karim El Ahmadi, der var oplæggeren til Ascolis mål. Kras vandt dog ikke hovedstødsduellen, men det ville også være forkert at sige, at han tabte den, for El Ahmadi kom nemlig til at sende bolden forbi sin egen keeper, og bragte altså balance i regnskabet. Kampen endte 1-1.

[float=right][img ]http://i250.photobucket.com/albums/gg256/d_nedergaard/hv62.png[/img][/float]Ascoli - Verona
Vi havde haft det svært i det første opgør, så at gå til kampen med samme taktiske oplæg som i det første opgør, ville ikke være specielt fornuftigt. Vi kunne vælge at stille mere defensivt, og forsøge at vinde på et kontramål, det ville nok også være hvad Ascoli ville regne med at vi ville gøre, og netop derfor havde jeg tænkt mig at gribe sagen anderledes an. Vi skulle tage Ascoli med bukserne ned, så jeg rystede posen, rykkede de to centrale midtbanespillere frem på den offensive midtbane, og gav pladserne til to spillere, der ellers ikke havde fået meget spilletid denne sæson, nemlig Juan Surraco og Dominique van Dijk. Surraco skulle fungere som hængende angriber, mens Dominique van Dijk fik en mere traditionel midtbanerolle.

Det var tydeligvis ikke hvad Ascoli havde regnet med, allerede efter 7 minutter stod Surracos navn på måltavlen. Sergio van Dijk erobrede bolden langt oppe på banen, overlod den til Surraco, der hurtigt sendte den videre til Dominique van Dijk, der sendte den videre til Nicola Filipovic - der i dagens anledning havde fået Grandins plads - han sendte den tilbage tværs gennem feltet, til en fremstormende Surraco, der ingen problemer havde med at overliste den eneste tilbageværende modstander, nemlig målmanden.

Efter den chokstart fik Ascoli lidt mere ro på kampen, og formåede at holde os fra yderligere scoringer i resten af halvlegen, de fik dog heller ikke selv scoret. Så på trods af flere chancer til begge hold, endte første halvleg altså 0-1 i til os.

Nu forventede man nok, at vi ville grave os ned, og forsvare vores føring, men det var bestemt ikke i mine tanker. Nu havde vi kæmpet så længe for den oprykning, så nu skulle den altså også sikres, vi skulle have lukket den her kamp, så vi ikke risikerede at misse oprykningen, på grund af en tilfældig scoring dybt inde i overtiden, fordi vi havde set os tilfreds med en etmålsføring.

8 minutter inde i anden halvleg fik vi tilkendt et frispark langt nede på vores egen banehalvdel, for Ascoli et helt ufarligt sted... troede de. Kras valgte den forholdsvis korte løsning ud til Andrea Rossi på venstrekanten, han sendte den hurtigt videre frem til Dominique van Dijk, der fandt Surraco på kanten af feltet, han tog et enkelt træk med bolden, og sparkede den så op i krogen. Et ellers ufarligt frispark på egen banehalvdel, blev med tre-fire hurtige berøringer omsat til et mål, det er fodbold når det er bedst. 0-2

3 minutter senere bragte Gonzalo Bergessio dog Ascoli tilbage i kampen. Igen blev vi straffet på et hjørnespark, hvor Bergessio slap fri af sin markering, og gjorde det til 1-2.

5 minutter senere, godt en time inde i kampen, kom der desværre igen balance i regnskabet, da Rudy Haddad huggede til en løs bold på kanten af feltet, og dermed gjorde det til 2-2. Pludselig lignede Serie A igen en næsten uopnåelig drøm.

Men der var stadig næsten en halv time, til at få os sparket tilbage i front, så det var for tidligt at lægge os med benene i vejret og give op. Og 10 minutter senere gav vores anstrengelser heldigvis pote. Igen var det et helt ufarligt indkast på vores egen banehalvdel, der med nogle hurtige berøringer frem ad banen, blev vekslet til et mål, denne gang scoret af unge Filipovic. 2-3 vi var igen på vej op i Serie A.

2 minutter før tid cementerede Surraco så både sejren og sit eget hattrick, da han opsnappede en returbold, og sendte den forbi en chanceløs keeper, 2-4.

Så nu står den altså på Serie A bold næste sæson.

[img ]http://i250.photobucket.com/albums/gg256/d_nedergaard/veronabanner2.png[/img]
Sæson 2012/2013

Verona tilbage i det fine selskab

[float=right][img ]http://i250.photobucket.com/albums/gg256/d_nedergaard/hv34.png[/img]

Slutstillingen (http://i250.photobucket.com/albums/gg256/d_nedergaard/seriea1213.png)|Transfers (http://i250.photobucket.com/albums/gg256/d_nedergaard/transfers1213.png)

[/float]

Endelig, Verona er tilbage i det fine selskab i Serie A, og så skal der vel oprustes vildt, eller hva'? Næ, vi leverede jo egentlig en ret stabil sæson i Serie B, og det ville jeg meget gerne forsøge at holde lidt fast ved, og det gør man ikke ved pludselig at skulle spille et halvt hold ind, så der blev gået meget forsigtigt til værks, stabiliteten skulle bevares, og der skulle kun hentes spillere, som virkelig kunne forstærke truppen.

Forstærket blev truppen dog i løbet af sommeren, først med arbejdshesten Ropotan til den centrale midtbane, jeg var faktisk ude efter Gattuso, som havde kontraktudløb i Milan, han valgte dog Fiorentina, og set i bakspejlet var det nok meget godt, at det blev 26-årige Ropotan, frem for 34-årige Gattuso. Godt nok var Gattuso stadig på toppen, på trods af sin fremskredne alder, men der var bestemt ikke mange sæsoner tilbage i ham, det var der til gengæld i Ropotan. Som typer minder de egentlig meget om hinanden, Ropotan er dog noget bedre teknisk, mens Gattuso måske har lidt flere strenge at spille på rent defensivt, men alt i alt er de meget ens som typer, så det var nok den rigtige jeg fik fat i, og Ropotan har da også gjort det fantastisk i løbet af sæsonen.

Venstrebacken har i lang tid været meget tyndt besat, til tider har vi ligefrem kun haft lejesvende til at dække netop den position, så det var også et meget naturligt sted at sætte ind med en forstærkning. En sådan fik vi i Jelle Van Damme, der havde kontraktudløb i Parma. Ud over at være en rigtig arbejdshest, med klare defensive kvaliteter og en fornuftig teknik, kunne han også tilføre vores luftspil en ekstra dimension på dødboldene, da han er tårnhøj, og forstår at time sine spring og heade til en bold.

I angrebet kunne vi også godt bruge en enkelt forstærkning, da Grandin som sagt måtte sidde udenfor, i hvert fald den første halvdel af sæsonen med sit brækkede ben, og der foruden så det desværre ud til, at Sergio van Dijk i en alt for tidlig alder, var på vej ind i sin karrieres efterår. Arvtagerne stod ikke lige klar, da Nikola Filipovic endnu ikke var klar til en startplads endnu, Bosnjakovic har endnu ikke imponeret i den grad, som han burde have potentialet til, så ham turde jeg heller ikke satse på, mens Giacomo Fei desværre ser ud til at have fået sit talent ødelagt af alt for mange skader, så skulle van Dijk erstattes, måtte der altså en ny mand ind. Den nye mand blev den tidligere Italienske landsholdsangriber, Vincenzo Iaquinta, han var godt nok 3 år ældre end van Dijk, men var alligevel stadig en klar forbedring, og så faktisk ud til at være mindre ramt af alderen, end van Dijk. Iaquinta blev også hentet på en fri transfer, da Juventus havde valgt at droppe ham, efter kontraktudløb.

Sidste forstærkning blev hentet på en lejeaftale fra Palermo, som netop havde hentet det store midtbanetalent, Fernando Forestieri, i Parma. Palermo lod dog ikke til at være interesseret i at bruge Forestieri i den kommende sæson, hvilket jeg benyttede mig af, da jeg absolut godt kunne bruge en mere offensivt orienteret central midtbanespiller, da de fleste af dem vi har af den slags, er defensive, mens vi stort set kun har Surraco til den offensive midtbane.

Sæsonen blev skudt igang med en række venskabskampe mod Spanske topklubber, hvor Real Madrid og Sevilla blev holdt i skak med 1-1 kampe. Mod Barcelona stod vi, efter ca. en times spil til en decideret afklapsning, da vi på det tidspunkt var bagud med hele 6-1, men med en fabelagtig slutspurt af især Rudy Carlier, der på de sidste tyve minutter scorede hattrick, fik vi reddet ansigt, og endte med kun at tabe 5-6. Valencia slog os 1-0.

I pokalen måtte vi se os slået af Reggina i 3. kval runde, og kunne dermed altså koncentrere os 100% om at overleve i den bedste række. Overlevelse var i øvrigt hvad jeg lovede bestyrelsen.

[float=right][img ]http://i250.photobucket.com/albums/gg256/d_nedergaard/hv12.png[/img][/float]Jeg forsøgte at holde fast ved den Brasilianske spillestil, som havde fungeret så fremragende for os i Serie B, men det stod hurtigt klart, at modstanderne i Serie A, simpelthen bare var et par klasser stærkere end hvad vi kendte til fra Serie B, og de formåede simpelthen at dæmme op for vores pasningsspil og fremstormende backs. Vi manglede en mulighed for også at bryde igennem centralt, så taktikken blev revideret, jeg holdt fat i stilen med pasningsspillet, valgte dog at sætte tempoet lidt i vejret, og tillade lidt længere afleveringer, og samtidig bredde spillet lidt ud. Opstillingsmæssigt blev der også justeret lidt, da jeg mente det var nødvendigt med en såkaldt Trequartista, for at sikre den centrale gennemslagskraft vi manglede, så formationen blev ændret til en, for Italiensk fodbold, mere traditionel 4-3-1-2. Vores backs skulle stadig være offensivt orienterede, og løbe med frem, og stå for vores kantspil. Midtbanen kom til at bestå af 3 centrale spillere, som skulle fungere som omdrejningspunkt for vores pasningsspil. En tand længere fremme havde vi så vores enlige offensive midtbane/hængende angriber. Han skulle fungere som den kreative brik i taktikken, der bandt angreb og midtbane sammen, og skulle desuden fungere som en 3. angriber, der skød med frem, når vi gik i angreb. Min første tanke var, at de to angribere faktisk kunne skabe pladsen for denne fremskydende midtbanespiller, ved at trække ud mod kanterne. Det fungerede faktisk også forholdsvis godt, dog bedst mod 3-mands forsvar, hvor de yderste forsvarsspillere simpelthen var nødt til at følge angriberne ud mod kanterne, hvilket overlod den fremstormende midtbanespiller, til kun at skulle passere en enkelt forsvarsspiller, før han stod alene med målmanden. Valgte en af de yderste forsvarsspillere at slippe sin markering, for at hjælpe med at dæmme op centralt, åbnede det pludselig for en aflevering ud mod angriberen på kanten. Så vi havde pludselig fået mange strenge at spille på i angrebsspillet. Mod 4-mandsforsvar blev angriberne dog bare overladt til de to backs, mens de to centrale forsvarere, kunne tage sig af den fremstormende midtbane, så i det tilfælde viste det sig, at være en bedre ide, at lade angriberne holde sig mere centralt placeret, for at tvinge forsvaret til enten at slippe deres mand, eller lade den fremstormende midtbane slippe igennem.

Med den nye taktik kom vi pludselig godt med, faktisk gav taktikken bonus med det samme, da den fik sin ilddåb mod ingen ringere end Inter, der blev slået 1-0, men også andre storklubber som Roma, Fiorentina og Juventus blev sendt hjem med nederlag, mens vi formåede at holde de kommende mestre Milan på 1-1 i sæsonens sidste kamp.

Da sæsonen var slut, måtte det siges, at jeg absolut havde formået at holde mit løfte til bestyrelsen, da vi med en 10. plads, ikke bare formåede at undgå nedrykning, men faktisk var overraskende tæt på at kvalificere os til Europæisk fodbold. Absolut godkendt, eftersom det var vores første sæson i Serie A, der er bestemt noget at bygge videre på i de kommende sæsoner, og med en lille halv milliard på kistebunden, skulle der også være råd til lidt forstærkninger i de kommende sæsoner.

Iaquinta viste sig som en god investering, da han med 21 mål, blev vores topscorer, og faktisk med lige så mange mål, som van Dijk som regel kom op på i Serie B. Carlier, Bianco og Stankevicius nåede alle op på 8 assists i sæsonen, og må dermed deles om æren af at have stået for flest af den slags.

I forsvaret endte Terranovas manglende hurtighed, med at koste ham pladsen ved siden af Ruud Kras til Digão, der kvitterede for den nye tillid med en bundsolid indsats.

Jeg kunne godt forestille mig, at Iaquinta bliver kåret som årets spiller, af klubbens fans, og det ville da bestemt heller ikke være ufortjent, men Ropotan, Mézague og Digão bør efter min mening bestemt også være inde i billedet til denne pris, men angribere har jo som bekendt bare en tendens til at løbe med en sådan kåring.

Mine præstationer i Verona har i øvrigt tiltrukket opmærksomhed andre steder fra, senest er jeg f.eks. blevet sat i forbindelse med Birmingham, hvor meget tyder på, at Steve Bruce ikke får sin kontrakt forlænget. Skulle jeg få det job tilbudt, skal jeg dog ikke tænke ret meget over det, før de får et stort rungende nej tak, jeg er ikke færdig med mit arbejde i Verona.

FmFreaks

Andre Managerspil => Blogs fra de ældre udgaver => Emne startet af: DNE 07 Feb 2008, 20:13