FmFreaks

Andre Managerspil => Blogs fra de ældre udgaver => Emne startet af: cube 23 Jun 2007, 17:53



Titel: le Tef > Ciao Italia
Oprettet af: cube 23 Jun 2007, 17:53
(http://img444.imageshack.us/img444/3493/hejvh8.png)
LE TEF
Forhistorie: Et år i det franske


Da jeg som nyansat manager i Toulouse FC, i folkemunde le Tef, begyndte min første sæson i klubben, havde jeg ikke i min vildeste fantasi drømt om, hvilken succes jeg og mit mandskab ville få. Et hold, hvis største profiler hed Johan Elmander, Jéremy Mathieu og Fabinho, var ikke et hold mange regnede for meget. Den officielle medieudmelding spåede os en 16. plads, mens både bestyrelsen og fansene forventede en brav kamp for at undgå nedrykning. Men det var mig, der havde set holdet til træning. Det var mig, der viste, hvordan vores potentiale rent faktisk så ud, og jeg var overbevist om at en placering i top 10, ja måske sågar kvalifikation til en europæisk turnering, var realistisk.

Jeg fik ret. Min første sæson i Toulouse blev et overflødighedshorn af succes. Vi lagde sæsonen ud med at slå Bordeaux og Marseille, inden vi tabte til Monaco. Efterfølgende vandt vi vores kampe til det hed syv vundne, ingen uafgjorte og en enkelt tabt. Jeg var malløs og meget imponeret over at dette hold kunne besidde en førsteplads efter 8 kampe.
Tre spillere var, hvad jeg havde hentet til det franske. Nathan Sturgis fra Los Angeles, Gal Alberman fra B. Jerusalem og Leonel Núñez fra Argentinos. Dette for en samlet pris af 7 mio. kr. Grundet en skrantende økonomi havde jeg ikke haft de helt store midler til indkøb, men disse tre spillere var et godt grundlag for videre udvikling. Alle havde i den grad slået til og hjulpet holdet til en position, der d. 1. januar 2007 var intet ringere end en 2. plads i den stærkeste række. Stadium Municipal rummer knap 35.000 tilskuere og at vi havde et tilskuersnit på hele 27.893 sagde det hele.
Angrebsesset Johan Elmander havde vist sig fra sin bedste side og havde scoret hele 16 mål i 22 kampe. Den unge Núñez havde også gjort det ganske godt. 9 mål i 21 kampe var det blevet til for ham, men når alt kom til alt skulle den egentlige kilde til vores succes findes i forsvaret og her havde Mathieu, Aubey, Congré og Ebondo ganske enkelt været i særklasse. Succesen udmøntede sig i titlen Årets manager, mens Daniel Congré i forsvaret blev kåret til Årets unge spiller i Ligue 1.
[float=right][img width=280 height=200]http://virginielaurens.club.fr/retro%202005/TFC.jpg[/img][/float]
Også i Coupe de la Ligue forplantede vores fremragende form sig. Først slog vi Nancy ud med 2-0, dernæst kom turen til Monaco med samme cifre og til sidst måtte Marseille bøde efter forlænget spilletid. Den kamp endte 1-0 i vores favør. I semifinalen gjaldt det storholdet Olympique Lyon og de skulle vise sig at blive for stor en mundfuld. Pausestillingen var 1-0 til de forsvarende mestre, da Hatem Ben Arfa havde bragt dem foran efter blot 3 minutter. Lyons dominans varede kampen ud og sjældent har jeg sit mit hold så chanceløst, men så skete der noget jeg aldrig i min vildeste fantasi havde drømt om. I kampens 93. minut blev Gal Alberman tacklet lige udenfor feltet og med et drøn af et frispark sendte Leonel Núñez bolden i nettet bag en chanceløs Ochoa i Lyon målet - der var udlignet! I overtiden gjorde Núñez endnu engang det onde ved Lyon, da han med et af de mest formidable mål jeg længe har set, fra venstre side af feltet bankede bolden op i det fjerneste målhjørne. De resterende minutter var ren overlevelse, men vi gjorde det og kvalificerede os til finalen. Det var dér jeg fik understreget, at det her hold havde mere i sig end man umiddelbart skulle tro. Dog kom vi godt og grundigt ned på jorden, da vi efterfølgende blev slået ud af Coupe de France, den anden pokalturnering i Frankrig, med 3-1.

Efter 21 kampe i Ligue 1 så situationen således ud: Vi lå nr. 1 med 3 point ned til nærmeste forfølger (Lyon) med 12 vundne, 3 uafgjorte og 6 nederlag. Vi havde vundet 4 ud af de sidste 5 ligakampe, hvor den ene var endt uafgjort 0-0. Blandt slagne modstandere var Lyon og Marseille. På de tre nedrykningspladser befandt sig Nancy, Troyes og, meget overraskende, Monaco. Lige over nedrykning lå Marseille - et hold man havde forventet skulle [float=left][img width=290 height=180]http://msn.foxsports.com/id/5974506_7_1.jpg[/img][/float]kæmpe med om titlen. På topscorerlisten lå Johan Elmander på en flot 2. plads med 13 mål. Alt i alt så det for godt ud til at være sandt. Kunne le Tef være på vej mod sit første mesterskab nogensinde?

Måske ikke. I de følgende kampe spillede vi ekstremt svingende og resultaterne var sandt at sige sjældent til at blive klog på. Dog kunne der ses et mønster. Vi tabte alle vores udekampe og vandt alle vores hjemmekampe. 4 hjemmekampe blev vundet på stribe, mens 3 udekampe på stribe resulterede i nederlag.
Det ville således kræve en del held at hive mesterskabet hjem, men en sejr i Coupe de la Ligue finalen mod Lens så ud til at være et realistisk mål. Men det var alt andet end imponerende, hvad vi leverede i første halvleg af den omtalte finale og Lens var flere gange uhyggeligt tæt på at bringe sig i front med et presspil personificeret i Dindane. Jeg opmuntrede drengene i pausen og pludselig sprudlede vi. 3 mål var, hvad der blev sat ind på kontoen i 2. halvleg og vi kunne erklære os Coupe de la Ligue vindere med en finalesejr på 3-0. Målene blev sat ind af Robic og Elmander (2 stk.). Finalesejren lunede ikke blot mentalt, men også økonomisk. Vi modtog nemlig intet ringere end 15 mio. kr. i præmiepenge, hvilket øgede klubbens egenkapital med 90 %. Ligemeget, hvordan vi sluttede ligaen af ville sæsonen være en succes.

Mod sæsonens slutning begyndte vi at falde i placeringerne og med 6 kampe igen lå vi nr. 4. Velvidende at det krævede en 3. plads for at kvalificere sig til Champions League forsøgte jeg at sætte spillerne op til kampene og pumpe noget gejst ind i dem. Desværre løb vi ind i nogle svære kampe mod slutningen, da vi mødte Lille, Lyon, Rennes og Bordeaux. Det resulterede i blot 2 point, da vi tabte til både Lyon og Lille og spillede uafgjort med Rennes og Bordeaux. Dermed sluttede vi på en 6. plads og kvalificerede os lige akkurat til UEFA Cuppen, hvilket jeg, når alt kom til alt, var ganske godt tilfreds med. Vi var spået en 16. plads - vi endte som nr. 6.

Lidt kredit fik vi da også for den gode præstation. Forsvarerne Aubey og Ebondo kom på Årets hold, fløjspilleren Mansaré fik flest assists, Mathieu blev kåret til årets næstbedste franske spiller og jeg selv fik en 3. plads som Sæsonens manager. På den økonomiske front modtog vi 72.5 mio. kr. for placeringen samt lidt over 7 mio. i angrebstabellen, der viser antal vundne kampe. Dermed er klubbens egenkapital nu oppe på hele 130 mio. kr.


Titel: Sv: le Tef
Oprettet af: cube 23 Jun 2007, 17:54
Tag vel imod bloggen. Forhåbentlig ender dette spil ikke med at jeg glemmer at gemme og computeren på forunderlig vis genstarter ;)


Titel: Sv: le Tef
Oprettet af: Italia10 23 Jun 2007, 17:57
Flot start :)


Titel: Sv: le Tef
Oprettet af: Blackhawk 23 Jun 2007, 17:58
God indlædning og tillykke med 6. pladsen. Ser frem til en spændende blog her.. :-)


Titel: Sv: le Tef
Oprettet af: MLL 23 Jun 2007, 18:07
Jeg har på fornemmelsen den her blog, bliver rigtig god.



Titel: Sv: le Tef
Oprettet af: Badefar 23 Jun 2007, 18:12
Cube dine blogs er altid klasse


Titel: Sv: le Tef
Oprettet af: Møller 23 Jun 2007, 18:17
God start. Good Luck cube. :)
KUTGW


Titel: Sv: le Tef
Oprettet af: Zone 43 23 Jun 2007, 18:21
Fantatisk sæson, selvom du nok burde have en medalje i ligaen ;)


Titel: Sv: le Tef
Oprettet af: Niko 23 Jun 2007, 19:19
Fantastisk, arbejde.
Det er vist mit første smil, idag. ;)
Bliver det ved med at være års-updates eller hvordan skal vi forvente det? ;)


Titel: Sv: le Tef
Oprettet af: FCKboy 23 Jun 2007, 19:35
Fantastisk start cube !! 


Titel: Sv: le Tef
Oprettet af: cube 23 Jun 2007, 21:51
Citat af: Cesc 23 Jun 2007, 19:19
Fantastisk, arbejde.
Det er vist mit første smil, idag. ;)
Bliver det ved med at være års-updates eller hvordan skal vi forvente det? ;)


Nej, der kommer nok 4-5 updates per sæson.


Titel: Sv: le Tef
Oprettet af: patrick J 23 Jun 2007, 23:12
Rigtig god start Cube;D

Håber du får en fantastisk blog op og køre


Titel: Sv: le Tef
Oprettet af: cube 24 Jun 2007, 01:17
[img width=333 height=145]http://img256.imageshack.us/img256/2443/hejcm9.png[/img]

En ny sæson står for døren, og jeg har det fantastisk her i Frankrig, hvor jeg efter en sæson over al forventning er en populær herre i pressen. L'equipe, den førende franske sportsavis, har rost mig til skyerne. Og jeg er da heller ikke den eneste dansker med succes hernede. Thomas Kahlenberg har også været fremragende i sin klub, Auxerre, der sluttede på en 11. plads.

Mod sæsonens slutning forlængede jeg min aftale med klubben så den løber to år endnu, men min tilværelse her er så god at jeg på nuværende tidspunkt ville være klar til at binde mig til klubben endnu længere tid. Arbejdsmoralen i truppen er også rigtig fin. Alle mand arbejder hårdt til træning, hvor faciliteterne i øvrigt er i top. Og nu har ledelsen offentliggjort, at man vil installere varme under banen på stadion så nu er der efterhånden ikke noget jeg kan sætte en finger på. Alt er godt her i Toulouse.

D. 1. juli var dagen, hvor transfervinduet åbnede og jeg har været ganske aktiv når det kommer til handler. Først og fremmest skal det dog nævnes at jeg fik en udlånt spiller hjem. Det er Nabil Taïder, der har været udlånt til Lorient, hvor han har spillet 35 af sæsonens 38 ligakampe. Han er en spiller, jeg anser som værende god nok til en reservetjans.
Jeg havde længe haft kig på Lynel Kitambala og Loïc Abenzoar, begge 18 år, og jeg var derfor ikke sen til at hente dem begge, da købsprisen lød på sølle 11 mio. per mand. Dernæst fik jeg en glimrende låneaftale på plads med den sydafrikanske landsholdsspiller Steven Pienaar, som jeg regner med får en del kampe. Med et resterende transferbudget på 50 mio. kr. havde jeg yderligere frihed til indkøb og derfor hentede jeg en spiller, hvis pris ikke just hjalp på økonomien. Præcis 50 mio. kr. lød salgsprisen for Serge Gakpé (billedet) - et kæmpetalent, der kom til direkte fra Monaco, hvor han havde spillet 2 sæsoner. Serge er, som Abenzoar og Kitambala, 18 år og franskmand. Det skal da ikke være nogen hemmelighed at jeg anser en fransk kerne som et ideelt udgangspunkt for gode resultater. Dermed altså 3 franskmænd og en enkelt sydafrikaner til truppen.
Sådan ser holdet ud - værd at bemærke er, at den ældste spiller er 28 år:
[img width=350 height=240]http://img526.imageshack.us/img526/6505/hejnr0.jpg[/img]


Titel: Sv: le Tef
Oprettet af: Niko 24 Jun 2007, 01:20
Det var dog et fantastisk indkøb af Gakpé, jeg var selv ved at købe ham i min Valencia blog idag, men valgte Asamoah Gyan, men stadig fantastisk blog - bare forsæt. ;)


Titel: Sv: le Tef
Oprettet af: cube 24 Jun 2007, 01:22
Takker - han er rigtig god :) kan du ikke lige redigere dit indlæg så vi ikke får hele updaten igen?


Titel: Sv: le Tef
Oprettet af: Niko 24 Jun 2007, 01:23
Citat af: cube 24 Jun 2007, 01:22
Takker - han er rigtig god :) kan du ikke lige redigere dit indlæg så vi ikke får hele updaten igen?


Jo, det var enlig heller ikke meningen at den skulle med. ;)


Titel: Sv: le Tef
Oprettet af: Mickelborg 24 Jun 2007, 01:32
Rigtig god update... Fantastisk første sæson


Titel: Sv: le Tef
Oprettet af: cube 24 Jun 2007, 11:14
Sæsonen 07/08 startede med et brag, da vi mødte Marseille ude i en kamp, der havde været under stor mediebevågenhed. Sidste års store skuffelse mod den store positive overraskelse, og hvilken kamp det blev. Ved pausen var hjemmeholdet foran med 3-1 og vores chancer var næsten borte, men så slog Johan Elmander til i tre omgange og forvandlede på 15 gyldne minutter 3-1 til 3-4. Kort efter fik Marseille udlignet og kampen sluttede 4-4. Hvilken åbning på sæsonen.
[float=right][img width=300 height=200]http://s.tfc.info/tfc/image/phototheque/g/56/11020.jpg[/img][/float]
Efter kampen kunne klubbens ledelse offentliggøre at man havde installeret varme i banen under Stadium Municipal, hvilket umuliggjorde udskydelser grundet dårligt vejr. Med forbedret underlag gik vi den følgende søndag til kamp mod Bordeaux, der var placeret på en 6. plads. Serge Gakpé havde fundet vej til startopstillingen, men det var Leo Núñez, der stjal billedet, da han nettede dobbelt i første halvleg. Mere blev der ikke scoret i den kamp og jeg kunne tilfreds notere mig en 2-0 sejr i sæsonens anden kamp.

Der var dog ikke meget at le af, da vi i de følgende to kampe mod Auxerre og oprykkerne Guingamp blot hentede 1 point. Først slog Auxerre os med 1-0 inden vi skuffende måtte tage til takke med 1-1 mod Guingamp hjemme. Det [float=left][img width=140 height=220]http://kickandwrite.de/wp-content/uploads/2006/03/uefa_cup_logo.jpg[/img][/float]betød at vi efter 4 kampe befandt os midt i tabellen.

D. 28. august var der lodtrækning til UEFA Cuppens 1. runde og her træk vi det ukrainske tophold, Dnipro - en modstander jeg ikke kendte meget til. Det første opgør fandt sted på Meteor Stadion i Dnipropetrovsk og her opnåede vi et udmærket udgangspunkt med et 0-0 resultat. 20 dage senere stod vi med to længerevarende skader. Fabinho og Gakpé ville begge være ude i 3 til 4 måneder efter en 1-0 sejr mod Monaco. Trods disse problemer klarede vi at kvalificere os til UEFA Cup gruppespillet, da vi hjemme slog Dnipro med 2-0.

Vores seeding i ligaen var forbedret i forhold til sidste år. En 11. plads var, hvad medierne forventede af os, men vi havde fået en skidt start på ligaen og havde i de første 10 kampe roddet rundt i den lave ende af tabellen. Derfor var det da også en stor lettelse, da vi slog både Lens og Sochaux med hhv. 4-2 og 1-2. Det bragte os op på den føromtalte 11. plads. Få dage efter sejren over Lens kom det frem i medierne, at de stod klar med en kontrakt til mig og en dag efter tog klubbens direktør personlig kontakt. Jeg valgte i første omgang at udskyde beslutningen, men har nu truffet den beslutning at jeg er loyal og bliver her i Toulouse.


Titel: Sv: le Tef
Oprettet af: cube 24 Jun 2007, 12:51
L'EQUIPE
Toulouse smadrer Nantes og fortsætter stimen


Lørdag d. 8. december var rekordernes dag: Johan Elmander satte scoringsrekord i Ligue 1, mens Toulouse satte rekord med største sejr i klubbens historie. Intet mindre end 9-0 lød sejren til hjemmeholdet, der nu har vundet 5 kampe på stribe.
[float=right][img width=270 height=200]http://www.futeboltotal.com/images/noticia_28971.jpg[/img][/float]
Allerede efter 18 minutter stod der 3-0, da Elmander havde scoret to gange og Fabinho en enkelt gang. Målene til 4-0 og 5-0 blev sat ind af Elmander i det 24. og 26. minut og 10 minutter senere nettede selvsamme målkonge til 6-0. Dette ufattelige resultat figurerede på måltavlen ved pausefløjtet.

I 2. halvleg kom Toulouse ned i tempo, men ikke mindre end at de kunne score yderligere 3 mål. Elmander kunne i det 65. minut på et flot langskud score sit 6. mål. En helt igennem utrolig præstation af den kropsstærke angriber, der dermed sætter rekord med flest mål i én kamp. De sidste 2 mål i kampen blev sat ind af Leonel Núñez, der havde holdt en målpause på 10 timer.

Med sejre i de sidste 5 kampe har Toulouse rettet op på den skuffende sæsonstart og befinder sig i øjeblikket på en 8. plads i Ligue 1, hvilket manager Kasper Pyndt Rasmussen godt kan tillade sig at være tilfreds med.



Titel: Sv: le Tef
Oprettet af: Møller 24 Jun 2007, 13:11
Super blog, gode indkøb og hvilket resultat mod Nantes.
Blogguden er tilbage, cube.
KUTGW


Titel: Sv: le Tef
Oprettet af: FCKboy 24 Jun 2007, 13:34
Nice med Elmander :D


Titel: Sv: le Tef
Oprettet af: ZhotLog 24 Jun 2007, 13:46
Citat af: cube 23 Jun 2007, 17:54
Tag vel imod bloggen. Forhåbentlig ender dette spil ikke med at jeg glemmer at gemme og computeren på forunderlig vis genstarter ;)

Autosave er din ven :)

Rigtig fin start på bloggen, og jeg må indrømme at det minder mig om din 06 blog med PSG, hvor du jo som bekendt senere nåede rigtig meget. Jeg håber, og tror, at det her bliver stort.


Titel: Sv: le Tef
Oprettet af: manutd5 24 Jun 2007, 13:51
Fantastisk resultat mod Nantes, utroligt du vandt 9-0 uden de fik en mand vist ud! godt arbejde :)


Titel: Sv: le Tef
Oprettet af: cube 24 Jun 2007, 17:07
D. 12. december blev det afgjort. Vi klarede os lige akkurat videre fra UEFA Cup gruppespillet, hvor vi var havnet i gruppe med PAOK, Anderlecht, Zaragoza og Sporting CP. Vi lagde ud med at tabe til Zaragoza med 4-1 inden vi fik revanche med en flot 4-1 sejr over Sporting CP. Dernæst slog Anderlecht os 1-0 i Belgien, inden vi hjemme afgjorde vores skæbne med en 2-0 sejr over PAOK. Her scorede den for tiden storspillende Johan Elmander begge mål. Desværre måtte han udgå med en slem skade i samme kamp. Efterfølgende fik jeg det sørgelige melding: Pause på 3 til 4 måneder. Kunne vi holde formen uden vores måske vigtigste spiller?
[float=left][img width=280 height=160]http://ww2.sport24.com/photos/1176637422.jpg[/img]
   
                        Johan Elmander - skadet[/float]
Åbenbart. I hvert fald formåede spillerne at hente en formidabelt flot 2-1 sejr over Paris Saint-Germain, der ligger nr. 1 i rækken, i den følgende kamp. Bergougnoux og Kitambala scorede et mål hver inden Flamini kunne reducere for PSG. Med den sejr kan vi kalde os ligaens næstbedste hjemmehold med 6 sejre og 2 uafgjorte på Stadium Municipal. Kun St. Etienne overgår os med 8 sejre i 8 hjemmekampe.

En uge efter måtte jeg igen ryste på hovedet af skuffelse. Min måske vigtigste back, Jéremy Mathieu, pådrog sig en knæskade og ville være ude i 1 til 2 måneder. Trods det flotte resultater er det absolut ikke en let tid. Følgende spillere er ude: Gakpé, Mathieu, Elmander og Fabinho. Alle spillere, der var ment en plads i startopstillingen.
Johan Elmander udtalte omkring sin nyerhvervede skade:
"Jeg kunne mærke et smæld i samme øjeblik [float=right][img width=280 height=165]http://tefece.online.fr/images/stade1.jpg[/img]
   
      Skarpheden har ikke fejlet noget på Stadium Municipal[/float]tacklingen blev
sat ind og så viste jeg, at der var noget galt. Til at starte med gjorde det ikke særlig ondt, men da jeg kom udenfor banen kunne jeg ikke støtte på benet og det gjorde utroligt ondt."

Enhver sejrsrække får en ende og det gjorde vores også. 7 kampe havde vi vundet i træk inden vi mødte Lyon ude. De slog os 1-0 og i den følgende kamp tabte vi meget skuffende 2-0 til Le Havre, oprykkerne, der i øvrigt også slog os ud af Coupe de la Ligue med hele 4-1. I Coupe de France har vi også fået et hurtigt exit, da vi ramlede ind i førnævnte Lyon. Vi havde endnu ikke fået fat på udebane og det sås. Lidt positivt var der dog at spore blandt al elendigheden: Serge Gakpé var igen skadesfri og netop Gakpé kunne notere sig for 2 assists i sin comeback kamp, hvor vi slog Valenciennes med hele 5-1.

D. 3. februar lå vi placeret som nr. 5 i ligaen. Vi havde fortsat det imponerende hjemmebanespil og havde 9 sejre, 2 uafgjorte og ingen nederlag på Municipal. Samlet set havde vi vundet 11 kampe, spillet 4 uafgjort og tabt 6, hvilket viser, at vi er alt andet end skarpe på udebane. Det skal forbedres.
Det var i øvrigt blevet afgjort, hvem vi skulle møde i UEFA Cup 1/16 finalen og det var ingen ringere end engelske Tottenham, der på nuværende tidspunkt ligger nr. 7 i Premier League.


Titel: Sv: le Tef
Oprettet af: Mickelborg 24 Jun 2007, 17:47
Fatastisk update Cube.. Fine resultater hjemme, bare synd det ikke går på udebane.!


Titel: Sv: le Tef
Oprettet af: Zone 43 24 Jun 2007, 17:53
Ærgeligt med alle de skader :(

Forhåbenlig bliver resultaterne bedre på udebane? :)


Titel: Sv: le Tef
Oprettet af: Møller 24 Jun 2007, 17:54
Super update cube. Synd med udebanen, men det kører da hjemme.
Så sørgeligt med skader til stamspillerne og stjernerne.
Men jeg tror du klarer den.
KUTGW


Titel: Sv: le Tef
Oprettet af: Blackhawk 24 Jun 2007, 18:18
Tre super updates du har fyret af. Synd med skaderne og udebane resultaterne.
Men mon ikke vi ser Toulouse oppe i toppen når sæsonen er ovre?
Det tror jeg. KIU


Titel: Sv: le Tef
Oprettet af: cube 24 Jun 2007, 18:27
[img width=300 height=100]http://img509.imageshack.us/img509/9821/hejrx3.png[/img]
12. februar 2008 @ Stadium Municipal, Toulouse

[float=left][img width=100 height=150]http://www.4thegame.com/media/00/03/50/tainio_teemu_thfc_profile_2006.jpg[/img][/float]
Vi starter bedst ud og efter 7 minutter er Fabinho tæt på at headde bolden i nettet. Kort efter er den gal i den anden ende, hvor Tottenhams Arango sender et langskud lige forbi. Forsvaret virker skrøbeligt og Defoe er minuttet efter ekstremt tæt på en scoring, men jeg kan ånde lettet op. Tottenham er det klart bedste hold i første halvleg og vi må prise målmand Douchez for at der stadig står 0-0 ved pausen.

Tottenham fortsætter presspillet i 2. halvleg og kan efter 77 minutter fuldt fortjent bringe sig i front ved finnen Tainio. Han modtager bolden på kanten af feltet, tører Congré og banker bolden ind bag Douchez. Kitambala er tæt på en udligning på et godt frispark i overtiden, men der bliver ikke scoret mere og kampen slutter 0-1 til Tottenham. Et meget svært udgangspunkt inden kampen i England.



Inden returopgøret stod den på en enkelt kamp mod Lille og da det var på hjemmebane følte jeg mig overbevist om at vi ville hive et godt resultat i land. Det gjorde vi. Bergougnoux strålede i andres fravær og han scorede to gange i sejren, der lød på 2-0. Vi havde egentlig ikke været videre imponerende, men effektivitetet havde været der og som en klog mand engang sagde: En sejr er en sejr.




[img width=300 height=100]http://img181.imageshack.us/img181/250/hejne8.png[/img]
20. februar 2008 @ White Hart Lane, Tottenham

[float=right](http://img405.imageshack.us/img405/683/imagehv6.jpg)
        Fabinho fik scoret, men det var ikke nok[/float]
Vi er ikke tildelt de store chancer til denne returkamp, hvor Tottenham er foran med 0-1. En scoring fra deres side vil gøre det meget svært for os at klare os videre. Vi spiller dog rigtig godt i første halvleg - ja faktisk spiller vi helt lige op med Tottenham og Steven Pienaar har en kæmpe chance kort inden pausen, hvor Paul Robinson må strække sig ud i fuld længde. Pausestilling: 0-0.

15 minutter inde i 2. halvleg kommer vi foran! Det er Fabinho, der løber ind i et fantastisk indlæg fra Pienaar og brasilianeren flugter bolden i mål til 0-1 føring. Hans 5. mål i denne sæson. Glæden bliver dog kortvarig. 8 minutter senere bliver unge Yeates spillet helt blank og han udligner lidt heldigt, 1-1. Nu skal vi score to gange. Vi dominerer resten af kampen, men formår ikke at score og så, for lige at træde i det, scorer Tottenham til 2-1 direkte på frispark. Aubey blev uheldigvis kampens helt store skuffelse, da det var en
opdækningsfejl fra ham, der bragte Tottenham i front.



Titel: Sv: le Tef
Oprettet af: Blackhawk 24 Jun 2007, 18:30
Surt med nederlaget, men godt at se dig brilliere i ligaen.
Op på hesten igen, og sikre så noget metal til Toulouse


Titel: Sv: le Tef
Oprettet af: cube 24 Jun 2007, 18:35
Citat af: Blackhawk 24 Jun 2007, 18:30
Surt med nederlaget, men godt at se dig brilliere i ligaen.
Op på hesten igen, og sikre så noget metal til Toulouse


Det bliver nok svært i denne sæson :)


Titel: Sv: le Tef
Oprettet af: Badefar 24 Jun 2007, 18:43
kanon blog!!!


Titel: Sv: le Tef
Oprettet af: cube 24 Jun 2007, 22:43
I sidste sæson sluttede vi noget skuffende af på en sæson, hvor vi havde ligget i toppen hele vejen igennem. I år sluttede vi også skidt år, da vi i de sidste 7 kampe blot vandt en enkelt. Det var sæsonens sidste kamp mod Marseille, der hjemme udmøntede sig i en sejr på 3-2. En højdramatisk kamp, der sikrede os en 8. plads og kvalifikation til UEFAs Intertoto Cup. Dermed ser chancerne for UEFA Cup fodbold næste år ganske fornuftige ud. Endnu engang formåede vi da også at overgå seedingen (11).
Oprykkerne fra St. Etienne blev meget overraskende mestre foran Lyon, mens Ajaccio, Lorient og Guingamp rykkede ned. Med vores europæiske deltagelse i denne sæson rykkede vi hele 38 placeringer op af den europæiske rangliste således at vi nu ligger nr. 95.
Følgende blev udtalt efter placeringen var fastlagt:[float=right][img width=270 height=150]http://www.foot-news.com/images/sadran.jpg[/img]
         
Olivier Sadran er tilfreds med klubbens præstationer[/float]

Johan Elmander
: "Det har været svært med alle de skader, men jeg følte, at vi var rimelig stabile sæsonen over, måske lige med undtagelse af afslutningen. Om jeg er tilfreds med min egen præstation? Nu har jeg, som nævnt, døjet med skader, men jeg føler det har været udmærket ellers."

Olivier Sadran
(bestyrelsesformand): "Vi er meget tilfredse med placeringen her i bestyrelsen. Mange havde måske frygtet at sidste sæson skulle være en enlig succes, men vi har bevist at vi kan være med i top 10 gennem mere end én sæson og målsætningen er nu endnu et år i UEFA Cuppen."

Serge Gakpé: "Jeg er rigtig glad for at være kommet til klubben, selvom jeg har måttet døje med en langvarig skade. Jeg synes jeg sluttede sæsonen fint af personligt selvom resultaterne ikke var med os. Jeg vil hjælpe holdet med en top 5 placering næste sæson."

Kasper Pyndt Rasmussen: "Det er svært at være helt tilfreds når vi endnu engang afslutter på den måde, vi gjorde, men set over en hel sæson synes jeg vores præstation har været, måske ikke prangende, men acceptabel. Nu gælder det om at få forstærket truppen så vi kan være klar til en skrap næste sæson."


Titel: Sv: le Tef
Oprettet af: Italia10 24 Jun 2007, 23:04
Ærligt med resultaterne, men mon ikke de kommer med tiden :)


Titel: Sv: le Tef
Oprettet af: FCKboy 24 Jun 2007, 23:17
Fin update :)


Titel: Sv: le Tef
Oprettet af: Tor1991 25 Jun 2007, 00:26
Godt som altid Cube, resultaterne sidst på sæsonen var ærgeligt :)

Men jeg er sikker på st i kommer stærkt igen.


Titel: Sv: le Tef
Oprettet af: Mickelborg 28 Jun 2007, 16:17
er denne blog her kørt død eller hva..?  Ellers hvornår kanvi regner med update.?


Titel: Sv: le Tef
Oprettet af: cube 28 Jun 2007, 16:23
Citat af: Dannimh 28 Jun 2007, 16:17
er denne blog her kørt død eller hva..?  Ellers hvornår kanvi regner med update.?


Du kan regne med en update inden alt for længe :)


Titel: Sv: le Tef
Oprettet af: ZhotLog 28 Jun 2007, 18:38
Lyder godt Cube, jeg glæder mig i hvert fald. :)


Titel: Sv: le Tef
Oprettet af: cube 28 Jun 2007, 22:31
[img width=350 height=120]http://img262.imageshack.us/img262/4865/blogsk7.png[/img]


2 år er gået siden i sidst hørte fra mig. To år, hvor jeg opnåede den bedste placering med Toulouse i de 3 år jeg var i klubben inden jeg skiftede til italiensk fodbold. Hvilken klub jeg nu står i spidsen for, vil jeg komme ind på senere.

Mit 3. år i Toulouse startede fint. Vi vandt en stor del af vores kampe og kunne efter 18 kampe i ligaen se os selv på en yderst overraskende førsteplads. Gakpé havde været en af vores bedste spillere med en masse [float=right][img width=280 height=180]http://www.football.fr/fr/images/200633/mat-mans.jpg[/img][/float]assists, mens Elmander i angrebet som altid kunne kalde sig holdets topscorer. Igen måtte jeg dog konstatere at vi havde store problemer på udebane og hvis man tog kun vores udekampe ville vi være placeret som nr. 7.
Meget var ved det gamle, da vi mod sæsonens slutning igen fik gummiben. Efter et forfærdeligt nederlag til Bastia dumpede vi fra 1. pladsen til 4. pladsen og derfra gik det ikke meget bedre. Da ligaen var færdigspillet lå vi nr. 5 med 60 point. Dermed min bedste placering med Toulouse, men de tre år jeg var der havde til forveksling lignet hinanden: 59 point i første sæson, 61 i anden og 60 i tredje. Et enkelt trofæ var det blevet til i de tre år, da vi hentede Coupe de la Ligue trofæet i min første sæson i klubben.

For 3. år i træk overgik vi dermed seedningen (9), da vi endte som nr. 5. Lidt hæder blev det til i form af prisen som Årets afrikanske spiller til Todé Mansaré, mens jeg blev nr. 3 som Sæsonens manager i Ligue 1.
Og således sluttede min tid i Toulouse. En tid uden de helt store succeser, men også uden de helt store nederlag. Vi havde gennem tre sæsoner formået at blande os i titelkampen og konsolidere os som et hold man kan regne med. Men jeg havde truffet et valg: Jeg ville væk fra Toulouse og det var blevet tid til nye udfordringer.

[img width=340 height=120]http://img401.imageshack.us/img401/3181/blog2tx8.png[/img]

Udfordringer - det fik jeg. Ingen tvivl om det. Klubben jeg tilsluttede mig var, som Toulouse, et hold med potentiale, der endnu ikke var blevet indfriet. Klubben, der er tale om var Udinese - en klub, der på overtagelsestidspunktet havde store økonomiske problemer. Trods salg af stjerner som Filipe og Iaquinta havde klubben et underskud på knap 100 mio. kr. Dét skulle der først og fremmest rette op på. Til alt held var der ikke stærkt behov for forstærkninger. Holdets største stjerner på det tidspunkt var Asamoah Gyan i angrebet, Cristian Zapata i forsvaret og Mauro Camoranesi på højrefløjen.
Trods fraværet af transferpenge formåede jeg at hente en spiller til klubben, nemlig Barcelonas stjerneskud, Bojan Krkic. Den 18 årige angriber styrker et i forvejen meget stærkt angreb.

Nu var den første store opgave at bringe klubbens lønomkostninger ned på et fornuftigt niveau. Knap 1 mio. var, hvad klubben betalte over budgettet. Dermed fik jeg, med hjælp fra ledelsen, skildt mig af med flere store lønslugere fra reserveholdet, bl.a. den unge Alexis Sanchez. Efter denne nedrustning blev lønomkostningerne formindsket med mere end en halv mio. om ugen.

Sæsonen blev skudt igang og da holdet besad en stor mængde hurtigløbere (Schumacher, Barreto, David Suazo, Asamoah Gyan m.fl.) fandt jeg det naturligt at spille kontrafodbold. Det skulle vise sig at være en god idé. I hvert fald gik vi igennem de første 12 ligakampe uden at tabe en eneste. 6 sejre og 6 uafgjorte blev det til. Schumacher havde oppe i angrebet bombet alt sønder og sammen. 15 mål i 14 kampe i alle turneringer var det blevet til. Succesen i ligaen afspejledes desværre ikke i UEFA Cuppen, hvor vi var kommet i gruppe med Köln, Villareal, Aston Villa og Celtic. Absolut ikke en let gruppe og efter 3 kampe var vi desværre allerede ude. Blot 1 point havde vi fået skrabet til os, selvom spillet havde været til mindst 6 point. Dog kunne jeg glæde mig over økonomien, der så rigtig fornuftig ud. Vi havde stadig underskud, men det var nu formindsket til sølle 27 mio. kr.
[float=left](http://content.answers.com/main/content/wp/en-commons/thumb/5/51/300px-Stadio_Friuli.JPG)[/float]
En 2-0 sejr over Inter i Coppa Italia kvartfinalen var resultatmæssigt en kæmpe succes, men også økonomisk. Det var nemlig den dag at klubben, efter et årelangt underskud, endelig fik grønne tal på bundlinjen igen. Da vi i semifinalen mødte Roma satte vi tilskuerrekord med mere end 40.000 tilskuere på Friulis lægter blev kapitalen udvidet med yderligere 6 mio. kr.

Ganske som forventet begyndte vi langsomt at sætte flere point til. Jeg havde da heller aldrig regnet med at hente mesterskabet hjem i min første sæson i klubben. Vi spillede god fodbold, men måtte se os skubbet ned omkring 8. pladsen, inden vi igen fik styr på sagerne pointmæssigt. Vi var seedet 6, men formåede mod sæsonens slutning at overgå dén forventning. I den sidste kamp slog vi ude Ascoli med 0-2, mens Sampdoria, der lå en plads over os. Det betød at vi sluttede på en meget flot 4. plads og dermed har kvalificeret os til Champions League. Jeg gik væk fra min kontra taktik, der var begyndt og halte, og spillede derfor med flad 4-4-2 og det viste sig at give gevinst.

Nu ser jeg frem mod en sæson, hvor jeg på forhånd har sikret mig tre kæmpetalenter: Vincent Acapandié fra Auxerre, Luka Savic fra Barcelona (hvem medierne mener kan blive den nye Dejan Stankovic) og sidst, men absolut ikke mindst, Aurélion Teaudors, der har et kæmpe potentiale. Henholdsvis 20, 18 og 20 er disse spillere.


Titel: Sv: le Tef
Oprettet af: cube 28 Jun 2007, 22:32
Ked af, hvis jeg skuffer nogen over ikke at have skrevet itenst de sidste to sæsoner, men det skal vel foregå i mit eget tempo ;)


Titel: Sv: le Tef
Oprettet af: Italia10 28 Jun 2007, 22:34
Vidunderlig blog. Intet mindre !


Titel: Sv: le Tef
Oprettet af: cube 28 Jun 2007, 22:38
Citat af: Italia10 28 Jun 2007, 22:34
Vidunderlig blog. Intet mindre !


Grazie :D


Titel: Sv: le Tef > Ciao Italia
Oprettet af: Mickelborg 28 Jun 2007, 22:47
Fantastisk... Glæder mig til at høre mere fra Italien..!


Titel: Sv: le Tef > Ciao Italia
Oprettet af: Niko 28 Jun 2007, 22:52
Luka Savic fra Barcelona (hvem medierne mener kan blive den nye Dejan Stankovic)

Burde de ikke kalde ham den første Luka Savic? ;)
God blog, flot skrev som altid ;)


Titel: Sv: le Tef > Ciao Italia
Oprettet af: cube 29 Jun 2007, 15:21
[img width=340 height=120]http://img90.imageshack.us/img90/9269/blogdn3.png[/img]

"Der vil ikke blive lavet nogen storindkøb i år." Sådan lød ordene fra Giampaolo Pozzo, præsident i Udinese, d. 1. juli. Der havde ellers været spekulationer om eventuelle forstærkninger op til Champions League kvalifikationen, men det rygte blev her manet til jorden. Den udmelding var ikke videre populær hos fansene, men jeg havde i og for sig forventet det. Klubbens økonomi var stadig presset og et storindkøb ville næppe hjælpe på den tomme klubkasse.

At finde vej til det forjættede land - Champions League - ville uden tvivl være til stor hjælp, men før dette kunne blive en realitet skulle vi møde Hajduk over to opgør i kvalifikation. Det første opgør, hjemme på Friuli, endte i en 2-1 sejr. Vi var kommet bagud, men havde flot kæmpet os tilbage. I Kroatien sejrede vi med hele 2-5 og kunne derfor erklære os klar til Champions League med en samlet sejr på 7-3. Jeg håbede denne udvikling kunne få Asamoah Gyan, der havde kontraktudløb om 1 år, til at beslutte sig for at underskrive en ny kontrakt, men han ville fortsat holde sine muligheder åbne. "Jeg håber virkelig, vi kan beholde Asamoah. Han er en ekstremt dygtig angriber og han passer ind i den form for fodbold, jeg gerne ser mit hold spille," udtalte jeg selv til La Gazetta dello Sport.

Inden transfervinduet lukkede, lavede jeg tre handler. Først sikrede jeg mig to 22-årige spillere, der begge kommer fra Marseille. Her er tale om Jon Anders Riise, bror til den tidligere Liverpool stjerne John Arne Riise, og Garry Bocaly, der har 8 U21 landskampe for Frankrig på CV'et. På salgssiden skilte jeg mig af med Christian Obodo, der var kommet i overskud. Han røg til Aston Villa for 20 mio. kr.


[float=right][img width=168 height=250]http://img.dailymail.co.uk/i/pix/2006/11/micah_304x450.jpg[/img][/float]
I slutningen af august hændte det hidtil største for mig i min trænerkarriere: Jeg fik tilbudt jobbet som engelsk landstræner, og det var simpelthen noget jeg ikke kunne sige nej til. Hvorfor man foretrækker mig til jobbet er jeg faktisk lidt usikker på, da jeg ikke er vant til at hente metal hjem, men jeg er klar på udfordringen og håber at kunne stå i spidsen for dem længe. Der fulgte selvfølgelig et kæmpe mediepres efter offentliggørelsen, men det blev aldrig værre end det var til at håndtere. Kort inde i september fulgte min første opgave med landsholdet så: EM-kval kamp mod Ungarn. Følgende spillere var udtaget til startopstillingen: Robinson, Baines, Terry, Ferdinand, Richards, Downing, Lampard, Carrick, Wright-Philips, Owen og Rooney. Kampen forløb således:

2 minutter er spillet og Owen bringer os i front, da han, med flot assist fra Terry, brager bolden i nettet. 4 minutter senere er den gal igen foran ungarernes mål. Carrick lægger denne gang op til Rooney, der let gør det til 2-0. Hvilken start! Yderligere 3 minutter passerer, så får vi straffespark og Rooney er iskold og scorer sit mål nr. 40 for England. Kort inden pausen gør Owen det til 4-0.
Jeg sætter Gerrard og Ashley Cole på banen fra 2. halvlegs start og dominansen fortsætter. Dog scorer vi blot 1 mål yderligere. Det er Micah Richards, der i sin 3.
landskamp elegant headder bolden i nettet. 5-0 slutter det.


England vs. Ungarn
EM kval 8.9.2010 @ Wembley

1-0 Michael Owen (3.)
2-0 Wayne Rooney (7.)
3-0 Wayne Rooney (10.)
4-0 Michael Owen (45.)
5-0 Micah Richards (80.)




Kun ekstraordinært forsvarsarbejde reddede jeg og Udinese fra en skuffelse i sæsonens første kamp, da vi ude mødte Livorno. Hjemmeholdet havde uden tvivl fortjent en sejr, men især Zapata strålede for os og kampen endte 0-0. Det følgende opgør var mod ingen ringere end Werder Bremen (vi var kommet i gruppe med dem, Ajax og Liverpool) i Champions League. Her stod der 0-0 ved pausen. Kampen generelt set blev styret af Bremen, men vi kunne alligevel hive et 0-0 resultat hjem. To gange 0-0 i sæsonens to første kampe, hvor vi begge gang havde fortjent at gå tomhændet derfra. I gruppens anden kamp slog Liverpool Ajax med 3-1.
Riise, Bocaly og Savic var alle med fra start, da vi på hjemmebane, lidt ufortjent for at det ikke skal være løgn, vandt 1-0 over oprykkerne Brescia. Vi havde været langt fra imponerende i sæsonens begyndelse, men vi havde endnu ikke tabt og nullet var samtidig holdt i alle tre kampe.

En måned senere havde vi 2 sejre til på kontoen, da vi havde slået Sampdoria og Chievo. Et nederlag var det dog også blevet til i perioden, da vi tabte til Ascoli ude. Dermed lå vi nr. 4 i Serie A med 3 point op til 1. pladsen. Min landstræner karriere havde også for alvor taget fart, da jeg havde ført England frem til nu 3 sejre i 3 kampe, senest med 3-1 og 0-3 over henholdsvis Aserbasdjan og Island. Englænderne elsker sejre, og medierne har for længst døbt mig "The Danish Saviour".



Titel: Sv: le Tef > Ciao Italia
Oprettet af: cube 29 Jun 2007, 15:32
Skulle måske lige smide et SS op af holdet:
[img width=205 height=250]http://img261.imageshack.us/img261/3756/hejwf0.jpg[/img]


Titel: Sv: le Tef > Ciao Italia
Oprettet af: Møller 29 Jun 2007, 15:35
Super skrevet cube.
Hvilke resultater du dog præstere pt. Men spillet er der tydeligvis ikke.


Titel: Sv: le Tef > Ciao Italia
Oprettet af: Dusty78DK 29 Jun 2007, 15:37
Super skrevet og spændende blog!


Titel: Sv: le Tef > Ciao Italia
Oprettet af: Italia10 29 Jun 2007, 16:04
Rigtig god blog :)


Titel: Sv: le Tef > Ciao Italia
Oprettet af: cube 29 Jun 2007, 16:10
CAMORANESI FÆRDIG I UDINESE
La Gazetto dello Sport, 25.10.2010

[float=right][img width=270 height=185]http://sport.ard.de/wm2006/wm/news200607/09/img/zidane_dpa_400.jpg[/img]
                    Mauro Camoranesi i VM finalen 2006.[/float]
Rygterne vil vide at tidligere Juventus stjerne, Mauro Camoranesi, er færdig i Udinese efter en lang skadespause. Spilleren har stået model til en del kritik på det sidste, der primært har været møntet på manglende hurtighed. Nu melder manager Kasper Pyndt Rasmussen ud:

- Mauro har på det seneste ikke været sig selv. Han har været igennem en lang skadesperiode og har haft svært ved at vende tilbage i den form vi kender ham. Jeg er bange for at Udineses fans ikke får set meget til ham mere.


Camoranesis kontrakt udløber til sommer og der er dermed frit lejde for klubber, der evt. vil skrive kontrakt med ham på fri transfer. Omkring sin situation i Udinese siger hovedpersonen selv:

- Jeg kan mærke, at formen ikke er, hvad den har været, men jeg er da stadig ked af ikke at have udsigt til spilletid. Jeg mener stadig at jeg er god nok til at vende tilbage på højeste plan. Nu skal min agent og jeg finde ud af, hvordan fremtiden ser ud.


Af mulige afløsere har blandt andre været nævnt franskmanden Yoann Gourcuff fra AC Milan og hollænderen Diego Biseswar fra Heerenveen. Om rygterne taler sandt vil tiden vise, men indtil videre tyder det på at Giampiero Pinzi tager over på højrefløjen. Udinese ligger i øjeblikket nr. 3 i Serie A.


Titel: Sv: le Tef > Ciao Italia
Oprettet af: Møller 29 Jun 2007, 16:22
God update igen cube.
KUTGW


Titel: Sv: le Tef > Ciao Italia
Oprettet af: manutd5 29 Jun 2007, 16:28
Super blog cube!


Titel: Sv: le Tef > Ciao Italia
Oprettet af: Mickelborg 02 Jul 2007, 09:50
Hvornår for vi en update..!


Titel: Sv: le Tef > Ciao Italia
Oprettet af: Møller 02 Jul 2007, 18:48
Han er til Roskilde Festival :)


Titel: Sv: le Tef > Ciao Italia
Oprettet af: Crazy-andreas 02 Jul 2007, 18:51
Citat af: Møller 02 Jul 2007, 18:48
Han er til Roskilde Festival :)


Så har han bare at finde en computer der :t:


Titel: Sv: le Tef > Ciao Italia
Oprettet af: cube 03 Jul 2007, 15:35
[img width=350 height=150]http://img174.imageshack.us/img174/949/blogng2.png[/img]

Endnu engang, en kort opresummering. Her af min 2. sæson i Udinese.
Min 2. sæson her i Italien er slut og endnu engang med stor succes. Således forløb en sæson, hvor Udinese endnu engang kvalificerede sig til den prestigefyldte turnering, Champions League:

Vi begyndte sæsonen med nogle udmærkede resultater, heriblandt 0-0 mod Milan og en flot 4-1 sejr over Roma. Nu begyndte vi dog at komme i problemer og i 5 kampe vandt vi ikke en eneste. Det efterlod os med 2 sejre, 4 uafgjorte og 3 nederlag, men så begyndte vi også at sprudle. I de følgende 7 kampe vandt vi samtlige og retfærdiggjorde vores 4. plads i sidste sæson.
[float=right][img width=180 height=250]http://estaticos02.cache.el-mundo.net/elmundodeporte/imagenes/2006/10/22/1161532507_0.jpg[/img][/float]
Top 3 blev en fast placering for os i sæsonen, og vi havde ingen problemer med at klare os til vinterpausen på en 2. plads i Serie A, lige efter Inter, der havde været en tand skarpere end os. På 3. og 4. pladsen lå hhv. Milan og Roma. Efter en lang ubesejret periode satte Inter en brat stopper for os med en 4-2 sejr og så begyndte spillet at halte. Det var sjældent at vi havde en sejrsperiode på mere end 2 kampe i træk og vi spillede alt for ofte uafgjort. Den sidste halvsæson var generelt noget rod, hvorfor Milan til sidst kunne lægge sig op på 2. pladsen, mens vi blev forvist til en 3. plads, hvor vi sluttede sæsonen. Dog en fantastisk præstation.
[float=left](http://kaleika.dwdl.de/images/1172652012.jpg)[/float]
I Champions League havde vi fået en meget svær gruppe: Werder Bremen, Ajax og Liverpool og jeg havde ikke de store forventninger om mere end en 3. plads. Ikke engang det ønske skulle jeg få opfyldt. Vi hentede 4 point i de to kampe mod Liverpool, 1 point mod Bremen og 1 point mod Ajax. Dermed samlet 6 point for 6 kampe og det var altså ikke nok til mere end en sidsteplads i gruppen.

I Coppa Italia sejrede vi mod Lecce (5-4 samlet), Catania (3-1) og Roma (3-2), inden vi i finalen mødte Milan. Det første opgør hjemme på Friuli endte, lidt skuffende, med 2-2. Målscorerne var Djuric og Gyan. I returopgøret stod der 0-0 ved pausen og håbet levede, men ti minutter inde i 2. halvleg kunne ekvilibristen Kaká gøre det til 1-0, kampens resultat, og vi måtte se tilbage på en sæson uden nogen trofæer. Dog en flot bronzemedalje i Serie A.

Gennem sæsonen havde især den unge franskmand Vincent Acapandié overrasket positivt med scoringer i mere end hver anden kamp, mens Asamoah Gyan havde haft et skidt år. Vores egentlige styrke havde dog ligget i midterforsvaret. Her havde Cristian Zapata og en ny ung spiller, Aurélien Teaudors, virkelig overrasket positivt. Begge havde været nøglespillere gennem sæsonen via stor kølighed og kreativitet i det defensive arbejde.

Med England ser det fantastisk godt ud. Vi er soleklare ettere i gruppen med en målscore på 32-3 og vi er allerede sikre på en play-off plads. Samtlige kampe er blevet vundet og samtlige af vores resultater i gruppen ser ud som følger:

5-0 England - Ungarn (Owen 2, Rooney 2 og Richards)
1-3 Aserbadjsjan - England (Lampard 2)
0-3 Island - England (Rooney 2, Walcott)
3-0 England - Serbien (Young, Barnes og Walcott)
0-5 Luxembourg - England (Walcott 5)
1-2 Ungarn - England (Terry 2)
6-1 England - Aserbadjsjan (Carrick 2, Lampard, Terry 2, Rooney)
5-0 England - Island (Rooney 3, Moore 2)


Titel: Sv: le Tef > Ciao Italia
Oprettet af: cube 03 Jul 2007, 15:36
And I'm off back to Roskilde Festival :) I kan forvente en update tidligst om en lille uge.


Titel: Sv: le Tef > Ciao Italia
Oprettet af: Nyysted 03 Jul 2007, 15:54
Citat af: cube 03 Jul 2007, 15:36
And I'm off back to Roskilde Festival :) I kan forvente en update tidligst om en lille uge.

Rigtig god tur :)


Titel: Sv: le Tef > Ciao Italia
Oprettet af: GHERTESTEAS 03 Jul 2007, 16:35
Super flot grafik!


Titel: Sv: le Tef > Ciao Italia
Oprettet af: kasper.rytter 01 Aug 2007, 15:48
Super god blog

Er det muligt at få et screenshot, eller evt. indstillingerne, som du brugte med toulouse da du var dem? - altså taktikken :)


                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010