Titel: L'Era Nuova Oprettet af: Dau 10 Maj 2007, 16:21 [img width=250 height=250]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/juve/intro_250.png[/img] INTRODUKTION Valget på Juventus er faldet pga. de store muligheder der er i klubben. Det skulle ikke være et problem at føre klubben til tops allerede nu, med nuværende trup. Men for mig bliver den reelle udfordring at gennemføre et generationsskifte, som for alvor vil tage Juventus tilbage på toppen af Serie A. Skrivestilen i bloggen vil overvejende blive gennem 2 nyhedssider – Bianconeri.eu, en fiktiv Juventus fanside, for fans fra hele Europa, og La Gazzetta Dello Sporto, Italiens suverænt største sportsblad. Der kan dog også komme andre ”spillere” ind på nyhedsmarkedet, alt afhængigt af hvordan bloggen udvikler sig. Derudover vil jeg så vidt muligt satse på egen avl over køb af udenlandske talenter – og for alt i verden undgå køb af store verdensstjerner. Til dels fordi Juventus altid har haft en god ungdomsafdeling, og til dels fordi jeg personligt synes mange tophold på den moderne fodboldscene, ikke fokuserer nok på dette. Af samme årsager har jeg i spillets database tilføjet en spiller, som der nok skal komme yderligere præsentation af senere. Hvis du forventer en blog med korte nyheder og opdateringer er denne blog nok ikke noget for dig. Jeg håber I vil læse med, og til alle som deltager i konkurrencen – må den bedste mand vinde! OPSÆTNING Antal ligaer: 13 - 1. division i følgende lande: Argentina, Brasilien, England, Frankrig, Holland, Mexico, Portugal, Tyskland og Spanien). 3. divisioner i Italien. Database: Stor Sprog: Engelsk Valuta: Engelske Pund (£) Database: Standard v. 7.02 database med en enkelt spiller tilføjet. Derudover er skiftet fra Olimpico til Delle Alpi, som foregår efter 06/07 også tilføjet. Der er ikke foretaget yderligere ændringer. FØRSTEHOLDSTRUPPEN Sidste opdatering: 31.01.09 Målmænd 1. Gianluigi Buffon 12. Matteo Trini Forsvar 2. Fábio Aurélio 3. Giorgio Chiellini 5. Omar Benzerga 6. Paolo Scirea 14. Felice Piccolo 15. Philippe Senderos 25. Ezequiel Garay 27. Jonathan Zebina - Maxi Oliva Midtbane 4. Costinha 8. Fernando Gago 10. Alessandro Del Piero 11. Pavel Nedved 13. Mathieu Bodmer 16. Mauro Camoranesi 18. Sebastián Pardo 19. Lionel Messi 20. Raffaele Palladino 30. Sebastian Giovinco 31. Claudio Marchisio 32. Marco Marchionni Angreb 9. Valeri Bojinov 11. Giampaolo Pazzini 23. Sergio Agüero TRANSFERS Sidste opdatering: 31.01.09 » Indkøb 01.07.08 - Valeri Bojinov, Fiorentina - £1.000.000 (100% ejerskab) 01.07.08 - Maximiliano Oliva, River Plate - £250.000 05.07.08 - Sebastián Pardo, Feyenoord - Fri. 13.08.08 - Ezequiel Garay, Racing Santander - £2.200.000 31.08.08 - Giampaolo Pazzini, Lyon - £21.000.000 16.08.09 - Lionel Messi, Barcelona - £50.000.000 « Salg 01.07.08 - Victor Budyanski, Ascoli - £750.000 01.07.08 - Cristian Molinaro, Siena - £925.000 01.07.08 - Olivier Kapo, Levante - fri 01.07.08 - Giuseppe Sculli - fritstillet 01.07.08 - Gaetan Tómas Guzmán - fritstillet 01.07.08 - Giuliano Giannichedda - fritstillet 03.07.08 - Andrea Gasbarroni, FC Bayern - £1.600.000 14.07.08 - Alessio Tacchinardi, Lazio - £1.000.000 18.07.08 - Hasan Salihamidžić, Rangers - £325.000 19.07.08 - Dario Venitucci, Stuttgart - £1.000.000 20.07.08 - Fabrizio Miccoli, Tottenham - £3.200.000 05.08.08 - Jean-Alain Boumsong, HSV - £1.000.000 27.08.08 - Antonio Floro Flores, Zaragoza - £12.500.000 31.10.08 - Fabien Barthez - fritstillet 08.01.09 - David Trezeguet, Chelsea - £27.000.000 2007/2008 » Indkøb 01.07.07 - Hasan Salihamidžić, FC Bayern - fri 01.07.07 - Fabien Barthez, Nantes - fri 29.07.07 - Sergio Agüero, Atlético - £18.500.000 04.08.07 - Costinha, Atlético - £3.200.000 03.01.08 - Fernando Gago, Real Madrid - £6.750.000 07.01.08 - Fábio Aurélio, Liverpool - £1.600.000 15.01.08 - Philippe Senderos, Arsenal - £7.500.000 « Salg 01.07.07 - Robert Kovač, Aston Villa - fri 01.07.07 - Alessandro Birindelli, Arsenal - fri 01.07.07 - Federico Balzaretti, Bordeaux, £2.100.000 01.07.07 - Antonio Mirante, Lecce - £1.300.000 (100% ejerskab) 23.07.07 - Rey Volpato, Marseille - £1.000.000 01.08.07 - Michele Paolucci, Lyon - £500.000 04.08.07 - Manuele Blasi, Valencia - £1.500.000 18.08.07 - Ruben Olivera, Zaragoza - £1.000.000 20.01.08 - Matteo Paro, Paris SG - £2.500.000 2006/2007 » Indkøb 01.07.06 - Omar Benzerga, Lille OSC - £300.000 01.07.06 - Martial Riff, Sochaux - £300.000 01.07.06 - Joris Delle, Metz - £130.000 02.07.06 - Lucas Trecarichi, Leganés - £140.000 16.07.06 - Antonio Floro Flores, Arezzo - £1.800.00 17.07.06 - Mathieu Bodmer, Lille OSC - £6.000.000 « Salg 09.07.06 - Marcelo Zalayeta, Villarreal - £500.000 27.07.06 - Igor Tudor, Olympiakos - £500.000 06.08.06 - Antonio Mirante, Lecce - £475.000 (CO) 13.08.06 - Orlando Urbano, Spal - fri bloggen er optimeret til mozilla firefox, og vil derfor muligvis fremstå anderledes end ønsket i andre browsere. Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: SirToby 10 Maj 2007, 16:25 Som altid utrolig lækker opsætning.
Jeg er på. Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: 7kfum 10 Maj 2007, 16:27 Ser godt ud. Glæder mig sku!
Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: papi 10 Maj 2007, 16:29 meget meget nice intro.. tror jeg bliver her :)
Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Dau 10 Maj 2007, 16:29 [img width=350 height=70]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/juve/banner/newsfin.png[/img]
Cappello trækker sig, hvad nu? 21.06.06 – bianconeri.eu I en varm og spændende fodboldsommer, alt imens det italienske landshold brager frem i Tyskland, raser ”Calciopoli” skandalen i endnu støvlelandet. Luciano Moggi står til mindst til suspension, og hele Juventus’ infrastruktur stilles der spørgsmålstegn ved. Ibrahimović, Zambrotta, Emerson, Cannavaro og Thuram er på vej væk, holdet er tvangsnedrykket og generelt har ”Den Gamle Dame” haft sine bedre dage.[float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/juve/play/capello.png[/img][/float] Nu toppes nedturen med afgangen af mestertræneren Fabio Cappello, som for anden gang i karrieren forlader Italien til fordel for kongeklubben i Madrid. Fabio Capello har i sin tid som cheftræner ført holdet til 2 mesterskaber samt haft succes i pokalturneringen og Champions League, hvilket må siges at være en særdeles god præstation, hvilket, uanset erstatningen, vil sammenligningen med Cappello være svær at leve op til. Allerede nu nævnes Didier Deschamps som hovedfavorit, mens den snart forhåndværende fodboldspiller Zinedine Zidane også spekuleres som en mulig arvtager, hvilket dog umiddelbart virker meget tvivlsom, idet han officielt ikke har trænerlicens. En helt tredje mulighed ligner danske Michael Laudrup, som netop har forladt posten som cheftræner for Brøndby IF i hjemlandet. Kilder tæt på klubben er dog stik imod pressens favoritter. I mandags forlod Ciro Ferrara Italien for at rejse til Argentina, hvilket klubben ikke officielt har begrundet. Om Ferrara er taget til Sydamerika for at forhandle med en mulig træner er uvist, idet der spekuleres i om trænerrokaden allerede i mandags var kendt i Juventus ledelsen. Uanset hvad, hvis dette er situationen, virker navne som Leonardo Astrada og Carlos Bianchi som de største favoritter, om end alting endnu er uvist. Den kommende sæson byder på Serie B, og uanset hvad skal holdet i et mindre generationsskifte, da mange af de nuværende stjerner nok næppe finder det morsomt at skulle spille sekunda fodbold i en hel sæson, hvor europæisk fodbold bestemt ikke vil blive aktuelt – Modstanderen som Bayern og Benfica erstattes med Bari og Brescia. Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: 7kfum 10 Maj 2007, 16:32 Fantastisk. God update. Så venter vi spændt på at det går igang for alvor.
Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Zone 43 10 Maj 2007, 16:36 Fantatisk fed start! O0
Jeg ser allerede frem til fremtidige updates! :P Go Juve! Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Kaas 10 Maj 2007, 16:37 Citat af: SirToby 10 Maj 2007, 16:25 Som altid utrolig lækker opsætning. Jeg er på. Jaa - meget. Flot opsætning. Bliver spændende at følge med.. Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Kimu 10 Maj 2007, 16:38 Hejsa Dau.
Super start på bloggen, glæder mig til at se hvem der overtager i Juventus :) Ellers ser det rigtig godt ud, især grafikken. Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Dau 10 Maj 2007, 16:40 [img width=350 height=70]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/juve/banner/newsfin.png[/img]
Ferrara bekræfter: Argentina-besøget var med en træner i hensigten! 23.06.06 – bianconeri.eu For to dage siden kunne vi meddele at chefspejder Ciro Ferrara var sendt til Sydamerika for at undersøge visse forhold, disse forhold er nu bekræftet – Ferrara var i Buenos Aires for at forhandle en trænerkontrakt. Normalt ville Juventus nok have sendt et højerestående medlem af ledelsen eller bestyrelsen, men i en tid med eftersøgninger blandt de øvre ledelseslag, og en mindre skandale med sportsdirektør Gianluca Pessotto indlagt intensiv afdeling efter et mislykket selvmordsforsøg, giver det mening at lade Ferrara forhandle på klubbens vegne. [float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/juve/play/bianchi.png[/img][/float] Hvem den kommende træner så bliver, er endnu uvist, da Ferrara naturligvis ikke ville røbe nogen navne. Buenos Aires er Argentinas administrative såvel som fodboldmæssige hovedstad, hvilket ikke ligefrem begrænser nogle muligheder. På rygteplan regnes Carlos Bianchi som den mest sandsynlige, men netop Bianchi har aldrig formået at få succes i Europa, hvilket ikke gør ham til en enestående kandidat. Leonardo Astrada, assistent i River Plate, virker også som en mulighed, da hans kendskab til Italien er godt, og samtidig har haft en flot karrier hos overnævnte klub, og samtidig spillet landsholdsfodbold på højeste plan. Diego Simeone, som netop er blevet udnævnt hos cheftræner for barndomsklubben Estudiantes de la Plata nævnes også, ligesom talentchef hos River Plate, Christián Demichelis. Simeone skal dog nok først komme i gang med trænerfaget, mens Demichelis også er ny på dette plan, og ikke umiddelbart ligner en trænerkandidat hos en af Europas største klubber. Tilbage står vi mange Juventus fans og stiller spørgsmålstegn. Hvorfor Argentina? Laudrup og Deschamps er begge tilgængelige, Deschamps har før ytret hans villighed til at træne ”Den Gamle Dame”, mens Laudrup hos Danmark, som assistent, og i Brøndby, har vist flotte og meget lovende resultater, og regnes af mange som Europas næste toptræner. Svaret kan måske være nytænkning, eller et tegn på et større generationsskifte. Et helt tredje alternativ kan dog også være at Ferrara bevist har ladet historien lække til pressen, idet hans forretninger i Argentina slet ikke var med henblik på en træner, men en spiller. Om få dage bliver vi unægtelig meget klogere, idet klubben har indkaldt til pressemøde d. 26. juli kl. 14 på Delle Alpi, som i den kommende sæson vil stå tomt, i det en reducering af tilskuer antallet nødvendigt, for at opretholde en højere standard hos publikum såvel som spillere. Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Chelidze90 10 Maj 2007, 16:40 Det er ikke bare godt. Det er Dau'sk!
Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: 7kfum 10 Maj 2007, 16:43 Fantastisk igen. Der er ikke så meget at sige ;)
Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: -KNM- 10 Maj 2007, 16:44 Virkelig godt skrevet. Og virkelig flot sat op!
Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Blackhawk 10 Maj 2007, 16:51 Hvilken start! Kanon opsætning. Kanont skrevet! :-)
Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Kaas 10 Maj 2007, 16:53 Flot sat op.
Lidt for meget læse stof er min mening.. Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Dau 10 Maj 2007, 16:57 [img width=350 height=70]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/juve/banner/lagazzetta.png[/img]
Demichelis – den nye mand i roret for Juventus 26.06.06 – La Gazzetta dello Sporto [float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/juve/play/gigli.png[/img][/float] For mange kom dagens ansættelse som et mindre chok. Den 34 årige argentiner Christian Demichelis, som indtil videre har været ungdomstræner samt talentchef hos River Plate, skal nu styre Agnelli-imperiets Juventus, med henblik på et nyt, og stærkere Juventus. At valget er yderst atypisk Juventus kommer bag på mange. Normalt er klubben kendt for at have en stærk egen avl, og ellers købe store og sikre navne. Denne satsning kan siges at være direkte modsat, og virker da også noget fantasifuldt. At han er blevet valgt foran navne som Deschamps, Laudrup og måske en Marcello Lippi, som netop har afsløret sin afgang fra landsholdet efter VM slutrunden uanset udfaldet. Bestyrelsesformand Giovanni Cobolli Gigli sagde følgende ved dagens pressemøde: ”Vi går en ny tid i møde, og vil markere denne tid med en ny fase i klubben. I stedet for at se på tvangsnedrykningen som en stor nedtur, kan vi glæde os over muligheden for at eksponere talenter, som ellers ikke havde fået chancen i Serie A, til megen førsteholdsfodbold, hvilket på længere sigt vil være til stor gavn forholdet. Hertil kommer grunden til ansættelsen af vores nye cheftræner, Christián Demichelis. Han kommer direkte fra Buenos Aires, hvor han har været ledende talenttræner hos legendariske River Plate, hvor han før også var ungdomstræner. Her har han i sine tidlige år været med til at bl.a. udvikle spillere som Pablo Aimar & José Saviola. Vi vil trædde ud af Calciopoli-skandalens skygge, og samtidig gøre det med stil. Jeg er sikker på Demichelis er den rette mand til jobbet, og at vi går en stor fremtid i møde.” Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Dau 10 Maj 2007, 17:00 Citat af: Kaas 10 Maj 2007, 16:53 Flot sat op. Lidt for meget læse stof er min mening.. Hvis du læser i introen vil der blot komme mere, så nok ikke en blog designet efter dit hoved. Er klar over der står meget, og kan allerede advare nu, at disse 3 opdateringer er dem som har fyldt mindst, idet jeg hidtil har skrevet (Af nyheder som hænger sammen). Hver mand sin smag ;) Til alle der har smidt en kommentar, tak for de pæne ord, vil håbe jeg kan leve op til introen, da det virker som I ka' li den.. :) Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: 7kfum 10 Maj 2007, 17:00 Godt igen. Spændende at følge udviklingen.. :)
Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Soccerpop 10 Maj 2007, 17:04 Flot nok... Tror desværre ikke jeg kommer til at følge bloggen, da din skrivestil ikke lige er mig, men godt skriver du :P
Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Dau 10 Maj 2007, 17:24 [img width=350 height=70]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/juve/banner/transfer.png[/img]
Den franske forbindelse 18.07.06 – bianconeri.eu [float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/juve/play/bodmer.png[/img][/float] Efter knap en måned ved roret som cheftræner har vi nu set de første handler fra Demichelis. Ind er Mathieu Bodmer og Antonio Floro Flores kommet, mens ungdomsholdende er blevet forstærket med 3 franske U17 landsholdsspillere og en talentfuld argentiner. Floro Flores og Bodmer er naturligvis de mest opsigtsvækkende navne, i hvert fald hvis man har kendskab til fransk og italiensk fodbold. Floro Flores har været vidt omkring i sin allerede korte karriere, men opsummerende kan man sige, at han stadigvæk står foran sit store gennembrud. Flores forventes virker ikke umiddelbart at være en trussel til Trezeguet, Bojinov, Del Piero og Palladino på angrebspladsen, men da både Palladino og Del Piero også kan bruges på midtbanen, må man antage at han primært skal være backup for de to førstenævnte. Flores har i alt spillet 4 U21 landsholdskampe for Italien, hvor det er blevet til et mål. Han ankommer fra liga-rivalerne fra Arezzo, for en sum i nærheden af £2.000.000. Mathieu Bodmer er et anderledes og mere spændende indkøb, fremtiden taget i betragtning. De sidste to sæsoner har han været en del af det sprudlende og evigt udviklende Lille hold, hvor han har været den altafgørende inspirator, både i forsvaret, på midtbanen og i angrebet. I en tid hvor all-around spillere er en nærmest uddød race, kan man nærmest sige Bodmer er enestående. Han kan dække alle centrale pladser på banen, og forventes derfor at være hentet som en alt-muligmand, som nok ikke starter inde, men som med sikkerhed vil blive brugt, når skader og trætheden engang nærmer sig. På en central midtbane, hvor Bodmer anses for at være bedst, skal han konkurrere med etablerede navne som Gianichedda og Cristiano Zannetti, mens talentfulde Matteo Paro og Claudio Marchiso også kandiderer til denne position. Hvor Bodmer rangeres er uvist, men han kommer med sikkerhed til at tage minutter fra de to sidstnævnte, hvilket også har startet rygter en mulighed udlejning af Marchiso eller Paro. [float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/juve/play/riff.png[/img][/float] De 3 franske U17 landsholdsspillere er alle fra 1990, hvilket betyder at der nok går et stykke tid, før vi ser udbyttet for de knap £750.000, som prisen i alt rundede op på. Der er tale om Joris Delle, en lovende målmand hentet i Metz, Omar Benzerga – højre back hentet hos OSC Lille sammen med Mathieu Bodmer, samt den centrale/offensive midtbanespiller Martial Riff, som ankommer fra Sochaux. Fra spanske Leganés er 15 årige Lucas Trecarichi ankommet. Trecarichi er halvt spansk/halvt argentinsk, og regnes for en af de mest lovende spillere fra sin årgang. Demichelis sammenlignede Trecarichi med en ung Claudio López, hvilket umiddelbart ikke lyder dårligt. Dog går der også mindst 2/3 år før vi ser dette stjerneskud i aktion. Alt i alt kan man sige, at fremtiden i hvert fald ser sikret ud. Juventus legenden Gaetano Scireas yngste søn, Paolo Scirea, er netop, sammen med en del andre lovende spillere, oprykket til Juventus Beretti hold, og om talentet går i arv bliver spændende at se. Sammen med de nyindkøbte talenter i Spanien og Frankrig, og de to nytilknyttede førsteholdsspillere, virker holdet mere end sikkert på oprykning, på trods af de 9 points som klubben først skal hente ind, før kampen om oprykning kan begynde. Fire nye franskmænd hentet til klubben, hvis blot en af dem følger deres landsmænds fodspor i klubben kan vi forvente meget. Af nuværende legendariske Juventus-franskmænd er der bl.a. Michel Platini, Zinedine Zidane og Didier Deschamps – Hedder fremtidens stjerner Martial Riff, Mathieu Bodmer og Omar Benzerga? Om nogle få år bliver vi meget klogere. Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Møller 10 Maj 2007, 17:25 Goddau Dau :D du er vel nok kommet igang hva :D
God start af dig som altid ! Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Niko 10 Maj 2007, 17:36 Godt indkøb af Bodmer, du ved vel at jeg også har ham i min Juventus blog. ;)
Det ser fantastisk ud det hér! :) Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Dau 10 Maj 2007, 17:44 [img width=350 height=70]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/juve/banner/transfer.png[/img]
Tudor og Zalayetta forlader Juventus[float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/juve/play/tudor.png[/img][/float] 27.07.06 – bianconeri.eu I en tid med mange nyindkøb vil svingdøren naturligvis også dreje den anden vej, hvilket vi så i dag så resultatet af. Igor Tudor, som de sidste to år har spillet for Siena, skifter for £500.000 til græske Olympiakos, mens uruguayanske Marcelo Zalayeta, som siden 1998 har været tilknyttet Juventus, hvor han flere gange har været udlejet, skifter for samme sum til spanske Villarreal. Hverken Tudor eller Zalayeta var regnet som kernespillere i denne sæson, hvilket derfor ikke gør nyheden specielt overraskende. Savnet bliver de nok hellere ikke på holdet, da begge aldrig rigtigt slog sig fuldstændig fast på førsteholdet. Zalayeta har gjort sig bemærket for sin manglende evne til at score mål, mens Tudor ikke har den forventede klasse, som en forsvarspiller i en af verdens største klubber bør have. Disse handler kan derfor ses som et mere positivt træk af Juventus på transfermarkedet. I stedet for at have to middelmådige spillere til at tage minutter for førstevalgene, skal vi nu i større grad have talenter på banen, hvilket for udviklingen med sikkerhed vil være en stor gevinst for holdet. Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Sehested47 10 Maj 2007, 17:52 Fantastisk blog!
Kan godt lide opsætningen og dine billeder. Bliv ved med det. :) Og Cesc: faldt lige over din signatur... Haha! :f: :cr: :D Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Niko 10 Maj 2007, 17:53 Citat af: Sehested47 10 Maj 2007, 17:52 Fantatisk blog! Kan godt lide opsætningen og dine billeder. Bliv ved med det. :) Og Cesc: faldt lige over din signatur... Haha! :f: :cr: :D ;) Dau, det' fantastisk! :) Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Dau 10 Maj 2007, 17:57 Citat af: Cesc 10 Maj 2007, 17:53 ;) Dau, det' fantastisk! :) Tak for kommentaren, godt klar over det med Bodmer, men en klassespiller som ham kan man jo ikke overse - betragt det som et kompliment ;). Må også tilslutte mig Sehested47s kommentar om din signatur, fantastisk. :) Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: chelsea-4ever 10 Maj 2007, 17:58 Det ser virkelig godt ud det her. Du skriver godt og din opsætning og grafik er rigtig godt.
Fortsæt i samme stil. Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Niko 10 Maj 2007, 18:01 Citat af: Dau 10 Maj 2007, 17:57 Tak for kommentaren, godt klar over det med Bodmer, men en klassespiller som ham kan man jo ikke overse - betragt det som et kompliment ;). Må også tilslutte mig Sehested47s kommentar om din signatur, fantastisk. :) Bodmer, han er skam en af guderne. Jeg havde ham jo også dengang i min Madrid blog, han tog jo Spanien med storm! Jeg kan simpelthen ikke rose dig nok for denne blog! KUTGW! :-* :-* Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Dau 10 Maj 2007, 18:59 [img width=350 height=70]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/juve/banner/lagazzetta.png[/img]
Juventus videre i Coppa Italia 30.08.06 – La Gazetta dello Sporto [float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/juve/play/bojinov.png[/img][/float] Juventus startede årets sæson i Martina Franca, hvor værtsholdet fra Serie C/1 Girone B, stod overfor en relativt uoverkommelig opgave. Bianconeri stillede i stærkeste opstilling, hvilket i sidste ende førte til det fantastiske resultat på hele 7-0. Robert Kovać, Alessandro Del Piero og David Trezeguet førte Juventus til succes, i en kamp som sandelig også skulle vindes med manér. Derudover fik Antonio Floro Flores debut, dog uden at score. Det blev dog til et oplæg for den 23 årige italiener, som lagde op til kampens sidste mål, scoret af Del Piero i kampens overtid. Martina vs. Juventus – 0-7 0-1: David Trezeguet (2.) 0-2: Raffaele Palladino (14.) 0-3: David Trezeguet (19.) 0-4: Robert Kovać (36) 0-5: Alessandro Del Piero (str) (44.) - 0-6: Valeri Bojinov (46.) 0-7: Alessandro Del Piero (90) Man of the Match: Robert Kovać Progression betød endnu en kamp i Coppa Italia, og i næste kvalifikationsrunde stod holdet overfor Novara, ligeledes fra Serie C/1, dog Girone A. Altså en på papiret meget overkommelig modstander for Juventus. Juve styrede da også kampen fra start til slut, men udbyttet fra de hele 21 skud, hvor 14 af dem var på rammen, var ikke specielt imponerende. Kampens endelige resultat blev 2-1. Novara scorede på deres enlige chance i kampen, og det ville ikke være at overdrive at sige, at resultatet ikke ligefrem afspejlede kampens forløb. Juventus bragte sig dog videre, og den sidste kvalifikationsrunde til de senere kampe, som først løber af staben i november, kunne begynde. Novara vs. Juventus – 1-2[float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/juve/play/kovac.png[/img][/float] 0-1: Valeri Bojinov (28.) 0-2: Valeri Bojinov (30.) - 1-2: Masimilliano Vieri (82.) Man of the Match: Valeri Bojinov Juventus tog i dag imod Treviso hjemme på det olympiske stadion i Torino, som holdet vil tage i brug i den kommende sæson, da Delle Alpi skal renoveres. Dette falder godt sammen med en sæson i Serie B, da tilskuerantallet ikke ventes at være imponerende. Treviso kom ud for et gevaldigt stormvej, og hvis Juventus leverer med samme styrke i de komende Serie B kampe, kan der ikke gå lang tid før holdet er på toppen ligaen, hvilket naturligvis også forventes. Mauro Camoranesi kom tilbage efter en længere skadesperiode og gjorde det godt, hvilket resulterede i to mål på blot 21 minutter. Derudover fik den nye angrebsduo Bojinov-Trezeguet endnu en kamp i benene, og der skal gå meget galt hvis de to angribere ikke bliver den mest frygtede duo blandt Serie B konkurrenterne. Den 8. november skal Juventus derfor møde Chievo i to kampe, hvor Juventus med sikkerhed vil være tændte, da Coppa Italia er sæsonens eneste mulighed for at udfordre de bedste italienske hold. Juventus vs. Treviso – 4-0 1-0: David Trezeguet (29.) - 2-0: Pavel Nedved (51.) 3-0: Mauro Camoranesi (72.) 4-0: Mauro Camoranesi (77.) Man of the Match: Valeri Bojinov Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Møller 10 Maj 2007, 19:02 Ser stadig rigti' godt ud min ven :)
BLIV VED BLIV VED! Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: N17 10 Maj 2007, 19:05 Som jeg nævnte én gang, så må du siges at være min favorit, selvom jeg aldrig får læst dine updates helt igennem, da jeg simpelthen ikke kan overskue det ;)
Men du skriver skide godt :D Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Dau 10 Maj 2007, 20:41 [img width=350 height=70]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/juve/banner/lagazzetta.png[/img]
Juventus lagde godt ud 30.08.06 – La Gazetta dello Sporto [float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/juve/play/trez.png[/img][/float] For mange kom dagens ansættelse som et mindre chok. Efter tre sikre kvalifikationskampe til Coppa Italias inledende runde startede Juventus i dag kampen mod oprykning. Dette skete ude hos nedrykningskandidaterne Crotone, som mange forventer at gå en hård sæson i møde. Dog har holdet i form af den tjekkiske landsholdsspiller Jaroslav Sedivic og Dinamo Kiev lejesvenden Roberto Nanni visse spillere, som kan være med til at løfte holdets niveau. Juventus startede hårdt ud med et presspil og lange bolde over kanterne, hvilket især Pavel Nedved og Marco Marchionni var glade for. Begge var næsten konstant tæt på et gennembrud, og efter 2 hjørnespark, hvor Marchionni på en ripost fra målmand Pagotto fandt Alessandro Del Piero få meter udenfor straffesparksfeltet, hvor han med et brag af en langskud sparkede sæsonen i gang for Juventus. Det hårde presspil forsatte fra Juventus side, og en kombination af gode målmandspræstationer, en god offsidefælde og held holdte Crotone Bianconeri tilbage, og første halvleg sluttede 1-0, på trods af gode forsøg fra Trezeguet, Valeri Bojinov og Crotones Nanni. Der skulle blot gå et minut efter pausen før Pagotto kunne samle bolden ud af netmaskerne igen. Denne gang var det den franske superstjerne David Trezeguet, som ved at tage bolden fra Crotone forsvarer Ghomsy trak sig fra hjemmeholdets bagkæde, og derefter uden problemer skød bolden ind i Crotone målet. 2-0. [float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/juve/play/del-piero.png[/img][/float] Generelt stod Juventus på kampen, og skudstatistikken på 19 (6 på målet) mod 2 (1 på mål) siger da også hvor ujævn kampen reelt var. I overtiden ændrede Roberto Nanni dog på stillingen, da han elegant prikkede bolden ind bag Gianluigi Buffon efter et velplaceret hjørnespark. Resultatet så ikke så overbevisende ud, men det ligner i den grad et Juventus hold som er opsat på at trumfe igennem Serie B, så Serie A, Champions League og international succes atter kan blive målsætningen. Den nye Juventus cheftræner sagde følgende efter dagens opgør: ”Vi startede stille og roligt ud, og jeg er meget tilfreds med spillernes præstation. Defensivt skal vi måske have lidt større organisation, men det kommer vel med tiden. Mod større hold vil nogle af disse fejl blive straffet meget hårdere, end det skete i dag, men det kan vi jo være taknemmelige for. Jeg er sikker på vores spil vil blive bedre jo længere vi kommer ind i sæsonen, og for mig ser det lovende ud”. Oprykningsfavoritterne startede altså godt ud, og dog befinder holdet sig stadigvæk på sidstepladsen, i det de i alt 9 strafpoints først skal udlignes, før holdet kan begynde deres rigtige kamp mod topplaceringen. Crotone vs. Juventus – 1:2 0-1: Alessandro Del Piero (19.) - 0-2: David Trezeguet (46.) 1-2: Roberto Nanni (90+.) Man of the Match: David Trezeguet Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Møller 10 Maj 2007, 20:43 Dau Dau Dau - Super blog :) Du er en af mine favoritter hvis du holder hele vejen :)
Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Dau 10 Maj 2007, 21:06 [img width=350 height=70]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/juve/banner/interview.png[/img]
I fars fodspor 16.10.06 – bianconeri.eu Den 16. juni 2004 blev Paolo Scirea, søn af legendarisk Gaetano Scirea, for første gang sat i bås med Juventus. Han gik i fars fodspor. Scirea havde skrevet en 3 årig ungdomskontrakt med ”Den Gamle Dame”, og den dengang 15 årige Scirea virkede lovende, om end talentet på i den alder kan være svært at vurdere. [float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/juve/play/scirea.png[/img][/float] For den ikke så historiestærke Juventus-tilhænger er Scirea måske et ukendt, ja nærmest lidt underligt, navn at se. Mens ”die-hard” fans med sikkerhed vil huske Scirea for hans fornemme karriere. Scirea (senior) startede sin fodboldkarriere i Bergamo hos Atalanta, og efter to sæsoner rykkede han vest på til Torino, hvor han i alt spillede 12 sæsoner for Juventus. Scirea regnes af mange som en af Italien, og verdens, bedste fodboldspillere, og hans store alsidighed som central forsvarsspiller har haft betydning for mange andre spillere, bl.a. legendariske Franz Beckenbauer og Franco Baresi. Scirea lagde støvlerne på plads i 1989, samme år som hans yngste søn, Paolo, blev født. Efter fodboldpensioneringen tog Gaetano Scirea imod en rolle som spejder for klubben, hvor hans største opgave var at indsamle informationer om kommende modstandere. Og i dette ærinde tog han til Polen for at scoute den kommende UEFA Cup modstander Górnik Zabrze. I en tragisk ulykke kørte Scirea galt, og verden mistede en af boldspillets bedste forsvarsspillere nogensinde. Han opnåede i alt 552 kampe for Juventus, og 78 kampe for ”Azzuri”. Og igen, 17 år efter det tragiske dødsfald huserer Scirea efternavnet atter på Juventus træningsanlæg. En 17 årig kæmpe på 1,88m – som på mange måder ligner sin far meget, kom smilende gående imod Bianconeris udsendte til dagens interview. I årets sæson, som er 7 kampe gammel, har Scirea været holdets anfører, og med 4 mål i den grad bidraget med meget til holdets nuværende 4. plads, som holdet i den grad agter at forbedre. ”Hej Paolo. Først og fremmest, tak fordi du har taget dig tid til at møde os. Du har de sidste to år været nogenlunde fast mand på Juventus ungdomshold, og har for alvor slået dit navn fast på det bedste af slagsen – hvornår forventer du selv at bryde igennem til førsteholdet?” [float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/juve/play/scirea2.png[/img][/float] ”Jeg er meget glad for at få en chance for at tale med klubbens fans, så det er mig en stor glæde. I denne sæson er mit ubestridte mål at gøre det godt på ungdomsholdet. Vi står med mange meget unge spillere i alderen 15 til 17, som allerede nu spiller op med de bedste ungdomsspillere fra resten af landet. Hvis vi får succes i år er det nok for mig, selvom en enkelt eller to kampe på Olimpico bestemt ikke ville være dårligt – det er bare ikke mit mål i år. Næste år kan måske komme på tale, men det afhænger af så meget. Klubben har meget stærke centrale forsvarsspillere, og det vil være svært for mig at slå nogle af dem af.” ”I og med din far har en legendarisk status blandt klubbens fans må du vel ha et stort pres på dine skuldre. Er det noget du mærker, og er der blevet taget specielle forbehold mht. din person?” ”Jeg har som en af de eneste ungdomsspillere allerede haft en del samtaler med Demichelis, og jeg kan da godt mærke, at der specielt mht. medieomtale er taget visse forbehold. Ellers mærker jeg ikke det store, udover mange er meget venligsindede og positive over for mig, hvor de måske ellers ville være lidt ligeglade, hvis jeg ikke hed Scirea. At prøve på at følge min far fuldstændig vil naturligvis være svært, eftersom han var en verdensklasse fodboldspiller.” ”Du har endnu ikke underskrevet en professionel kontrakt – er det noget du forventer at opnå i fremtiden?” ”Det er helt sikkert mit største mål lige pt. Det har været en barnedrøm for mig, og i øjeblikket er jeg vel så tæt på som man kan komme, så naturligvis.” [float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/juve/play/scirea3.png[/img][/float] ”Kunne du her og nu finde på at forlade Juventus, til fordel for en anden klub? Fx som sommerens rygter der satte dig sammen med de tyske mestre fra Bayern München?” ”Lige nu og her, nej. Hvis jeg bliver professionel vil jeg ikke benægte at jeg en dag vil forlade Juventus, men mit hjerte har altid været med klubben, og jeg er sikker på jeg vil gøre min far stolt, hvis jeg opnår en flot karriere her. Men hvis der en dag kom et meget lukrativt tilbud fra store udenlandske hold ville jeg måske overveje det, men i Italien er Juventus mit eneste hold.” ”Og hvad med dine andre drømme, udover den professionelle kontrakt?” ”Efter en professionel kontrakt må det være debut på Juventus førstehold. Jeg var med i enkelte træningskampe i optakten til den igangværende sæson, hvilket var en stor oplevelse, og noget jeg vil gøre alt for at ske. Men jeg tager den som sagt med ro i denne sæson, og ser hvor mine ben kan føre mig. Det ultimative mål er selvfølgelig at komme på landsholdet, men det har vidst lange udsigter …” … sluttede en grinende Paolo Scirea, som derefter vente tilbage til dagens sidste træning, og de sidste forberedelser, inden Juventus U20 trup tørner ud mod Veronas unge spillere, som i øjeblikket indtager en 18. plads i ligaen. For at følge op på sagen med Scirea og en professionel kontrakt, så er det ifølge kilder tæt på klubben, en drøm vil gå i opfyldelse. Klubben vil til foråret forhandle nye kontrakter med mange af ungdomsspillerne, og med Scireas hidtidige præstationer skal der gå meget galt, hvis en kontrakt ikke kommer i hus der. Til den tid vil Scirea være fyldt 18, og forhåbentlig noget nærmere en plads i førsteholdstruppen. Vi kan blot håbe på at unge Scireas talent rækker langt nok til at træde i fars fodspor. Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Dau 10 Maj 2007, 21:13 Og blot for lige at kommentere på Scirea. Han er naturligvis den omtalte spiller som er nævnt i min intro. Igen tak for de pæne kommentarer, i må med glæde komme med input til eventuelle forbedringer :)
Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Bune 10 Maj 2007, 22:14 Heps Dau.
Dejlig indledning, hvor du har skruet en god og troværdig baggrundshistorie sammen. Hatten af for det. Du formår at lave en cliffhanger i slutningen af indlægget, som gør at man får lyst til at vende tilbage til din blog - det er sgu godt gået, når det hele drejer sig om et fodboldspilm som man selv burde spille i stedet for at læse om det ;-) Glæder mig til at følge med i din blog, da den klart skiller sig ud i forhold til det hav, som er dukket op i dag. Og så til en anden boldgade. Citat af: Kaas 10 Maj 2007, 16:53 Flot sat op. Lidt for meget læse stof er min mening.. Hvordan kan du mene at indlæg, der svarer til omtrent en halv A4-side, er for voldsom en mængde ord. Det er omend ikke skræmmende, så i hvert fald bekymrende, at man kan være af den overbevisning. -bune Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Kev 10 Maj 2007, 22:17 Fremragende blog, måden du sætter den op på en vildt imponerende.
Men bliver simpelthen nød til at spørge om du har fundet dine billeder sådan, eller om du har redigeret i dem ? :) KUTGW Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Dau 10 Maj 2007, 22:23 Citat af: Kev 10 Maj 2007, 22:17 Fremragende blog, måden du sætter den op på en vildt imponerende. Men bliver simpelthen nød til at spørge om du har fundet dine billeder sådan, eller om du har redigeret i dem ? :) KUTGW Ja, jeg har lavet al grafik i bloggen, og kan godt love for der kommere flere, nye "billeder" i fremtiden :) @Bune, tak for de pæne ord. Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: crj 10 Maj 2007, 22:25 UTROLIG FLOT BLOG !
- Keep up the good work og jeg vil følge være fast læser . Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Kev 10 Maj 2007, 22:25 Citat af: Dau 10 Maj 2007, 22:23 Ja, jeg har lavet al grafik i bloggen, og kan godt love for der kommere flere, nye "billeder" i fremtiden :) @Bune, tak for de pæne ord. Det er sygt godt lavet, de er virkelig fede ;) Thumbs up Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Dusty78DK 11 Maj 2007, 11:16 Indtil videre min favoritblog!
Flot sat op, spændende hold, spændende skrevet. Giv gas! Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: papi 11 Maj 2007, 13:57 helt enig med Dusty her... også min favorit.... også selv om jeg ikke er den store fan af juventus
MERE MERE MERE!!! Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: fcm-star 11 Maj 2007, 14:12 Det er den bedste blog i den her konkurrence. Flot opsåtning og flot grafik. Og god update med scirea..
Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Chelidze90 11 Maj 2007, 14:20 Klasse pics du har lavet med spillerne og så synes jeg C. Demichelis giver genklang? ;)
Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Dau 11 Maj 2007, 14:28 Citat af: Chelidze90 11 Maj 2007, 14:20 Klasse pics du har lavet med spillerne og så synes jeg C. Demichelis giver genklang? ??? Virkelig? Det navn jeg har brugt i næsten alle mine blogs (og dagbøger), når jeg ikke har brugt mit eget.. Måske skulle jeg blive mere fantasifuld :) Igen, tak for kommentarerne - der skal nok komme mere i dag :) Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Chelidze90 11 Maj 2007, 14:40 Citat af: Dau 11 Maj 2007, 14:28 Virkelig? Det navn jeg har brugt i næsten alle mine blogs (og dagbøger), når jeg ikke har brugt mit eget.. Måske skulle jeg blive mere fantasifuld :) Jeg sagde det jo :P Men det er lige meget hvad navnet er, så længe bloggen er god :) Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Dau 11 Maj 2007, 15:48 [img width=350 height=70]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/juve/banner/efteraar.png[/img]
Efteråret 2006 01.12.06 – bianconeri.eu [float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/juve/play/camoranesi.png[/img][/float] 16 kampe spillet, 16 kampe vundet – så simpelt kan det gøres. Juventus har været altædende i de første 3 måneder af sæsonen. På trods af -9 strafpoints fører Bianconeri med 8 points ned til de nærmeste konkurrenter fra Vicenza, som konkurrer om 2. pladsen med bl.a. Brescia og Mantova. Et hold savnet i topstriden er Napoli, som inden deres møde med Juventus lignede en sikker oprykningskandidat. Hjemme på San Paolo løb napolitanerne ind i en alvorlig modvind af et nederlag, hvor Juventus rejste tilbage til Torino med en 5-1 sejr. At nævne en altoverskyggende profil ville ikke være retfærdigt for resten af holdet, og man kan på alle måder sige det har været kollektiv frem for individuel succes, som har kendetegnet Juventus holdet. Samtlige spillere i førsteholdstruppen (på nær Felice Picollo som har været skadet i hele perioden, og først forventes tilbage i januar) har fået meget spilletid, og der har ingen problemer været med rotationsprincippet. Hvis man absolut skal udnævne tre profiler fra de tre kæder må det være Nicola Legrottaglie, Mauro Camoranesi og David Trezeguet. Legrottaglie har overrasket mange med hans benhårde og autoritære forsvarsspil, Camoranesi har været midtbanens mest scorende spiller, og samtidig leveret gode præstationer hver gang han fik chancen. Trezeguet har med 8 mål (2 mindre end topscorer Bojinov) og hele 11 oplæg i Serie B helt afgjort været en vigtig faktor for det offensive system. Udover de etablerede stjerner har unge spillere som cubanske Samon Reider Rodriguez (18) og Giulio Daleno (18) begge gjort det godt i de enkelte kampe de har fået på førsteholdet, hvor begge blev hentet op pga. skader eller karantæne. Her er en kort opsummering af de 16 kampe: [float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/juve/play/trez2.png[/img][/float] vs. Crotone – 2:1 [Del Piero, Trezeguet] vs. Vicenza – 2:0 [Kovać, Bojinov] vs. Modena – 3:0 [Floro Flores (2), Nedved] vs. Lecce – 1:0 [Bojinov] vs. Napoli – 5:1 [Del Piero, Camoranesi, Bojinov (2), Bucchi (Selvmål)] vs. Triestina – 3:2 [Camoranesi, Trezeguet (2)] vs. Frosinone – 3:0 [Camoranesi, Trezeguet, Bojinov] vs. Arezzo – 3:0 [Boumsong, Bodmer, Trezeguet] vs. Treviso – 3:1 [Kovać, Camoranesi, Bojinov] vs. Brescia – 2:1 [Bojinov (2)] vs. Verona – 2:0 [Nedven, Bojinov] vs. Mantova – 3:2 [Floro Flores (3)] vs. Spezia – 3:0 [Del Piero, Bodmer, Trezeguet] vs. Cesena – 4:2 [Camoranesi, Palladino, Trezeguet, Bracaletti (Selvmål)] vs. Bari – 3:1 [Chiellini, Bojinov, Floro Flores] vs. Piacenza – 3:0 [Legrottaglie, Del Piero, Trezeguet] ”Vi vil naturligvis gøre alt for at holde denne flotte stime, men det vores primære prioritet er oprykning og Coppa Italia, så hvis vi skal prioritere en Serie B kamp mod et mindre godt mandskab, over en kommende kamp i Coppa Italia mod et af Serie As tophold, så stiller vi nødvendigvis ikke stærkt op i Serie B – Vi har en mulighed for at komme ud i Europa igen allerede næste sæson i Coppa Italia, og den vil vi gøre alt for at gribe. I øjeblikket virker vi suverænt som det stærkeste hold i ligaen, og vi har kun i enkelte kampe, i enkelte situationer været presset og i problemer, og jeg forventer holdet vil holde denne placering sæsonen ud – men dermed ikke sagt vi går alt for at slå en rekord i flest kampe uden tab af points.” sagde Christián Demichelis for nylig efter Piacenza sejren. I den første Coppa Italia kamp slog holdet Chievo 1-2 ude, og holdet ligner en sikker vinder af det opgør, som de på onsdag forsvarer hjemme på Olimpico. Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Dau 11 Maj 2007, 16:07 [img width=350 height=70]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/juve/banner/newsfin.png[/img]
Turen går atter til Milano 31.01.07 – bianconeri.eu Efter et halvskuffende 1-3 resultat blev leveret på Giuseppe Meazza for godt 10 dage siden, var der ikke mange der havde regnet med Juventus ville få en finaleplads i årets Coppa Italia. 1-3 blev vendt til hele 6-3 – Et ellers vildt Inter mandskab blev tæmmet til husdyr på Olimpico, hvor hovedrollen blev indtaget af formstærke Antonio Floro Flores. [float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/juve/play/flores.png[/img][/float] Flores har den seneste måned været fast mand på toppen pga. af skader hos begge hans angrebspartnere, hvilket har båret frugt. Efter en lidt svag efterårssæson er han kommet efter den negative medieomtale. Med 10 mål i 7 kampe ville det være uretfærdigt at kalde Flores et flop. Med Bojinov som i dagens kamp vendte tilbage fra en skadespause, da han sent i kampen erstattede Trezeguet, står Juventus med en stærk og ivrig angrebstrio, som både indbyrdes og med Serie Bs angribere kæmper en intens kamp for at opnå rollen som ligaens farligste. I øjeblikket er det Trezeguet der indehaver denne rolle, da han med sine 21 mål (14 i ligaen) er holdets topscorer. Bojinov og Flores har begge nettet 12 gange i ligaen. På forhånd var der lagt op til et spændende opgør, i hvert fald for Juventus tilhængerne. Paolo Scirea fik i dagens kamp debut på førsteholdet, hvor han med en overbevisende indsats med sikkerhed vil blive taget i brug fremover. Årsagen til debutten var primært skader hos Nicola Legrottaglie, og kombineret med Kovać, som efter sæsonen skifter til engelske Aston Villa, valgte Demichelis altså at give unge Scirea chancen. ”Måske vil mange kalde det et stort sats, at give en så ung spiller debut i en så vigtig kamp, men jeg havde flere samtaler med Paolo i optakten til kampen, og jeg var helt sikker på mit valg. Da Kovać offentliggjorde at han ikke ville forlænge med os, begyndte vi allerede at på at forstærke os fra egne rækker. Med Scirea som en førsteholdsspiller sæsonen ud har vi i næste sæson endnu en potential centerforsvarer, som også har Serie A klassen. At Scirea så gjorde det så godt som han gjorde, overraskede mig lidt. Ikke at han spillede godt, men at han med så sikker fod håndterede verdensstjerner som Ibrahimović, Adriano og Crespo, uden overhovedet at være mærket af situationen, viser bare hans store selvtillid og psykiske styrke – han skal nok komme langt” For at komme tilbage til kampen, kan vi jo passende igen snakke om Floro Flores. Efter et gennemført Inter angreb, hvor en manglende afslutning fra Adriano resulterede i en redning fra Buffon, kunne Juventus starte det offensive spil. Buffon fandt på et langt udspark Camoranesi på midten, som med et langt hovedstød spillede Floro Flores fri mellem Materazzi og Córdoba i Inter forsvaret, hvorefter han passerede den russiske komet Akinfeev, 1-0. [float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/juve/play/materazzi.png[/img][/float] På dødboldsituationerne har Juventus mod Serie B klubberne indtil nu været særdeles effektive, og dette var de også i gårsdagens opgør. Boumsong fandt Palladino på et frispark oppe fra midtercirklen, som let og elegant sparkede bolden i hovedet på Trezeguet, som med sine 190 cm. Headede bolden ind i netmaskerne. Flores nettede 4 minutter efter Trezeguets hovedstødsmål, men inden dette ville veteranen Del Piero også med i spillet. På et frispark godt 27 minutter fra mål tordnede han den ind bag en chanceløs Akinfeev, og kampen igennem viste Del Piero det spil han er så kendt for. Stillingen inden pausen var altså 4-0, eller 5-3 samlet. En rasende Mancini hev den halvskadede og utilfredse Ibrahimovic ud, og sendte Chelsea lejesvenden Crespo ind, et skifte som blot resulterede i mange indbyrdes opgør mellem Scirea og Crespo, hvor den suveræne vinder blev debutanten. Efter pausen afsluttede Floro Flores kampen i det 69. minut, hvor han samtidigt sikrede sig sæsonens 3. hattrick, det suverænt vigtigste indtil nu. I finalen skal Juventus i to kampe møde ærkerivalerne fra AC Milan, som i øjeblikket er at finde på en skuffende 9. plads i ligaen. Holdet er som bekendt videre i Champions League, hvor de i første knockout runde møder hollandske PSV, som har turnerings store positive overraskelse, Rodrigo Palacio, på holdet. Juventus vs. Inter – 5:0 1-0: Antonio Floro Flores (16.) 2-0: David Trezeguet (35.) 3-0: Alessandro Del Piero (37.) 4-0: Antonio Floro Flores (39.) - 5-0: Antonio Floro Flores (69.) Man of the Match: Antonio Floro Flores Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Bune 11 Maj 2007, 16:15 Outstandig performance. Såvel angående bloggens udformning som ligaresultaterne og ikke mindst 5-0 sejren over Inter.
Kipper med flaget og ser frem til det næste blogindlæg. -bune Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Niko 11 Maj 2007, 16:20 Floro Flores rykker da for vildt! ;)
Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Dau 11 Maj 2007, 17:17 [img width=350 height=70]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/juve/banner/vinter.png[/img]
Vinteren 2006/2007 01.03.06 – bianconeri.eu [float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/juve/play/palla.png[/img][/float] Ligesom i efteråret har den kolde årstid budt på 16 kampe – 16 kampe som praktisk talt har sikret Juventus’ kamp i oprykningen. Trods mere svingende spil, kombineret med store udfordringer i Coppa Italia, har holdet alligevel formået at holde deres sikre førsteplads, hvor holdet i øjeblikket er hele 21 points foran Bresica. Kampen om andenpladsen er dog langt fra fastslået, og med de norditalienske rivaler i Venedig (Vicenza) samt Mantova, og outsideren fra det sydlige, Rimini, skal de holde en vis standard for at være sikre på oprykning til landets bedste liga. I de sidste 16 kampe er i alt 6 points smidt væk, hvilket den skarpe matematiker har regnet ud – 3 kampe er spillet uafgjort. Holdet er dog stadigvæk ubesejret, og det eneste nederlag under Demichelis var som bekendt 1-3 mod Inter på Giuseppe Meazza i Coppa Italia, hvilket betyder at den succesrige træner har en sejrsprocent på hele 89 %. Juventus profiler har i denne periode været mange, dog ikke de "traditionelle" som man kunne forvente. 3 nye navne har overtaget scenen, 3 unge, ambitiøse og talentfulde profiler. På mål skal vi naturligvis nævne, at Gianluigi Buffon har gjort det godt – ikke at det er nogen overraskelse. I sin tid i Serie B er det åbenlyst at udfordringerne mangler, men Buffon har i de store kampe stået overordentligt godt, specielt mod Inter returopgøret i Coppa Italia. I forsvarskæden stammer profilen også fra denne kamp. Tidligere på året bragte vi et interview med den 17 årige Scirea, og netop Scirea har spillet fast siden Inter opgøret. Dette er et klart signal om holdet er ved at tage et skridt på vej mod det generationsskifte, som i de kommende sæsoner for alvor vil finde sted. En del af dette generationsskifte er også ”Palladinho”, som han populært bliver kaldt rundt omkring i Torino. Den unge fløjspiller har de sidste to måneder nærmest udkonkurreret verdensstjernen Pavel Nedved, som dog også har haft mindre skader. En kombination af højt tempo, velplacerede indlæg og en skarp målnæse har Raffaele Palladino suverænt været holdets midtbaneprofil, i en tid hvor også Mathieu Bodmer har vist tænder, hvilket manglede i de første 3 måneder af sæsonen. På toppen er overraskelsen heller ikke enorm. Han, ligesom Scirea, viste store takter i den famøse Inter kamp, og har i ligaen nærmest været ustoppelig – ligesom hans angrebspartnere. Vi snakker naturligvis om Antonio Floro Flores, som virkelig har fået sit gennembrud hos Bianconeri. Hvis hans udvikling fortsætter som hidtil, vil han med sikkerhed blive en værdifuld spiller i den kommende sæson. [float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/juve/play/buffon.png[/img][/float] Her er en kort opsummering af de 16 kampe: vs. Rimini – 4:0 [Legrottaglie, Del Piero, Camoranesi, Floro Flores] vs. Pescara – 0:0 vs. Genoa – 2:0 [Trezeguet, Floro Flores] vs. Bologna – 3:1 [Trezeguet (3)] vs. AlbinoLeffe – 3:0 [Trezeguet, Bojinov (2)] vs. Crotone – 3:0 [Trezeguet, Floro Flores, Del Piero] vs. Modena – 5:1 [Del Piero (3), Trezeguet, Floro Flores] vs. Lecce – 2:1 [Floro Flores (2)] vs. Napoli – 5:0 [Scirea, Palladino, Floro Flores (2), Bojinov] vs. Triestina – 1:1 [Bojinov] vs. Frosinone – 4:1 [Nedved, Trezeguet, Bojinov, Floro Flores] vs. Vicenza – 3:1 [Nedved, Bojinov (2) vs. Verona – 1:1 [Floro Flores] vs. Treviso – 5:0 [Scirea (2), Nedved, Trezeguet (2)] vs. Arezzo – 4:0 [Legrottaglie, Trezeguet (2), Bojinov] vs. Brescia – 2:0 [Camoranesi, Del Piero] Teoretisk set kan Juventus ikke ende dårligere end nr. 6. Dette forudsætter at holdet ikke vil få flere points, og at samtlige konkurrenter fra 6. til 2. pladsen vil høste points i alle de resterende kampe. Og dette virker ikke ret realistisk. Med 10 kampe tilbage i turneringen er Juventus så godt som sikret Serie A fodbold i næste sæson, og med lidt held også UEFA Cup via Coppa Italia, hvor den første del af finalen mod AC Milan snart bliver spillet. Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Zone 43 11 Maj 2007, 18:08 Det ser jo fortsat rigtigt godt ud, og lad det endelig fortsætte O0
Specialt sejren mod Inter varmer mit Juve hjerte :P Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Dusty78DK 11 Maj 2007, 18:40 Meget, meget smukt.
Stærkt gået med en så flot og gennemarbejdet blog! Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: KF 11 Maj 2007, 19:00 Kæft, hvor er jeg imponeret over grafikken. Det hjælper til at skabe en rød tråd gennem hele bloggen - super flot!
Bloggen som helhed ser derudover også super godt ud - imponerende resultater btw. Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Dau 11 Maj 2007, 21:23 [img width=350 height=70]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/juve/banner/newsfin.png[/img]
Penge skal der til 13.03.07 – bianconeri.eu [float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/juve/play/agnelli.png[/img][/float] Om end vi alle gerne så fodbold som en sportsgren hvor sporten var i fokus, er pengene blevet en naturlig del af fodboldverdenen – og har i vore dage en større rolle i nogensinde. Familien Agnelli, en af Italiens rigeste familier, har i årevis ejet deres hjembys stolthed, Juventus. Familien som i øvrigt er kendt for deres store aktieandel i bilfirmaet FIAT (ejer bl.a. Ferrari, Maserati og Alfa Romeo) samt deres legendariske Formel 1 hold Ferrari. I årevis var Agnelli-familien også i spids for selve holdet, personificeret af den karismatiske og savnede præsident Gianni Agnelli, og i et enkelt år også hans yngre bror, Umberto. Siden 2004 har familien ikke selv styret klubben, men bevaret deres andel i klubben. I dag tog Agnelli-imperiet et enormt vigtigt skridt i Juventus kamp om en respektabel placering i næste sæson. Hollandske Tamoil har ikke fået deres sponsoraftale med klubben forlænget, hvilket har efterladt et stort hul økonomisk set. Dette har skabt mange rygter om hvem den kommende hovedsponsor for Juventus skulle være, og i dag er vi alle blevet meget klogere. Agnelli og Juventus har atter indgået et samarbejde, og kontrakten, som betyder Juventus nu skal løbe med FIAT logoer på trøjerne, skulle angiveligt løbe på et svimlende beløb på hele £35.000.000, de 3 år kontrakten forløber. Dog er denne sum blot en spekulation. Agnelli-familiens nuværende overhoved, den blot 32 årige John Elkann, som har siddet i FIATs hovedbestyrelse siden han fyldte 22, og som nuværende er vicepræsident for koncernen, sagde følgende ved dagens pressemøde: [float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/juve/play/elkann.png[/img][/float] ”Det skal ikke være nogen hemmelighed at der er stærkt knyttede bånd mellem Juventus og FIAT, og det er os en stor ære, at skulle sponsorere Italiens og Torinos stolthed. Vi er en virksomhed som indenfor mange felter er blandt verdens førende, og vi forventer det samme af vores kommende samarbejdspartnere fra Delle Alpi. Det skal heller ikke være en hemmelighed at holdet siden skandalen med Moggi har været særdeles hårdt ramt økonomisk. Det kombineret med et drastisk fald i tilskuerantallet, grundet ombygning, har gjort at Juventus ikke i øjeblikket er den stærkeste klub i Italien, i hvert fald ikke økonomisk. Den indgåede sponsoraftale med Juventus går i første omgang ud på de kommende trøjer samt bandereklamer på stadion – og hvis, eller skal vi sige når, oprykningen kommer på plads, vil der falde en klækkelig bonus til klubben, så holdet så vidt muligt står stærkt økonomisk til sommer. Vi regner med et godt og udbytterigt samarbejde for begge parter, og glæder os til kontrakten for alvor indtræder.” Hvad Elkann kommer ind på er for mange en overraskelse. Cobolli Gigli og co. i bestyrelsen har ikke ligefrem været hurtigt ude og fortælle om klubbens økonomi, ja faktisk har der fra den side været overraskende i stille tid, selvfølgelig uden at tage de efterhånden ”normale” lovprisninger fra Gigli’s side, som kommer til udtryk i glædesudbrud når holdet vinder. Generelt har Gigli i hans ”regeringsperiode” ikke været en elsket mand i Torino. Gigli bliver nok ikke en mere populær præsident, selvom sponsoraftalen i den grad virker som et skridt i den helt rigtige retning. Det omtalte dårlige økonomi bliver forbedret, klubben kommer stærkere ud af situationen. Dette vil med sikkerhed gavne holdet i næste sæson, og i fremtiden generelt. Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: GHERTESTEAS 11 Maj 2007, 21:34 Dau... Din grafik... det er sgu flot sat op du! :)
Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: bachpoulsen 11 Maj 2007, 22:05 Denne blog er FANTASTISK!!!
FANTASTISK grafik!!! FANTASTISK meget indhold!!! FANTASTISK meget kvalitet!!! Og... FANTASTISK meget af alt!!!! Den her blog er så gennemført..... Der er så meget indhold i den her blog, at man er nødt til at følge med.... For det er næsten umuligt at læse mere end to sider af gangen, så meget indhold har du! Og endda kommer updates konstant!!! Jeg har aldrig set noget bedre..... Fortsæt sådan og dine konkurrenter er på en umulig opgave: At slå dig! bachpoulsen Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Dau 11 Maj 2007, 22:25 [img width=350 height=70]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/juve/banner/newsfin.png[/img]
Et kig ind i fremtiden 31.03.06 – bianconeri.eu Juventus har vundet Serie B! [float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/juve/play/celeb1.png[/img][/float] Hele 7 spillerunder før sidste runde blev mesterskabet sikret – Det er nu et faktum at Juventus er dette års mestre i Serie B. For 3 spillerunder siden var oprykning sikret, og i dag var dagen, hvor holdet med en fornem 3-0 sejr over Bari, sikrede den titel som alle forventede de ville vinde. Baris Carlo Gervasoni startede Juventus festen ved at sparke bolden i eget net, derefter scorede Samon Reider Rodriguez – i øvrigt cubanerens første mål som professionel – og til slut lukkede Camoranesi kampen med sin scoring til 3-0. Juventus vil naturligvis fejre triumfen, men dette vil hurtigt være overstået, da sæsonen som nævnt ikke er overstået, og to meget spændende kampe står og venter om et par uger, når Juventus tager til Milano, og når milaneserne tager den modsatte vej til Torino – Coppa Italia finalen er med sikkerhed holdets næste, og største mål. Apropos fremtiden, i og med holdet har sikret sig oprykning, forventer mange også nye forstærkninger på vej til klubben. I vinters offentliggjorde ledelsen at den bosniske fløjspiller Hasan Salihamidžić ville skifte til sommer på en fri transfer. Salihamidžić kan spille både som højreback og højrewing, og må altså forventes at skulle konkurrere med både Zebina, Birindelli, Marchionni og Camoranesi om en plads på førsteholdet. Den stærke bosnier har utallige gange vist sine kvaliteter for FC Bayern, så spørgsmålet er nærmere om der ikke skal også skal sælges nogle spillere? Den eneste af de overnævnte spillere der har været i mediernes søgelys er Camoranesi, som i en kombination af utilfredshed over sin kontrakt, og drømmen om Champions League i næste sæson skulle være på vej væk. Dette er dog blot på rygteplan, og på banen har man ikke kunnet se på Camoranesi som værende utilfreds, eller på nogen måde have et indebrændt forhold til Juventus. [float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/juve/play/saviola.png[/img][/float] Udover Salihamidžić bliver der med stor sandsynlighed købt flere spillere – eller holdet bliver i hvert fald forstærket. Andrea Gasbarroni, Giuseppe Sculli, Fabrizio Miccoli, Oliver Kapo, Manuele Blasi og Rubén Olivera vender alle tilbage fra udlån, om alle af disse går ind på førsteholdet er naturligvis tvivlsomt, men Miccoli, som har haft stor succes hos Benfica i Portugal ses som en ideel forstærkning i angrebet, ligesom Manuele Blasi også forventes at få en plads i førsteholdstruppen, formentlig på bekostning af Zanetti eller Giannichedda. De resterende har endnu ikke fået deres fremtid på plads, men igen – flere af dem er nok næppe at finde på Juventus Center når ”silly season” er ovre. Af spillere udefra som rygtes til Juventus virker har der været mange navne. Først på sæsonen skulle Juventus angiveligt have været millimeter fra at skrive under med Lecces forsvarskaptajn Raffaele Schiavi. I vinterpausen var der meget stille i Juventus lejren, så om Schiavi stadigvæk er ønsket af Demichelis er uvist. I Barcelona løber en gammel Demichelis kending rundt, nærmere bestemt angriberen Javier Saviola. Saviola og Demichelis har en fælles fortid i River Plate, og Saviola udtalte tidligere på året, at han i fremtiden helt sikkert kunne tænke sig at arbejde sammen med ham igen. Om han ønsker at forlade Barcelona på dette tidspunkt er dog yderst tvivlsomt, ligesom et skifte til Juventus netop nu, idet storhold som Liverpool og Schalke 04 også har meldt sig på banen efter ”evighedstalentet”. Ifølge kilder tæt på klubben skulle klubben også være interesseret i Racing Santanders positive overraskelse, Ezequiel Garay, Atletico Madrids stjerneskud Sergio Agüero, lokalrivalerne Torinos offensive indpisker Alessandro Rosina, og til slut chilenske Matías Fernandez fra Villarreal. [float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/juve/play/rosina.png[/img][/float] Disse rygter skal dog tages med et alvorligt gran salt, specielt rygtet angående Rosina, idet et sådant skifte med sikkerhed ville danne ramaskrig blandt klubbens tilhængere, idet et diabolsk had mellem de to fanklubber i umindelige tider har eksisteret, og som næppe vil ophøre foreløbigt. Et sådant skifte vil for det første være meget svært for Rosina, idet han formentlig vil få en hård velkomst af Juventus fansne, og samtidigt vil være hadet af den anden halvdel af byen for at skifte til arvefjenderne. Hvorvidt Fernandez og Agüero rygterne er sande er også svære at tolke, idet klubben har flere potentielle arvtagere i egne rækker, samt et spirende talent i Samon Rodriguez. Førstnævnte Garay kan der være mere hold i, da det centrale forsvar som bekendt bliver svækket med Kovaćs afgang, hvilket betyder mindst et nyindkøb vil være nødvendigt. For nu skal vi dog glemme alle transferspekulationer, og ud i gaderne og fejre oprykningen. Vi er tilbage i gode gamle Serie A, fodboldens centrum, mulighedernes land! Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: mikkel-strandgaard 11 Maj 2007, 22:39 Du har vundet Blogkonkurrencen
Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: bachpoulsen 11 Maj 2007, 22:47 Endnu en flot update O0
Fortsæt det gode arbejde! :) Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Dau 11 Maj 2007, 23:32 [img width=350 height=70]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/juve/banner/lagazzetta.png[/img]
Første kamp 18.03.07 – La Gazzetta dello Sporto [float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/juve/play/coppa.png[/img][/float] Coppa Italia ændrer sig aldrig. Turneringen, som i år i al virkelighed sætter de italienske hold mod hinanden, løb første gang af staben i 1932, og har siden været en årlig begivenhed i fodboldsæsonen. Juventus er holdet med flest titler, da de hele 9 gange har løftet trofæet, i de i alt 13 finaler ”Den Gamle Dame” har stået i. Dagens udehold, giganterne fra AC Milan, har vundet turneringen 5, og i alt været i 12 finaler. Rossoneri vandt senest turneringen i 2003, mens Juventus skal ”helt tilbage” til 1995 for at have løftet det eftertragtede trofæet. I semifinalerne slog hjemmeholdet Juventus de forsvarende mestre fra Inter med en samlet sejr på 6-3, mens dagens gæster slog det faldne storhold Parma ud med 4-1 sammenlagt. Generelt om AC Milan kan man sige, at sæsonen er tæt på at blive lidt succesfuld, trods den ekstremt svære start klubben stod overfor. Efter Calciopoli, som uden tvivl ramte Juventus hårdest, var Milan nede med -8 points i Serie A, 8 points som alle var klar over ville være ekstremt vigtige i mesterskabskampen, hvor et aldrende Milan hold stod overfor en umådeligt stor modstander, nemlig ærkefjenderne Internazionale FC. Sæsonen er dog ikke løbet af som forventet, Milan er, trods en fjerdeplads, stadigvæk med i mesterskabskampen, og Inter har totalt fejlet. Førstepladsen er i øjeblikket indehavet af Palermo, mens de nærmeste konkurrenter er Lazio, som for alvor er ved at vende tilbage til forrige tiders styrke. Kampen i dag foran de blot 26.000 tilskuere (altså et fyldt Olimpico) blev ingen skuffelse. Ærkefjenderne mødte hinanden for første gang i sæsonen, og hvilket kamp.[float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/juve/play/bodmer2.png[/img][/float] Juventus lagde klart bedst ud, og med et forsøg på overliggeren efter blot 3 minutter var Floro Flores tæt på at hæve sit allerede ekstremt gode omdømme i Torino. Der skulle gå ”hele” 8 minutter før Flores kom på tavlen. Det var egentlig Milan som var på bolden, men efter en god tackling sparkede en meget imponerende Scirea bolden langt frem, hvorefter Floro Flores i et smukt sololøb trak forbi en i dag træt og uimponerende Maldini, som måtte se sig slået af ungdommen – 1:0 til hjemmeholdet. Man skulle nu tro at Milan ville sætte pres på – det var ikke tilfældet. Juventus fortsatte det høje presspil som har fungeret så godt i sæsonen, hvilket resulterede i endnu et mål. Efter noget der lignede lilleputfodbold foran målfeltet havnede bolden hos Alessandro Birindelli i højre side af Milans banehalvdel. Birindelli lossede bolden tilbage til lilleputterne, hvor navnebror Del Piero hurtigt opsnappede bolden, hvorefter han med et ordentligt drøn passerede en chanceløs Dida. I hele første halvleg løb en veloplagt franskmand ved navn Bodmer rundt og mansopdækkede altoverskyggende stjerne Kaká, hvilket i den grad var en kilde til irritation. Kaká var i store dele af halvlegen ganske usynlig, og når han endelig kom til bolden, var Bodmer der med det samme. En frustreret Kaká gik til pausen med et ligeledes modløst Milan hold, som i den grad skulle ændre attitude for at komme med hovedet højt ud af denne kamp. Og attituden blev ændret, taktikken blev modificeret – Milan kom tilbage. [float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/juve/play/kaka.png[/img][/float] Kaká, som før lignede en slukket stjerne, tændte på ny med halvlegens start. Bodmer, som før havde været til en pestilens, var lige pludselig slet ikke i nærheden af den spiller, som han var i første halvleg. Markeringerne var sløsede, tacklingerne kom for sent, hvilket resulterede i et gult kort. Kaká derimod var skarp som vi kender ham. I det 61. minut tog han en alvorlig solotur og reducerede til 2-1, og næsten 20 minutter senere bragede han igen, denne gang direkte på frispark. Han spillede sig uden de store spørgsmålstegn i anden halvleg til kampens bedste spiller. Men inden Kaká kunne blive kåret ville David Trezeguet også være med. I det 87. minut, da Juventus på et angreb organiseret i venstrekanten, fik spillet bolden i fødderne på den høje franskmand, måtte Dida igen en tur i netmaskerne. 3-2 er et udgangspunkt som i den grad kan forsvares på San Siro. ”Vi har spillet 48 kampe i denne sæson, ud af disse har vi spillet en uden at score. Vores snit pr. kamp ligger i øjeblikket på hele 3 mål, så jeg frygter ikke noget. På San Siro vil vi med sikkerhed få scoret et par mål, så for os er denne sejr så god som nogen anden” udtalte en tilfreds Demichelis, som om 20 dage står overfor karrierens hidtil største højdepunkt, når en eventuel Coppa Italia titel kan sikres. Juventus vs. AC Milan - 3:2 1:0: Antonio Floro Flores (11.) 2-0: Alessandro Del Piero (30.) - 2-1: Kaká (61.) 2-2: Kaká (78.) 3-2: David Trezeguet (87.) Man of the Match: Kaká Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: bachpoulsen 11 Maj 2007, 23:40 Jeg vil endnu engang rose dig for indholdet og den flotte opbygning.....
Og så et spørgsmål: holder du aldrig pauser fra FM? Der kommer jo updates hele tiden!! :D Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Dau 11 Maj 2007, 23:42 Citat af: bachpoulsen 11 Maj 2007, 23:40 Jeg vil endnu engang rose dig for indholdet og den flotte opbygning..... Og så et spørgsmål: holder du aldrig pauser fra FM? Der kommer jo updates hele tiden!! :D Havde skrevet en del updates i forvejen, derfor der er kommet så mange her i starten. Selvfølgelig holder jeg pauser, vil du med sikkerhed også finde ud af senere hen. I øvrigt, tak for alle der har kommenteret, håber i fortsat ka' li det :) Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: bachpoulsen 11 Maj 2007, 23:53 Så længe du holder kvaliteten skal der nok være nogen der læser den.... O0
Måske bare ikke ved midnatstid ;) :D Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Dau 12 Maj 2007, 02:45 [img width=350 height=70]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/juve/banner/lagazzetta.png[/img]
Det endelige opgør 18.03.07 – La Gazzetta dello Sporto [float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/juve/play/ancelotti.png[/img][/float] Efter 3-2 opgøret på Juventus hjemmebane Olimpico kom dagen endelig, hvor opgøret skulle afsluttes. Mange forventede Milan ville diktere kampen og tempoet, og sådan gik det også i store træk. Carlo Ancelotti sagde på forhånd at Milan ville give alt hvad de havde – Rossoneri træneren hungrer efter en titel i år. I Serie A er 3. pladsen sikret, i Champions League røg holdet ud i semifinalen til altædende FC Barcelona – Coppa Italia var Milans eneste chance for en pokal i år. Det samme kan man sige om Bianconeri. Med oprykning sikret er Coppa Italia holdets eneste chance for at nå ud i Europa allerede næste år, og ville ligeledes gøre alt for denne sejr. De har i kvalifikationen slået bysbørnene fra FC Torino ud, og i semifinalen spillet Milans lokalrivaler fra Inter ud – Med en sejr over Milan i finalen vil holdets 3 største rivaler alle være besejret, i en cup som betyder mere end pengene, prisen og UEFA Cuppen – den giver ære, hæder og tro på, at Juventus vil rejse sig i næste sæson. Juventus har haft en af vinterens og forårets største profiler i Italien, og med et mål i det 15. minut bragte han Bianconeri på yderligere vinderkurs. Antonio Floro Flores er naturligvis den før omtalte målscorer, og hans mål, med oplæg fra Trezeguet efter en standard dødboldsituation fra midten af banen, startede han en målrig finale på en lun forårsaften. Minuttet efter var Milans helt på plads – Kaká bragte med det samme lidt mere balance i regnskabet. Hans tredje mål i de to kampe kom efter et flot oplæg fra wingback Oddo, som i et af sine mange gennembrud i kampen fandt Kaká, som derefter helflugtede bolden ind bag en tam Gianluigi Buffon. Stillingen holdt kun dog kun i fire minutter, før der atter var aktion for alle pengene. Pavel Nedved gik ud for at tage hjørnespark, en velplaceret bold, tre sekunder og stor forvirring – Kakha Kaladze kunne efter et fejlet hovedstød fra forsvarsmakker Andrea Barzagli sende bolden i eget net – Juventus foran med 4:3 samlet. [float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/juve/play/scirea.png[/img][/float] Kaká var naturligvis ikke færdig endnu. Med 2 flotte langskudsmål i det første opgør manglede der ligesom et eller andet. Skarpheden fra distancen var indtil det 39. minut ikke noget at prale af, men derefter fik vi også en perle af et mål. Hele 35 meter fra mål skruede den brasilianske troldmand bolden rundt om forsvaret og Buffon – 2:2 – Milan lever. Efter pausen var presset primært af AC Milan. Med en stærk defensiv midtbane var Juventus, som i dagens anledning stillede med 2 centrale midtbanespiller, i stedet for den traditionelle trequartista Del Piero, som dog blev skiftet ind senere. Bodmer spillede en bedre kamp, trods Kaká stadigvæk var relativt urørlig. Cristiano Zanettti var derimod en anden modstander for Kaká, som spillede en nøglerolle for kampen. Man kan diskutere hvorvidt Zanetti kampen igennem spillede hæderligt, men med hans ene opgave at holde Kaká beskæftiget på midten, havde han også hænderne fulde. I det 74. minut blev en frustreret brasilianer tacklet hårdt, hvilket resulterede i en mindre konfontration med Zanetti. Resultatet af dette blev rødt kort til Kaká, Zanetti spillede videre. En kontroversiel kendelse af dommer Paparesta, som med sikkerhed vil blive diskuteret i lang tid. I det 83. minut kom føringsmålet endelig for AC Milan – nu var kampen atter lige. Andrea Pirlo skød et hårdt spark lige på målet, som Buffon med stor sandsynlighed havde grebet som så mange andre. På vej mod målet ramte landsholdsspilleren dog unge Scirea, og netop Scirea var derfor skyld i scoringen – Kampen stod nu i overtidens tegn. Rettelse, det troede mange den gjorde. Med en mand i undertal var Milan dog presset i bund, hvilket i det 87. minut førte til et hjørnespark. Nedved lagde for anden gang i kampen op til et mål, denne blev han også krediteret for det. Skurken fra før, Scirea, som blev ramt af Pirlos skud, gjorde sig nu til helt. Med et velplaceret hovedstød lige ned i jorden passerede han Dida i Milan målet – Juventus var ovenpå. Trods en stor kontrachance til indskiftede Inzaghi i overtiden formåede Milan ikke at reducere eller udligne – Juventus er dette års vindere af Coppa Italia! [float=left][img width=250 height=250]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/juve/italia_celeb.png[/img][/float] AC Milan vs. Juventus - 3:3 0:1: Antonio Floro Flores (15.) 1:1: Kaká (16.) 1:2: Kakha Kaladze (20. Selvmål) 2:2: Kaká (39.) - 3:2: Andrea Pirlo (83.) 3:3: Paolo Scirea (87.) Man of the Match: Paolo Scirea Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: chelsea-4ever 12 Maj 2007, 09:14 Det ser fortsat bare rigtig godt ud.! Godt gået, og tillykke med titlen - Eller titlerne.
KUTGW. Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: bachpoulsen 12 Maj 2007, 11:02 Tillykke med coppa italia!!
Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: SirToby 12 Maj 2007, 12:21 Uha, man kan jo slette ikke følge med alle de updates. Klasse!
Men at sige at Serie A er fodboldens centrum - den går ikke. :) Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Dau 12 Maj 2007, 12:26 Citat af: SirToby 12 Maj 2007, 12:21 Uha, man kan jo slette ikke følge med alle de updates. Klasse! Men at sige at Serie A er fodboldens centrum - den går ikke. :) Set fra et italiensk perspektiv? Tror sgu alle italienere hårdnakket vil påstå det er den bedste liga, hvorvidt det så passer eller ej ;).. Nah, havde travlt med at opdatere i går, har dog en større skoleopgave stående som skal overståes her i weekenden, så der kommer nok ikke helt samme tempo i resten af weekenden.. Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: SirToby 12 Maj 2007, 12:30 Citat af: Dau 12 Maj 2007, 12:26 Set fra et italiensk perspektiv? Tror sgu alle italienere hårdnakket vil påstå det er den bedste liga, hvorvidt det så passer eller ej ;).. Tja, så går det nok. Glemte i øvrigt at sige tillykke med Coppa Italia- og Serie B-titlen. O0 Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Emillionaire 12 Maj 2007, 12:52 tillykke med Coppa Italia
og der er bare for vilde resultater du laver mod Inter og AC Milan :D og tillykke med oprykning Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Møller 12 Maj 2007, 13:32 Nice gået Dau :)
KUTGW en af de bedste blogs :) Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Dau 12 Maj 2007, 16:34 [img width=350 height=70]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/juve/banner/0607.png[/img]
Juventus vender tilbage - Sæsonoversigt 01.06.07 – bianconeri.eu [float=right][img width=250 height=250]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/juve/campioni_fin.png[/img][/float] Juventus har vundet Serie B og Coppa Italia – holdet vender tilbage til Serie A. Her er en kort oversigt over holdets bedste og mest mindeværdige præstationer. Af de bedste resultater i Serie B må man uden sammenligning hive de to Napoli kampe ud. Holdet var på forhånd nævnt som den næststørste favorit til oprykning – I to kampe fik Napoli en øretæve på hele 10-1 sammenlagt, og Napoli endte da også med at blive nede. Topscorerpladsen i Serie B blev vundet af AlbinoLeffes Joelson, som scorede hele 28 mål. På 2., 3., og 4. pladsen var det dog Juventus angribere som måtte tage sig af pladserne, hvilket er ret ekstraordinært for et hold. Trezeguet blev skrevet op for 23 mål, Floro Flores for nettede 20 gange, mens Bojinov var et enkelt mål efter Flores med 19 fuldtræffere. Coppa Italia var generelt en stor triumf for Juventus. Konkurrencen begyndte først rigtig da de hjemme i Torino spillede to tætte lokalopgør, hvorefter ”Derby d’Italia” blev vundet med en overbevisende og ydmygende hjemmebanesejr. I finalen blev det til to tætte kampe mod Ancelotti’s AC Milan, hvor årets suverænt bedste fodboldspiller, Milans Kaká, virkelig satte hans præg på kampene. I Serie A var Inter de store favoritter til titlen, men generelt for sæsonen var holdet ved siden af sig selv. Dette kunne perspektiveres over på sæsonens suverænt dårligste indkøb, som Juventus angiveligt også skulle ha været tæt på at købe – franske Florent Malouda. Han fik for alvor sit internationale gennembrud under sidste års VM slutrunde, men har i sæsonen slet ikke formået at spille sig fast ind hos milaneserne. Ligaens store overraskelse var de lyserøde fra Sicilien, som i sidste ende løb med mesterskabet foran Inter. Ærkerivalerne AC Milan sluttede som nummer 3, mens Lazio endelig atter har indfundet sig blandt Europas bedste, og til efteråret forhåbentlig spiller med i Champions League. Her er en kort oversigt over den afsluttende stilling i Serie A og B: Serie A [img width=350 height=152]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/juve/SerieA.png[/img] Serie B [img width=350 height=152]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/juve/SerieB.png[/img] Den europæiske sæson har endnu engang stået i Spaniens tegn. Barcelona tog sig af Champions League titlen med en yderst imponerende 1-0 sejr over de engelske mestre fra Chelsea, mens de nykårede italienske mestre fra Palermo tog sig af UEFA Cuppen. Super Cuppen blev vundet af sidste års vindere fra Sevilla, som netop slog Champions League mestrene fra Barcelona. [float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/juve/play/ronnie.png[/img][/float] På trods af Barcelonas dominans i Europa, måtte holdet se sig slået i den hjemlige liga. Efter flere års skuffende præstationer rejste Real Madrid sig så for alvor igen i år, og tog med La Primera titlen et ordentligt skridt imod en ny æra. På holdet er nye stjerner som Robinho, Gonzalo Higuaín og Valdo, kombineret med verdensstjerner som Van Nistelrooy og Raúl i den grad en spændende opsætning, som i næste sæson regnes blandt favoritterne til Champions League trofæet. I Portugal og Holland var det de forsvarende mestre som gentog triumfen, mens Sir Alex igen vandt et mesterskab med United. Dette førte senere til sæsonens suverænt mest kontroversielle trænerfyring, idet Arsenal-ikonet Arsene Wenger måtte forlade Gunners - nu står Wenger i spidsen for spanske Valencia. I Holland vandt PSV endnu engang, og hverken de normale rivaler fra Ajax, Feyenoord eller AZ har sæsonen igennem været i nærheden af at true holdet fra Eindhoven. Hamborg forstærkede sig meget i optakten til årets sæson, hvilket i gav stor pote - Klubben i år sit første mesterskab siden 70'erne, og allerede nu forventer mange at Hamborg for alvor vil tage kampen op med de sydtyske giganter fra Bayern, som stadigvæk regnes for Tysklands mesterhold. De italienske hold i Europa gjorde det også godt. Specielt Parma og AC Milan sig også bemærket – og så naturligvis Palermo. Begge hold nåede semifinalen i hhv. UEFA Cuppen og Champions League, hvilket må siges at være tilfredsstillende, specielt for Parma, som de seneste sæsoner har haft megen intern uro. Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Møller 12 Maj 2007, 16:43 Nice update Dau :) Jeg misunder stadig dine evner inden for grafik :)
KUTGW GL i SERIE A Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Dau 12 Maj 2007, 23:16 [img width=350 height=70]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/juve/banner/interview.png[/img]
Champions: Bojinov interview 01.07.07 – bianconeri.eu I denne måneds udgave af UEFAs officielle fodboldmagasin Champions er en af hovedhistorierne om den kommende superstjerne Valeri Bojinov. Vi har her på Bianconeri fået lov til at viderebringe interviewet, så folk der lever i lande som ikke kan købe Champions, stadigvæk får glæde af den spændende artikel. Valeri Bojinov – Tid til gennembrud [float=right][img width=189 height=250]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/juve/champions.png[/img][/float] Valeri Bojinov har i flere år været et kendt navn i fodboldverdenen, men mangler for alvor det gennembrud, så han bliver kendt rundt omkring i hele Europa, i stedet for blot at blive genkendt i moderlandet Bulgarien, og sit andet land, Italien, hvor han har spillet siden han fyldte 16. Det hele startede i den bulgarske provinsby Gorna Oryahovitsa, hvor en ung Valeri sparkede bold med sine venner efter skole, og spillede for den lokale fodboldklub. I Gorna var Valeri holdets stjerne, og da holdet samtidig klarede sig langt bedre end sine lokale konkurrenter, tiltrak holdet hurtigt opmærksomhed fra de større klubber lokaliseret i hovedstaden Sofia. Men den unge Valeri fik aldrig chancen for at flytte til storbyen, da han sammen med sine forældre i en alder af 12 flyttede til Malta, hvor hans fodboldkarriere udviklede sig yderligere. I en alder af blot 14 år spottede Lecces sports og talentchef Pantaleo Corvino ham, og sikrede sig øjeblikkeligt Bojinov, som derfor flyttede fra Malta og til det sydlige Italien, og begyndte at træne med Lecce. Den unge bulgarer startede for alvor karrieren i 2001, hvor han allerede dengang momentvis viste lovende takter på førsteholdet, og alle var i truppen var klar over det lysende talent, som gik rundt med. I hjemlandet var nyheden om en diamant under støbning allerede blevet hørt, og hurtigt kom tilnavnet ”Bulgariens Ronaldo”. Han debuterede i Serie A som den yngste spiller nogensinde, og indehaver stadigvæk rekorden – 15 år og 11 måneder gammel var Bojinov på de professionelles niveau. I sin debutsæson blev det til 2 kampe for midterholdet i Serie A, og siden dengang har det taget fart. Det blev i alt til 65 kampe og 17 mål i de gule og røde Lecce striber, inden et ambitiøst projekt i Fiorentina trak. I Firenze var en Delle Valle familien kommet til, og Pantaleo Corvino fik endelig den anerkendelse han fortjente - Italiens bedste sportschef blev prompte hentet til den toskanske storby. Corvino og Bojinovs forhold var ganske godt – og det kombineret med en Bojinov i hopla, som på 20 kampe havde scoret 11 mål, fyrede Fiorentina et heftigt beløb af på Bojinov, som kostede Delle Valle familien hele £11.000.000. Herefter blev det til to sæsoner hos Fiorentina, hvor han dog skuffede lidt, beløbet taget i betragtning. Sidste år da Calciopoli skandalen rasede, ville rumænske Adrian Mutu væk fra Juventus, gerne til en Serie A klub. Her stod Fiorentina klar til at overtage Mutu, og Juventus samtidigt havde vist interesse for Bojinov tidligere, og dermed blev byttehandlen en realitet. Fiorentina ejer dog stadigvæk halvdelen af rettighederne til Bojinov, som der næste år med sikkerhed vil blive kæmpet for, hvis det internationale gennembrud kommer i år, som så mange går og venter. [float=left][img width=189 height=250]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/juve/play/bojinov2.png[/img][/float] Tillykke med oprykningen og Coppa Italia – Juventus satte alligevel sit præg på en sæson, som mange forventede at holdet ville være anonym i – Hvordan har du oplevet det? Det har været en helt fantastisk sæson, både på banen og til træning. Vi har haft en relativt smal førsteholdstrup, og alle har fået den spilletid de har ønsket. Personligt synes jeg selv det er gået over al forventning, for jeg havde regnet mig at en tilvænningsfase i Juventus ville tage betydeligt længere tid. 18 mål i 32 kampe synes jeg helt bestemt er tilfredsstillende, og sæsonen igennem var det helt fantastisk at spille sammen med David (Trezeguet red.), Antonio (Floro Flores red.) og Samon (Reider Rodriguez red.). Vi hjælper hinanden megen, og generelt er stemningen i Juventus helt unik. Måske er det fordi vi kun tabte 3 kampe, det ved man jo ikke – men indtil videre har Juventus været som et eventyr. Du har i din korte karriere allerede spillet 4 sæsoners førsteholdsfodbold – Du har modnet i en ekstremt tidlig alder, er det noget du kan mærke på dine jævnaldrende holdkammerater? Ja, det er helt sikkert. De fleste 20 årige i Juventus løber jo rundt nede på Beretti holdet og er først nu tæt på at snuse ved førsteholdsfodbold. På førsteholdet er vi jo en del unge spillere, som alle har fået et tidligt gennembrud, det seneste skud på stammen er jo Scirea. Uden at være arrogant har vi langt mere tilfælles end med resten af de unge i truppen, nok fordi vi så tidligt har fået et ansvar. Men det betyder da slet ikke, at jeg ikke snakker med de andre unge på Juventus Center – for selvfølgelig gør jeg det. [float=right][img width=189 height=250]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/juve/play/bojinov3.png[/img][/float] Juventus står overfor store udfordringer i næste sæson – hvor langt tror du i kan gå? Jeg er helt sikker på vi nok skal klare det godt. Vi har en stærk trup, som på trods af enkelte afgange (Kovac, Birindelli, Balzaretti), om noget vil vi være lige så stærke, og sikkert også stærkere, når sæsonen går i gang igen. Umiddelbart tror jeg succes i Europa vil være holdets største prioriteret, samt selvfølgelig at ligge højt i ligaen, så vi også spiller med i de europæiske turneringer næste år, forhåbentlig Champions League. I den forgangne sæson har ligaen vist sig at have en meget bred top, og jeg ved at vi kommer til at stå overfor mange svære kampe. Hvis vi tager en kamp ad gangen kan det aldrig gå galt, så længe vi fastholder tanken på det større billede – Vi skal nok gøre det godt” Der har været rygter om Saviola, Rolando Bianchi og Diego Milito – og samtidig har Fabrizio Miccoli netop sluttet sig til førsteholdet – Tror du dette vil skabe intern uro hos angriberne? Det håber jeg sandelig ikke. Jeg har ikke lyst til at kommentere på rygter, fordi de som regel aldrig har noget på sig. Fabrizio har jeg mødt en enkelt gang, og jeg er sikker på han bliver værdifuld for holdet. Samon spillede sidste år med os, han vil klart få mindre spilletid – men jeg tror nu alle havde forventet det ville gå sådan. Han er meget ung, og vi har brug for en bred angrebstrup. Trænerstaben vil for alt i verden undgå intern uro, så jeg er sikker på det ikke vil være et problem Med 15 kampe og 5 mål for Bulgarien, er du allerede tæt på et internationalt gennembrud – Hvornår forventer du det kommer? Uha, jeg tager en dag af gangen. Naturligvis ønsker jeg det kommer, men jeg er blot 21 år og har fodboldverdenen for mine fødder. [float=left][img width=189 height=250]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/juve/play/stoichkov.png[/img][/float] Hvem er dit største forbillede i fodboldverdenen – har du et idol som du ser op til? Min landstræner Hristo Stoichkov er naturligvis et forbillede, men jeg ved ikke jeg direkte ser op til ham. Hristo har haft en af verdens mest glorværdige fodboldkarrierer, og i den grad gjort Bulgarien til en kendt fodboldnation – det ville jeg da helt klart også gerne gøre en dag. Berbatov, min angrebspartner på landsholdet, er også en spiller jeg ser meget op til.. Hvordan ser den umiddelbare fremtid ud for Valeri Bojinov? Hvad er dine planer? Som jeg sagde før, jeg tager en dag af gangen. I Juventus har jeg fundet mig en klub som tilfredsstiller mig på alle planer, og jeg ser det som den en af verdens største klubber, når vi snakker om udvikling og potentiale. Umiddelbart har jeg ingen ønsker om at forlade Torino eller Italien, og kunne sagtens se min karriere løbe stoppe her, om en 13-14 år. Men det er så uoverskueligt, der kan jo ske så meget inden da. Sådan sluttede det lange interview hos Champions League. Hvis du vil læse hele bladet er det ned i den nærmeste bladkiosk og købe det, prisen er ligger på godt €5 (£3,5). Et spændende og interessant interview, som giver gisninger om en positiv atmosfære på Juventus Center, hvor en veloverstået sommerferie netop er afsluttet, og træningen lige begyndt. Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Møller 12 Maj 2007, 23:19 HAHA DAU :D du har valgt nogle af blogsne som emner i din avis :) godt tænkt dude :D
GOD UPDATE Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: N17 12 Maj 2007, 23:25 cool nok bladforside - og interview :D
Har du valgt teksterne til din forside - på bladet - udfra andre blogs?? Og er det så dem du læser ;) Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: freddiem 12 Maj 2007, 23:26 Der bliver kræset for detajlerne lækkert! intet mindre. Super gennemført blog, en af de bedste jeg har set.
Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Dau 12 Maj 2007, 23:52 Citat af: John Spurs 12 Maj 2007, 23:25 cool nok bladforside - og interview :D Har du valgt teksterne til din forside - på bladet - udfra andre blogs?? Og er det så dem du læser ;) Hehe, har naturligvis fået inspiration fra de andre blogs. Nu skæver jeg til de fleste, så det er bestemt ikke kun dem jeg læser - udfaldet var faktisk ret tilfældigt, men folk kan jo tydeligt se referencen - så jeg er glad. Igen, igen, igen - tak for alle kommentarerne, de holder motivationen oppe. Ville glæde mig hvis folk ville knytte en kommentar til min afstemning, specielt hvis der er ønsket noget nyt. Det prøvede jeg lidt på mht. interviewet (altså bladforsiden), men det var jo ikke så revolutionerende igen - Er sådan noget nok, eller skal det være noget, som på ingen måde er set før (hvis det er muligt?). Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Dau 13 Maj 2007, 00:07 [img width=350 height=70]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/juve/banner/newsfin.png[/img]
De nye trøjer er lanceret! 15.07.07 – bianconeri.eu Til hver sæson hører nye trøjer, denne er bestemt ingen undtagelse. Tidligere på året offentliggjorde FIAT Gruppen og Juventus et 3 årigt samarbejde, og dette har vi netop set det første bevis på – den nye hovedsponsor er FIAT. Der kan generelt ikke knyttes så meget til trøjerne, da de ligner de klassiske ”Bianconera”. Hjemmebanen ligner sig selv, hvid og sortstribet med gule detaljer, udebanen er i år en kombination af sidste års udebane og tredjetrøje – helt sort trøje med en grøn og rød stribe, som naturligvis repræsenterer Italien. Den tredje trøje er lidt revolutionerende. For første gang er en helt mørkeblå trøje taget i brug, dog kombineret med guldagtige striber, som er betydeligt tyndere end på hjemmebanen. Fælles for alle trøjerne er de to mesterskabsstjerner samt Coppa Italia emblemet, som holdet jo vandt rettigheden til at bære. De nye trøjer kan købes hos de fleste store sportsforhandlere, og skulle koste i omegnen af £30-£40 - €50-60. Så væk fra computeren og ud i butikkerne, så de nye Juventus trøjer kan præge stadion når sæsonen starter. (http://www.demiseguild.eu/nores/fm/juve/0708_h_freaks.png)(http://www.demiseguild.eu/nores/fm/juve/0708_a_freaks.png)(http://www.demiseguild.eu/nores/fm/juve/0708_t_freaks.png) Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Møller 13 Maj 2007, 00:35 Nice lavet :)
Godt skrevet God update :) KUTGW m8 Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Don Abramovich 13 Maj 2007, 00:38 Rigtig flot Dau O0 Dejligt med den ekstremt lækre grafik du disker op med!
Men, er det meningen at der kun er to stjerner over logoet på udebane trøjen ? :) Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Dau 13 Maj 2007, 00:42 Citat af: Don Abramovich 13 Maj 2007, 00:38 Rigtig flot Dau O0 Dejligt med den ekstremt lækre grafik du disker op med! Men, er det meningen at der kun er to stjerner over logoet på udebane trøjen ? :) Juventus har kun vundet 28 mesterskaber, så den tredje stjerne må vente lidt endnu.. Men den skulle da gerne komme i denne blog ;) Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Don Abramovich 13 Maj 2007, 00:49 Citat af: Dau 13 Maj 2007, 00:42 Juventus har kun vundet 28 mesterskaber, så den tredje stjerne må vente lidt endnu.. Men den skulle da gerne komme i denne blog ;) Hehe... Ikke lige det jeg mener, der er kun stjerner over logoet på udebane trøjen ??? Og der mangler også Coppa Italia på ;) Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Dau 13 Maj 2007, 00:56 Citat af: Don Abramovich 13 Maj 2007, 00:49 Hehe... Ikke lige det jeg mener, der er kun stjerner over logoet på udebane trøjen ??? Og der mangler også Coppa Italia på ;) Ah, ja det er helt bevidst. Coppa Italia logoet er på højre ærme, som bl.a. Inter også har i år. Dette er gjort for at få lidt variation, tag et kig på ærmerne på hjemme og udebanetrøjen og så kan du se hvor stjernerne bliver af :) Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Don Abramovich 13 Maj 2007, 01:00 Citat af: Dau 13 Maj 2007, 00:56 Ah, ja det er helt bevidst. Coppa Italia logoet er på højre ærme, som bl.a. Inter også har i år. Dette er gjort for at få lidt variation, tag et kig på ærmerne på hjemme og udebanetrøjen og så kan du se hvor stjernerne bliver af :) Ahh... Smart, smart O0 Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: bachpoulsen 13 Maj 2007, 10:33 Flotte trøjer O0
Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Dusty78DK 13 Maj 2007, 16:37 Sublim flot blog, indtil nu min favorit. O0
Tillykke med de to titler. Det starter rigtig godt for den nye æra. Men pas på med de der interviews. Det fylder måske lidt for meget. Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Dau 13 Maj 2007, 16:41 Citat af: Dusty78DK 13 Maj 2007, 16:37 Sublim flot blog, indtil nu min favorit. O0 Tillykke med de to titler. Det starter rigtig godt for den nye æra. Men pas på med de der interviews. Det fylder måske lidt for meget. Der er jo også plads nok.. Jeg sad egentligt bare og tågede i Photoshop i går, det blev så til en bladforside, så måtte jeg jo også lave et tilsvarende interview. I kan godt regne med den næste opdatering ikke bliver af den art.. Og tak for de pæne ord ;) Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Dau 14 Maj 2007, 16:32 [img width=350 height=70]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/juve/banner/transfer.png[/img]
Juventus forstærkninger hentet i Madrid 04.08.07 – bianconeri.eu [float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/juve/play/aguero.png[/img][/float] I starten af måneden meddelte Juventus at udover at have hentet højrekantspilleren Hamid Salihamidižić, var også den legendariske målmand Fabien Barthez blevet indlemmet i truppen – begge kom som bekendt på fri transfer. Barthez blev hentet som en mentor for det unge stortalent Joris Delle, som i sidste sæson debuterede i Serie B som blot 16 årig, og opnåede hele 4 kampe. Mange har siden gået og ventet intenst, og i dag kom blev denne spænding udløst – Juventus har hentet hele to spillere fra Atlético de Madrid. I angrebet forstærker det 19 årige stortalent Sergio Agüero truppen, mens portugisiske Costinha skal ind og være reserve på den centrale midtbane. Umiddelbart virker begge indkøbene faktisk meget ulogiske, taget forsvarssituationen i betragtning. I starten af juni blev det offentliggjort at både Birindelli og Balzaretti skiftede pr. 1 juli, mens Kovač for længst var fortid i Juventus. Man må antage at den kommende forsvarskæde kommer til at ligne sidste års, med Chiellini som venstreback, Legrottaglie og Scirea/Boumsong på de centrale pladser – og så kommer spørgsmålet, hvem skal spille til højre? Jonathan Zebina var ikke den sikreste mand på pladsen sidste år, og meget af sidste sæson var han enten ude pga. skader eller for stor konkurrence. 2 af de spillere der tog spilletid fra ham er forsvundet, nu skal han kæmpe med nyankommende Salihamidižić, som indtil videre ikke har været yderligt imponerende i holdets venskabskampe. Bagfra kommer også en Omar Benzerga, som sammen med Joris Delle og Martial Riff (begge U20 spillere) fejrede U19 EM sejren med Frankrig – og Benzerga virker meget lovende. På de centrale pladser der Boumsong klart den stærkeste reserve, hvis han ikke starter inde i stedet for Scirea. Derudover er Felice Picollo endelig kommet sig over den skade han fik i sidste års optakt, og hvis alt er vel vil han også snart være en del af førsteholdskernen. [float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/juve/play/costinha.png[/img][/float] På midtbanen, hvor Costinha forstærker truppen, er der megen konkurrence – men kun om en plads. Palladino virker mere og mere som det logiske førstevalg på venstrekanten. Nedved har stadigvæk sin verdenskendte teknik, men fysikken er for alvor begyndt at halte. Trequartista pladsen er solidt indehavet af Del Piero, som forventes at være førstevalg på pladsen, indtil han engang stiller skoene. Højrekanten er domineret af Camoranesi, med Marchionni som en solid reserve – Salihamidižić kommer nok også til at spille en rolle her. Og så til den centrale midtbaneplads. Vi ved allerede at hjemvendte Manuele Blasi er smuttet til Valencia, og at både Cristiano Zanetti og Giuliano Gianichedda begge menes at være på vej væk. Udover Blasi kom Tacchinardi hjem fra lejemålet i Villarreal, hvor han i sidste sæson virkelig var imponerende – derfor forventes Tacchinardi at være startende, med Costinha som den logiske reserve, og Paro som 3. valget, der altså stadigvæk må kæmpe om de dyrebare minutter. I angrebet er der også ved at være trangt. Sidste års fjerdevalg Samon Rodriguez er blevet lejet ud, og blev umiddelbart erstattet med Fabrizio Miccoli. Med Agüeros afsked står holdet med 5 angribere, som alle mere eller mindre forventer fuld spilletid, eller tæt på. Floro Flores, Bojinov og Agüero er alle spillere i fuld udvikling, mens Trezeguet og Miccoli er i deres bedste år – og ingen virker umiddelbart opsat på at forlade Juventus. Indtil videre virker Demichelis indkøbspolitik ikke overbevisende. Han burde have forstærket forsvaret, men valgte derimod at forstærke de 2 pladser, hvor bredden i forvejen var størst – En brøler på transfermarkedet. Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Møller 14 Maj 2007, 16:38 Endnu en klasse update :) Agüero - Lækkert :D
Så bomber angreb ? Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Dau 14 Maj 2007, 19:06 [img width=350 height=70]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/juve/banner/newsfin.png[/img]
Pre-season overstået – Eksamen skal til at begynde! 09.08.07 – bianconeri.eu [float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/juve/play/buenos.png[/img][/float] Til hver sæson hører en silly season, til hver silly season hører pre-season? For som ikke forstå sig på fodboldjargonen – Juventus har varmet op til en ny sæson. Årets optakt blev indledt i noget så eksotisk som Argentina. Træner Demichelis valgte at tage holdet med tilbage til hans rødder, et land hvor tre af truppen spiller har sine rødder (Agüero, Trezeguet, Camoranesi). 4 kampe var planlagt, 2 i hovedstaden Buenos Aires, to i den nordlige universitetsby La Plata. De nyslående mestre fra Boca Juniors lagde grund til et spændende opgør på Alberto J. Armando, hvor Juventus trak det længste strå. I overtiden scorede Fabrizio Micolli sejrsmålet til 3-2, i en kamp hvor Floro Flores og Camoranesi også nettede – en kamp som bedst kan blive beskrevet som det rene opvarmning. Mange udskiftninger, taktiske ændringer, kaotisk men underholdende. 3 dage senere tog San Lorenzo imod Juventus på Pedro Bidegain, hvor hjemmeholdet blev besejret med 3-0. Her var David Trezeguet kampens profil med hele 2 mål, mens Del Piero supplerede med en enkelt pind. Barthez spillede for første gang i Juventus trøjen og Piccolo spillede sin først kampe efter lejemålet, og dannede en stærk og ung forsvarsduo med Scirea. I La Plata indledte Juventus mod sidste års mestre fra Estudiantes, som styres hårdt af den tidligere Argentinske landsholdsspiller Diego Simeone. Olivera, som nu meldes på vej væk fra Juventus, fik comeback på Juventus holdet, og gjorde en god figur af sig. Camoranesi, Bojinov og Trezeguet tog sig af kampens mål. [float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/juve/play/brienza.png[/img][/float] Det andet opgør i La Plata var mod Estudiantes ærkefjender fra Gimnasia, en kamp som med lidt mindre spændning, og dermed også mindre underholdning. På trods af Estudiantes ikke formåede at score mod Juventus, var de generelt en værdig modstander til Juve – dette kan man ikke sige om Gimnasia. Det blev ikke til mere end 2-0, men med 25 chancer mod 4 viste Juventus den dag, at de så sandelig formår at spille presspil. Trezeguet fortsatte de gode takter, mens Pavel Nedved også gjorde god figur ved at score direkte på frispark. I forgårs, da Juventus var returneret fra Argentina, tog de hjemme imod de serbiske mestre fra Partizan. En stor 4-0 sejr blev fejret med mål af Scirea, Bojinov, Nedved og nyankommende Agüero, som blot nåede at få fem minutter på banen, men alligevel gjorde et godt indtryk på de 18.000 tilhængere som var mødt op til kampen. Christián Demichelis sagde følgende efter opgøret mod Partizan: ”Generelt har det været en god forsæson. Vi har trænet hårdt og målrettet mod sæsonstarten i Supercoppa, og vi går kampen i møde med store forventninger. Serie A bliver næppe nemt, men hvis vi spiller som vi har gjort optakten, mod hold som bestemt har givet god modstand, er jeg sikker på vi vil gøre en god figur” Som Demichelis nævnte starter Juventus sæsonen i Supercoppa Italia mod mestrene fra Palermo, en kamp som nogen større betydning, men som med sikkerhed vil give en idé om hvordan styrkeforholdet i Italiensk fodbold er i øjeblikket. Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Møller 14 Maj 2007, 19:21 Du er den bedste i konkurrencen :) du skriver rigtig godt ;)
KUTGW Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Guggi 14 Maj 2007, 20:41 Udemærket Dau, udemærket. :)
Du formår sgu stadig at skrive enormt godt og sætte det meget flot op. Jeg glæder mig til at læse videre. Thumbs up! O0 Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: bachpoulsen 14 Maj 2007, 20:47 Stadigvæk en rigtig flot blog.....
VI VIL HAVE FLERE UPDATES!!! :D Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Dau 15 Maj 2007, 17:22 Citat af: bachpoulsen 14 Maj 2007, 20:47 Stadigvæk en rigtig flot blog..... VI VIL HAVE FLERE UPDATES!!! :D Bloggen får lige en pause i dag, men lover der nok skal komme nogle updates i morgen og weekenden (Torsdag-søndag) :) Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Dau 16 Maj 2007, 17:29 [img width=350 height=70]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/juve/banner/newsfin.png[/img]
Vi er tilbage! 29.08.07 – bianconeri.eu I dag var dagen hvor det nye Juventus mandskab kom på sin største prøve i denne sæson, Supercoppa. På forhånd lignede det en lige kamp – det var ikke udfaldet. Vi vandt kampen på ægte italiensk manér. [float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/juve/play/iaquinta.png[/img][/float] I optakten til kampen var der mange spekulationer på hvordan Demichelis ville stille op, og det var ikke overraskende at den nyindkøbte Agüero fik chancen fra start. At han ikke var yderligt imponerende er så en anden side af historien, men man siger jo al begyndelse er svær. Af andre overraskelser var forsvaret, som i dagens kamp var præcis det samme fra sidste år, hvilket mange ikke havde forudset. Zebina – Legrottaglie – Scirea – Chiellini kvartetten gjorde det dog fint i dagens opgør, og modbeviste i den grad kritikken fra forrige sæson. Set fra Palermos perspektiv var der også mange spændende spørgsmål, som i dag så fik svar. ”Hvorfor kostede Pepe £6.250.000?” og ”£13 mio. for en spiller der scorede 6 mål i sidste sæson?”. Pepe, som i juli ankom fra de portugisiske giganter FC Porto, var i den grad en af kampens største profiler. Den bomstærke brasser ligner en soleklar afløser for Lúcio på landsholdet, og dagens opgør taget i betragtning ser Palermos forsvar meget stærkt ud. I front fik Vicenzo Iaquinta (som blev købt for £13 mio.) debut og var generelt imponerende, indtil endnu et nyindkøb, Juventus Constinha, kom ind på banen og mandsopdækkede den ellers meget giftige angriber, som flere gange var tæt på at bringe Juventus i uro. Juventus kom i front allerede efter 6 minutters spil. Helten fra Coppa Italia returkampen, Paolo Scirea, steg til vejrs efter et hjørnespark eksekveret af nykøbte Agüero, og den nu 18 årige Scirea blev for anden gang i karrieren målscore i en finale, da han med et hårdt hovedstød passerede en sprællende Agliardi i mestrenes mål. Kort efter stod kampen på siciliansk dominans. De lyserøde fra Palermo havde i starten af kampen været det mest defensive hold, men efter føringsmålet tog de for alvor deres del i kampen. David De Michele, overnævnte Iaquinta og Fábio Simplicio var i første halvleg de primære offensive kræfter for Palermo, og hvis det ikke havde været for offside reglen, havde Michele også bragt de italienske mestre i front. [float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/juve/play/delpiero.png[/img][/float] I anden halvleg ændrede Juventus deres indstilling markant. I stedet for at stå defensivt og samtidig tage offensivt initiativ, stod de nu passivt og defensivt, og ventede på kontrachancer for at øge målscoren yderligere. Ud gik Camoranesi, Tacchinardi og Agüero, ind kom Salihamidžić, Costinha og Bodmer. Bodmer gik ind og erstattede Agüero, hvilket betød Juve spillede med 2 centrale midtbanespillere, og blot en angriber – Dette gav anledning til den føromtalte mandsopdækning af Iaquinta, som i store træk spillede ham ud af kampen. Costinha var halvlegen igennem suveræn i sine markeringer, tacklinger og afleveringer, og ligner allerede nu et rigtig godt indkøb. Bodmer var som sædvanlig i god form, mens også Salihamidžić gjorde en god figur af sig. På trods af hele 20 chancer formåede ”Rosanero” ikke at finde målet, og kampen endte derfor med en 1-0 stilling, hvilket gjorde Scirea til matchvinder – igen for anden gang i sin karriere. Den 18 årige forsvarsspiller tog sig også senere af titlen som kampens spiller, og virker meget lovende for den kommende sæson. Hans forventede forsvarspartner Felice Piccolo kom ikke på banen, men var udtaget til truppen, hvilket det normale 3. valg, Jean-Alain Boumsong ikke var. Dette kan have været et tilfælde, eller et signal om en hierarkisk ændring hos Juventus. Fodbold-ekspert og tidligere Juventus spiller Gianluca Vialli sagde følgende om Juventus efter dagens kamp: ”Man kunne tydeligt se en klasseforskel på Juventus og Palermo, og vi ”Bianconeris” kan blot håbe på det var opstartsproblemer. Det var ikke nogen smuk Juventus sejr, men forhåbentlig betyder den meget moralsk. Ud fra denne kamp kan vi godt glemme alt om mesterskaber, da det offensive simpelthen virkede for ustabilt og initiativløst. Men en kamp gør jo ikke en hel sæson, heldigvis”. Og alt i alt kan man sagtens sige Vialli havde ret. 20 chancer samt hele 55% af boldbesiddelse stod Palermo for, mens Juventus havde 6 chancer og 45% boldbesiddelse – og stadigvæk vandt kampen. Cheftræner Demichelis eneste kommentar til dagens opgør var meget rammende for kampen som helhed: ”Nogle gange er det bedste angreb ens forsvar”. Juventus vs. Palermo - 1:0 1:0: Paolo Scirea (6.) Man of the Match: Paolo Scirea Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Dau 16 Maj 2007, 18:15 [img width=350 height=70]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/juve/banner/lagazzetta.png[/img]
Juventus skuffede i debuten 16.09.07 – La Gazzetta dello Sporto [float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/juve/play/camoranesi2.png[/img][/float] For 18 dage siden fejrede Juventus sejren i Supercoppa, og for godt 10 dage siden vandt de 2-0 ude mod deres norske modstandere fra Frederikstad i UEFA Cuppens første runde – og i dag blev der så taget hul på dette års Serie A. På forhånd havde mange forventet Juventus at dominere, men på samme tid spille forsigtigt, idet mange nye spillere var kommet på holdet – og man skal jo heller aldrig undervurdere Udinese. Det traditionelle italienske midterhold sluttede sidste år som nr. 10, men er kendt for altid at lege med i topstriden, om end de højeste placeringer aldrig rigtig er blevet nået. Sidst holdet vandt Serie A var i 1955. Juventus lagde helt klart stærkest ud, og specielt Serie A debutanten Agüero gjorde en god figur af sig. Mange troede da også det var ham som ville sætte foden på det første mål, hvilket holdkammerat Mauro Camoranesi dog stod for. På et magisk løb fra midten, helt i stil med Maradona’s legendariske mål mod England i VM 86 (dog med visse modifikationer), passerede han adskillige forsvarsspillere hvorefter han til sidst sparkede bolden hårdt i det modsatte hjørne, hvorefter han bragte Juventus i front. Dette var også stillingen efter første halvleg, og med en forskel i chancer på hele 11-2 lignede Udinese allerede en udspillet modstander. ”Zebrette” kom dog betydeligt bedre ind i halvleget, selvom det høje Juventus pres var bibeholdt. I det 72. minut skiftede Juventus den netop debuterede A-landsholdsspiller Antonio Floro Flores ind, og scorede allerede minuttet efter. Chance nr. 20 – mål nr. 2 – var dog underkendt af liniedommeren[float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/juve/play/muslim.png[/img][/float], hvilket trods store protester senere viste sig var en rigtig kendelse. I stedet for en udvidet føring kunne Udinese udligne, da bosniske Zlatan Muslimovic i overtiden passerede en generelt svag Scirea. En mand som Muslimovic har mange gange vist han ikke behøver mange chancer for at score, dette var også resultatet i dag. Udineses 6. chance bragte en scoring med sig, Udinese udlignede i overtiden – kampen sluttede 1:1. ”Naturligvis er vi ikke tilfredse med kampens resultat, men vi havde alt spillet og alle chancerne, og det er trods alt positive takter. Vi går en svær sæson i møde, og måden vi spillede i denne kamp er for meget yderst beroligende. Jeg er sikker på at spillerne hurtigt tilpasser sig Serie A, og at vi nok skal befinde os blandt de 5 bedste hold i år, hvis spillet fortsætter” sagde Demichelis efter kampen. I næste spillerunde tager Juventus for alvor start på topkampen da de ude skal møde Roma, hvorefter et relativt opgør mod Ascoli bygger op til Derby d’Italia mod Inter. Udinese vs. Juventus – 1:1 0:1: Mauro Camoranesi (39.) - 1:1: Zlatan Muslimovic (90). Man of the Match: Jefferson Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Dau 16 Maj 2007, 19:12 [img width=350 height=70]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/juve/banner/uefa.png[/img]
Juventus havnede i gruppe A 02.10.07 – bianconeri.eu Efter to stensikre sejre mod norske Fredrikstad, som samlet endte hele 9-1, var Juventus i dag med i lodtrækningen om pladserne i UEFA Cuppens gruppespil – på forhånd pga. holdets tidligere resultater i Europæisk sammenhæng, var holdet i første seedningslag, hvilket generelt set betyder stor chance for progression. [img width=350 height=77]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/juve/uefa.png[/img] [float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/juve/play/tevez.png[/img][/float] Umiddelbart virker gruppen ret sikker for Juventus, men kun hvis de gode takter fra ligaen fortsætter. Det er blevet til en imponerende 5-1 sejr over Roma, 6-1 over Ascoli og 2-2 i et brag af en kamp, da Inter hjemme tog imod Juventus i sidste uge. Gruppens umiddelbart stærkeste modstander må siges at være serbiske Partizan, hvor men generelt kan man sige, men både West Ham og Besiktas skal bestemt ikke undervurderes. Med Carlos Tevez på holdet har West Ham en meget målfarlig herre, som med sikkerhed vil skabe uro i forsvaret. Ved siden af Tevez løber en anden meget farlig herre, Michael Owen, som nok også vil skabe udfordringer for Juventus. Partizans kollektiv er det Juventus frygter, og på trods af en relativt let sejr i optaktssæsonen, vil det være dumt at undervurdere de serbiske mestre, som kan mønstre et hold med hele 6 U21 landsholdsspillere, hvilket også må siges at være holdets svaghed, nemlig manglen på rutine. Besiktas største profil er hollandske Mike Zooneveld, som i sommers var meldt på vej til både Napoli og Marseille. Derudover har tyrkerne et rutineret hold med flere tyrkiske landsholdsspillere, som alle har erfaring med internationale kampe. Puljens svageste led ser på forhånd klart ud til at være Rapid Wien, hvis stærkeste kort er den kroatiske landsholdsangriber Mate Bilic. Juventus lægger ud med at spille mod West Ham, hvor de gæster det legendariske Upton Park i London i starten af november. Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Zone 43 16 Maj 2007, 19:19 Halvsvær gruppe, du er endt i. Mon ikke, at det ender med videre deltagelse? :)
Fortsat ser det fint ud O0 Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Møller 16 Maj 2007, 19:35 Gode updates Dau :) Halvsvær gruppe, men nice blog
FORTSÆT! Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Dau 17 Maj 2007, 16:01 Det står måske lidt stille i øjeblikket, men det er primært pga. jeg arbejder med en ny layout stil - det er jo ved at blive lidt for ensartet, i hvert fald efter min smag. ;)
Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: SirToby 17 Maj 2007, 16:05 Jeg forstår ikke, at I siger, det er en halvsvær gruppe. Den ser da forholdsvis nem ud, når man ser på resultater, Dau præsterer.
Flotte resultater i ligaen. Fortsæt, fortsæt. O0 Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Dau 17 Maj 2007, 18:54 [img width=350 height=100]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/logo/bianconeri_eu.png[/img]
[float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/logo/ex.png[/img][/float] bianconeri.eu v:to 08.11.07 – bianconeri.eu Efter godt og vel to år med det samme layout har vi endelig fået ændret sidens opsætning. Ændringerne er ikke så store, og stilen vil da også generelt være den samme. Meningen med det nye layout er at siden skal gøre en mere simpel og ren stil, frem for den foregående, som var lidt mere stilforvirret – i hvert fald hvis du spørger os. Til højre kan du se hvordan de nye billeder til vores nyheder ser ud, mens vores topbannere også er ændret. Men udover den nye indpakning vil Bianconeri.eu forblive den samme – den bedste Juventus side i verden, altid først med resultater, interviews, transferrygter og alt andet der kan ønskes om verdens bedste klub. Her i crew'et håber vi I stadigvæk vil følge med på siden, da den ville være intet uden sine læsere. Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Møller 17 Maj 2007, 18:56 NICE! :)
Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: KF 17 Maj 2007, 18:57 Haha. Fandeme næsten den bedste update, du har lavet, Dau! Nah, jeg pjatter. Den nye stil ser lækkah lækkah ud!
Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Dau 17 Maj 2007, 20:52 [img width=350 height=100]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/logo/efteraar.png[/img]
et fantastisk efterår 01.12.07 – bianconeri.eu [float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/player/trez.png[/img][/float] Helt igennem fantastisk. Så nemt kan Juventus efterår beskrives. Efter 10 kampe er vi stadigvæk ubesejrede, vi er så godt som sikret i at gå videre fra UEFA Cup gruppen, og samtidig er fremtidsperspektiverne bedre end nogensinde, både økonomisk og på ungdomsholdet. I ligaen har det været en stor leg indtil videre. David Trezeguet har været den helt store profil, hvilket han i dag blev yderligere bekræftet på, da han foran Luca Toni (Sevilla) og Miroslav Klose (Werder Bremen) blev kåret som årets fodboldspiller i 2007! Hans nuværende plads som topscorer er i sig selv imponerende, og når man tager Juventus rotationsprincip på toppen i betragtning, er det noget af en præstation af Trez. Den soleklare angrebsprofil har dog haft mange konkurrenter. Efteråret har også stået Paolo Scireas tegn, og hvis man ikke kunne sige Coppa Italia finalen var hans definitive gennembrud, så kan man roligt sige det om den nuværende sæson. Fast mand i Juventus forsvar, og nu også A-landsholdsspiller – i en alder af blot 18 år! I forsvaret har der generelt været stor udskiftning, hvilket dog ikke har betydet uroligheder, hvilket man ellers havde forventet. Tilbagekommende Felice Piccolo har gjort det overraskende godt, og ser fra kamp til kamp ud som en spiller, som Demichelis for alvor vælger at satse på, endda foran etablerede spillere som Zebina og Salihamidžić. På midten har Raffaele Palladino også fået sit nationale gennembrud. Sidste år var der mange der spåede ham som en kommende superstjerne i Torino,[float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/player/camoranesi.png[/img][/float] men at han skulle opnå sin succes så hurtigt, var der nok ikke mange der havde regnet med. Palladino har ligesom Scirea fået debut på A-landsholdet, hvor midtbanen nu består af hele 3 Juventus spillere (Palladino, Del Piero og Camoranesi – 4. startende er De Rossi/Pirlo). En anden midtbanemand som altid fortjener en bemærkning er målmaskinen Mauro Camoranesi. Med 5 mål i ligaen, og et enkelt i UEFAen ser det rigtig godt ud, og konkurrencen fra Marchionni og Salihamidžić har nærmest ikke været eksisterende – der er ingen over eller i nærheden af Camoranesi i øjeblikket. Men hvor der er succes må der også være skuffelser. Jean-Alain Boumsong har altid været sikker og velspillende, men i efteråret har han ikke haft den store succes. To dumme udvisninger samt et enkelt selvmål har bestemt ikke hjulpet på dette. Fabrizio Miccolis hjemkomst har heller ikke været helt gnindningsløst, mens Valeri Bojinov også har haft problemer med at finde sin plads på holdet efter skader og den øgede konkurrence. Mellem stængerne har vi været vidner til et fantastisk samarbejder mellem to af de mest rutinerede målmænd i gamet. Fabien Barthez har virket som en fantastisk rådgiver, både for Buffon, men så sandelig også for den unge Joris Delle på anden holdet. I de tre kampe Barthez har været styrmand har han holdt buret rent, hvilket betyder utroligt meget for holdet, idet der næppe vil opstå panik hvis Buffon skulle gå hen og blive skadet – en ro som 3. målmand Belardi, som i øvrigt meldes på vej væk, slet ikke kunne skabe. Buffon har været sikker som altid, og virker som storfavorit til at tage prisen som årets målmand i verden. Og så til opsummeringen af de 10 afsluttede kampe i Serie A: - vs. Udinese – 1:1 [Camoranesi] - vs. Roma – 6:1 [Bodmer, Trezeguet (4), Floro Flores] - vs. Ascoli – 5:1 [Camoranesi, Trezeguet (3)] - vs. Inter – 2:2 [Trezeguet, Samuel (S)] - vs. Parma – 5:2 [Chiellini, Camoranesi, Trezeguet, Agüero, Miccoli] - vs. Brescia – 2:0 [Del Piero, Floro Flores] - vs. Cagliari – 2:1 [Boumsong, Palladino] - vs. Livorno – 1:1 [Floro Flores] - vs. Fiorentina – 2:0 [Boumsong, Camoranesi] - vs. Lazio – 4:1 [Camoranesi, Floro Flores, Bojinov (2)] I pokalturneringen har Juventus besejret Fiorentina med 4:0 i det første opgør. Her blev målene scoret af Scirea, Trezeguet (2) og Bodmer. Den aktuelle stilling i Serie A har Juventus på toppen, med Inter på anden pladsen blot 1. points fra, og AC Milan på 3. pladsen der mangler 3 points. Sæsonens absolutte overraskelse må siges at være Siena, som i øjeblikket indehaver 4. pladsen med hele 17 points, og allerede nu spår mange at Siena kan nå en UEFA Cup plads, idet holdet har spillet godt mod de forventede tophold som Inter, Lazio og Fiorentina. Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Møller 17 Maj 2007, 21:00 Du fortsætter med at imponere nok alle, Dau.
Det er fantastisk dit nye grafik, flot flot flot. KUTGW, men er det meningen overskriften starter med lille? Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Dusty78DK 17 Maj 2007, 21:23 Det er gået skide godt for dig! Super!
Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Dau 17 Maj 2007, 21:54 [img width=350 height=100]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/logo/news_eu.png[/img]
combattimento di olimpico 05.12.07 – bianconeri.eu [float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/player/abbru.png[/img][/float] I dag var dagen, hvor de to Torino rivaler endelig mødtes. Juventus ligger på førstepladsen i ligaen, mens ”Il Toro” inden dagens opgør befandt sig på en 7. plads. På forhånd var Juventus storfavoritter til opgøret, men under Demichelis har Juventus på ingen måde haft det nemt mod lokalrivalerne. I Coppa Italia var Elvis Abbruscato en evig trussel, og med 4 mål i to kampe var han tæt på at ende Juventus’ videre færd i turneringen sidste år. Til dagens opgør var der kun fokus på en spiller, David Trezeguet. Efter to ugers fravær fra førsteholdstruppen var hen endelig tilbage, og denne gang som ”verdens bedste fodboldspiller”. Udover Trezeguet var Marchionni også ny mand i startopstillingen, som i dag blot spillede sin 4. kamp i årets udgave af Serie A, hvilket primært skyldes skader, samt megen konkurrence fra førstevalget Camoranesi. Som altid når Juventus spiller, var der allerede fra første dommerfløjt fuld fart over kampen. Sergio Agüero skød i det 4. minut fladt få meter ude fra straffesparksfeltet, målmand Sorrentino kunne ikke holde den, hvorefter David Trezeguet fik en gylden chance for at åbne opgøret – dog skød han brutalt forbi mål. Der skulle gå 8 minutter mere før Juventus kom i front. ”Udebaneholdets” landsholdsaktuelle Paolo Scirea kom som så mange gange før højest, og placerede uden problemer bolden godt inde i netmaskerne. Der gik dog ikke mere end et minut før Torino bragte stillingen tilbage til uafgjort. Jan Kromkamp tog et langt løb på højrekanten, hvorefter han med et velplaceret indlæg fandt en umarkeret Delron Buckley, hvorefter sydafrikaneren kunne score sit første mål i Torino trøjen. Buckley er på en lejekontrakt i Torino. Og tre minutter senere kom en gammel Juventus nemesis på tavlen. Elvis Abbruscato, den spiller som sidste år scorede flest gange på Buffon, fuldførte et flot Torino angreb med et flot spark lige indenfor feltet. Oplæget kom fra Alessandro Rosina, som i sidste sæson eftersigende skulle have været et varmt navn hos Juventus. [float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/player/palladino.png[/img][/float] I det resterende af halvlegen fortsatte Torino deres flotte spil, og Juventus var under pres indtil dommeren fløjtede til pause. Efter halvlegen var det svært at forestille sig Juventus komme tilbage, i hvert fald hvis visse ændringer ikke blev foretaget. Efter halvlegen blev en skuffende Agüero, som ikke gjorde meget væsen af sig, på nær det overnævnte langskud, taget ud, og erstattet af Valeri Bojinov. Bojinov tilførte Juventus holdet mere dynamik og fart, hvilket var kærkomment efter den kedelige første halvleg. Men det var ikke Bojinov, men derimod den udskældte Jean-Alain Boumsong som blev en Juventus helt i det 57. minut. Igen var det på et hjørnespark, men ikke i samme stil som Scirea målet. Det var dog Scirea som kom højest, men i stedet for at heade i mål ramte han en Torino forsvarer, hvorefter bolden lidt tilfældigt faldt i fødderne på franskmanden, hvorefter han uden problemer satte fod på. Herefter satte Juventus et stort pres på Torino, hvor bl.a. den ”nye” Marchionni gjorde en god figur af sig, inden han dog lod sig udskifte til fordel for Mauro Camoranesi. Camoranesi blev også en hovedperson i dagens opgør, da han i det 86. minut tog nok kampens vigtigste driblinger. På højrekanten skilte han sig af med Torinos Mota, hvorefter han også passerede Edu Dracena. Her stod han så, i en forholdsvis god vinkel klar til at afslutte – eller det troede de fleste i hvert fald. Stik imod Camoranesis normale spillestil kom en brat tværaflevering til en helt fri Raffaele Palladino, som helt uden problemer kunne sparke bolden ind bag Stefano Sorrentino – Kampen endte 2-3 til Juventus, hvilket betyder de beholder pladsen som førerhold, og samtidig øger føringen med 3 points, da Inter i dagens opgør tabte til Lazio. Torino vs. Juventus – 2:3 0:1: Paolo Scirea (13.) 1:1: Delron Buckley (14.) 2:1: Elvis Abbruscato (17.) - 2:2: Jean Alain Boumsong (57.) 2:3: Raffaele Palladino (87.) Man of the Match: Raffaele Palladino Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Blackhawk 17 Maj 2007, 22:14 Super god start! Og fremragende design :)
Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Møller 17 Maj 2007, 22:16 Jeg er enig med BH :)
Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Dau 17 Maj 2007, 22:53 [img width=350 height=100]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/logo/uefa_eu.png[/img]
juventus videre trods komplikationer 12.12.07 – bianconeri.eu I dag sikrede Juventus endelig sig de næste spillerunder i UEFA Cuppen, da holdet hjemme på Olimpico besejrede tyrkiske Besiktas. Tyrkerne stillede ultradefensivt op, hvilket resulterede i de slet ikke kom i nærheden af Buffon i Juventus buret, og hele kampen var presset helt i bund på deres banehalvdel. Oppe i front vadede Fabrizio Miccoli og David Trezeguet i chancer, men begge var langt fra skarpe i dagens opgør. Højst utroligt var det indskiftede Nicola Legrottaglie, som erstattede en skadet Paolo Scirea, som i kampens overtid sparkede bolden ind bag Vedran Runje i Besiktas målet. [float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/player/reo.png[/img][/float] Men generelt har det ikke været den mest smertefri og klare kvalifikation for Juventus. Det hele startede med et chokerende 3-2 nederlag på Upton Park mod West Ham, hvor hjemmeholdets giftige angribere blev for stor en mundfuld for Juventus. Carlos Tevez blev noteret for to mål, mens Michael Owen, som i øvrigt pådrog sig endnu en skade, stod for det sidste mål. I kulturmetropolen Wien var det et 9-mands mandskab fra Juventus som knapt kunne hive en 2-0 sejr hjem over de lokale fra Rapid. Først blev Boumsong smidt ud i det 24. minut, og efter 67. minutter, hvor Juventus havde brugt alle udskiftninger, måtte Mathieu Bodmer forlade banen med en skade. Kort inden pausen havde Sergio Agüero dog bragt Juventus foran 1-0, og da Raffaele Palladino i et kontraangreb sparkede bolden indover til Floro Flores, hvorefter Rapid forsvarer Reinhard Hoffman trillede bolden bag sin egen målmand. Puljens bundprop Partizan blev langt fra så god en modstander som forventet, og skuffede generelt i alle deres kampe. Mod Juventus blev de udspillet ligesom Besiktas, her blev det dog til mere end 1-0, da både Camoranesi og Trezeguet fik scoret. Juventus kunne derefter avancere fra gruppe A på en anden plads, hvilket vel er acceptabelt. West Ham fik førstepladsen, og dagens gæster fra Besiktas kom videre som nr. 3. I turneringen er fortsat stærke modstandere som FC Porto, Paris SG, Lille, FC Bayern, Espanyol, Roma, Chelsea og Valencia. Specielt de to sidste kan meget vel gå hen og blive vindere af turneringen, når den slutter engang i maj næste år. Juventus hører efter deres præstation nok blot blandt outsidere som Reading, Osasuna og Deportivo. Edit: I dagens lodtrækning blev Juventus trukket sammen med Olympiakos - en kamp som for Juventus under alle omstændigheder bør vindes. Hvis vi såfremt gør det, skal vi møde Roma eller Monaco i 2. knockoutrunde. Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: chelsea-4ever 17 Maj 2007, 23:41 Fantastisk blog. Det nye design er rigtig flot, og du skriver som altid godt.!
Fortsæt endelig.! KUTGW. Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Dau 18 Maj 2007, 01:01 [img width=350 height=100]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/logo/transfer_eu.png[/img]
velkommen gago 03.01.08 – bianconeri.eu Det nye år er blot 3 dage gammelt, og Juventus har allerede sikret sig sit første nyindkøb. På den i forvejen meget udfyldte central-midtbane er endnu en spiller ankommet, navnet er Fernando Gago. [float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/player/gago.png[/img][/float] Fernando Gago er i sit hjemland en allerede meget velkendt spiller. I tre sæsoner var han blandt ligaens bedste hos topholdet Boca Juniors, hvorefter den stod på afgang til et splittet Real Madrid mandskab. I hans første sæson hos Real Madrid klarede Gago det godt, og det blev til 19 kampe, 1 mål og 3 oplæg. Men i den nuværende sæson har konkurrencen på midtbanen været stor, idet både Ruben de la Red og Alberto Zapater er ankommet i kongeklubben. Gago skifter hermed til en, om muligt endnu mere konkurrence midtbane – hvorfor? ”Jeg har altid været interesseret i italiensk fodbold, eftersom jeg min far er italiensk, og fordi jeg har italiensk statsborgerskab. Jeg snakker ikke sproget særlig godt, men har i min barndom lært en smule. Jeg ser Juventus som en ideel klub at spille for lige nu, da spilletiden i Real var knap, og fordi alle og enhver kan se de store udfordringer Juventus står overfor de kommende år, hvilket jeg med glæde vil være en del af” sagde Gago selv ved dagens pressemøde, hvilket må være svar nok. Med Gagos ankomst er det undgåeligt – mindst en central midtbanespiller må snart melde sin afgang. Mens medierne i øjeblikket skriver at Legrottaglie checker ud, er det nok mere aktuelt at nævne Alessio Tacchinardi, Mathieu Bodmer eller Matteo Paro, hvor sidstnævnte virker som den mest åbenlyse afsked. Tacchinardi og Bodmer har begge spillet fast, og begge gjort det meget fornuftigt. Paro har også spillet en del kampe, men været langt mere svingende, og både defensivt såvel som offensivt er han niveauer under nyankommende Gago. Udover Gagos ankomst har flere spillere været i Juventus søgelys, i hvert fald hvis man stoler på La Gazzetta. Schweiziske Philippe Senderos og den udskældte wingback Fabio Aurélio i Liverpool menes begge at være i ”Bianconeris” søgelys, hvilket bestemt virker lovende, hvis rygterne altså taler sandt. Til slut præsenterede Juventus også til sommer et indkøb, idet den blot 17 årige argentinske centrale forsvarsspiller Maxi Oliva skifter for den nette sum af £250.000. Oliva kaldes i hjemlandet den nye Óscar Ruggeri, hvilket bestemt ikke er noget dårligt forbillede. Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Møller 18 Maj 2007, 01:09 Gago Gago den stærkeste i verden er Gago - Eller :S :D haha ej godt indkøb
Flot skrevet osv. vi gentager og gentager !! KUTGW! Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Dau 18 Maj 2007, 02:13 [img width=350 height=100]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/logo/transfer_eu.png[/img]
rygterne talte sandt 15.01.08 – bianconeri.eu [float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/player/aurelio.png[/img][/float] Den 3. Januar i år kunne vi berette, at Fernando Gago skiftede til Juventus – i denne nyhed blev rygterne om Fábio Aurélio og Philippe Senderos også nævnt – og i dag blev disse handler altså en realitet. Aurelio og Sendeos forstærker med øjeblikkelig virkning et Juventus forsvar, som ikke har lukket mål ind i 4. kampe. Fábio Aurélio er efterhånden ved at være en omrejst herre. En ung Fábio startede sin fodboldkarriere i fødebyen São Paulo, hvor han løb rundt blandt mange håbefulde fodboldspillere, og i hans sidste sæson i klubben også sammen med verdensstjernerne som Kaká, Júlio Baptista og Raí, som afsluttede sin karriere selv samme år. I sin tid hos SPFC blev han spottet af talentspejdere fra både AC Milan, Barcelona og FC Bayern, men det blev spanske Valencia som trak det længste strå, og skrev kontrakt med den unge wingback. Her var han en del af det Valencia hold som i 2000 og 2001 tabte Champions League finalen, og i 2004 vandt han med samme hold UEFA Cuppen. Det blev i alt til 6 sæsoner på Mestalla, hvorefter turen gik til legendariske Anfield Road i engelske Liverpool. I sidste sæson vandt han også F.A. Cuppen med englænderne, men efter sommerferien røg Aurélio i unåde hos sin mangeårige træner Rafa Benitez, som han trænede under både i Valencia og Liverpool. Hos Juventus forventes Aurélio ikke umiddelbart at gå ind på en af de startende pladser, men da Chiellini i de seneste par dage har fået opmærksomhed fra selveste Real Madrid, kan man også se indkøbet som en mulig gardering for salget af den storspillende venstreback. Philippe Senderos[float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/player/senderos.png[/img][/float] er modsat Aurélio et længe ventet indkøb, som med sikkerhed går ind og starter. Felice Piccolo har i denne sæson været fast makker for Paolo Scirea, men hvis man vil spille fodbold på det allerhøjeste niveau skal der mere erfaring til – og det har en blot 22 årig Senderos. 17 kampe for det schweiziske landshold, heraf 7 som anfører, og 4 sæsoner med fast førsteholdsfodbold hos ”Gunners” har været med til at modne den tårnhøje centralforsvarsspiller, som kommer til at danne duo med Paolo Scirea, hvilket betyder de bliver ligaens yngste – og forhåbentlig også bedste. Senderos er noget af et gadekryds angående nationaliteter. Spansk mor, serbisk far og schweizisk opvækst. Han taler allerede italiensk – udover de 5 andre sprog den unge schweizer også mestrer, hvilket helt sikkert også har været en af grundende til, at valget faldt netop på Senderos. I dag blev det også meddelt at Nicola Legrottaglie til sommer vil søge nye græsgange, hvor Brescia indtil videre skulle være den største favorit til at overtage den stærke centerforsvarer. Oliver Kapo, som i denne sæson har været på reserveholdet, vil også søge væk, ligeledes vil Zannetti, og en helt horde af 2. rangsspillere som befinder sig på reserveholdet – med andre ord, der bliver ryddet op. Den seneste tid har også budt på mediespekulationer om Matteo Paros fremtid, og Juventus har bekræftet de har fået flere tilbud, bl.a. fra franske og tyske storhold – dermed forventes Paros tid i Juventus at være ovre inden længe. Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Kev 18 Maj 2007, 16:07 Det er virkelig en fantastisk blog! Du er syg til det grafik der ;)
Den eneste ting som jeg mener du bør ændre er din underoverskrift, såsom, "rygterne talte sandt" eller "velkommen Gago" der mener jeg du bør starte med stort. Det er en ekstremt lille ting, og ellers er det jo ekstremt flot det du laver! KUTGW Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Blackhawk 18 Maj 2007, 16:15 Citat af: Kev 18 Maj 2007, 16:07 Den eneste ting som jeg mener du bør ændre er din underoverskrift, såsom, "rygterne talte sandt" eller "velkommen Gago" der mener jeg du bør starte med stort. Det er en ekstremt lille ting, og ellers er det jo ekstremt flot det du laver! Jeg syntes faktisk det ser rigtig godt ud. Forsæt sådan :) Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Møller 18 Maj 2007, 16:33 Nice skrevet igen :)
KUTGW - Gider ikke gentage mig selv Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Dau 18 Maj 2007, 18:35 Citat af: Kev 18 Maj 2007, 16:07 Det er virkelig en fantastisk blog! Du er syg til det grafik der ;) Den eneste ting som jeg mener du bør ændre er din underoverskrift, såsom, "rygterne talte sandt" eller "velkommen Gago" der mener jeg du bør starte med stort. Det er en ekstremt lille ting, og ellers er det jo ekstremt flot det du laver! KUTGW Citat af: Blackhawk 18 Maj 2007, 16:15 Jeg syntes faktisk det ser rigtig godt ud. Forsæt sådan :) Citat af: Møller 18 Maj 2007, 16:33 Nice skrevet igen :) KUTGW - Gider ikke gentage mig selv Tak for kommentarerne. Jeg har valgt at ikke have stort begyndelsesbogstav i mit nye layout for at ændre stilen lidt, kan godt være jeg engang går tilbage, men lige pt. fortsætter jeg sådan. Glæder mig I kan li' det nye layout, regner med at skrive flere updates her i weekenden, kan dog ikke love hvornår :) Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Dau 20 Maj 2007, 01:08 [img width=350 height=100]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/logo/vinter.png[/img]
juventus holder fast 01.03.08 – bianconeri.eu [float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/player/chiellini.png[/img][/float] Mens Serie A er på vej ind i sin afsluttende fase, er det nu blevet tid til en kort opsummering af de netop overståede vintermåneder. I toppen af ligaen er der pt. to hold, som er niveauet over de andre – Inter og Juventus. Vintersæsonen har på banen været meget stabil, dog ikke så stabil som efteråret. Klubben led sit første Serie A nederlag i år, da de ude i Genova måtte se sig besejret af et stærkt Sampdoria hold. Holdets profiler er blevet overskygget af de ukendte, og kendetegnende for de tre måneder må være det igangværende generationsskifte. Generationsskifte har der ikke været meget af på målmandsposten. 36 årige Fabien Barthez, holdets alderspræsident, har stået flere store kampe, og bidrager med stor ro til truppen. Når Gianluca Buffon har været plaget af småskader har dubleanten Barthez været den bedst mulige reserve, og hvis Barthez bestemmer sig for at tage et år mere i Juventus, så kan klubben være meget taknemmelig. En spiller som tit bliver overset er den trofaste venstreback Giorgio Chiellini. Han har de sidste to sæsoner spillet næsten samtlige kampe uden megen omtale, hvilket han i den grad fortjener nu. Med sine raids op ad venstrekanten, samt sit dødelige venstreben på hjørne og frispark, har Chiellini for alvor sat sit navn på kortet. I januar måned var storhold fra hele Europa ude efter Chiellini, og hvis hans udvikling fortsætter står vi med en spiller, som uden tvivl vil blive bedre end hans forgænger Zambrotta. [float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/player/guzman.png[/img][/float]På midtbanen er årstidens profil en endnu større overraskelse. Alle havde regnet med Gaetán Tomas Guzmán ville være fortid i Juventus, og slet ingen havde da regnet med, at han ville gøre det så godt, da han fik chancen i midten af december. Med Mathieu Bodmer og Alessandro Del Piero ude med langstidsskader forsøgte Demichelis at bruge både Agüero og Paro (som forlod klubben i januar) på den offensive midtbane, hvor begge dog fejlede fatalt. Fra reserveholdende blev Guzmán så hentet, hvor fra sin første kamp på førsteholdet har været en fantastisk erstatning. Udover Guzmán har nyankommende Gago også været en fornøjelse at følge, i de kampe han har spillet. Skader og uheld har plaget den unge argentiner, som i fremtiden ligner en sikker mand på den centrale midtbane. Hvor angrebet i efteråret var holdets absolutte lyspunkt, er det blot en spiller som har skilt sig ud. Sergio Agüero har med både mål, oplæg og godt samspil med både midtbane og angrebspartner suverænt fortjent sin nuværende plads i holdets startopstilling. Antonio Floro Flores har endnu ikke fundet takterne fra den forrige sæson frem, og er ligesom Bojinov og Trezeguet gået lidt i stå. Endnu værre står det til for Fabrizio Miccoli, som efter alt at dømme vil være fortid efter denne sæson. De to andre nyindkøb i januar måned var som bekendt Fábio Aurélio og Phillipe Senderos. Førstnævnte har fungeret som en god erstatning for både Chiellini og Palladino/Nedved på venstrekanten, og virker som om, at han allerede nu er tilpasset perfekt i truppen. Det samme kan man sige om Senderos, som i klubbens ligakampe endnu ikke har vist svaghedstegn – individuelt. Samarbejdet med Scirea har ikke været den forventede succes, om end de bestemt ikke har klaret det dårligt. Men tiden er med begge af de unge spillere, og man må antage et samarbejde vil være oppe at stå inden sæsonen er omme. [float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/player/aguero.png[/img][/float] Sådan foreløb vinterens kampe: - vs. Torino – 3:2 [Scirea, Boumsong, Palladino] - vs. Milan – 2:0 [Chiellini, Trezeguet] - vs. Atalanta – 3:1 [Chiellini, Trezeguet, Bojinov] - vs. Palermo – 3:1 [Chiellini, Trezeguet, Agüero] - vs. Sampdoria – 0:1 - vs. Reggina – 6:2 [Marchionni, Nedved (2), Trezeguet, Bojinov, Floro Flores] - vs. Piacenza – 1:0 [Bojinov] - vs. Siena – 1:1[Costinha] - vs. Roma – 0:1 - vs. Ascoli – 4:1 [Scirea, Senderos, Floro Flores, Bojinov] - vs. Udinese – 2:0 [Scirea, Agüero] - vs. Inter – 2:2 [Agüero, Adriano (S)] - vs. Parma – 3:1 [Nedved, Bojinov] - vs. Brescia – 4:0 [Chiellini, Boumsong, Piccolo, Agüero] - vs. Cagliari – 4:1 [Bojinov (3), Gago] Med to nederlag, to uafgjorte og 11 sejre kan man ikke være utilfreds, på trods af to meget ærgerlige nederlag mod modstandere, som Juventus bør slå i fremtiden. I Coppa Italia er Juventus for andet år i træk klar til finalen, hvor sidste års semifinalister fra Inter venter. I kvartfinalen blev Siena besejret med 9:1 sammenlagt, mens Serie B klubben Messina tabte i semifinalen med 8:4. Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Zone 43 20 Maj 2007, 01:13 Still looking good O0
Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Dau 20 Maj 2007, 01:56 [img width=350 height=100]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/logo/uefa_eu.png[/img]
nedtur 13.03.08 – bianconeri.eu [float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/player/derossi.png[/img][/float] I dag var dagen hvor 1-2 sejren fra Olimpico skulle forsvares. Roma var i starten af sæsonen en overkommelig modstander, i januar slog romerne os med 1-0 hjemme, og i dag skulle årets endelig opgør så finde sted. Det hele startede så godt for Juventus. Højt pres, godt system, god organisation. Costinha har endelig fundet sig til rette på midtbanen, hvilket åbenlyst kunne mærkes i samtlige rækker på Juventus holdet. Efter 20 minutter scorede David Trezeguet efter hjørnespark, et tiltrængt mål for angriberen, som på det seneste har været ret så skuffende. Trezeguet startede så godt ud, men har vinteren over ikke været i nærheden af sit niveau i efteråret. Men blot 7 minutter senere var kampen atter lige. Romas Jonathan Woodgate lavede et komplet identisk mål i Juventus ende, og Roma skulle nu blot score en gang for at få det samlede resultat til at være uafgjort. Og det gjorde de, men først efter et længere Juventus pres i anden halvleg, hvor en skuffende Agüero måtte se sig udskifte. Felice Piccolo, som kampen igennem også havde været yderst skuffende, røg også ud, til fordel for den snart forhåndværende Juventus spiller Nicola Legrottaglie, som har skrevet under på en et årig kontrakt med Brescia. I overtiden faldt bomben. Målmand Doni sparkede et langt udspark som havnede i fødderne på Jonathan de Guzman, hvorefter han helt simpelt prikkede bolden frem til David Suazo[float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/player/tacc.png[/img][/float], hvorefter den 28 årige angriber sparkede bolden ind bag Buffon. Suazo havde udlignet – i overtiden! Af naturlige årsager gik kampen derefter i 2x15 minutters overtid, en overtid der mest var præget af træthed hos begge holdende. En evigt kæmpende Alessio Tacchinardi prøvede forgæves at sætte pres på Roma spillerne, og ligeledes styre spillet fremad, men faldt i sine heroiske agter. Og kampen gik derfor videre til straffesparkskonkurrence. En selvsikker og velspilledende Claúdio López lagde ud for Roma, og sparkede sikkert bolden ind bag Buffon. Mauro Camoranesi lagde ud for Juventus, og lagde ud med at skuffe de 49.000 tilskuere der var mødt op på Delle Alpi. Han sparkede lige midt på Doni, Roma førte på straffespark. Walter Gáitan øgede Romas føring til 2-0, hvorefter David Trezeguet scorede sit andet mål i kampen, da han sikkert satte bolden i de venstre målhjørne. Cristian Chivu gik nu til bolden, uden at vide hvilken betydning målet senere vil få. Chivu sparkede ligesom Trezeguet sikkert mod et målhjørne – 3:1. Den ellers så kæmpende Tacchinardi skulle nu forsøge at rette op på Camoranesis misser, hvilket ikke lykkedes, et skud godt en meter forbi stolpen resulterede i store jubelscener hos de medrejste Roma fans. Carlos Diogo gik herefter op og brændte, men lige meget betød det, idet Juventus Gaetán Guzman sparkede bolden i hænderne på Doni – Juventus er ude af årets UEFA Cup. At holdet er røget ud kommer for mange som en overraskelse, men kan måske stærke holdet i kampen om mesterskabet. Inter er beskæftiget med Champions League, hvor holdet indtil videre ikke har vist store svaghedstegn. Det antal kampe, som den smalle Juventus trup skulle spille i UEFAen, hvis de såfremt var gået videre, kan måske være mesterskabets redningsmand. Derudover er der ikke andet at sige til det, end at holdet forhåbentligt kommer igen næste år, hvor vi forhåbentlig skal spille Champions League. Juventusvs. Roma 1:2 (S) 1:0: David Trezeguet (20.) 1:1: Jonathan Woodgate (27.) 1:2: David Suazo (90.) - Roma videre på straffespark - 1:3. Man of the Match: Daniele de Rossi Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Møller 20 Maj 2007, 02:22 Grafikken er nice homie :) resultaterne var nice :D
Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: bachpoulsen 20 Maj 2007, 10:40 gode resultater og flot grafik O0
Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Hafiz 20 Maj 2007, 10:49 Jeg var in love med dit gamle grafik, men dette går bestemt an. Fornem blog, en af dine bedre :)
Jeg savner dog lidt gambling med udformningen, prøv at udfordre dit sprog lidt også, du får ikke nok ud af det sådan, for der er vist mere at hente! Håber du ku' bruge kommentaren, der er den første rigtige i en blog fra min side ;) Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Dau 20 Maj 2007, 11:41 Citat af: Hafiz 20 Maj 2007, 10:49 Jeg var in love med dit gamle grafik, men dette går bestemt an. Fornem blog, en af dine bedre :) Jeg savner dog lidt gambling med udformningen, prøv at udfordre dit sprog lidt også, du får ikke nok ud af det sådan, for der er vist mere at hente! Håber du ku' bruge kommentaren, der er den første rigtige i en blog fra min side ;) Dejligt med noget konstruktivt kritik, jeg kan bestemt bruge kommentaren. Ved ikke om jeg decideret vil tage det op, idet jeg bruger lang tid på opdateringerne - ikke på at skrive, men på opsætningen. Men hvis jeg lige speeder mit opsætningsarbejde op, kan det jo være jeg får tid til mit opsætningsarbejde.. I øvrigt, tak for kommentarerne (jer andre), nu ikke selv helt tilfreds med resultaterne, eftersom mit mål var at mindst komme til semifinalen i UEFA Cuppen.. Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Dau 21 Maj 2007, 23:35 [img width=350 height=100]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/logo/gazz.png[/img]
afgørelsens time 15.01.08 – La Gazzetta dello Sporto For tre uger siden var der fest i gaderne, på stadion, ja i hele byen – Juventus var godt på vej mod sin 11. Coppa Italia titel, Inter blev tævet stensikkert i en kontrolleret 3-0 sejr. Scirea var endnu engang enormt vigtig i en stor kamp, og bragte holdet foran på et direkte frispark, det første af slagsen fra den 18 årige landsholdspiller, som på blot et år har gjort kometkarriere i Italien. Alessio Tacchinardi scorede til 2-0 inden pausen, hvorefter hjemmeholdet stillede op ekstremt defensivt, med indskiftede Agüero på toppen – Agüero scorede på et kontraløb, i en halvleg hvor Bianoconeri forsvaret var nådesløst mod Ibrahimovic og Co. [float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/player/zlatan.png[/img][/float] I dag var der meget på spil, mere end blot Coppa Italia kampen. I ligaen hvor der resterer en kamp er Juventus i front med en kamp, og skal blot spille uafgjort for at sikre sig titlen. Juventus fører også ligaen med et godt forspring i målscoren, og da indbyrdes kampe ikke betyder noget (begge endte 2-2), ligger mesterskabet pt. hos Juve – såfremt sidste rundes kamp bliver vundet eller uafgjort. I sidste runde møder Juventus deres ”allierede” var Siena, mens Inter skal til Verona og vinde, for at have en chance for at vinde titlen. Chievo, som pt. ligger på 13. pladsen, burde dog ikke være nogen stor modstander for Inter. Nå, kampen i dag var jo det essentielle. Coppa Italia blev afgjort, og det med manér. Inter har sæsonen igennem, i de fleste kampe, været altædende, tilintetgørende og dominerende, og er af mange blevet kaldt det bedste Inter hold gennem tiderne. Zlatan Ibrahimović har med 29 scoringer i ligaen været holdets absolutte profil, hvor der hurtigt kunne nævnes fem til, som har gjort det næsten lige så godt. Dog mangler holdet en ting, en stor europæisk titel. Det hold som klubben har nu, bliver næppe bedre på nogle måder, og derfor skal en titel som Champions League snart hentes, inden en ny generation skal tage over. I dette års udgave måtte de se sig slået af engelske Liverpool, som pt. indehaver 2. pladsen i Premier League, og som den 21. maj skal spille finale i mestrenes liga, hvor Londons ”Gunners” står overfor sin 2. finale på 3 år. Kampen startede lidt sløvt, men så snart Ibrahimović kom op i gear, så blev der bestemt ikke skruet ned for tempoet. I det 16. minut løb en umarkeret Zannetti op ad højrekanten, hvor han elegant løftede bolden indeover et presset Juventus hold, og placerede bolden lige i fødderne hos kæmpen Adriano. Et hårdt placeret skud lige i hænderne på Buffon gav en ripost til den svenske verdensstjerne, som skød Inter på ret kurs – 1-0 i kampen, 3-1 i Juventus favør sammenlagt. I optakten til det første mål havde der naturligvis været højt pres, et pres som også fortsatte efter målet, faktisk i 20 minutter uden pause. Her gjorde Fabio Grosso det til 2-0, og igen var den argentinske anfører i oplæggerens rolle. Hvor han før stod dybt på Juventus banehalvdel, var wingbacken nu gået helt frem. I stedet for at sparke den ind i hovedet på Adriano og Ibrahimović, som ivrigt stod og fægtede for et indlæg, så han ud af øjenkrogen en umarkeret Grosso, som uden de store problemer bragede bolden ind i netmaskerne. [float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/player/buffon.png[/img][/float] Inden var der endelig et lyspunkt for Juventus tilhængerne. Jonathan Zebina pillede smukt bolden fra Joe Cole, hvorefter han i tre lange træk rykkede langt op ad banen, og sikrede sig en kontrachance ved at spille Camoranesi fri på højrekanten. Her fik italieneren øje på David Trezeguet inde i boksen, og da han steg højest til vejrs på det flot drejede indlæg, kom det vigtige Juventus mål. Inter skulle score i alt fem mål for at vinde. Efter pausen gjorde Juventus det samme, som de gjorde på Delle Alpi – Defensiv satsning, og det med stort D. Fernando Gago og Costinha kom knapt over holdets banehalvdel, mens store Trezeguet blev skiftet ud med den mere driblestærke Agüero. Tacchinardi lå på midten af banen og skulle bestyre de bolde, han nu engang fik at arbejde med, når holdet engang imellem slap for det massive Inter pres. Mancini havde med sikkerhed ikke bevaret tonelejet nede, da holdet i pausen diskuterede/blev dikteret taktikken for anden halvleg. Og holdet gav da også alt hvad de havde, hvilket igen gav pote. Nu skulle der blot to mål mere i målet bag Buffon, såfremt Juventus naturligvis ikke scorede. I det 66. minut var det igen Zlatan der var på hævntogt. Den tidligere Juventus spiller blev spillet fri af Malouda på venstrekanten, hvorefter ”Gigi” i målet to sekunder efter måtte bøje sig i støvet, ”Il Mago” sit 38. mål i denne sæson. En måltørstig Adriano stod i det 81. minut for kampens suverænt bedste, og vigtigste scoring. På et soloridt efter et mislykket hjørnespark fra Bianconeri, afdribblede han først Gago, hvorefter både Senderos og Chiellini måtte se sig slået af en storspillende brasilianer, som til lagde bolden i det modsatte målhjørne af Buffon, hvor han var komplet chanceløs – 4:4 sammenlagt, Juventus vindere på udebanemål. Og helt typisk for Inter og Juventus i denne sæson sluttede kampen så – Det 3. uafgjorte opgør ud af 3 mulige (Når Coppa Italia kampene lægges sammen naturligvis.). For andet år i træk kunne Demichelis og Co. altså hæve Coppa Italia trofæet – i alt 11. gang klubben vandt trofæet. Sejren i Coppa er langt mere end blot pokalen og den sum penge der nu falder af, det er også den moralske sejr, som kan blive så betydende i sidste runde, når hhv. Siena og Chievo skal besejres, i håbet om at sikre sig mesterskabet i både Torino og Milano. Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Dusty78DK 22 Maj 2007, 21:08 Vi vil have mesterskabet til Torino!!! O0
Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Dau 23 Maj 2007, 17:08 [img width=350 height=100]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/logo/news_eu.png[/img]
nummer 29 11.05.08 – bianconeri.eu [float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/player/aguero2.png[/img][/float] For fire dage siden sikrede Juventus sig Coppa Italia sejren, og fik med pokalen endnu en stor gevinst, både for deres sportslige optræden (nok mest for opgøret på Olimpico, 1-4 på Giuseppe Meazza var måske ikke ligefrem flot), men så sandelig også en moralsk triumf. Inden dagens opgør i Toscana lå Juventus med to points forspring til Inter. Tredje og fjerde pladsen er allerede sikret hhv. AC Milan og Roma, og det er altså de helt traditionelle topklubber der i år kæmper med, frem for sidste års mesterskabskamp, som blev indtaget af højtflyvende Palermo og Lazio. I det rolige Toscana startede Siena egentlig kampen bedst, trods Juventus havde så meget mere at kæmpe for. Presset på Bianconeri kom egentlig først efter det første kvarter, hvor stadionspeakeren kunne meddele at Adriano havde bragt Inter på sejrskurs, og hermed kunne Juventus ikke tillade sig et pointtab. Herefter kom der tydeligt mere aktivitet fra Juventus trænerstaben, og der blev da først også stille, da forårets storspiller, Sergio Agüero, bragte udeholdet på sejrskurs i det 37. minut. Målet i sig selv var ikke særlig flot, efter nogle lange bolde fra Juventus’ forsvar havnede bolden hos David Trezeguet. Der var den imidlertid ikke længe, hjemmeholdets Vinícius pillede bolden fra franskmanden, og sendte den derefter retur til sin målmand. Her kom Agüero ind i billedet. Hans store spilforståelse kom her, som så mange gange tidligere i sæsonen, på spil, og kombineret med hans hurtige antrit opsnappede han bolden kort før Stéphane Porato modtog den, hvilket gav ham en 100 procents chance, som den unge argentiner udnyttede – her scorede han sit 11. sæsonmål for ”Den Gamle Dame”, og nok det vigtigste af alle. Efter scoringen begyndte ”de allierede”, som de blandt visse Juventus tilhængere kaldes, at røre på sig. Den gamle samarbejdspartner formåede dog ikke at tilspille sig en chance i første halvleg, og sejren virkede så godt som sikker. I anden halvleg kom der dog andre boller på suppen. Siena tog mere initiativ, fik mere fart i fødderne, hvilket endte med en scoring – denne sat ind af Liechtensteins landsholdsstjerne Mario Frick. Fricks scoring var resultat af et større presspil af Siena, hvor bolden efter et længere opspil på midten havnede i fødderne hos angriberen, som derefter passerede en lidt rusten Buffon. Landsholdsmålmanden har i sæsonen ikke været den ”mur” som han tidligere er blevet beskrevet som, hvilket i visse situationer har givet Juventus store svagheder. Til Buffons forsvar skal der dog også siges, at med et så ungt og urutineret forsvar, som Juventus i øjeblikket løber rundt med, kan han ikke alene klandres for de defensive brølere. På Artemio Franchi skete der ikke meget mere, og ikke overraskende var der de resterende 30 minutter af kampen var der fest på udeholdets tilholdssted på stadion. Hvis man ikke så antallet af tilskuere på stadion, ville man nok have gættet på mindst en 30.000 – hvorimod der kun var det halve. De medrejsende Juve tilhængere sang deres hold på vej mesterskabet, et mesterskab der mest af alt kan kaldes en sensation. [float=right][img width=250 height=250]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/misc/campioni.png[/img][/float] For et år siden fejrede Juventus titlen i Serie B, i år i Serie A – på et år er de gået fra syndere i Calciopoli skandalen, til landets store sensation og ”stolthed”. Juventus har altid været elsket af Italien, men i disse tider er deres popularitet unægtelig større end for 2 år siden, da eks-præsident Moggi styrede Bianconeri. Med slutningen på en sæson kommer der spekulationer om næste – hvordan vil Juventus forstærke sig? Demichelis har indtil videre ikke villet røbe noget, men når klubben engang i slutningen af måneden, eller i starten af juni, udmelder om deres økonomiske situation, bliver vi unægtelig meget klogere. Reserveholdene savner i den grad den oprydning, som der flere gange er blevet snakket om. På selv samme hold, går der dog også spillere, som snart gerne måtte blive sat i forbindelse med førsteholdet. Omar Benzerga har gjort det fantastisk for Avellino i Serie B, ligesom Claudio Marchiso og Sebastian Giovinco også har gjort det godt. Mht. transfers ved vi allerede at Legrottaglie forlader klubben, og formentlig bliver erstattet af argentinske Oliva. Rygter fra Frankrig og La Gazzetta melder dog også om Lyons Fred skulle være som Juventus toppen har overvejet – dette virker dog usandsynligt, taget antallet af angribere i betragtning. Med fremtiden i vente kan vi ikke andet end at motivere folk til at fejre mesterskab nummer 29! Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Dusty78DK 23 Maj 2007, 17:38 Tillykke med skabet - det må kaldes "poetisk retfærdighed" ;)
Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Blackhawk 23 Maj 2007, 19:33 Tillykke med mesterskabet - det er virkelig fortjent. :)
Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Møller 23 Maj 2007, 20:11 Tillykke med de 2 titler Dau :)
DU FOR SEJ MANN!!! Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Zone 43 23 Maj 2007, 21:00 DAU SOM JUVE TRÆNER IRL!
Tillykke med pokalerne O0 Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: freddiem 23 Maj 2007, 23:51 Congratulazioni Dau. è un blog bello. (babelfish :D)
Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Dau 24 Maj 2007, 07:41 Citat af: FreddieM 23 Maj 2007, 23:51 Congratulazioni Dau. è un blog bello. (babelfish :D) Hehe, tak - og tak til alle der har smidt en kommentar, regner med at smide et par opdateringer i dag, ved godt det har stået ret stille, men har ikke haft så forfærdeligt megen tid - men det har jeg i eftermiddag :) Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Dau 24 Maj 2007, 16:38 [img width=350 height=100]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/logo/europa.png[/img]
rundt om europa 01.06.08 – bianconeri.eu [float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/player/henry.png[/img][/float] Det er vel de færreste der har glemt triumfen i Serie A og Coppa Italia, men for dem der ikke følger med i den øvrige fodboldverden, kommer der her en kort opsummering af sæsonen i Europa, og lidt om fodbolden i den øvrige verden. I Italien var det ”de fire store” som kæmpede om titlen, det samme kan også siges om den engelske Premier League. De fire største traditionsklubber Arsenal, Chelsea, Liverpool og Manchester United var alle med i mesterskabet, hvor førstnævnte vandt titlen i sidste spillerunde, hvor Merseysides Liverpool ellers havde en gylden chance for at få det mesterskab, klubben i snart uendelige tider har savnet. Liverpool tabte ude til midterholdet Middlesbrough, og Arsenal slog hjemme lokalrivalerne fra Fulham – og dermed var mesterskabet sikret. Sidste år var der store overraskelser I Frankrigs bedste liga. Lens brød 6 års dominans, i en sæson hvor de besejrede mestre fra Lyon faldt suverænt igennem, selvom holdet i sommeren havde forstærket sig godt – dog også grundet salget af Malouda. I år var Lyon så tilbage på tronen, hvor klubben efterhånden har det godt. Også i Frankrig var det de traditionelle storhold (Marseille, Monaco) som kæmpede med, mens sidste års mestre fra Lens måtte slutte på en halvskuffende 4. plads. Kongens hold, Real Madrid, kom for alvor tilbage i den absolutte top i spansk fodbold sidste år. Sidste år vandt de ligaen med et snævert forspring til Sevilla, i år blev det udvidet til hele 13 points – en meget flot præstation. Holdets store profil er den hollandske superstjerne Ruud van Nistelrooy, som scorede hele 23 gange. [float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/player/ruud.png[/img][/float] I de europæiske turneringer har den stået på engelsk dominans. I UEFA Cuppen spillede Abramovichs Chelsea mod de tyske mestre fra FC Bayern, en kamp som Mourinhos tropper vandt med 1-0, et mål som i øvrigt blev scoret i overtiden. I Champions League var det Spanien mod England. I semifinalerne stod Arsenal overfor Real Madrid, mens Barcelona skulle slå Liverpool, for at få finalen. England vandt en snæver sejr, Liverpool slog Barcelona i straffespark, mens Arsenal gik videre med en sejr på 2-3. Og præcis som i den engelske liga, var det ”Gunners” som havde marginalerne med sig. Nicklas Bendtner og Emmanuel Adebayor stod for en sejr til hovedstaden, mens de i provinsen igen måtte bøje hovedet – Trods godt spil, har Liverpool ikke fået nok ud af £21.000.000, som de inden sæsonen brugte på handler. Over Atlanten og til Sydamerika. I mange år har deres pendant til Champions League, Copa Libertadores, været domineret af hold fra Argentina og Brasilien. I år var ingen undtagelse, da finalen blev spillet af hhv. Estudiantes de La Plata og Atlético Paranaense. Sidste år mødtes netop de i Copa Sudamericana, hvor det var Estudiantes der kom til tops. Paranaense fik dog sin revanche i år, da de vandt med 3-2 over to kampe. Og sådan kom vi rundt om fodboldverdenen, i en tid som skal til at blive meget interessant. Hjemme i Schweiz (og Østrig) tager Philippe Senderos imod 9 af sine Juventus medspillere, som alle repræsenterer deres respektive nationer ved EM i fodbold. Italien er på forhånd gjort til storfavoritter, og med 7 spillere på holdet (Buffon, Scirea, Chiellini, Palladino, Del Piero, Camoranesi, Marchionni), kan vi da ikke andet end at håbe på, de endnu engang vil triumfere over deres europæiske konkurrenter. Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Blackhawk 24 Maj 2007, 16:42 Glimrene update. Dejlig opsumering af sæsonen O0
Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Kev 24 Maj 2007, 17:08 Du er virkelig dygtig til det her Dau, det må jeg nok sige, det er en virkelig virkelig god blog. Og flot med de to titler :p
Men kan vi forvente flere updates i dag ? :D Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Dau 24 Maj 2007, 17:30 [img width=350 height=100]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/logo/transfer_eu.png[/img]
de nye 15.07.08 – bianconeri.eu [float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/player/oliva.png[/img][/float] I en tid der altid er præget af store udskiftninger på holdene, er Juventus i år anderledes inaktive. Træner Demichelis har allerede nu, 15 dage inde i perioden, meldt ud at klubben ikke aktivt søger forstærkninger, og disse vil kun komme, hvis en spiller skulle sælges. For folk som elsker denne periode, på grund af de mange rygter, spekulationer og muligheder for at debattere over disse, er man nok som Juventus tilhænger blevet skuffet. ”Hvorfor forstærkes forsvaret ikke?” ”Vi skal ha en rigtig bomber til klubben” og ”Har højrekanten egentlig europæisk klasse?” er alle tråde som har været oppe og køre her på siden – så det er bestemt ikke alle, der er forståelige over for den inaktive indkøbsprofil. Men hvem har så egentlig forstærket holdet? Fra officiel hånd har der, aldeles u ortodokst, blot været en notits på hjemmesiden angående de to ny ankommende. Maxi Oliva vidste vi allerede alt om, men den 4. juli checkede en chilener ind på Juventus Center. Fra Feyenoord kommer den chilenske venstrekant og landsholdsspiller Sebastián Pardo, som umiddelbart ligner en ”frisk” erstatning for en ældende Pavel Nedved. Men hans rolle er egentlig ikke blevet specificeret offentligt, og om den nogensinde bliver det, er ret ukendt. Grunden til dette kan være flere. Først og fremmest kan det være for at få fred og ro til at varme op til sæsonen, uden konstant at have medierne i hælen, og derved slippe for at høre om diverse rygter. Det andet kunne være, at Pardo ikke selv har ønsket medieomtale, og det falder egentlig også i spænd med det første forslag. Han er ingen verdensstjerne, og medieomtale kan måske blot give unødvendigt pres. Og var det så det? Holdet er blevet forstærket i forsvaret og på venstrekanten? Det regner vi bestemt ikke med på her på Bianconeri. Tilbage fra udlån er Sebastian Giovinco, Claudio Marchisio, Martial Riff, Samon Rodriguez og Omar Benzerga kommet, og specielt de to førstnævnte regnes med at for alvor at blive indlemmet i førsteholdstruppen i denne sæson. Her kommer vores bud på nye førsteholdsspillere fra vore egne rækker: [float=right][img width=186 height=167]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/small/giovinco.png[/img][/float] Sebastian Giovinco Den nu 21 årige Giovinco har været en spiller, Juventus tilhængere med stort kendskab til klubben længe har ventet på. Han er før blevet kaldt ”Den nye Del Piero”, og det er der naturligvis en grund til. ”Trequartista” er hans favoritposition, altså pladsen imellem midtbanen og angrebet – præcis som forbilledet. Derudover er han også en målscorer, og en gudgiven dødboldspecialist. På U21 landsholdet er han især blevet rost for sit gode og kreative pasningsspil, og generelt har Giovinco alle de kvaliteter, der søges hos en offensiv midtbanespiller. Chancerne for Giovinco slår igennem er meget store. Allerede nu er 9 spillere sendt på udlån til samarbejdsklubberne, og mon ikke Giovinco også var røget den vej, hvis han ikke skulle bruges på førsteholdet? Sidste år var han Avellinos bedste mand i Serie C/1B, hvor han med i 40 kampe scorede 19 mål – men blot lavede et oplæg. Her blev han dog brugt som angriber, hvorimod han næppe vil få den plads på Juventus holdet. Det eneste der taler imod Giovincos plads på holdet er den nuværende bredde. Sebastián Pardo kan også dække den offensive midtbane, ligesom Bodmer, Del Piero og i sidste led Nedved, som dog efterhånden ser mere rusten ud. [float=right][img width=186 height=167]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/small/marchisio.png[/img][/float] Claudio Marchisio På mange måder kan man sige, at Marchisio er havnet i klubben på det helt forkerte tidspunkt. Vi har et stort væld af defensive midtbanespillere, som alle har klassen. Gago, Tacchinardi, Costinha, Zannetti og tilbagekommende Mathieu Bodmer, som spillede en flot EM slutrunde for Frankrig, som blev slået af de senere finalister fra Schweiz i semifinalen. Og Marchisio er egentlig meget ligesom Gago, hvis man tager spillestilen i betragtning. Han er teknisk stærk og har en meget god evne til at holde på bolden. På midtbanen er han en stor fighter, og kan meget godt beskrives som "Torinos Gattuso", bare krydret med lidt teknik. Marchisio har modsat Gago dog et stort temperament, hvilket til tider kan skabe store problemer for den unge midtbanespiller. Sidste år var han ligesom Giovinco på udlån i Avellino, hvor han også spillede godt – men måtte også trække hele 3 røde kort. Hvis Giovinco kan holde temperamentet nede bliver han med sikkerhed en mand, som vil vise sig med Juventus trøjen på banen i den kommende sæson. Omar Benzerga Sidste års ”favorit hade spiller” var uden sammenligning Jonathan Zebina – og det er også derfor, den blot 18 årige franskmand kan nævnes som en førsteholdskandidat. Zebina havde mange gode kampe, men han viste også hans lave bundniveau i vigtige kampe.[float=right][img width=186 height=167]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/small/benzerga.png[/img][/float] Og at kalde franskmanden en tilskuer favorit efter de mange fejl, han lavede i efteråret – hvilket en stærk afslutning ikke rettede meget op på. Benzerga kom til klubben for 2 år siden, og har i hele sæsonen spillet fast fodbold i Serie B hos AlbinoLeffe. Her klarede Benzerga sig over al forventning, han klarede sig endda så godt, at han kom på årets hold – noget af en bedrift, af en spiller som blot fyldte 18 i marts. Udover hans flotte præstationer, skal Benzerga da også beskrives. Generelt minder han meget om Zebina, og det skulle da også være meget overraskende, hvis Zebina ikke havde en finger med i spillet for to år siden, da Benzerga i den første sæson var under den ældre franskmands vinge. Begge spillere har en god fysik, både hurtighed og styrke, hvor Zebina dog må siges at være suverænt den bedste i hovedspillet – på jorden skulle Benzerga dog være bedre. Han er en ægte wingback, hvorimod Zebina er en mere defensivt orienteret spiller. Dette indebærer gode indlæg, driblinger og teknik – et sted Zebina har haltet en smule. Om disse tre bliver en del af førsteholdstruppen er naturligvis blot spekulationer, for os som nu ikke kan spekulere over transfers. Samon Rodriguez kunne meget vel også få førsteholdsspil igen, hvis Antonio Floro Flores, som sidste år ikke levede op til hans ”hype”, skulle skifte arbejdsgiver, som det jo har været rygtet de seneste dage. Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Niko 24 Maj 2007, 18:01 Fantastisk indkøb af Pardo - ham har jeg gode erfaringer med! :)
Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Dau 24 Maj 2007, 23:26 [img width=350 height=100]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/logo/transfer_eu.png[/img]
svingdøren 13.08.08 – bianconeri.eu [float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/player/garay.png[/img][/float] De Olympiske er over os, i en tid som mest af alt er præget af uro på Juventus Center. Ikke nødvendigvis negativ uro, men blot et tegn på en naturlig udskiftning af spillerne. Det nyeste skud på stammen af nyindkøb kom højst overraskende. Demichelis havde, højst kontroversielt, sagt holdet ikke ville blive forstærket yderligere – disse ord har han måtte trække tilbage. Ezequiel Garay der, ligesom Maxi Oliva, i øjeblikket repræsenterer Argentina ved OL, skifter pr. dags dato til Juventus – og ankommer altså til Torino når OL i Beijing er overstået. Af naturlige årsager var argentineren ikke til stede ved dagens pressemøde – men det var Demichelis: ”Jeg har siden jeg ankom i Juventus været haft spejdere i Santander af og til, da jeg længe har kendt til Ezequiels talent. At han skulle hentes til klubben her i sommeren var dog ikke planlagt, men et væld af tilfældigheder faldt sammen, og sådan her endte situationen altså. Ezequiel var ikke helt tilfreds med udviklingen af spillet i Santander, mens vi i Juventus som bekendt solgte Jean-Alain Boumsong til Hamborg, hvor der altså opstod en plads i det centrale centerforsvar – og den forventer vi Ezequiel kan udfylde. Jeg kan nu helt officielt afkræfte alle de rygter der har huseret omkring klubben – Vi er ikke på udkig efter nye spillere, og det nuværende hold er det jeg vil beholde – derfor gør vi heller ikke noget aktivt for at sælge, og et salg vil være højst usandsynligt. Men fodboldmarkedet er utilregneligt, så vi kan ikke give en garanti for netop dette. Derudover kan jeg meddele om at det endelige førstehold som vi agter at bruge i den kommende sæson snart vil blive offentliggjort, ligesom andre spænende nyheder.” [float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/player/gas.png[/img][/float]Ikke så overraskende ord fra Juventus bossen, som følger den transferlinie som klubben lagde i sommers. Da Juventus præsenterede deres regnskab i juni var det med et rekordstort overskud, hvilket betyder at det altså ikke er fordi, at midlerne til forstærkninger ikke er der – og altså et bevis på, at Demichelis virkelig tror på den nuværende trup. Udover tilgangen af spillere har mange forladt klubben. De mest nævneværdige er Andrea Gasbarroni (München), Alessio Tacchinardi (Lazio), Hasan Salihamidžić (Rangers), Fabrizio Miccoli (Tottenham) og Jean-Alain Boumsong (Hamborg) – heraf var det dog kun Tacchinardi, som i sidste sæson var regnet som en startende spiller. Klubben har også meddelt at Pavel Nedved fremover vil overtage styringen af U20 holdet, og at det derfor er utænkeligt at se ham i kamp for Juventus, med mindre store skader skulle forekomme. Den eneste handel som rigtigt fik negativ omtale, var Demichelis insisterende salg af Gasbarroni. På trods af en flot sæson i Newcastle, hvor Gasbarroni beviste at han bestemt kunne være et aktiv på Juventus’ højrefløj, valgte Demichelis uden større overvejelser, at sælge Gasbarroni meget tidligt i transferperioden. Hvis skader på højrekanten indtræffer, ligner et 3. valg nu Valeri Bojinov, eller et alternativ fra reserve og ungdomsholdende. Men generelt set er det ikke noget stort tab – tværtimod. Eksperter har talt om en styrket holdfølelse i Juventus, samt langt mere stabilitet i både angreb såvel som på den centrale midtbane. Med mindre konkurrence på begge steder kan det fornødne ”flow” forhåbentligt blive forhøjet. Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: cube 25 Maj 2007, 01:25 Hmm. Det der billed med Maxi Oliva - er det ikk' i virkeligheden Higuaín? Ellers ligner de bare hinanden på en plet :D
Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Dau 25 Maj 2007, 08:36 Citat af: cube 25 Maj 2007, 01:25 Hmm. Det der billed med Maxi Oliva - er det ikk' i virkeligheden Higuaín? Ellers ligner de bare hinanden på en plet :D Jo, Higuaín havde lige fået fintet sig ind, er rettet nu - tak :) Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Dau 25 Maj 2007, 15:28 [img width=350 height=100]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/logo/gazz.png[/img]
en foruroligende optakt 19.08.08 – La Gazzetta dello Sporto [float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/player/dmilito.png[/img][/float] Italiensk fodbold er i øjeblikket domineret af to klubber – Bianconeri, Juventus, og Nerazzuri, Inter. I ”Sæson 0”, hvor et ny Juventus hold spillede i Serie B floppede Inter, og takterne fra dagens Supercoppa opgør er foruroligende, i hvert fald set fra Internazionales perspektiv. Inter har forstærket sig for små midler i dette års ”silly season” – Diego Milito, en spiller som de snuppede foran Juventus, Martin Petrov og Geremi er alle ankommet på fri transfer, mens det tjekkiske stjernefrø Tomas Necid er ankommet for den sølle sum af £300.000. Denne indkøbspolitik står i stor kontrast til sidste år, hvor holdet brugte hele £22.000.000, hvoraf det største indkøb var af den engelske landsholdsspiller Joe Cole. Men samtidig kan man så sige, at klubben heller ikke har solgt ud af deres stjerner, og generelt ser truppen meget dødbringende ud. I Juventus har været lidt større aktivitet, men også her har det primært været afgange frem for velkomster. Sebastian Pardo ankom fra Feyenoord på en fri transfer, den argentinske forsvarsduo Garay-Oliva ankom for i alt £2.000.000, og til slut er Valeri Bojinov nu blevet 100% ejet af Juventus, hvor han før også havde et ben i Fiorentina lejren – beløbet her er dog ukendt, men har næppe været meget højt, idet Fiorentina inden de kunne afgive bud på de resterende procenter, allerede havde sikret sig 3 stærke angribere (Djibril Cissé, Klaas-Jan Huntelaar, Elano). Ud er mange breddespillere gået, hvor det mest overraskende skifte nok har været Alessio Tacchinardis bratte afgang. På vej mod legendestatus blev Tacchinardi imidlertid uenig med ledelsen om hans position på holdet, hvilket førte til et Lazio skifte. Også denne indkøbspolitik har været markant anderledes i forhold til sidste sæson, hvor Juventus var den klub som forstærkede sig mest i ligaen, og spenderede i omegnen af £30.000.000! Det var altså to hold, som nogenlunde lignede hinanden, som i dag stillede op til Supercoppa Italia, en kamp som sidste år blev spillet af selv samme hold, og vundet af Juventus. [float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/player/bojinov2.png[/img][/float] Allerede fra kampens start stod den i Valeri Bojinovs tegn. Buffon opsamlede bolden efter et langskud fra Inters Adriano, hvorefter han med et langt udspark ramte fandt Trezeguet, som derefter med et langt hovedstød spillede Bojinov fri til duel med Akinfeev i Inter målet. Bojinov var skarp og passerede den russiske komet – 1-0 til de forsvarende mestre. Og der ikke mere end 3 minutter før den unge bulgarer var på pletten igen. Hvor oplæget før kom fra et hovedstød, var det nu fra dybden bolden kom fra. Højrekant Camoranesi sendte bolden indover i en stor bue, hvorefter Bojinov tæmmede den ned med brystet, og sekundet efter sparkede bolden ind i netmaskerne. Det var i sandhed efter 10 minutter et Inter-forsvar i opløsning, som efterhånden ligner noget, som har passeret sidste salgsdato. Og 12 minutter senere fuldendte Bojinov sit yderst fortjente hattrick. Dagens største overraskelse var den debuterende højreback Omar Benzerga, som i optaktsfasen har spillet Jonathan Zebina ud på bænken. Benzerga erobrede bolden fra en tandløs Dejan Stanković, som under Benzergas pres ikke viste noget stort. Den unge franskmand fandt sin landsmand, Trezeguet, som efter få driblinger spillede Bojinov totalt fri – Bojinovs 3. afslutning førte til hans 3. mål – hattrick og stor føring efter blot 22. minutter. Efter det 3. mål tog rutinen i Inter forsvaret over, men delte dog stadigvæk få gaver ud. Raffaele Palladino havde kampen igennem megen sjov med at drive Maicon ud i torvene, og brasilianeren lignede bestemt ikke en spiller, som skal til at tage mesterskabskampen op i Serie A. I det 39. minut kom Palladino igen nemt forbi Maicon, men en fæl afbrænder direkte i hænderne på Akinfeev førte ikke til yderligere scoringer – Første halvleg sluttede 3-0 i Juventus’ favør, og ikke andet end et mirakel kunne bringe milaneserne tilbage i opgøret. [float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/player/cambiasso.png[/img][/float] I anden halvleg kom der med indskiftningen af midtbanestyrmand Cambiasso meget mere struktur på Inters spil – og Cambiasso var uden tvivl holdets bedste spiller i dagens opgør. En stikning fra argentineren til Ibrahimovic var ved at bringe lidt mod tilbage til Nerazzuri, men den ellers så sikre svensker var, som så mange andre, ved siden af sig selv i dagens opgør. Hen imod kampen gik Inters forsøg på at skabe angreb i stå, og kampens store profil, Valeri Bojinov, kunne i overtiden score kampens 4. og sidste mål. Debuterende Sebastian Giovinco spillede en lang bold forbi Inters forsvarsanker Samuel, hvorefter den havnede i fødderne på Trezeguet. For 3. gang i kampen blev han oplægger, da han, som han havde gjort to gange tidligere, med en aflevering spillede Bojinov fri til skud, hvorefter bulgaren scorede. Det foruroligende ved dagens opgør er, at det hold som ligner de nærmeste konkurrenter til Juventus, i dag var så svage. Angrebets normalt store løbearbejde var marginaliseret, og når skarpheden hos Adriano og Ibrahimovic ikke er til stede, har holdet ikke meget andet at byde på offensivt, og når både Stankovic og Vieira ikke bliver yngre, kan det på forhånd godt se svært ud for Inter, hvis spillet ikke forbedres – Men på den anden side, vi kan også håbe på det skuffende spil fra Nerazzuri skyldes en svag opstartsperiode. Juventus vs. Inter – 4:0 - 1:0: Valeri Bojinov (7.) - 2:0: Valeri Bojinov (10.) - 3:0: Valeri Bojinov (22.) - 4:0: Valeri Bojinov (90+.) Man of the Match: Valeri Bojinov Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Dau 25 Maj 2007, 15:49 [img width=350 height=100]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/logo/transfer_eu.png[/img]
floro flores tager til aragón 27.08.08 – bianconeri.eu Overskriften siger det hele. I dag kunne klubben på et kort pressemøde, annoncere at en af holdets angribere, Antonio Floro Flores, pr. dags dato skifter til spanske Zaragoza. [float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/player/flores2.png[/img][/float] Overgangssummen for den nyslåede italienske angrebsspiller er usikker, men regnes at være i omegnen af £10-13.000.000 – altså et betydeligt beløb, for en spiller, som i sin tid ikke kostede mere end £2.600.000. At salget kommer netop nu er meget overraskende, men tilbuddet på Flores har nok været for godt til at kunne blive afslået. At Zaragoza har været på udkig til en erstatning for tabet af Milito, som sidste sommer skiftede fra Genoa til Zaragoza på fast basis – men som jo i sommers igen skiftede tilbage til Italien, hvor han nu er hos giganterne fra Inter. Men at det bliver Flores havde mange nok ikke regnet med. For det første har han været en af Demichelis favoritter, og trods svingede spil i sidste sæson, blev han ved med at tage spilleren i brug. Derudover er der meget få dage til transfervinduet lukker, hvilket taler imod Juventus skulle bruge tid til at finde en erstatning, da klubben som bekendt ikke aktivt har søgt spillere. Floro Flores skifter til en af de mest spændende klubber i Europa, hvis man snakker fremtidig udvikling. Udover at han nu kan genforenes med den tidligere Juventus spiller Ruben Olivera, får han også fornøjelsen af at spille med det portugisiske stjernefrø Nani, som klubben også har tilføjet over sommeren. I Éwerthon har klubben også en pålidelig målscorer, en spiller som Flores foventes at skulle danne makkerpar med i angrebet. På midtbanen er der endnu et yderst interessant navn. I sidste sæson havde han stor succes i Ligue 1 og Champions League for Lyon, og Kim Källström regnes af mange som en af de bedste spillere på den centrale midtbane. Holdet fra Aragón, som sidste år sluttede som nummer to i La Primera, ligner nu et hold, som for alvor kan udfordre Real Madrid i kampen om den prestigefyldte titel. Hvem Juventus vælger at satse på som 4. angriber er svært. Sidste år havde klubben hele 5 alternativer i angrebet, og der blev talt om overflod i angrebet – nu kan situationen godt vendes helt. Tidligere på sæsonen var Lyons Fred i klubbens søgelys, men selvom økonomien skulle være på plads, skulle prisskiltet på den stærke brasilianer stadigvæk være for højt. En anden fra Lyon, Gianpaolo Pazzini, skulle også være et bud, mens klubbens cubaner, Samon Rodriguez, som sidste år var på udviklingstogt i Avellino, også kunne være en løsning, selvom evnerne måske halter en smule, i hvert fald i Champions League regi. Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Dau 25 Maj 2007, 18:29 [img width=350 height=100]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/logo/transfer_eu.png[/img]
pazzini erstatter flores 31.08.08 – bianconeri.eu [float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/player/pazzini.png[/img][/float] For fire dage meddelte klubben at holdet havde solgte Antonio Floro Flores, i går blev det meddelt at Samon Rodriguez tager endnu et år i satellitklubben Avellino, hvilket var det endegyldige tegn på, at en erstatning ville blive købt. Og erstatningen blev rygternes favorit – Giampaolo Pazzini skifter fra de franske mestre Lyon til Juventus. Prisen for Pazzini har ikke været angivet, men han den 24 årige angriber har næppe været helt billig, specielt ikke på dette sene tidspunkt, hvor prisen af naturlige årsager bliver skruet højt, hvor et holds desperation kan føre til et andets velstand. Den nye angriber, Pazzini, er specielt ikke et nyt navn i italiensk fodbold. Inden skiftet til Lyon var han i front hos Fiorentina, bl.a. sammen med Valeri Bojinov. Her blev han, ligesom Bojinov, hentet til Fiorentina af klubbens sportsdirektør Corvino, som i sent i transferperioden i chokerede fodboldverdenen med det mærkværdige skifte. Pazzini er et glimrende eksempel på det store talentarbejde der bliver gjort i Bergamo, og i sin fodboldopvækst har han hos Atalanta spillet sammen med bl.a. den italienske landholdsspiller Riccardo Montolivo. Pazzinis rolle i Juventus’ angreb vil nok blive den samme som Flores efterlod, altså en plads som roterende angriber med Bojinov/Agüero/Trezeguet. Forhåbentlig vil Pazzini få en større rolle på holdet end Floro Flores havde i foråret, hvor han blev fundet for let, sammenlignet med hans tre angrebspartnere. Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Blackhawk 25 Maj 2007, 19:26 Godt køb du har gjordt dig i Pazzini. Jeg tror han vil passe bedre ind i Juventus end Floro Flores.
Ellers ser det forsat god ud for blogkonkurrencen bedste blog! :) Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Niko 26 Maj 2007, 08:11 Bojinov - Pazzini. Det angreb, vil skræmme et hvert forsvar langt væk!
Du laver meget gode indkøb! Og bloggen, den er skam også fin! :) Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Dau 27 Maj 2007, 00:52 [img width=350 height=100]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/logo/news_eu.png[/img]
rossoblu overrasker 05.09.08 – bianconeri.eu I spillede Juventus årets første kamp i Serie A, en kamp, som sent vil blive glemt. Ikke for godt spil, ikke for Juventus dominans, ikke for en mesterværdig præstation – men for det stik modsatte. Dagens nyoprykkede modstandere, hvis taktik må siges at være overlevelse, leverede ikke en imponerende indsats, men derimod en mindeværdig af slagsen. [float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/player/danil.png[/img][/float] Strategien i denne sæson for mestrene i denne sæson er soleklar – jo mere der vindes, jo bedre bliver sæsonen – ret banalt, og sådan er det vel for alle. Men for Juventus er det jo ikke blot sejre i ligaen der skal hentes, det skal være over hele kortet. Med truppens nuværende styrke kan man godt tillade sig at stille spørgsmålstegn ved målsætningen, men sidste sæsons dominans, samt magtdemonstrationen i Supercoppa, sætter sine tydelige spor – trods manglende ”superstjerner” i Juventus, er det bestemt et af verdens bedste hold. I dag var Bianconeri bestemt ikke imponerende. I italiensk fodbold er det normalt ikke spillere fra Baltikum som står øverst på dagsordenen, men i dagens anledning var litauiske Tomas Danilevicius undtagelsen. Bolognas formstærke angriber har længe været en del af italiensk fodbold, før dette var han en del af Arsenals talentfabrik, men der gik ikke længe før Livorno fik øjnene op for talentet, og siden 2002, hvor han ankom til italiensk socialistiske hovedstad, har han været inventar i Serie A såvel som Serie B, og de seneste har han fulgt Bologna på godt og ondt. Og dagens hovedperson satte sig i fokus var første dommerfløjt. Efter 45 sekunder fik han en skudmulighed, og de i alt 40.000 tilskuere på Renato Dall’Ara startede kampen i et højt tempo. Der skulle dog gå fem minutter før litaueren bragte hjemmeholdet foran, et hjemmehold, som i 3 sæsoner har sukket efter fodbold på første klasse. Et gennembrud fra højrekanten sendte bolden indover til Danilevicius, som køligt satte vristen til bolden, Rossoblu gjorde det utænkelige, mestrene var bagud. 1-0. Og det var egentlig ikke fordi Bologna var det bedste spillende hold, ikke i de første 6 minutter, og ikke i hele kampen. De udnyttede de chancer de fik, og de udnyttede dem godt. Juventus satte pres på, midtbanens styrmand Del Piero, som i dag blot var en skygge af sig selv, prøvede forgæves at sætte gang i et Juventus pres, hvilket dog i de fleste chancer løb ud i sandet – Bologna stod nede på deres banehalvdel, og tog de chancer de fik. I det 36. minut, efter et mislykket gennembrud hos Raffaele Palladino, bragte Bologna veteran Marco Castellini sig selv i fokus. Et træk frem på banen, et spark til bolden – nu løb målscorer Danilevicius direkte mod et Juventus bur, hvor Gianluca Buffon ikke umiddelbart havde virket sikker. Og ”verdens bedste målmand” blev passeret for anden gang, Juventus var, trods stor boldbesiddelse og stort pres, nu bagude med to mål. [float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/player/trez2.png[/img][/float] En formodentlige rasende Demichelis sendte et uforandret Juventus mandskab på banen, et mandskab som heldigvis så bedre ud. Camoranesi løftede sit niveau fra første halvleg, som dybest set havde været pinligt. På toppen blev Giampaolo Pazzini senere skiftet ind, David Trezeguet var skuffende, Pazzini var et frisk pust. Den nyankommende angriber var langt farligere end hans kollega, og ligner allerede nu et godt indkøb. Men indskiftning eller ej, dagens hovedperson er og bliver Tomas Danilevicius. Hattricket kom på plads efter det 54. minut, for anden gang scorede Bologna på et kontraangreb, på deres 3. skudforsøg på mål – deres 3. mål. En ret god statistik. Kampen igennem var egentlig ikke så dårligt spillet, som det kommer til syne her. Juventus dominerede, en boldbesiddelsesprocent på 63 % er også et bevis på, at Juventus ikke blot faldt fuldstændigt igennem. Eller, rettelse. Forsvaret faldt igennem, angrebet faldt igennem, Del Piero faldt igennem – holdet blev båret af rutine, og så enkeltmandspræstationer fra Palladino, Camoranesi og Bodmer. En farceagtig Zebina havde overtaget pladsen fra den skadede komet Benzerga, Scirea lignede ikke den sikre forsvarskæmpe han var i sidste sæson, og Senderos var ikke sin fornemme EM præstation værdig. En EM præstation, der gjorde han blev kåret til turneringens bedste spiller, førte Schweiz til finalen (som de tabte), og som kom på turneringens hold. Fábio Aurélio var det mest positive navn i forsvaret, og det kun for hans offensive talenter. Ovennævnte Pazzini gjorde det godt, mens den store helt Bojinov, David Trezeguet og trequartista Del Piero gjorde ikke deres arbejde ordentligt, de kunne ikke sparke bolden ind, på de chancer de måske burde. En skuffet, men dog optimistisk Demichelis sagde følgende efter dagens kamp: ”Tja, sådan er fodbold jo også. Man kan ikke vinde hver gang, vi har vundet mange kampe, og alting har jo en ende. Når man vinder, vil man komme til at tabe – og når man taber, så vil man også komme til at vinde. Der er helt åbenlyse fejl der skal rettes, og vi vil med sikkerhed komme tilbage som værdige mestre i næste spillerunde" Bologna vs. Juventus – 3:0 1:0: Tomas Danilevicius (6.) 2:0: Tomas Danilevicius (36.) - 3:0: Tomas Danilevicius (54.) Man of the Match: Tomas Danilevicius Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Dau 27 Maj 2007, 02:02 [img width=350 height=100]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/logo/cl_eu.png[/img]
det ser fornuftigt ud 16.10.08 – bianconeri.eu [float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/player/oversigt.png[/img][/float] De tre første opgør i dette års udgave af Champions League, og man kan ikke sige andet, end at det ser fornuftigt ud. Juventus’ gruppe bestående af Anderlecht, Steaua Bucharest og FC Bayern, altså en gruppe som uden tvivl forventes at avancere fra. Faktisk er der rigtigt mange som har forventninger til Juventus, og højest overraskende er Juventus også det hold, Europas bookmakere har sat deres lid til – stærkt forfulgt af de forsvarende mestre fra Arsenal, de spanske mestre fra Real Madrid og deres rivaler fra Barcelona. I dag stod et ekstremt skadesplaget Juventus mandskab, som oven i det manglede spillere som var til landsholdssamling i Sydamerika, overfor FC Bayern, og indkasserede sæsonens første europæiske nederlag. Men inden Bayern kampen kan vi jo fokusere på det positive. Steaua Bucharest, som er 3. seedet i gruppen, indledte Juventus’ comeback i Champions League på Delle Alpi, og hvilket comeback. Et selvmål og tre scoringer af klubbens angribere gav en sikker sejr i en kamp, som også bare skulle vindes. Det omtalte skadeshelvede startede faktisk i Steaua kampen, da playmaker Alessandro Del Piero i den sidste del af kampen måtte se sig udskifte, hvilket betød at Giovinco fik europæisk debut. I den næste kamp stod Bianconeri overfor gruppe Bs svageste modstander, Anderlecht. Hjemmeholdet var kampen igennem spillet helt i bund, Paolo Scirea, som i denne sæson flere[float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/player/bommel.png[/img][/float] gange har vist sine evner på frispark, scorede efter 35 minutter direkte på frispark, og Giampaolo Pazzini udbyggede føringen kort inden halvlegen. Anderlechts hotte fremtidsperspektiv Anthony Vanden Borre blev i det 69. minut udvist, hvilket reelt set betød holdet spillede sig selv ud af kampen. Og på det olympiske stadion tog FC Bayern i dag med stor glæde imod Juventus. Et Juventus hold som stillede op med 5 udskifter (ud af de 7 mulige), 3 ungdomsholdsspillere og mange underlige valg i startopstillingen. Marco Marchionni, som sædvanligvis spiller højrekant, startede ude til venstre, en halvskadet Fernando Gago, som pga. skaden ikke var med i Argentinas landsholdstrup, var på midten ved siden af en anden halvskadet, Sebastian Giovinco, og for det ikke skal være løgn, blev David Trezeguet skadet efter blot 7 minutter – Juventus’ skade nr. 8. Selve kampen var egentlig meget jævnbyrdig, FC Bayern bragte sig foran efter 42 minutter, Juventus udlignede ved Pazzini i det 70. minut, og til slut sparkede Van Bommel ind bag en yderst svag Buffon i Juventus målet, som kamp for kamp blot ligner en illusion af sit gamle jeg. I de kommende kampe må man håbe på skadeslisten bliver reduceret, så i hvert fald kampene mod Anderlecht og Steaua kan vindes uden problemer, hvilket betyder sikkert avancement. Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Møller 27 Maj 2007, 12:11 Ser stadig godt ud Dau, Keep it up :)
Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Dau 27 Maj 2007, 13:33 [img width=350 height=100]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/logo/efteraar.png[/img]
det skal blive bedre 01.12.08 – bianconeri.eu [float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/player/buffon.png[/img][/float] Dette års start på Serie A har været noget broget, mildest talt. Et sikkert og altid velspillende Juventus hold afsluttede sidste års sæson, et forandret hold indledte mod Bologna. Der har været en ændring blandt de startende 11 – Omar Benzerga har taget overfor sin mentor Zebina, forsvaret har fået langt mere dynamik, og langt mindre rutine. Men hvis man skal opsummere holdets profiler – eller mangel på samme, kan man lige så godt starte i målet. Målmand Gianluigi Buffon har først her i slutningen af november vist de kvaliteter vi alle ved han har, og har efteråret igennem været helt ved siden af sig selv. Buffon kan dog også delvist være undskyldt, idet der har været megen uro omkring målmandsposten i klubben. Den nu forhåndsværende reservemålmand Fabien Barthez virkede ellers tilfreds med hans plads i hierarkiet sidste år, hvilket dog ikke kom til udtryk i oktober. Den franske målmand var i medierne flere gange, og fortalte han følte sig uretfærdigt behandlet, og at han burde være den startende målmand i Juventus. Problemet blev løst på en simpel måde, problematiske Barthez blev fritstillet, og senere samlet op af Fiorentina. I forsvaret har der været uro og svingende præstationer, men stabiliteten er steget jo ældre sæsonen er blevet. Den største profil er naturligvis styrmanden Paolo Scirea, som ikke blot har været en defensiv kæmpe, men også profileret sig som målscorer, både på hovedstød og på direkte frispark. Ezequiel Garay, hans makker i midterforsvaret, ligner mere og mere en fast erstatning for en Philippe Senderos, som i efteråret ligesom Buffon blot har været en skygge af sit tidligere jeg. Omar Benzerga og Felice Piccolo har gjort det fornuftigt, begge er unge og klog spillende på højrebackpladsen, om end Benzerga uundgåeligt har et større talent. [float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/player/dp2.png[/img][/float] På venstrebacken har Chiellini været storspillende, i de kampe han rent faktisk har fået. Den unge wingback har, som så mange andre, haft skadesproblemer, hvilket betyder han har måtte set sig erstattet af Fábio Aurélio, som også har været en værdig afløser. På midtbanen har der ligesom i forsvaret været store svingninger. I nogle kampe har det været en dominerende Juventus midtbane som har styret kampen, i andre har midtbanen været holdets svageste led. Mauro Camoranesi har som så mange gange før været dens profil, som med både sit offensive og defensiv spil ikke har lignet en 32 årig fodboldspiller, som i næste sæson højst sandsynligt vil være erstattet af en yngre konkurrent. Fernando Gago og Sebastian Giovinco har også været lystpunkter, og specielt Gago har fået styr på sit spil, og er blevet meget mere stabil, end han var i sidste sæson. Giovinco har været en rigtig god ”placekeeper” for Del Piero, og har overraskende spillet en svagtspillende Bodmer af holdet. Claudio Marchisio har i glimt været et talent der er værd at holde øje med, mens det resterende af midtbanen ikke er værd at skrive hjem om. Det positive her er dog, at skadeshelvedet forhåbentligt snart er ovre. Palladino og Del Piero er netop begyndt at træne med førsteholdstruppen igen, mens Sebastián Pardo fortsat vil være ude i 3 uger. I angrebet er der suverænt blevet leveret de største skuffelser. Sergio Agüero, Valeri Bojinov og Giampaolo Pazzini har da alle leveret gode præstationer, men to ord kan siges om dem alle: Manglende stabilitet. Agüero har vist positive takter i ligaen og scoret vigtige mål, Bojinov har været god i Champions League, og Pazzini har også været giftig – men de har også været det modsatte. David Trezeguet har bestemt været den største skuffelse, og ”verdens bedste fodboldspiller” skal nok ikke forvente at genvinde den titel, som han sidste år vandt i december. Det har været svingende, men det er ikke gået galt endnu. Vi er indehavere af førstepladsen, vi er videre i Coppa Italia og Champions League – Men det skal blive bedre, hvis Demichelis og Co. vil vinde noget i denne sæson. - vs. Bologna – 0:3 - vs. Lecce – 3:0 [Camoranesi, Trezeguet, Bojinov] - vs. Lazio – 2:3 [Bodmer, Pazzini] - vs. Milan – 2:1 [Scirea, Pazzini] - vs. Livorno – 1:0 [Scirea] - vs. Udinese – 2:2 [Bojinov (2)] - vs. Cagliari – 2:0 [Trezeguet, Marchionni] - vs. Atalanta – 0:0 - vs. Siena – 2:0 [Agüero, Chiellini] - vs. Napoli – 2:2 [Agüero, Domizzi (S)] - vs. Roma – 1:0 [Woodgate (S)] - vs. Inter – 2:1 [Pazzini (2)] - vs. Torino – 2:1 [Scirea, Bojinov] I Coppa Italia slog Juventus sikkert over 2 kampe Palermo med 2-0, begge mål blev scoret i det første opgør. Som bekendt er Juventus også videre fra Champions League gruppespillet, hvilket vi senere vil bringe en artikel om, så alle som ikke har fulgt med, også kan være fuldt opdateret på denne front. Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Dau 27 Maj 2007, 13:58 [img width=350 height=100]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/logo/cl_eu.png[/img]
rent bord lover godt 02.12.08 – bianconeri.eu [float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/player/pazzini2.png[/img][/float] Efter 2 sejre og et enkelt nederlag så det positivt for Juventus i Champions League. Gruppespillet er afsluttet, Juventus er videre på en førsteplads – trods skader er klubben kommet godt igennem den første fase af mestrenes liga. Efter 1-2 nederlaget i München var der lagt op til en stor kamp, da et skadesramt Juventus hjemme tog imod holdet fra den bayerske hovedstad. FC Bayern har i den hjemlige liga stor konkurrence fra Dortmund og Stuttgart om føringen i Bundesligaen, og er altså som Juventus et mesterhold under pres, hvilket man skulle tro lagde op til en stor kamp – det blev det bestemt ikke. Et kedeligt opgør på en regnfuld aften blev i Torino afgjort et kvarter før kampens afslutning, da Juventus’ hurtigløber Giampaolo Pazzini på en af sine mange chancer endelig passerede Rensing i Bayern målet. Sejren var som sådan fortjent nok, Bayern havde kampen igennem meget at byde på, men det var ikke underholdning i topklasse. Bianconeri tog den 18. november en lang rejse til Rumæniens hovedstad Bucharest, hvor Steaua ventede på en kamp, som viste sig at skuffe endnu mere end overnævnte. Juventus dominerede fra start til slut, Steaua spillede kontrafodbold – og ingen af tingene gjorde en stor forskel. Juventus havde i alt 27 chancer på mål, få af dem kvalificerede til et mål – få af dem i ”Juventus klassen”. Efter 85 minutter uden mål havde mange forventet at gæsterne ville rejse tilbage med det ene points, men Valeri Bojinov, og senere Marco Marchionni, reddede i de døende minutter Juventus var et ydmygende resultat. I dag lukkede Juventus så gruppespillet på fineste manér. Juventus startede med en halvskuffende kamp i[float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/player/march.png[/img][/float] Bruxelles, men det blev der så sandelig ændret på i dag. Et festfyrværkeri af en kamp som endte hele 5-0, en kamp som Bianconeri tilhængere i måneder har længdes efter. Det var som sådan ikke resultatet, men måde klubben spillede på, som var det positive. Sejre har der været mange af, men måden man er kommet til dem har ikke været underholdende – dette var Anderlecht kampen dog. Scirea nettede to gange, begge gange efter hjørnespark, Valeri Bojinov er endelig kommet tilbage i sin storform, hvilket resulterede i to meget flotte mål. Til slut afsluttede Sebastian Giovico opgøret kort før sidste dommerfløjt, da han 34 meter fra målet bankede bolden ind. Sådan Juventus! Generelt om Champions League spillet kan man sige, at Juventus har spillet svingende, dog positivt – om end klubben nok havde været mere besværet igennem gruppespillet i en anden gruppe. Hvis forventningerne om Champions League sejren skal indfries er det takterne fra Anderlecht kampen der skal findes frem. Det er selvfølgelig godt at slå FC Bayern, ingen tvivl om det – men måden det blev gjort på var ikke underholdningsværdigt – og sådan skal det helst ikke være i fremtiden. Da Juventus sluttede på førstepladsen i gruppe B kan de risikere at møde følgende hold: Sevilla, Olympiakos, Zaragoza, Werder Bremen, Ajax, Roma og Dinamo Kiev. Ønskemodstanderne her må være Kiev og Olympiakos, hvor Roma bestemt må ses som den stærkeste modstander – Dog kan man sige om alle holdene, at de ligger lige udenfor den europæiske top. Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Blackhawk 27 Maj 2007, 16:21 Smukt Dau :)
Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Dau 30 Maj 2007, 13:36 Det står lidt stille lige pt., primært fordi lysten til FM i øjeblikket ikke er så stor. Håber i stadigvæk vil følge med, når bloggen i de kommende dage bliver opdateret :)
Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Dau 01 Jun 2007, 14:11 [img width=350 height=100]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/logo/transfer_eu.png[/img]
arrivederci trezeguet 08.01.09 – bianconeri.eu [float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/player/trez3.png[/img][/float] David Trezeguet fik sit internationale gennembrud ved VM 1998 i Frankrig, to år efter skiftede han til Juventus. I alt 9 år blev det til for den målscorende franskmand, som pr. dags dato forlod klubben til fordel for engelske Chelsea. En epoke i klubben, såvel som italiensk fodbold, er slut. En 21 årig David Trezeguet ankom efter til Juventus efter to flotte sæsoner for Monaco, hvor han har spillet i størstedelen af sin ungdomskarriere – den startede dog i hans andet hjemland Argentina, hos ”miniputterne” fra Platense. Han kom til Bianconeri da en erstatning for hans landsmand Thierry Henry skulle findes – en Henry som senere kom til at overskygge Trezeguet på mange måder, men som i Juventus aldrig slog til. Dette gjorde David derimod. I sin første sæson spillede han 25 kampe i Serie A, og scorede hele 14 gange – ”og resten er historie”. Under den nuværende træner Demichelis er Trezeguet nærmest blevet ”relanceret” på den europæiske fodboldscene. I Serie B sæsonen var han ikke så overraskende holdets målmaskine, og i den efterfølgende sæson blev han som bekendt kåret til verdens bedste fodboldspiller. Alt lykkedes for Trezeguet, efteråret 2007 var helt fantastisk – og da han under EM slutrunden samtidig blev topscorer var der ikke noget at sige til, at han netop fik denne pris nu. Men i den igangværende sæson har Trezeguet ikke været specielt prangende for Juventus, hvilket må anses at være grunden til at salget kommer netop nu. 3 mål i 11 kampe – og i store dele af sæsonen sat på bænken for senere at erstatte de yngre angribere – det er ikke acceptabelt for en angriber af Trezeguets kaliber. Man kan sige den manglende spilletid måske har været et problem, men da 7 af de 11 kampe har været med Trezeguet som startende angriber, har han altså også haft problemer generelt. [float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/player/question.png[/img][/float] Men når Trezeguet forlader holdet er det naturligvis ikke kun hans rolle som målscorer der vil blive savnet – men også hans lederskikkelse og personlighed, som med sikkerhed har haft stor betydning i truppen de seneste år. Som en blandt få rutinerede kræfter har han været en form for mentor for sine yngre angrebspartnere, og også ungdomsspillerne i klubben. Denne rolle skal nu fyldes ud af andre, hvis det overhovedet er muligt. I Chelsea, hvor han som bekendt har skiftet til, skal han være manden som skyder holdet på ret kurs. Det ambitiøse London mandskab ligger på en skuffende 4. plads, og angriberne Shevchenko, Tevez og Drogba har ikke gjort det godt nok. Transfersummen er hold hemmelig, men når Chelsea er involveret kan man godt regne med, at det ikke har været billigt. Og hvad så nu? Klubben står med tre angribere som alle gør det godt i ligaen, og med en Sebastian Giovinco som både kan spille på toppen og på midtbanen. Men at kalde Giovinco en erstatning for Trezeguet er i den grad at underminere franskmandens evner, Giovinco har talent, men han har ikke international klasse og erfaring. På den anden side, behøver en eventuel 4. angriber dette? Kan hans rolle ikke blot være som en joker? De engelske medier har snakket om et skifte fra netop Chelsea til Juventus, og spilleren som der er skrevet om er den hollandske hurtigløber Arjen Robben. Pengene skulle være der til et skifte, men om Robben ville være en ideal erstatning er stærkt tvivlsomt. For det første er han en udpræget kantspiller frem for angriber – en rolle som han dog har fyldt ud før. Et andet bud på en erstatnng kunne være Arsenals bomstærke Júlio Baptista, som i den senere tid har været særdeles utilfreds med tilværelsen på Emirates Stadium. Baptista er mere en angrebstype, men om han vil være tilfreds med en rolle som 4. mand er også usikkert. Uanset hvad. Trezeguet vil blive savnet, en erstatning skal hentes – og generationsskiftet er kommet et skridt nærmere på at realiseres. Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Dusty78DK 01 Jun 2007, 15:01 Som sædvanligt en god og stilfuld blogopsætning. Keep it up!
Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Dau 01 Jun 2007, 16:28 [img width=350 height=100]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/logo/transfer_eu.png[/img]
velkommen messi! 16.01.09 – bianconeri.eu Messi, Lionel Messi. Ingen mindre end den argentinske verdensstjerne er det nye navn på Delle Alpi. Det var en overordentligt stolt træner Christián Demichelis som i dag satte sig godt til rette inden dagens pressemøde. ”Jeg har i hele min Juventus trænerkarriere haft en bestemt drømmespiller – og det har været Lionel.” sagde han under præsentationen af sit nye stjerneskud. [float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/player/messi.png[/img][/float] De fleste i fodboldverdenen kender nok Messi nu, men for få år siden var den 21 årige landsholdsspiller et ubeskrevet blad for mange fodboldinteresserede. Allerede i en ung alder tiltrak han interessen fra den catalanske hovedstadsklub Barcelona, og gennemførte et skifte til klubben som blot 11 årig. Dette skete under den økonomiske nedgangsperiode der var i Argentina, hvor Messi havde stået overfor et skifte til storholdet River Plate – men pga. økonomiske kvaler havde de ikke råd til at have den unge spiller i truppen. Det var ikke fordi han krævede astronomiske summer i ”lommepenge” – Nej, det var grundet en vækstsygdom, som krævede en dyr og langvarig behandling, hvilket i sidste ende kunne være spildte penge, på hvis talentet ikke udfoldede sig som håbet. Men som sagt, Barcelona var hurtige til at opsnappe den lille argentiner, og som 11 årig flyttede han med sin familie til Spanien, hvor også senere, i en alder af 17 år, fik debut for Barcelonas førstehold. I 2005 sæsonen blev han også den yngste målscorer i La Primera. Siden har han vundet to Champions League titler, en Copa del Rey pokalsejr, og et mesterskab med FC Barcelona. Hans rolle på Juventus mandskabet er egentlig ret usikker. På hans foretrukne plads ude på højrekanten brillerer Camoranesi som aldrig før, Del Piero er endelig tilbage i form på den centrale plads, og som angriber er Messi ikke i sit es. Det åbenlyse valg er naturligvis at Camoranesi bliver skubbet ned som 3. valg, og at Marchionni må se sig skubbet yderligere ned i hierarkiet. Derudover kan Messi jo også bruges på den modsatte kant hvis skader skulle indtræffe, og om ikke andet kan hans store fleksibilitet da bruges. Om skiftet selv sagde dagens hovedperson følgende: ”Jeg er utroligt stolt og glad for at kunne skifte til Juventus. Nu har jeg i mange år nydt tilværelsen hos FC Barcelona, men følte at det var på tide med en ny udfordring. Jeg forventer mig meget af holdet og fremtiden, og er sikker på vi nok skal være blandt de bedste hold i Europa fremover” Men mon indkøbet af Messi har været sæsonens sidste? Det har uomtvisteligt været dyrt, men har det udfyldt hullet efter David Trezeguet – eller skal dette fyldes fra egne rækker? Vi bliver forhåbentligt meget klogere i fremtiden.. Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Niko 01 Jun 2007, 19:22 Dau, det er en utrolig fantastisk blog! Den kan du være meget stolt over.
Må man spørge om ss? :) Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Dau 01 Jun 2007, 20:18 Citat af: Cesc 01 Jun 2007, 19:22 Dau, det er en utrolig fantastisk blog! Den kan du være meget stolt over. Må man spørge om ss? :) Du spørg bare løs! Og tak :) Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Adzke 01 Jun 2007, 20:23 Jeg har nu læst bloggen, og jeg må sige, jeg synes den er rigtig god!
Dog skærer det en smule i hjertet, når jeg ser, hvem du køber og sælger :) Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Dau 01 Jun 2007, 20:27 Citat af: adzke 01 Jun 2007, 20:23 Jeg har nu læst bloggen, og jeg må sige, jeg synes den er rigtig god! Dog skærer det en smule i hjertet, når jeg ser, hvem du køber og sælger :) Må jeg gætte på Trez, Tacchinardi og Birindelli (blandt andre?). Ville nok ha det på samme måde hvis jeg læste en blog om mit favorithold - Men da jeg ikke udpræget er Juventus fan, så jeg har ikke haft de store kvaler :) Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Adzke 01 Jun 2007, 20:45 Citat af: Dau 01 Jun 2007, 20:27 Må jeg gætte på Trez, Tacchinardi og Birindelli (blandt andre?). Ville nok ha det på samme måde hvis jeg læste en blog om mit favorithold - Men da jeg ikke udpræget er Juventus fan, så jeg har ikke haft de store kvaler :) Det er nok ikke helt ved siden af. Desuden er der spillere, du har købt, som jeg helst aldrig vil se i Juventus. Men det gør jo ikke bloggen dårligere! ;) Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Dau 01 Jun 2007, 21:39 [img width=350 height=100]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/logo/vinter.png[/img]
på vej mod sommeren 01.03.09 – bianconeri.eu Vi er på vej mod gode tider, så nemt kan det siges. Coppa Italia finale mod de evige rivaler fra Inter, et returopgør i Champions League mod Werder Bremen, hvor vi allerede nu er så godt som videre – og så en dejlig førsteplads i ligaen, med plads til at begå fejltagelser, uden de nærmeste konkurrenter kan overtage vor dominans – Det går altså godt i Juventus. [float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/player/garay.png[/img][/float] Og det har det også gjort i det meste af sæsonen, men en ting mangler – stabiliteten. Igen over vinteren har der, ligesom i efteråret, været kampe hvor holdet har faldet igennem på værste vis. Og reelt set er svaret også lige til – Holdet har ændret sig markant fra sidste år. Af de ”normale” 11 startende er 2 under 20, og 6 under 23 – og blot 2 over de 30 år. Og det skaber altså af og til uro, da rutinen samt roen ikke kan være den samme. Over vinteren har der været positive såvel som negative overraskelser, og her blandt mange målmand Gigi Buffon. Over sæsonen har han haft sine store kampe, sine gode kampe – og så mange mindre gode kampe. Der har været scoret for mange dumme mål på den ellers så sikre keeper, hvilket bedst kan ses i kampe mod de mindre hold, hvor holdet simpelthen har været skuffende. Mod mesterskabskandidaterne har der endnu ikke været svinger i valsen – holdet har været overbevisende mod bl.a. Milan og Palermo, mens vi stadigvæk mangler to altafgørende opgør mod Inter og Roma. I forsvaret har der været en hævet og alle. Paolo Scirea har endnu engang slået sig fast som en kommende superstjerne. Den unge forsvarskæmpe har gang på gang reddet holdet, og med hans eminente frisparksteknik, samt sin målnæse ved hjørnespark, har han scoret hele 8 gange i sæsonen – næsten lige så mange mål som angriberne. Problemet i forsvaret er dog også åbenlyst. Den venstre side (Chiellini, Scirea) er dækket ind at to store og sprudlende talenter, som kamp efter kamp – for Juventus og Italien, viser deres internationale klasse. I højresiden ser vi i glimt Benzerga og Piccolo udfolde deres talenter, mens skiftevis Garay og Senderos står for store dumme fejl ved siden af Scirea – alle er enige, en ”fast” makker til Scirea skal findes, og det ligner hverken Senderos eller Garay. Højest overraskende har schweizeren slet ikke fundet rytmen i denne sæson, som ellers havde et bravt forår, og spillede om muligt endnu bedre for sit moderland under EM slutrunden. [float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/player/palla2.png[/img][/float] Midtbanen har fået et alvorligt ansigtsløft med nyerhvervelsen Lionel Messi, men grundet skader og træthed har den unge argentiner endnu ikke for alvor cementeret sin plads i startopstillingen. Han debuterede i rekordkampen mod Bologna, hvor han med 2 oplæg og 2 mål havde sin del af æren i den store 9-0 sejr. Messis højrekantskonkurrent Mauro Camoranesi er endnu engang den helt store fornøjelse på midtbanen, sammen med hans modpart ”Palladinho” i venstre side. Indlæg, mål, godt og sikkert pasningsspil samt godt defensivt arbejde kendetegner begge to, og så længe kanterne fortsætter på denne måde har midten ingen problemer. På den defensive midtbane har der dog været problemer, primært for Fernando Gago – men Costinha eller Marchisio kan bestemt heller ikke se sig fri for kritik. For lidt løbearbejde, for mange dumme fejl – og for mange sene tacklinger er bl.a. hvad de har præsteret, og hvis niveauet på den defensive midtbane ikke løftes gevaldigt, så kan vi godt se langt efter Champions League trofæet i år. På den offensive midtbane har vi over vinteren været vidende til et sent gennembrud. Mathieu Bodmer har efterhånden været Juventus spiller i tre år, men det er først over vinteren at den franske landsholdsspiller for alvor har imponeret de trofaste tilhængere på Delle Alpi. Med 6 mål, mange oplæg og meget løbearbejde har franskmanden været den perfekte erstatning for den skadesplagede Alessandro Del Piero, som først nu er på vej tilbage. Om Del Piero kan slå Bodmer af pinden er en helt anden sag - men forhåbentlig vil den 34 årige legende komme op i gear igen. På toppen ser det igen lyst ud. Agüero, Bojinov og Pazzini har alle været skarpe foran – Giovinco og ungdomsspilleren Alvarez har gjort det godt i deres fravær, og man har faktisk ikke kunne se på holdet, at den altoverskyggende stjerne (Trezeguet) ikke mere er en del af truppen. Erstatningen af Trezeguet ligner nok en Giovinco, men når vi kommer til juli kan så meget jo være ændret. [float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/player/contract.png[/img][/float] Hvor der i efteråret var problemer med angriberne, er det nu oftest angriberne som løser problemerne. En meget positiv udvikling, og forhåbentlig en udvikling der vil fortsætte. Den lave gennensnitsalder blandt klubbens angribere gør jo også, at man for fremtiden kan tænke meget store tanker. Og apropos juli – Den 1. juli udløber træner Demichelis' kontrakt, og indtil videre har hverken bestyrelsen eller træneren udmeldt om denne skal forlænges, og det er efterhånden ved at være på høje tid at forlænge. Med et mesterskab – godt på vej til nummer to, to Coppa Italia sejre (godt på vej til nummer 3) samt gode præstationer i Champions League står Demichelis stærkt i forhandlingerne, og med de mange nye spillere truppen har fået, er det svært at se en mulig arvtager, hvis bestyrelsen har tænkt disse tanker. Og for at glemme alt om transfers, kontrakter og penge – men blive i resultaterne: - vs. Parma - 4:0 [Scirea, Camoranesi (3)] - vs. Piacenza – 3:1 [Scirea, Palladino, Pazzini] - vs. Sampdoria – 4:2 [Palladino, Pazzini, Agüero (2)] - vs. Chievo – 1:1 [Agüero] - vs. Palermo – 3:0 [Bojinov (2), Bodmer] - vs. Lecce – 1:1 [Palladino] - vs. Lazio – 1:1 [Verón (S)] - vs. Milan – 2:0 [Bodmer, Bojinov] - vs. Bologna – 9:0 [Scirea (2), Garay, Messi (2), Bodmer (3), Pazzini] - vs. Livorno – 2:2 [Pazzini (2)] - vs. Udinese – 3:0 [Bodmer, Agüero (2)] - vs. Cagliari – 1:1 [Chiellini] - vs. Atalanta – 4:1 [Palladino, Bojinov, Agüero (2)] - vs. Siena – 3:0 [Scirea, Giovinco (2)] I Coppa Italia er det blevet til samlede sejre over Sampdoria (6-4) og Roma (5-2), hvilket betyder vi for 3. år i træk står i en finale. Og akkurat som sidste år bliver det mod Inter, som i semifinalen slog deres ærkefjender fra AC Milan ud. Bremen spillede en flot hjemmekamp på det intime Weserstadion, trods stor dominans fra Juventus. Målmand Timo Hildebrand var en mur i hjemmeholdets mål, og uden hans sikre handsker kunne kampen let have blevet til en sejr for gæsterne. Om to dage tager vi hjemme imod Bremen, en kamp som skal vindes. Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Dau 01 Jun 2007, 23:29 [img width=350 height=100]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/logo/cl_eu.png[/img]
reservernes kamp 01.03.09 – bianconeri.eu [float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/player/ruud2.png[/img][/float] Efter to uafgjorte opgør mod Werder Bremen (1:1 i Bremen, 0:0 på Delle Alpi) gik Juventus videre i Champions League, hvor de spanske mestre fra Real Madrid ventede. I dag var så dagen dette opgør blev indledt, et opgør hvor Juventus stillede med noget nær et b-hold. Den nuværende skadesliste består af følgende spillere: Giampaolo Pazzini, Mathieu Bodmer, Sebastian Giovinco, Matteo Trini og Fábio Aurélio. Udover disse spillere var Sergio Agüero og Sebastián Pardo til landsholdssamling for hhv. Argentina og Chile, mens Lionel Messi ikke var spilberettiget idet han allerede har været i kamp for Barcelona – men hvis han endelig havde været, så var Messi også til landskamp. Med andre ord, Juventus stillede op med mange reserver, ja nærmest som en krop uden hoved. Hvad der gjorde det endnu værre var, at efter 20 minutter kunne Valeri Bojinov og Alessandro Del Piero også skrive sig på skadeslisten. Kampen startede nu også bedst for de spanske mestre, og ”Los Galacticos” var bestemt ikke taget til Torino for at fedtspille. Men de var bestemt heller ikke mødt fuldtallige op til kampen – Gonzalo Higuaín, Gonzalo Rodríguez, Robinho og Felipe ligesom Messi, Pardo og Aguero til landskampe i Sydamerika, mens reservemålmand Ricardo og David Beckham begge døjede med skader. Men uanset hvad, Real Madrid stillede med det, som mest lignede en normal startopstilling. Første halvleg var generelt præget af megen usikkerhed grundet de nye formationer, primært hos Juventus, hvor kantspiller Palladino i dagens anledning startede som angriber, sammen med den senere skadede Bojinov, og dernæst Del Piero – som altså begge blev udskiftet tidligt. Palladino havde enkelte skudforsøg på en sikker Casillias, ligesom Van Nistelrooy og Antonio Cassano også havde deres chancer – ingen bar dog frugt af sig, første halvleg sluttede 0-0, og kampen var bestemt ikke en kvartfinale, eller en Champions League kamp, værdig. [float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/player/palla3.png[/img][/float] I anden halvleg blev det ikke meget bedre. Javier Andrés blev skiftet ind for Juventus, holdet havde brugt alle sine udskiftninger inden halvleg, og stillede nu med hele 5 midtbanespillere. Hvem er Javier Andrés spørg de fleste nok. Andrés har de seneste to år spillet i Juventus ungdomsrækker hvor han har gjort en god figur, men nogen førsteholdsspiller er han ikke – hvilket man også tydeligt så i dagens opgør. Men resultatet af skader og landsholdssamlinger gjorde, at den unge spanier fik debut mod selveste Real Madrid, og så endda på fodboldens fornemmeste scene. Den føromtalte midtbaneakse bestående af 5 centrale midtbanespillere, som ikke før er set hos Juventus, var dog med til at sætte skub i spillet. Den centrale midtbane hos Real Madrid blev bogstaveligt talt kørt over, hvilket medførte mange chancer til frontløber Palladino – og i det 80. minut kom målet endelig. Et B-hold var nu foran europæiske stjerner som Van Nistelrooy, Schneijder, Kehl, Diarra, Cannavaro, Casillas og det mexicanske stjernefrø Guardado – og det var blot for at nævne nogle af navnene. Og reserverne gjorde det skam, en kedelig, men vigtig sejr på 1-0 baner vejen for et spændende returopgør på Santiago Bernabéu, en kamp som forhåbentlig får flere stjerner, og færre reserver. Juventus vs. Real Madrid – 1:0 1:0: Raffaele Palladino (80.) Man of the Match: Raffaele Palladino Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Niko 02 Jun 2007, 00:05 Citat af: Dau 01 Jun 2007, 20:18 Du spørg bare løs! Og tak :) Vil du ikke gerne lige give et ss, bare af dit hold. Hvor man også kan se dine 11 startene :) Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Dau 02 Jun 2007, 00:13 Citat af: Cesc 02 Jun 2007, 00:05 Vil du ikke gerne lige give et ss, bare af dit hold. Hvor man også kan se dine 11 startene :) [img width=350 height=218]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/ss1.png[/img] - Her er mine nuværende startere, hårdt plaget af skader. [img width=350 height=218]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/ss2.png[/img] - Og det er så den ideelle opstilling :) Men hvis det bare var for at se mit hold, kunne du jo bare ha set forsiden :) Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Niko 02 Jun 2007, 13:20 Det har du ret i, synes bare det er bedst at se i FM, så kan man også se deres form osv. ;)
Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Dau 03 Jun 2007, 23:04 [img width=350 height=100]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/logo/cl_eu.png[/img]
den store kamp er i vente 29.04.09 – bianconeri.eu Der var ingen der havde forventet Juventus ville besejre Real Madrid med et reservehold hjemme – og der var langt færre som havde regnet med sejren ville blive forsvaret på Bernabeu. Med et enkelt mål af Valeri Bojinov var holdet videre på udebanemål, da Real Madrid forinden havde scoret til 2-0. Juventus ”overraskede” – reserverne havde gjort det igen. [float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/player/tevez2.png[/img][/float] Og en endnu større overraskelse blev leveret i sidste uge på Stamford Bridge, hvor det engelske storhold Chelsea var glade for at møde et svækket Juventus hold. Juventus stillede som mod Madrid ultradefensivt op, og dette gav pote. Kontraløb over midten og kanterne var det offensive våben – og det kombineret med en pragtindsats i forsvaret var opskriften til sejr. Det startede ellers horribelt med et selvmål af Scirea, og kort inden pausen scorede en Tevez i storform til 2-0. Efter pausen var der ikke mange ændringer, og alle forventede at Juventus ville stille sig endnu mere defensivt, for derfor at forhindre flere fejltagelser bagude. Dette var sådan set også scenariet, hvad folk ikke havde forventet var det dårlige returløb fra hjemmeholdet. Først scorede Philippe Senderos via et hovedstød på hjørnespark, og 4 minutter senere fangede Raffaele Palladino en Petr Cech ude af sit målfelt, hvor ”Palladinho” scorede fra midten af banen – kampen var nu helt lige igen. Juventus stillede skiftede i det 74. minut frontløber Giampaolo Pazzini ud med den blot 17 årige somalier Magni Hussein, som de sidste to år har været en del af Juventus ungdomshold. Den unge – og øjensynligt målfarlige somaliske angriber skulle blot bruge 8 minutter før han scorede sit første mål som professionel – og det var altså også hans debut. Juventus havde sensationelt bragt sig foran, Chelsea pressede – men lige meget hjalp det, hjemmeholdet havde tabt. Og i dag skulle det andet semifinaleopgør så finde sted på et fuld Delle Alpi. På et velspillet angreb var Carlos Tevez tilbage i den form, som han havde vist i første halvleg af opgøret på Stamford Bridge. Efter blot 10 minutter var der igen orden i regnskabet, samlet 3-3 – Juventus videre på udebanemål – og herefter tog hjemmeholdet over med et højt presspil fra kanterne. [float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/player/senderos2.png[/img][/float] Og dette gav naturligvis pote. Chiellini sendte et langt skud over til den modsatte side, hvor Valeri Bojinov stod klar til at modtage den. To driblinger og en aflevering senere var Giampaolo Pazzini alene med Petr Cech, og den skadesplagede angriber bragte til stor glæde hjemmeholdet foran – og skød samtidig Chelsea tættere på udgangen. På sidelinien var det en José Mourinho i storform. Den portugisiske manager lod sine spillere vide at det hidtige spil langt fra var acceptabelt. Kort efter halvlegen kom Mourinho i bedre humør. Michael Essien opsnappede bolden efter en kikset Juventus redning inde på stregen, hvor en skuffende Paolo Scirea netop havde reddet bolden fra at gå i nettet. Men Scirea havde kæmpet forgæves, den ghanesiske superstjerne tordnede bolden ind bag en chanceløs Buffon, 2-1 – 4:4 samlet. Og her skulle man så tro at Chelsea ville presse yderligere på, så progression til den finale, som klubejer Abramovich så længe har stræbet efter, ville blive en realitet – men ak. Ønsket om finalen var sikkert til stede for Chelsea spillerne, men det kom ikke frem på banen. Juventus øgede presset yderligere, og da Palladino brutalt blev tacklet ned af en skuffende Daniel Alves ude på kanten, sendte holdet både Senderos og Scirea ind til mål, så Chiellini elegant kunne placere bolden hos en af hovedstødseksperterne. Det hele lyder jo meget nemt, det så også sådan ud, da Chiellini med en perfektdrejet bold ramte en formstærk schweizer, som i det 67. minut blev hyldet som en verdensmester – Juventus havde udlignet. I det føromtalte opgør på Stamford Bridge var Magni Hussein blevet skiftet ind i slutningen af kampen, og præcis som i det første opgør kom den unge somalier også på banen i dag. Og Hussein kom på tavlen igen. Bedst som Petr Cech skulle til at starte et angreb opsnappede en vågen Omar Benzerga bolden ude på højrekanten, og med en lang og høj bold over midten spillede han frontløber Hussein helt fri, og somalieren blev for anden gang i semifinalen til matchvinder – VI ER I FINALEN! Og i den så eftertragtede finale venter et drabeligt Arsenal hold, som i semifinalen slog Juventus’ evige rivaler fra Inter ud. Netop Inter skal Bianconeri møde i den næste kamp, som forventes at blive altafgørende for den endelige kamp om guldet i Serie A. Milaneserne skal vinde for at have en chance, mens Juventus med en sejr så godt som sikkert kan kalde sig italienske mestre for andet år i træk. Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Blackhawk 04 Jun 2007, 13:28 Uha det bliver spændende. Tilykke med finale-pladsen.
Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Dau 07 Jun 2007, 18:44 [img width=350 height=100]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/logo/news_eu.png[/img]
endnu et trofæ til skabet 06.05.09 – bianconeri.eu Buffon, Scirea, Del Piero og Pazzini, og så lige resten af Juventus mandskabet, sikrede sig i dagens returopgør i Coppa Italia den pokaltitel i træk. At Juventus skulle ende så succesfuldt i år, var der bestemt ikke mange der regnede med den 6. september sidste år. Holdet startede skandaløst med et 3-0 nederlag, og allerede dengang var der mange der spåede om en formnedgang for Demichelis’ drenge, hvor træneren primært var blevet kritiseret for tilgangen af for mange unge og urutinerede kræfter. Den dag i dag er der dog næppe nogle, som vil sætte deres gode ry på spil, for at kritisere en træner, som meget vel kan hive alle titler hjem i årets sæson. Juventus står med en kamp fra mesterskabet, og venter spændt på den 20. maj, hvor holdet i Norge skal udfordre Arsenal i kampen om pokalen med de store ører. [float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/player/adriano.png[/img][/float] Men til dagens kamp. Juventus havde hjemme på Delle Alpi skabt et godt udgangspunkt. 4-2 var det blevet til på hjemmebanen, og med Raffaele Palladino og Lionel Messi i storform på kanterne var det kun Zlatan som udfordrede hjemmeholdet. Den svenske superstjerne scorede Inters livliner, som gjorde at holdet rent faktisk havde noget at spille for i dag. Og hjemmeholdet spillede så sandelig også efter deres chance i dag. Der skulle blot gå tre minutter før Adriano bragte hjemmeholdet foran. Brasilianeren har de sidste to år været et stykke fra sit normale høje niveau, hvilket dog ikke kunne ses i dagens returopgør. Den bomstærke frontløber var nærmest konstant en trussel for Juventus’ forsvar. Men lykken hos hjemmeholdets tilskuere brast hurtigt. Valeri Bojinov startede som angriber hos Juventus, en beslutning som folk havde taget med delte meninger. Mange havde håbet på at se den 21 årige hurtigløber Agüero, som netop er returneret fra en længere skadesperiode. Argentineren var dog ikke engang med i truppen, hvilket tyder på holdet enten vælger at spare ham til Champions League, eller at han simpelthen ikke er i form til at spille på dette niveau. Men tilbage til Bojinov. Bulgareren har som så mange andre Bianconeri været svingende, men herimod slutningen har han uomtvisteligt været en vigtig faktor i klubbens succes. En anden spiller i storform er Philippe Senderos, og sammen var de makkerpar bag de forsvarende mestres udligning. Senderos tacklede Inters Dagoberto og ekspederede prompte bolden fremad, hvor ”L’immigrato” stod klar til at banke bolden ind bag Akinfeev, Juventus var tilbage, foran med samlet 5-3. Og ophavsmanden til Bojinov målet var to minutter selv i fokus. Philippe Senderos kunne på et hovedstød efter et hjørnespark bringe gæsterne foran – Inter skulle nu score 4 mål til, for at kunne vinde det eftertragtede trofæ. [float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/player/bojinov3.png[/img][/float] Hvor det før var assistenten som blev målscorer, byttede Adriano om på rollerne, hvilket naturligvis betød han kom i oplæggerens rolle. På kanten erobrede Dejan Stankovic bolden fra Sebastián Pardo, hvor han hurtigt fandt Adriano som var løbet i en god position. I stedet for at udnytte sin egen chance spillede Adriano bolden på tværs til landsmanden Dagoberto, hvorefter bolden havnede i netmaskerne. 2-2. Efter 20 minutter med et umenneskeligt højt tempo faldt kampen stille og roligt i sig selv, og stillingen taget i betragtning gik Juventus naturligvis til pausen med det største smil. Og det var også Juventus som hurtigst fik smilet frem efter de 15 minutter i omklædningsrummet. Bojinov bragte på et flot sololøb sig selv i fokus igen, da han for anden gang kom på tavlen. I optakten til målet havde han let spadseret gennem Alex og Walter Samuel i midterforsvaret, og selvom Moratti ikke har kastet småpenge efter denne duo, så burde han måske stadigvæk overveje at forstærke forsvaret, som kampen igennem var holdets store svaghed. Adriano udlignede efter et frispark i det 62. minut, mens Florent Malouda i de døende minutter bragte Inter foran – men lige meget betød det, kampen var for længst tabt for Inter – Juventus er igen vindere af årets Coppa Italia! En ekstremt underholdende og velspillet kamp kom til ende, og Inter må igen, for andet år i træk, se sig som den store taber i kampen om titlerne i Italien. Holdet røg ud i semifinalerne i Champions League og der skal mere end held til for at holdet skal blive mestre, da skal ske ved ekstremt store nederlag til rivalerne fra Torino, hvilket ikke virker realistisk. Hvor meget Inter vil forstærke sig sommeren over er usikkert, men om ikke Moratti gerne snart vil se resultater, for de mange millioner han har smidt i ryggen på Mancini? Og mon Mancini overhovedet bliver? Sædet under den talentfulde træner skulle være brændende varmt, og det vil næppe være en overraskelse hvis det bliver ledigt inden længe. Inter vs. Juventus 4-3 (samlet 5-7). 1:0: Adriano (3.) 1:1: Valeri Bojinov (9.) 1:2: Philippe Senderos (12.) 2:2: Dagoberto (21.) - 2:3: Valeri Bojinov (54.) 3:3: Adriano (62.) 4:3: Florent Malouda (90.) Man of the Match: Adriano Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Dau 07 Jun 2007, 18:51 Og lige for at opdatere lidt, vedrørende inaktiviteten.. Som så mange andre har jeg i øjeblikket læseferie, hvilket betyder at jeg i denne uge har hygget mig med at læse op til oldtidskundskab og haft skriftlige årsprøver, hvilket naturligvis påvirker bloggen. Jeg vil så vidt muligt få skrevet de sidste opdateringer så bloggen bliver "komplet", men kan desværre ikke love noget, da jeg har en vigtig eksamen i starten af næste uge, som naturligvis vil blive prioriteret højest.
Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Dau 08 Jun 2007, 18:35 [img width=350 height=100]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/logo/gazz.png[/img]
nummer 30 10.06.09 – La Gazzetta dello Sport Et mesterskab er i sig selv noget helt specielt, men nummer 30 i rækken er i sig selv noget helt specielt! Det andet mesterskab på stribe førte til ”jubilæet”, Juventus har endnu engang markeret sig som landets fodboldsupermagt. [float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/player/champ1.png[/img][/float] Og hvem havde troet dette, bare tre år efter ”Calciopoli” skandalen, hvor Juventus’ som bekendt blev tvangsnedrykket, frataget mesterskaber og i det hele taget sendt ned i et sort hul. En ny ”æra” blev her igangsat, en æra som nu bærer en kostbar frugt. Under ledelse af Demichelis (cheftræner)/Corradini (assistenttræner) har klubben vundet 3 Coppa Italia titler, nu to mesterskaber og 2 Supercoppas – og sammen med hele Italien venter de på braget om 10 dage, hvor holdet skal stå op imod de forsvarende mestre i Champions League. Juventus var ellers ikke et hold, som i starten af sæsonen lignede et dominerende mesterhold, nærmere et svingende midt eller tophold. Med uafgjorte kampe og skuffende nederlag blev Juventus kritiseret, men jo ældre sæsonen blev, jo bedre spillede Juventus – hvilket kulminerede i foråret med gode præstationer i liga såvel som turneringer. De store spillere for Juventus holdet har endnu engang været de yngre, om end Bianconeri ”veteranerne” bestemt også har deres del af æren. Holdets ”rygsøjle”, som de seneste mange år har været de ældre spillere, har i år været en mand – forsvarsklippen Paolo Scirea. For andet år i træk er han blevet kåret som årets forsvarsspiller i Serie A, han er af mange, inkl. UEFA Præsident og Juventus-legende Michel Platini, udråbt til at blive årets spiller i Champions League, og er på mange måder et klasseeksempel på ”den moderne centerforsvarer”. Udover at have alle sine forsvarskompetencer på plads, er Scirea også en spiller som har næse for mål. Helt uhørt for en forsvarsspiller har han scoret 9 mål, både som straffe og frisparksskytte for sit hold, såvel som direkte på hjørnespark via hovedstød. Så længe Scirea bliver ved med at udvikle sig, så vel som så mange andre Juventus talenter, så er det svært at for alvor udpege en konkurrent til holdet om mesterskabet. [float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/player/champ2.png[/img][/float]Udover Scirea har Raffaele Palladino også endelig fået sit kontinentale (og nationale) gennembrud, hvilket har budt på landskampe og ros fra alle kanter af kontinentet. Mauro Camoranesi, som dog har været plaget af skader i store dele af foråret, har igen været en fornøjelse, og uden den 33 årige højrekant havde holdet næppe været så velspillende i offensive. Den yngre erstatning Messi, talentfuld som han er, får dog svært ved at leve op til Camoranesis ekstremt høje bundniveau, og generelt er det en tung arv verdens dyreste spiller skal løfte. Af negative overraskelser må to af det nuværende holds store ”legender”, anføreren Alessandro Del Piero og viceanfører Gianluigi ”Gigi” Buffon. Begge har omtvisteligt meget stor indflydelse på holdet uden for banen, og mentalt er de med sikkerhed stadigvæk de to vigtigste spillere i truppen. Men på banen har både Gigi og Del Piero stået for store skuffelser. Mens Del Piero er i sin karrieres efterår, må man sige Buffon burde være i sin bedste alder. Og hvis hans så berømte bundniveau ikke hæves, kan Juventus i næste sæson godt stå med et problem. Del Piero har for nyligt udtalt at han tager en sæson til for mestrene, men om den efterhånden noget udslidte trequartista kan leve op til sit navn bliver spændende at følge. I meget af sæsonen har anføreren været skadet, og når han endelig har fået chancen, så har han skuffet. Sebastian Giovinco, som i store dele af sæsonen har erstattet netop Del Piero, er af mange eksperter blevet udkåret til en arvtager for den kommende sæson, hvis klubben da ikke skulle vælge at forstærke sig med udefrakommende. ”Højdepunktet” for sæsonen må være de 34 kampe i streg, hvor klubben ikke mistede points. Sæsonen startede miserabelt mod Bologna, og en enkelt kamp senere kom holdets andet nederlag i et skuffende opgør mod Lazio. Det sidste nederlag klubben led kom i dag, da Juventus sendte et skadesplaget hold sydpå til Sicilien, hvor de lyserøde ”Palermitanis” besejrede sæsons mestre. [float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/player/champ3.png[/img][/float] Og hvad skal holdet så gøre for at forsvare dette mesterskab, og underminere dets styrke ved at hive nummer 31 hjem næste år? Massimo Moratti sidder i Milano, Silvio Berlusconi et sted i Lombardiet, Franco Sensis arvtager Clemente Giugni i Rom samt de ambitiøse fra Della Valle familien i Fiorentina – alle interesserede i at hive mesterskabet hjem, alle parate til at smide enorme summer i trupperne. Man kan naturligvis aldrig gardere sig for at modstanderne forstærker, men blot selv forstærke, og håbe på det er godt nok. Og det skal Juventus gøre. Omar Benzerga har været til tider været for svar på højrebacken, hans alder taget i betragtning har han gjort det meget godt, men en 18 årige U21 landsholdsspiller som har spillet hele sæsonen og gjort det godt, må siges at være noget af et sats. En ny højreback skal købes, det er helt sikkert. På målmandsposten skal der også forstærkes. Ikke fordi Buffon skal erstattes, men reserverne har endnu ikke haft klassen. Man solgte den stabile Antonio Mirante for to år siden, Belardi virker alt for usikker – og på ungdomsholdet finder man ingen umiddelbare arvtagere til disse. Derudover skal man nok også til at tænke efter en ny ”fast” trequartista. Del Piero er ved at blive gammel – og der er nok mange som vil håbe på at opnå samme status som ham. Sebastian Giovinco er det mest åbenlyse valg, Martial Riff og Lucas Trecarichi fra klubbens ungdomsrækker skulle også være interessante emner. Men kan disse spillere tage over på pladsen nu, med samme autoritet og kontinuitet som Del Piero har gjort? Næppe. Et nyindkøb skal nok til, da den logiske erstatning Bodmer, ikke umiddelbart ligner en spiller, Demichelis vil satse på fremover. Juventus fans får nok at glæde sig over i den kommende tid, udover det flotte mesterskab. Som omtalt skal der spilles Champions League finale om 10 dage, og efter det kommer der igen en lang ”silly season”, hvor holdet med stor sikkerhed vil blive forstærket. Stort tillykke til Torino mandskabet lyder det herfra, et hold som definitivt er tilbage på toppen af Italien, Europa - ja verden. Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: United-styrer 08 Jun 2007, 19:34 Aldeles sublimt skrevet, og din opsætning er formentlig den bedste, jeg har set på FmFreaks.
Hvis jeg skal være helt ærlig, så er jeg faktisk ikke et sekund i tvivl om, at du vinder konkurrencen, og det er i mine øjne fuldt fortjent. Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Dau 08 Jun 2007, 21:19 [img width=350 height=100]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/logo/cl_eu.png[/img]
de uovervindelige… 20.06.09 – bianconeri.eu … fra Torino, et navn som Juventus i foråret måtte tage til sig. I aftes kom vi ”tilbage”, i aftes var vi de uovervindelige. [float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/player/cl.png[/img][/float] Tilbage til hvad? Har Juventus ikke været dominerende siden de rykkede op, ja faktisk også mens de vi var i Serie B? Svaret er naturligvis jo. Juventus har ikke været en lille spiller på markedet, vi har haft stor indflydelse, og vi har vundet alt vi har haft chancen for at vinde. Men internationalt har klubben ikke kunnet være med de i de sidste to år, og uden for Italien har holdet bestemt ikke den samme respekt, som de mange mesterhold fra 70’erne og frem havde, og holdet har generelt virket anderledes – og sultent. Arsenal derimod er på toppen af fodboldtronen. Med sejre i Carling Cuppen, F.A. Cuppen samt en 3. plads i Champions League har holdet været skræmmende i år – og de forsvarende mestre er bestemt også et værdigt finalemandskab. Hvor Juventus har slået Werder Bremen, Real Madrid og til sidst Chelsea i deres vej til finalen, har Arsenal måtte kæmpe mod Olympiakos, sidste års finalemodstandere fra Liverpool, og Juventus’ evige rivaler fra Inter. Arsenal var før kendt som et hold med en stor profil, Thierry Henry, samt en stor flok talentfulde spillere, som alle naturligvis havde stor international klasse, men ikke anerkendelse. Dette år har været undtagelsens år. Henry er blevet bakket op af et eminent centerforsvar bestående af Cristian Chivu, Kolo Touré eller Rafa Márquez, en bomstærk central midtbane anført af en altid velspillende Francesc Fabregas, som samtidig har Maxi Rodríguez og enten Robin Van Persie eller José Antonio Reyes til at lægge de farlige indlæg, som Henry, Adebayor eller Bendtner ikke har haft problemer med at sparke i målet. Med andre ord, Arsenal har en trup bestående af klassespillere, en trup med et stort kollektiv, og et hold hvori der kun er tre nye navne i mesterholdet fra forrige sæson, et hold som ikke har mistet spillere siden. [float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/player/camoranesi2.png[/img][/float] På trods af Arsenals rolle som forsvarende favoritter, var Juventus allerede fra starten af turneringen udråbt til den største favorit hos bookmakerne. Et valg som mange kritiserede, da et ungt hold med en gennemsnitsalder på blot 23 må siges at være noget af et sats, i en turnering som vejer rutine og erfaring over alt andet. Det er her erfaringer betyder mere end smarte driblinger, og her de sande mestre folder sig ud. Og det var bookmakernes, og ikke tilskuernes favoritter, som lagde bedst ud. Juventus startede kampen bedst på det lille stadion i Trondheim, et valg af stadion som er blevet kritiseret af mange. Hvorfor skal årets største kamp, spillet på et stadion som kun kan rumme 21.000 tilskuere? Rosenborgs hjemmebane lagde dog, trods de stærkt forældede omgivelser, rammen om en fantastisk fodboldkamp. Efter 13 minutter kom forløsningen, resultatet på Juventus’ presspil. Et hurtigt udspark fra Gigi havnede hos Chiellini, som efter få træk spillede bolden frem til Sebastián Pardo. Pardo spillede med en genial tværaflevering bolden over til en helt fri Camoranesi, som på kanten af målfeltet modtog bolden, tog et træk, og udnyttede Arsenals svage punkt – målmandsposten. På et hold med mange stjerner er førstevalget ikke de resterende 10 mand værdigt, og Manuel Almunia bliver da også med stor sandsynlighed erstattet over sommeren. Men det hjalp intet 13 minutter inde i finalen, Juventus var i front! Efter 34 minutter brændte det igen under Almunia. Efter føringsmålet havde Arsenal bidt fra sig, blandt andet på to flotte skudforsøg fra Van Persie, som også havde et flot frisparksforsøg efter 26 minutter. Men lige meget hjalp det, Juventus kom på 2-0. På midtbanen opsnappede Fernando Gago bolden efter en løs dribling af Tomas Rosicky, og argentinere skulle ikke bruge mange sekunder på at stikke bolden fremad – fra midterlinjen tornede en tændt Giampaolo Pazzini fremad mod bolden, og da han vandt over både Márquez og Touré i kampen om bolden, var der kun Almunia tilbage. Den sidste skanse havde ingen chance, kynisk og fortjent var Juventus på 2-0. [float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/player/henry2.png[/img][/float] To minutter lå bolden igen i netmaskerne. Dog denne gang i den anden ende. Et langt indkast fra William Gallas førte til et løb af Persie – denne gang på venstrekanten, hvor han på kanten af feltet fandt Fabregas. Her blev det til en ”one timer” fra spanieren, en bold som landede på skulderen hos en sjældent ufokuseret Henry, som derefter blev noteret for Arsenals første finale mål. Spændingen var intakt, Arsenal var spilstyrende - og mange regnede halvlegen for lukket. Juventus havde da også pakket sig ned, som vi så dem gøre det mod både Chelsea og Real Madrid, men holdet har også vist sig god for at score mål. I det 40. minut kastede Chiellini et langt indkast rettet mod Arsenals målfelt, hvor han fandt målscoreren til 1-0, Camoranesi, som let og elegant ekspederede bolden længere ind i feltet med et flot lob. På kanten af feltet stod en totalt umarkeret Scirea, og da han modtog bolden omkring straffesparkspletten var det bare at vælge en side, og så håbe på Almunia ikke nåede derud. Det gjorde han ikke, og de blot 20 årige forsvarsspiller har for tredje gang i karrieren scoret i en finale – verdensklasse. Sådan endte en målrig og velspillet første halvleg da også. I pausen skiftede Juventus Ezequiel Garay ind således holdet spillede 5-4-1, hvor Pazzini var alene på toppen og Scirea fungerede som sweeper. I det andet omklædningsrum har en rasende Pat Rice nok talt med store ord, og hans spillere var da også markant bedre efter pausen. Og peptalken gav pote 13 minutter efter pausen. Igen var det Thierry Henry som var i fokus, på en frispilning fra William Gallas fra dybden var han helt alene med Gigi Buffon, men da Buffon redede kom der et brøl af skuffelse hos de mange tilrejsende ”Gunners”. Sukket blev dog hurtigt erstattet af jubel, riposten faldt ud til Gilberto Silva, som uden problemer passerede Italiens landsholdsmålmand – 2:3 til Arsenal, der var igen en mulighed for sejr. [float=right][img width=186 height=249]http://www.demiseguild.eu/nores/fm/bianco/player/vic.png[/img][/float] Arsenal pressede, i særdeleshed i højresiden hos Gallas og Maxi Rodriguez, men lige meget hjalp det. 20 minutters belejring af Juventus forsvaret gav ingen resultater, en effektiv første halvleg og en defensiv anden halvleg var nok til at vinde dagens kamp, Juventus er for første gang i 12 år mestre af Europa, vindere af Champions League! Efter kampen fangede RAI Uno succestræner Demichelis med denne kommentar: ”Det har været en fornøjelse at være i Juventus, en periode som i dag kulminerede med vores fantastiske sejr. Tak til de få medrejsende fans – i var livsnødvendige heroppe, og holdet følte virkelig i stod bag dem kampen igennem.”. Demichelis kunne dog ikke svare på, hvorvidt kontrakten med Juventus ville blive forlænget. Han kommenterede dog han ville tage en tiltrængt ferie, og derefter tale med bestyrelsen. Efter længere tids spekulationer er der inde ikke sivet rygter ud fra hovedsædet i Torino, men at ledelsen ikke ønsker et alternativt må være åbenlyst. Forlængelse af kontrakten eller ej, Demichelis eller ej. Juventus er mestre i Coppa Italia, Serie A og Champions League – vi er de uovervindelige! Juventus vs. Arsenal – 3:2 1:0: Mauro Camoranesi (13.) 2:0: Giampaolo Pazzini (34.) 2:1: Thierry Henry (36.) 3:1: Paolo Scirea (40.) - 3:2: Gilberto Silva (58.) Man of the Match: Mauro Camoranesi Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Dusty78DK 08 Jun 2007, 22:40 Flot, flot, flot spil dine drenge præsterer. En god afslutning på konkurrencebloggeme
Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Blackhawk 08 Jun 2007, 22:57 Smuk aflsutning på en smuk blog. Meget flot skrevet!
Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: N17 08 Jun 2007, 22:59 god afslutning og tillykke med 1. pladsen i Blogkonkurrencen, men det bliver tæt med FreddieM :D
Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Dau 09 Jun 2007, 00:41 Citat af: Dusty78DK 08 Jun 2007, 22:40 Flot, flot, flot spil dine drenge præsterer. En god afslutning på konkurrencebloggeme Citat af: Blackhawk 08 Jun 2007, 22:57 Smuk aflsutning på en smuk blog. Meget flot skrevet! Citat af: John Spurs 08 Jun 2007, 22:59 god afslutning og tillykke med 1. pladsen i Blogkonkurrencen, men det bliver tæt med FreddieM :D Tak for kommentarerne :). Mht. konkurrencen om 1. pladsen, jeg er relativt ligeglad om jeg bliver 1, 2 eller 20 i blogkonkurrencen, idet jeg selv er blevet tilfreds med resultatet af mit spil og arbejdet bag - layout så vel som opdateringer. (Hvilket i øvrigt er første gang siden mine dagbøger/blogs på FMkickoff ;)) Titel: Sv: L'Era Nuova Oprettet af: Møller 09 Jun 2007, 16:53 Kanon blog, flotte resultater, JA NU GENTAGER JEG MIG DAU. :D
KANONT ARBEJDE!!!! |