FmFreaks

Jeg har besluttet at oprette en Arsenal blog. Bloggen er temmelig lang, men jeg håber i vil tage et par minutter af jeres tid. Jeg tager gerne imod ris og ros. Alt i alt har det dog været sjovt at skrive, og jeg vil selvfølgelig fortsætte med at opdatere. Billederne er lidt slørede, men jeg er heller ikke helt haj til det her endnu. Og opsætningen er heller ikke noget at råbe hurra over.

Kapitel 1:

Det var en mærkelig fornemmelse. Jeg kunne næsten ikke tro det. Jeg foldede avisen sammen, og lagde den på bordet. Jeg havde endnu ikke helt forstået hvad der var sket. Det var først da jeg læste avisoverskriften at det gik op for mig. Jeg var blevet ansat hos selveste Arsenal FC, en storklub uden lige. Jeg havde jo vist det et stykke tid, men det kom alligevel som et chok. Jeg ville gennemgå spillermaterialet, og finde ud af hvor stærke vi stod i år.
Efter en samtale med min assistent, Pat Rice, fandt vi ud af holdets styrker og svagheder. Vi mente at vi havde et stærkt hold, der burde ende i top 3. Men forstærkninger ville aldrig skade. Jeg syntes vi manglede et par spillere, og besluttede at kigge rundt i verden for at færdiggøre mit hold. Vi havde jo solgt Henry. Det var en skam, ham kunne vi godt bruge oppe på toppen.


Den første træning var en yderst speciel oplevelse. Jeg var nervøs, meget nervøs. Jeg kunne mærke spillernes øjne bore sig ind i mig da jeg trådte ind på græsset. De vidste jo at jeg var kommet, og kiggede dømmende på mig. Min assistent Pat Rice støttede mig, og hjalp mig igennem dagen.
Jeg havde en god fornemmelse da træningen var slut. Spillerne var proffesionelle og dejlige mennesker. Det var på det tidspunkt jeg opdagede at det måske ikke var en forkert beslutning, at jeg valgte Arsenal.

Bestyrelsen havde åbenbart meget tillid til mig. De gav mig hele 270 mio. til at købe ind for. Det var mange penge at håndtere. Skulle jeg smide størstedelen efter en angriber, eller skulle jeg købe flere spillere ind, og beholde lidt til en anden god gang?
Jeg holdt mig ikke tilbage. Jeg skulle ud at købe ind, og endte med at bruge over 200 mio. Jeg havde mange at vælge imellem, og det var et svært valg. Jeg valgte at hente den venstre back Christian Pander til klubben for 52.5 mio. og angriberen Alessandro Del Piero for 102 mio. Til sidst anskaffede jeg mig Szabolcs Huszti for 52.5 mio.  Det var spillere jeg nøje havde udvalgt, alligevel kunne jeg ikke glæde mig.
Havde jeg nu dummet mig, var det eneste jeg tænkte på. Del Piero er en erfaren topangriber, men trods alt snart 33 år. Han kunne ikke have mange år tilbage på toppen, og 100 mio. er mange penge. Selv for en storklub som Arsenal. Og ville han blive en succes? Ville supporterne blive sure hvis han var et flop, og ville administrationen sætte spørgsmålstegn ved mine lederevner? Jeg havde kun spillet en træningskamp og mine nerver kunne slet ikke holde til det. Hvordan skulle jeg kunne klare en hel sæson?

(http://www.die-kirsche.com/upload/photos/S05-BVB/Pander.jpg)
Christian Pander er ny mand i klubben.

Det første respons jeg fik var heller ikke noget jeg blev glad for. Adebayor var utilfreds over at jeg havde hentet en angriber til klubben, og han anmodede nu om at blive solgt. Det var en mavepuster at få.
Dagene efter var dog rolige, og jeg kunne koncentrere mig om træningskampene.
Den første måned gik, og Premier League skulle til at starte.

Det var nu det gjaldt. Optræningsperioden var hård, men det hele var ikke begyndt endnu. Det var åbningskampen i Premier League. Det var på udebane mod Blackburn. Et hold som burde være overkommeligt for Arsenal, men nu var det hele jo lavet om. Der var kommet en ny manager til, og holdet skulle spilles ordenligt sammen. Jeg håbede at træningskampene havde sørget for det.
Jeg mærkede stemningen. Stadionet var proppet med 31.000 glade fans der hoppede og skreg. Pat Rice kom hen til mig. Han sagde det nok skulle gå. Hans sætning var forudsigelig, men alligevel opmuntrende.
Dommerens startfløjt gav mig gåsehud. Nu var der ingen vej tilbage.

Vi startede ganske udmærket op, og viste at vi ville frem. Vi kombinerede godt og pludselig var Eduardo helt fri inde i feltet. Han hamrede til den, og der var mål. Men før jeg kunne nå at tænke, eller juble, hørte jeg dommerens fløjt. Offside. Der var dømt offside. Intet mål, ingen jubel. Bedre blev det heller ikke da Christian Pander måtte udgå efter en hård nærkamp. Clichy blev sendt ind i stedet. Det hele kulminerede da Vagner Love så scorede for Blackburn. Jeg kunne høre brølet fra Blackburn tilskuerne. Det så ikke godt ud, vi var bagud. Nervøsiteten var udskiftet med skuffelse, men der var håb endnu. Kampen var jo langt fra slut. Og så skete det. Efter en halv time blev Del Piero spillet fri inde i feltet. Han tog et træk, og udplacerede Blackburns målmand Brad Friedel. Jeg så hele situationen i slow motion. Del Piero løb ud til hjørneflaget og kyssede trøjen foran kameraet. Nu kunne jeg ikke holde glæden tilbage. Jeg brød ud i jubel! Vi var tilbage, og stillingen var 1-1.
Nu kunne jeg ikke sidde stille, jeg måtte stå op. I slutningen af 1. halvleg scorede vi så igen, men endnu engang underkendte dommeren målet. Jeg var målløs, men nu viste jeg at vi var målfarlige, og at vi kunne afgøre kampen. Vi var opsatte på at vinde! Blackburn havde ingen intentioner om at spille fair, og i starten af 2. halvleg måtte også Rosicky udgå med en skade. Hleb blev sat ind.
Vi startede 2. halvleg rigtig godt, men måtte sande at Blackburn ikke var en nem modstander. Den sidste halve time var vi meget presset, og Lehmann formåede at redde os mange gange. I de 85. minut blev det ekstra spændende da Eduardo knaldede bolden på overliggeren. Det lignede en uafgjort, hvilket var tilfredstillende for mig.
Del Piero var dog uenig. I overtiden hamrede han nemlig bolden ind i netmaskerne, og gjorde det til resultatet 2-1. Jeg smed armene op i vejret, og jublen ville ingen ende tage. Dommerens slutfløjt var sød musik i ørene. Vi havde gjort det, vi havde besejret Blackburn!

Jeg var utrolig lettet. Nu kunne de andre hold bare komme an!


(http://www.dr.dk/NR/rdonlyres/45F2E2D4-9ADC-4DCC-AD07-7824AD9AABAD/276939/4092.jpg)
Del Piero fik en drømmedebut i Premier League. Han afgjorde kampen med 2 scoringer, og lukkede munden på kritikerne.

(http://newsimg.bbc.co.uk/media/images/41277000/jpg/_41277299_szabolcshuszti203i.jpg)
Szabolcs Huzsti fik en udmærket debut. Han havde en del gode ryk ned af kanten, og leverede sin andel i 2-1 sejren.



Startopstilling:
Lehmann
Sagna-Gallas-Kolo Toure-Pander
Rosicky-Fabregas-Gilberto Silva-Van Persie
Del Piero-Eduardo

Transfers:
Salg:

Køb:
Del Piero 102.000.000
Christian Pander 52.500.000
Szabolcs Huzsti 52.500.000
Total: 207.000.000

Balance: 435.000.000


Jonatan Rasmussen, manager for Arsenal FC.

Til dine billeder.
Husk mellemrummet efter 'img' ..

Arsenal woah!

Super!

Tusind tak!

Derudover ser jeg meget positivt på dit køb af Del Piero.
Held og lykke fremover :)

Herlig bolg,selv om jeg holder med United :p

UPDATE:D!!!

Det var meget tekst lige på en gang, men du skriver utrolig flot, så det hjælper meget på det  O0

Del piero er en levende legende... Dog synes jeg 100 mil er i vildt for så gammel en mand, ligegyldig om han bliver en susses eller ej.

Tja.. Hvis han kan sikre Arsenal mesterskabet eller Champions League pokalen.. Så er 100 mio kr. måske rigtig godt invisteret... 

NIZZLE... GUNNERS 4-LIFE ;)

Pyha, det er altid godt med lidt respons  :)

Jeg vil nok opdatere om 3-4 dage.

Jeg er løbet ind i nogle tidsmæssige problemer, men bloggen vil forhåbenligt blive opdateret inden for nogle dage.

Spænende indkøb.. særligt med Del Piero - håber han bliver en succes... Med hensyn til venstre back synes jeg ellers Clichy er god og har et godt potentiale - egentlig det samme med Traore - han er dog noget ung endnu

Gode updates, bare kom med flere ;)
Jeg synes det er fedt, at du har hentet Del Piero, selvom han var "dyr" hans alder taget i betragtning.

Han har overrasket totalt. Jeg har ingen anelse om at ville bombe så meget :)

Forleden fik vi besøg af en engelsk reporter. Han ville gerne lave et interview med Aliaksandr Hleb. Jeg har taget mig den frihed at oversætte interviewet, så i bruger på FMfreaks kan få størst mulig gavn af det!


Egentligt var det meningen at Hleb skulle agere reserve for fløjen Robin Van Persie. De kampe han fik inde, var nemlig ikke noget at råbe hurra over. Hans præstationer var skammelige, og han var ikke inde i varmen hos manageren Jonatan Rasmussen. Men skæbnen ville anderledes. Robin Van Persie pådrog sig en slem skade, som åbnede muligheden for et comeback for Hleb. Han var parat til at tage chancen og vise sit værd.
Nu står han i dag og er godt tilfreds. Han har generobret pladsen på højrefløjen, og har stor del i Arsenal's succes. Men sine adrætte bevægelser, og sine fantastiske driblinger, udgør han en trussel mod ethvert forsvar. Han nyder at spille fodbold, og regner med at have mange år tilbage endnu. Han ser lyst på fremtiden, som forhåbenligt fortsat bliver i Arsenal.

Nervøsitet er ikke et ord i Aliaksandr's ordbog. Han er afslappet klædt, og hilser pænt da vi får øjenkontakt. Selvsikkerheden er også et godt signalement af Aliaksandr Hleb. Da han skiftede til Arsenal var han nervøs og selvkritisk, men er efterhånden faldet rigtig godt til. Det ses også på den måde hvorpå han hilser på Nicklas Bendtner, der pludselig kommer forbi. "Ha ha, jeg er den mest populære af os to" griner Hleb højlydt. I sandhed en spasmager. Men vi skulle se at komme igang. Tiden løb, og Hleb havde flere han skulle gøre grin med.


(http://www.sport-express.co.uk/images/zvezda/Zvezda-8-big.jpg)


Hvordan havde du det med at klubben skulle have en ny manager?

>>Det er altid specielt når man får en ny manager.
De laver altid om på opstillingen, så alle har muligheden for at vise sit værd. Ingen er hellige.
Jeg var dog en smule skuffet over at klubben skildte sig af med Wenger.<<

Hvorfor var du reserve i starten?

>>Det ved jeg ikke helt. Manageren sætter holdet, og jeg må bare indrette mig efter det.
Jeg må dog indrømme at mit spil var elendigt i starten, og at pausen måske var til fordel for mig.
Jeg er i hvert fald på toppen lige nu, og føler mig udovervindelig.<<


Hvordan er det at spille under manageren Jonatan Rasmussen?

>>Det var hårdt i starten. Jeg blev degraderet, og endte med at spille reserve.
Men der var ikke lyse udsigter, da Rasmussen ikke engang kunne udtale mit navn, da han ankom.
Men jeg må sige at jeg er rigtig tilfreds lige nu. Vi spiller rigtig godt, og jeg er virkelig glad for, at han håndterer klubben som han gør.
Det er ærlige ord. Jeg er med i startopstillingen, så jeg behøver ikke at fedte mig ind.<<

Hleb er i strålende humør, og jeg må sige at det smitter.


Er der mange der har problemer med at udtale dit navn?

>>Du skulle bare vide. Rasmussen kalder mig "Kleb", og det er jo ok. Der er mange der har problemer med mit navn, og det er rimeligt irriterende. Deres navne er mindst lige så mærkelige.
Men det er nok mit navn der generelt volder mest problemer, men jeg har altså ikke overvejet en navneændring. Det kommer aldrig på tale.


Efter din mening, hvem er så holdet stjerner?

>>Jeg kunne sige det sædvanlige som folk siger, og sige at alle er stjerner på det her hold.
Det er de også, men jeg bliver nødt til at fremhæve en enkelt.
Cesc (Fabregas red.) er uden tvivl en af de vigtigste spillere på holdet, og han er efter min mening den største stjerne i engelsk fodbold pt.
Han er en guldklump for Arsenal, og det ville være decideret inkompetent at skille sig af med ham<<


Hvorfor var du ikke med i kategorien "profilerne"?

>>Jeg havde en utrolig skidt sæsonstart. Jeg var reserve, og helt nede i kulkælderen. Jeg har spillet rigtig godt i de sidste 10 kampe, men mine konkurrenter i kategorien "profilerne" var utrolig stærke. Jeg syntes at det var de helt rigtige der blev nævnt, de har virkelig båret holdet frem.<<

Del Piero blev valgt som den største profil indtil videre. Hvad er din mening om ham?

Del Piero er en vigtig prik på holdet. Han er teknisk stærk, og scorer hele tiden. Han kunne nemt ende som topscorer i Premier League.
Desuden er han et godt menneske, der sætter fodbolden højere end det meste.
Dog vil jeg våge at påstå at han går lidt for meget op i sit hår<<

Hleb bryder ud i grin, og fortæller at den platte humor er et af hans karaktariske træk. Det havde jeg allerede observeret.


Rent fodboldmæssigt, hvad er så dine forcer, og hvad er dine svagheder?

>>Min teknik. Jeg har god kontrol over bolden når jeg er i fart, og så er jeg svær at forudsige.
Jeg må også fremhæve mine indlæg. De ligger på et sølvfad hver gang. Det er ikke mit problem, hvis angriberne ikke kan omsætte dem til mål.
Mine svagheder? Der må jeg nok sige at jeg har tendenser til at falde ud af en kamp. Hvis jeg er kommet skidt fra start, har jeg svært ved at komme igen. Desuden har jeg problemer med modet. Jeg kan finde på at tøve i tacklinger, da jeg slet ikke aggresiv nok<<

Du har kun scoret 1 mål indtil videre. Kan vi forvente flere?

>>Det håber jeg da. Det var en speciel oplevelse da jeg scorede mod Grasshopper. Det giver et sus i maven. Og ja, jeg sætter egen succes højt. Dog er jeg lige så glad for at have spillet en god kamp, som jeg er for at score. En assist er lige så vigtigt som et mål i mine øjne. Og assists har jeg da lavet en del af, og der skal jeg nok lave mange. <<


Hvad er dine ambitioner i Arsenal?

>>Jeg skiftede fra Stuttgart fordi jeg ville op på et højere niveau. Fodbold mæssigt, og finansielt. Jeg har store ambitioner om at vinde Premier league, og om at klubben skal klare sig godt i Champions League. Jeg synes vi har et af europas bedste hold, og det kan også ses på vores resultater. Vi er indtil videre ubesjret i 17 kampe, det er helt ufatteligt at vi kun ligger nr. 2 i Premier League.<<


Lige til sidst stillede jeg ham en del spørgsmål, hvor han skulle svare det første der faldt ham ind.


Hvem vinder Premier league?
>>Arsenal<<

Hvem vinder Champions league?
>>Arsenal<<

Hvor længe holder din gode form?
>>Indtil jeg bliver skadet, ellers aldrig<<

Hvilken kamp var din bedste?
>>Den mod FC København<<

Hvornår tilbageerobrer Van Persie sin plads?
>>Den dag jeg skifter klub<<

Din mening om interviewet?
>>Altid sjovt at være i fokus<<

Men den bemærkning giver jeg Hleb hånden, og takker pænt for interviewet.


(http://pub.tv2.no/multimedia/na/archive/00294/Alexander_Hleb_294082c.jpg)
Aliaksandr er blomstret op, og er blevet en vigtig prik på Arsenal's
hold. Hans fighter hjerte er stort, ligeså er ambitionerne.



Resultater siden sidste update:

Arsenal-Reading 3-1 (PL)
Arsenal-Southampton 2-0 (FA)
Sunderland-Arsenal 1-1 (PL)
Arsenal-PSV 4-0 (CL)
Arsenal-Fulham 3-1 (PL)



Handler:
Flamini solgt for 40.000.000 til Reading. (Går igennem 1. januar)



Hleb om:

Jens Lehmann
(http://images.icnetwork.co.uk/upl/m2/mar2006/6/6/0005A7E2-E0B4-140F-9A060C01AC1BF814.jpg)

Jens er en bestemt mand. Han er ikke bange for at sige sin mening, men det er i orden, for han er selv god til at tage imod kritik. Og så gør han det rigtig godt, derinde mellem stængerne.


Francesc Fabregas
(http://gunnerrific.com/wp-content/uploads/2006/12/hleb.jpg)
En vidunderdreng uden lige. Jeg er stolt over at kende så stort et talent, og så godt et menneske.
Jeg er fascineret over hvor godt, han rent faktisk sparker til en bold.


Jonatan Rasmussen, manager for Arsenal FC.

Han er sjov fætter ham Hleb ;)
Dejlig update, selvom den er lang.. men jeg har intet imod lange updates sååå bare kom igang ;)

Der vil komme endnu en update i løbet af tirsdagen (i dag)

Fed interview med "kleb" :) og go' update

(http://www.popartuk.com/g/l/lgsp0074+arsenal-the-gunners-club-badge-arsenal-football-club-poster.jpg)


Perioden 10/11--->12/12 2007

"Er man så heldig at overvære en Arsenaltræning bliver man mødt med smil, og glade ansigter. Moralen er nemlig høj i London klubben som er i sit bedste velgående.
Resultaterne er mildt sagt fantastiske og økonomien stråler omkap med solen. Den sol der nu er i hvert fald er her i England, som har mødt den første sne.
Den sidste måned har været en oplevelse. Det at være Arsenalfan er blevet rigtig sjovt, og klubbens fans afviger heller ikke fra at støtte deres hold. De har fået blod på tanden, og ambitionerne er høje.
Det ses også på spillerne. De føler at de er blevet rykket op på et højere niveau, og lysten til fodbold er større end nogensinde."


Jeg foldede avisen sammen, og lagde den på bordet. Jeg havde en god smag i munden. En morgenkage smager altid bedst når man er glad, og det var jeg bestemt. I hvert fald til et vist punkt.
Vi har spillet utroligt godt på det sidste, og jeg har faktisk prøvet at nyde det i fulde drag. Dog kan man aldrig nyde noget fuldt. Uanset om man vinder eller taber, skal man som manager konstant være på farten.
Hele tiden er der en ny kamp der skal vindes, og hele tiden er der et andet problem. "Den forventede skuffelse", som Johannes Møllehave sagde, ville måske dukke op. Når man er ubesejret så længe, vil man automatisk blive sur den dag man taber, og man tænker ikke på at glæde sig over, hvor længe det rent faktisk holdt. Det ville jeg forsøge at gøre. Men hele tiden kom der nye ting i vejen. Tamudo er røget i scoringkrise. Han scorer aldrig, og er der noget galt, skal man altid lede efter en synder. Det var mit 90. mio køb, jeg har selv fundet ham, jeg er synderen. Jeg har sendt Eduardo ind i startopstillingen, og han gør det godt. Stadig ændrede det ikke faktummet at Tamudo ikke scorer mål. Jeg vil ikke sige noget til ham. Han ved jo udmærket godt at den er helt gal. Han er endnu mere presset end jeg er, jeg var en heldig mand i sammenligningen.
Heldigvis var resten af holdet i strålende humør. Jeg har iagtaget spillerne meget, og set hvordan de har reageret efter hver kamp. De føler sig uovervindelige, og det hele føles overnaturligt. Jeg håber det her ikke vil stige dem til hovedet. Det vi har her i Arsenal er fantastisk, og jeg vil nyde hvert sekund jeg er her. Klubben er skabt til storhed!




Bolton-Arsenal  1-2 (PL) (24/11)
Del Piero 0-1 (4)
Del Piero 0-2 (str. 10)
Vaz Te 1-2 (32)
Tilskuere. 27.963


Lazio-Arsenal  1-1 (CL) (28/11)
Gilberto Silva 0-1 (13)
Christian Ledesma 1-1 (45)
Tilskuere. 45.545

Arsenal-Everton 1-1 (PL) (02/12)
William Gallas 1-0 (42)
Andy Johnson 1-1 (89)
Tilskuere. 55.200


Sæsonens hårdeste kamp!

Arsenal-Tottenham (05/12) (Ligacup) (60.430 tilskuere)

Jeg har aldrig oplevet noget lignende, og har aldrig haft pulsen så højt. Det var en fantastisk kamp, på trods af at vi spillede elendigt, og forærede Tottenham alt alt for meget.
Efter 34 minutter gjorde Berbatov livet surt for os, da han scorede til 1-0. Vi var bagud og jeg var ærligt talt meget nervørs. Vores spil var skammeligt, og jeg måtte ændre meget i pausen.
Eduardo blev sat ind, og så kom der gang i spillet. Han udlignede efter et godt mål, og da Huzsti så scorede på straffespark 5 minutter efter, kunne det ikke være bedre. Men for 2. kamp i træk scorerede vores modstander inden for de sidste 5 minutter, og vi skulle ud i ekstratid. Der scorede Gareth Bale direkte på frispark, og sendte Tottenham foran 3-2 i 113. minut. 2 minutter efter scorede Eduardo, og jeg sprang op i luften af glæde. Det var bare for tidligt, for dommeren, Mark Clattenburg, valgte at underkende målet. Jeg blev stiktosset, og pulsen dansede af sted. Det så ud til at vi skulle tabe for første gang i 21 kampe. Redningsmanden kom dog i form af Eduardo. Endnu engang sendte han bolden forbi Paul Robinson i Tottenham målet, og tvang kampen ud i straffespark. Jeg havde ikke nerverne til det her. Spillerne var trætte, og straffesparksspecialister som Del Piero, Gilberto Silva og Fabregas var ude. Jeg var meget nervøs for udfaldet, og havde bange anelser.

Det var blevet Berbatovs tur. Han var Tottenhams skytte nr. 2. Presset blev for stort, så han skød forbi. Det var for tidligt at juble, men da så helten Eduardo scorede og gjorde det til 5-4, begyndte jeg at se mere lyst på det.
Da Lehmann så pillede Sherindans skud som et æble på et træ, kunne jeg ikke holde glæden inde. Det kunne være perfekt hvis vores næste skytte kunne smække den ind. Huszti var en presset mand. Han kunne heller ikke håndtere det, og skød direkte på Paul Robinson, der knapt behøvede at rykke sig. For pokker da også! Nervøsitet smitter, og da sandelig også i denne kamp. Chimbonda kunne heller ikke styre nerverne, og han gjorde mig mere rolig, da han skød forbi.
Nu skulle bolden altså ind, og jeg håbede Sagna var manden der kunne give det nødvendige luftrum. Jeg tog mig til panden. Heller ikke han kunne gøre forskellen. Nu skulle vi håbe at Lehmann kunne redde Jenas' forsøg. Hvis han brændte ville vi vinde den mest nervepirrende kamp, jeg nogensinde har været vidne til. Jeg sank en klump da han begyndte tilløbet. Skuddet kom, og Lehmann TOG DEN! Alle Arsenalspillerne spænede hen for at kramme ham, og selv jeg gik helt amok. Det havde været en fantastisk kamp, og jeg er utrolig stolt over resultatet 5-4. Eduardo var den store helt i en kamp, hvor der kun blev scoret på 3 forsøg ud af 9 i straffesparkskonkurrencen. Ud over Eduardo scorede Tamudo for klubben. Fantastisk! Vi skal møde Tottenham i Premier League om 3 dage, og jeg håber at kampen bliver mindre nervepirrende end denne gyser, som sikrede os kamp nr. 22 i træk uden nederlag!




Tottenham-Arsenal 2-3 (PL) (08/12) (kamp 23 uden nederlag)
Berbatov 1-0 (26)
Gilberto Silva 1-1 (30)
Eduardo 1-2 (41)
King 2-2 (43)
Del Piero 2-3 (52)
Tilskuere. 36.256

Arsenal-FC København 4-1 (CL) (12/11) (kamp 24 uden nederlag)
Marcus Allbäck 0-1 (6)
Atiba Hutchinson (selvmål) 1-1 (11)
Del Piero 2-1 (13)
Eduardo 3-1 (14)
Bendtner 4-1 (82)
Tilskuere. 54.436


Ekstra nyheder om Arsenal FC


*** Arsenal er indtil videre ubesejret i 24 kampe i træk.
*** Arsenal gik videre fra gruppespillet i CL efter 4 sejre, og 2 uafgjorte.
*** Francesc Fabregas er "udtaget" i konkurrencen om årets spiller i verden.
*** Tamudo er blevet reserve, og erstattet af Eduardo, efter 960 minutters spilletid uden mål.
** Del Piero ligger nr. 2 på topscorerlisten i PL, med 11 træffere.
** Arsenal U18 fører overbevisende deres gruppe.
** Arsenal har trukket Portsmouth i næste runde af Ligacuppen

(http://supersucker.files.wordpress.com/2007/06/tamudo.jpg)
Ansigtet siger sig selv. Tamudo har ikke haft det let i Arsenal, hvor det er 960 spilleminutter siden han sidste scorede.
Han har udtalt at han håber at de manglende mål ikke vil pårvirke hans humør.
Hans afløser Eduardo er derimod i superform. Han har scoret 8 mål i de sidste 12 kampe.

Cool update. Pæn serie uden nederlag... :)

Har heller aldrig oplevet noget lignende. Plejede tit at starte kampene om i 06 og 07, men det har ikke været nødvendigt. Og nej, skulle jeg tabe med Arsenal vil jeg selvfølgelig ikke starte om. ;)

Syg stime du er i:D
den er flot formuleret. godt nok har du ik den pæneste opsæting, men måden du skriver på gør bloggen spændende:D
er fast læser  :P

Som sagt i indlæg 1, er jeg handicappet når det gælder opsætning  :f:

Ak, ak og dobbelt suk. Et slag i ansigtet, det er det bestemt. Jeg kunne fornemme det med det samme. Da han lå derinde på banen, og ikke kunne rejse sig, vidste jeg den var gal. Han havde kun været inde i et kvarter, og pludselig ligger han og ømmer sig. Blackburn havde spillet hårdt, og sendt spiller nr. 3 til tælling. Det var Raul Tamudo denne gang. Man gør ikke en mand i scoringkrise i bedre humør ved at skade ham, det troede Blackburn åbenbart. Jeg skyndte mig at sende lægerne på banen. Det var slemt, meget slemt. Han blev ved med at holde sig til benet. Jeg kunne høre ham skrige: "Duele! Duele! Mi pierna!" Jeg vidste ikke hvad det betød, men det kunne umuligt være godt. Lægerne bar ham ud i omklædningsrummet, hvor behandlingen straks gik igang.

(http://fotball.adressa.no/multimedia/archive/00055/lange01-body_55245d.jpg)

Vi førte 5-1 i overtiden, så jeg overlod holdet til min assistent Pat Rice, og gik ned til Raul. Han havde slået sig gevaldigt, og smerten var uudholdelig. Raul var ganske vidst faldet lidt ned, men sætningen "duele duele!" blev han ved med at sige. Jeg ville berolige ham, men hvad skulle jeg sige? Mine ord kunne nok ikke helbrede ham, alligevel hørte jeg mig selv sige noget i nærheden af, at han nok skulle klare den. Dumt ordvalg, især når jeg sagde det på dansk.


Jeg havde lukket døren til lægerummet så vi ikke blev forstyrret at spillerne når de kom ned. De havde jo vundet stort, så glæden var stor. De sang og råbte højt, som om mesterskabet allerede var i hus. Jeg var bestemt også glad over sejren, lige nu havde jeg bare andet at tænke på.


Da jeg så klubbens fysioterapeut Gary Lewins ansigt, vidste jeg at det var slemt. Det havde jeg sådan set vidst hele tiden, her var bekræftelsen bare. Det var en grum melding jeg fik, grum og modbydelig på samme tid. Raul havde revet hasesenerne over, og meldingen hed 3 måneders pause. Ca. 18 kampe, kunne jeg hurtigt regne ud. Det var et hårdt slag! Et venstre hook af høj kaliber. Som når man træder i en hundelort med nye sko, eller når en bil kører over en vandpyt så man bliver drivvåd.
Eduardo ville blive afløseren, selvom han næsten allerede var fast. Jeg håbede ikke at det ville ødelægge vores stime, som nu hed 28 kampe i træk uden nederlag. 20 sejre, og 8 uafgjorte.  Vi måtte ikke lade os påvirke!


(http://espndeportes-akamai.espn.go.com/2003/photos2006/0513/a_eduardoDaSilva_vt.jpg)

Hehehe ;) fedt skrevet og god update

Arghhh man fjerner aldrig Tamudo fra espanyol.....

......men stadig go blog

Gode Updates.. før i tiden syntes jeg at opsætningen var dårlig og det nedsatte læsnings værdien....
Men i dit sidste opdate var det fint lavet og stadig godt indhold bare bli ved  :)

Lækker update :)

SUPER update

Update :)!

Han har vidst startet en ny blog, Nyysted.  :)

Wallafuck :/ Denne blog var ellers rigtig god :)