FmFreaks

Andre Managerspil => Nostalgi => Emne startet af: Djemba-Djemba 22 Jul 2007, 08:40



Titel: Slagelse - En mesterklub i svøb!
Oprettet af: Djemba-Djemba 22 Jul 2007, 08:40
[float=right][img width=180 height=180]http://www.sbi-slagelse.dk/images/articles/sbilogo_large.gif[/img][/float]Indledning:
Som de fleste andre er jeg ved erhvervelsen af et nyt manager-spil - nærmest som en selvfølge - gået i gang med yndlingsholdene (i mit tilfælde FCK, Leeds United, Ajax eller Barcelona). Men uagtet hvor udfordrende det end kan være at få FCK til at holde et nogenlunde niveau i CL og på stjernespillerne uden de bliver mobsede eller få Leeds United tilbage til tidligere tiders storhed, så synes den succes man opnår alligevel lidt lunken, da økonomien eller spillermaterialet jo sjældent er en stopklods.

Hvorfor netop Slagelse:
Men hvorfor så vælge netop Slagelse? Af den simple årsag, at det var det mest lokale jeg kunne komme i forhold til hvor jeg voksede op. Pengene er små, og det udelukkende spillere på deltids-kontrakter, men så meget desto bedre...så er der mere et opnå.

[float=left][img width=200 height=150]http://www.sbi-slagelse.dk/images/articles/klubhuset.jpg[/img][/float]
Spillerne:
Hvis vi kigger på holdet er det heller ikke helt uinteressant. De største profiler - som jeg ser det - er først og fremmest Jeppe Tengbjerg (tidl. Farum/FCN), der nok skal blive en central figur, selvom alderen selvfølgelig taler imod en langsigtet plan. Derudover vil jeg fremhæve Heinrich Risom Jensen (tidl. FCM/Ikast) og Thomas Mikkelsen (tidl. Næstved), hvor det er henholdsvis alder og fysik der synes at være forcerne i deres egenskab af centralt forsvar.
Endelig er der Carsten Müthel, angriber med typisk 15-20 mål pr sæson, og en ung 20-årig fyr ved navn Casper Henningsen, der selvom han mangler en del, har de grundlæggende gode egenskaber i orden til sin position som kantspiller: Hurtighed og acceleration.

Opstilling:
Selvom det ikke skorter på offensive kræfter i truppen, vil jeg i udgangspunktet spille kontrolleret. En 4-1-3-2 formation burde være ideelt i starten. Personligt kan jeg godt lide at have en mand liggende foran forsvaret til at rydde op før det brænder på, og samtidig håber jeg at formationen til give mig mulighed for at få øje på styrker/svagheder under kampene, uden at sætte for mange point over styr.[float=right][img width=300 height=200]http://www.sbi-slagelse.dk/images/articles/piger07.jpg[/img]
...og der er også lidt for hussarerne
[/float]

Mål:
Bestyrelsen har med det samme givet mig til opgave at opnå en acceptabel placering, og det er vel for så vidt også mit, men mon ikke at det med den rette indstilling burde være muligt at sigte lidt højere.


I opsætningen er der valgt:




























Danmark3 ligaer
SverigeAllsvenskan
NorgeTippeligaen
England3 ligaer
HollandÆresdivisonen


Titel: Sv: Slagelse - En mesterklub i svøb!
Oprettet af: Djemba-Djemba 22 Jul 2007, 08:55
Juli 2005


Efter de veloverståede indledende ændringer i klubben, herunder bla. nye trænings-skemaer, og et par udmærkede træningskampe mod OB og FCM (et ét-måls-nederlag og én uafgjort), blev det hverdag i Slagelse B&I.

Det er kun blevet til ét nyt ansigt i klubben; den talentfulde svenske boksspiller Tim Johansson, der med sin robuste fysik og sine bare 19 år forhåbentlig nok skal blive et aktiv for klubben.

Debutkampen på udebane mod Hvidovre IF i pokalturneringens 1. runde endte med en 2-1 sejr til Slagelse, og det var de rutinerede herrer, Jeppe Tengbjerg og Thomas Mikkelsen der stod for disse. I næste runde venter AB



Titel: Sv: Slagelse - En mesterklub i svøb!
Oprettet af: Djemba-Djemba 22 Jul 2007, 10:57
August 2005


Så blev den første måned med fuldt program overstået, og det kunne dårligt stå bedre til.
[float=right][img width=300 height=200]http://img179.imageshack.us/img179/7666/august2005aqz6.jpg[/img]

Slagelse-Thisted
[/float]


I pokalturneringen endte kampen i 2. runde mod AB med en overraskende 1-0-sejr til Slagelse. Kampen mod Thisted i 3. runde skulle dog vise sig at blive et rent mareridt. Sejren kom i hus, men ikke uden omkostninger og dramatik: 3 spillere blev skadet, og kampen fandt først sin vinder i straffesparkskonkurrencen, som Slagelse dog vandt overbevisende 3-0[float=right][img width=300 height=200]http://img529.imageshack.us/img529/111/august2005bqa7.jpg[/img]
Næstved-Slagelse
[/float]


I divisionen er det blevet til 3 sejre og 1 uafgjort, hvilket har været nok til en placering som nr 1 indtil videre med...dog med KB liggende lige i baghjulet på os. Fremhæves skal "lokal"-opgøret mod Næstved, der trods hjemmebanefordel måtte se sig ydmyget med 0-3. Og dét oven i købet uden skadede Jeppe på holdet...


Som forudset er det førnævnte Jeppe Tengbjerg, der er drivkraften på holdet, og han er da også holdets topscorer med 6 må i samme antal kampe, alle sat ind fra hans position som central midtbane. Men andre profiler har udmærket sig: Den unge højreback Anders Laursen er med samlet set kun ét oplæg alligevel blevet kampens spiller 2 gange ud af 7 kampe, og i de lavere rækker gør en ung 17-årig Casper Johansen sig bemærket ved gentagne udnævnelser som kampens spiller.


Jo, der er grund til optimisme i det vestsjællandske


Titel: Sv: Slagelse - En mesterklub i svøb!
Oprettet af: Møller 22 Jul 2007, 11:12
Ser rigtig godt ud. Jeg ved ikke helt om du er ny, eller med nyt navn her på sitet. Men velkommen til alligevel, og rigtig god start.
KUTGW!


Titel: Sv: Slagelse - En mesterklub i svøb!
Oprettet af: Djemba-Djemba 22 Jul 2007, 11:21
Hej Møller

Takker for responsen. Jeg startede her til morgen og selvom jeg har spillet manager-spil i mange år, må jeg indrømme det giver en ny spændende dimension til spillet at skulle rapportere til andre.

Er ikke helt ny, men er først for nylig begyndt at benytte siden, og mon ikke det bliver til meget mere  ;)


Titel: Sv: Slagelse - En mesterklub i svøb!
Oprettet af: JimmyGP 22 Jul 2007, 11:28
Velkommen til siden.. Go' start iøvrigt.. glæder mig da til at høre mere.. Men du ved godt at FM07 er kommet? ;)


Titel: Sv: Slagelse - En mesterklub i svøb!
Oprettet af: Djemba-Djemba 22 Jul 2007, 11:48
Jo jo da, men jeg er en nærigpind så venter lige til man får det smidt i nakken i Fona  :)


Titel: Sv: Slagelse - En mesterklub i svøb!
Oprettet af: Dusty78DK 22 Jul 2007, 11:57
Det er ingen skam stadig at spille FM 06 - det er efter min mening det bedste FM nogen sinde!  O0

Bare gi' gas med Slagelse. Hvis du fortsætter stilen, skal jeg nok følge med.  :)


Titel: Sv: Slagelse - En mesterklub i svøb!
Oprettet af: Djemba-Djemba 22 Jul 2007, 12:40
September 2005

Så skete det langt om længe: Efter 7 kampe som ubesejrede fik BIF II knækket Slagelses gode formkurve i et ærgeligt 2-1 nederlag. Måske dette var et hint til manageren om at skifte den påpasselige 4-1-3-2 formation ud med sin reelt foretrukne 4-4-2 Diamant. Desværre er der mangel på hurtige kantspillere, men det skal jo næsten prøves. BIF II og KB ligger nu i spidsen med hver 17 point, med Slagelse halsende efter sig med 15 point.


Endvidere er holdets eneste reelle bomber Carsten Müthel blevet skadet og er ude i 1-3 måneder. Til gengæld er en ung 18-årig Mads Vibe begyndt at træde i karakter, ikke mindst i kraft af sine 5 assists i 6 kampe.


I pokalturneringen blev Skjold sendt hjem fra Vestsjælland med et 1-0 nederlag og i 5. runde venter nu FCK - Det bliver uden tvivl årets kamp på Slagelse Stadion.


Titel: Sv: Slagelse - En mesterklub i svøb!
Oprettet af: Djemba-Djemba 22 Jul 2007, 17:16
Oktober - Maj 05/06

Tid til lidt opdatering...

Træerne vokser som vi ved ikke ind i himlen, og heller ikke i Slagelse. Holdet havde den bedst tænkelige start, men eftersom skaderne væltede ned over de 2 primære offensive kræfter - Tengbjerg og Müthel - blev det hurtigt klart at holdet i den grad manglede en kompetent gardering oppe foran.

Holdet ligger i øjeblikket på 5. pladsen med 4 kampe tilbage før slutspillet. Førstepladsen er taget af BIF II, der i særdeles overbevisende stil har gjort rent bord i divisionen.

På transfermarkedet har vi gjort os lidt bemærket: Fandt 2 spændende unge målmænd og en ung 15-årig norsk midtbanespiller, der hurtigt synes at have tilpasset sig U18-holdet: 5 kampe, 2 mål, 1, assist og 7,3 i gennemsnit...vi følger ham med spænding.

Så med andre ord er det her før de sidste runder at fårene for alvor bliver skilt fra bukkene i 2. Division Øst


Titel: Sv: Slagelse - En mesterklub i svøb!
Oprettet af: Mickelborg 22 Jul 2007, 17:30
Fin blog..!


Titel: Sv: Slagelse - En mesterklub i svøb!
Oprettet af: Djemba-Djemba 22 Jul 2007, 18:01
Det var dét: Ingen 1. divisions-fodbold til Slagelse i denne omgang.

Vi er imidlertid ikke en klub, der har i sinde at bruge vores tid på hvad der kunne være sket. I stedet vælger vi at se fremad og bruge de erfaringer vi har erhvervet os i den netop overståede sæson.

Nogle spillere er kommet til/vil komme til, heriblandt Mads Villadsen (Herfølge), Lasse Ankjær (Silkeborg), John Dyring (Thisted) og ikke mindst veteranen Anders Nielsen, der har valgt at vende hjem fra Belgien.

Andre er blevet sat til salg, og blandt andet Andreas Marcher ryger til Ølstykke i sommerpausen.

Vi har spillet 31 kampe i 2005/06 sæsonen, og har kun ladet 23 mål gå ind. Desværre har vi kun været i stand til at score 27, så der er blevet ansat 2 nye trænere, der øjensynligt har givet noget ekstra til den offensive træning.

Vi takker for interessen for denne gang. Mere vil følge så snart sæson 2006/07 er kommet i gang.  O0


NB: Som et plaster på såret rendte både Slagelse U18 og Reserve-holdet med 1. pladsen i deres respektive grupper


Titel: Sv: Slagelse - En mesterklub i svøb!
Oprettet af: Djemba-Djemba 23 Jul 2007, 20:03
1. September 2006
[float=right][img width=160 height=250]http://img48.imageshack.us/img48/4887/september06ra9.jpg[/img][/float]
Så kom vi over sommeren og i gang med turneringerne.

På holdet er en del nye kommet til, og for at give vores trofaste fans bringer vi her et billede af hvad der synes at være den optimale opstilling indtil videre i sæsonen. Mads Vibe har gjort sig godt bemærket på den centrale midtbane, og har fortrængt J. Tengsbjerg fra startopstillingen. Chefen har dog stadig tillid til sidstnævnte, for rutinen er absolut ikke til at fornægte.

Carsten Müthel er kommet stærkt igen oven på sin skadesplagede sidste sæson, og er oppe på 12 scoringer i sæsonens foreløbige 7 kampe. Heriblandt 2 hattricks, det ene mod netop nedrykkede LFA. Det andet faldt i kampen i kampen, som er gengivet her til højre.
[float=left][img width=300 height=250]http://img502.imageshack.us/img502/3016/september06asw3.jpg[/img][/float]
Hans nye angrebsmakker Kenneth Fabricius fra Viborg kan ikke helt bryste sig af samme fornemme statistik, men kan til gengæld glæde sig over at have lagt op til 7 af Müthels i samme antal kampe.

Turneringen er startet tilfredsstillende. Vi kan ikke bryste os af samme gode start som sidste sæson, men vi har dog ikke lidt nogen nederlag endnu.

I pokalturneringen sendte vi i 2. runde Randers hjem med et nederlag efter vi vandt 3-2 på straffe, men blev selv elimineret af Vejle i 3. runde.

Tilbage er der vist kun at sige velkommen til en ny sæson med Slagelse BI


Titel: Sv: Slagelse - En mesterklub i svøb!
Oprettet af: Djemba-Djemba 24 Jul 2007, 00:16
Ultimo oktober 2006[float=right][img width=322 height=250]http://img504.imageshack.us/img504/710/oktober2006nr8.jpg[/img][/float]

Jeg syntes det var på tide med en lille update, selvom vi kun er 12 kampe henne i sæsonen. Og dog..det er jo alligevel næsten halvdelen.

Grunden til denne hast er at vi endelig er kommet på 1.-pladsen, efter en sejr over Glostrup der indtil videre havde haft eneret på netop den placering. Resultatet 3-1 blev sikret efter endnu et Müthel-hattrick (sæsonens tredie og nu 20 mål i 15 kampe) på Glostrup Stadion.

I mellemtiden har Casper Johansen (vores unge midterforsvarer, der holder skansen på 2. holdet) og Mads Vibe (vores talentfulde offensive midtbanespiller på 1. holdet) været inde og vende på Danmarks U19 landshold, så der er lutter glade ansigter på træningsbanen i Slagelse.


Titel: Sv: Slagelse - En mesterklub i svøb!
Oprettet af: Djemba-Djemba 24 Jul 2007, 16:42
30. januar 2007

Vi har overvintret på 1.-pladsen i divisionen, dog stadig med Næstved hængende i halen på os med kun 2 point færre. Datoen in mente kan vi jo passende gøre status over efteråret og vinterens initiativer.[float=right][img width=150 height=160]http://www.werbeka.com/idrott/fotboll/ronnie.jpg[/img]
Hellström i sine velmagtsdage
[/float]


Der er kommet nyt personale til: Den tidligere svenske landsholdsmålmand Ronnie Hellström er blevet ansat som træner. Han spillede det meste af sin aktive karriere i Hammarby og Kaiserslautern, og opnåede i samme periode 92 landskampe for Sverige. Det er vores håb at Hellström vil øse godt ud af sine erfaringer på træningsanlægget, og at vores unge Paw Jepsen i målet vil suge til sig. Endvidere har hollandske Luc van Agt sluttet sig til fysioterapeut-staben.


Den unge angriber Anders Johansson lod vi rejse til Amager United og han ønskes al held og lykke i sin nye klub. Ligeledes lod vi Mads Vibe prøve lykken i Næstved, da han uagtet sit talent var kommet i overskud på den centrale midtbane.

Johnny Josefsson er kommet til fra Frej, og på trods af et mindre uheld i sin første træningskamp for klubben regner vi stærkt med at se ham som en gevinst i løbet af foråret. Henrik F. Andersen, Johan Palm og Patrik Wallin er kommet til og vi er spændte på at følge deres udviling på 2. holdet.

[float=left][img width=120 height=120]http://www.sbi-slagelse.dk/images/articles/carsten_muthel.jpg[/img]
Carsten Müthel
[/float]

Vores angrebsstjerne Carsten Müthel blev for nyligt kåret til "Årets spiller i 2. divison", så mon ikke det giver bomberen ekstra selvtillid til forårets resterende 11 kampe.

Vi takker for opmærksomheden - Over and out!


Titel: Sv: Slagelse - En mesterklub i svøb!
Oprettet af: Djemba-Djemba 24 Jul 2007, 23:31
3. juni 2007
[float=right][img width=350 height=225]http://www.ragnvald.dk/Store%20Billeder/slagelse%20torv.jpg[/img]
Ung som gammel var mødt op
[/float]

Det er med gårsdagens festligheder stadig buldrende i baghovedet at jeg skriver dette. Holdet vandt 2. Division Øst, og det gik ikke stille af: Der var tale om en ren folkefest på Schweizerpladsen i byens midte da 1. pladsen og dermed oprykningen til 1. division var en kendsgerning.

Slagelse Handelsstandsforening, SBI og Harboe havde rettet an med pølsevogne og rigeligt med udskænkningssteder til den tørstige hob, der i de knap 30 graders varme havde taget plads ved cafébordene for at hylde de lokale helte. Og bussen med de trætte, men feststemte spillere var da også kun lige rullet ind efter den lange tur fra Rødovre, da jublen brød løs. Konfetti, fadølskrus og paptallerkener fløj om ørene på tilskuerne, da spillerne med anfører Thomas Mikkelsen i front entrerede det interimistiske podium for at takke for støtten gennem sæsonen.

Festlighederne fortsatte herefter med en intensitet, der må have fået selv de salige under Antvorskov Kloster til at banke på kisternes låg og kræve delagtighed i løjerne - For en enkelt dags skyld var det ikke damehåndbold der var i fokus på egnen. Det var en tilfreds manager, der kunne sende drengene på 14 dages ferie, før forberedelserne går løs til den hårde opgave der venter os næste sæson.

Årets hold i Slagelse (Point/Mål/Opl):

Paw Jepsen (7.0/14 clean sheets)

Ander Laursen  (6.92/0/6) Thomas Mikkelsen (7.16/1/2)  Heinrich R. Jensen (7.09/0/0)  Stephen Jensen (7.12/0/4)

Danny S. Jensen (7.3/1/0)

Lasse Ankjær (7.25/3/7)  Mads Villadsen (7.2/5/4)  John Dyring (7.25/1/5)

Carsten Müthel
(7.43/25/5)  Kenneth Fabricius (7.30/8/12)


[float=left][img width=300 height=225]http://img519.imageshack.us/img519/3679/juni2007ea9.jpg[/img]
Stillingen som vi har drømt om at se den
[/float]

Der er allerede bud efter Ankjær og Dyring fra Randers og Frem, men vi slår koldt vandt i blodet. Pengene er små, men de bliver kun mindre på langt sigt hvis vi sælger ud af guldet.

Tilbage er der vist kun at snuppe en hovedpine pille, hvile hovedet og forsøge at få sig et overblik over hvad de næste par måneder vil bringe - Tak for nu  O0


Titel: Sv: Slagelse - En mesterklub i svøb!
Oprettet af: Marchang 24 Jul 2007, 23:44

Tillykke med oprykningen. håber du klare den i 1.division :)


Titel: Sv: Slagelse - En mesterklub i svøb!
Oprettet af: Djemba-Djemba 26 Jul 2007, 15:07
Februar 2008

Så fik vi overstået den travle transfer-måned i januar 2008, dvs. travl for alle andre end Slagelse BI. Uagtet at der ved gud findes mange spillere jeg gerne så i vores stald, er det kun blevet til en ny spiller i denne stund: Johan Iversen, 17-årig norsk kant- og angrebsspiller, har skrevet under på en foreløbig 1½ års kontrakt, og det var med slet skjult stolthed at han i dag blev præsenteret for pressen. Vi vil lade Iversen tilpasse sig, men er samtidig meget optimistiske på hans vegne og regner med at se ham drive gæk med modstandernes forsvar flere gange i det kommende forår.

Før efteråret skrev vi endvidere kontrakt med boksspiller Jonas D. Kristiansen fra OBs reserver, der har gjort en fin figur med 5 scoringer i 12 kampe i løbet af efteråret, og som ligeledes har kunne kvittere for sine 3 udtagelser til Danmarks U19-hold med en enkelt scoring. I sommer kom også en vel ikke helt ukendt William Kvist til klubben, og han har indtil videre ikke skuffet med sit stabile spil.

Det har kørt godt i ligaen: Vi skulle 10 kampe hen før vi fik vores første nederlag, men på trods af den beskedne 5. plads vi ligger på nu, er der stadig kun 6 point op til 1. pladsen og kun 4 op til den oprykningskvalificerende 2. plads. I det store perspektiv er det vores overbevisning, at vi har overrasket alt og alle, bla. med vores 2-0 sejr over Herfølge og den nu mindeværdige dag i oktober da vi sendte AC Horsens hjem fra Sjælland med et 4-1 nederlag, bla. via et hattrick af Kenneth Fabricius.

Målsætningen for foråret? Tja, selvom såvel bestyrelse som fans har forventning om at vi blot stabiliserer os i divisionen, er det managerens og spillernes holdning, at vi satser hele butikken på at rykke op i sværvægter-klassen allerede i vores første sæson 1. division og dermed gør diverse selv-bestaltede eksperters udsagn til skamme.

Tak for denne gang, feedback og efterspørgsler modtages med kyshånd.


Titel: Sv: Slagelse - En mesterklub i svøb!
Oprettet af: Djemba-Djemba 31 Jul 2007, 00:07
Bloggen ligger stille pga manglende feedback


Titel: Sv: Slagelse - En mesterklub i svøb!
Oprettet af: GHERTESTEAS 31 Jul 2007, 00:16
Bloggener meget fin, men der må gerne være billede til hver kamp


Titel: Sv: Slagelse - En mesterklub i svøb!
Oprettet af: Sehested47 31 Jul 2007, 00:18
Samme som GHERT, syntes det er en god blog. :)
Har dog ikke set den før nu da jeg har haft meget at lave. :)


Titel: Sv: Slagelse - En mesterklub i svøb!
Oprettet af: N17 31 Jul 2007, 00:20
Djemba-Djemba.. Jeg får da også kun 2-3 kommentarer indimellem.. er kun GHE der kommer med en HVER gang, men jeg ved jo de læser.. Det kan jeg se på tælleren.. Nu jeg godt nok på tværs denne gang, og siger der er fem der skal skrive de vil have update.. pt kun fire der har gjort det ;)

Men man skal ikke skrive blogs pga feedback, for så kommer man ikke langt ;)


Titel: Sv: Slagelse - En mesterklub i svøb!
Oprettet af: Djemba-Djemba 31 Jul 2007, 00:26
Hehe, så kom der søreme respons - Godt at se, og tak for forslagene. Dem havde jeg dog spurgt efter før, men nok om det...

Det er med vilje jeg ikke har lavet flere SS end jeg har, da jeg selv synes at den virkelige spænding først begynder nu hvor oprykningen er indenfor rækkevidde. Hvad er det særligt som der ønskes SS af----spillere, resultater, tabeller?


Titel: Sv: Slagelse - En mesterklub i svøb!
Oprettet af: Cencur 31 Jul 2007, 00:33
Citat af: Djemba-Djemba 31 Jul 2007, 00:26
Hehe, så kom der søreme respons - Godt at se, og tak for forslagene. Dem havde jeg dog spurgt efter før, men nok om det...

Det er med vilje jeg ikke har lavet flere SS end jeg har, da jeg selv synes at den virkelige spænding først begynder nu hvor oprykningen er indenfor rækkevidde. Hvad er det særligt som der ønskes SS af----spillere, resultater, tabeller?


Det hele? :D


Titel: Sv: Slagelse - En mesterklub i svøb!
Oprettet af: Djemba-Djemba 01 Aug 2007, 19:31
Der vil blive oprettet en ny blog om Slagelse - Jeg takker for den seneste respons, så jeg nu ved hvad det er folket vil have.

Tak for denne gang


                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010