FmFreaks

Nogle har nok læst titlen før, og det er da også min blog fra FMGround jeg har tænkt mig at overføre og videreføre her. Tidspunktet lige nu er perfekt til at overfører blog'en fra FMG, for tiden til at spille er ikke stor i øjeblikket, så dem der ikke tidligere har læst den, kan få "læst op" så man kan følge bedre med. Vil smide et par indlæg op hver dag i den kommende tid (hvis jeg husker det)...

God læsning:)

Glæder mig allerede.. Det er et kanon spil ;)

Har følgt lidt af dine Wales spil en gang i mellem, glæder mig til at se et sådant spil her på Fmf :)

"So here we are again - back at the old pond!" Ja, hvad gør man når man har lyst til FM, men ikke rigtigt ved med hvilket hold og i hvilken form, man skal spille? Man vender tilbage til der hvor forbrydelsen blev begået første gang:) Så derfor faldt valget på TNS, med hvem jeg havde et meget succesfuldt spil i FM2005.

TNS har skiftet navn siden dengang, hvor man hed Total Network Solutions, efter sponsoren, men denne er nu væk, og hvad var mere nærliggende end at benytte sig af klubbens øgenavn, The Saints, så klubben kunne beholde sin forkortelse, og dermed døbe klubben "The New Saints".

Så det blev til endnu et forsøg på, at give walisisk klubfodbold et succesfuldt Champions League hold... Vha. en langsigtet plan, skal vi bringe klubben fra 1. kvalifikationsrunde til gruppespillet, og dernæst videre fra gruppespillet. Foreløbigt ser planen ud som følger:

- Senest i sæsonen 2010/11 skal vi være i Gruppespillet første gang.
- Senest i sæsonen 2015/16 skal vi videre fra Gruppespillet.

Fokus ligger altså på Champions League, og det skyldes det faktum, at TNS i den hjemlige liga, bortset fra Llanelli, er så suveræne, at mesterskabet burde være muligt at holde fast i år for år.

Opgaven består i, at tiltrække de rigtige spillere og talenter til klubben, og få styr på økonomien i klubben, som pt. ser noget vakkelvorn ud, på trods af, at klubben har en god kassebeholdning når man overtager den. Man taber dog store penge måned for måned, hvilket nu, et halvt år inde i spillet, betyder at de £150k der var til at starte med, er forvandlet til et minut på £35k.

Samtidigt skal klubbens struktur og bagland, så som stadion og træningsfaciliteter naturligvis forbedres undervejs, så vi kan forfølge vores drøm om succes i Champions League.

Hvordan går det så...
Vi er, som nævnt, nu en halv sæson inde i spillet, og vi ligger pt. placeret som nr. 2 i ligaen, med en kamp til gode, og seks point op til Llanelli på 1. pladsen. Vi er nu ubesejret i 17 ligakampe, men har desværre haft lidt for mange dumme uafgjorte til at kunne kræve 1. pladsen.

[float=right](http://www.martinhjort.net/TNS/Ligastilling1Januar2007.PNG)[/float]

Vi spiller dog godt, og med masser af mål involveret, mens forsvaret halter lidt ind imellem, som f.eks. da vi spillede hjemme mod Airbus og måtte score fem gange for at hive en 5-4 sejr i land.

Vi har hidtil kun tabt en kamp i sæsonen, og er stadig med i alle tre cup-turneringer, med gode muligheder for avancement i disse turneringer. Vi har brug for indtægterne fra FAW Premier Cup og FAW Welsh Cup, mens avancementet i Loosemores of Cardiff Cup'en ikke er så vigtigt for klubben som helhed, men vigtigt for de unge talenter der får chancen for lidt spilletid.

Som optakt til sæsonen, handlede vi ikke voldsomt ind. I hvert fald ikke på permanente kontrakter. Det blev til fem spillere ind på lån, samt indkøbet af Damien Scannell fra Fisher Athletic som mine scouts fandt, og som jeg kendte fra tidligere spil. Han er da også slået til med det samme, selvom han scorer en del i stimer.

[float=left](http://www.martinhjort.net/TNS/Trup1Januar2007.PNG)[/float]

Vi startede sæsonen ud med at spille Champions League kvalifikation, hvor vi mødte georgiske Sioni. Til den første kamp havde vi endnu kun hentet en forstærkning, og det gav en let kamp til Sioni der hev en 4-0 sejr i land i Georgien. Til den anden kamp havde vi fået forstærkningrne i hus, bl.a. Scannell og med et hattrick af ham, var det lige ved at vende tingene på hovedet, men vi måtte nøjes med en 4-1 sejr.

Det var dog også lidt "efter planen", da jeg intet forventede i den turnering i år. Nu drejer det sig altså om at hive mesterskabet i land, samtidigt med at vi kan komme langt i de to vigtige cup-turneringer.

Så blev det 1. januar, hvilket betød en afgang af spillere. På forhånd havde fem spillere skrevet kontrakt med andre klubber. Et træk fra min side, for at skabe plads i økonomien, hvilket jeg håbr kan lykkedes, bare en lille smule.

Der kommer løbende bud ind på nogle af de bærende spillere, Shamrock Rovers der i forvejen har skrevet kontrakt med to spillere, Phil Baker og Scott Ruscoe, er aktivt ude efter målmand Gerard Doherty, der godt nok ikke er 1. valg pt. pga. lånet af Birminghams Adam Legzdins, men han er dog klart den bedste målmand i truppen på permanent basis og jeg overvejer kraftigt om det er en lidt for stor satsning, at skibbe ham afsted til sommer, selvom pengene kan være gode nok.

Det hele handler dog også om hvilken politik vi skal føre mht. transfers ind og ud, hvis vi ønsker at være i Champions League gruppepspillet om fem år. Det er klart, at vi ikke kan hænge os op på, at vi skal låne os til et højere niveau i truppen hvert år. Det optimale ville jo være at skrive kontrakt med bedre spillere år for år, men vi er voldsomt afhængige af indtægter fra diverse cup-turneringer, og det kan være en risikabel forretning:)

Well, time will show...

Jeg vil undervejs benytte FM Scout, ikke til at snyde, men til at lave lidt forhåbentlig sjov statistik. En af de vigtigste forudsætninger for at vi kan få succes, er en øgning i vores "reputation". Den har jeg netop målt med resten af klubberne i spillet, og kommet frem til, at vi ligger på en delt 2230. plads ud af 6250 klubber i verden:)

Årets kamp...
Med kedelig udgang... Siden sidst, d. 1. januar, var det blevet til fem kampe, fire sejre i ligaen og et nederlag ude til Aberystwyth i Loosemores of Cardiff Challenge Cup hvor vi stillede med reservene og de unge til den første kamp i semifinalen. Alt i alt en rigtig god form må man sige, og det var derfor med god optimisme, at vi gik ind til vores første kamp i årets FAW Premier Cup, en af de to pokalturneringer, hvor vi havde chancen for at score nogle gode penge til klubkassen.

Modstanderen var Newport County, øjeblikkelig nr. to i Conference South. Skulle der opstå forvirring her omkring turneringens format, så er det i al sin enkelt de bedste fra sidste års bedste række i Wales, Vauxhall Masterfit Premier League, mod de walisiske hold der spiller i det engelske ligasystem, Cardiff, Swansea, Wrexham og Newport County. En turnering der giver gode præmiepenge som sagt, og som også, med den rigtige lodtrækning, giver gode entre-indtægter.

Vi havde som sagt trukket Newport i kvartfinalen, og stod til en fordelagtig møde med Wrexham på hjemmebane i semifinalen ved sejr i kvarten. Men vi var jo ikke ene om at bestemme hvem der skulle vinde og Newport gav på ingen mulig måde op på forhånd, samtidigt med at vores midterforsvar på dagen, havde valgt at lade mindst halvdelen af koncentrationen blive hjemme i sengen.

Vi startede godt, og kom foran 1-0 efter et kvarter, men Newport fik hurtigt udlignet kun ti minutter senere. Fem minutter før pausen, kunne vi dog bringe os i front igen, da Warren Beattie kunne score sit andet mål til 2-1. Newports Tom Ramasut ville det dog anderledes, og udlignede kun tre minutter senere til pausestillingen 2-2.

Et kvarter inde i 2. halvleg, kunne Newport så bringe sig foran for første gang, og det så ikke så godt ud for os. Heldigvis dukkede Jamie Wood op ti minutter før tid, og bankede 3-3 scoringen ind i netmaskerne. Dermed var det tid til forlænget spilletid, der skulle blive endnu mere dramtisk end den ordinære spilletid.

Kun syv minutter skulle der gå, før Jamie Wood var på pletten for anden gang og bragte os i front 4-3. Desværre var det ikke nok, da Newports Ian Hillier, kort inde i den forlængede spilletids 2. halvleg, bragte balance i regnskabet til 4-4, men hermed var det ikke slut.

Lejesvenden Lionel Ainsworth bragte os atter i front 5-4 med sølle, ni minutter igen, men kort før den forlængede spilletids afslutningen, begik Tommy Holmes et klodset straffespark, som Newports Charlie Griffin sikkert udnyttede til 5-5, hans andet mål i kampen.

Det var dermed tid til straffespark, og der kom vi desværre til kort. Begge hold startede med at brænde, vi sparkede sidst. Derefter scorede begge hold, mens begge hold derpå igen brændte deres forsøg. John Brough bragte derpå Newport i front, og så var det topscorer Damien Scannells tur til at bringe balance i regnskabet. Desværre glippede det, og derfor kunne Tim Alexander bringe Newport videre til semifinalen i FAW Premier Cup til stor ærgrelse for os og der flød da også mindre pæne ord til de to midterforsvarere Tommy Holmes og Greg Stones efter kampen, men lige meget nytter det desværre jo.

En præmiesum på £16k var dog en lille trøst, samt det faktum at vi nu kan koncentrere os endnu mere om ligaen end før:)

Og netop i ligaen går det i princippet forrygende. Vi er stadig ubesejrede efter 21 kampe, men desværre kører det endnu bedre for Llanelli der stadig er tre point foran. Forsætter vi som ubesejrede, kan jeg dog ikke se noget til hindring for, at vi sætter os på tronen til sidst:)

[img width=350 height=218]http://www.martinhjort.net/TNS/Ligastilling1Februar2007.PNG[/img]

Ærgeligt at Damien Scannell ikke lige kunne gøre arbejdet færdigt i CL. Men målsætningen skal nok holde. O0

Nu kan man sige, at de indlæg jeg bare kopierer fra FMGround og herover, ikke kan ændres så meget, men hvis I har forslag til ændringer i fremtidige updates, kan I bare skrive løs;)

Hehe ja, men som sagt forventede jeg absolut ingenting i de europæiske kampe i min første sæson i klubben:)

Som det nogle gange sker, så fik jeg tid, og lyst, i aften til at spille videre på spillet. Derfor vil jeg undervejs, smide flere af de gamle updates op, så jeg kan komme i gang hurtigst muligt med de nye opdateringer:)

Lækkert at du fortsætter med den her.

Glæder mig som altid til at følge med.

:)

Andet nederlag i straffesparkskonkurrence på seks dage...
Efter nederlaget til Newport Co i FAW Premier Cup, hentede vi en stensikker 6-2 sejr hjemme over Cefn Druids i den anden vigtige turnering, FAW Welsh Cup, hvor især Damien Scannell imponerede med tre mål, men hvor også Jamie Wood spillede godt med to mål til følge.

Det var så, her seks dage efter det kedelige nederlag til Newport Co , tid til den anden kamp i semifinalen i Loosemores of Cardiff Challenge Cup , hjemme mod nr. tre i ligaen Aberystwyth . Det har hele tiden været en turnering hvor reserverne og de unge har fået chancen, og efter 1-2 nederlaget i den første kamp, øjnede vi da også chancen for at gå videre. Vi imponerede også i den ordinære spilletid, hvor der skulle et klodset, og urutineret, straffespark et kvarter før tid til Aberystwyth til, for at forhindre os i at tage den samlede sejr i den ordinære spilletid. Desværre skulle det ikke gå sådan, men det var stadig os der pressede på for den afgørende scoring både i resten af den ordinære spilletid og i den forlængede spilletid, så jeg har intet at klage over. Heller ikke selvom vi måtte se os besejret i straffesparkskonkurrencen, da vi kun formåede at udnytte et ud af tre spark, mens Aberystwyth scorede på alle deres fire forsøg.

Et trist nederlag, men havde regnet med at ryge ud tidligere, så alt i alt har det været en tilfredsstillende præstation i den cup.

Mesterskabet i hus
Det blev en lidt hårdere kamp om mesterskabet end min stime af ubesejrede kampe kunne have berettiget til, men Llanelli-nøden var hårdere at knække end som så. Men da den knak, splintrede den også nærmest. Da Llanelli tabte 0-4 i 23. spillerunde til nr. tre, Airbus , satte det en stime i gang for holdet, hvor kun ni af 24 mulige point blev hentet hjem til Llanelli .

Det gav naturligvis os alle tiders chance, og den chance lod vi heldigvis ikke passere. I samme periode hentede vi 22 af 24 mulige point, og forvandlede deres tre-points forspring til et forspring på 10 point i vores favør, med to runder igen, hvilket i sagens natur gør os til mestre.

Vi har stadig en meget afgørende kamp tilbage, finalen i FAW Welsh Cup, hvor [color=Red]Llanelli er modstanderen. De to tilbageværende kampe i ligaen, vil jeg forsøge at undgå at tabe i, så vi kan beholde den ubesejrede stime resten af sæsonen. Jeg vil dog også afprøve et par talenter, bl.a. forhåbentligt 16-årige David Barrett, angriber, der har scoret ikke færre end 38 mål i 39(2) kampe for U19- og Reserveholdet. Desværre er han en smule skadet, men jeg håber han kan få chancen i hvert fald i den sidste kamp i ligaen.

Martin Hjort i HoF (Wales)
En sæson er slut, og den sluttede på bedst mulige manér. Finalen i FAW Welsh Cup, blev vundet ganske sikker stil, med 2-0 over liga-rivalerne Llanelli, på mål af Michael Wilde og Jamie Wood.

Med sejren i cup'en, kom der lidt lækre penge til klubben, og samtidigt blev klubbens manager, Martin Hjort, placeret på ranglisten over de bedste managers i den walisiske liga nogensinde.

[img width=350 height=218]http://www.martinhjort.net/TNS/HallOfFameMaj2007.PNG[/img]

Nu kommer der så en lidt død periode, som det sig hører og bør efter enhver sæson. Jeg vil dog i år, gå tidligt på rov, for at sikre mig forstærkninger til Champions League kvalifikationen fra start, og ikke som sidste år, hvor det nok kostede mig avancement til 2. runde.

Samtidigt skal der dog luges en smule ud i truppen, naturligvis, og der vil komme en masse nye unge spillere til, som skal undersøges.

Tillykke med skabet og HOF pladsen O0

Season Summary
[float=left][img width=350 height=218]http://www.martinhjort.net/TNS/SeasonSummary2006-07.PNG[/img][/float]

Ja, synes denne lille feature er en dejlig ny feature i FM2007, et lille ekstra krydderi. En oversigt over den forgangne sæson. Det forholder sig dog sådan, at fra det øjeblik vi slog Llanelli i FAW Welsh Cup-finalen, har vi haft blikket rettet mod næste sæson.

Det har allerede givet masser af arbejde til mine scouts, der har været rundt og kigge på transferfri spillere i specielt England. De har heldigvis støvet en masse interessante navne op, og vi har virkeligt haft mange bud ude.

Det har nu givet resultat, og vi har skrevet kontrakt med hele syv nye spillere, hvoraf den ene dog vil blive skibbet afsted hurtigst muligt igen (en klikfejl), nemlig David Knight fra Middlesbrough. Alle disse spillere kommer til klubben pr. 1. juli.

En enkelt ny spiller er dog allerede kommet til klubben og det drejer sig om den franske venstre back, Benjamin Tholmer. Tholmer har jeg tidligere haft succes med i et andet spil, så da min scout bragte ham på banen, skrev jeg kontrakt med ham, selvom hans tal ikke er overbevisende, som I kan konstatere ved selvsyn.

[float=right][img width=350 height=218]http://www.martinhjort.net/TNS/BenjaminTholmer.PNG[/img][/float]

[float=left][img width=350 height=218]http://www.martinhjort.net/TNS/FutureTransfersIn19Juni2007.PNG[/img]
Oversigt over de spillere der kommer til klubben pr. 1. juli[/float]

Når vi køber spillere, skal der også spillere ud af klubben, i hvert fald sådan som den økonomiske situation i klubben er pt. Det har resulteret i farvel til et par profiler, hvoraf især John Toner, er en stor klub-profil, en som ikke fik ret meget spilletid sidste sæson, og derfor var det en stor sum penge at bruge på løn. Alfie Carter spillede meget sidste sæson, dog ikke den foretrukne på venstre fløj, og kunne vi få lidt penge ud af ham, var det en fin handel. Derfor slog jeg til da Soutport, og andre klubber, bød ind.

[float=right][img width=350 height=218]http://www.martinhjort.net/TNS/FutureTransfersOut19Juni2007.PNG[/img][/float]

Som I også kan se, er andre af mine spillere også eftrspurgte, specielt Scannell og Courtney, men jeg har på nuværende tidspunkt ingen planer om at skille mig af med nogle af disse. Kevin Clarke kan være på vej væk, men efter at Sheff Wed viste interesse for den 17-årige centrale forsvarsspiller, blev jeg alligevel lidt bange for at slippe ham, og nu er jeg i første omgang ude efter at låne ham ud.

Ellers er listen forholdsvis lang, med de spillere jeg håber at skille mig af med hen over sommeren. Har flyttet dem alle ned på reserveholdet, det giver et lidt bedre overblik:

[float=left][img width=350 height=218]http://www.martinhjort.net/TNS/PotentialTransfersOut19Juni2007.PNG[/img][/float]

Det skulle naturligvis give lidt ekstra plads i lønbudgettet til nye signings, og det er min plan at udnytte lønbudgettet mest muligt.

Lidt videre skal vi vel?
Tid til endnu en update, en update der denne gang strækker sig over en hel sommer og dertil hørende transferperiode.

Kalenderen viser 23. august, og vi har derfor taget hul på ligaen, og kampen om at forsvare trofæet i såvel liga som FAW Welsh Cup. Samtidigt har vi ”overstået” Champions League kvalifikationen. Som ventet kom vi ikke til gruppespillet, men alligevel blev det nu en skuffende sæson hvad angår den turnering.

For ingen skal være i tvivl om, at vi nok havde sat næserne op efter at have gode chancer for at kvalificere os til 2. kvalifikationsrunde. Især da lodtrækningen bød på et muligt møde med de danske mestre, FC København, var der lidt interessante perspektiver i det for klubbens manager.

Lodtrækningen magede det yderligere så forunderligt, at modstanderen i 1. kvalrunde, var nøjagtigt samme georgiske mandskab, som bød os trods sidste år. Der var derfor, forhåbentligt, lagt i kakkelovnen til revanche. Modsat sidste sæson, var der dog byttet rundt på opgørene, så vi startede på hjemmebane. Vi havde skaffet os gode indkøb (mere om dem senere når transfervinduet lukker), men vi følte os dog en smule sårbare på den centrale midtbane. Derfor blev den centrale midtbane en konstellation mellem nyindkøbte Matty Collins og den normale højre wing, Steven Beck.

Den første kamp udviklede sig som vi havde håbet og troet på, i forhold til sidste sæsons hjemmekamp hvor vi baskede dem 4-1. Desværre stod vores afslutninger ikke helt mål med sidste sæsons, og vi måtte derfor ”nøjes” med en 1-0 sejr, hvilket dog også godt kunne accepteres, især fordi georgierne altså ikke fik scoret et vigtig udebanemål.

Før den anden kamp, lykkedes det os i sidste øjeblik lykkedes at få en lejeaftale i stand med den kun 17-årige centrale midtbanespiller Matt Richards fra Derby, som kunne gå ind og forstærke den centrale midtbane. Vi måtte dog sande, at georgiere på udebane og på hjemmebane er to ret så forskellige ting. Selvom de ikke lagde sig ned i den første kamp, kom de nærmest stormende ud fra omklædningsrummet i returkampen.

De viste dog ikke den store skarphed, og vi kom langsomt med i kampen. Ja, faktisk fik vi så godt fat i spillet, at vi holdt georgierne fra chancer en periode op til pausen. Vi var derfor godt tilfredse med pausestillingen 0-0 som med lidt held kunne have været 1-0 i vores favør.

2. halvleg forløb lidt i samme rille. Et start-pres fra Sioni blev overstået, og vi kom bedre og bedre med i kampen. Chancer havde vi, men skarpheden manglede. Især Damien Scannell var en synder, mens Michael Wilde blev skiftet ud efter en time, uden at have udrettet det store.

Med godt fem minutter igen, tegnede det derfor lyst. Lige indtil vi fra bænken kunne se en anden låne-signing, Joe Magunda (Leicester), tage med hånden i feltet, hvilket dommeren konsekvent gav Sioni et straffespark på. Og her startede georgiernes Levan Shekriladze så sit helt eget show. Ganske sikkert scorede han på straffesparket, og dermed skulle vi ud i forlænget spilletid.

Om det var den sene udligning i den samlede stilling der hev pusten ud af spillerne skal jeg lade være usagt, men i den forlængede spilletid, havde vi ikke så meget at byde ind med. Det gav georgierne bedre plads, og det udnyttede selv samme Shekriladze to gange, til at sikre den samlede sig til Sioni, til stor skuffelse for os.

Som sagt en stor skuffelse, men det betyder dog samtidigt, at vi nu kan koncentrere os om den hjemlige liga, og om at komme langt i både FAW Welsh Cup, som vi forhåbentligt kan forsvare, og gerne længere i FAW Premier Cup, end vi kom sidste sæson.

Som sagt er ligaen også startet, og ganske som forventet må jeg sige, er vi kommet fra land med to sikre sejre på hhv. 3-0 og 4-0. Det giver dog kun en 2. plads efter Aberystwyth, der er kommet fra start med hhv. 7-0 og 3-0 :)

Transferoversigter
Som lovet, bringer jeg her en oversigt over hvilke spillere der er blevet købt ind og hvilke der blev sendt ud af klubben. Netto er truppen, reserve- og førsteholdet, hverken blevet kvantitativt mindre eller større, men kvalitativt håber jeg naturligvis, at der er blevet tilføjet et nyt niveau, om ikke andet er der tilføjet et nyt niveau når det kommer til potentiale.

Derudover har vi sagt farvel til fem af de spillere der blev rykket op fra ungdomsakademiet i år, mens to spillere der var på kontrakt sidste år, er blevet sendt afsted ganske gratis. Lidt oversigter:

[img width=350 height=233]http://www.martinhjort.net/TNS/TransfersSummer2007.PNG[/img]
Hele 11 nye spillere kom til klubben henover sommeren. En enkelt er dog forsvundet igen, David Knight, som blev offer for indkøbet af tre målmænd. Ellers er de mest bemærkelsesværdige indkøb Stephen Hendersen, Matty Collins, Tom Craddock, Charlie Lee og Callum Hart, der alle er gået direkte ind i startopstillingen. Men der er masser af potentiale i alle gutterne. Specielt er jeg personligt meget spændt på venstrefløjen Billy Dennehys udvikling henover den første sæson.

[img width=350 height=233]http://www.martinhjort.net/TNS/TransfersOutSummer2007.PNG[/img]
Det er blevet til en hel del transfers ud af klubben i løbet af sommeren. En del af dem kom sidst i transfervinduet, hvor fem ungdomsspillere blev løst fra deres kontrakter. De fleste af transferne, faktisk alle, bunder i ønsket om at spare nogle lønpenge. Nogle har dog været vigtige for truppen sidste sæson, men er blevet offer for mange spillere på samme plads. De to venstrekants spillere, Alfie Carter og Michael Jackson, måtte lade livet for indkøbet af nye spiller i transfervinduet. Begge var aktive spillere på førsteholdet sidste år, Jackson om sikkert førstevalg på venstre back, mens Carter var en fremragende backup for Nicky Ward på venstre fløj. John Toner er et andet prominent navn der forlod klubben. Ikke fordi han spillede en vigtig rolle sidste år, men for hans mange kampe i løbet af hans otte sæsoner i klubben. En fjerde vigtigt spiller der måtte forlade klubben henover sommeren, er centerforsvareren Greg Stones, der trods en god sæson, aldrig blev en personlig favorit hos undertegnede, og derfor var transferen til Sutton Utd helt logisk. Sidste halv-prominente navn der forlod os henover sommeren var den offensive midtbanespiller John Leah, der har spillet i klubben i otte sæsoner, af to omgange.

9. oktober 2007
En måned er der gået siden sidst. En måned hvor der er blevet spillet seks kampe, med TNS-deltagelse, og det har kastet fem sejre af sig og en enkelt uafgjort. Det giver endvidere maksimum point i ligaen og videre vancement til semifinalen i Loosemores of Cardiff Challenge Cup.

To gange kom vi bagfra efter, at vi måtte vi nøjes med uafgjort i den første kamp hjemme, i en runde i ovennævnte cup. To gange 1-1 på hjemmebane, mod hhv. Aberystwyth og Caersws , blev mødt med sejre på udebane, i øvrigt begge gange med den nye venstre fløj Billy Dennehy som banens bedste. Præstationer der får ham til at banke kraftigt på som ny mand til startopstillingen, hvis ikke det var for Nicky Wards overbevisende præstationer også.

Perioden bød også på en sejr over sidste sæsons værste rivaler, Llanelli, som blev besejret 3-1 på hjemmebane, med to sene mål indenfor de sidste ti minutter.

Ellers sker det mest interessante udenfor banen. For en lille uge siden, begyndte spekulationerne i pressen at gå på, om Chairman Edgar Jones, overvejer at forlade klubben på trods af hans erklærede kærlighed til klubben. I dag satte pressen så yderligere spekulationer i gang om hvorvidt der skulle stå en gruppe af personer i kulissen, klar til at overtage chef-stolen i bestyrelsen. En spændende udvikling der nok også er sat i gang af en ikke alt for overbevisende økonomi. Spændende at se hvad der sker på den front.

Kort status...
Datoen er nu skiftet til 1. november 2007 og vi klør forsat på i ligaen, hvor intet pt. kan stoppe os virker det til. Tre liga-sejre og en cup-sejr i oktober blev det til, og fire clean sheets, ganske imponerende form af holdet, i en måned hvor vi har mødt to tophold fra sidste sæsons liga.

[img width=350 height=218]http://www.martinhjort.net/TNS/Ligastilling1Januar2007.PNG[/img]

Vi har netop måtte indkassere en skade til vores nyindkøb på den centrale midtbane, Matty Collins, hvilket gør den centrale midtbane en smule sårbar. Collins er ude i op til to måneder, men jeg håber vores fysio kan udrette mirakler som han gjorde det med Gerard Doherty der kom lynhurtigt tilbage fra en menisk-skade.

På Chairman-fronten, er der endnu ikke faldet noget på plads. Der er der omvendt heller ikke nogen  der har nævnt noget om at forhandlingerne skulle være gået i stå, så handlen er formentligt stadig i støbeskeen, spændende at se hvad der sker her.

Til slut vil jeg lige komme med lidt, forhåbentligt, sjov statistik:

Vores repuation er steget til 2296 point, hvilket svarer til en 1818. plads i verden. En stigning fra 1639 point og en 2230. plads sidste sæson.

Klubbens balance ligger nu på £-158.160, hvilket giver en lidet flatterende 6005. plads i verden, en forværring fra sidste års 5989. plads.

Klubbens Estimated Value er steget fra £110k til £180k.

Klubben er placeret som nr. 419 i Europa, et fald på 56 pladser i forhold til sidste sæson, hvor vi lå placeret som nr. 363.

Endnu en omgang korte nyheder...
Kalenderen har nu mistet bladet hvor der stod ”30. november 2007”, og vi kan se at den nu siger 1. december 2007 i stedet for. Endnu en måned er altså gået, g der er faktisk skete lidt henover november.

For at tage det kedelige først, så tabte vi vores første ligakamp i over et år. I kamp nr. 41 gik det galt, da modstanderen var nr. sjok, Pontardawe, på udebane. Vi stillede op i en lettere svækket udgave, bl.a. med Gerard Doherty på mål, hans første førsteholdskamp siden hans alvorlige skade. Det skulle ikke vise sig at være en gevaldig god idé, for i løbet af de første 30 minutter havde Jones Awuah nettet to gange, hvoraf Tom Heaton eller Stephen Henderson nok havde taget mindst den ene. Phil Marsh reducerede lige før pausen og derfor syntes jeg egentligt det så okay ud før 2. halvleg, især med tanke på at jeg havde muligheden for en god gammeldags opsang.

Det hjalp dog lige lidt, for angriberne var på dagen ganske uskarpe, og vi havde heller ikke evnen til at skabe ret mange chancen. For at sætte prikken over i'et, fik Michael Wilde, meget snævert, annulleret et mål et minut inde i overtiden. Resultatet betød dog ikke noget for stillingen i ligaen, andet end at forspringet til Connahs Quay skrumpede ind til to point.

Efterfølgende vandt vi dog de to næste ligakampe, og sammen med sejren ude over Bryntirion i FAW Welsh Cup, på 6-0, må vi dog sige at måneden har været acceptabel.

Der kom også yderligere gang i forhandlingerne om klubben. Vi er blevet sat under et transferforbud mens forhandlinger foregår, så jeg tror ikke der er langt igen før klubben er på nye hænder:)

Ny ejer i TNS
Så kom dagen, hvor TNS fik en ny ejer. Dagen efter at vi sejrede 3-1 ude over Caernarfon i ligaen, og dermed øgede forspringet til 2. pladsen, hvor det nu er Llanelli der residerer.

Den ny ejer i klubben hedder Derek Ready, og på dagen for overtagelsen var der straks spekulationer fremme i klubben om, at hans stærke forbindelser til netop Danmark, skulle resultere i at jeg ville blive fyret og Peer Danefeld skulle overtage roret i klubben.

Lidt overraskende rygter, men dagen efter var Derek Ready forbi vores træning og fortalte mig, at jeg stadig skal sidde ved roret, selvom han i same moment indrømmede, at det havde været hans planer at hr. Danefeld skulle overtage som træner. Han fortalte dog også, at han ville bruge de næste par dage/uger på at overveje situationen nærmere, og i den periode har jeg selvfølgelig chancen for at overbevise ham om, at det er mig der skal stå i spidsen for truppen.

Derek Ready har skudt £250k ind i klubben, hvilket pludseligt giver en positiv balance, noget jeg dog ikke forventer vil vare ved til sæsonen er færdig. De penge kommer delvist fra et lån, der finansierede det underskud der var i klubben på overtagelsestidspunktet. £190k er blevet lånt i banken, på et 25-årig lån, med £1k i afbetaling hver måned. Det er dog positivt at vi nu har fået et god pose penge, så er det op til os at spille flere penge ind:) Ny ejer i TNS
Så kom dagen, hvor TNS fik en ny ejer. Dagen efter at vi sejrede 3-1 ude over Caernarfon i ligaen, og dermed øgede forspringet til 2. pladsen, hvor det nu er [color=red]Llanelli der residerer.

Den ny ejer i klubben hedder Derek Ready, og på dagen for overtagelsen var der straks spekulationer fremme i klubben om, at hans stærke forbindelser til netop Danmark, skulle resultere i at jeg ville blive fyret og Peer Danefeld skulle overtage roret i klubben.

Lidt overraskende rygter, men dagen efter var Derek Ready forbi vores træning og fortalte mig, at jeg stadig skal sidde ved roret, selvom han i same moment indrømmede, at det havde været hans planer at hr. Danefeld skulle overtage som træner. Han fortalte dog også, at han ville bruge de næste par dage/uger på at overveje situationen nærmere, og i den periode har jeg selvfølgelig chancen for at overbevise ham om, at det er mig der skal stå i spidsen for truppen.

Derek Ready har skudt £250k ind i klubben, hvilket pludseligt giver en positiv balance, noget jeg dog ikke forventer vil vare ved til sæsonen er færdig. De penge kommer delvist fra et lån, der finansierede det underskud der var i klubben på overtagelsestidspunktet. £190k er blevet lånt i banken, på et 25-årig lån, med £1k i afbetaling hver måned. Det er dog positivt at vi nu har fået et god pose penge, så er det op til os at spille flere penge ind:)

Har altid kigget med i dine blogs om TNS, så er glad for de ikke stopper fordi FMG ikke er mere :)

Som tiden dog går
Ja, vi er nu fremme ved den afgørende del af sæsonen. Den ny ejer, Derek Ready, skulle ikke bruge lang tid på at blive overbevist af fans og stab om, at jeg skulle have lov til at forsætte som manager for holdet. han fortalte mig, at han mærkede en udtalt opbakning til mit arbejde blandt trænere, scouts, fysioer, assistent og fans og at han ingen intentioner længere havde om at skifte mig ud. En rigtig glædelig nyhed, især fordi vi i den korte periode han skulle bruge på at tænke sig om, smed en 2-0 føring hjemme mod Connah's Quay væk. Heldigvis lod han sig ikke påvirke af et enkeltstående resultat:) Siden da er det da også blevet til 13 sejre og to uafgjorte i 15 kampe i både liga op pokalturneringer, så håber han stadig føler han foretog det rigtige valg:)

Ellers bevægede vi også jo henover vinterens transfervindue, hvor vi sagde goddag til tre nye spillere. Kun den ene på permanent basis dog, mens de to andre er lån der er signet for at bringe yderligere bredde i truppen til de afgørende dele af sæsonen, hvor vi faktisk går efter alle trofæer, fire i alt. Vi har kæmpet en smule med skader, men det lysner nu for alvor, med kun Matt Richards og Tom Craddock ude. Richards vender snart tilbage, mens Craddock nok desværre må regnes ude for resten af sæsonen. Af selv samme årsag har vi lånt Chedwyn Evans i Man City, en ung angriber der forhåbentligt kan vise stor målnæse. Han blev dog skadet lige efter ankomsten og fik derfor først for nyligt sin debut i ligakampen hjemme mod Pontardawe hvor han fik prikket en enkelt ind.

På den centrale midtbane sagde vi goddag til både Nathan Cartman (Lån fra Leeds), og den kun 17-årige defensive midtbanespiller Tony Edwards, der blev hentet for £1k hos ligarivalerne Llanelli. De har begge fra start vist deres værd, og Edwards imponerede sågar med to mål i hans debut.

I ligaen er vi forsat ganske suveræne og ligger pt. nr. 1 med et forspring på 12 point ned til Aberystwyth med ni kampe igen. Vi har ikke tabt siden nederlaget til Pontardawe hvilket giver en stime på 16 ligakampe uden nederlag.

[img width=350 height=218]http://www.martinhjort.net/TNS/Ligastilling1Marts2008.PNG[/img]

Af de lidt mere kuriøse nyheder kan det nævnes, at Jamie Wood fik landsholdsdebut for Cayman Islands i en kamp mod Den Dominikanske Republik. Med to mål må man sige at Wood fik en imponerende debut. Dermed er Cayman Islands godt på vej til at gå videre til 2. runde i 1. fase af VM kvalifikationen i Nordamerika (Nogen der sagde kompliceret?).

Ellers har jeg brugt lidt tid på at fedte mig ind hos diverse managers i England, for at få en fordel til sommer, når der skal handles spillere. Det handler i første omgang om Billy Davies fra Derby og Matt Stowell fra Leicester. De to spillere vi har lånt fra de to klubber, Matt Richards og Joe Magunda, har været blandt holdets bedste spillere, og de kunne derfor være meget interessante at få til klubben til sommer. Det ser dog svært ud, men jeg håber som sagt at få fedtet mig lidt ind hos de to managers.

Sidst men ikke mindst, vil jeg lige fortælle om udviklingen af et af de unge talenter der blev rykket op på U19 holdet i sommers, David Dyer. Han er stadig kun 16, men han ser ud til at kunne udvikle sig til noget godt for klubben. Han har fået en del kampe allerede, og er virkeligt god til at fordele spillet og har allerede fået sine to første mål og en enkelt assist og endda en enkelt kåring som Kampens Spiller. Så jeg er faktisk ret spændt på at se hvad han kan udvikle sig til:)

[img width=350 height=218]http://www.martinhjort.net/TNS/DavidDyer.PNG[/img]

Skal vi nu til at se på ævl her også! Håbede på lortet brændte op sammen med FMg! :P

Jeg er bare glad hvis folk gider læse den :)

Overvejde det et kort øjeblik, men da en computer er knapt så brændbar som et stykke papir tænkte jeg... nej glem det! :cr:

Enig, men han bliver aldrig træt af Wales... det næste bliver vel at han opretter 5-6 hold, spiller mod sig selv og så derefter fortæller om det her...  :T

FAW Welsh Cup kvartfinale</b>
Den 1. marts 2008 bød på kvartfinale i FAW Welsh Cup på udebane mod Cefn Druids der ligger placeret som nr. 9 i ligaen. På forhånd en kamp vi var store favoritter til, men man ved også, at der altid kæmpes til sidste øjeblik i disse cup-kampe, og det var præcis hvd der blev.

Vi lagde dog godt fra land, og dominerede kampen fra start. Efter 18 minutter kunne Nathan Cartman sætte prikken over en indledning med stort pres mod Cefn Druids' mål, da han bragte os i front 1-0. Resten af halvlegen formede sig på samme måde, uden at det dog gav pote i form af yderligere mål.

2. halvleg lignede 1. til forveksling. Cefn havde da en halv chance i ny og næ, men blev aldrig rigtigt farlige. Med godt 20 minutter igen, blev Damien Scannell skadet, og vi skiftede Jamie Woods ind i stedet for.

Da kampen gik ind i overtiden, så det ganske lyst ud for os. Vi havde ikke lukket kampen, og det kom til at koste. Et opspil i venstre side, gav Cefn Druids' Deryn Barce muligheden for at smække et indlæg ind foran mål. Indlægget endte dog lige udenfor feltet, hvor O'Toole headede den videre ind i feltet, hvor Steve Watkins kom før Tom Heaton og prikkede udligningen ind. Stor skuffelse var der at spore blandt spillerne, men kampen var endnu ikke færdig.

Bolden var knapt givet op, før Duane Courtney sendte en lang bold frem mod Michael Wilde. Wilde fik dog ikke kontrol over bolden, før Cefns Jimmy Harrison fik chancen for at sparke den væk. Desværre for Cefn og heldigt for os, sendte han den på tværs af målet, hvor Jamie Woods opfangede bolden, og koldt passerede målmanden til 2-1 sejrsmålet. Spillerne jublede naturligvis og fansene var lige så ekstatiske.

Sejren bringer os videre til semifinalen hvor vi møder Rhyl på hjemmebane.

Jeg tror KongFjong er Waliser eller sådan noget ;D Han laver jo ikke andet end sådanne blogge om Waliser hhold ;)

@JKJ
Det var da egentligt ikke så tosset en idé O0

@Soccerpop
You'll never know ^-^

Ny klubrekord
Den 13. marts 2008 blev datoen for en ny klubrekord i TNS. For i dag besejrede vi det absolutte bundhold i ligaen, Cwmbran, med 3-0 på hjemmebane, og dermed blev det til 24 kampe i streg uden nederlag i alle turneringer, og det er ny klubrekord.

Med sejre er vi samtidigt kun seks point fra mesterskabet. Kan vi sikre dem i de kommende to ligakampe, vil det være rigtigt nice, for så kan vi fokusere på de sidste cup-kampe 100%.

Problemet er dog at vi skal spille dagen efter, den 14. marts, mod Afan Lido på udebane i ligaen, mens der kun går yderligere fire dage senere står den på semifinale i FAW Premier Cup på hjemmebane mod Wrexham fra League Two i England. Sidstnævnte kamp har klar første prioritet, og derfor vil kampen mod Afan Lido nok blive en chancen for reserverne:)

TNS i straffesparkskonkurrence
Efter en lidt halv-skuffende uafgjort ude mod nr. 16 i ligaen, Afan Lido, var det tid til semifinalen i FAW Premier Cup hjemme mod Wrexham, nr. 1 fra League Two i England. På forhånd en åben kamp, hvor jeg dog anså os selv for svage favoritter.

Jeg var dog samtidigt spændt på hvordan spillerne ville præstere for det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi i de seneste par kampe, har kunnet se på spillerne, at de har været mærket af en lang sæson, hvor vi er med fremme i alle turneringer.

Vi satte os dog på kampen fra start, uden at komme til de store chancer. Faktisk må kampen betegnes som en halv-kedelig affære. Let og elegant kan vi faktisk hoppe henover de 90 minutters ordinære spilletid og de 30 minutters forlængede spilletid, for for anden kamp i streg, kunne vi ikke score i ordniær spilletid. En meget uskøn kamp havde dog fortjent os som vinder hvis der skulle have været en, og derfor var det ikke ligefrem straffespark vi havde brug for, for vi havde mest at tabe.

Spillerne der skulle sparkes var svære at finde. Det lykkedes os dog at finde fem vi mente kunne klare det, men det startede skidt. Stortalentet Matty Collins lagde ud med at blæse bolden over mål. Wrexhams skytter viste sig noget skarpere. I hvert fald de første to. Derefter brændte Levi Mackin ved også at placere et svagt spark, lige på Henderson.

Phil Marsh scorede derpå stensikkert helt ude ved stolpen og så var presset på Matt Done fra Wrexham, og det kunne han ikke stå for. Bolden blev blæst over mål i bedste Matty Collins-stil. Derpå kunne Nathan Cartman afgøre kampen, og det gjorde han sikkert!

Finalen er derfor nået, hvor modstanderen bliver Swansea fra en række højere end Wrexham. Trods alt bedre end Cardiff, men stadig en svær opgave. Swansea ligger pt. placeret som nr. 14 i League One, så det virker også til at være et hold man kan tale med:)

TNS mestre igen
Med fire kampe igen, er det nu en realitet, at vi ikke længere kan hentes. Jovist, efterfølgerne kan godt udligne pointmæssigt, men med en målscore der er 26 mål bedre end nr. to Aberystwyth, er der ikke overhængende fare for vi bliver hentet. Dermed kan vi koncentrere os om at slutte godt af i Premier Cup og Welsh Cup.

Mesterskabet kom i hus med en 7-0 sejr hjemme over Caernarforn, hvor en ny angrebskonstellation, Phil Marsh og Michael Wilde, scorede hhv. tre og to mål. Desværre blev Wilde skadet i allersidste sekund, men da Scannell samtidigt scorede to mål efter at han erstattede Marsh, ser det dog ok ud. Så håber vi blot på, at Chedwyn Evans snart er klar igen.

Lodtrækningen til finalen i Premier Cup magede det således at finalen skal spilles på vores bane. En umiddelbar positivt ting, men økonomisk havde det formentligt været mere givtigt at spille det i Swansea, især hvis ikke vi vinder turneringen.

Stadig mulighed for fire titler
Med en 4-0 sejr over Rhyl, kvalificerede vi os i dag til finalen i Welsh Cup. En sikker sejr, der blev grundlagt på to mål i 1. halvleg, og stille roligt kørt hjem i 2. halvleg, bl.a. på sæsonens første mål af venstre back Callum Hart.

Nu er det så for alvor tid til at høste hvad vi har sået i løbet af sæsonen. Jeg er dog spændt på hvordan de ligger finalerne, for i følge planen for Welsh Cup, skal finalen spilles den 4. maj, dagen efter finalen i Loosemores of Cardiff Cup :)

TNS mestre... for sure
Med dagens 3-0 sejr hjemme over Bryntirion, bl.a. på mål af unge David Barrett, blev mesterskabet kørt 110% i hus. 12 point med tre kampe tilbage, lyder forspringet på, og endnu engang har vi bevist at det ikke er alder, men evnerne på banen der er afgørende :)

Yet so close
I nogle situationer vil andre mene man er uforskammet utaknemmlig, mens man selv mener at når nu man var så tæt på. Med tre spillerunder igen, sikrede vi, som tidligere nævnt, at mesterskabstrofæet skulle stå endnu et år i Llansantffraid, og dermed kunne fokus rettes mod de tre pokalfinaler vi også havde kæmpet os frem til.

Jeg kunne godt mærke på spillerne, at selvom de ikke gav udtryk for det udadtil, var de lidt slidte oven på en lang sæson med 48 kampe før de tre finaler. Der var dog to fakta der gjorde udsigterne lysere: Med mesterskabet sikret så tidligt, kunne vi sikkert spare nogle af de vigtigste spillere, og med Llanelli som modstander i de to første finaler og en uges pause til den tredje, var odds heldigvis ligeligt fordelt.

På forhånd var forventinger fra alle sider, fans, medier og os selv at finalerne i Loosemoores of Cardiff Challenge Cup og FAW Welsh Cup, som sagt begge mod Llanelli, to finaler som vi var favoritter i. Finalen i FAW Welsh Cup var af en lidt mere ubestemmelig opgave. Modstanderen var Swansea fra League One  England, og selvom vi var på hjemmebane, skulle de nok betragtes som favoritter...

Loosemoores of Cardiff Challenge Cup Finale
Som nævnt var modstanderen her Llanelli, der havde afsluttet ligaen i fornem stil og overhalet Aberystwyth på 2. pladsen. Ingen tvivl var der dog i vores sind om, at spillede vi op til vores bedste, ville vi også slå dem. Efter endnu aldrig at have tabt til dem, havde vi også det psykologiske overtag.

Kampen startede ud som en relativt lige affære. Som det ofte er i den slags cup-kampe, er det enkelte spillere der gør en forskel, og heldigvis var den spiller på vores side.

Efter kun otte minutter viste han sit værd første gang, da Joe Magunde tog et frispark lidt udenfor feltet i venstre side hurtigt, og fandt en højt "flyvende" Matt Richards der sikkert headede bolden ind til 1-0 føring.

Spillet forsatte dog med at være relativt lige, dog med os som den mest boldbesiddende hold. Llanelli kom ikke frem til noget særligt, og med fire minutter tilbage af 1. halvleg, var Joe Magunda igen manden bag et mål. Fra hans højrekant var han stødt med frem. Han sendte et præcist indlæg ind i Llanellis felt, der skar tværs gennem forsvaret, og nåede Nicky Ward, der sikkert tæmmede bolden, og udplacerede Ian Dunbavin i Llanelli-målet, 2-0.

Vi følte os sikre på at nu kunne vi køre sejren hjem i 2. halvleg, hvis vi bevarede koncentrationen. Llanelli kom dog lidt bedre med i 2. halvleg, meget naturligt, men med et kvarter igen lukkede vi kampen. Et perfekt sideskifte fra indskiftede Billy Dennehy til Phil Marsh i højre side, der forsøgte at finde Jamie Wood ved bagerste stolpe. Den nåede dog aldrig så langt, men blev headet væk af Llanelli-forsvaret. Desværre for dem endte den for fødderne af Matt Richards lige udenfor feltet, og Richards satte sit højreben til læderet, og satte bolden ind helt nede ved roden af den ene stolpe, 3-0!

Derved blev det, og den første pokal, af tre mulige, var i hus.

FAW Welsh Cup
Kun fire dage efter finalen i Loosemoores of Cardiff Challenge Cup, stod den på endnu et finalemøde med Llanelli. Denne gang i FAW Welsh Cup, den pengemæssigt, næstmest prestigefyldte cup-turnering i Wales.

Vi var naturligvis igen favoritter, og igen satte Matt Richards sig selv i scene. Efter tyve minutter var ha på plette for tredje gang på fire dage, da Steven Beck brød i gennem på højrekanten, og i to omgange, fik sendt bolden skråt bagud til Richards, der let udplacerede Ian Dunbavin.

Kampen forløb lidt anderledes end den første kamp. Vi styrede kampen mere, og Llanelli havde endnu sværere ved at komme til chancer. Derfor var det helt på sin plads, da Damien Scannell, med et kvarter igen, modtog bolden halvvejs oppe på Llanellis banehalvdel, med ryggen mod mål, vendte rundt og tørrede først en forsvarer og dernæst passerede målmand Ian Dunbavin sikkert, til en 2-0 føring.

Desværre lod vi koncentrationen slippe minuttet efter. Kun 21 sekunder efter at Llanelli havde givet bolden op, havde deres højre back Gleeson, fundet Rhys Griffiths i dybden, og da Charlie Lee stod og snorksov, kunne Griffiths let tørre ham og med et hårdt spark, udplacere Tom Heaton og sætte bolden op i det lange hjørne. Flot mål,  men meget unødvendigt set fra vores side.

Som om det ikke var nok, gik der kun yderligere tre minutter, før Lee igen fejlde sin markering af Griffiths, så denne, på en dyb stikning fra Andrew Mumford, kunne gentage samme "cirkusnummer" som sidst, og udplacere Tom Heaton i det lange hjørne fra stort set samme position som for tre minutter siden.

Pludseligt var kampen vendt på hovedet, og Llanelli havde ganske ufortjent udlignet. Vi formåede ikke at slå tilbage, selvom de sidste ti minutter blev ret intense, og dermed måtte vi ud i forlænget spilletid. En bitter pille at sluge, når nu vi var så tæt på.

I den forlængede spilletid havde ingen af holdene noget særligt at byde på. Vi havde to forsøg på mål, der dog aldrig for alvor blev rigtigt farlige, og dermed skulle vinderen findes i straffesparkskonkurrence.

Det blev desvære til den helt store nedtur for os. Og den helt store optur for Rhys Griffiths. For når vi ikke kan score på mere end et ud af fire spark, var det helt fortjent, at Griffiths kunne sætte det afgørende spark ind, til en ufortjent sejr til Llanelli. Skuffende, meget skuffende måtte vi erkende, og der forestod os et arbejde med at få hovedet op til finalen i FAW Premier Cup.

FAW Premier Cup
Oven på skuffelsen i Welsh Cup, var det så tid til mødet med et hold fra det engelske ligasystem, Swansea fra League One. På forhånd en svær kamp, som vi ikke rigtig vidste hvor godt vi stod til.

Vi kunne dog stille i stærkeste opstilling, men det samme kunne Swansea, bl.a. med deres giftige angreb med Akinfenwa og Trundle. Tilsammen stod de for mere end 50 mål sæsonen igennem, så det var uden tvivl her deres force lå.

Kampen skulle som sagt spilles Llansantffraid, på The Recreation Ground, og publikum var mødt talstærkt op. Kun 47 pladser var ikke optaget, hvilket vil sige 1953 tilskuere:)

Og man må sige de fik noget for pengene i de første 45 minutter. For det var faktisk mere eller mindre her kampen blev afgjort. Angrebsduoen bested af Chedwyn Evans og Damien Scannell, og efter 7 minutter, tæmmede Scannell et langt udspark fra Heaton, sendte bolden videre til Evans der smart tørrede Swanseas John Thompson. Thompso hentede ham dog på kanten af feltet, men timede sin tackling forkert og nedlagde derfor Evans. Dommeren var ikek i tvivl: Rødt kort til Thompson og en perfekt start for os.

Magunda tog sig af frisparket, men selvom det var godt sparket, parerede Michael Oakes bolden til hjørnespark. Et lidt kikset hjørnespark endte i sidste ende, efter lidt svage forsøg på centringer, endte bolden lidt udenfor feltet hos Callum Hart som tabte bolden hen til Matt Richards, der fandt Chedwyn Evans i feltet, og endnu engang skulle der ureglementerede metoder i brug til at stoppe ham, da Nils-Eric Johansson, i følge linjevogteren, spændte ben for Evans. Et kontroversielt dømt straffespark, men det rørte ikke Phil Marsh, der sikkert udplacerede Michael Oakes til 1-0 føring.

Den første halve time forløb helt efter vores forgodtbefindende. Vi hodlt Swansea helt fra chancer, og omkring halv time tog Duane Courtney sig af et hjørnespark i venstre side. Bolden blev headed væk, men endte via Charlie Lee igen hos Courtney. Han forsøgte igen, men uden held, og denne gang røg bolden direkte ud til ham lidt udenfor feltet, og han sparkede resolut på mål, og fangede dermed Michael Oakes, der havde bevæget sig for langt ud i feltet på forrige forsg fra Courtney, 2-0!

Swansea havde forsat svært ved at komme frem til chancer, men i halvlegens sidste minut, kom de alligevel frem til en chance, som Lloyd Sam burde havde udnyttet.

2. halvleg forløb omtrent på samme måde som første, dog uden mål og dermed kunne vi strække hænderne i vejret, både over glæde over sejren og over &quot;revanchen&quot; for det ærgelige nederlag i Welsh Cup.

Summary
Tre finaler, to pokaler er yderst tilfredsstillende. At jeg havde regnet med at det skulle være de to finaler mod Llanelli der skulle give os de to pokaler er noget andet, men sejrene var vigtige, og der er så stadig noget at gå efter til næste år:)

[img width=350 height=218]http://www.martinhjort.net/TNS/HallOfFameMaj2008.PNG[/img]

Efter en hektisk måned plsu det løse, er vi nu fremme ved opdateringen mellem den seneste og den kommende sæson. Vi rykkede 11 pladser ned på UEFAS klubrangliste, ikke så meget som sidste år, så det er da lidt "fremgang":)

[img width=350 height=218]http://www.martinhjort.net/TNS/SeasonSummary2007-08.PNG[/img]

Som man kan se på screenshottet, blev Phil Marsh kåret til årets nyindkøb. Han har virkeligt også spillet fremragende og været en sikker straffesparksskytte og fik det højeste karakter-gennemsnit i ligaen. Sjovt nok blev han ikke kåret til Årets Spiller, den ære løb i stedet til Llanellis Rhys Griffiths.

Undertegnede blev kåret til Årets Manager for andet år i træk.

Så blev der opdateret...
Og Phil Marsh blev fortjent kåret Årets Spiller af klubbens fans. Som nævnt i sidste indlæg, så har han været aldeles fremragende sæsonen igennem, så ganske fortjent.

Som sædvanligt har vi også fået nogle nye helt unge spillere, otte denne gang, hvoraf min assistent, som sædvanligt, har udpeget en enkelt spiller som skulle have et større talenter end de andre, en hvis David McGregor, der kan spille både offensiv midtbane og angriber. Så må tiden vise hvad han kan :)

Den største nyhed var nok, at vi har indgået et samarbejde med Coventry City fra The Championship i England. Der er desværre ingen penge involveret, andet end at Coventry betaler spillernes løn når de er på lån hos mig, men det er nu heller ikke det vigtigste:)

Statistik
For at følge op på de seneste statistiske tal, kan det nævnes at:

Klubben nu er nummer 1490 i verden, målt på reputation.

Klubben nu er nummer 397 i verden, målt på balancen.

Klubben er steget yderligere £60k i værdi til en samlet Estimated Value på £240k.

Ikke så mange updates. Det spolerer i hvert fald total min lyst til at læse med. Det gør det uoverskueligt og uoverkommeligt at læse.

Det var egentligt mere fordi jeg er kommet godt i gang med spillet igen, så ville gerne "igennem" de tidligere updates:)

efter min mening havde det været bedre bare at opsumerer på det - altså i grove træk - tror ikke der er nogen der læser alle disse updates alligevel :)

Ja overvejede/overvejer også at smide alle gamle indlæg ind og så lave et resume af den kortere slags:)

Champions League kvalifikationen
Til forske fra de to sidste år, valgte jeg i at ligge en enkelt træningskamp ind før det var tid til Champions League kvalifikation. Så seks dage før den første kamp, stod den på en lille chance for revanche på hjemmebane mod de sidste to års modstander, Sioni fra Georgien. Idéen var at give en halvleg til alle spillere der kunne tænkes at kunne komme i kamp i den 1. kvalrunde. Kampen skulle også gerne sætte angriberne i gang, hvilket jeg syntes var lidt problemet sidste år, hvor vi med en smule mere skarphed i den første kamp hjemme, var gået videre.

Kampen blev vundet 4-0, bl.a. på to mål af Matt Richards, en af sidste års helt store profiler, det var lykkedes os at tage på lån igen, samt af Tom Craddock og den nye angriber Peter Watling. Så en god kamp, der altså gav lidt selvtillid til angriberne. Vi følte os derfor rimeligt optimistiske forud før kvalifikationen. Dog var vi også en smule skeptiske, da vi havde problemer med at opfylde kravene for de 25 spillere der skulle registreres til Champions League bold. Ikke at vi ikke havde 25 spillere, men med kravene om 4 spillere der er ”opvokset” i klubben, og 8 der er ”opvokset” i landet måtte vi udelade nogle af de spillere der normalt ville have været klare 1. valg til truppen, bl.a. Tommy Holmes (D C), Matty Collins (M C), Steven Beck (AM RC), Jamie Wood (ST) og Benjamin Tholmer (D/DM L) til fordel for nogle af de helt unge og urutinerede.

Første kamp
Lodtrækningen havde maget det således, at vi skulle finde vores modstander i Bosnien/Hercegovina. FK Modrica Maxima er navnet på den bosniske mesterklub, en klub jeg faktisk på forhånd vurderede til at være bedre end Sioni fra de sidste to års møder.

Derfor var det også oplagt, at vi ikke kompromisløst satsede på at vores egen spillestil skulle holde hele vejen hjem, og det fik os til at starte ud i en lidt mere defensiv tilgang til kampen i Bosnien.

I forhold til sidste sæson var der ikke lavet meget om på startopstillingen. Dog var to nye spillere at finde på midtbanen, hvor Adam Hammill fra Liverpool tog plads på venstrekanten, mens Steven Morrisson fra Everton tog plads på den centrale midtbane ved siden af Matt Richards. Desuden var Tom Craddock altså kommet tilbage fra en langvarig skade, og han udgjorde angrebet sammen med Damien Scannell.

Kampen startede ud ret lige, med gode muligheder til begge hold. Man kunne godt se, at bosniernes angreb især, virkede hurtigere på fødderne end vi var vant til, og et par gange så det faretruende ud, uden at det dog blev til mål for bosnierne. Vi havde faktisk de fleste chancer, men alligevel var Maxima der først kom på tavlen, med otte minutter tilbage af 1. halvleg.

Et glimrende sideskift/stikning fra venstre back til højre fløj i dybden, gav mulighed for indlæg, og på dette satte Ben McHugh foden så uheldigt på bolden, i forsøget på at forhindre manden bag ham i at nå bolden, at den strøg i mål bag Stephen Henderson.

En bitter pille at sluge kort før pausen, men teen gjorde godt i pausen, og kun 55 sekunder inde i 2. halvleg kunne Damien Scannell sætte hovedet på et millimeter præcist indlæg fra højre af Duane Courtney, der skar forsvaret midt over. 1-1.

2. halvleg var noget mere underholdende end første, og 25 minutter igen, kunne bosnierne igen bringe sig foran, da et hjørnespark smart blev lagt ud til kanten af feltet, hvor et langskud ramte overliggeren og faldt ned til Nerman Suljic der let kunne sætte riposten ind bag Henderson. 2-1.

Vores angribere havde dog fundet skarpheden, og kun fem minutter senere kunne Tom Craddock profitere af et fremragende stikning fra Matt Richards i dybden, og sende bolden ind bag den bosniske målmand til udligning. 2-2 og fremragende opspil med førstegangsbrøringer.

Tre minutter før tid, mente dommeren dog desværre, at Charlie Lee begik straffespark, da den bosniske angriber stoppede op i feltet, og Lee ikke kunne stoppe sit løb. Meget tvivlsomt straffespark, som bosnierne udnyttede til 3-2. En ærgerlig afslutning på kampen, men trods alt et resultat der bestemt ikke var umuligt at bruge til noget fornuftigt. En 1-0 sejr ville være nok, men selv med 2-1 ville vi være videre.

Anden kamp
Før returkampen på The Recreation Ground, var der sket noget der ikke just forstørrede vores chancer. Det startede faktisk før den første kamp, da Gillingham fra League One i England, bød £150k på vores venstre back Callum Hart. Det mente ejer Derek Ready var for godt til at sige nej til, og overtrumfede mig og accepterede dermed transferen. Hart kunne derpå være med i den første kamp, men transferen gik endeligt igennem inden returkampen, og derfor var der pludseligt brug for nyindkøbet Tony Kane på venstre back, selvom han normalt er højre back. Ikke just optimalt, men svært at gøre noget ved og vi måtte derfor tage udgangspunkt i hvad vi havde at gøre godt med.

Vi var tilbage i vores sædvanlige indgang til kampene, en offensiv 4-4-2 med fokus på fløjene op til returkampen. På den midterste midt var jeg i tvivl om hvorvidt det skulle være nyindkøbte Steven Morrisson der havde spillet lidt halvsvagt i den første der skulle starte inde, eller en af de helt unge Paul Black, David Dyer eller Tony Edwards. Jeg holdt dog fast i Morrisson og det var måske ikke helt dumt.

Vi lagde hårdt fra land, og satte os med det samme på kampen. Men havde dog lidt svært ved at komme frem til de helt store chancer. Omkring den halve time, opfangede Steven Morrisson dog en bold midt på banen, tog et par træk og sendte Craddock afsted med en stikning. Craddock er dog ikke verdens hurtigste og blev indhentet af det bosniske forsvar. Forsvaret fik tacklet bolden fra Craddock, men den røg hen til Morrisson der havde forsat sit løb, og fra kanten af feltet tog han chancen, og med lidt held og en bosnisk afretning, strøg bolden i mål. Uha for en dejlig beslutning at lade ham starte inde. 1-0 og vi var pt. videre.

Bosnierne havde INTET at byde på. Det er tydeligt at de øst-europæiske hold har det enormt svært på udebane, mens de hjemme kan være fantastisk farlige. Vi forsatte i samme stil, sad på kampen og kom til de farligste chancer.

Med en halv time igen, blev Phil Marsh desværre skadet, en skade der ser ud til at holde ham ude af spillet i op til en måned, ikke optimalt. Kun fem minutter senere kunne Matt Richards dog sætte punktum for denne runde, da han udnyttede vores spilovertag og opfangede en løs bold 10 meter udenfor feltet og kanonerede den ind bag en sagesløs bosnisk målmand. 2-0 og meget skulle gå galt nu, hvis ikke vi skulle gå videre.

Og meget gik ikke galt, og for første gang i min tid i klubben kunne vi kvalificere os til 2. kvalifikationsrunde. Der kommer vi så nok heller ikke videre, men et møde med Røde Stjerne Beograd på et fyldt stadion i Beograd er heller ikke værst:)

Jeg har besluttet mig for at få smidt alle de indlæg op som jeg havde skrevet på FMGround fordi de hører med til Blog'en. De bliver dog smidt op hurtigst muligt, hvilket nok betyder at ikke alle gider læse dem igennem. Derfor vil jeg også lave nogle resuméer, 2-3 måske 4 indlæg med lidt statistik og referater fra hhver turnering igennem tiden. Så kan folk læse de gamle indlæg hvis de gider, eller man kan læse resuméerne og derved hurtigt blive opdateret:)

Champions League kvalifikation 2. runde
Som Maestro skriver, så var opgaven mod Røde Stjerne Beograd på forhånd ikke en opgave vi regnede med at løse. Vi ville tage opgaven som en oplevelse, og så ellers forsøge at undgå den store blamage.

Første kamp stod på The Recreation Ground, hvor 1.979 tilskuere gav en god atmosfære. Vi valgte at gå ind til kampen med samme indstilling, som da vi spillede på udebane mod Modrica Maxima, hvilket vil sige en lidt mere defensiv indstilling end normalt. Vi ønskede ikke at løbe lige ind i den skarpe serbiske kniv, men ville gerne slippe hæderligt fra kampen, samtidigt med at vi gav den et skud.

Nicky Ward havde fundet vej til startopstillingen, da Phil Marsh var blevet skadet i returkampen mod Maxima, mens Steven Beck ikke var spilleberettiget. Ellers lignede startopstillingen sig selv, med Craddock og Scannell helt på top.

Som en del af de taktiske oplæg, havde vi valgt mandsopdækning i det centrale forsvar. Deres angribere matchede vores centrale forsvarsspillere perfekt hvad angår højden og drøjden, og derfor var det oplagt at McHugh tog sig af den høje Purovic, mens knapt så høje Charlie Lee tog sig af Perovic.

Ganske som forventet tog serberne teten fra start og bortset fra et frispark langt udefra i kampens første minut, var det ikke meget vi evnede at byde på i offensiven i første halvleg. Flere gange var vi lige ved at slippe igennem, men det serbiske forsvar nåede gang på gang at forhindre chancer til os. Selv formåede Røde Stjerne at spille sig frem til flere gode chancer, men heldigvis for os manglede de skarpheden. Derfor var pausestillingen 0-0 og vi havde stadig chancen for at overraske.

Jeg mente dog at der skulle lidt frisk blod til i pausen, så ind kom Peter Watling i stedet for en skuffende Tom Craddock. I starten af 2. halvleg fik Adam Hammill gult kort ellers skete der ikke så meget. Røde Stjerne sad dog mere og mere på spillet. Med lidt under en halv time igen, begik Hammill så et fuldstændig unødvendigt frispark kort inde på deres halvdel og reddede sig dermed hans andet gule kort, og vi var reduceret til 10 mand.

Det gjorde naturligvis ikke opgaven lettere. Med lidt under tyve minutter igen, sendte deres højre back, en lang bold frem i vores venstre side. Tony Kane tog løbeduellen op med deres højre fløj, Sreckovic, og så ud til at vinde den, da Stephen Henderson besluttede sig for at storme ud af målet og hjælpe Kane. En meget nobel handling, hvis ikke det da havde været for Hendersons ringe tæmning og langsomme reaktion da bolden nærmer sig baglinjen lidt udenfor feltet, og bolden ryger fra ham og Sreckovic kunne lynsnart sende bolden på tværs til en helt blank Perovic, der ingen problemer havde med at sende bolden i nettet...

En helt skidt fejl, men minuttet efter gjorde Henderson lidt af skaden god igen, med en fremragende refleks. I kampens sidste minut fik gæsternes midtbane-styrmand Milavanovic sit andet gule kort, men der var det for sent, og vi fik ikke sat et pres ind der kunne skaffe os uafgjort.

Før kampen ville et 0-1 nederlag nok have været acceptabelt, men måden vi tabte på var dog bitter. Trods alt kunne vi gå fra kampen med løftede hoveder, selv Henderson der ud over hans store fejl, leverede sikre indgreb og store redninger.

Returkampen i Beograd
Op til returkampen i Beograd stod det klart for os, at skulle vi slippe herfra med skindet på næsen, skulle vi gå endnu mere defensivt til værks end i første kamp, og derfor blev det til en kontra-taktik, med en defensiv midtbanemand, Lee Peltier, til at mandsopdække deres kreative styrmand på midtbanen Mihelic, tre centrale midtbanespillere foran ham, til at kæmpe om kontrollen på midtbanen, og en offensiv midtbanespiller/hængende angriber til at støtte den enlige mand i front, Damien Scannell. Til den opgave fandt jeg David Dyer, et produkt af TNS-akademiet, der virkeligt har udviklet sig, og i en alder af 17 år ser virkeligt lovende ud.

Vi forventede ingenting, men efter kun ti minutter viste Matt Richards hvorfor jeg er klar til at slå klubrekorden hvad angår spillerindkøb. Et vel udført målspark af Hendersen endte i venstre side hos Scannell, som tog et træk tilbage i banen og sendte et perfekt indlæg ind i feltet, hvor serbernes målmand gik fejl af bolden, der dumpede lige ned til Richards, der let kunne prikke bolden det sidste stykke ind over stregen til en sensationel start for os. Pludseligt var vi med i kampen om den samlede sejr.

Værterne havde dog forsat klart bolden mest og skabte de fleste chancer. Bl.a. måtte Henderson midtvejs i 1. halvleg først diske op med en superredning på et frispark og få minutter senere levere en endnu bedre dobbeltredning på forsøg tæt under mål.

Helt uden chancer var vi dog ikke. Som da Richards efter lidt mere end en halv times spil, sender et direkte frispark tæt fordi den ene opstander, eller da Scannell header lige på målmanden fra tæt hold på en lækker centring af Tony Kane.

Fra 2. halvleg start forsatte Røde Stjerne med at have bolden mest, men chancemæssigt fulgte vi dem helt til dørs. En stor chancen til værterne burde dog have givet 1-1 allerede efter fem minutter, men Purovic misbrugte på det skammeligste.

Det var dog tydeligt at spillerne blev mere og mere trætte, og selv med en defensiv udskiftning af David Dyer til fordel for den mere defensivt orienterede Tony Edwards hjalp ikke det store på, at Røde Stjerne pressede mere og mere på.

Med et lille kvarter igen, endte bolden, efter nogle knoldesparkeri, helt nede i deres højre forsvarshjørne tæt på hjørneflaget. Adamovic sendte en lang bold frem af højrekanten hvor Purovic opfangede bolde og tog et par træk mod baglinjen. Da han når omkring på højde med vores felt, sender han bolden på tværs. McHugh der har fulgt ham helt til dørs, snitter bolden så den ændrer bane og ender lige for fødderne af Perovic ved forreste stolpe, og igen er Perovic ikke sen til at udnytte chancen og bringer serberne på 1-1.

1-1 var dog ikke nogen katastrofe, vi skulle stadig ”kun” score et mål. Vi gav ikke op og ændrede formation og gik over til at spille med to angribere og en hængende angriber foran de tre centrale midtbanefolk. Vi fik da også skabt lidt chancer og størst var den da Lee Peltier slap alene igennem, men afsluttede lige på Disljenkovic.

Mere blev det ikke til, og vi måtte pænt tage til takke med et hæderligt samlet nederlag og selv om vi havde gjort det fremragende, var spillerne alligevel skuffede. Jeg fortalte dem dog efter kampen, at jeg syntes de havde spillet fremragende og at de absolut kunne være stolte af dem selv.

En almindelig update
Ud over kampene i CL, er vi nu kommet i gang med den hjemlige turnering, såvel liga som den ene pokalturnering. Det er blevet til lutter sejre, som sædvanligt fristes man til at sige med risiko for at lyde arrogant:)

Der er nok sket mest på den økonomiske front. Med salget af Callum Hart og yderligere ni spillere der var i overskud, har vi tjent sammenlagt £198k på transfers denne sæson, og sammen med TV- og entre-indtægter fra kampene i CL, giver det en noget mere stabil økonomi end vi har været vant til. Lige nu har vi over £225k på bundlinjen i plus, hvilket bl.a. også tillod mig at sige nej til et stort bud på Ben McHugh på £200k + 50% i videresalgs-klausul. Nogle af de penge skal nok bruges på ”forstærkninger” til trænerstaben, men nu må vi se.

Noget af det jeg faktisk er gladest for, er de stigende tilskuertal. I vores første sæson lå vi på et gennemsnit på 447. Det steg til 978 i sidste sæson, altså over en fordobling, og i år er vi så startet ud med at have omkring 1.390 tilskuere på hjemmebane i ligaen, og sammen med de to kampe i CL giver det et gennemsnit på 1.671, hvilket dog nok skal falde hen over sæsonen. En meget glædelig udvikling der trods alt viser, at der er potentiale til mere i byen end bare de sølle 500 der er det typiske gennemsnit i ligaen ellers.

Vil også lige bringe screenshots, som lovet, af de største profiler/talenter pt.

[img width=350 height=218]http://www.martinhjort.net/TNS/StephenHenderson.PNG[/img]
Stephen Henderson. Hentet i Aston Villa ganske gratis og klart 1. valg. Bl.a. årsag til at Tom Heaton blev solgt til Carlisle efter CL-kampene.

[img width=350 height=218]http://www.martinhjort.net/TNS/DuaneCourtney.PNG[/img]
Duane Courtney. Har været i klubben i tre sæsoner snart, var der altså da jeg kom til. En hjørnesten i forsvaret med sin imponerende fysik, og eftertragtet af en del klubber fra England. Er lige god som højre back eller som centerforsvarer. Bruges mest som højre back. Har netop forlænget sin kontrakt til 2011.

[img width=350 height=218]http://www.martinhjort.net/TNS/BenMcHugh.PNG[/img]
Ben McHugh. En langsom starter da han blev hentet fra Rhyl for £4k i sidste sæson, men har fra starten af denne sæson virkeligt slået til, bl.a. i kampene mod Røde Stjerne hvor han tog kampen op med den store serbiske angriber Purovic. Også meget eftertragtet af såvel skotske som engelske klubber. Har netop forlænget sin kontrakt til 2011.

[img width=350 height=218]http://www.martinhjort.net/TNS/PaulBlack.PNG[/img]
Paul Black. Defensiv midtbanespiller med stort talent. Hentet i Rhyl for £2k og endnu ikke fast mand, men skal nok få masser af kampe henover sæsonen.

[img width=350 height=218]http://www.martinhjort.net/TNS/MattRichards.PNG[/img]
Matt Richards. Lejesvend fra Derby og er virkeligt et kæmpe talent. En spiller jeg er meget interesseret i at få på permanent basis, men hidtil har Derby krævet mindst £320k for at slippe ham.

[img width=350 height=218]http://www.martinhjort.net/TNS/DavidDyer.PNG[/img]
David Dyer. Et talent fra eget akademi. Virkeligt spændende udvikling han er inde i og jeg kan næsten ikke vente med at se hvad det ender op med.

[img width=350 height=218]http://www.martinhjort.net/TNS/StevenMorrison.PNG[/img]
Steven Morrison. Hentet i Everton før sæsonen, faktisk som erstatning for Matt Richards, da jeg ikke troede på at jeg kunne låne ham igen. Nu spiller de to så pludseligt sammen på den centrale midtbane, så hurtigt kan det gå. Stort talent, der som sagt er gået direkte ind på holdet og som scorede det åbnende mål i returkampen mod Modrica Maxima.

[img width=350 height=218]http://www.martinhjort.net/TNS/BillyDennehy.PNG[/img]
Billy Dennehy. Lynhurtig venstrefløj, der i selskab med Adam Hammill har tvunget rutinerede klubkoryfæ Nicky Ward væk fra klubben. Stort talent jeg tror meget på i fremtiden.

[img width=350 height=218]http://www.martinhjort.net/TNS/PhilMarsh.PNG[/img]
Phil Marsh. Kåret til Årets Indkøb i sidste sæson i ligaen, og det er nok ikke meget galt. Hentet ganske gratis i Man Utd, og har vist sig som en usædvanligt farlig højrefløj. Samtidigt kan han benyttes i front hvis der er brug for det.

[img width=350 height=218]http://www.martinhjort.net/TNS/DamienScannell.PNG[/img]
Damien Scannell. Mit dyreste indkøb hidtil, og godt for 25+ mål hver sæson. Lynhurtig angriber, der minder lidt om Søren Frederiksen og klapper til den når chancen byder sig. Scorer meget i stimer, og er også god for en solotur i ny og næ.

[img width=350 height=218]http://www.martinhjort.net/TNS/MichaelWilde.PNG[/img]
Michael Wilde. Hans tal syner måske ikke af meget, men han scorer mange mål og har været i klubben siden 2001 med over 100 ligamål til følge. Ikke en spiller der bliver solgt lige foreløbigt, selvom han næppe vil kunne være med hele vejen op.

En sæson hurtig overstået...
I hvert fald rent opdateringsmæssigt. Efter kvalifikationen i Champions League, stod den som sædvanlig på den hjemlige liga og de hjemlige pokalturneringer. I virkeligheden er der ikke så voldsomt meget at fortælle om. Jo, vi oplevede for første gang at spille tre liga-kampe uden sejr, hvilket gav en ret tæt afslutning på ligaen, hvor vi indtil fire runder før sæson-afslutningen, lå nr. 2, med et point op til Llanelli.

En god afslutning og måske vaklende ben på Llanelli , endte dog alligevel med at vi sikrede os mesterskabet i næstsidste spillerunde, det femte mesterskab i streg til TNS.

[img width=350 height=218]http://www.martinhjort.net/TNS/SlutstillingLiga2008-09.PNG[/img]

I de hjemlige pokalturneringer, spillede vi os igen frem til tre finaler. Igen i år stod de to mindre mod Llanelli , mens vi i FAW Premier Cup skulle møde Cardiff på St. David Stadium. I den første finale, Loosemoores of Cardiff Challenge Cup , var vi i den grad på røven for at sige det på godt gammeldags dansk. Vores første forsøg på mål kom i det 77. minut, men da Llanelli ikke kunne score og derved udnyttede at de var en mand i overtal i mere end en halvleg, endte det med forlænget spilletid.

Kun fire minutter inde i den forlængede spilletid, fik vi tilkendt frispark et stykke udenfor feltet til højre for målet. Phil Marsh sendte frispark ind i feltet og her dukkede Llanellis Darren Budd op og headede bolden i eget net til en meget ufortjent føring til os. Kun tre minutter senere prikkede James Krause dog udligningen ind for Llanelli , og vi var lige vidt og Llanelli havde nu oven i købet momentum.

Vi holdt dog stand og alle var klar til straffesparkskonkurrence, da et hurtigt opspil gav Adam Hammill muligheden for en sidste tur op af venstrekanten, og den udnyttede han til at sende et præcist indlæg ind foran mål hvor Scannell stod uforståeligt umarkeret og let kunne heade bolden ind bag Ian Dunbavin, til en helt og aldeles ufortjent sejr. Hvilken kamp vilje vi viste i denne kamp hvor vi aldrig gav op, selvom der næsten gik 80 minutter inden vi havde vores første forsøg.

De to næste finaler gik forholdsvis slag i slag. Finalen i Welsh Cup tog vi forholdsvist sikkert hjem selvom cifrene på 1-0 peger i en anden retning. Finalen i Premier Cup begyndte også rigtigt godt. Efter knap et kvarter bragte Damien Scannell os foran, men tiden skulle vise, at selv et middelhold fra The Championship er for stor en mundfuld, og vi tabte 1-3, bl.a. på to mål af Ben Hutchinson.

[img width=350 height=218]http://www.martinhjort.net/TNS/HallOfFameJuli2009.PNG[/img]

Sæsonen igennem viste storspil af den nye mand på den centrale midtbane, Steven Morrisson, hvilket gav interesse fra bl.a. Newcastle. Dog overgik Adam Hammill ham som Årets Indkøb, i hvert fald i følge Welsh FA. For tredje år i træk, blev undertegnede kåret til Årets Manager.

Lidt statistik
Som sædvanligt bringer jeg lidt statistik til dem der kan lide det:) Det er pr. 20. juni 2009.

Klubben er nu # 1.376 i verden mål på reputation. En stigning på 5,5% (165 point).

Klubben er ligeledes # 451 på den europæiske koefficient-rangliste. Et fald på 21 pladser.

Klubben er # 413 i verden mål på balancen. En fald på 16 pladser.

Klubben havde sidste år et tilskuergennemsnit på 1.438. En stigning på 460 (47%) i forhold til sæsonen før.

Klubben er nu £350k værd. En stigning på £110k (45,8%).

En ny sæson begynder
En ny sæson begynder og det har været en usædvanlig stille sommer hvad angår transfers. Kun en spiller ind og en spiller ud, plus en enkelt transfer ud som først taget effekt efter sæsonen.

Den ene spiller der kom til klubben, var den kun 19-årige defensive midtbanespiller Lee Sawyer fra Chelsea, som havde kontraktudløb, hvilket vi ikke var sene til at udnytte.

[img width=350 height=218]http://www.martinhjort.net/TNS/LeeSawyer.PNG[/img]

Med tabet af Matt Richards, som jeg ikke har formået at låne igen, som det var tilfældet sidste år, var det vigtigt at hente forstærkning til midtbanen. Sawyer ser virkeligt spændende ud, og jeg må indrømme jeg er rimeligt spændt på at se hvad han udvikler sig til.

Ud af klubben røg klubkoryfæet Steven Beck. Han havde kontraktudløb og da han ikke var en fast mand og kun fik syv kampe i alt sidste sæson, to som indskifter, så han røg på en fri transfer til Scarborough.

Der er dog også kommet tre spillere til på lån. Målmanden Cameron Belford fra Coventry, var også i klubben sidste år, og præcist som dengang, vil han fungere som backup til førstevalget Stephen Henderson.

Jamie Hatch fra Watford er ny i folden, og han ser faktisk ud til at kunne gå direkte ind i startopstillingen. Steve Morrison slår han nok ikke af, men uden Matt Richards til rådighed, endnu i hvert fald, har han en god chance for at gå direkte ind i start 11'eren.

[img width=350 height=218]http://www.martinhjort.net/TNS/JamieHatch.PNG[/img]

Sidst har vi lånt Mark Magee fra Bristol City. Magee var sidste år en stor succes i Llanelli, og vi kunne godt bruge en femte angriber til de mange kampe vi forhåbentligt kommer til at spille i år, især fordi Michael Wilde og Peter Watling sidste år ikke imponerede alt for voldsomt.

Det sidste der er sket på transferfronten, er et salg af en af støttespillerne i forsvaret, Stephen Hunt, der havde kontraktudløb til næste sommer. Derfor var et salg, med effekt fra næste sommer, på £250k + 50% i videresalgs-klausul, helt optimalt. Turen går der til skotske Kilmarnock, og jeg tror faktisk han vil kunne gøre det godt der.

[img width=350 height=218]http://www.martinhjort.net/TNS/StephenHunt.PNG[/img]

Med disse handler, skulle vi være klar til dette års Champions League kvalifikation...

Champions League Kvalifikation 1. runde
Lodtrækningen havde maget det så listigt, at modstanderen igen i år, var georgisk. For tredje sæson på fire forsøg, skulle vi møde det georgiske mesterhold. Til forskel fra de første to sæsoner, hvor mesterholdet hed Sioni, var det i år Dinamo Tbilisi som stod for skud.

Umiddelbart af navn en større klub, men vi er vokset gennem årene siden møderne med Sioni, så måske var denne sæson den første hvor vi kunne slå os videre til 1. runde med en sammenlagt sejr over et georgisk hold.

Føste kamp stod på udebane, og vi stillede igen op i vores lidt mere defensive 4-5-1 opstilling. Modsat sidste år, var der dog stadig to angribere på banen, med Craddock helt i front og Scannell lige bagved.

Det blev en meget lige kamp, dog med os som det mest målsøgende mandskab i indledningen. Det gav bonus allerede efter tyve minutter, hvor en lang bold frem i højre side, blev opfanget af Tom Craddock. Fra højre kant af feltet, opdagede han at den georgiske målmand var kommet en smule for langt ud af sit mål, og placerede bolden inden om ham til en tidlig føring til os.

Resten af kampen blev faktisk rimeligt grå og kedeligt. Vi formåede i stor grad at holde Tbilisi fra de største chancer, og det virkede faktisk som om, at vi allerede her fra starten af sæsonen var utroligt fokuserede. Derfor kunne vi også række hænderne en smule i vejret efter de 90 minutter, og rejse hjem med en 1-0 sejr og et fantastisk udgangspunkt før returkampen.

Returkampen blev en stor jubelscene næsten. Vi var tilbage i vores sædvanlige offensive 4-4-2 og allerede efter to minutter kunne Scannell bringe os i front og dermed grundlagde han også en sikker billet videre i turneringen. Slag i slag gik det i første halvleg, og da der blev fløjtet til pause stod der 5-0 på måltavlen, med mål af Scannell x 2, Phil Marsh x 2 og en enkelt pind af Tom Craddock.

Det endte op med et hattrick til Scannell da han i det sidste minut af kampen, kunne prikke bolden ind til en sejr på 6-0, og en samlet sejr på 7-0. Den nye mand på midtbanen, Jamie Hatch, snuppede to assists, og viste dermed også potentiale.

Nu stod det så klart, at israelske Maccabi Tel-Aviv stod klar til at modtage os (med åbne arme?) i 2. runde....
 
2. runde, en tur til Israel..
Efter den sikre sejr over Tbilisi, var det altså blevet tur til at møde Maccabi Tel-Aviv. En modstander jeg faktisk på forhånd fandt interessant når man overvejer mulighederne for videre avancement, især sammenlignet med sidste sæson, hvor det blev til to tætte kampe mod Røde Stjerne som jeg umiddelbart vurderer til at være stærkere end israelerne.

Første kamp stod på hjemmebane, og målet var klart: En sejr. En sejr ville give et fornuftigt udgangspunkt før returkampen, og holde mulighederne åbne. Vi lagde ud i vores sædvanlige offensive 4-4-2, med to offensive centrale midtbanespillere og Craddock og Scannell helt på toppen.

Vi lagde spillemæssigt forsigtigt ud og israelerne havde et par forsøg. Efter 18 minutter kom kampens første store chance. Stephen Hunt sendt en bold fra venstre sidt, midt på banen, ind i feltet, hvor Scannell i medløb tæmmede bolden og dernæst bankede til bolden med venstre-skøjten. Bolden strøg til venstre for målmanden og over i det lange hjørne til 1-0 føring. Perfekt åbning.

Spillet bølgede derefter godt frem og tilbage, men vi sad dog godt på spillet uden at være alt-dominerende. En træt Steven Morrison blev skiftet ud efter 70 minutter med den mere defensive Lee Sawyer, og tre minutter senere sender Sawyer en lang bold fra egen halvdel ud i højre side, hvor Craddock opfanger bolden, tager turen langs højrekanten og sender bolden på tværs. På vejen snitter bolden en forsvarer og ender hos endnu en israelsk forsvarsspiller. Denne tæmmer dog ikke bolden ordentligt og den ender hos Scannell, der med et par træk runder forsvareren og sender derpå bolden ind bag målmanden til 2-0. Et perfekt udgangspunkt til returkampen.

Returkampen
Udgangspunktet var som sagt perfekt. Vi indkasserede først og fremmest ikke noget dumt mål på hjemmebane, og dermed var israelerne tvunget frem på banen næsten fra start i returkampen.

Der skulle dog kun gå syv minutter før vi gjorde det endnu sværere for dem. For tredje gang i de to kampen, kunne Scannell score sit tredje mål, da han modtog en dyb stikning fra Duane Courtney og rundede den israelske målmand til sikker scoring.

Efter 23 minutter fik israelerne så en mand smidt ud, da han hamrede en albue i hovedet på Courtney. Kampen lå nu i vores hænder, og fem minutter før pausen, satte Scannell så det endeligt dødstød ind, da han med sit fjerde mål i de to kampe, da han løb fra Tel-Aviv forsvaret fra lidt inde på deres halvdel, og udplacerede den israelske målmand med et knaldhårdt spark.

Knapt et kvarter inde i 2. halvleg ville Tom Craddock så også lege med og med hans scoring til 3-0 satte vi et effektfuldt punktum for de to kampe i Champions League Kvalifikationens 2. runde, og nu ventede den russiske storklub CSKA Moskva...

CSKA Moskva...
Efter at vi for første gang kvalificerede os til 3. runde i Champions League kvalifikationen, var det nu tid til at tage på endnu et eventyr. Lodtrækningen havde bragt os modstand fra Moskva, en opgave der alt andet lige, ikke så specielt morsom ud på papiret. Heldigvis er det sommer i Moskva, og dermed skal vi ikke spiller under kolde himmelstrøg.

Endnu engang stillede vi op i en 4-5-1, denne gang dog i en lidt mere bred formation, for vi håbede den vej at kunne udgøre en lidt større trussel offensivt end vi normalt kan med vores 4-5-1. Vi valgte samtidigt at sætte vores lille terrier Lee Sawyer, på russernes playmaker, Oleg Kozhanov.

Det var os der startede bedst og efter knapt 45 sekunder burde Tom Craddock faktisk have bragt os foran, da han fik en 100% chance efter flot opspil, men desværre var kanonen ikke helt indstillet korrekt i den situation.

Vi sad på kampen den første halve time, og der skulle gå netop en halv time før russerne for alvor nærmede sig vores mål. Russerne kom dog ikke nærmere end et par langskud hvor af Henderson tog sig sikkert af det der ramte indenfor målrammen, og dermed kunne vi gå til pausen med 0-0, meget tilfredsstillende.

Vi lagde igen godt ud efter pausen, og Morrison havde et fornuftigt langskud indenfor det første minut. Det var dog CSKA der havde den første store chance, da Salugin efter et par minutter pludseligt stod blank i feltet, men også han manglede skarpheden.

Holdene havde dog forsat svært ved at komme frem til de helt store chancer. Ikke andet end et par hjørnespark til hvert hold blev det til, før russerne efter 84 minutter, pludseligt fik en stor chance efter lidt forvirring i vores felt i forbindelse med et indlæg, og lidt fumlere af Henderson. Heldigvis sparkede Zelenov bolden langt over mål fra kanten af feltet, da Henderson havde bokset bolden lige ud til ham og lå på jorden efter et sammenstød med en spiller.

Zelenov fik kampens sidste forsøg, men hans forsøg langt udefra, strøg langt forbi mål og dermed kunne vi notere et fantastisk resultat, 0-0 på udebane i Moskva:)
 
3. runde, returkampen
Skal vi virkeligt i Champions League allerede i 4. sæson? Well, muligheden er der i hvert fald, men optakten har ikke været alt for god. Ligaen er startet igen, og efter en solid sejr i første runde ude mod Afan Lido, stod den på mestermøde allerede i anden runde, da Llanelli bød op til kamp. Et 0-3 nederlag, på udebane godt nok, var intet mindre end pinligt, og alt andet end en god optakt til returkampen mod Moskva.

Igen er vi udset som nem føde for CSKA Moskva, men efter den første kamp, er vi fyldt med tro på, at det kan lade sig gøre. Vi vælger nok denne gang igen at tage udgangspunkt i vores brede 4-5-1, for den gav os egentligt et lille overtag og pænt med chancer i den første kamp. Samtidigt har vi dermed muligheden for at sætte deres playmaker ud af spil hvilket så ud til at virke fint i den første kamp.

Dermed ser startopstillingen ud til at ende op som følger:
Henderson - Courtney, Lee, McHugh, Hunt - Sawyer - Marsh, Morrison, Hammill - Hatch - Scannell.

Skuffelse, og så alligevel...
Ja, det bliver en rimeligt hurtig update på returkampen mod CSKA Moskva. Modsat den første kamp formåede vi ikke at holde nullet. CSKA virkede langt mere opsatte til denne kamp, og efter et kvarter kunne russerne bringe sig foran.

Det holdt dog ikke længere end til 7-8 minutter før tid, hvor Adam Hammill trak ind i feltet fra venstre, og hamrede kuglen op i det lange hjørne. Den udligning var præcis hvad vi havde brug for, men kun tre minutter senere, kunne russerne igen bringe sig i front.

Anden halvleg var mere lige end første men vi havde svært ved at skabe det helt store. Med tyve minutter igen, sendte vi 193 cm høje McHugh fra forsvaret helt frem som Target Man og med syv minutter igen, kunne Marsh sende et indlæg ind foran hvor Scannell steg til vejrs og sendte udligningen ind bag den russiske målmand.

Vi kunne dog ikke komme tættere på sensationen, og dermed måtte vi sige farvel til Champions League, uden at have tabt en eneste kamp. Selvfølgelig i første omgang skuffende, men set i bakspejlet kunne vi nok ikke forvente mere mod CSKA Moskva på forhånd.

Jeg er self også fuldt ud tilfreds set i bakspejlet, men var rimeligt skuffet, især da jeg udligner med seks minutter igen og øjner en lille chance for at skabe sensationen:) Nu er det så UEFA Cup'en der skal danne grundlag for et nyt eventyr. Spørgsmålet er dog om det bliver særlig langt, for lodtrækningen magede det således, at modstanderen bliver tyrkiske Fenebahce. Der kan i hvert fald ikke være tvivl om favoritværdigheden, så må tage den derfra:)

UEFA Cup, 1. runde
Ligaen er kommet godt i gang, og efter det skuffende nederlag til Llanelli som optakt til returkampen i Champions League, er vi gået sejrrigt ud af de to ligaopgør og to pokal-kampe vi har deltaget i. I ligaen er det sågar blevet til to gange 7-0, mens reserverne og de unge slog Newtown ud af Loosemoores of Cardiff Challenge Cup med samlet 3-0, og derfor var selvtilliden i top inden hjemmekampen mod tyrkiske Fenerbahce.

På forhånd en opgave de fleste så os tabe relativt stort, men jeg troede på mine drenge og var ikke bange for at udtale til den lokale presse (ja, way den er stor), at jeg troede på drengene og på en sejr på hjemmebane.

Jeg overvejde mine muligheder længe. Skulle vi ligge fra land i vores sædvanlige offensive stil, eller skulle vi ud og prøve at trække tempoet ud af kampen, i håbet om at frustrere tyrkerne, og så håbe på et ”lucky punch”.

Jeg valgte den offensive tilgang og det betød følgende startopstilling:
Henderson - Courtney, Lee, McHugh, Hunt - Marsh, Morrison, Hatch, Hammill - Craddock, Scannell.

En meget offensiv udgangsopstilling med bl.a. to offensive centrale midtbanespillere på midten i form af Hatch og Morrison.

Vi må sige vi fik vores sag for i 1. halvleg. Fenerbahce lagde hårdt fra land, og lagde et stort pres på os. Det var os der havde bolden mest, men det var tyrkerne der skabte chancerne, deriblandt nogle gevaldige nogle som Stephen Henderson dog tog sig kærligt af. Kezman og Semih og siden Tuncay, formåede dog ikke at finde netmaskerne, og derfor kunne vi gå til pausen med 0-0, ikke helt fortjent.

I pausen fortalte jeg gutterne, at de skulle huske hvem der var favoritter og hvem der var udråbt som kanonføde. Ingen regnede for alvor med at vi kunne gøre os gældende, og vi kunne spille uden pres, vi havde alt at vinde og intet at tabe, for nu at bruge en slidt kliché.

Og det så ud til at give drengene tro på, at vi også kunne komme frem til chancer. I hvert fald lagde vi godt fra land i 2. halvleg. Efter fire minutter fik en bold fra Duane Courtney lov til at passere flere tyrkiske forsvarsspillere, til en helt fri Hammill der dog ikke formåede at passere Volkan i målet, men så var vi i gang.

Ti minutter senere tog Scannell chancen ude fra uden held og fem minutter senere, fik Kezman en friløber. Han løftede bolden over Henderson, der dog på mirakuløs vist fik kastet sig baglæns og vippet bolden over mål. Med syv minutter igen, sendte Scannell indskiftede Magee afsted med en friløber som Magee desværre ikke formåede at udnytte til 1-0.

Det betød også, at kampen endte 0-0, hvilket vi var ret glade for og giver os chancen for, med bare et udebanemål i returkampen, at ligge yderligere pres på Fenerbehce der nok ikke er alt for tilfreds med resultatet.

Returkamp på Sükrü Saracoglu
Det var tid til returkamp i Tyrkiet, en kamp de fleste nok regnede med at vi ville ende som tabere i. Og flertallet fik ret. For første gang i årets europæiske kampagne følte vi os virkeligt underlegne.

Fenerbahce sad på kampen fra start og levnede os ikke mange chancer. Da Tom Craddock fik direkte rødt for en albue efter kun 17 minutter, gjorde vi det ikke ligefrem lettere for os selv.

Vi skulle dog hen til fem minutter før pausen før Fenerbahce fik huld på bylden. Først Tuncay og kort efter Kezman, gav Fenerbahce en pause-føring på 2-0 og en billet videre til gruppespillet, formentligt. Måske kunne jeg udføre mirakler i pausen, men der skulle virkeligt noget specielt til.

Vi lagde dog okay fra land i 2. halvleg, men formåede ikke at kapitalisere af det fornuftige spil. Fenerbahce virkede dog heller ikke synderligt interesserede i andet end blot at holde føringen, men med fem minutter igen satte Kezman punktum for kampen, da han scorede til 3-0.

En europæisk kampagne er slut, men med meget stor succes. Kun en tabt kamp ud af otte, hvilket i sig selv er imponerende og det skal i hvert fald nok give gode point både til Wales og til klubben på UEFAs ranglister :)

Nye job-muligheder
I takt med udviklingen i TNS, bliver mit omdømme også større og større, og det giver nu konkrete udslag, via job-tilbud fra andre klubber og spekulationer i pressen.

Forrige sommer tilbød Danmark mig jobbet som landstræner, hvilket dog ikke er usædvanligt i FM, desværre. Til gengæld er jeg lidt stolt af, at FC København netop har tilbudt mig det ledige job i klubben.

Efter en mareridtssæson, rykkede mand sidste sæson ned, i øvrigt sammen med Ølstykke, og selvom man nu ligger nr. 2 i Viasat Sport Divisionen, har man altså valgt at fyre træneren og leder nu efter en ny. Der kom jeg så ind i billedet, men jeg måtte desværre skuffe Don Ø og sige nej tak til tilbuddet, hvor fristende det så end var :)

18. januar 2010
Ja, der er gået lidt tid siden sidste update. Efter det samlede nederlag til Fenerbahce, har det været ligaen der har været det primære mål. Det har betydet at reserverne og de unge spillere har fået chancen i Loosemores Cup'en og Welsh Cup, men alligevel er vi gået videre til hhv. semifinalen og kvartfinalen i de to turneringer.

Men vigtigst af alt har ligaen været, og man må sige at vi igen i år, har fået vores sag for. Llanelli har virkeligt fået et godt tag på os, og efter de to finalesejre sidste sæson, har de nu to gange i ligaen, slået os, med hhv. 3-1 og 3-0. Det betyder at vi nu ligger nr. to med to point op. Så alt er stadig åbent, og det virker til at de er mere sårbare end os. Efter de hamrede os 3-0 i sidste kamp 2009, åbnede de 2010 med en skuffende uafgjort ude mod Caersws, så forsætter vi den stime vi var inde i før det hårde juleprogram, ser det forsat godt ud. Bl.a. nåede vi at sætte klubrekord i efteråret med 13 sejre i træk mellem 28. september og 12. december.

Transfermæssigt er der faktisk intet sket. Vi kæmper i øjeblikket en hård kamp, for at finde spillere der kan tage os et skridt videre. De er som sådan ikke svære at finde, men svære at tiltrække. Nogle afviser bl.a. med henvisning til vores træningsfaciliteter, men det er endnu ikke lykkedes mig at overtale Derek Ready til at forbedre disse, pga. manglende økonomi.

Problemet ligger også i, at vi ikke har mulighed for at søge ud over landets grænser, hvilket begrænser vores muligheder. Heldigvis har vi i år endnu engang formået at hæve vores tilskuertal så gennemsnittet ligger på 1.754 i denne sæson i alle kampe, 1926 i ligaen, altså hhv. 87,7% og 96,3%, og en gammel gylden regel siger 95% udnyttelse for at få udvidet stadion. Jeg håber så at vi med endnu en succesfuld europæisk turné næste år, kan få endnu flere penge til at udbygge stadion.

Vi er allerede garanteret £250k for salget af Stephen Hunt til Kilmarnock til sommer. Penge der er tilføjet transferbudgettet, men som vil hjælpe noget på balancen.
 
En ”frisk” update...
Endnu engang er der gået noget tid siden sidste update. Faktisk er der nu gået 1½ år i spillet, og der er da også sket nogle spændende ting i klubben i den tid. Første update bliver dog på afslutningen på sæsonen 2009/10.

Som jeg skrev sidst, havde Llanelli fået et stærkt psykologisk overtag på os. Med to sejre i de indbyrdes opgør i ligaen, havde de bragt sig foran med to point ved sidste update. Jeg følte dog at Llanelli virkede sårbare, men det skulle vise sig at det faktisk mest var os der var sårbare. For i de efterfølgende tre kampe i ligaen, hev vi kun fire point i land, og det forspring formåede Llanelli at holde fast i sæsonen ud, og dermed måtte vi for første gang se mesterskabet glide os af hænde, med fire point op til Llanelli og latterlige 22 point ned til nr. 3 Cefn Druids.

Dermed skulle vi heller ikke ud og spille Champions League kvalifikation, men derimod kvalifikation til UEFA Cup'en unægteligt noget af en skuffelse. Især fordi jeg frygtede at Llanelli ikke ville være i stand til at komme ret langt i Champions League, og dermed kunne vi gå glip af vigtige europæiske point.

[img width=350 height=218]http://www.martinhjort.net/TNS/SlutstillingLiga2009-10.PNG[/img]

Sæsonen blev dog ikke helt uden titler. Det blev ikke til to finaler mod Llanelli for tredje år i træk, da Llanelli ikke formåede at kæmpe sig hele vejen til finalen i Welsh Cup. I finalen i Loosemoores Cup'en var det dog tid til et møde med arvefjenderne, og for første gang i sæsonen trak vi os sejrrigt ud af opgøret, og da vi samtidigt besejrede Non League holdet Newport YMCA i finalen i Welsh Cup, blev det altså alligevel til to titler.

[img width=350 height=218]http://www.martinhjort.net/TNS/LoosemooresFinale2010.PNG[/img]

[img width=350 height=218]http://www.martinhjort.net/TNS/WelshCupFinale2010.PNG[/img]

I optakten til den kommende sæson, 2010/11, blev der handlet kraftigt ind til truppen. Ved kontraktforhandlingerne med Derek Ready i marts, fik jeg ham endeligt til at acceptere mit krav om en forbedring af træningsfaciliteterne. Dermed håber jeg også at vi inden længe vil kunne trække endnu bedre spillere til klubben og at vi får lidt færre afslag pga. selv samme træningsfaciliteter. Arbejdet gik i gang efter sæsonens afslutning, og blev færdig kort inde i den nye sæson.

I marts 2010, kom den første mand ind, som vi håbede kunne løfte holdet til den kommende sæson. Mine scouts, og min assistent, mente at Gavin McCann kunne blive en ny første-keeper, men først skulle han have tid til at vænne sig til klubben, og derfor var det faktisk perfekt, at han kom til klubben i marts, og kunne bruge nogle måneder før den nye sæson, til at spille sig lidt ind på holdet også.

[img width=350 height=218]http://www.martinhjort.net/TNS/GavinMcCann.PNG[/img]

Som sagt blev der handlet voldsomt ind i sommerpausen. Tæller man McCann med, blev det til hele 13 nye spillere, hvilket må siges at være rekord for TNS over én sommer. Jeg ønskede ikke, at bredden i truppen skulle lide, hvis vi kom langt i UEFA Cup'en, og derfor blev der købt lidt ekstra ind. Nogle af ny-indkøbene blev sendt ud på lån til Barry og Forest Green, mine to feeder-clubs, bl.a. sammen med rutinerede Michael Wilde, fordi jeg ikke regnede med at de ville kunne komme på holdet lige med det samme. De mange indkøb betød også at lønbudgettet blev overskredet, på trods af at det var kommet helt op på omkring £22k pr. uge.

En stor sæson...
Ja, uden at ville afsløre for meget, så siger overskriften næsten det meste. Det blev en stor sæson for klubben. Med de forbedrede træningsfaciliteter som en god hjælp, bar spillerne holdet igennem til en suveræn sejr i ligaen, hvor Llanelli blev distanceret med 19! point, og hvor flere nye spillere satte deres aftryk på en fremragende sæson.

Med 13 nye indkøb op til sæsonen, og en enkelt ny spiller i vinterens transfervindue, var der da også lagt op til enorm skuffelse hvis ikke vi kunne sikre os mesterskabet i år.

Op til sæsonstarten havde jeg overvejet at revurdere vores taktik. Det forekom mig, at modstanderne, og især Llanelli, havde læst vores offensive taktik lidt for godt, og forstod bedre at udnytte det rum vi ofte efterlod, når vi spillede vores fløjspil. Derfor valgte jeg, efter nogle af de europæiske kampe, at spille mere kompakt, og forøge at mixe vores opspil lidt mere, så vi ikke fokuserede så meget på fløjspillet, i hvert fald ikke så ensidigt som hidtil. Dertil kom også et forsøg på at spille bolden hurtigere rundt, med færre direkte bolde, så vi også kunne øge vores boldbesiddelse. Og det så ud til at det virkede må man sige, i hvert fald i de hjemlige turneringer.

I Europa Cup'en skulle vi som nævnt tidligere, spille UEFA Cup. Det var med forventning om, at de to første runder skulle og kunne overstås, men med tvivl om hvor langt vi kunne nå derefter. Vi skulle nok bruge en rimeligt heldig lodtrækning for at komme i gruppespillet, men hvorfor skulle det ikke overgå os?

Men da vi først havde slået moldaviske Olimpia Balti og serbiske OFK Beograd ud, stod den så på Deportivo La Coruna fra Spanien i 1. runde. Unægteligt en noget svær opgave. Første kamp stod på udebane, og vi blev lagt under stort pres fra start. Vi holdt dog stand til fem minutter før pausen, hvor først Riki og dernæst et selvmål af Courtney, gav La Coruna en pauseføring på 2-0. Lidt bittert at vi ikke lige kunne holde 0-0 fem minutter mere. I 2. halvleg faldt tempoet lidt, og Coruna var ikke nær så aggressive og farlige. Det gav os nogle chancer, og på en af dem blev vi tilkendt straffe, som Phil Marsh udnyttede sikkert til reducering. Mere blev det dog ikke til, men et fornuftigt udgangspunkt før returkampen.

Og hvilken kamp det blev. Efter kun 11 minutter havde Damien Scannell vist sin store giftighed og banket to kasser ind bag den spanske keeper. Dermed var vi videre, men så gik alvoren op for Coruna. Kun syv minutter senere reducerede Schaars, og inden pausen fik Coruna desværre også udlignet. Med en halv time igen satte Adrián dødsstøddet ind, da han scorede til 3-2, og selv en udligning af Watling, fik ikke Coruna til at skælve, og i sidste minut kunne Arizmendi så, med sit andet mål, lukke kampen med scoringen til 4-3 til La Coruna. Ærgeligt nederlag, men trods alt fortjent set over de to kampe.

Hvor vi ikke formåede at komme i gruppespillet, må man sige at Llanelli virkeligt overraskede alt og alle. I kvalen til CL, formåede de at slå græske Olympiakos ud i 2. runde, mens Lyon slog dem ud i 3. runde. Derpå stod den på møde med Basel i 1. runde i UEFA Cup'en, og efter imponerende 3-0 på udebane, kunne de nøjes med 1-0 hjemme, og der med var walisisk fodbold for første gang repræsenteret i et gruppespil i en europæisk klub-turnering. Naturligvis lidt ærgerligt at det ikke var os, men ekstremt glædeligt for walisisk fodbold generelt, og jeg måtte da også gratulere Peter Nicholls (Llanellis træner) efter deres sejr over Olympiakos, på trods af at vi ikke ligefrem er perlevenner.

Deres mange kampe i CL og UEFA Cup er dog også en del af forklaringen på den store afstand mellem dem og os i ligaen, samtidigt med at vi sad på dem i begge vores indbyrdes opgør, og det opgør vi havde i Welsh Cup. Og netop i cup-turneringerne skuffede Llanelli også, og det gav os mere eller mindre frit spil, og vi kunne derfor hæve de to pokaler igen, for hhv. Loosemoores of Cardiff Challenge Cup og Welsh Cup. Dermed ser pokalskabet ud som følger under min ledelsen:

Vauxhall Masterfit Premier League: 2006/07, 2007/08, 2008/09, 2010/11
Loosemoores of Cardiff Challenge Cup: 2008, 2009, 2010, 2011
FAW Welsh Cup: 2007, 2009, 2010, 2011
FAW Premier Cup: 2008

Trofæskab samlet for klubben:
[img width=350 height=218]http://www.martinhjort.net/TNS/TrophiesSummer2011.PNG[/img]

Så er det tid til at fortælle lidt om mine profiler/talenter på holdet:)

MÅLMÆND:
[img width=350 height=218]http://www.martinhjort.net/TNS/GavinMcCann.PNG[/img]
Hentet til klubben i marts 2010, altså kort før sæsonafslutningen på 2009/10 sæsonen. Her nåede han også kun to cup-kampe, men i denne sæson blev han det klare førstevalg fra omkring september, mens Stephen Henderson har måttet se sig henvist til bænken og enkelte optrædener i cup og liga, efter ellers at have startet sæsonen som førstevalg. Med 26 Clean Sheets i 38 kampe, har McCann haft en kæmpe andel i vores suveræne sejr i ligaen og de to cups. Efterspurgt af flere Premier League klubber, hvilket også fik ham til at forlange at blive smidt på transferlisten, et krav han dog senere veg tilbage fra.

Øvrige spillere i samme kæde:
Stephen Henderson - Ville være førstevalg i alle andre klubber i ligaen, men hos os er han kun 2. valg. Er dog meget tæt på McCann og vil være en fuldgod erstatning, hvis ikke vi kan holde på McCann.

Ernie Lyth - Talent på kun 18 år, som jeg dog tvivler på nogensinde bliver førstevalg i klubben. Ville kunne blive det i de fleste klubber i ligaen, men altså ikke i TNS.

FORSVAR:
[img width=350 height=218]http://www.martinhjort.net/TNS/BenMcHugh.PNG[/img]
Skal i gang med sin 5. sæson i klubben, siden han blev hentet i Rhyl for sølle £4k. Fast inventar i Englands U21-landsholdstrup, men har endnu sin debut til gode. Stor og stærk forsvarsspiller der samtidigt er ret hurtig. Har hidtil dannet et godt makkerpar med Charlig Lee, men Lee er nu solgt til Accrington, og i sidste sæson blev det da også til mere samspil med Martin Brown, som også formentligt bliver McHughs makker i den kommende sæson. Forsvaret er dog generelt godt besat, så intet kan udelukkes, heller ikke, at det centrale forsvar kommer til at se noget anderledes ud end hidtil.

[img width=350 height=218]http://www.martinhjort.net/TNS/MatthewRawlins.PNG[/img]
Tilbragte hele sidste sæson hos Forest Green, den ene af vores farmer-klubber, men formåede ikke at løfte dem til Playoffs i Conference South. Vil i år indgå i førstholdstruppen, og jeg regner faktisk med, at han vil være en meget hård konkurrent til Martin Brown og McHugh om en plads i centerforsvaret. Minder meget om McHugh, hvilket kan blive et lille problem, heldigvis i luksus-klassen, da jeg også foretrækker to centrale forsvarsspillere med lidt forskellige kompetencer.

[img width=350 height=218]http://www.martinhjort.net/TNS/MartinBrown.PNG[/img]
Stort talent, der slog igennem allerede i sidste sæson. Lynhurtigt og samtidigt solid i luftspillet. Hidtil en del af det skotske U19-landshold, men mangler endnu sin debut på U21-landsholdet. Havde som sagt en stor sæson sidste år, og er på forhånd udset til at udgøre halvdelen af det centrale forsvar i den kommende sæson, specielt pga. hans hurtighed, der kan være afgørende i Europa.

[img width=350 height=218]http://www.martinhjort.net/TNS/RobPaling.PNG[/img]
Overtog rollen som den dyreste spiller i klubbens historie, da han kort inde i sidste sæson, kom til klubben fra Stalybridge for £90k. Et virkeligt godt indkøb, der har formået at ”løfte arven” efter Stephen Hunt på venstre back. Sikker i defensiven og meget stabil. Også meget eftertragtet herre, bl.a. af flere Premier League klubber, herunder Newcastle.

Øvrige spillere i samme kæde:
Duane Courtney - Skal i gang med sin 6. sæson i klubben og han er meget vigtig for klubben. Ikke det store tekniske vidunder, men fysisk utroligt stærk og driftssikker.

Chris McKenna - Backup til Paling på venstre back. Ville formentligt kunne gå ind på ethvert hold i Wales, men er foreløbigt backup til Paling. Er dog et stort talent, og vil sagtens kunne erstatte Paling hvis det bliver nødvendigt.

Michael Cleary - Endnu en høj central forsvarsspiller, som ligger i hård kamp med især Rawlins og McHugh om en startplads. Er dog foreløbigt et stykke nede i hierarkiet, og spørgsmålet er, om han med hans 21 år, nogensinde får kæmpet sig til en plads i startopstillingen.

Lee Lane - Det nærmeste man kommer en direkte backup til Martin Brown i det centrale forsvar. Utroligt hovedstødsstærk og rimeligt hurtig og som sådan, en rigtig god backup til det centrale forsvar. Spørgsmålet er, som med Cleary, om han nogensinde bliver en del af startopstillingen.

Mike James - Højre back af egen avl. Udviklede sig meget under sit ophold i Barry Town i sidste sæson, spørgsmålet er dog hvor meget mere han kan udvikle sig. Mine trænere og assistent mener ikke der er ret meget mere at komme efter, men med mindre vi finder en virkeligt god højre back, forbliver James i klubben, som backup til Courtney.
MIDTBANE:
[img width=350 height=218]http://www.martinhjort.net/TNS/DanielMcShane.PNG[/img]
Holdets absolutte stjerne. U21 landsholdsspiller for Skotland i en alder af kun 19. Fast inventar på den centrale midtbane, hvor han både kæmper for holdet, er kreativ og sparker nogle giftige frispark, som da han i hans debut, satte et frispark i krydset fra omkring 30 meter. Som så mange andre af spillerne der nævnes her, er han en eftertragtet herre, men han er vigtig for klubben, og vil blive en dyr fornøjelse for enhver klub, at købe fri af sin kontrakt.

[img width=350 height=218]http://www.martinhjort.net/TNS/GeorgeCollins.PNG[/img]
Den tidligere Wolves-spiller, havde en super debutsæson sidste år, og jeg håber i den grad at han kan bygge videre på den succes. har slået både Adam Hammill og Phil Marsh af pinden på højre fløj. Kun 19 år og jeg ser masser af fremtidsmuligheder i ham. Er en vigtig del af holdet, og jeg håber han kan gøre et super indtryk i de kommende europæiske kampe.

[img width=350 height=218]http://www.martinhjort.net/TNS/BillyDennehy.PNG[/img]
Kom til klubben i 2007, og har imponeret stort set lige siden. Den seneste sæson har faktisk været hans hidtil bedste med 23 assists og 9 mål i 37(5) kampe i alle turneringer. Var meget tæt på en overgang til Silkerborg der bød mange penge for ham, men jeg ønskede dog ikke at ødelægge mulighederne for os selv i den kommende CL-sæson.

[img width=350 height=218]http://www.martinhjort.net/TNS/StevenMorrison.PNG[/img]
Straks fra hans ankomst til klubben i 2008, var der tegn på, at han var noget specielt. Efter mindre end en sæson var han så eftertraget at han bad om at komme på transferlisten. Det krav veg han dog tilbage fra senere, men han er stadig en eftertragtet herre selvom han har overstået sin måske dårligste sæson for klubben. Kreativ og arbejdssom offensiv midtbanespiller, som har en masse at tilbyde.

Øvrige spillere i samme kæde:
Lee Sawyer - Utroligt stærk og talentfuld defensiv midtbanespiller, der endnu ikke er fast man på den centrale midtbane, men som alligevel får en del kampe i løbet af sæsonen. Måske det bedste bud på en makker til McShane til den kommende sæson.

Matty Collins - Da Collins kom til klubben, blev han udråbt som det næste store talent. Har dog haft lidt svært ved at slå igennem for alvor. Kom dog stærkt igen i sidste sæson med mål og assists, men kommer til at kæmpe hårdt med især Sawyer om en plads på den centrale midtbane.

Adam Hammill - Kan bruges på begge fløje og gør det faktisk lige godt. Havde en halvskidt sidste sæson, hvor han ikke kunne slå hverken Collins eller Dennehy af på fløjene, men er så stærk en backup at han næppe forsvinder foreløbigt.

Phil Marsh - Havde en fremragende supersæson, hvor han bl.a. blev kåret til Årets Indkøb i Wales. Siden har han haft det lidt sværere, bl.a. pga. skader, men i sidste sæson viste han hvor stærk en backup han er med syv mål i ni ligakampe. Imponerende af en højre fløj.

Dave Johnson - Indkøbt før sidste sæson, og lider stærkt under konkurrence-situationen på venstre fløj, hvor både Dennehy og Hammill ligger foran ham i hierarkiet. Mangler lidt hurtighed, og spørgsmålet er, om han skal sælges, for nødvendigheden af fem kvalificerede spillere til to positioner er måske ikke til stede.

ANGREB:
[img width=350 height=218]http://www.martinhjort.net/TNS/TomCraddock.PNG[/img]
Den absolutte stjerne i front. Havde en svær sidste sæson, hvor andre dog tog over, mens Craddock kæmpede mod sine skader. Tror han vender stærkt tilbage i den kommende sæson, hvor han bliver en afgørende faktor i den europæiske kampagne. Sært nok ikke specielt eftertragtet, selvom enkelte klubber syner ham nu og da, men utroligt vigtig for os.

[img width=333 height=250]http://www.martinhjort.net/TNS/IanProctor.PNG[/img]
Klubbens nye angrebs-talent fra eget akademi. Fik et par cup-kampe som indskifter sidste sæson, dog ude at score. Både hans trænere og min assistent ser dog et stort lys i Proctor, og jeg håber virkeligt meget på at han kan slå igennem, og kæmpe sig vej til startopstillingen på sigt. Er dog oplagt som udlejnings-objekt til enten Barry Town eller Forest Green i den kommende sæson.

Øvrige spillere i samme kæde:
Robert Collins - Tidligere Newcastle-talent, der er en dyr fornøjelse for lønbudgettet men som også er en flittig målscore. Hovedstødsstærk på trods af hans ringe højde, men mangler lidt hurtighed.

Peter Watling - Hentet til klubben i 2008 og har haft lidt svært at slå igennem for alvor, selvom han har scoret flittigt med mål i cup-turneringerne, men i sidste sæson, med skader til både Scannell og Craddock, viste han virkeligt sit værd. Er dog stadig backup til de to omtalte, men presser meget på for en plads i start 11'eren.

Damien Scannell - Stadig en del af mit foretrukne angrebspar, og burde måske høre til under profiler, men var meget tæt på at forlade klubben sidste sæson, og jeg fornemmer at han skal ud for at lade bedre folk komme til. Valgte dog alligevel at forlænge med ham sidste sæson, men det var nu mest for at kunne score en transfersum ved et salg.

Lodtrækning til CL
Så er der trukket lod til kvalifikationen i Champions League. I 1. runde var vi seedet til lodtrækningen, et resultat af vores og Llanellis præstationer de seneste par sæsoner, og derfor kunne vi trække estiske Levadia med første kamp på hjemmebane. Det er en modstander som vi bør tage os kærligt af. Forventer ikke at vi på nogen måde slagter dem, men at vi skal videre, er vidst ikke til diskussion :)

Der er også blevet trukket lod til 2. kvalrunde, og her kommer vi på en noget sværere modstander. Kroatiske Hajduk Split der bliver modstanderen. Som sagt en noget anden kategori, men jeg anser os dog stadig for at have gode chancer for avancement :)

10. juli 2011
Det blev i dag annonceret, at midt i opløbet til 1. kvalifikationsrunde til Champions League, at TNS manager Martin Hjort overtaget landstræner-jobbet i Ghana. Et højest usædvanligt træk af den unge manager, men samtidigt en kærkomment mulighed for TNS til måske at skabe nogle kontakter i landet.

Første opgave for Martin Hjort og Ghana bliver at kvalificere holdet til African Nations Cup (COSAFA Cup). Det skulle ikke blive det store problem, da holdet allerede har 12 point efter de første fire kampe af i alt seks i kvalifikationsgruppen. Dermed mangler holdet kun et point i de sidste to kampe mod hhv. Gabon og Sierra Leone.

Well, første kamp i 1. kvalifikationsrunde i Champions League er netop spillet, og med en sikker 3-0 sejr, på to mål af Tom Craddock og et selvmål, fik vi et super udgangspunkt før returkampen i Estland.

En imponerende effektiv præstation i sæsonens første kamp hvor især Tom Craddock, naturligvis, men også den normale reserve på venstre back, Chris McKenna, spillede en rigtig god kamp.

Vi startede forsigtigt ud, og Levadia var egentligt okay med, men da først Craddock fik prikket hul på bylden kort før pausen, var der ikke så meget at komme efter. Da Craddock udbyggede føringen kort inde i 2. halvleg forsvandt det sidste håb for esterne, og et gennembrud i venstre side af Craddock, endte med at indlægget blev rettet af og strøg i det estiske net, og satte punktum for kampen.

Uden de store problemer
Kom vi i 2. kvalifikationsrunde i Champions League. Returkampen i Estland mod Levadia, blev vundet endnu mere overbevisende end den første kamp hjemme, nemlig med 4-0. Sejren var reelt aldrig i fare og spillet var også meget bedre end i den første kamp.

Steven Morrison, 2 x Tom Craddock og en enkelt pind af Peter Watling lød fordelingen af mål på. Steven Morrison, hvis kontrakt udløber til næste sommer og på nuværende tidspunkt uden udsigt til forlængelse, blev Kampens Spiller.

Nu venter så kroatiske Hajduk Split, på forhånd naturligvis en sværere opgave :)

Godt begyndt er halvt fuldendt
Eller i dette tilfælde: Måske mere end halvt fuldendt. Efter den første kamp i 2. kvalifikationsrunde i Champions League, står vi i hvert fald med rigtig gode odds for kvalifikation til 3. runde.

Første kamp stod på Poljud, Split, hvor Hajduk tog imod, og det blev en kamp mod et mandskab der lagde et vanvittigt tryk på os fra kampens start. Og kun 25 sekunder efter KickOff, lå bolden i nettet bag Gavin McCann. Hvilken katastrofal start, og faktisk lidt hvad jeg frygtede med Hajduks utroligt offensive 3-4-3.

Det første kvarter var hårdt, men da Tom Craddock udnyttede vores første mulighed til udligning da vi havde rundet kvarteret, faldt der ro over tingene og vi fik langt bedre fat i bolden, og tiltvang os meget mere spil. Faktisk viste vi at vi er bedre end Hajduk, og tyve minutter senere kunne Peter Watling banke vores andet mål ind til pauseføring.

Endnu engang var det Steven Morrison der skinnede igennem blandt samtlige 22 aktører, og jeg må indrømme, at jeg virkeligt håber jeg kan holde fast i ham eller i det mindste får en solid sum for ham.

Med 2-1 har vi altså et virkeligt godt udgangspunkt før returkampen, og det vil være en stor skuffelse hvis ikke vi formår at komme videre herfra.

Ellers kan det nævnes, at Llanelli slog Azerbadjanske Neftci Baku i den første kamp i 1. kvalrunde i UEFA Cup'en. Sjovt nok var det også Baku de slog ud af 1. kvalifikationsrunde i Champions League i sidste sæson. Dermed ser det altså ud til, at vi også i år kan hive nogle gode point i land til den europæiske rangliste:)
 
Lodtrækning til 3. kvalrunde i CL
I dag blev der trukket lod til 3. kvalrunde i CL. Lodtrækningen magede det således, at modstanderen bliver vinderen af opgøret mellem belgiske Anderlecht og kazakhstanske Kairat i 2. kvalrunde. Det bliver nok uden så meget diskussion, Anderlecht, selvom de ”kun” vandt første kamp hjemme med 2-0 :)

3. runde kalder!
I dag kvalificerede vi os til 3. runde i kvalifikationen til CL. Med en hjemmesejr på 2-0 over Hajduk Split, bookede vi billet til den afgørende runde, hvor modstanderen bliver belgiske Anderlecht, der spillede 1-1 i returkampen mod Kairat.

En kamp der i øvrigt viste, at vi har en fornuftig chance mod belgierne. Kairat tog føringen men måtte desværre se Anderlecht udligne før pausen i en meget lige kamp, hvor Anderlecht langt fra imponerede.

Det var dog ikke uden negativer, at den samlede sejr kom i hus. Tom Craddock blev skadet efter 25 minutter, en skade der i hvert fald holder ham ude af den første kamp, og formentligt også returkampen på udebane. Heldigvis fik hans direkte afløser, Robert Collins, scoret åbningsmålet og dermed tanket lidt selvtillid.

Og det var reservernes aften, i hvert fald hvad mål angår. For det var indskiftede Phil Marsh, der erstattede det andet førstevalg i angreb, Peter Watling, som kunne cementere den samlede sejr med 2-0 målet fem minutter før tid.

I UEFA Cup'en kom Llanelli sikkert videre til 2. kvalrunde. Her venter skotske Glasgow Rangers, unægteligt en svær opgave, som vi nok desværre ikke kan forvente avancement i. Carmarthen røg ud allerede i 1. kvalrunde, mens Bangor City røg ud i 1. runde af TOTO Cup'en.
 
Kvalfikation til Champions League, 3. runde
Det var tid til for første gang at øjne muligheden for at snuppe en plads i gruppespillet i Champions League. Muligheden blev større da vi så lodtrækningen, der magede det således, at belgiske Anderlecht var forhindringen der skulle passeres i 3. runde.

En alt andet end imponerende præstation af belgierne mod kazakhstanske Kairat, åbnede øjnene yderligere for vores muligheder. Vi gik ind til kampene med stor tro på den samlede sejr, selvom medierne ikke troede ret meget på at vi kunne stille noget op. Det skulle dog blive vores tro der fik ret.

Anderlecht havde problemer med skadede spillere og andre spillere der ikke var spilleberettiget før første kamp. Hele fem spillere måtte sidde udenfor, men alligevel kunne de mønstre et stærkt hold, bl.a. med fire danske. Især Kasper Lorentzen blev fremhævet af mine scouts, men også en gammel kending, Purovic, der spillede for Røde Stjerne Beograd da vi mødte dem for et par sæsoner siden, var at finde i Anderlecht nu.

Første kamp stod på hjemmebane i Llansantffraid. Og hvilken 1. halvleg! Belgierne fik nærmest ikke et ben til jorden. Vi spillede friskt til, og havde et utroligt godt tag på belgierne. Efter 24 minutter kunne Peter Watling så slå kapital af vores overtag, og bringe os i front 1-0. I minutter herefter, ja faktisk i resten af halvlegen, pressede vi Anderlecht i bund. Desværre havde danske Brian Fosgaard i deres mål, en af sine gode dage, og på trods af at der især lige op til pausen, var dømt skydetelt, holdt de stand til pausen.

Fem minutter efter pausen indtraf en lille katastrofe. Vi stod desværre og snorksov ved et belgisk frispark lige udenfor feltet, og i stedet for at sparke på mål, fandt Lorentzen en fuldstændigt fri Kacar tæt på mål, og han havde ikke svært ved at udligne. Det satte en stopper for vores spil, og vi havde meget svært ved at skabe noget som helst.

Med tyve minutter igen, sendte Lorentzen et hjørnespark til bagerste stolpe, hvor Purovic kom stormende og sendte et hovedstød afsted som McCann desvære ikke kunne holde, 1-2. Dermed havde Lorentzen gjort det onde ved sin landsmand på modstandernes bænk, og da vi slet ikke kunne få spillet til at fungere i resten af kampen, måtte vi konstatere, at vores egen ineffektivitet kostede et godt udgangspunkt før returkampen, og vi var nu presset til at score to kasser i Belgien. Et eller andet sagde mig dog, at vi havde en god chance alligevel.

Og det viste sig også at være en rigtig fornemmelse. For på trods af, at vi måtte undvære det foretrukne makkerpar i front, Craddock/Watling der begge er ude med lange skader, kunne vi omkring halv time, banke to kasser i nettet bag Fosgaard, på to minutter. Et mål af hver af reserverne, Scannell og Collins. Lorentzen måtte udgå efter kun tyve minutters spil og vores chancer så lige nu, ud til at vore mere end gode.

Belgierne havde dog ikke givet op, og med en stor offensiv, formåede de desværre at reducere til 1-2 et kvarter før tid, og dermed tvinge kampen ud i forlænget spilletid. Ikke lige hvad vi havde brug for, med en småskadet højre back og nogle generelt trætte spillere.

Det så dog ud til, at Anderlecht også var godt mærket af kampen og i 1. halvleg af den forlængede spilletid, havde vi også chancerne til at gøre det mere end svært for belgierne at komme igen. Fra starten af den forlængede spilletids 2. halvleg, valgte belgierne dog igen at satse offensivt, som om de ikke turde satse på, at de kunne slå os i en straffesparkskonkurrence. Et modigt træk, men måske også et smart træk, for med fem minutter igen, kunne vi ikke længere holde stand, og en træt Martin Brown hang længere tilbage end sine forsvars-kollegaer, og ophævede dermed den offside finske Mäkelä ellers ville have ligget i, og finnen kunne derfor let passere McCann til 2-2.

Vi formåede herefter ikke at spille os frem til noget i de sidste fem minutter, og dermed må vi endnu engang konstatere, at det er i bund og grund, er vores egen fejl, at vi ikke kom videre. Denne gang var vi dog tættere på en nogensinde, og jeg er meget stolt af gutternes præstation i de to kampe, specielt den måde hvor de satte Anderlecht under pres i returkampen.

Nu står den så på UEFA Cup 1. runde, hvor vi forhåbentligt kan kæmpe os videre til gruppespillet...

Lodtrækning til UEFA Cup
Efter exit i Champions League, skulle der i dag trækkes lod til 1. runde i UEFA Cup'en. Jeg regnede med at blive seedet, men det blev desværre ikke tilfældet, og derfor var jeg endnu mere spændt på hvad lodtrækningen ville byde. Sandheden var nemlig den, at jeg kunne trække alt fra Barcelona, Juventus eller Arsenal, til Litex, Dinamo Zagreb eller Leira.

Det endte med en lodtrækning et sted midt i mellem, i form af portugisiske Braga. En ikke helt uheldig lodtrækning som dog bliver svær nok.

Godt start KongFjong.
Prøv evt. at indflette nogle Billeder :) så ville den blive perfekt!
KIU!

Første kamp med Ghana
3. september 2011 markerede et nyt kapitel i min manager-karriere. Det var dagen for min debut med Ghana, i en kvalifikationskamp til African Nations Cup ude mod Gabon, gruppens nr. to inden kampen. Selv lå vi nr. 1, med seks point ned til Gabon, og kun to kampe igen. Det betød at et point ville være alt rigeligt for at sikre kvalifikationen.

Ved udtagelsen af truppen, stødte jeg dog på et par problemer: Målmand og venstre back. Situationen på målmandsposten er mildest talt diskutabel. Med et udvalg bestående af en 20-årig, to 18-årige, en 17-årig og en 16-årig, var det svært at vælge. Valget faldt på de tre yngste. En fra den hjemlige liga, en fra B93 og en fra Go Ahead Eagles i Holland. Ikke ligefrem prangende, men ikke desto mindre hvad vi havde at gøre med.

På venstre back var udvalget ikke meget mere imponerende. Valgene faldt på 17-åriga Nana Boateng fra danske LFA, der spiller i 2. division Øst, og 15-årige Jordan Asanta fra hjemlige King Faisal. En spiller der i øvrigt kan være et talent i forklædning, men som i kraft af sin alder, ikke er spilleberettiget på landsholdet, men som er med for at lære.

Nå, men 26 spillere blev valgt, og der var da også nogle prominente navne i blandt som Michael Essien, Sulley Ali Muntari, Stephan Appiah og Razak Pimpong, for ikke at nævne Asamoah Gyan og John Mensah. Sidst men ikke mindst udtog jeg Fosu Boateng, der havde imponeret for FC København på det seneste, så jeg mente han fortjente chancen. Det blev til følgende startopstilling i en rimeligt klassisk 4-4-2:

Henry Addai - GK, 17 år

John Moses - D R, 17 år
Nana Boateng - D L, 17 år
John Mensah - D C, 28 år
Godwin Antwi - D C, 23 år

Razak Pimpong - M R, 28 år
Sulley Ali Muntari - M L, 27 år
Stephan Appiah - M C, 30 år
Michael Essien - M C, 28 år

Fosu Boateng - ST, 23 år
Asamoah Gyan - ST, 25 år

Kampen gik i gang, og efter en chancen i indledningen, var det Gabon der tog føringen, da N'Zigou fra omkring 25 meter, vha. en afretning, sendte et frispark direkte ind bag Addai. Skidt start for holdet og ikke mindst meget unge Addai.

Vi fik dog styr på spillet, og Asamoah Gyan og Pimpong kunne på to mål på to minutter, knapt halvvejs i kampen, bringe os foran 2-1. Den stiling holdt til 20 minutter før tid, hvor Addai lavede sin eneste fejl, og gik fejl af et indlæg der sejlede til bagerste stolpe, hvor Aubameyang kunne udligne for Gabon. Heldigvis er vi stærkt besat frem af banen, og kort efter deres 2-2 scoring, kunne indskiftede Agouda, lidt heldigt, score sejrsmålet til 3-2.

En god sejr, som kun blevet skæmmet en smule af de to mål, der er de eneste to mål vi har lukket ind i kvalifikationen. Lidt underligt målmandssituationen taget i betragtning, men det kan ikke udelukkes, at taktik-skiftet, fra 3-5-2 til 4-4-2 også har haft betydning, og jeg skal da bestemt heller ikke udelukke, at vi kan blive tvunget til at vende tilbage til 3-5-2 igen :)

Tænker du af spillerne eller hvordan?

Det kommer der ikke i de indlæg jeg bare kopierer fra FMGround, men det vil jeg da kraftigt overveje til de nye indlg ;)

1. december 2011
Ja, som nogle nok kan regne ud, ud fra datoen, så er vi nu ovre de to kvalkampe til UEFA Cup'ens gruppespil. Lodtrækningen gav forhåbninger om, at vi skulle være det kun andet walisiske hold i dette gruppespil nogensinde, men det skulle desværre ikke gå sådan.

To gange 1-1 og nederlag i straffesparkskonkurrencen viste med al tydelighed hvor tæt vi var på. Præcis som i kampene mod Anderlecht, var det vores effektivitet der manglede det sidste, og måske manglede modet også fra manageren.

I hvert fald burde første kamp være endt med sejr til os, men igen måtte vi indkassere et forholdsvist dumt mål, efter selv at misbrugt adskillige chancer, før Dennehy kort før pausen, kunne bringe os på 1-0. Vi måtte til begge kampe, dog undvære de to sædvanlige første-angribere, Watling og Craddock, og hverken Collins eller Scannell formåede at løfte deres niveau og score i de to kampe.

I returkampen mærkede vi et anderledes tryk fra Braga, og kom da også bagud kort før pausen. Vi havde dog stadig chancer, og da vi valgte at satse hele baduljen i en 3-4-3, fik vi for alvor overtaget, og med ti minutter igen, udlignede Phil Marsh. Her indtræffer så måske et afgørende punkt i managerens beslutningsproces. For jeg valgte at gå tilbage til vores sædvanlige 4-4-2, hvilket involverede en udskiftning af Robert Collins, for igen at have en venstre back på banen. Bagefter ærgrer jeg mig over, at vi ikke tog chancen med 3-4-3 resten af kampen, for vi havde virkeligt et stort overtag.

Især da Damien Scannell bliver skadet kort før pausen i den forlængede spilletid, og vi derfor måtte spille med ti mand resten af kampen, ærgrede jeg mig, for spillerne var godt trætte i forvejen, og jeg vidste næsten, at det ville koste i straffesparkskonkurrencen. Det gjorde det også, og da vi kun kunne score på to ud af fire forsøg, og Gavin McCann ikke kunne forhindre Braga i at score på deres første fire forsøg, var den portugisiske sejr en realitet.

Dermed kan vi nu koncentrere os fuldt ud om de hjemlige turneringer, hvilket kun har et formål: Mesterskabet. Her ligger vi også godt til allerede, da Llanelli løb ind i en skidt periode, hvilket giver os et fem points forspring efter 13 kampe.

På landsholdsfronten, har vi spillet yderligere to kampe med Ghana. Det er blevet til to nederlag, 3-0 ude til Sierra Leone i kvalifikationen til African Nations Cup, hvor kvalifikationen allerede var sikret, og 2-3 ude til Sverige i en venskabskamp, hvor vi stillede med et par reserve i startopstillingen, og flere kom ind undervejs. Derfor var både resultat og spilleniveau meget mere acceptabelt end mod Sierra Leone. Bl.a. scorede Fosu Boateng fra FCK sit første landskampsmål.

17. januar 2012
Siden sidst, har vi spilet ni kampe, alle i ligaen, og det er blevet til syv sejre og to uafgjorte. Vi har måttet se Llanelli hente to point ind på os, så forspringet nu på tre point. Vi havde håbet at kunne udbygge det forspring til seks med vores indbyrdes møde den 14. januar, men kampen endte 0-0 og var faktisk en ret kedelig ørkenvandring, hvor ingen af holdene for alvor fik brudt det andet holds forsvar ned. Vi har da også 10 point på målscore at tære på, ud over de tre point, så lige nu ser det rigtig godt ud, men helt så suverænt som sidste år bliver det ikke, så skal Llanelli dælme gå i stå.

På transferfronten er der faktisk sket ting og sager. Vi har måttet sige farvel til to vigtige spillere, Steven Morrison og Adam Hammill som begge ikke ønskede at forlænge kontrakter, der udløb til sommer, og derfor mente jeg, at nu ville være et godt tidspunkt at få solgt dem, så vi kunne få lidt penge også. Det har givet £450k samlet plus 50% i videresalg for begge to. Ganske fornuftige handler, der under alle omstændigheder nok ikke havde været til at få ret meget mere ud af.

Samtidigt er der kommet et par nye spillere til og vi har samtidigt ændret e smule indkøbsstrategi. De to nye spillere vi kan præsentere, er den 17-årige centrale midtbanespiller Derek McDonald, der kommer til klubben fra Raith Rovers. Han er straks blevet lånt ud til Barry Town, så jeg håber han kan få lidt førsteholds-erfaring via det ophold. Det andet nyindkøb, er 21-årige Harry Forrester fra Watford, der kan spille både som angriber og lige bag angrebet. Han satte samtidigt transferrekord, da jeg helt overså det ”lille” symbolske beløb på £475k, som betød et godt indhug i transferbudgettet og i lønbudgettet, og samtidigt er et beløb der bliver svært at slå foreløbigt. En ret træls fejl faktisk, i og med, at han slet ikke er de penge værd.

Ellers er det blev til fem forhåndskontrakter, med en ung offensiv spiller, samt fire meget rutinerede kræfter, alle tidligere Premier League profiler, og for nogles vedkommende endda tidligere engelske landsholdsspillere. Navnene er som følger:

Chris Stone - AM/F C, Chesterfield
Danny Mills - D RC/WB R, Bristol City (19 landskampe og 234 Premier League kampe)
Danny Murphy - AM C, Bournemouth (9 landskampe og 237 Premier League kampe)
David Dunn - AM LC, Luton (1 landskamp og 120 Premier League kampe)
Malcolm Christie - ST, Colchester (127 Premier League kampe)

Det er et forsøg på at bringe noget rutine ind i truppen, som forhåbentligt kan bære holde længere i de europæiske kampe. De er naturligvis nogle gamle kæmper, og nogle mangler en smule hurtighed, men deres rutine og spilopfattelse, bør kunne hjælpe holdet i de svære perioder.

Ghana
Så har jeg udtaget truppen på 23 mand til African Nations Cup. Vi er kommet i gruppe med Zambia, Mali og Egypten, en gruppe det virker som et realistisk bud på at vi kan komme videre fra. Det bliver dog svært, især pga. at vi er ret tyndt besatte på målmandsposten. Jeg har til turneringen, valgt at skifte system til 3-5-2, så vi er stærke på flere positioner, og ikke også skal slås med problemer på vestre back.

Profilerne på holdet, er uden tvivl Michael Essien, Asamoah Gyan, Kwabena Agouda og Sulley Ali Muntari, men også Godwin Antwi og Stephan Appiah skal bære holdet igennem den indledende pulje.

African Nations Cup
Det var tid til min første store slutrunde med et landshold, African Nations Cup, hvor jeg skulle forsvare de ghanesiske farver, sammen med et, synes jeg selv, meget stærkt landshold dog med en åbenlys svaghed: Målmandsposten. I kvalifikationskampene var det dog også tydeligt, at vi havde problemer på venstre back, og derfor valgte jeg, måske lidt uforsigtigt, at udtage den 23-mand store trup, til en 3-5-2, hvilket vil sige, at det blev en trup uden deciderede backs.

Jeg syntes det var det mest oplagte, for at minimere vores svage områder, og jeg mente også det kunne lykkes os at få det til at fungere, fordi den tidligere landstræner havde haft samme tankegang åbenbart. Jeg var af ovennævnte grunde, mest nervøs for forsvaret op til turneringens startet, og en gruppe bestående af Mali, Zambia og Egypten tydede da også på god modstand.

Vi lagde ud mod Zambia. En kamp det var forventet vi ville vinde og en 2-0 sejr kom vi også godt fra land. Målscorere var Maghoma og Sadat, mens Muntari blev kampens spiller. Den næste kamp stod mod Mali. Og det var et meget stærkt og veloplagt Mali-mandskab der mødte os, og vi måtte strække våben og erkende et 0-1 nederlag da dommeren fløjtede af. Virkeligheden er, at det godt kunne være blevet til et større nederlag og at vi nok skal stille os tilfredse med, at vi ikke fik en sæk.

Den tredje og sidste kamp i puljen, stod så mod Egypten. De havde taget point fra Mali og tabt til Zambia, så med en sejr var vi sikre på at gå videre. Og for første gang i turneringen viste vi, hvorfor vi blev regnet som en af favoritterne til titlen inden starten på turneringen. Med en 6-0 sejr, bl.a. på to mål af både Agouda og Appiah, blev Egypten sendt baglæns ud af turnering af et storspillende Ghana-mandskab. Nu stod den på kvartfinale mod Elfenbenskysten

Og hvilken kamp det blev. Jeg kan godt afsløre at jeg vandt den, men først vil jeg lade det være op til folk selv at se hvordan det gik til, inden jeg afslører noget her.

Efter sejren over Elfenbenskysten, var det tid til semifinale mod Senegal. Her fik vi ørene i maskinen, og kampen lignede kvartfinalen bortset fra, at 2. halvleg ikke blev helt så lykkelig. 1-3 løs slutresultatet på, og derfor stod den ”blot” på kamp om 3. pladsen mod værtslandet Tunesien.

I kampen mod 3. pladsen, måtte vi for tredje kamp i streg, lukke tre mål eller flere ind. Denne gang var det dog ekstra bittert, da vi kom foran både 2-0 og 3-1, men alligevel måtte se os besejret 4-3 til sidst, og derfor måtte vi tage til takke med en 4. plads, en plads dårligere end ved African Nations Cup, hvor man hev en 3. plads i land.

Alt i alt har turneringen dog lært mig, at skal vi noget som helst til VM, bliver der et stort arbejde at få afstemt forsvaret, samt at vi er ekstremt afhængige af nogle stærkt tvivlsomme målmænd, desværre...

8. marts 2007
Sæsonen er ved at gå ind i sin afgørende fase og derfor er hver kamp efterhånden virkeligt vigtige. Mesterskabet har naturligvis 1. prioritet, men pokal-turneringerne bliver nu også taget hen af vejen. Desværre ikke Welsh Cup i år dog. For første gang i min tid i klubben, røg vi ud af turneringen tidligere end finalen, da vi tabte 0-1 til Aberystwyth på udebane, efter en yderst uinspireret præstation. En ganske fortjent sejr, som vi bare må bide i os.

Ikke mere end tre ligakampe er det blevet til siden sidst, og det er blevet til to sejre og en uafgjort. Lidt ærgerligt med den uafgjorte, der kostede os to point af det forspring der ellers var på fem point, men de tre point vi endnu er foran, er ganske dejlige, specielt fordi vi har så god en målscore i forhold til Llanelli.

Ellers er der ikke så forfærdeligt meget mere at fortælle lige nu. Kampene bliver som sagt vigtigere og vigtigere og næste ligakamp er spøjst nok mod Aberystwyth, igen på udebane, og her er det ekstra vigtigt at spillerne kommer op i et højere gear, for et nederlag i pokalen kan accepteres, men i ligaen SKAL vi have tre point i alle kampe fra nu af, som udgangspunkt.

Mester igen
Med tre runder tilbage af ligaen, kan vi nu erklære os selv mestre. Efter en skidt periode for Llanelli og en tilsvarende god periode for os, med fem sejre på stribe, sikrede vi os altså mesterskabet da vi nu har ti point ned til Llanelli med tre runder igen.

Samtidigt har vi slået Cardiff, pt. i Premier League, ud af FAW Premier Cup, som et stort plaster på det sår Aberystwyth skar i os, med deres sejr i Welsh Cup :) Dermed møder vi Swansea i finalen på deres hjemmebane, så om ikke andet er vi garanteret en god entreindtægt :)

en god blog med masser af tekst O0

Ligaen er slut
Blot en hurtigt lille update med et screenshot:

[img width=350 height=218]http://www.martinhjort.net/TNS/SlutstillingLiga2011-12.PNG[/img]

Irriterende nok, led vi vores eneste nederlag i hele sæsonen i allersidste kamp, hvilket ødelagde den ellers perfekte stilling. Især er jeg imponeret over forsvaret der har været helt vildt suverænt i år.

Lidt statistik
Kampe i sæsonen: 34 + 22 (Liga + cups)
Sejere: 28 + 11
Uafgjorte: 5 + 6
Nederlag: 1 + 4
Mål for: 73 + 42
Mål mod: 4 + 19
Clean Sheets: 30 + 11
Antal minutter i træk uden mål lukket ind (Liga): 987 minutter
Antal minutter i træk uden mål lukket ind (Cups): 362 minutter
Antal minutter i træk uden mål lukket ind (Alle): 987 minutter
Antal kampe i træk uden mål lukket ind (Liga): 10 kampe
Antal kampe i træk uden mål lukket ind (Cups): 3 kampe
Antal kampe i træk uden mål lukket ind (Alle): 8 kampe (Tre gange)
 
Lidt status på tal-fronten
Som jeg plejer, bringer jeg lidt let forståelige tal, som jeg har samlet ind siden spillets begyndelse.

UEFA Rangliste (før sæsonen):
2006/07: 363
2007/08: 419
2008/09: 430
2009/10: 451
2010/11: 373
2011/12: 353
2012/13: 330
Efter en sløj start, hvor vi sank nogle positioner, er vi nu godt på vej op. Selve placeringen kan vi ikke bruge til andet end som en hurtig måling på hvor godt vi klarer os i Europa, men det er selve rangliste-pointene der er vigtige. Llanelli er stadig højest placeret af de walisiske hold, fordi de imponerede ved at komme i UEFA Cup'ens gruppespil i forrige sæson, de ligger pt. nr. 265.

[img width=350 height=218]http://www.martinhjort.net/TNS/UEFARangliste2012.PNG[/img]

[img width=350 height=218]http://www.martinhjort.net/TNS/UEFARangliste2012Nations.PNG[/img]
Der er endnu et godt stykke vej, før Wales som nation, komme med op og kæmpe om ekstra pladser i Europa. Håbet er naturligvis, at vi med gode præstationer, i første omgang kan sikre bedre seedninger og måske snart kan undgå første kvalifikationsrunde i såvel Champions League som UEFA Cup.

Repuation (før sæsonen):
2006/07: 1.639
2007/08: 2.296
2008/09: 2.972
2009/10: 3.137
2010/11: 3.048
2011/12: 3.200
2012/13: 3.311
Efter faldet omkring sæsonen hvor vi måtte nøjes med 2. pladsen i ligaen, er vi nu på vej op igen, og indtager altså pt. det højeste niveau nogensinde.

Balance (før sæsonen):
2006/07: 150.000
2007/08: -158.160
2008/09: 60.430
2009/10: 376.500
2010/11: 1.339.270
2011/12: 381.760
2012/13: 343.360
Efter en start, hvor økonomien skrantede og vi fik et nyt ejerskab i klubben, kan vi nu byde på en ganske stabil økonomi. Den markante forandring fra 2010/11 til 2011/12 skyldes en omlægning i strategien, hvor vi gik efter en brede trup, og derfor også gik over lønbudgettet i jagten på at få de bedste spillere til klubben. Vi har nu efterhånden fået stabiliseret vores løn forbrug igen, så det ligger nogle tusinde pund under budgettet.

Estimated Value (før sæsonen):
2006/07:
2007/08: 180.000
2008/09: 240.000
2009/10: 350.000
2010/11: 300.000
2011/12: 475.000
2012/13: 700.000
Præcis som med reputation, faldt klubbens værdi omkring tabet af mesterskabet, men er nu altså i den grad blevet forhøjet siden. En positiv udvikling, som viser at vi er på rette vej.

Tilskuergennemsnit (for den givne sæson):
2006/07: 447
2007/08: 978
2008/09: 1.438
2009/10: 1.809
2010/11: 1.652
2011/12: 1.759
2012/13: Ikke optalt endnu
Som man også kan se på udviklingen her, så er vi ved at nå dertil, hvor stadionkapaciteten (pt. på 2.000) skal udvides. Problemet er finansieringen, som ledelsen endnu ikke mener, er mulig med de nuværende midler og man har, desværre, tendens til at give dem ret. Derfor er vi på dette punkt, også meget afhængige af vores succes i Europa.

Status på Affiliated Clubs
Parent club
Tidligt på sæsonen, annulerede vi vores aftale med Premier League klubben Coventry (de er dog rykket ned igen), i håbet om at vi kunne finde en klub, der ville være interesseret i, at betale for en samarbejdsaftale også. Den (lille) satsning gav bonus, da Derek Ready kunne fortælle mig på et møde, at man havde indgået et samarbejde med Brighton Hove & Albion, hvor de betaler et årligt beløb på £19,5k for et samarbejde.

En meget glædelig udvikling, da det var lidt irriterende at vi selv skal betale for at have to feeder clubs,  mens den klub vi var feeder club for, ikke betalte noget.

Feeder clubs
Her har vi stadig fat i hhv. Barry Town (Welsh Premier League) og Forest Green (Conference South). Jeg føler, at vi har to gode klubber der kan udvikle de unge spillere i klubben godt og derfor er der ikke pt. yderligere behov for at finde flere feeder clubs, med mindre vi kan finde nogle vi mener, er endnu bedre egnede.

Barry imponerede i sidste sæson, da de nåede en 4. plads i ligaen, og derfor kvalificerede sig til Intertoto Cup'en. En meget imponerende udvikling, i klubbens kun anden sæson efter oprykningen til Premier League.

Forest Green har desværre ikke formået at komme op i Nationwide Conference, på trods af to forsøg i Playoffs de sidste tre sæsoner. Vi forsøger at hjælpe dem godt på vej ved at låne nogle unge spillere med potentiale til dem, men selvfølgeligt låner vi dem ikke ud, hvis vi selv har brug for dem.

Priser
TNS Fans Player of the Year:
Tom Craddock - fuldt fortjent at Craddock for første gang, blev kåret til Årets Spiller af klubbens fans. Som topscorer og som manden med flest assists, og generelt virkeligt gode præstationer sæsonen igennem, var der ikke det store tvivl om denne pris.

Venstre back Rob Paling har også haft en kanon sæson, var spilleren med det højeste karakter-gennemsnit, og det samme har Martin Rawlins som manden med flest kåringer som Kampens Spiller (MoM), efter at han kom tilbage til klubben fra hans ophold i Forest Green i sidste sæson.

Manager of the Year:
Martin Hjort - ja, der er vel ikke så meget at sige, uden at det skal lyde selv-forherligende. En titel med kun ét sølle nederlag, og kun fire mål lukket ind og et forspring på syv point fortæller vel meget godt hvilken sæson vi har haft. Sejr i Loosemoores of Cardiff Challenge Cup'en og en finaleplads i FAW Premier Cup, efter semifinalesejr over Premier League holdet Cardiff, gjorde rigeligt op for semifinale-nederlaget i FAW Welsh Cup til Aberystwyth.
 
Transfers
Som tidligere nævnt, har vi allerede på forhånd sikret os underskrifter på seks nye spillere. Det betyder også, at der er nogle der skal ud, og her har vi allerede solgt Robert Collins , hentet gratis i sommeren 2010, til Nottingham Forest. Han har haft nogle udmærkede sæsoner, men jeg har vurderet, at han ikke var sin høje løn værd.

Damien Scannell har kontraktudløb om cirka en uge, og derfor overvejer jeg kraftig om jeg skal tilbyde ham den to-årige forlængelse han vil have, eller om jeg skal forsøge enten at få en smule for ham, eller bare sætte ham på fri transfer. Han er stadig i top 5 hvad angår løn i truppen, men jeg synes ikke han helt har holdt fast i sit niveau fra den første sæson, primært pga. skader. I slutningen af sidste sæson, kom han dog godt igen, og derfor kan det også ende med, at det er ham vi beholder og en anden der må forlade os.

Nick Rix blev hentet før sidste sæson, og var udlejet til Barry hele sæsonen. Har haft en ganske fornuftig sæson, men jeg overvejer at skille mig af med ham, da han i en alder af 20 år, ikke helt virker til at kunne udvikle sig meget mere og derfor tvivler jeg meget på, om han nogensinde kan blive andet end backup.

Michael Cleary , 22-årig central forsvarsspiller der har været i klubben i nu to sæsoner, men som endnu ikke har fungeret som andet end backup med hhv. to og fire ligakampe til følge. Derfor bliver han forsøgt solgt henover sommeren, da vi har rigelig dækning på den plads.

Gavin McCann , normla førstemålmand, men med indkøbet af Chris Tawse, som min assistent og scouts mener, kan blive endnu bedre, og en storspillende Stephen Henderson i slutningen af sidste sæson, samt en kontrakt der udløber efter den kommende sæson, kan det meget vel endnu med et salg, specielt når vi har afsluttet kvalifikationen til Champions League. Forventer/håber, at vi kan hive en god sum penge i land for ham.

Tak, ja sådan er smag jo forskelligt:)

2. august 2012
Så er vi allerede godt i gang med den nye sæson. Transfervinduet er endnu ikke lukket, og derfor er det ikke slut med handlerne ind og, især, ud af klubben.

I forhold til de seks spillere vi havde skrevet kontrakt med på forhånd, er der kommet yderligere tre spillere til klubben, en på permanent kontrakt og to på lån. Ross Wilson er navnet på det 19-årige højrefløjs talent, som mine scouts har vurderet til at kunne overtage for George Collins på sigt. Ja, sågar mener man at han kan blive endnu bedre, og så var der ikke nogen vej tilbage, og jeg måtte have ham under mine vinger:)

Steve Sheldon er navnet på den 21-årige højre back, som vi har lånt i vores ny samarbejdsklub, Brighton Hove & Albion, og som pt. gør det rigtig godt som afløser for en skadet Duane Courtney.

Martin Cameron er det sidste navn, der er blevet tilføjet truppen inden de spændende kval-kampe til Champions League. Et virkeligt stort angrebs-talent på 22 år, der virkeligt kan løfte holdet, forhåbentligt også i de forestående CL-kampe.

[img width=350 height=218]http://www.martinhjort.net/TNS/MartinCameron.PNG[/img]

Ud over Robert Collins som havde skrevet under på en kontrakt med Nottingham Forest inde transfervinduet åbnede, er det blevet til afgang af yderligere tre spillere her og nu, samt en fritstillelse af en enkelt ung spiller som vi ikke vurderede, havde nok talent. Derudover, har vi solgt to af holdets helt store profiler, med effekt fra næste sommer.

Peter Watling blev solgt til Bournemouth for £100k + 50% i videresalg. Jeg vurderede, at sidste sæson viste, at Watling ikke havde mere at tilbyde klubben. To gode sæsoner er det blevet til i de fire sæsoner han nåede at være i klubben. Hans løn var dog for høj til at jeg mente det retfærdiggjorde en plads i truppen.

Nick Rix blev hentet gratis før sidste sæson, og måtte i år acceptere, at hans niveau aldrig kommer på et niveau, som er acceptabelt i TNS. Med lånet af Martin Cameron, samt udviklingen af Ian Proctor, der ikke bliver lånt ud i år, kom Nick Rix i overskud.

Michael Cleary forlod klubben til fordel for Notts Co for £6k, efter to sæsoner, hvor han aldrig nåede mere end reserve-status. Farvel og tak for denne gang.

Farvel bliver det også til Daniel McShane og Rob Paling , dog først med effekt fra næste sommer. McShane forlader klubben til fordel for det nyoprykkede Premier League klub Colchester, for £400k + 50% i videresalg. Egentligt ikke et salg jeg selv havde 100% kontrol over, men da jeg havde sendt Colchesters først tilbud tilbage til klubben, med et tilbud om ovenstående transfer, satte Derek Ready foden i døren, og afgjorde at tilbuddet SKULLE accepteres. Rob Paling forlader os til fordel for Norwich for £250k + 50% i videresalg. For begge spilleres vedkommende gælder det, at deres kontrakter udløber til næste sommer og da de ikke ønskede at forlænge, er handlernes sammensætninger noget nær perfekte.

Champions League kvalifikation
Som så mange sæsoner før, er i år også tid for Champions League kvalifikation. Og siden vi ikke nåede vores mål om deltagelse i gruppespillet i sæsonen 2011/12, satser vi igen i år på at det skal være, og det ser lysere ud end længe.

For i år har vi også seedningerne med os. Det betyder, at vi nu, efter at have besejret Jeunesse Esch med sammenlagt 3-0 og rumænske [color=red]Dinamo Bucaresti med sammenlagt 3-0, står vi til at møde kroatiske Osijek, et hold der umiddelbart vurderet, ligger på niveau med Dinamo Buc.

Det betyder, at de gode resultater de senere år for de walisiske hold i de europæiske turneringer, specielt Llanellis plads i UEFA Cup'ens gruppespil for et par sæsoner tilbage, nu for alvor betaler tilbage. Vi blev seedet i lodtrækningen til 3. kvalifikationsrunde, og gik dermed fri af nogle af de allerværste modstandere.

PS: Det skal nævnes, at farmer-klubben Barry, i år nåede 2. runde i Intertoto Cup'en. Egentligt et ret imponerende resultat, da man netop først skal til at tage hold på sin tredje sæson i den bedste walisiske række, efter oprykningen i 2010.

Aberystwyth har også slagtet armenske Shirak i UEFA Cup'ens første kvalifikationsrunde, og skal nu op imod østrigske Austria Wien. Vi skal nok ikke forvente at de kommer videre derfra, men man kan da håbe:)

Llanelli måtte til gengæld, rimeligt pinligt synes jeg egentligt, se sig slagter af cypriotiske med samlet 0-5, bl.a. efter et pinligt 0-3 nederlag på hjemmebane, i UEFA Cup’ens 1. kvalifikationsrunde. Ikke just noget godt resultat for walisisk fodbold, men så kan vi da håbe på, at vi kan komme i CL gruppespillet, og at Aberystwyth måske kan overraske mod Austria Wien:)
 
Et lille PS...
Efter nederlag til Nigeria i juli i VM kvalifikationen, på 4-2, sagde jeg mit job som ghanesisk landstræner op. Problematikken omkring målmandsposten var 90% af årsagen til opsigelsen. Det er frustrerende at have så elendige valgmuligheder i et land, hvor fodbolden ellers trives ret så godt. Alternativet var aldrig at udtage målmænd, for så ville spillet selv lave nogle grå spillere der faktisk ville være ret gode, men syntes at jeg enten måtte spille med dem jeg havde, eller lade være med at spille overhovedet:)

Et lille PPS...

Og der kan man se hvor meget man kan tage fejl. Det viser sig, at det var den portugisiske Super Cup jeg havde set, så det var hverken Champions League vinderne eller UEFA Cup-vinderne der spillede den kamp :)

SÅ LYKKEDES DET ENDELIGT
[color=blue]The New Saints i Champions League! Efter to fremragende kampe mod kroatiske Osijek og en samlet sejr på 8-1, er den walisiske klub TNS, for første gang nogensinde klar til gruppespillet i Champions League. En god lodtrækning til 3. kvalifikationsrunde, takket være specielt [color=red]Llanellis præstationer i UEFA Cup'en for to sæsoner siden, samt egne præstationer over flere sæsoner, muliggjorde altså denne triumf for klubben.

Kvalifikationen betyder også en god kapital-indsprøjtning på £3M til klubben, hvilket giver økonomiske frihed de næste par sæsoner. Nu håber vi så blot på en fornuftig lodtrækning, enten med mange attraktive hold, eller med hold hvor vi rent faktisk har en chance for at hente nogle point :)

Champions League lodtrækning
Lodtrækningen magede det således, at vi kom i Gruppe E sammen med Arsenal, Benfica og Sevilla. En ganske fornuftig lodtrækning med store hold hele vejen igennem, men jeg aner dog måske en lille chancen på hjemmebane mod Benfica og Sevilla :)

Champions League sensation
Mens spillet i ligaen halter en smule, to uafgjorte i de første fire kampe, var det i dag tid til vores debut i Champions League gruppespillet. Vores første kamp stod på udebane mod portugisiske Benfica. Vores erfaringer med portugisiske hold var jo ikke ligefrem super gode, og Benfica er i hvert fald ikke dårligere end Braga.

Vi startede rigtig godt ud, og var helt med spillemæssigt. Ja, vi havde vel nærmest et overtag og det så rigtig godt ud. Efter en halv time, fejlede vi et opspil i venstre side, hvor Dave Johnson tabte bolden. Milos Krasic forsøgte en aflevering tilbage til keeper Robert Enke, men en noget skæv aflevering endte hos Ian Proctor, der var noget så kold foran mål og let passerede Robert Enke til en sensationel føring.

Resten af halvlegen var ret lige, og vi kunne derfor gå til pause med en virkeligt lækker 1-0 føring. Anden halvleg var et stort angreb mod vores mål. Benfica tog alle midler i brug, og bl.a. havde det walisiske kæmpe talent Chic Duxbury et par virkeligt store chancer, som han dog formøblede til vores store glæder. Flere gange måtte spillerne i bedste ishockey stil kaste sig ned og redde forsøg fra portugiserne, og flere gange havde vi den længste tå i klumpspils-situationer i feltet. Til sidst kunne vi række armene i vejret, med en 1-0 sejr i tasken.

En drømmedebut og drømmestart i Champions League, gad vide hvornår det stopper?

Sejren over Benfica bringer os op på en foreløbig 1. plads i gruppen, da Arsenal kun fik 0-0 hjemme mod Sevilla. Samtidigt gav kampen en entre-indtægt på £1,2M for de cirka 55.000 tilskuere i Benfica. Samtidigt var der self præmiepengene på £425.000, så alt i alt en super super dag:)

2. runde i CL
Efter sensationssejren i Lissabon mod Benfica, stod den på hjemekamp mod Arsenal. Efter en hård kamp, stod vi tilbage med 0-0 og endnu et point. Der blev kæmpet hårdt især i 1. halvleg, hvor Arsenal pressede godt på, men i 2. halvleg fik vi bedre fat, og lidt mere skarphed i i de første minutter af 2. halvleg, havde vi sågar snuppet sejren da både Proctor og McShane havde store chancer.

Det havde dog næppe været helt fortjent, men faktisk var det uafgjorte resultat, fuldt ud fortjent:) Så vi er nu endnu et stykke på vej mod UEFA Cup'en, og den tredjeplads jeg vurderer vi har 30% chance for at nå pt.

2. oktober 2012
Well, september har været en fremragende måned. Ikke helt perfekt, for formen i ligaen har ikke været optimal. To gange 0-0, samt en sejr på 3-0 hjemme over Dinas Powys, er formen pt. i ligaen. Alligevel er det nok til at indtage en 2. plads, fire point efter Aberystwyth, der er startet ganske suverænt, bl.a. med en sejr over Llanelli. Netop Llanelli er startet endnu værre end os, med to nederlag og en uafgjort i seks kampe, hvilket placerer dem på en 6. plads, to point efter os.

Vi håber selvfølgelig at kunne hive formen i ligaen et tak i vejret, men i bund og grund handler det om skarpheden foran mål, hvor vi har været ramt af skader til en del af angriberne, men netop nu er det kun Tom Craddock der er ude med en skade. Samtidigt er Malcolm Christie begyndt at vise tænder.

Det skal ellers ikke være nogen hemmelighed, at mit projekt med at hente rutinerede kræfter ind på holdet, ikke ligefrem er faldet succesfuldt ud. Danny Murphy er allerede røget ud igen, gratis til Halifax, mens Danny Mills, David Dunn og Christie kun fungerer som reserver, der primært spiller i diverse pokalturneringer. Men nu er Christie begyndt at vise så god skarphed, bl.a. med hattrick i den netop overståede Welsh Cup kamp, så jeg kan ikke udelukke, at han også kan være med omkring liga- og Champions League-kampe.

I Champions League går det jo altså ud over alle forventninger. Der bliver ikke scoret mange mål i gruppen, faktisk er vi de eneste der endnu har scoret, lidt bemærkelsesværdigt. Det kommer jo næppe til at holde i længden, desværre, men hidtil har vores forsvar virkeligt vist sig godt, selvom der selvfølgelig også skal en del held til undervejs:)

17. oktober 2012
Den ”manglende” form i ligaen forsætter. Endnu et skuffende resultat, med uafgjort ude mod nr. 10, Haverfordwest, var optakten til den næste Champions League kamp, hjemme mod Sevilla. Tre sejre i streg i hhv. Welsh Cup og Loosemoores of Cardiff Challenge Cup, var altså nok for spillerne, der spillede en god kamp, men som svigtede i koncentrationen, da man lod Haverfordwest udligne til allersidst, og dermed greb vi ikke chancen for at komme tættere på 1. pladsen. I stedet er vi nu på 4. pladsen, med tre point op til Aberystwyth, der tabte deres kamp i runden.

[img width=350 height=218]http://www.martinhjort.net/TNS/Ligastilling17Oktober2012.PNG[/img]

I Champions League, må man sige at vi forsætter vores eventyr. Den tredje kamp stod på hjemmebane mod Sevilla, og optakten var som nævnt, ikke specielt opmuntrende. Måske var min opsang efter kampen mod Haverfordwest hvad der skulle til, for efter kun to minutter, bragte Daniel McShane os i front på et direkte frispark, der blev rettet af i muren.

Vi havde en kanon kamp. Vi bød virkeligt Sevilla kamp til stregen, og var fuldt ud med i hele kampen. Især imponerende Matty Collins der erstattede Lee Sawyer på den centrale midtbane. Specielt er det positivt, da Collins er eneste mand tilbage næste sommer på den centrale midtbane, når McShane og Sawyer forsvinder. Det betyder forhåbentligt, at Collins er klar til at tage over når det sker, og tage taktstokken når der kommer nye spillere til på den meget vitale position.

Vores fight var herlig, og vi holdt fast i vores gode greb om Seville kampen ud. De var ikke uden chancer, men det var vi bestemt heller ikke, og derfor var det helt fortjent, at vi kunne strække armene i vejret igen, og juble over yderligere tre point, og at vi fastholdt vores position som ubesejret i puljen.

[img width=350 height=218]http://www.martinhjort.net/TNS/StillingCL17Oktober2012.PNG[/img]

Der er også nedture i eventyrer
Den fjerde kamp i puljen stod på Ramón Sánchez Pizjuán mod Sevilla. Efter sejren på hjemmebane, håbede vi på endnu et godt resultat. Det viste sig dog, at det var et revanche-lysten Sevilla-mandskab der kom ud til kampen. Efter ti minutter havde først Kerzhakov og dernæst Nilmar banket bolden ind bag reserve-keeper Tawse, der erstattede en skadet McCann.

Naturligvis en svær start at komme over, og da Scannell rendte småskadet rundt, og jeg nok burde have udskiftet ham, var det ikke nemmere. Selvom vi havde bolden mest, og vi da også skabte et par chancer, blev vi aldrig for alvor virkeligt farlige, og da Nilmar var på pletten for anden gang med tyve minutter tilbage, bankede han for alvor Sevilla tilbage i kampen om den ene billet videre til knock-out runderne.

Med nederlaget, kom Sevilla tæt på os igen, nu med to point op til os på 2. pladsen, mens Arsenal indtager 1. pladsen med et point ned til os, og tre til Sevilla, og må anses for at være favoritter til den ene billet videre.

Den næste kamp bliver for os meget vigtig. Hjemme mod Benfica SKAL vi have mindst et point, selvom Sevilla skulle tabe til Arsenal for at have en fornuftig chance for videre avancement. Især fordi nederlaget var så stort, at vi nu har en negativ målscore mens Sevilla nu har en positiv målscore. Mange spekulationer, der i hvert fald ikke kan ændre på en ting: Kvalifikationen til UEFA Cup'en er 90% sikret, med et seks points forspring til Benfica og en bedre målscore :)

Forøget transferbudget
Med de forøgede indtægter, valgte ledelsen at give mig yderligere penge til transfers. I forvejen lå budgettet på omkring £1M, nu blev det forhøjet til £1,8M:)

Hvad der skal ske med de ekstra penge er umuligt at sige på nuværende tidspunkt. Vi koncentrere os meget om CL pt., men det er klart at med de mange spillere, også af bærende karakter, der forsvinder efter sæsonen, skal der hentes solide forstærkninger ind:)

Champions League, kamp 5
Stod på hjemmebane mod Benfica. Med point i denne kamp, ville 3. pladsen være sikret, mens 2. pladsen kunne blive sikret med en sejr og samtidigt point-tab til Sevilla i deres hjemmekamp mod Arsenal.

For fjerde kamp i gruppespillet holdt vi nullet, og dermed sikrede vi os adgang til UEFA Cup'en som minimum. Vi kunne heller ikke selv score, og da Sevilla fik 2-2 mod Arsenal, er status den samme som før disse kampe.

Det betyder, at Sevilla er tvunget til at vinde i Lissabon mod Benfica i deres sidste kamp, mens vi kan sikre os 100% selv, med en sejr ude over Arsenal. Måske ikke ligefrem den kamp jeg havde regnet med, skulle være den vi fik point i, og det gør jeg forsat ikke, så vi må nok følge godt med undervejs i den kamp, mens vi selv spiller på Emirates:)

TNS videre fra gruppespillet
Med dagens resultater kan vi for første gang præsentere et walisisk hold i knock-out runderne i Champions League. Et 0-2 nederlag på Emirates, fik heldigvis ingen betydning, da Sevilla samtidigt tabte 2-4 til Benfica.

Vi var nu okay med, men måtte overgive os til to mål på tre minutter omkring den halve time. Vi kan dog profitere kraftigt af de point vi hev hjem på hjemmebane i gruppen, især fordi vi havde to hjemmekampe i de tre første runder, hvor modstanderne endnu ikke kendte så meget til os, og hvor vi endnu havde overskud både fysisk og mentalt til at holde stand end vi har gjort på udebane mod hhv. Sevilla og Arsenal.

14. december 2012
Efter den sidste kamp i gruppespillet i CL, var det tid til to top-opgør på rad i ligaen. Begge hjemmekampe, først mod Llanelli og dernæst [color=yellow]Aberystwyth, hhv. nr. 2 og 3.

Og den selvtillid kvalifikationen til næste runde i CL gav, viste sig også i de to kampe. Først blev Llanelli sat til vægs med en 4-0 sejr, grundlagt i en fremragende første halvleg, hvor alle mål blev scoret. Dernæst blev Aberystwyth sendt hjem med et 1-4 nederlag i bagagen, efter et stærkt comeback af spillerne.

Det giver os et forspring på seks point til Llanelli, der i øvrigt har måttet sige farvel til Peter Nicholas, manager i klubben i gennem mere end seks år. Et tilbud fra QPR kunne han ikke afvise, og derfor er det nu den tidligere Barnsley-manager Simon Davey, der står i spidsen for Llanelli. Spændende at se hvad han kan bidrage med :)

Så er der naturligvis også trukket lod til næste runde i Champions League. Og det blev således, at det bliver selveste Manchester United, der skal trække os rundt i manegen. Jeg må indrømme, at jeg ikke regner med noget som helst, andet end at vi kan hive noget rutine i land :) Utd er storfavoritter, og jeg håber bare på, at vi ikke bliver sendt baglæns ud af stadion :)

Nytårsopdatering
Så blev det 1. januar 2013, og derfor er det tid til en nytårsopdatering. Vi har nu rundet de 20 kampe i ligaen og stillingen kan ses herunder. Det kører faktisk på skinner i ligaen også. Frygtede lidt, at det travle program henover efteråret med Champions League, ville ramme os lidt her i det travle jule-/nyårsprogram, men hidtil har vi sikret os ni point i tre kamp, og mangler lige den fjerde og sidste kamp på 10 dage i dag.

[img width=350 height=218]http://www.martinhjort.net/TNS/Ligastilling1Januar2013.PNG[/img]

Det er især unge Ian Proctor, der har gang i målscoringen. Seks mål i seks ligakampe er det blevet til siden 8. december, simpelthen imponerende. Det har også været vigtigt, nu hvor især Tom Craddock har svigtet formmæssigt, bl.a. pga. skader. Faktisk har Craddock haft så svært ved at slå Martin Cameron og Damien Scannell af holdet, at han har bedt om at komme på transferlisten. Jeg har valgt at efterkomme hans ønske, også fordi hans kontrakt udløber til næste sommer, 2014, og derfor ville det være rart at tjene lidt ekstra på ham.

Ian Proctor har faktisk gjort det så godt, at han blev nr. 2 i nytårskåringen af Welsh Young Player of the Year, samt nr. 3 i kåringen af Welsh Footballer of the Year . Imponerende i en alder af kun 18 år.

[img width=350 height=218]http://www.martinhjort.net/TNS/IanProctor1Januar2013.PNG[/img]

Sidst men ikke mindst, så har Derek Ready i dag givet mig en meget glædelig nyhed. Med de mange penge der er strømmet ind i klubben pga. deltagelsen i Champions League, har han nu givet tilladelse til at vi sender scouts rundt i resten af Europa, og altså ikke kun Storbritannien. En meget vigtigt skridt i udviklingen af vores mandskab. Det er jo ikke ensbetydende med, at vi kan lokke spillere fra ”kontinentet” til klubben, men alene det signal hr. Ready sender med den udmelding, er vigtig.
 
Uden tvivl, er virkeligt glad over at vi har formået at komme så langt. Men når det så er sagt, så venter der os en kæmpe udfordring til ikke bare næste sæson, men de kommende 2-3-4 sæsoner. Hvordan kommer vi videre herfra?

Jeg forventer faktisk, at vi ikke vil være i stand til at komme videre fra gruppespillet de kommende 2-3 sæsoner, fordi vi i år mister en del bærende kræfter. Samtidigt mener jeg, at årets resultat skal ses i det forhold, at vi er et meget ukendt hold i europæisk sammenhæng, og derfor har været i stand til at overraske hold der ikke normalt bør have problemer mod os.

Derfor kræves det, at vi løfter niveauet yderligere de kommende sæsoner, og det kan komme til at knibe, fordi vi mister bærende spillere, specielt på den centrale midtbane. Vi mister også vores normale venstre back, men der har vi en fremragende erstatning der er på højde med ham vi sælger, og selv om vi sælger en af de bedste centerforsvarere, så har vi stadig to tilbage, med stort potentiale. Eneste problem her, er at de ligner hinanden en anelse for meget måske.

På målmandsposten har vi netop sagt farvel til de sidste to sæsoner førstekeeper, men her hentede vi allerede før sæsonen, en erstatning vi regner med vil blive endnu bedre. Så det ER primært på den centrale midtbane, hvor Sawyer og McShane siger farvel, at vi vil kunne mærke forskellen, og så selvfølgelig i bredden.

Champions League 1/8 finaler
Som nævnt bød lodtrækningen til 1/8 finalerne i Champions League på en møde med giganterne fra Manchester United. Med første kamp på hjemmebane, havde vi en chance for i det mindste ikke at være sendt allerede i første kamp. Det skal ikke være en hemmelighed, at jeg frygtede mødet med englænderne, men jeg lod spillerne vide, at jeg troede på at de kunne slå Roy Keanes mandskab.

Som sædvanligt mødte vi op til en europæisk kamp i en smule mere defensiv indstilling end i de hjemlige turneringer. Vi satsede dog også på at kunne gå op og score en enkelt kasse, hvilket tidligere har vist sig nok på hjemmebane i CL.

Kampen startede som forventet: Med Utd-pres højre oppe på banen. Med Cristiano Ronaldo på højre fløj, og angribere som Miroslav Klose og Emmanuel Adebayor, var der ligesom lagt op til skarphed i front, men den udeblev i starten.

Vi forsatte med at blive presset, men holdt stand halvlegen ud, til trods for gode chancer til især Klose. Efter halvlegen forsatte Utd's gode spil, men vi fik dog en smule bedre fat.

Efter 57 minutter, blev det dog noget ufortjent os der først fik hul på bylden. Lidt ping-pong frem og tilbage på banen, gav Matty Collins bolden på midten, og med en hurtig aflevering henover Utd-forsvaret sendte han Ian Proctor afsted. Og Proctor forsatte den stigende form han har oplevet henover de sidste par måneder, og satte sikkert bolden ind bag Tomasz Kuszcak i Utd-målet, 1-0!

Resten af kampen var et stort pres på vores mål. Meget sjældent fik vi holdt godt nok på bolden, og det blev kun til lige-ved-og-næsten chancer. Alligevel kunne den tyrkiske dommer fløjte kampen af i det 93. minut og igen, igen, igen kunne vi række armene i vejret, og notere os endnu en meriterende sejr :)

Det skulle jo stoppe på et tidspunkt...
Og hvilket bedre tidspunkt at stoppe end en Champions League 1/8 finale mod managerens favoritklub, Manchester United? Efter 1-0 sejren på hjemmebane, så det dog ud til, at manageren og hans spillere var ved at gøre det onde ved kæmpefavoritterne fra England, men de måtte sande, at da det virkeligt gjaldt, gjorde Wayne Rooney en forskel.

Opgøret startede præcist som på Recretion Ground i Llansantffraid, med pres på os. Utd var uden deres normale førstekeeper Tomasz Kuszcak, til gengæld havde man Wayne Rooney med igen. Samtidigt var både Michael Carrick og Aaron Lennon også med igen, og det gjorde naturligvis også en forskel fra første opgør.

Vi skulle dog helt hen til minuttet før pausen, før vi fik det første mål. Et opspil i Utds højre side endte hos Rooney der sendte et indlæg ind foran. Her dukkede Adebayor op, og Henderson kunne kun parrere. Bolden røg ud til venstre for Henderson langs mållinjen, men kun ud til kanten af det lille felt hvor Brown forsøgte at ligge den tilbage til Henderson. Henderson forsøgte at sparke bolden væk fra sin position på mållinjen tæt på stolpen, men ramte bolden helt skævt, og sendte i stedet bolden i mål. En katastrofal slutning på 1. halvleg omend føringen var fuldt fortjent, hvilket en skud-statistik i Utds favør på 10-0 fortæller alt om.

I anden halvleg havde vi ikke meget mere at byde på. Selvom det var her vi fik vores to forsøg i kampen i den halvleg, var det helt og holdent Wayne Rooneys halvleg. to mål blev det til, på oplæg fra Lennon og Chiellini. En fuldt fortjent sejr, også samlet, til Utd, men heldigvis kan vi se tilbage på en fremragende præstation gennem hele turneringen.

Selvom det da altid føles lidt ærgerligt at ryge ud af en turnering uanset hvilke odds man er oppe imod, så kan vi i høj grad glæde os over den økonomiske gevinst turneringen har været for os. Omkring £10,5M er det blevet til i entreindtægter og præmiepenge siden turneringen tog sin begyndelse mod Jeunesse Esch i begyndelsen af juli :)

TNS walisiske mestre igen
For femte gang af seks mulige under mit styre, er vi netop blevet walisiske mestre. Med fire runder igen, er der 14 point ned til Llanelli på 2. pladsen. Vi kan dermed koncentrere os om Welsh Cup og Loosemoores Cup'en. Forhåbentligt bliver det til endnu to pokaler i denne sæson :)

Ian Proctor - en legende på 18 år?
Da han blev rykket op på U19-holdet i sommeren 2010, var det tydeligt at han allerede dengang havde noget stort gemt i sig. Nu er der gået snart tre sæsoner, og i år har han for første gang fået chancen i førsteholdstruppen, efter et år på lån hos Forest Green, hor han for første gang viste sine evner udfolde sig for alvor.

I år er han så slået helt igennem. Ikke som fast man i starten, men efterhånden som skaderne væltede ind til Scannell og Craddock bl.a., fik han chancen, og jeg må sige han ikke har skuffet. I de seneste par måneder har han så for alvor ist sit værd. Sejrsmål hjemme mod Man Utd, udtagelse til landsholdet, omtalt som favorit til Årets Spiller i Wales (Liga-kåringen), samt senest, med fire mål mod Cwmbran, æren som spilleren med flest ligamål på en sæson for TNS, pt. 27:)

Hans kontrakt udløber i 2016, og allerede nu tyder meget på, at det kan blive ekstremt sært at forlænge den. I hvert fald ønsker han pt. ikke at forlænge den, og der skal nok mange penge på bordet, hvis den skal forlænges lige nu :)

Argh troede jeg at jeg havde smidt ind, men så kommer det her:

[img width=350 height=218]http://www.martinhjort.net/TNS/IanProctor1Januar2013.PNG[/img]

Og lige et shot af mine finanser:)

[img width=350 height=218]http://www.martinhjort.net/TNS/Finances7Marts2013.PNG[/img]

Sæsonen slut
I hvert fald i ligaen. For anden gang på syv sæsoner formåede vi at spille en hel sæson uden nederlag, og for andet gang på tre år, endte vi med et forspring på 19 point til Llanelli. En præstation jeg virkeligt er glad for, når vi samtidigt har skullet spille Champions League kampe. Denne sæson har været den med flest kampe, 62 i alt præcist.

Sæsonen sluttede med en knusende 5-1 sejr på udebane mod Llanelli. Tre mål af Martin Cameron, som jeg håber måske jeg kan købe fra af Coventry i sommerpausen, og et enkelt af Ian Proctor, samt et af Matthew Rawlins, cementerede en helt igennem fremragende sæson.

Med sit ene mål, cementerede Ian Proctor sin status som topscorer i Premier League med 29 mål, hele 11 mere end Romone Rose fra Llanelli. Samtidigt blev Proctor kåret til Welsh Premier Player of the Year (Årets Spiller i Wales Premier League), og undertegnede blev kåret til Årets Manager for sjette gang på syv sæsoner.

På Årets Hold fandt vi fire TNS-spillere, Duane Courtney, Matthew Rawling, Billy Dennehy og Ian Proctor.

Nu har vi to kampe tilbage, finaler i hhv. Welsh Cup og Loosemoores of Cardiff Challenge Cup. Begge kampe er mod Llanelli, hvilket jo må være rimeligt godt alt andet lige, med den seneste sejr taget i betragtning :)

23. maj 2013
Vi fik spillet de to sidste kampe i sæsonen, de top cup-finaler mod Llanelli. Som det er set før med vores afgørende kampe mod Llanelli, sker der ofte ting og sager. I Loosemores of Cardiff Challenge Cup finalen, dominerede vi stort og førte 1-0 til 25 minutter før tid, men så scorede først Ben Burgess og i kampens sidste minut, scorede Nigel Larmour for Llanelli til en ufortjent Llanelli-sejr.

Welsh Cup finalen var med omvendte fortegn. Llanelli havde virkeligt godt fat, og det virkede som om den skideballe jeg havde uddelt efter den første kamp, ikke havde haft sin effekt, i hvert fald ikke positivt. Enten det, eller også var spillerne halvvejs gået på sommerferie, for det var Llanelli der dominerede spillet. Heldigvis har vi ”Captain Marvel” som han bliver kaldt i den walisiske presse, nemlig Billy Dennehy. Han gik forrest og viste hvilken ledertype han er og med et hattrick i første halvleg første vi meget ufortjent med 3-1 ved pausen. 2. halvleg forløb på samme måde spillemæssigt som første. Llanelli fik kun scoret en gang, og dermed kunne vi løbe med pokalen.

Stadionudvidelse
I vinters accepterede ledelsen, at jeg mente vi trængte til en stadionudvidelse. Jeg havde egentligt opgivet håbet for denne sæson, da man ikke ville acceptere det som et krav i min nye 5-årige kontrakt. For få dage siden, gav man mig så besked om, at man alligevel ville udvide stadion. Det glædede mig naturligvis, men jeg blev nu noget skuffet, da de fortalte mig at det drejede sig om 1.000 siddepladser ekstra, og at det vil tage seks måneder... En udvidelse er en udvidelse, så vi tager det hele med på vejen. Dog synd man ikke ønskede at bruge mere end £1,6M på en stadionudvidelse, og i stedet ønsker at give mig et transferbudget på £7,5M, hvilket jeg slet ikke får brug for:)

Sidst men ikke mindst skal det nævnes, at Matthew Rawlins kom på Årets Champions League hold. Et hold der blandt andet består af Iker Casillas, Cristiano Ronaldo, Phillipp Lahm og Gonzalo Higuaín. Imponerende :)

Rent faktisk er Matthew Rawlin ikke eneste TNS spiller der kom  på Årets Hold i Champions League. Også målmand Gavin McCann, nu Bury, sikrede sig en plads som reserve for Iker Casillas:)

Så er der gang i næste sæson så småt. En hektisk sommer med både transfers og Champions League kvalifikation er i gang, og vi har både købt spillere og lånt nogle stykker. Faktisk ender det nok op med hele fem låne-signings, sammen med de syv permanente signings.

For hurtigt at nævne de vigtigste indkøb/lån, så drejer det sig om Hayden Mullins, tidligere West Ham og Bob Castle fra Sunderland, en 18-årig defensiv midtbanespiller, som mine scouts er meget imponerede af. Derudover er det også blevet til et indkøb af min første spiller udenfor det britiske, nemlig af 17-årige Lauri Hämäläinen. Mine scouts blev så imponerede af ham, at de mente han skulle signes med det samme. Hämäläinen kan spille både back og fløj i højre side.

På låne-siden er det blevet til nogle ret interessante signings. Alle er dog regens, så vil bringe screenshots af dem senere.

Og nu til det vigtige. I Champions League kvalifikationen er vi midt i 2. runde. 1. runde var nemt overstået med samlet sejr over færøske BH36, og her i 2. runde blev det til en 3-0 sejr i hjemmekampen mod makedonske Makeodnija GP, så vi skulle meget gerne være videre herfra også.

I 3. runde var vi ikke helt så heldige med lodtrækningen i år, som vi var sidste år. Vi var ikke seedet, og derfor endte det op med at det blev Torino, vi skal forsøge at slå over to kampe. Det bliver enormt svært, da Torino har udviklet sig til at være et af spillets bedste hold:) Nu skal returkampen mod Makedonija dog lige overstås først :)

Med endnu en 3-0 sejr på udebane i Makedonien, sikrede vi os videre avancement til 3. kvalifikationsrunde i Champions League. Som nævnt i sidste indlæg, er modstanderen italienske Torino, og vi skal nok overgå os selv, hvis vi skal slå dem ud.

Dels er de bare bedre end sidste års modstandere, og dels er vi ikke helt så sammenspillede, især på midtbanen, som sidste år. Der var dog nogle spillere af de nye, der i returkampen viste gode takter, så som Sam Buchanan, M C, der scorede det første mål (det blev godt nok krediteret som selvmål, men det var kun en afretning på Buchanans forsøg), en assist, og æren som Kampens Spiller :)

Skuffende exit i Champions League
Ja, i denne sæson blev det desværre ikke til deltagelse i gruppespillet i Champions League. Et samlet 1-2 nederlag til Torino sendte os altså ud af turneringen, efter 0-0 i Torino i den første kamp og et skuffende nederlag på hjemmebane, hvor vi faktisk var længere fra sejren end i Torino.

Efter en meget overraskende præstation i Torino, hvor vi både spillemæssigt og chancemæssigt var næsten helt lige med Torino, og det uafgjorte på den baggrund godt kunne forsvares, var præstationen på hjemmebane skuffende. Vi var aldrig for alvor i nærheden af den samlede sejr, efter Torinos tidlige føringsmål efter et kvarter. Vores udligning på et fremragende frispark af Buchanan var alt andet end fortjent, og efter at de igen bragte sig foran, ti minutter inde i 2. halvleg, formåede vi ikke at gøre det spændende igen.

Vi må desværre nok sande, at den store udskiftning i sommeren har kostet os styrke. I hvert fald virkede det nemmere for os, at håndtere situationen på udebane, hvor vi kunne stille os lidt ned og vente på kontra, for på hjemmebane duede den taktik i hvert fald ikke. Og da vi forsøgte at gå længere frem, var der ofte åbent spil til deres lynhurtige angribere, og de var langt tættere på 1-3 end vi var på 2-2 :)

Så vi må nøjes med UEFA Cup i år, hvor alt andet end gruppespillet nok vil være en skuffelse, med mindre vi ikke bliver seedet til 1. Runde :)

Skidt lodtrækning i UEFA Cup'en
Heldet har ikke været med os i år, og det gav os en skidt lodtrækning til UEFA Cup'ens 1. runde. Tyske Werder Bremen blev trukket op af hatten, da vi skulle finde vores modstander. Virkeligt en skidt lodtrækningog hvor chancerne mod Torino lå på 20/80, ligger den formentligt på 25/75 mod Werder Bremen.

Som mod Torino starter vi på udebane, hvilket forhåbentligt kan give os en lille hjælp, men vi skal vise helt andre takter på hjemmebane, end vi gjorde mod Torino, hvis vi ikke skal ryge ud inden det bliver sjovt. Men naturligvis tror vi på det, for vi har et rigtig stærkt hold, vi skal bare have spillet til at fungere.

I ligaen måtte vi allerede i tredje runde, lide det første nederlag, da vi på udebane mod Carmarthen, leverede en usædvanlig ringe præstation, på niveau med præstationen mod Torino. Der skal virkeligt til at komme andre boller på suppen, hvis vi skal videre til UEFA Cup’ens gruppespil :)

Jeg tvivler på at resultaterne er gode nok til at gå direkte fra at skulle deltage i 1. kvalrunde, til at ryge direkte i gruppespillet, desværre :) Nu slår jeg  bare Werder, så kan jeg få nogle point den vej rundt:)

Første kamp mod Bremen
Det lykkes os, i den første kamp mod Werder Bremen i 1. runde af UEFA Cup'en, at holde dem fra scoringer. Desværre scorede vi heller ikke selv, men alligevel må jeg være tilfreds med resultatet. Det var Bremen der sad på kampen indtil omkring en times tid, hvorefter vi kom meget bedre med, og med lidt held kunne vi have stjålet sejren, hvilket self ville have været helt perfekt.

Sådan skulle det nu ikke være, men jeg er alligevel fortrøstningsfuld, især fordi vi med et enkelt mål, kan sætte Bremen under pres. Jeg overvejer at gøre brug af Damien Scannell til returkampen, da han har en ekstrem hurtighed, som forhåbentligt kan gøre gavn i det jeg forventer, vil blive et tysk stormløb mod vores mål. Så skal vi være skarpe på kontra, og her kan Proctor forhåbentligt lidt skarphed frem igen, hvis han kan få lidt plads vha. Scannells løb.
Anden kamp mod Bremen
Efter den første kamp på hjemmebane, stod vi med, teoretisk set i hvert fald, endnu dårligere kort end før kampene. Jeg følte dog, at fordi vi holdt Werder fra at score, og vi selv faktisk mere end spillede lige op med tyskerne i den sidste halve time, var chancerne blevet større.

Vi kunne spille det kontraspil, som vi faktisk er rigtig gode til, og som tankerne også havde været efter den første kamp, startede vi med lynhurtige Damian Scannell i front ved siden af Proctor, i stedet for Magee.

Som ventet startede Bremen som lyn og torde, og efter kun 1½ minut, headede Stefan Kiessling på overliggeren, så var vi ligesom advaret. Vi fulgte dog godt med i starten, dog uden at komme til andet end nogle hjørnepark.

Bremen havde svært ved at komme til de store chancer, men efter 25 minutter havde højrekanten Kruse et godt hovedsstødsforsøg som dog gik over mål. Fem minutter senere, stak Dennehy afsted på venstrekanten, men desværre kunne Scannell ikke nå bolden ved forreste stolpe, og den røg i sidenettet i stedet for.

Da vi gik ind i 1. halvlegs tillægstid, havde vi endnu ikke haft en afslutning på mål, men en clearing fra Tim Wiese, endte hos McKenna et kort stykke inde på vores egen halvdel i venstre side. Han sendte hurtigt bolden frem til Dennehy der afleverede første gang ind til Mullins på midten. Han tog et kig op af banen, og så Proctor stykke i dybden væk fra sin opdækker, Koch. Alene med målmanden sparkede Proctor første gang i medløb bolden ind bag Tim Wiese! Et helt perfekt tidspunkt at score på, og lige hvad vi trængte til.

Anden halvleg forløb på stort set samme måde. Vi var dog en smule bedre med, og kom også nogle flere chancer. Til sidst måtte vi trække os helt ned, og bare losse bolden langt væk og bede til at vi kunne klare den. Med held i sprøjten kunne vi se Bremen brænde nogle kæmpechancer, bl.a. en ordentlig afbrænder på en returbold efter hjørnespark. Til slut fløjtede dommeren kampen af, og vi kunne se at vi igen havde overrasket alt og alle, ved at slå et stort hold ud af en europæisk turnering, som da Sevilla og Benfica røg ud i gruppespillet i Champions League sidste sæson :)

Lodtrækningen til UEFA Cup gruppespil
På forhånd havde vi chancen for både at havne i dødens gruppe og for at havne i den letteste pulje af dem alle. Vi var seedet i nederste seedningslag, men der var stadig hold specielt i de to lag over os, der ville være acceptable.

Vi må dog nok sige, at lodtrækningen ikke helt magede det sådan som vi gerne ville have det, men alligevel er jeg fuld af fortrøstning:

Liverpool
Klart gruppens, på papiret, stærkeste mandskab. Endte kun som nr. 5 i Premier League i sidste sæson, og derfor befinder de sig i UEFA Cup'en. Slog portugisiske Beira Mar ud i 1. runde, sammenlagt 4-1, uden de store besværligheder. Kampens spilles på New Anfield, hvilket jeg egentligt er glad for, da jeg helst vil møde de svageste hold hjemme for derved at øge vores chancer.

Spartak Moskva
Tabte til tyrkiske Kayserispor i 3. runde af Champions League kvalen, og slog bosniske Zrinjski ud i 1. runde af UEFA Cup på udebanemål, efter 1-1 samlet. Bestemt ikke vanvittigt imponerende resultater og jeg tror da også, at vi kan gøre det endnu bedre mod dem, end vi gjorde mod CSKA Moskva for nogle år siden.

Olympiakos
Tabte til Dinamo Kiev i 3. runde af Champions League kvalifikationen, og slog tyske Wolfsburg i 1. runde af UEFA Cupen, med samlet 1-0. Faktisk kan man drage direkte paralleller mellem deres kampe mod Wolfsburg og mine mod Werder. I begge tilfælde var det de tyske hold der dominerede kampene, men det var modstanderne der scorede det enlige mål, begge på udebane i øvrigt.

Tabte til Llanelli i 2. runde af Champions League kvalifikationen for tre sæsoner siden, så det er egentligt ikke en modstander jeg frygter.

Athletic Bilbao
Slog russiske Saturn ud i 1.runde af turneringen med sammenlagt 4-1. Blev nr. 6 i ligaen i sidste sæson og ligger pt. nr. 4, så man kan måske sammenligne lidt med Liverpool (der dog ligger nr. 1 i PL pt.), men vil alligevel mene at Athletic ligger et stykke under.

Forudsigelse
Umiddelbart tyder noget på, at vi har fået det nogenlunde som vi ville have det, når man ser på kampprogrammet. De to svageste hold af de fire, Olympiakos og Spartak (min vurdering), er vores modstandere på hjemmebane. Kan vi hive seks point i land her, er kvalifikationen til næste runde næsten så godt som sikker. I ni af de 56 grupper der er spillet siden 2006, har det ni gange været tilfældet af seks point ikke har været nok til videre avancement.

Så jeg ser faktisk med fortrøstning på den videre færd i turneringen :)

Kanonstart
Den første kamp i UEFA Cup'ens gruppespil, stod på New Anfield mod selveste Liverpool, aktuel nr. 1 i Premier League. I endnu en pragtkamp af gutterne, hev vi et point i land, med 1-1.

Og det på trods af, at Liverpool bragte sig foran allerede efter 53 sekunder. Det var dog ikke startskuddet til et kæmpe Liverpool-pres. Faktisk var vi det dominerende hold det første kvarter, og først efter pausen, lykkedes det englænderne at sætte noget der lignede et pres på os.

Det fik de dog ikke noget ud af, og faktisk var Ian Proctor usandsynligt tæt på at sikre os alle tre point, da et indkast pludseligt gav ham en chance helt alene med Scott Carson, men desværre kunne Proctor ikke fordoble sin målscore denne dag.

Alligevel kan man ikke tillade sig at brokke sig over denne start på gruppespillet, der giver os en 2. plads i gruppen, da Olympiakos slog Spartak Moskva 2-0.

Ny pointhøst i UEFA Cupen
Og denne gang alle tre point. I en kamp hvor især stortalentet Ian Proctor, gav tilskuerne fuld valuta, med to scoringer og en assists, hamrede vi russiske Spartak Moskva med hele 4-1, efter en superb første halvleg hvor vi grundlagde sejren med tre mål.

Virkeligt en meget vigtig sejr, og en meget flot sejr, selvom russerne ikke helt viste nogen speciel klasse. 4-1 var nok en tand for meget, men sejren var fuldt fortjent, og giver os en øjeblikkelig 2. plads i gruppen:)

Det nærmer sig
Med endnu et point, denne gang ude mod Athletic Bilbao, er vi nu meget tæt på at kunne indlæse billetten videre i UEFA Cup'en. Dog er kampen om billetterne videre så tæt, at selv Liverpool der ligger nr. 1, kan ryge ud hvis resultaterne mager sig i sidste runde.

Selve kampen i Bilbao var svær, men med ordentlig omgang kyllinge-fodbold, fik vi hevet pointet i land. En solid defensiv i en 4-5-1, gav os gode muligheder for at lukke Bilbao ude, og de havde da også svært ved at spille sig igennem til nogle alvorlige forsøg.

Meget betegnende blev det da også forsvarsstyrmanden Michael Rawlins, der blev kåret til Kampens Spiller. Ian Proctor lå lige bagved Damian Scannell, som jeg håbede ville kunne tage løbedueller med Bilbao-forsvaret. Det lykkedes ham dog ikke, og han blev erstattet af Derek McDonald (M C) i pausen, dog Proctor blev rykket helt frem med McDonald lige bagved. Det gav dog ikke yderligere, så vi er fuldt tilfredse med det ene point, naturligvis.

I den sidste kamp, møder vi Olympiakos, der har fem point ligesom os, efter sejr hjemme over Spartak, og to uafgjorte mod hhv. Bilbao (ude), og Liverpool (hjemme). Resultater der minder rimeligt meget om vores egne, så jeg forventer en meget åben kamp, hvor vi har gode muligheder, hvis vi kan levere det spil vi viste mod Spartak.

[img width=350 height=218]http://www.martinhjort.net/TNS/UEFACupGruppe27November.PNG[/img]

TNS videre i UEFA Cupen
Og ikke bare blandt top tre i gruppen, men som gruppevinder! Intet mindre kunne gøre det for spillerne, der endnu engang leverede en fantastisk kamp, denne gang mod græske Olympiakos.

På det nys udbyggede The Recreation Ground i Llantsantffraid, nu med plads til hele 3.000 tilskuere, og en ny tilskuerrekord på 2.982, hentede vi vores anden sejr i gruppen. 1-0 blev det til, på mål af den lejede venstre fløj Stuart Reid, der i fraværet af langtidsskadede Billy Dennehy, virkeligt begynder at vise sit værd.

Så nu kan vi altså prale med bl.a. at have slået Liverpool i gruppen :)

[img width=350 height=218]http://www.martinhjort.net/TNS/UEFACupGruppeSlutstilling2013.PNG[/img]

Det må nok siges at være næsten lige så stort som 2. pladsen i Champions League gruppen sidste år. Uden nederlag tog vi altså gruppesejren, så nu kan vi forhåbentligt slippe for en alt for svær modstander i første knock-out runde, uden, at jeg dog har nogen anelse om hvordan det er skruet sammen videre i turneringen :)

TNS overrasker igen
Med en samlet 2-0 sejr over Panathinaikos, skabte vi endnu engang en overraskelse i UEFA Cup'en. Begge mål blev sat ind af Ross Wilson, et i hver kamp. Og så må man endda konstatere, at den samlede sejr var fortjent nok, selvom Panathinaikos var ganske godt med, og især i den første kamp, i Grækenland, var de godt med, selvom vi havde bolden mest.

Nu står den så på Roma i 2. knockout runde. Her regner jeg absolut ikke med noget som helst, ikke andet end at vi ryger ud, men henter værdifuld erfaring. Roma må alligevel siges at ligge et niveau over Panathinaikos. Omvendt så anså jeg også Liverpool for at ligge et niveau over resten af modstanderne i gruppen, og her var jeg jo heldig med at hive en uafgjort hjem på udebane, så måske...

Ligaen
I ligaen går det ganske okay. Man kan godt mærke, at de mange kampe tærer lidt ekstra på kræfterne, for vi har allerede tabt tre og spillet en enkelt uafgjort. Alligevel ligger vi nr. et, med et point mere end Llanelli, der oven i købet har spillet en kamp mere.

Vi er altså ikke lige så suveræne i år i ligaen som de senere år, men for mig tæller kun den samlede sejr, især så længe vi deltager i fem turneringer på en gang. Især har det til tider knebet med scoringen, alle nederlag er på 0-1, efter stor dominans og mange chancer til os, noget der står en del i kontrast til vores enorme effektivitet i UEFA Cup'en.

Jeg forventer dog ikke, at Llanelli formår at få maksimumpoint i de resterende otte kampe, så der skulle gerne være plads til en enkelt eller to svipsere undervejs :)
 
Sæsonstatus
Så blev det tid til status på sæsonen. Det blev en meget succesfuld sæson, hvor meget lidt kunne blive bedre. Ligaen blev tættere end længe set, UEFA Cup'en var god ved os, og Ian Proctor forsatte sin imponerende udvikling...

Ligaen
Til forskel for de senere år, blev der i år tale om en vanvittigt spændende afslutning på ligaen. Først på sidste spilledag skulle det hele afgøres. Llanelli lå kun et point efter os, heldigvis havde kampprogrammet maget det således, at vi skulle møde allerede nedrykkede Pontardawe på hjemmebane, mens Llanelli ude skulle møde nr. 7 Caersws.

Det blev et festfyrværkeri af en afslutning fra vores side. Med en knusende 5-0 sejr, sikrede vi os for fjerde år i træk, og niende gang på ti år. At Llanelli samtidigt kun fik 0-0 havde ingen betydning, men gjorde at vi sluttede tre point foran dem. Noget andet end de tre seneste års forskel på hhv. 19, 7 og 19 point.

Ian Proctor scorede to af målene, hvilket gjorde ham til liga-topscorer med 21 mål, og samtidigt gav ham klubrekorden for flest mål i alt på en sæson med 34. En rekord han siden udbyggede med to mål i de to cupfinaler.

Damian Scannell satte samtidigt rekord med flest ligamål nogensinde for klubben, med to mål i samme kamp. 107 ligamål har han scoret i alt i 163 ligakampe. I alt er han noteret for 159 mål i 240 kampe, og han er den største stjerne i klubbens historie nogensinde, uden tvivl. På trods af det kan han være på vej væk. Hans kontrakt udløber i år, og jeg tøver med at forlænge hans kontrakt fordi han kræver mere i løn, samtidigt med at hans betydning for holdet er blevet mindre, men mere om det senere.

[img width=350 height=218]http://www.martinhjort.net/TNS/LigaSlutstilling2014.PNG[/img]

De europæiske turneringer
Efter det kedelige exit i Champions League til Torino (der siden kom i semifinalen), slog vi Werder Bremen ud i 1. runde af UEFA Cupen og kvalificerede os dermed til gruppespillet.

Her magede lodtrækningen det således, at vi kom i Gruppe D, hvor Liverpool, Olympiakos, Spartak Moskva og Athletic Bilbao ventede. Efter to sejre og to uafgjorte og kun to indkasserede mål, hev vi helt sensationelt en gruppesejr hjem. Bl.a. sejren hjemme over Spartak Moskva på 4-1, og åbningskampen mod Liverpool på New Anfield, hvor Ian Proctor sikrede os et point, er minder vi ikke glemmer foreløbigt.

Med gruppesejren, kunne vi gå ind til knovkout runderne fyldt med selvtillid og det fik græske Panathinaikos at mærke. Med to gange 1-0, begge mål signeret Ross Wilson, sendte vi de grønklædte ud af turneringen og nu ventede Roma så.

Og her mødte vi vores Waterloo. Efter 0-0 på hjemmebane i den første kamp, tabte vi 0-2 i Rom, i en kamp hvor vi viste at vi trods alt har begrænsninger. Normalt lader vi os ikke slå ud af hurtige scoringer imod os, men to mål i det 15. og 20. minut satte en effektiv stopper for os. Især 2-0 målet vil dog nok ærgre os, og især Gary Maguire i et lille stykke tid når han tænker over det.
En helt fri Leandro Lima sendte bolden på stolpen, og bolden gik på tværs af målet, hvor Gary Maguire bare skulle sparke den væk, men desværre sendte han den i eget net. Det er nok tvivlsomt om vi havde hentet Roma alligevel, men den scoring gav os det sidste slag i maven, uden tvivl.

Loosemoores of Cardiff Challenge Cup
Den lille pokalturnering, blev tilbageerobret i år, efter Llanellis finalesejr sidste sæson. Med en sikker sejr over rivalerne Bangor City, blev det til den 7. triumf på ni år, og den 8. triumf i alt. Mark Magee blev triumfatoren med kampens eneste mål efter kun 11 minutter.

FAW Welsh Cup
Den store af de to ”nationale” pokalturneringer, blev genvundet med en finalesejr på 3-0 over Rhyl. Ian Proctor med to og Mark Magee med en enkelt, blev målscorerne i en ensidig finale, hvor Rhyl aldrig truede os. Dermed kunne vi hive den tredje pokal hjem i denne sæson, og den 8. titel i alt i turneringen hjem.

FAW Premier Cup
Her blev det til en semifinaleplads, hvor vi tabte til Cardiff efter straffesparkskonkurrence. Et bittert nederlag i en periode, hvor vi først havde tabt 0-1 for fjerde gang i sæsonen i ligaen, dernæst røg ud til Roma i UEFA Cup’en, for herefter at smide en 2-0 føring væk mod Cardiff, for at ryge ud i en straffesparkskonkurrence, hvor vi havde flere muligheder for at nuppe sejren, men hvor Gary Maguire igen blev den uheldige helt.

Rekorder
I den forgangne sæson satte vi flere rekorder. Bl.a. blev der sat ny tilskuerrekord på Recreation Ground i Llantsantffraid. Med udvidelsen til 3.000 pladser, blev der sat rekord med 2.993 tilskuere til kampen mod Panathinaikos i UEFA Cup’en.

Vi satte en negativ rekord, i form af flest kampe hvor vi ikke scorede. Tre kampe i streg fra 6. marts til 13. marts, altså en uge, som talte to kampe mod Roma og en i ligaen mod Llanelli. Ikke ligefrem en gylden periode, der altså blev afsluttet med det bitre nederlag til Cardiff i FAW Premier Cup.

Det blev også til en klubrekord for Ian Proctor, i form af flest mål i alt på en sæson, nemlig hele 36 mål . Damian Scannell satte også rekord for flest ligamål nogensinde i klubben, nemlig hele 107 mål .

I sommeren op til sæsonen, blev der samtidigt sat rekord for største salg nogensinde, da Daniel McShane blev solgt for £400.000 til Colchester i The Championship. Her har han været fast mand, og været med til at sikre en Playoff-plads, som dog ikke gav en oprykning.

------------------------------------------

Det var så en opdatering på hvordan det gik i de forskellige turneringer. Lidt mere opdatering omkring spillere og transfers og den slag vil følge... Lidt status på tal-fronten
Som jeg plejer, bringer jeg lidt let forståelige tal, som jeg har samlet ind siden spillets begyndelse.

UEFA Rangliste (før sæsonen):
2006/07: 363
2007/08: 419
2008/09: 430
2009/10: 451
2010/11: 373
2011/12: 353
2012/13: 330
2013/14: 134
2014/15: 69

[img width=350 height=218]http://www.martinhjort.net/TNS/UEFARangliste2014.PNG[/img]

[img width=350 height=218]http://www.martinhjort.net/TNS/UEFARangliste2014Nations.PNG[/img]

Repuation (før sæsonen):
2006/07: 1.639
2007/08: 2.296
2008/09: 2.972
2009/10: 3.137
2010/11: 3.048
2011/12: 3.200
2012/13: 3.311
2013/14: 3.337
2014/15:

Balance (før sæsonen):
2006/07: 150.000
2007/08: -158.160
2008/09: 60.430
2009/10: 376.500
2010/11: 1.339.270
2011/12: 381.760
2012/13: 343.360
2013/14: 9.010.450
2014/15:

Estimated Value (før sæsonen):
2006/07:
2007/08: 180.000
2008/09: 240.000
2009/10: 350.000
2010/11: 300.000
2011/12: 475.000
2012/13: 700.000
2013/14: 575.000
2014/15: 825.000

Tilskuergennemsnit (for den givne sæson):
2006/07: 447
2007/08: 978
2008/09: 1.438
2009/10: 1.809
2010/11: 1.652
2011/12: 1.759
2012/13: 1.798
2013/14: 2.156
2014/15: Ikke opgjort endnu

Så er der kommet gang i sæson 2014/15. Det har været en begivenhedsrig sommer, hvor der er kommet ni spillere til klubben på permanent kontrakt og fire spillere (foreløbigt) på lån. Det har været en meget succesfyldt sommer, hvor vi har fået skrevet kontrakt med nogle meget interessante spillere som mine scouts har været meget opsatte på vi skulle skrive kontrakt med.

Af de ni spillere på permanent kontrakt, var de to spillere mine scouts mente vi skulle skrive med uanset prisen. Tre spillere blev vurderet til kvalitets-spillere, mens resten blev betegnet som gode signings.

Dermed har vi nu en superbred trup der tæller i alt 43 spillere, der alle nok skal få chancen i løbet af sæsonen. 43 spillere er selvfølgelig for mange, men vi kan trække fire fra der alle er på lån i klubben. Dertil kommer yderligere tre spillere der forsvinder til næste sommer plus to kontrakter, Tawse og Henderson, der udløber næste sommer også.

Tilbage er så 34 spillere, så der skal naturligvis også tyndes ud i truppen, også fordi lønniveauet er det højeste vi nogensinde har været på. Men nok om transfers denne sommer, Champions League kvalifikationen er gået i gang.

Og for første gang, røg vi direkte i 2. kvalrunde. Her blev vi trukket ud til at møde vinderen af opgøret i 1. runde mellem færøske B36 og bosniske Brijeg. Det blev Brijeg der vandt det opgør, og derfor stod den på møde med de bosniske mestre på hjemmebanen den 23. juli.

Det blev en noget skuffende kamp, hvor vi dominerede stort men kun formåede at hente 0-0. Derudover måtte Matthew Rawlins trække i nødbremsen mod kampens slutning, og måtte derfor gå den tunge gang efter direkte rødt.

Returkampen viste sig dog at blive en mere positiv oplevelse, og på to mål af Ian Proctor og et enkelt af nyindkøbet Scott Howell, der blev købt kort tid efter at han accepterede en låne-aftale med liga-rivalerne Llanelli. Dobbelt fryd :)

Nu står den så på møde med Borussia Mönchengladbach i kvalifikationens tredje runde. Umiddelbart ikke verdens bedste lodtrækning, specielt ikke når vi nu engang var seedet:) Jeg anser dog vores chancer for videre avancement, for at være fornuftige, mindst 50/50:)
 
TNS i Champions League
Det er i hvert fald svært at tro andet efter en fremragende præstation i Gladbach, hvor Borussia blev sendt hjem med et nederlag på 0-3, efter fremragende præstationer over hele linjen, men specielt gode gamle Billy Dennehy, der bare ser ud til at forsætte med at tiltvinge sig en plads på holdet og være en afgørende faktor igen og igen, på trods af nye indkøb igen og igen.

Med den sejr, bør hjemmekampen være en ren formalitet, hvilket jeg er yderst, yderst tilfreds med :)

TNS sikkert i Champions League
Efter den første kamp i Gladbach, var der ikke den store tvivl hos hverken spillere eller medier om, at vi skulle gøre rigtigt meget galt, hvis ikke vi skulle kvalificere os til Champions League.

For at sætte mine spillere op, så de ikke gid ud til kampen med en slatten indstilling, sagde jeg til dem, at jeg forventede en sejr, intet mindre. Og det skal siges, at spillerne straks fra start, forstod beskeden. For da uret viste 45 minutter og dommeren fløjtede til pause, have vi fordoblet vores forspring, med to scoringer af Ian Proctor og en enkelt af Mark Magee.

Anden halvleg blev ikke den store spillemæssige nydelse, men nærmere en dejlig afslappet omgang fodbold, hvor vi hold Gladbach fra chancer og vi selv misbrugte de chancer vi kom frem til. Det vigtigste var dog naturligvis billetten til gruppespillet og de £3M det giver.

I det spil, kom vi i Gruppe A sammen med Milan, Galatasaray og Bolton. Faktisk ikke en helt tosset gruppe, hvor jeg faktisk ser muligheder, i hvert fald for en 3. plads og UEFA Cup'en, og måske endda en billet videre til 1/8 finalerne som for to år siden, men nu må vi se:)

2. december 2014
Lodtrækningen til CL gruppespillet var svær at vurdere. Milan var klare favoritter efter hvad jeg kunne vurdere, mens styrken af Bolton og Galatasaray var svær at sætte op imod vores egen.

Samtidigt havde vi også ligaen at bekymre os om. Nu står vi så her, efter den sidste kamp gruppespillet, og kan se tilbage på en god start med en udesejr på 1-0 ude over Galatsaray, hvorefter vi på hjemmebane tabte 0-1 til Bolton. Derefter stod den på to kampe mod Milan, der havde åbnet med to sejre. Og vi var ikke i stand til at stoppe deres sejrsstime, så efter de to kampe, lå vi placeret på en 3. plads med tre point, det samme som Galatasaray på 4. pladsen, mens Bolton med seks point lå nr. to og Milan var suverænt i front med maksimum-point, 12. Jeg vurdere på daværende tidspunkt, at udsigten til 2. pladsen ikke var specielt god og ville som minimum kræve en sejr i den svære udekamp mod Bolton, da det er de interne opgør der afgør ved point-lighed.

Femte runde bød på sejr på 3-0 hjemme over Galatasaray, mens Milan gjorde det vi havde brug for, nemlig slog Bolton. Dermed vidste vi, at kun et resultat talte mod Bolton: Sejr. Og sørme om ikke vi kunne bevare vores 100% statistik for CL gruppespil. Kampen mod Bolton var ganske lige indtil Bolton knap midtvejs i anden halvleg, fik to mand udvist efter tre minutter. Vi kunne da sætte en stor offensiv ind, og på to mål af hhv. Watson og Howson, kunne vi hive billetten til knock-out fasen i land.

I ligaen går det også stabilt. Vi ligger pt. nr. 1, men hele 11 point ned til nr. to Llanelli, som har slået i vores hidtil interne opgør:) Vi har indtil videre kun lukket to mål ind i de 15 kampen, og selv scoret 34.

Truppen er meget bred, så nu hvor pausen fra CL står foran os, vil jeg forsøge at udnytte den bredde, så de spillere der typisk optræder i startopstillingen, får nogle pausen nu hvor vi også har et godt forspring i ligaen:)

Kamp nr. 500

[img width=312 height=250]http://www.martinhjort.net/TNS/500thgame.PNG[/img]

Den 31. januar 2015 skulle blive dagen, hvor jeg stod i spidsen for TNS for gang nr. 500. En kamp i Welsh Cupen mod Dinas Powys på udebane gav en 3-2 sejr, efter god modstand, og det var derfor en god dag på mere end en facon.

[img width=312 height=250]http://www.martinhjort.net/TNS/500GamesStats.PNG[/img]
<i>Lidt statistik er aldrig dårligt, især ikke når den ser ud som følger. Hvis man lige undlader at tænke over at jeg spiller i den walisiske række med et meget suverænt hold, så ser det da meget godt ud, ikke? ;)</i>

Generel status
Det ser helt fornuftigt ud. I ligaen stryger vi afsted med et forspring på 11 point ned til Llanelli, og vi er videre i de pokal-turneringer vi skal. Der måtte dog et drama til i FAW Premier Cup, hvor vi mødte Llanelli på udebane og først kunne trække os tilbage som sejrherre efter to føringer, 1-0 og 2-1, to udvisninger til Llanelli, 120 minutter og et sejrsmål i allersidste minut på straffespark til 3-2.

I Champions League er der ikke længe til at den står på møde med italienske Roma. En stor opgave, som jeg dog tror på at vi rent faktisk kan løse. Vi er ikke favoritter, ej heller er det en 50/50 situation, men nærmere 30/70 i italiensk favør, men vi har gjort det før:) Undgår vi skader, og får de spillere der pt. er ude, tilbage i rettet tid, ser jeg vores chancer som ganske solide.

På det ledelsesmæssige plan, har jeg fået tilsagn fra klubben om, at de gerne vil forsætte udviklingen af både stadion og ungdomsfaciliteter. Det sker selvom vi netop har fået udvidet stadion og ungdomsfaciliteter, så jeg er naturligvis meget tilfreds med, at jeg ikke er alene om at mene at vi stadig mangler meget for at kunne byde de store helt op til dans:)

Har ikke rigtigt hentet så mange gamle spillere til, faktisk har jeg kun hentet en lidt ældre spiller som stadig er i klubben, nemlig Hayden Mullins. Han kunne dog, som du siger, sagtens være aktuel til at være mentor for klubbens unge spillere, ligesom Billy Dennehy faktisk også godt kunne:)

Exit i Champions League
Som chancevurderingen så ud på forhånd, er det samlede resultat mod Roma i Champions League ikke overraskende. Alligevel ærgrer vi os nok en del, for vi havde Roma et lille stykke nede i sækken. Efter 2-0 på hjemmebane i den første kamp, skulle vi ”bare” holde nullet længst muligt i returkampen for på den måde at frustrere romerne.

Desværre holdt den målsætninge kun knap to minutter, før Alberto Aquilani sendte et dunderskud af fra omkring 35 meter, utageligt for Chris Tawse i målet. Og som om det ikke var nok, sendte Hatem Ben Arfa et skud af sted fra stort set samme afstand knap tyve minutter senere, og pludseligt var vores føring fra første kamp udlignet uden at romerne havde været specielt farlige ellers.

Roma var dog klart bedst og kom også frem til de fleste chancer, men vi kom bedre med, især i 2. halvleg, men formåede dog ikke at prikke en enkelt ind, selvom vi var tæt på. Roma formåede heller ikke at score yderligere, og derfor gik kampen i forlænget.

Her satte Joseph Yobo det sidste stød ind mod os, da han kort første 1. halvleg var færdig, steg til vejrs og udnyttede Chris Tawse manglende højde, og scorede det afgørende mål til 3-0. Et ærgerligt samlet nederlag, hvor det især ærgrer mig med de to langskudsmål der kom ud af ingenting, men der signalerer vel også en form for klasse:)

Campione
I dag kunne vi, med en 3-1 sejr ude over Connah's Quay, triumfere i ligaen for 10. gang på ni år, og for 8. gang i min karriere i klubben, sikre os mesterskab. Med fire runder igen kan Llanelli ikke nå os, og vi har chancen for at slå netop Llanellis rekord for flest point på en sæson. Det vil dog kræve sejre i de sidste fire kampe, og med tre pokalfinaler ventende forude, kunne jeg godt være fristet til at spare nogle af mine spillere, men nu må vi se:)

Sæsonafslutning
Som så mange gange før, stod den på finaler i de forskellige cups efter afslutningen på ligaen. Og som så mange gange før var Llanelli modstanderen i Welsh Cup og Loosemoores of Cardiff Challenge Cup, og minsandten om jeg ikke vandt begge finaler, endda uden at indkassere et mål. Det tilføjede to pokaler til samlingen, men der var chancen for endnu et, i finalen i Premier Cup på hjemmebane mod Cardiff City.

Vi måtte dog sande, at Cardiff stadig er et stærkt hold, også for stærkt. For selv to føringer, 1-0 og 2-1, var ikke nok, og nederlaget på 2-4 var i og for sig fortjent nok.

Dermed blev det ved de tre pokaler i år, en finaleplads og en plads i knock-out runderne i Champions League og så har man jo egentligt ikke grund til at brokke sig.

På spillerfronten kan vi glæde os over, at Scott Howell blev kåret til Turneringens Spiller i Champions League. Et overraskende valg, som selvfølgelig glæder hans træner usigeligt meget:)

[img width=312 height=250]http://www.martinhjort.net/TNS/HowellChampionsLeagueBestPleyers.PNG[/img]

Ian Proctor blev ”kun” nr. 3 i kåringen af Årets Spiller i Wales, efter de to Llanelli angribere, Rose og Landregan. Proctor scorede ikke så mange mål i ligaen i år, kun 14 af hans 33 mål i alt er fra ligaen, så egentligt et ganske logisk valg.

Undertegnede blev kåret til Årets Manager for femte gang i træk og for 8. gang af ni mulige.

Som en lille glasur på kagen, meddelte ledelsen at man havde valgt at betale den gæld Chairman Derek Ready optog da han overtog klubben, tilbage nu hvor økonomien ser så god ud.

[img width=312 height=250]http://www.martinhjort.net/TNS/BoardClearDebts.PNG[/img]
 
Nå, jeg synes det er tid til en opdatering hvor jeg gør status over min tid i TNS indtil videre. Vi har netop afsluttet sæson nummer ni under min ledelse, så hvad er mere naturligt end at tage en rundtur i de forskellige kategorier der berører en klub som TNS og den udvikling klubben har gennemgået siden den juli-dag, hvor jeg overtog roret fra den hidtidige manager. Punkt for punkt vil jeg komme med en gennemgang over hvordan jeg ser udviklingen i klubben:)

De hjemlige turneringer
Fra starten var jeg klar over, at klubben havde mulighederne for at dominere stort på den nationale scene. Jeg vidste dog også godt, at især Llanelli ville presse mig, men vi har heldigvis været i stand til at hjemtage en mængde trofæer over de ni år. 23 trofæer er det blevet til i alt på ni sæsoner. Otte af dem er hevet i land i ligaen og kun i sæsonen 2009/10 hvor Llanelli spillede uimodståeligt, måtte vi se mesterskabet slippe ud af vores greb.

[img width=312 height=250]http://www.martinhjort.net/TNS/PremierLeagueHistory.PNG[/img]

[img width=312 height=250]http://www.martinhjort.net/TNS/LoosemooresCupHistory.PNG[/img]

[img width=312 height=250]http://www.martinhjort.net/TNS/WelshCupHistory.PNG[/img]

[img width=312 height=250]http://www.martinhjort.net/TNS/PremierCupHistory.PNG[/img]

Eneste hjemlige turnering hvor vi ikke er alt dominerende, er den specielle Premier Cup, hvor de walisiske hold fra det engelske ligasystem også deltager. Her er det foreløbigt kun blevet til en triumf, allerede i sæsonen 2007/08 og yderligere tre finaler, der er blevet tabt til hhv. Swansea og Cardiff x 2.

Europa
Fra starten lå der klare mål om at Champions League var målet hvert år og bortset fra sæsonen 2010/11, er det Champions League der har stået på plakaten som udgangspunkt. Målet om deltagelse i gruppespillet blev ikke nået i 2010/11 som vi havde håbet på, men første yderligere to sæsoner senere 2012/13. Til gengæld indfriede vi målet om videre kvalifikation til knock-out runderne senest i 2015/16, allerede i samme sæson som første deltagelse i gruppespillet og der med tre sæsoner ”for tidligt”. Her hvor vi står på tærsklen til den sæson som var sat som mål i først omgang, har vi oven i købet lige deltaget i knockout runderne for anden gang på tre sæsoner.

Ind i mellem de to sæsoner i Champion Leagues knockout runder, blev det til avancement til 2. knockout runde i UEFA Cup'en, hvor Fenerbahce blev endestationen.

På ranglisterne ser det også meget fornuftigt ud. Siden startpositionen som nr. 363 har vi taget nogle gevaldige spring, især de senere sæsoner, og er nu pt. placeret som nr. 51. Det kan vi ikke være helt utilfredse med og kigger vi samtidigt på hvordan Wales som nation er placeret, har vi nu trukket Wales op som nr. 15 i Europa. Det giver os i år fem hold i Europa, bl.a. to i Champions league, hvilket selvfølgelig er det primære. Med to hold i Champions League og det ene måske snart automatisk kvalificeret til gruppespillet (svært at bedømme hvor langt vi er fra dog), er der gode forudsætninger for, at det ikke kun er os der kan hive point i land til Wales.

[img width=312 height=250]http://www.martinhjort.net/TNS/ClubCoefficients2015.PNG[/img]

[img width=312 height=250]http://www.martinhjort.net/TNS/NationCoefficients2015.PNG[/img]

Disse stigninger i graderne i det europæiske selskab, betyder forhåbentligt også, at de andre klubber i ligaen er i stand til at tiltrække bedre og bedre spillere. I hvert fald har jeg fornemmet, at de spillere som det før kun var mig der kunne tiltrække, kan Llanelli nu også tiltrække hvorved de spillere de før havde ryger ud af holdet og ned på hold som Cwmbran og Aberystwyth, hvilket jo er en glædelig udvikling.

Reputation
Som en ganske naturlig udvikling ovenpå de gode resultater i Europa og de dominerende resultater i de hjemlige turneringer, stiger vores reputation år for år. I starten var det en eksplosiv udvikling, mens det nu er en mere stille og rolig opstigen af reputation-rangstigen, endda med små fald undervejs, primært omkring den eneste sæson hvor mesterskabet ikke kom i hus og vi derfor ikke deltog i CL efterfølgende.

Man kan også mærke på det øgede reputation, at vi nu er i stand til at tiltrække bedre og bedre spillere. Kan da afsløre allerede nu, at vi har været i stand til at tiltrække en venstrekant, som storklubberne for nuværende lurer på at lokke væk fra klubben. Bl.a. har Milan allerede meldt deres interesse.

Økonomi
Også på dette felt er der sket ting og sager. Efter et par indledende sæsoner hvor vi kørte med underskud, hvilket der bl.a. kom et salg af klubben ud af, er vi nu også på den økonomiske rangliste, dominerende i det hjemlige. Desværre kan man sige, for selvom det betyder at vi har mange penge, har de næstbedste klubber i Wales desværre ikke samme økonomiske midler og flere af dem lider faktisk af underskud på balancen. Det er et punkt jeg håber de kan forbedre, men nu må vi se, det er desværre ikke noget jeg har den store indflydelse på, men det kunne pynte i hvert fald.

Kigger vi på klubbens værdi, Estimated Value, er vi gået fra sølle £180.ooo til nu £1.200.000. En ganske naturlig udvikling i takt med bedre spillere, større stadion og gode resultater i Europa.

Faciliteter
Som stort set alle andre walisiske klubber, startede vi ud med ikke specielt imponerende faciliteter. Jovist, vi har et ungdomsakademi, men med de ringe træningsforhold, var det ikke til megen brug. Heldigvis er ledelsen meget villige til at udvide stadion og forbedre træningsfaciliteterne for både seniorer og de unge.

Det betyder nu, at vi er kommet dertil hvor ledelsen tøver med at forbedre faciliteterne for seniorerne yderligere, da de mener at vi allerede har de bedste i landet, hvilket nok ikke er helt galt. Til gengæld er man gået med til, for andet år i træk, at forbedre faciliteterne for de unge spillere, hvilket naturligvis er tilfredsstillende. På samme måde er der arbejde i gang med at udvide stadion endnu engang. Desværre er det ikke de store eksplosive udvidelser af stadion der er tale om, men lidt har jo også ret:)

[img width=333 height=250]http://www.martinhjort.net/TNS/ClubInformation2015.PNG[/img]

Spillere
Som udviklingen på alle andre punkter giver grundlag for, bliver vi også i stand til at lokke bedre og bedre spillere til klubben. Vi må dog stadig ty til lån for at styrke truppen yderligere hver sæson, men så længe de lån vi signer, virkeligt styrker holdet, er det ikke et problem. Vi får dog også signet godt med spillere på permanente kontrakter. Nogle af dem ser meget, meget spændende ud, og flere af de spillere der er i klubben på permanent kontrakt, får også debut på deres respektive landshold. Vil kort gennemgå de største aktiver på holdet pt.

Borut Mladenovic - formentligt det hotteste salgsaktiv klubben har lige pt. Selveste Milan og Bayern München har haft snøren ude efter ham, men heldigvis har han endnu fire år tilbage af sin kontrakt så det bliver i hvert fald ikke i år han forlader os. Stor styrke på venstre midtbane, hvor han altid er god for positiv indsprøjtning.

[img width=333 height=250]http://www.martinhjort.net/TNS/BorutMladenovic.PNG[/img]

Ian Proctor - uden tvivl den stærkeste angriber i truppen. At han er af egen avl gør jo det hele lidt sjovere, men jeg må indrømme at jeg mangler at han lige for den debut på det walisiske landshold. Overvejer faktisk at sælge ham, hvis jeg får et godt tilbud, og vi kan finde en stærk afløser, for føler måske lidt, at vi er med til at forhale hans udvikling pt.

[img width=333 height=250]http://www.martinhjort.net/TNS/IanProctor.PNG[/img]

Lauri Hämäläinen - finsk stortalent med evner på både som back og midtbane. En svær start, men også en meget lav alder, og han gør det bare bedre og bedre og viser endda også lidt målfarlighed nu og da. Får større og større betydning for holdet og gjorde det ganske fremragende i Champions League i den forgangne sæson.

[img width=333 height=250]http://www.martinhjort.net/TNS/LauriHamalainen.PNG[/img]

Scott Howell - forsvarskaptajnen der har overrasket mig efter hans transfer på £250k fra Coventry sidste sommer. Kronen på værket var kåringen som Turneringens Bedste Spiller i Champions League hvor han da også har været helt suveræn med både mål og præstationer der tre gange gav ham prisen som Kampens Spiller.

[img width=333 height=250]http://www.martinhjort.net/TNS/ScottHowell.PNG[/img]

Toni Toivola - forventede mig ikke det store i denne sæson. Det så faktisk ud til at det skulle være Hämäläinen der skulle indtage højre midtbane, men med hans præstationer som back, blev der pludseligt plads til Toivola og man må godt nok sige han har taget den med storm. Kåret til Årets Indkøb i ligaen og hans 13 mål og 6 assists i 30 kampe i alt i denne sæson, viser da også hvilken spiller vi her taler om.

[img width=335 height=250]http://www.martinhjort.net/TNS/ToniToivola.PNG[/img]

Ja, så komme alle de tidligere updates op. Jeg vil nu forfatte nogle indlæg med opsummering af hvordan det er gået i turneringerne, de største kampe, de bedste spillere, rekorder og andet godt :)

herligt at få lov at følge det walisiske flagskib igen. Helt klart en af de bedste blogs indholdsmæssigt, som jeg har læst...spændende om du nogensinde får vundet en europæisk turnering :D

[float=right](http://www.martinhjort.net/TNS/Logo/PrincipalityLogo.gif)[/float]
http://www.welshpremier.com
Kært barn har mange navne og den walisiske liga har I de sidste 15-20 år, haft en del forskellige sponsorer. Før Principality Building Society købte sig til sponsoratet, var det Vauxhall Masterfit der betalte penge for at sponsorere den bedste række i Wales.

Uanset navnet, er den walisiske liga ikke just den højest profilerede i verden. Med kun to professionelle hold af i alt 18 i ligaen, er der heller ikke just grobund for at den Welsh Premier League, kan udvikle sig til en stor liga i europæisk sammenhæng.
[float=left][img width=350 height=218]http://www.martinhjort.net/TNS/Summary/LeagueHistory.png[/img][/float]
Ikke desto mindre, er det hvad jeg har haft til hensigt med dette spil. I første omgang går vejen omkring det største hold pt. i Wales, The New Saint, TNS. I starten af det nye årtusinde, tog en rigmand ved navn Mike Harris over i klubben og fik hevet en storsponsor (efter walisiske forhold) ind og på den baggrund skabt et hold der på otte sæsoner frem til og med 2005/06 sæsonen, kun en gang er sluttet uden for Top 2.

Det var mit mål at videreføre klubbens dominans i ligaen, for det var her at baggrunden for satsningen i Europa skulle skabes. Mesterskabet skulle skaffe os adgang til Champions League, hvor vi også havde målsætninger om at vokse os større og skabe et bedre ry om den walisiske liga.
[float=right][img width=350 height=218]http://www.martinhjort.net/TNS/Summary/League2009-10.png[/img][/float]
Og man jo nok godt konkludere, at vi har været ganske suveræne i ligaen. Ti mesterskaber på 11 år er status og en enkelt 2. plads, efter Llanelli, hvilket jo signalerer klar styreforskel. Nogle år har været mere spændende end andre, 2009/2010 var måske i virkeligheden den mest spændende, selvom vi endte som nr. to. Til gengæld var sæsonerne 2012/13 og 2014/15, hvor vi vandt med hhv. 17 og 15 point, nærmest rutine. Til gengæld kunne vi så bruge en del kræfter i de europæiske turneringer.





[float=left][img width=350 height=218]http://www.martinhjort.net/TNS/Summary/League2012-13.png[/img][/float]


Hvad angår rekorderne i ligaen, har vi sat rekord med 13 mesterskaber. Derudover er vi indehavere af følgende rekorder:
- Flest point på en sæson med 94 point i 2014/15
- Flest mål på en sæson med 95 mål i 2007/08
- Flest tilskuere til en kamp med 6.454 mod Barry Town i 2016/17
- Højeste tilskuersnit med 6.019 i 2016/17
- Flest kampe uden nederlag med 58 kampe fra 5. december 2015 - ? (Aktuel stime)
- Flest kamp uden at indkassere mål med 17
- Flest assists på en sæson med 19 i 2009/10 ved Duane Courtney

[float=left][img width=350 height=121]http://www.martinhjort.net/TNS/Logo/MacWirtherLogo.jpg[/img][/float]
En af tre pokalturneringer som vi deltager i hver sæson. Den af de to der udelukkende er for hold der deltager i den walisiske liga, med største præmiepenge, og derfor også den der er mest attraktiv for klubberne, for pengene er generelt små i walisisk fodbold, og derfor er en sejr i de forskellige pokalturneringer gode indtægter.
[float=right][img width=350 height=218]http://www.martinhjort.net/TNS/Summary/WelshCupHistory.png[/img] [/float]
Ni sejre på 11 sæsoner er statistikken for os, og kun en gang er vi ikke havnet i finalen. Det var et klart mål i starten af min tid i klubben, at vinde denne turnering fordi det som sagt var en af de få muligheder vi havde, for at generere lidt indtægter til klubben. Efterhånden som klubbens succes i Europa er vokset, er behovet for de indtægter dog faldet og derfor er det første i semifinale og finale, at vi stiller med de bedste spillere, også fordi de spilles i anden halvdel af sæsonen, hvor vi indtil videre har været slået ud af Champions League eller UEFA Cup’en.
[float=left][img width=350 height=218]http://www.martinhjort.net/TNS/Summary/WelshCupRecords.png[/img][/float]
Som man kan se, har vi nogle ret imponerende rekorder i denne turnering. I perioden 30. september 2006 til 4. februar 2012 (5½ år) spillede vi 31 kampe uden at tabe. Alligevel vandt vi ikke turneringen alle sæsonerne, for rekorden inkluderer kun ordinær og forlænget spilletid, og altså ikke straffesparkskonkurrence. Vi ejer samtidigt rekorden for flest kampe uden at indkassere mål med 19 kampe fra 1. November 2008 til 5. November 2011.

Så har jeg fået læst hele den her igennem.... og selv om jeg havde læst noget af det gør på FmG, så var det sjovt at læse, det er det faktisk altid med TNS af Knogfjong, fortsæt med gode updates, skal nok følge med :)

Hehe det må have taget sin tid, imponerende ;) Kan godt love jeg forsætter ufortrødent, er i gang med referatet som det kan ses, for har virkeligt godt gang i spillet, og en spændende sommer er på vej.

Denne turnering, er den pokalturnering som der er flest præmiepenge i og samtidigt den sværeste at vinde. Den har deltagelse af de seks walisiske klubber der i sin blev udelukket fra den Welsh cup i 1996 og til dagligt deltager i det engelske ligasystem. Det betyder at man hurtigt kan måle sin standard mod klubber der spillere i bedre ligaer end den walisiske Premier League.

[float=left][img width=350 height=218]http://www.martinhjort.net/TNS/Summary/FAWPremierCupHistory.png[/img][/float]
Det kan man også let se på oversigten over vinderne i tidens løb. Kun to gange, senest i den netop overståede sæson, er vi strøget til tops i turneringen, som ellers er blevet domineret af Cardiff og Swansea der har delt titlerne mellem sig i 11 af de seneste 13 sæsoner.

Ud over præmiepengene for at vinde turneringen, kan man også være heldig at trække enten Swansea eller Cardiff på udebane og tjene lidt entreindtægter her, da man deler indkomsten for tilskuerne mellem de to klubber. Det er også den eneste hjemlige turnering, hvor vi besidder en enkelt negativ rekord, nemlig rekorden for flest mål imod i en sæson, nemlig otte i sæsonen 2014/15. Vi holder dog også rekorden for flest kampe i streg uden at indkassere mål som en lille kontrast til den negative rekord.

Desuden er Ian Proctor to gange blevet topscorer i turneringen, i hhv. 2014/15 og 2016/16.

Det vil jo vise sig. Jeg udelukker ikke at jeg er fortid i klubben før det sker dog :)

[float=left][img width=312 height=250]http://www.martinhjort.net/TNS/Summary/LoosemoresHistory.png[/img][/float]
Den mindst prestigefyldte pokalturnering i Wales, i hvert fald for mit vedkommende. Den med færrest penge involvere og derfor også den der oftest for "besøg" af mine talenter, f.eks. som i den netop overståede sæson, hvor vi røg ud til Airbus i 2. runde, efter nederlag på 0-3 på udebane og dermed samlet nederlag på 2-3 samlet.

Historien taler dog alligevel sit tydelige sprog om et hold, en klub, hvor reserverne har stor standard også, med otte titler på 11 sæsoner.
[float=right][img width=350 height=218]http://www.martinhjort.net/TNS/Summary/LoosemoresRecords.png[/img][/float]










Vi er da også det hold med flest mål på en sæson, 19 styks i 2015/16, ligesom vi er holdet med den største sejr, 7-0 over Newtown i semifinalen i 2007/08 sæsonen. Ydermere er vi indehavere af rekorden for flest kampe uden nederlag, med 30 stk i alt fra 2007 til 2011.

[float=left][img width=350 height=223]http://www.martinhjort.net/TNS/Billeder/ChampionsLeagueTNS.jpg[/img][/float]
Champions league har altid været det store mål for klubben, ja for mig. Vi vidste godt, at vi med stor sandsynlighed villv blive meget dominerende i de hjemlige turneringer, og derfor er Champions League dels næste mål, men også den del der får mig til at blive i klubben.

Vi satte os nogle mål da jeg kom til klubben og de var som følger:
- Senest i sæsonen 2010/11 skal vi være i Gruppespillet første gang.
- Senest i sæsonen 2015/16 skal vi videre fra Gruppespillet.

Man kan sige, at vi ikke har overholdt målene 100%. Til gengæld kompenserede vi for at være to sæsoner for sent på den mht. at nå gruppespillet, ved at komme videre fra gruppespillet allerede i første hug, dvs. i 2012/13 sæsonen. Oversigten for vores færd i Champions League ser således ud:

---

2006/07:
Kvalifikation 1. runde: Samlet nederlag på 4-5 til Sioni fra Georgien

2007/08:
Kvalifikation 1. runde: Samlet nederlag på 1-3 til Sioni fra Georgien

2008/09:
Kvalifikation 1. runde: Samlet sejr på 4-3 over Modrica Maxima fra Bosnien
Kvalifikation 2. runde: Samlet nederlag på 1-2 til Red Star fra Serbien

2009/10:
Kvalifikation 1. runde: Samlet sejr på 7-0 over Dinamo Tbilisi fra Georgien
Kvalifikation 2. runde: Samlet sejr på 5-0 over M. Tel-Aviv fra Israel
Kvalifikation 3. runde: Samlet nederlag på 2-2 (udebanemål) til CSKA Moskva fra Rusland

2010/11:
Ikke kvalificeret (Blev kun nr. to i ligaen)

2011/12:
Kvalifikation 1. runde: Samlet sejr på 7-0 over Levadia fra Estland
Kvalifikation 2. runde: Samlet sejr på 4-1 over Hajduk fra Kroatien
Kvalifikation 3. runde: Samlet nederlag på 3-4 til Anderlecht fra Belgien

2012/13:
Kvalifikation 1. runde: Samlet sejr på 3-0 over Jeunesse Esch fra Luxembourg
Kvalifikation 2. runde: Samlet sejr på 3-0 Dinamo Bukarest fra Rumænien
Kvalifikation 3. runde: Samlet sejr på 8-1 over Osijek fra kroatien
CL Gruppespil: Videre som nr. to i gruppen med otte point og en målscore på 2-5
1. knockoutrunde: Samlet nederlag på 1-3 til Man Utd fra England

2013/14:
Kvalifikation 1. runde: Samlet sejr på 6-1 over B36 fra Færøerne
Kvalifikation 2. runde: Samlet sejr på 6-0 over Makedonija GP fra Makedonien
Kvalifikation 3. runde: Samlet nederlag på 1-2 til Torino fra Italien

2014/15:
Kvalifikation 1. runde: Direkte til 2. runde
Kvalifikation 2. runde: Samlet sejr på 3-0 over Siroki Brijeg fra Bosnien
Kvalifikation 3. runde: Samlet sejr på 6-0 over Borussia Mönchengladbach fra Tyskland
CL Gruppespil: Videre som nr. to i gruppen med ni point og en målscore på 9-6
1. knockoutrunde: Samlet nederlag på 2-3 til Roma fra Italien

2015/16:
Kvalifikation 1. runde: Direkte til 2. runde
Kvalifikation 2. runde: Direkte til 3. runde
Kvalifikation 3. runde: Samlet sejr på 3-1 over Standard fra Belgien
CL Gruppespil: Videre til UEFA Cupen som nr. tre i gruppen med ni point og en målscore på 8-8

2016/17:
Kvalifikation 1. runde: Direkte til 2. runde
Kvalifikation 2. runde: Direkte til 3. runde
Kvalifikation 3. runde: Samlet sejr på 6-3 over IFK Göteborg fra Sverige
CL Gruppespil: Videre som nr. to i gruppen med syv point og en målscore på 9-8
1. knockoutrunde: Samlet nederlag på 2-3 til Milan fra Italien

---

Som man kan se på statistikken, nærmer vi os mere og mere den europæiske top. Det har været snævre afgørelser der de senere år har gjort at vi enten ikke kom videre fra gruppespillet, eller blev slået ud i 1. knockoutrunde. F.eks. da vi slog Man Utd 1-0 hjemme i første kamp i 2012/13, eller da vi tabte med samlet 2-3 til Roma i 2014/15 efter at have vundet den første kamp 2-0. I 2015/16 var det et sølle mål, i den rigtige kamp, der gjorde at Bayern gik videre og ikke os. At vi så samme år kom til semifinalen i UEFA Cupen viser vel meget godt hvor langt vi er kommet.

Senest i netop overståede sæson, hvor Milan måtte kæmpe bravt og kun lige hev en samlet 3-2 sejr i land efter sejr til os på 2-1 i den første kamp, hvor de fik et meget heldigt mål, typisk italiensk >:D, som de kynisk udnyttede i den anden kamp, hvor vi dog heller ikke præsterede op til niveau.

Men vi er godt i gang med at udvikle os og får hele tiden bedre spillere og større talenter til klubben, men som jeg svarede til vevest7, så er der ingen garantier for at jeg er i klubben så længe at jeg når at vinde et CL trofæ :)

Nu til det sjoveste, i hvert fald for en tal-nørd som mig, nemlig en masse statistik  ;)

[float=left]

Sæson:		UEFA Rangliste:
2006/07		363
2007/08		419
2008/09		430
2009/10		451
2010/11		373
2011/12		353
2012/13		330
2013/14		134
2014/15		69
2015/16		N/A
2016/17		N/A
2017/18		21

[/float][float=left]

Sæson:		Reputation:
2006/07		1.639
2007/08		2.296
2008/09		2.972
2009/10		3.137
2010/11		3.048
2011/12		3.200
2012/13		3.311
2013/14		3.337
2014/15		3.446
2015/16		N/A
2016/17		N/A
2017/18		3.603

[/float][float=left]

Sæson:		Balance:
2006/07		150.000
2007/08		-158.160
2008/09		60.430
2009/10		376.500
2010/11		1.339.270
2011/12		381.760
2012/13		343.630
2013/14		9.010.450
2014/15		9.881.020
2015/16		N/A
2016/17		N/A
2017/18		19.971.460

[/float][float=left]

Sæson:		Estimated Value:
2006/07		N/A
2007/08		180.000
2008/09		240.000
2009/10		350.000
2010/11		300.000
2011/12		475.000
2012/13		700.000
2013/14		575.000
2014/15		825.000
2015/16		N/A
2016/17		N/A
2017/18		1.600.000

[/float][float=left]

Sæson:		Tilskuergennemsnit:
2006/07		447
2007/08		978
2008/09		1.438
2009/10		1.809
2010/11		1.652
2011/12		1.759
2012/13		1.798
2013/14		2.156
2014/15		3.404
2015/16		4.021
2016/17		5.297
2017/18		N/A

[/float]

Så er du snart klar til nye updates :)

Yessir :c:

Hmmm hvad er dine næste mål? At komme videre til 2. knockout runde??
MEn du har virkelig fået klubben kørt frem i toppen af den europæiske elite...

Tja det er det jo teoretisk set. Jeg tager det dog som, at der ikke er meget forskel på om man lige kommer til 2. knockoutrunde eller semifinale/finale. Når først man er videre fra gruppespillet er det et spørgsmål om den rigtige lodtrækning og lidt held også :)

I første omgang skal stadion udvides og trænings- og ungdomsfaciliteter skal forbedres og heldigvis er min ledelse enige, og stadion er i gang med at blive udvidet og faciliteterne forbedres også pt.

1. juli er altid skæringsdato for undertegnede. Nye spillere kommer til, og spillere forlader klubben. Det er her man kan få et rimeligt solidt indblik i sin trup, som den har formet sig med salg og køb siden sidste transfervindue der sluttede den 31. januar. Man har muligheden for at vælge fra og finde ud af hvor man skal forstærke sig mest og hvor man er rigtig godt besat.

Som det ser ud nu og her, har vi en meget solid trup. Førsteholdet består pt. af 29 spillere, som dog ikke alle er inde omkring startopstillingen. Vi har sat ni spillere til salg der alle var i førsteholdstruppen sidste sæson, men som i år er i overskud. Desuden er der røget tre meget betydningsfulde spillere, samt en enkelt jeg desværre måtte se forlade klubben med titlen som det dyreste indkøb nogensinde, for en pris der ligger næsten på en fjerdedel af indkøbsprisen pga. kontraktudløb.

De klubber de fire spillere er røget til, fortæller også meget godt om klubbens udvikling: Ajax, Milan, everton og PSV er de klubber der nu kan nyde godt af to meget stærke fløjspillere, en stærk angriber samt en meget solid central forsvarsspiller/defensiv midtbane. Derudover er der røget en målmand til Preston NE, som godt nok var andetvalg, men som efterhånden var kommet dertil hvor han skulle have fast spilletid, og da talenterne hober sig op på netop den plads, var den fin timing at skibbe ham afsted for et mindre beløb.

Der er selvfølgelig også kommet nye spillere til klubben, og de er som følger:

[img width=350 height=218]http://www.martinhjort.net/TNS/YordanPetrov.png[/img]
Kæmpe bulgarsk fløjtalente, der ser ud til at være klar til at tage over fra Lauri Hämalainen der smuttede til PSV i dag. en usleben diamant, som mine scouts mente har potentialet til at overstråle det nuværende førstevalg på højrefløjen, Alexander Lohmann.

[img width=350 height=218]http://www.martinhjort.net/TNS/RaulIgnea.png[/img]
Rumænsk kæmpetalent der har potentiale til at blive bedre end klubbens darling, Ian Proctor. Med sine tyve år, er han ikke nogen helt ung gut, men stadig med masser af udviklingsmuligheder i ham. Det skal nok blive stort.

[img width=350 height=218]http://www.martinhjort.net/TNS/RaulCernea.png[/img]
Endnu en rumæner, der startede ud med at sige, at TNS var et skridt på vejen mod en kontrakt med en større klub. Fansene var da heller ikke imponerede og udtrykte deres frygt for at Cernea skulle skabe uro i truppen. Jeg frygter det dog ikke især fordi jeg anser Cernea som så stærk en spiller, at han nok skal få sine kampe og dermed blive holdt i ro. Det vil i øvrigt ikke være første gang at en spiller giver den udmelding ved ankomsten, og hidtil har det vist sig berettiget grundet talentets størrelse, så jeg er fortrøstningsfuld.

[img width=350 height=218]http://www.martinhjort.net/TNS/JaniPolvi.png[/img]
[k]Et finsk stortalent til det centrale forsvar. Ung og usleben, men han skal nok blive slebet til, ingen tvivl om det. Kan blive udlånt til en feederklub i første omgang, men spørgsmålet er om vi har en klub der kan udvikle ham.

[img width=350 height=218]http://www.martinhjort.net/TNS/AlexanderSamuelsen.png[/img]
Ungt norsk back-talent, der på linje med Polvi skal skabe fremtidens forsvar forhåbentligt. Mine scouts mener i hvert fald at han kan udfordre Piotr Klos på højre back, og det har jeg taget for gode varer.

Ellers var egentligt meningen at denne update skulle handle mest om min egen fremtid. Jeg er i tvivl om hvorvidt dette skal være min sidste sæson som chef i TNS. Jeg går og leger med tanken om at tage managersæddet i en anden walisisk klub for på den led at være med til at udvikle walisisk klubfodbold yderligere. Det er dog ikke helt så lige til. Dels skal der være et managersæde ledigt. Dels skal det være den rigtige klub. Jeg kunne selvfølgelig tage kampen op med en ny-oprykker da chancen for et ledigt sæde er størst her, men man kunne også over Llanelli, hvor manager Simon Davey dog sidder meget solidt i sædet. Klubben er professionel og er klar førsteudfordrer til TNS i øjeblikket og derfor vil det heller ikke være lige så lang og hård en kamp som med mange af de andre hold i ligaen.

Et andet og måske mere oplagt emne, vil være Connah's Quay. Det rygtes at manager Nevilla Powell ikke sidder helt så sikkert i sædet efter en skidt sidste sæson, hvor man kun endte som nr. 15 i ligaen, dog langt over stregen pointmæssigt. Klubben har nogle rigtigt gode faciliteter både til træning og til ungdommen og de har et akademi. De er dog kun semi-professionelle hvilket naturligvis taler imod.

Andre mulige klubber kunne være Afan Lido der ligner Connah's Quay meget i opbygningen, eller Cwmbran, den tredjestørste klub pt. i ligaen, og som pt. endnu har det største stadion i ligaen. Hvilket holder minimum et år mere, da den igangværende udbygning hos os kun bringer os op på 10.125 pladser mod Cwmbrans 10.500. Snittet er dog klart højere hos os, end hos Cwmbran hvor der er nok er lange udsigter til yderligere udbygning.

Med alle disse overvejelser in mente, vil jeg da også gerne have jer læsere med på råd. Hvad synes I jeg skal gøre, ja hvad ville I selv gøre? Jeg lover ikke jeg følger resultatet, men en afstemning synes jeg er på plads, og I må selvfølgeligt meget gerne komme med en forklaring til hvorfor I stemmer som I gør:)

Jeg stemte på nej. Jeg tror det er rigtig svært at nå meget længere end du har gjort, eftersom du givetvis vil have svært i at holde på de bedste spillere. Der vil hele tiden være positioner på banen, som skal "genopbygges", fordi du har været nødt til at sælge ud af de bedste spillere.

Jeg kunne godt tænke mig at se dig i en klub uden europæisk erfaring overhovedet.

Datoen er nu 21. juli 2017 og budende hagler ind på mine spillere. Mange store klubber er ude efter de bedste af mine spillere, men indtil videre er det kun blevet til et salg, oven i købet først med effekt fra næste sommer. Det drejer sig om den rumænske stopper, Lucian Simon, som Chelsea har slået kløerne i. Ikkke mindre end £4M + 50% i videresalg slap Chelski for ham. Med lidt held havde jeg fået mere for ham, men desværre valgte han bl.a. Liverpool fra. £4M vil jeg dog heller ikke på nogen måde klage over, det ville være uforskammet :)

[img width=350 height=218]http://www.martinhjort.net/TNS/LucianSimon.png[/img]


Der er endnu ikke kommet nye spillere til siden 1. juli, men jeg er dog fortrøstningsfuld og tror på at mine scouts nok skal finde nogle til mig hen over sommeren, sådan plejer det at være.

Synes først Du skal forlade TNS når du har vundet CL, og så synes jeg du skal skifte til en klub som ikke spiller Uefa bold, og heller ikke rigtig har prøvet det før!

Ja det ville jo være den ultimative udfordring og en der tiltaler mig :)

[float=left](http://www.martinhjort.net/TNS/Logo/NavalLogo.gif)[/float]
Transfervinduet er lukket og der er trukket lod til gruppespillet i Champions League, hvor vi heldigvis er med igen for femte gang på sjette år, og fjerde år i træk. For at starte med det sidste først, skulle vi år forsøge at slå portugisiske Naval 1 de Maio, et hold fra et land der normalt ligger over Wales på den europæiske koefficient-liste og derfor ville det være en bonus at slå dem så de ikke får så mange point som ellers.

Og som man kan gætte sig til, lykkedes det at slå Naval ud med en samlet sejr, på 2-1. Efter en 1-0 sejr hjemme i den første kamp, måtte vi kæmpe hårdt i returkampen på Estádio Municipal Manuel José Bento Pessoa i Figueira da Foz. Efter kun to minutter udlignede Naval den smalle hjemmesejr vi havde med i bagagen. Et kæmpe koks i forsvaret fik Neil Judge til at se meget skidt ud, og det gav Luís Fernandez muligheden for at skubbe bolden det sidste stykke ind over stregen til en meget skdit start for os.

[float=right][img width=331 height=250]http://www.martinhjort.net/TNS/Billeder/EstádioMunicipalManuelJoséBentoPessoa.JPG[/img][/float]

Vi fik dog rimeligt styr på spillet, og havde kampen under god kontrol. Med fem minutter tilbage af første halvleg, fik vi sat Naval under pres, da et indlæg fra venstre, blev headet væk af Navals bulgarske venstre back, Plamen Bozhilov, og endte lige for fødderne af Petteri Sairanen der koldt sparkede bolden tørt ind i det korte hjørne fra omkring 20 meter.

En perfekt afslutning på 1. halvleg og nu kunne vi sætte Naval under pres da de nu skulle score to gange. Et kvarter inde i 2. halvleg gjorde vi det dog sværere for os selv. Roman Vinogradov "tog sagen i egen hånd" da han fuldstændigt unødvendigt slagtede portugisernes Kovacevic i en helt ufarlig situation omkring midten af banen. Direkte rødt, ganske fortjent, og pludseligt en mand i undertal i resten af kampen, dvs. en halv time. Naval var dog ikke i stand til virkeligt at sætte os under pres, og vi kunne selv skabe nogle chancer som kunne have lukket kampen 100%.

Naval formåede altså ikke at presse os yderligere og derfor kunne vi endnu engang glæde os over kvalifikationen til gruppespillet. Og her blev vi nogenlunde begunstiget. Som 2. seeded kunne vi på forhånd håbe på en lodtrækning der gav gode muligheder for videre avancement. Og det ser da også nogenlunde fornuftigt ud. Schalke 04 vil være gruppens klare favoritter, mens resten, derudover os, tæller Ajax og Ternana, er til at tale med. Det bliver dog uden tvivl meget tæt, og den første kamp hjemme med italiernerne vil være meget vigtigt :)

Transfervinduet er lukket og der er, som sædvanligt, kommet en masse ud af det, både ind og ud af klubben. Tæller vi alle transfers med, også dem der allerede var skrevet under før sidste sæson sluttede, var der 12 spillere der forlod klubben, mens seks spillere tog imod kontrakttilbud og nu altså er at finde i klubben.

Samlet set gav det et transferoverskud på £5,468M, ganske tilfredsstillende og vi er kommet af med nogle af de spillere der efterhånden befandte sig i periferien af førsteholdstruppen. Samtidigt kom der nogle interessante talenter ind, som både på kort og lang sigt kan blive en rigtig stor gevinst for truppen. Og vi er nok ikke slut endnu, selvom det er den trup der er her nu, som skal bære os gennem første halvdel af sæsonen samt Champions League gruppespillet.

Det har været en god måned, ikke perfekt, men rigtig god. Perfekt ville have været en hjemmesejr i den første kamp i Champions League gruppespillet mod italienske Ternana. Desværre fungerede spillet ikke som det skulle den aften, så vi måtte tage til takke med 0-0 i en skuffende kamp, hvor vi slet ikke formåede at presse italienerne i en kamp vi nok havde forventet skulle være en af dem vi skulle vinde for at komme videre fra gruppespillet.
[float=left][img ]http://www.martinhjort.net/TNS/ChampionsLeagueGruppe2017.png[/img][/float]
Til gengæld blev det til en særdeles meriterende udesejr mod Schalke 04, gruppens klare favorit, i en kamp hvor vi spillede overraskende lige op med tyskerne, og var kalrt skarpest foran mål, hvilket endte i en 2-0 sejr. Sammen med de øvrige resultater i gruppen indtil videre, giver det en rimeligt overraskende puljestilling, med TNS som nr. et, Ternana som nr. to, Ajax som nr. 3 og Schalke 04 sidst.

Samlet set gav måneden fem sejre og en enkelt uafgjort i seks kampe. Det betyder videre avancement i både Loosemores League Cup og FAW Welsh Cup, samt en øjeblikkelig 2. plads i ligaen, tre point og en kamp efter Cwmbran der virkeligt imponerer indtil videre med en 100% rekord.
[float=right][img width=350 height=218]http://www.martinhjort.net/TNS/LigastillingOktober2017.png[/img][/float]
Vi går altså ind til okotber med stor optimisme specielt i Champions League hvor det ser rigtig godt ud indtil videre. Kampene mod især Ajax vil være meget afgørende, da fire point her, næsten vil sikre os videre avancement til knockout runderne  :)

Endnu en måned med to kampe i Champions League, samt tre ligakampe og to kampe i Loosemores League Cup. Og vi kom ud af månedens kampe uden nederlag, hvilket naturligvis er meget positivt, men alligevel en smule skuffende. Specielt fordi de to kampe mod Ajax "kun" gav to point. Især hjemmekampen dominerede vi, og var simpelthen ikke skarpe nok foran mål. De scorede på et direkte frispark, og havde ellers kun et forsøg i hele kampen, mens vi havde 12 i alt og havde bolden mest.

På trods af den lidt skuffende pointhøst, ligger vi forsat nr. et i puljen, da Schalke slog Ternana i tredje runde, mens de to spillede uafgjort i Italien i fjerde runde. Det giver en stilling som følger:

[float=left]

1)	TNS	4-2	6
2)	Ternana	1-1	5
3)	Ajax	1-1	5
4)	Schalke 04	3-5	4

[/float]
Dermed tegner der sig en ekstremt spændende afslutning hvor vi skal til Italien og møde Ternana på Libero Liberati, samt en hjemmekamp mod Schalke 04 på The Recreation Ground. Jeg må sige, at tre point hjemme mod Ajax i fjerde runde havde lunet gevaldigt og bragt os i en meget gunstig position, mens vi nu skal på meget svære opgaver, og formentligt også er rimeligt afhængige af resultaterne i de andre kampe, hvor Schalke tager imod Ajax i femte runde, mens Ajax slutter af hjemme mod Ternana i sidste runde. Regner dog ikke med at noget hold slutter af med to sejre, så tror faktisk på, at selv to uafgjorte er nok. Omvendt kan vi stadig ende på sidstepladsen, så spænding er der nok af :)

I ligaen ligger vi pt. nr. 3. Ikke fordi vi har spillet dårligt, selvom en uafgjort hjemme mod Cefn Druids var skuffende, men fordi vi er tre kampe efter nr. et, Llanelli der har otte point mere end os. Det skal dog siges, at det uafgjorte resultat med Cefn Druids langt hen af vejen skyldes at vi stillede med lidt reserver samt at vi forsøgte at narre evt. udsendte scouts fra Ajax, ved at stille op i en formation tre kampe i streg, som vi normalt ikke spiller.

Som var det historien om den grimme ælling, eller bare en historie om det foreløbige højdepunkt i en lille walisisk fodboldklubs historie, vil jeg nu fortælle om.. nå ja, det foreløbige højdepunkt i selvsamme walisiske klubs historie. Jeg må dog starte med at indrømme, at jeg ikke troede denne sæson skulle være den hvor vi for alvor viste styrke i Europa. Som så mange gange før, har vi solgt spillere i sommerpausen, men i år solgte vi trods alt tre meget bærende kræfter, og derfor var forventningerne ikke helt oppe og ringe.

Alligevel ser det altså ud til, at vi igen i år formår at forbedre de resultater vi tidligere har opnået. Fra starten af min karriere i The New Saints, lagde vi en ti-års plan, der skulle bringe os i knock-out runderne i CL senest i sæsonen 2015/16. Den målsætning opfyldte vi allerede 2012/13 sæsonen, og her fem år efter, ser det lyst ud med også at avancere fra 1. knock-out runde.

Well, selvfølgelig kan alting se lysere ud på papiret, men vores præstation i gruppespillet og vores generelle form i år, hvor vi indtil videre er ubesejret i samtlige turneringer, hvilket vil sige i alt 33 kampe i år uden nederlag. Og hvad var så vores præstation i gruppespillet?

Jo, efter fire runder, som var der hvor vi netop havde spillet to uafgjorte mod Ajax, stod den på de to afgørende runder, først med en svær udekamp mod Ternana og derefter en afsluttende hjemmekamp mod Schalke 04. og det blev drama til det sidste. I kampen mod Ternana, skulle det vise sig at træerne ikke vokser sig ind i himlen. Vi spillede faktisk en rigtig god kamp og havde overtaget, og da Nedelchev med tyve minutter igen, endeligt kunne sætte prikken over i'et med et dejligt koldt mål, så det rigtig fornuftigt ud. Det gjorde det lige indtil tre minutter inde i overtiden, hvor italienerne fik frispark lige udenfor feltet og selvom Judge reddede flot, faldt riposten ud til Ternanas Jelusic, der let kunne prikke den ufortjente udligning ind.

Det var ekstra bittert efterfølgende at finde ud af, at en sejr havde sikret os videre avancement, da Schalke samtidigt slog Ajax. Måske det var meget godt dog, for motivationen var i hvert fald ikke svær at finde til den afgørende kamp mod Schalke.

For efter kun 11 minutter, stod den 2-0 til os, efter fremragende opspil hvor vi to gange fangede tyskerne på det forkerte ben. Schalke fik dog bedre fat i spillet, og med fem minutter tilbage af første halvleg, fik Renato reduceret. Det irriterede dog Atanas Boyanov så meget, at han få minutter senere, udnyttede en fejl af Igor Manevski i Schalke-målet til at heade os yderligere i front.

Schalke fik aldrig presset os voldsomt i 2. halvleg, og dermed kunne ikke bare det videre avancement, men den samlede gruppesejr fejres da dommer Lubos Michel fløjtede kampen af. Dermed røg Schalke helt ud af Champions League, og må nu nøjes med UEFA Cup, mens vi fik en god lodtrækning til knock-out runderne hvor portugisiske Benfica venter os. Benfica endte i øvrigt sidst i den pulje vi gik videre fra i sæsonen 2012/13 hvor vi første gang deltog i gruppespillet i CL.

I ligaen ser det også rigtig godt ud. Vi har fået spillet os op på en suveræn 1. plads. Dels ved at spille og vinde de kampe vi var bagefter, dels fordi både Llanelli og Cwmbran er gået lidt i stå, med flere nederlag til følge. Bl.a. slog vi Llanelli 6-1, mens vi kun fik 0-0 mod Cwmbran. Det giver os nu en føring på 10 point ned til Llanelli og 12 til Cwmbran.

Hej Kongfjong :)
Ville egentligt bare lige høre hvad du sætter dine scouts til at søge efter når du finder sådan nogle kæmpe talenter?

Well, sætter dem faktisk bare til at gennemsøge de enkelte lande. Og så har jeg lært at bruge det at lave "Notes" (Nok "notater" på dansk), på en af mine scouts så jeg får dem tjekket efter hver uge. I de gamle udgaver af spillet, kom der jo nyheder når ens scouts havde fundet interessante spillere, men det sker ikke længere. Derfor bruger jeg altså det med "Notes" så der kommer en påmindelse hver uge:)

Og så har jeg lært at koncentrere min søgen i lidt færre lande. Søger selvfølgeligt stadig i hele Storbritannien inkl. Irland, samt Skandinavien, men søger f.eks. ikke i Syd- og Mellemeuropa, fordi erfaringen siger mig, at jeg alligevel ikke kan lokke spillerne til min klub. Så det bliver primært til Østeuropa, primært Bulgarien og Tjekkiet samt Estland, Letland og Litauen, fordi det er lande der ikke ligger over det niveau den walisiske liga har, ikke alt for meget i hvert fald:)