FmFreaks

Andet => Fodbold => Emne startet af: Well 25 Jan 2006, 08:31



Titel: Agger fik god reserveholdsdebut for Lfc
Oprettet af: Well 25 Jan 2006, 08:31
fra onside:

Det var en solidt-spillende Daniel Agger, der var med i anden halvleg af dagens kamp mellem reserveholdene fra Liverpool og Wolverhampton. Kampen endte 1-0 til Liverpool.

”Det var en Daniel Agger, som vi kender ham fra SAS Ligaen og landsholdet. Han leverede en fejlfri præstation i de 45 minutter, han var på banen, og det var også tæt ved, at han havde scoret i sin debut,” fortæller Onside.dk’s udsendte reporter Peter Schulz.

Den første chance var en frispilning af Sinama-Pongolle, men fra kanten af straffesparksfeltet sparkede Daniel Agger lige over mål. Kort tid efter var han igen tæt på. Denne gang var det på hovedstød efter et hjørnespark. Agger kom øverst ved forreste stolpe og snittede bolden, men igen endte læderet på den forkerte side af træværket.

I pasningsspillet viste danskeren også gode takter med en masse gode og præcise afleveringer. I det hele taget var han sikker i sin omgang med bolden, og den nervøsitet, der måtte være, var ikke til at se for de 1200 tilskuere. Blandt dem var Liverpools cheftræner, Rafael Benitez, og klubbens direktør, Rick Parry, der også så gode takter fra Daniel Aggers kollega i forsvaret, hollandske Jan Kromkamp.

Daniel Aggers præstation blev overfor Onside.dk kommenteret positivt af de fremmødte journalister. Forventningerne til danskerens tid i Liverpool har med dagens kamp fået et nyk opad i den lokale presse.

Kampens enlige mål blev sat ind af Dietmar Hamann, der scorede fra egen banehalvdel, da Wolverhamptons målmand, Matt Murray, ikke var kommet på plads efter at have sendt bolden frem ad banen. Men efter spil og chancer burde sejren have været større til Liverpool.

Desuden bliver kampen diskuteret på reds forum her:

http://www.redandwhitekop.com/forum/index.php?topic=105286.0


Titel: Sv: Agger fik god reserveholdsdebut for Lfc
Oprettet af: Well 25 Jan 2006, 08:35
Men hvsi det fortsætter godt for Agger (hvad jeg ikke er i tvivl om) og hvis Skoubo´s for mig overraskende gudestart i Real S fortsætter, vil det da give god opmærksomhed om spillere direkte fra Sas-ligaen. Det kan måske endda føre til en stigning i solgte spillere.


Titel: Sv: Agger fik god reserveholdsdebut for Lfc
Oprettet af: Hcan 25 Jan 2006, 08:50
Det er lækkert at Agger han får en god start i Liverpool, både for Danmark og andre danske spillere. Selvom Agger er brøndby avl, så må man ønske ham held og lykke i Liverpool, for han er en god spiller. Danmark har brug for rigtig gode spillere som ham. For skal det danske landshold med til VM skal vi have spillere i klubber rundt om i de europæiske ligaer, som spiller og ikke bare sidder på bænken.

Nu siger det at det kan give god opmærksomhed til spillerne i sasligaen, mener jeg også det kan være negativt, da SAS ligaen i såfald klart stemples som udviklingsliga. Det er en tendens de mindre klubber godt kan leve med, men for København, Brøndby og de andre tophold vil det være skidt, da det ikke længere er udviklingshold. Det kan dog også være positivt på den led at man måske kan få fat på de spillere som har brug for at få deres karriere på rette spor igen . (se bare på Elmander, Linderoth, skoubo, Lars Jacobsen).

Så det er en balancegang mellem det at være udviklingsliga og have midlerne til at ikke at skulle sælge spillerne for at få klubben til at løbe rundt, som der skal findes her i DK !


Titel: Sv: Agger fik god reserveholdsdebut for Lfc
Oprettet af: Well 25 Jan 2006, 08:54
Syntes ikke prædikatet udviklingsliga er noget problem - mener faktisk at det vil være et skridt frem fra det prædikat vi har i dag :)

Men jeg deler dine bekymringer en smule - for er ikke sikker på at det er alle klubber der er prof nok til at sikre at de får nok penge for spillerne (som Bif har fået det sidste års tid - er det 100 mio på et halvt år nu ? ). Men det må vi håbe de lærer :)



Titel: Sv: Agger fik god reserveholdsdebut for Lfc
Oprettet af: Bademesteren 25 Jan 2006, 09:31
Citat af: Well 25 Jan 2006, 08:35
Men hvsi det fortsætter godt for Agger (hvad jeg ikke er i tvivl om) og hvis Skoubo´s for mig overraskende gudestart i Real S fortsætter, vil det da give god opmærksomhed om spillere direkte fra Sas-ligaen. Det kan måske endda føre til en stigning i solgte spillere.


Bulls Eye Well!

Det er lige netop dét, der skete i Norge for år tilbage. De solgte spillere klarede sig godt og pludselig havde enhver Premier League klub en norsk spiller i stalden.

Hvis de danske spillere klarer det godt derude, så vil det helt klart få flere udenlandske klubber til at kigge på SASligaen, når de søger nye spillere, hvilket vil give vores klubber en større andel i de mio. der florerer klubberne imellem.

I DK må vi bare indrømme, at vi ikke har økonomien og opmærksomheden (læs: verdensomspændende TV-aftaler mm.) der gør, at vi kan holde på de bedste spillere. Hvis vi så kan få presset prisen på de spillere, der forlader ligaen, så er vi nået et stort skridt på vejen til, at kunne holde én ekstra sæson på de bedste.


Titel: Sv: Agger fik god reserveholdsdebut for Lfc
Oprettet af: Well 25 Jan 2006, 12:50
Citat af: Bademesteren 25 Jan 2006, 09:31
Bulls Eye Well!

Det er lige netop dét, der skete i Norge for år tilbage. De solgte spillere klarede sig godt og pludselig havde enhver Premier League klub en norsk spiller i stalden.

Hvis de danske spillere klarer det godt derude, så vil det helt klart få flere udenlandske klubber til at kigge på SASligaen, når de søger nye spillere, hvilket vil give vores klubber en større andel i de mio. der florerer klubberne imellem.

I DK må vi bare indrømme, at vi ikke har økonomien og opmærksomheden (læs: verdensomspændende TV-aftaler mm.) der gør, at vi kan holde på de bedste spillere. Hvis vi så kan få presset prisen på de spillere, der forlader ligaen, så er vi nået et stort skridt på vejen til, at kunne holde én ekstra sæson på de bedste.


Helt enig vil bare tilføje at hvis de danske klubber så opnår de flere transferindtægter som vi her snakker om - vil det pludselig også være muligt at hente store talenter fra andre lande og videreudvikle dem. Både pga det økonomiske, men også fordi hvis det bliver alment kendt at spillere i sas-ligaen bliver overvåget af de store ligaer. Så får spillerne en god grund til at tilbringe et par år i dk. De spillere vil så forsvinde igen - men vil give endnu flere transferpenge


Titel: Sv: Agger fik god reserveholdsdebut for Lfc
Oprettet af: Well 26 Jan 2006, 17:52
Nu forventes han så at få debut på Søndag (heldigvis i en kamp som jeg kan se på tv  O0  )


Det her kommer til at blive stort  :)

http://www.onsidedk.com/main/index.phtml?ac_start2=1&id=157384


                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010