FmFreaks

Andre Managerspil => Blogs fra de ældre udgaver => Emne startet af: AlexSN 24 Feb 2007, 17:57



Titel: Conf. - Lillebror bliver til storebror
Oprettet af: AlexSN 24 Feb 2007, 17:57
Starten på et eventyr



[float=left][img width=175 height=150]http://img340.imageshack.us/img340/2629/ist21051832fatmanmx1.jpg[/img][/float]
Klokken var 16:00. Jeg rakte hånden ud efter fjernbetjening, og fik tændt for kassen. Det var dagens motion tænkte jeg, mens jeg grinte lidt ad mig selv. Jeg kunne godt selv se hvor langt ude jeg var. Foran mig på bordet stod 3 tomme dåser chokolade is, store som var de amerikanske. Skeen var væltet ud over kanten, og det smeltede karamel der var med i den i forvejen ulækre is, var hoppet med over, og hang ned over bordet. Jeg gryntede ad mig selv, men endnu en gang fik jeg det dårligt. Jeg ligner en gris, bor som en gris, og nu lyder jeg som en gris. Siden kæresten skred og mit internet firma gik konkurs havde min daglig dag været ynkelig. Det med at sælge frosne isklumper til drinks over nettet lød ellers som min chance for at blive millionær. Men ak, det skulle gå anderledes. På nuværende tidspunkt vejede jeg 105 kg. Jeg var ellers så god til fodbold i skolen, og idræt var mit ynglings fag. Jeg havde været høj og tynd som en pind. Jeg bevægede mig, nærmere rullede mig, til siden og stak hånden ned i bukselommen. Dagens lotto kupon var krøllet helt sammen, men det var blevet tid til at se tallene på fjernsynet. ”Velkommen kære seere. Det er i dag, og ingen andre dage, at i derude har chancen for at vinde intet mindre end 12 millioner kroner, da det er dagens pulje. Et rekord beløb. Og ja, i hørte rigtigt! 12 millioner!”. ”Luk røven” sagde jeg højlydt. Jeg skruede ned for lyden, men ombestemte mig hurtigt da jeg så kunne høre mig selv trække vejret. Alt det fedt blokerede for min vejrtrækning. Jeg havde fået tallene 13,14,17,45,67,69 og 99 i dagens lotto. Jeg havde for længst opgivet at krydse fingre. Hvis ikke jeg vandt noget i dag, gad jeg ikke længere. Jeg kunne hoppe ud af vinduet uden at nogen ville lægge mærke til det. Døde forældre, ingen kæreste, ingen børn, og kun en ven, som lige nu sad og så tennis i Wimbledon, England.


[float=right][img width=125 height=175]http://img404.imageshack.us/img404/3733/crw081700001ha3.jpg[/img][/float]
Jeg skruede op for lyden og gik ud i køkkenet. Dump. Dump. Dump. Jeg havde tunge skridt. Dunk Dunk Dunk, svarede det fra underetagen. ”Jesus Christ” tænkte jeg. ”Luk røven Fru. Markhøj!” råbte jeg af fulde lunger. ”Skråååååååål” lød det som om hun svarede. Så begyndte jeg at hoppe, og vupti, så var hun stille. Det var ulækkert, men det frembragte et smil alligevel. Det første tal fra fjernsynet var 13. Fin start. Samtidig smed jeg en varme lasagne ind i mikro-ovnen, og satte mig på min bordstol. Den knirkede voldsomt, og jeg opgav hurtigt tanken. De næste par tal havde været 14 og 17. Jeg lyttede mere og mere intenst. 45 og 67. Det var satans. Nu var nogle af pengene da i kassen. 69 sagde damen, som nu lød meget sødere end før. Det er da løgn. Kom nu. ”Dagens sidste tal er....”. ”DING”. Lorte, mikro-ovn, min lasagne var færdig. Jeg tog den ud og sprintede så hurtigt som dengang jeg gik i skole ind til min lænestol og fjernsynet. 99! Jeg tabte lasagnen på gulvet som medførte et ordentligt klask, efterfølget af noget råberi fra Fru. Markhøj. Jeg stirrede på skærmen og min lottokupon i 2 hele minutter. ”Det var satans...”. Jeg tog et sejr spring, og løb hen mod telefonen. Min eneste ven, Anders, skulle bare vide det. Imens lotto damen fik sagt tillykke til vinderen, og jeg fik råbt tak ad en skærm, svarede Anders. ”Heps. Hvem er det?”. ”Det mig! Alex...” fik jeg stammet. Så råbte jeg Wuhuu, af ingen speciel grund andet end min lykke. ”Jeg...har vundet...” sagde jeg. ”Naice nok der, hvor meget? Nok til du inviterer mig ned på hjørnet når jeg kommer tilbage?”. ”Hvad med at jeg møder dig hvor du er?” spurgte jeg. ”Her? i Wimbledon? hvaaa, hvor meget vandt du mester?”. Mit svar var enkelt og ligetil. ”12 Millioner”.



[img width=250 height=125]http://img404.imageshack.us/img404/4136/41766848wimbledon2006lerq2.jpg[/img]


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: AlexSN 24 Feb 2007, 17:58
Det er så starten på min nye blog, håber i vil følge med, og smid nu en kommentar. Det gør det virkeligt lige den del sjovere at skrive. Tak :-)


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: N17 24 Feb 2007, 18:01
god start - ligner meget andre bloggen, men godt skrevet :D


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: 7kfum 24 Feb 2007, 18:03
Det ser godt ud! Godt med lidt personlighed i en blog :) KUTGW


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: AlexSN 24 Feb 2007, 18:05
Citat af: John Spurs 24 Feb 2007, 18:01
god start - ligner meget andre bloggen, men godt skrevet :D


Takker :-)

Og hvis du mener den ligner min gamle blog, så ja, det gør den. Men det var sådan set også meningen, da det er min stil. Lidt anderledes vil jeg dog sige den bliver, når vi engang kommer til fodbold sektionen ;)
Citat af: 7kfum 24 Feb 2007, 18:03
Det ser godt ud! Godt med lidt personlighed i en blog :) KUTGW


Tak, jeg gør mit bedste. Og ja, der var ikke så meget fodbold endnu i bloggen, men jeg lover det nok skal komme :-)


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: Batistuta 24 Feb 2007, 18:06
Kan slet ikke lide den her stil. Jeg vil høre om handler og den slags og ikke dit lotto spil og lasagne...

Men åbenbart mange andre der godt kan lide det, så fortsæt du bare, men det bliver uden mig.

For langt ude...


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: donfrankie 24 Feb 2007, 18:07
Der er da kun 36 tal i lotto. Desuden er 12 mill da ikke et kæmpe gevinst og desuden er det svært at være enevinder i danmark og vinde 12 millioner, da der bliver lagt 10 millioner i puljen hver uge.


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: AlexSN 24 Feb 2007, 18:08
Citat af: donfrankie 24 Feb 2007, 18:07
Der er da kun 36 tal i lotto. Desuden er 12 mill da ikke et kæmpe gevinst og desuden er det svært at være enevinder i danmark og vinde 12 millioner, da der bliver lagt 10 millioner i puljen hver uge.


Jajaja.  :cr:

Jeg er ikke nogen lotto ekspert, men nu handler bloggen så også om fodbold. Jeg skulle bare ha' en grund til at tage afsted til min destination ;)


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: 7kfum 24 Feb 2007, 18:08
Citat af: Batistuta 24 Feb 2007, 18:06
Kan slet ikke lide den her stil. Jeg vil høre om handler og den slags og ikke dit lotto spil og lasagne...

Men åbenbart mange andre der godt kan lide det, så fortsæt du bare, men det bliver uden mig.

For langt ude...


Hvad mente du med den kommentar?


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: Marchang 24 Feb 2007, 18:10
JA! den virker sgu spændende :P


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: AlexSN 24 Feb 2007, 18:10
Citat af: Batistuta 24 Feb 2007, 18:06
Kan slet ikke lide den her stil. Jeg vil høre om handler og den slags og ikke dit lotto spil og lasagne...

Men åbenbart mange andre der godt kan lide det, så fortsæt du bare, men det bliver uden mig.

For langt ude...


Fair nok. Tak fordi du gad og læse den i det mindste. Med hensyn til det du vil ha' skal det nok komme. Bloggen kommer udelukkende til at handle om fodbold og resultater. Men som sagt, der skal jo en introduktion til, så man ikke bare hoppe lige ud i at være manager.

Du er jo heller ikke tvunget til at læse med :)


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: F.C.K. 24 Feb 2007, 18:13
Whoop aha..
Den her blog :-*


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: Batistuta 24 Feb 2007, 18:14
Citat af: 7kfum 24 Feb 2007, 18:08
Hvad mente du med den kommentar?


Jeg mente at det er totalt latterligt og slet ikke realistisk... Har du måske set nogen lotto vindere blive managers?

Ved ikke om det er samme person, men læste også en blog hvor der var mord og sådan noget med. Det er bare for langt ude til mig...


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: Batistuta 24 Feb 2007, 18:16
Citat af: AlexSN 24 Feb 2007, 18:10
Fair nok. Tak fordi du gad og læse den i det mindste. Med hensyn til det du vil ha' skal det nok komme. Bloggen kommer udelukkende til at handle om fodbold og resultater. Men som sagt, der skal jo en introduktion til, så man ikke bare hoppe lige ud i at være manager.
Du er jo heller ikke tvunget til at læse med :)


Ja men så digt noget andet tak. Noget der er realistisk...


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: AlexSN 24 Feb 2007, 18:17
Citat af: »ThistedFc 24 Feb 2007, 18:13
Whoop aha..
Den her blog :-*



Tak, håber ikke du bliver skuffet  :-\
Citat af: Batistuta 24 Feb 2007, 18:14
Jeg mente at det er totalt latterligt og slet ikke realistisk... Har du måske set nogen lotto vindere blive managers?

Ved ikke om det er samme person, men læste også en blog hvor der var mord og sådan noget med. Det er bare for langt ude til mig...


Tak for din ærlige mening. Smag og behag, du kan bare lade være med at følge med.  :)
Citat af: Batistuta 24 Feb 2007, 18:16
Ja men så digt noget andet tak. Noget der er realistisk...


Nej. Jeg skriver hvad jeg mener er godt for bloggen. Den er tydeligvis ikke din stil, men igen, smag og behag.


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: F.C.K. 24 Feb 2007, 18:17
Citat af: Batistuta 24 Feb 2007, 18:16
Ja men så digt noget andet tak. Noget der er realistisk...

SÅ SLAP DOG AF !
- La' vær med at skriv herinde hvis du ska være sådan en pesimist ..!


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: 7kfum 24 Feb 2007, 18:18
Citat af: Batistuta 24 Feb 2007, 18:14
Jeg mente at det er totalt latterligt og slet ikke realistisk... Har du måske set nogen lotto vindere blive managers?

Ved ikke om det er samme person, men læste også en blog hvor der var mord og sådan noget med. Det er bare for langt ude til mig...


Det var faktisk mig der skrev den blog..


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: Batistuta 24 Feb 2007, 18:19
Citat af: »ThistedFc 24 Feb 2007, 18:17
SÅ SLAP DOG AF !
- La' vær med at skriv herinde hvis du ska være sådan en pesimist ..!


Jeg svare jo bare på det de siger...


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: AlexSN 24 Feb 2007, 18:19
Citat af: »ThistedFc 24 Feb 2007, 18:17
SÅ SLAP DOG AF !
- La' vær med at skriv herinde hvis du ska være sådan en pesimist ..!


Han har lov til at synes om en anden stil, bare han respekterer denne her, som han jo også har gjort indtil videre.


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: Batistuta 24 Feb 2007, 18:20
Citat af: 7kfum 24 Feb 2007, 18:18
Det var faktisk mig der skrev den blog..


Ja og det er sikkert også derfor du er vild med denne. I har god fantasi, og lyst til at lave noget anerledes, men bare ikke min smag...

Held og lykke med det.


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: Juanito 24 Feb 2007, 18:25
Det er da realistisk?
Du har ikek læst 2. del, så du ved jo egentlig ikke om han bliver manager fordi han vinder i lotto?
Det kan også være hans ven der blive manager, du ved det jo ikke.


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: Don Abramovich 24 Feb 2007, 18:26
Det her lyder da bestemt spændende ! O0 KUTGW

Kan godt lide lidt privat liv, men ikke for meget :) Men hvis det bliver som en dagbog som U-S Skal der meget privarliv ind, det var lige min mening :)


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: Nibali 24 Feb 2007, 18:26
Citat af: Batistuta 24 Feb 2007, 18:14
Jeg mente at det er totalt latterligt og slet ikke realistisk... Har du måske set nogen lotto vindere blive managers?

Ved ikke om det er samme person, men læste også en blog hvor der var mord og sådan noget med. Det er bare for langt ude til mig...


det var 7kfum
men ellers så flot start men han skal tabe sig bare en smule


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: Batistuta 24 Feb 2007, 18:29
Citat af: Jay^ 24 Feb 2007, 18:25
Det er da realistisk?
Du har ikek læst 2. del, så du ved jo egentlig ikke om han bliver manager fordi han vinder i lotto?
Det kan også være hans ven der blive manager, du ved det jo ikke.


Er det så ikke spild af tid at høre så meget om det, hvis det er en helt anden det kommer til at handle om?


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: Juanito 24 Feb 2007, 18:31
Det kommer an på hvilken vinkel han skriver bloggen fra.
Han kan jo god skrive bloggen fra manageren's bedstevens vinkel. Det ku endda være noget nyt, og spændende?


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: AlexSN 24 Feb 2007, 18:43
Der vil jeg så gerne tilføje at bloggen er skrevet i en synsvinkel med personen der er skrevet om, i hovedrollen.

Men nok om den snak. :-)

Næste update bliver måske i morgen, men vis ikke, bliver det på mandag.


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: SLEORT 24 Feb 2007, 19:17
Jeg er så afgjort positivt stemt indtil videre, men som nogel andre skriver, håber jeg heller ikke det bliver den der abstrakte vinkel vi skal havde den fra, som er blevet skampulet på det sidste. Synes dog også du lægger op til at det bliver en relativt "normal" blog. Mit ønske er at der er privatliv i, og tekster du selv har skrevet, ikke om din bedste vens skilsmisse, men om klubben, det være sig økonomi f.eks. Der må dog stadig godt være privatliv, såsom din personlige start i klubben, osv.


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: lil jim 24 Feb 2007, 19:24
super start.. håber snart anden del kommer


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: Marchang 25 Feb 2007, 12:24

fatter ikk hvorfor der er så meget debat ,om den er realistik eller ej.
Så vidt jeg ved er det vel ikke andre end AlexSN, der kender historien :D


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: AlexSN 25 Feb 2007, 13:31
Nye omgivelser



[float=left][img width=200 height=125]http://img204.imageshack.us/img204/3861/welcometolondondsc0027fj2.jpg[/img][/float]
”Welcome to London. We hope you had a nice flight and will enjoy your stay in London”. Jeg skulle godt nok videre med tog til Wimbledon som ligger sydvest fra London, men speaker damen havde ret. Jeg ville nyde hvert eneste sekund af de næste par dage. Jeg havde pakket en lille taske med de mest nødvendige ting, taget ud til lufthavnen og købt en billet til London. Anders havde sørget for at der var en billet klart til mig til finalen i Wimbledon. Tennis interesserede mig ikke en skid, men det var nu mere for oplevelsens skyld. I toget havde jeg en times tid til at tænke over min fremtid. Skulle pengene investeres eller skulle jeg leve som ”big spender” resten af mit liv? Jeg vidste det virkelig ikke. En ting var dog sikkert. Jeg skulle tabe mig, og så hurtigt som muligt. Da jeg sad og kiggede ud af det graffiti prægede vindue, og så nogle børn sparke bold ved en skov, kom jeg i tanke om Wimbledon igen. Jeg vidste godt Wimbledon havde et fodboldhold, men det var da gået helt galt med dem, som jeg havde læst i et fodbold magasin. MK Dons var de blevet til efter en overtagelse, samtidig med en masse fans i oprør havde fået stablet deres eget hold sammen som hed AFC Wimbledon. Sådan nogle historier fascinerede mig, og jeg bestemte mig for at undersøge lidt om mulighederne for at se en af deres kampe, eller at høre lidt mere om historien.


[float=right][img width=175 height=150]http://img80.imageshack.us/img80/812/250pxkingsmeadowgatewz0.jpg[/img][/float]
Frem. Tilbage. Frem. Tilbage. Tennis var kedeligt. Uendeligt kedeligt. Man sad og lignede idioter mens man drejede hovedet frem og tilbage. Det blev først sjovt da den ene spiller blev sur, og klaskede ketsjeren i jorden. Englænderen ved siden af mig var lige så misfornøjet. ”Not as good as football, well?” sagde jeg til ham på mit halvdårlige engelske. ”Course not mate. The only sporting entertainment I get is from Kingsmeadow Stadium”. ”What is this?” spurgte jeg. “Wimbledon. AFC Wimbledon. The only real honest club in town.”. Derefter udviklede snakken sig, og vi snakkede om AFC Wimbledon I resten af kampen. Han var en ægte fan, og inviterede mig med ud at se til klubben. Han arbejdede der selv som altmuligmand, og ville gi’ mig en rundtur. Jon Turner hed han, som jeg senere fandt ud af. Meget flink mand, men en rigtig fuldblods englænder. Ar over det ene øjenbryn, og en Gravesen look-a-like. Jeg tog hjem til hotellet sammen med Anders den aften, uden at kunne tænke på andet en AFC Wimbledon. Det var alt sammen så spændende, og jeg glædede mig vildt til rundturen og at leve mig ind i klubben.


Jeg ville blive her. Hjem til Danmark? Niks. Jeg var alt for fascineret af AFC Wimbledon. Klubben, spillerne, historien, menneskerne omkring klubben. De spillede ikke i liga i øjeblikket, men skulle spille Conference Syd næste sæson, og jeg ville være der til at opleve det. De havde et ungt drengehold, alle på omkring 10 år gamle, som stod og manglede en træner. Jon havde nogle kontakter, og kunne efter et par dage tilbyde mig jobbet. Han var imponeret over min fodbold viden. Jeg mig for at tage et trænerkursus ved siden af, samtidig med at jeg ville tabe vægt ved at træne med drengene. Jon gav mig lov til at bo hos ham, selvom han virkelig ikke havde plads til mig i lejligheden. Betingelsen var dog at jeg ville betale halvdelen af hvad det kostede. Skat, mad og hvad det ellers ville blive til. Jeg havde fortalt ham om de 12 millioner, og det hjalp måske lidt på gæstfriheden. Planen var, at jeg nu ville træne dette drengehold i et års tid indtil seniorerne blev oprykket. Hvad der så ville ske der, var uvist. Livet skulle nydes, og jeg vil gøre min del for at det kom til at passe. Farvel Danmark, farvel Anders, og goddag til AFC Wimbledon.


[img width=125 height=175]http://img145.imageshack.us/img145/1454/afclogozb2.gif[/img]


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: AlexSN 25 Feb 2007, 13:34
Citat af: SLEORT 24 Feb 2007, 19:17
Jeg er så afgjort positivt stemt indtil videre, men som nogel andre skriver, håber jeg heller ikke det bliver den der abstrakte vinkel vi skal havde den fra, som er blevet skampulet på det sidste. Synes dog også du lægger op til at det bliver en relativt "normal" blog. Mit ønske er at der er privatliv i, og tekster du selv har skrevet, ikke om din bedste vens skilsmisse, men om klubben, det være sig økonomi f.eks. Der må dog stadig godt være privatliv, såsom din personlige start i klubben, osv.


Det er lige præcis den slags blog jeg prøver at skrive, så jeg håber du vil følge med.  :)
Citat af: lil jim 24 Feb 2007, 19:24
super start.. håber snart anden del kommer


Den er så lige kommet. 3.del kommer i aften eller i morgen, afhængig af hvor spændende fodbolden på tv bliver ;)
Citat af: Marchang 25 Feb 2007, 12:24
fatter ikk hvorfor der er så meget debat ,om den er realistik eller ej.
Så vidt jeg ved er det vel ikke andre end AlexSN, der kender historien :D


Jeg prøver da at gøre det relativt realistisk. Jeg ved til gengæld ikke hvad jeg skal skrive om, før jeg sætter mig ned og skriver det :P


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: Marchang 25 Feb 2007, 15:14

Ja ja.. men i realitet ved ingen hvem du skriver om, kan jo være en gammel stjerne der var gået konkurs, men har et godt ry. Så kan man vel sagtens købe sig ind et sted :D


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: Rosenborg 25 Feb 2007, 17:07
Lang, men stadig en god start :T Håber at updaterne kommer på rekke, ka ik vente! O0
KUTGW O0


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: AlexSN 25 Feb 2007, 19:22
Drømmen går i opfyldelse



[float=left][img width=200 height=150]http://img232.imageshack.us/img232/9910/fodbold014se2.jpg[/img][/float]
”Godt gået drenge!”. Sæsonen var ovre, der var gået et helt år siden jeg kom til klubben. Mit drengehold havde endt nummer 2 i rækken, over alle forventninger. Jeg var nede på 80 kg og lignede et normalt menneske igen. Til og med var jeg uddannet fodbold træner da mit trænerkursus var gået problemfrit. Bestået med bravur. Jeg ville ikke hjem til Danmark igen. Nu boede jeg her, og ville om ingen omstændigheder gå glip af AFC Wimbledon’s første sæson i de rigtige rækker. Anders kom tit og besøgte mig, men Jon var stort set blevet min nye bedste ven, om så at sige. Jeg boede stadig hos ham, og det passede os begge mægtigt. Selve klubben AFC Wimbledon var der dog lidt knas med.  Bestyrelsesformanden, Eric Samuelson, var ved at sælge klubben. Fansene havde stort set accepteret det, da en overtagelse ikke ville betyde det store. Ny træner og lidt penge i kassen. Konceptet om klubben ville forblive det samme, heldigvis.




[float=right][img width=150 height=125]http://img233.imageshack.us/img233/8096/haandtrykky7.gif[/img][/float]
Den 20. juni 2007 skete det. Klubben blev solgt, og vi fik en ny bestyrelsesformand. Hvem skulle den næste træner være? Spørgsmålet var cirkuleret frem og tilbage i lang tid nu. Der var kun 3 der vidste det. Formanden, Jon, og mig. Og hvorfor vidste vi det? Fordi manden i højsædet for den kommende sæson skulle være mig.  Den dag, den nye formand opsøgte mig og snakkede om mine træner evner, begyndte jeg at håbe og tro på det. Den dag han kom og tilbød mig jobbet, var det en drøm gået i opfyldelse. Den næste dag, 21. juni, sad jeg på mit kontor, og var officielt udnævnt ny træner. Kontoret var ikke så stort, men indeholdte det vigtigste. Dejlig lænestol, fjernsyn, udsigt til stadion, minifryser og til sidst, et minigolf bane sæt, som man altid ser i film. Jeg kendte truppen ud og ind, men stod og manglede en assistent manager. Jon var det naturlige valg, og det blev også ham. Han fik hurtigt sammensat en liste over mulige spiller ansættelser, altså spillere der stod uden kontrakt, og vi fik hentet 6 spillere. Ben Cranfield og Stephen Opoka, engelske angribere, Scott Guyett, eneste udlænding i truppen som australsk midterforsvarer, Simon Kemp, vores nye målmand, James Jennings, højre back, og til sidst Gary MacDonald, midterforsvarer. Med en trup på 23 spillere var vi klar til den nye sæson. Målet? Midterplacering og etablering i rækken.




Vi fik spillet 4 venskabskampe før sæsonstart. Hjemme havde vi lokket West Ham’s reserver til. Vi fik bank 4-0, men det var egentlig meget flot. Det var min første kamp, og vi havde alle ventet et total kollaps på de 6-0 eller mere. Bishop’s Stortford, Kidderminster og Sutton Utd. blev alle sammen overvundet med 1-0, på trods af de spillede i rækken over os. Det var en blæret statistik, og satte målene op til en mulig oprykning i denne sæson. Det lovede godt for sæsonen, og mit liv generelt. Jeg havde stadig pengene fra lottoet, og havde efterhånden fundet mig en charmerende lille lejlighed, tæt på stadion og træningsanlægget. Et stadion som kunne fyldes med 4000 ivrige englændere, hvor kun de 1100 kan få siddepladser. Jon spurgte mig ofte om kæreste og familie osv., men det gad jeg slet ikke overveje. Kæreste ville der kunne snakkes om hvis pigen fandt mig. Jeg gad ikke jage hende. Børn? Glem det. De er ligesom samlesæt. Sjove at lave, men står derefter bare og fylder. Nu står jeg foran min første prøve som træner, med den første liga kamp mod Hayes. Vi er favoritter, og er blevet pladseret som nummer 10. i denne sæson af eksperterne. Jeg håber bare jeg undgår at skuffe nogen.


[img width=200 height=150]http://img232.imageshack.us/img232/1493/38082499koppel300ua5.jpg[/img]




Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: AlexSN 25 Feb 2007, 19:22
Så kom jeg igang med det spillemæssige. Smid en kommentar, så jeg ved hvad der skal forbedres.

Tak :-)


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: SLEORT 25 Feb 2007, 19:29
Det eneste jeg godt kunne tænke mig yderligere er en decideret oversigt over transfers, ligesom sådan noget som økonomi også gerne må komme frem, med konkrete tal. Men ellers rigtig godt!


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: AlexSN 25 Feb 2007, 19:31
Citat af: SLEORT 25 Feb 2007, 19:29
Det eneste jeg godt kunne tænke mig yderligere er en decideret oversigt over transfers, ligesom sådan noget som økonomi også gerne må komme frem, med konkrete tal. Men ellers rigtig godt!


Heh, spillerne kom jo til på fri transfer, så det eneste økonomi du kan få er tallene i klubbens kasse. De kommer så i næste update ;)


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: Rosenborg 25 Feb 2007, 19:36
Citat af: AlexSN 25 Feb 2007, 19:31
Heh, spillerne kom jo til på fri transfer, så det eneste økonomi du kan få er tallene i klubbens kasse. De kommer så i næste update ;)

Godt nok! Ellers en god, og denne gang lidt hurtigere update O0 I de vigtige ligakampe må du gerne skrive mere detaljeret enn det du intilvidere har gjort om venskapskampene ^-^


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: AlexSN 26 Feb 2007, 18:50
God sæsonstart



[float=right][img width=150 height=125]http://img411.imageshack.us/img411/4900/reportkingstoniannt0.jpg[/img][/float]
”Hvor fanden spiller Hayes henne?” sagde jeg i holdbussen efter vi var taget afsted til første ligakamp. Først bagefter kom jeg i tanke om at jeg havde sagt det højlydt, for spillerne svarede ”Middlesex”. ”A hva’ for noget?” svarede jeg. Jeg hørte kun halvdelen af bynavnet. Vi var stået tidligt op, så det var forståeligt. ”Middlesex. 2 timer nord herfra.” svarede Luke Garrard. Det endte med at blive en lorte dag. Spillet som vi præsterede i venskabskampene var pist forsvundet, og vi tabte kampen 1-3. Heldigvis blev spillet bedre gradvist jo flere kampe vi spillede, og efter den 5. kamp mod Weston-Super-Mare, havde vi vundet 3, tabt 1, og spillet den sidste uafgjort. Det var blevet en nydelse at gå rundt i klubben. Alle vinkede så flinkt til mig, specielt fansene. Klubben var jo ikke så stor, så alle kendte stort set alle der gik og arbejdede. Der var en dejlig atmosfære, og nogle dage da der ikke var træning, kunne jeg finde på at tage dering bare for at sidde og nyde livet.
[img width=175 height=175]http://img411.imageshack.us/img411/2226/sportsinteractivern0.jpg[/img]

”Blitz”. Den ene kameramand der var mødt frem fik sit billede i dagens anledning. Vi havde forlænget vores aftale med Sports Interactive for endnu 2 år. Så var det økonomiske på plads, og kontoret var nu fyldt til rimmen med Football Manager spil. Jeg havde selv nappet et, og når der ikke var noget at lave på kontoret, sad jeg i min egen drømme verden og spillede med Barcelona, Arsenal eller Real Madrid. Det var mit parallelle univers hvor drømmene gik i opfyldelse. Hver gang jeg havde et spiller møde, eller når en af klubbens medarbejdere kom på besøg, blev de bedt om at tage et spil med når de gik. Det passede mig fremragende, så var de få julegaver der skulle til Danmark sørget for. Samtidig fik vi nogle nye trøjer med Football Manager og SI mærkerne på. De skulle gerne være påklædt til næste sæson hvor vi håbede på at spille Conference fodbold. Det er kun nummer et i vores række der rykker op, mens de næste 4 skal spille playoff kampe. Det er nok sådan en placering vi skal spille efter, og efter hvad jeg har set indtil videre, er det meget muligt.


[float=left][img width=200 height=175]http://img411.imageshack.us/img411/9760/fanscheerwebqd8.jpg[/img][/float]
Som sagt var der ikke noget trist ved arbejdet i klubben. Det som mange trænere frygter er den månedlige økonomi rapport fra klubbens bestyrelse, men den var ikke noget problem her i klubben. Efter vores 10 kampe indtil videre, har vi tjent 600,000 Kr. Det betyder vi nu ligger på de +900,000 kr, hvilket er fremragende for en klub af vores størrelse. Medvirkende til det kunne være at vi tjener gode penge når vi spiller på Kingsmeadow. Vi er det hold i ligaen der har flest fans og har et hjemmesnit på de 2000, 1000 mere end nummer 2. Det er vildt, men fantastisk med sådan en opbakning. Man føler virkelig vi har vinden i ryggen til hver hjemmebane kamp. Som sagt har vi spillet 10 kampe efterhånden. Samlet er det blevet til sejre i halvdelen, 2 uafgjorte og 3 tabte kampe. Vi ligger på den gyldne 5. plads som giver den sidste playoff kamp, med 8 point til rækkens 1’er, Bath, og 3 point til nummer 2, Cambridge City. Vi er positive, specielt når vi har haft spillere som Opoka og D’Sane som har spiller over gennemsnittet og scoret nogle kasser. Opturen må, og skal, fortsætte.


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: Rosenborg 26 Feb 2007, 19:51
Yey endnu en god update :D
Godt spillet i serien, men du må gerne legge noen SS ud så vi ka få et bedre overblik over situationen til spillerne, klubben og dig! Men ellers meget god O0Fortsett!!


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: AlexSN 26 Feb 2007, 19:57
Citat af: Rosenborg 26 Feb 2007, 19:51
Yey endnu en god update :D
Godt spillet i serien, men du må gerne legge noen SS ud så vi ka få et bedre overblik over situationen til spillerne, klubben og dig! Men ellers meget god O0Fortsett!!


SS kommer der ingen af da det vil ødelægge bloggens stil. Men tak for rosen :-)


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: Nyysted 26 Feb 2007, 20:06
WOOOOOOOOOOOOOW UPDATE !
Fikelikemama(er det ikk sådan Johnson siger) ;)


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: AlexSN 26 Feb 2007, 20:16
Citat af: Sorry-Manden 26 Feb 2007, 20:06
WOOOOOOOOOOOOOW UPDATE !
Fikelikemama(er det ikk sådan Johnson siger) ;)



Heh, tak. Hvis det er ham rapmusikeren Johnson vi snakker om, ved jeg det ikke. Ikke lige min musik ;)


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: Nyysted 26 Feb 2007, 20:19
Citat af: AlexSN 26 Feb 2007, 20:16
Heh, tak. Hvis det er ham rapmusikeren Johnson vi snakker om, ved jeg det ikke. Ikke lige min musik ;)

Okay (:


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: AlexSN 26 Feb 2007, 20:20
Nu har jeg prøvet at smide noget økonomi og spillerinfo ind. Er der nogen der kan komme med nogle foreslag til forbedringer?


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: Schleidt 28 Feb 2007, 17:30
God blog , kan godt lide den måde du skriver på O0
Citat af: AlexSN 25 Feb 2007, 19:22
Børn? Glem det. De er ligesom samlesæt. Sjove at lave, men står derefter bare og fylder.

:f:


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: Rosenborg 01 Mar 2007, 21:48
Får vi ik snart en update :-\


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: AlexSN 01 Mar 2007, 21:56
Citat af: Rosenborg 01 Mar 2007, 21:48
Får vi ik snart en update :-\


Den skal nok komme engang over weekenden. Lige nu, sker der ekstremt meget fra skolens side, og der kommer bloggen desværre i anden række. ;)


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: Blackhawk 01 Mar 2007, 21:59
Glæder mig allerede :)


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: AlexSN 04 Mar 2007, 18:59
Dagligdagen i Wimbledon



[img width=200 height=150]http://img528.imageshack.us/img528/5073/midweeksnowsmkm1.jpg[/img]


Min respekt for Wimbledon’s fans var enorm. Vi havde trådt på banen til vores 21. kamp i ligaen, og med en sejr over Hayes, kunne vi krybe op på en anden plads, 10 point efter Bath. Men de fans. Jeg kunne ikke få dem ud af hovedet. I morges stod jeg op til en cykel dækket med sne. Da jeg tog morgenkåben på, åbnede døren, og fik stukket næsen ud igennem åbningen, var jeg ikke et sekund i tvivl om at vinteren havde indhentet os. Eller, den havde indhentet mig, for alle fansene mødte op som var det sommer. 3,123 af dem, stod på tribunen, råbte og sang i slud og -5 grader. Jeg sad selv på bænken dækket af tæpper og med klaprende tænder. Jeg bladrede igennem rapporten om klubbens økonomiske status, og kunne ikke undgå at smile. Vi var en millionær klub. Vi havde både spillerne, bestyrelsen, økonomien og fansene til at begå os på et højere niveau. I min tid i klubben havde jeg dannet mig et godt indtryk af hvem der var venner og hvem der var fjender. Listen over venner var betydeligt kortere end den med fjenderne, hvor MK Dons stod som nummer 1 på listen, med dødningehoved og pil ved siden af. MK Dons er det tidligere Wimbledon, og ligger i 3. division, 2 rækker over os. Vi var de små, de var de store. Planen var, at lillebror skulle blive til storebror.

[float=right][img width=125 height=150]http://img480.imageshack.us/img480/6982/cymbapintsetje6.jpg[/img][/float]
Følelsen af skuffelse over at miste point i en nem kamp var ved at indtage mig. Stadion uret havde for længst stoppet ved de 90 minutter, men fansene sang stadig, hvilket var medvirkende til skuffelsen ikke helt havde indtaget mig endnu. Det var imponerende hvordan vi ikke vandt nogle nemme kampe en gang i mellem. Det spil de præsterede på banen var fænomenalt en gang i mellem. Side skift, tempo skift, stik afleveringer og gode afslutninger. Modstanderne blev rundtosset. Hvor fanden bliver stabiliteten af? Den mangler, og vi venter stadigvæk tålmodigt. Nu kom et af de fænomenale angreb igen. Fra venstre side til højre, pingpong spil og ned til hjørneflaget, millimeter præcist indlæg, og en rystende overlægger. Den overlægger må snart have buler, for vi ramte den mere end målmanden. Nu var skuffelsen næsten total, og jeg vendte mig om og gik hen for at sætte mig ned. Samtidig kom der et ordentligt brøl fra tribunerne, og med et forsvandt skuffelsen. Jeg var tilbage på sidelinjen og kiggede ud på banen. Stakkels målscorer Butler var blevet mast i en bunke af svedige englændere og en enkelt australier, og smilet kom frem på læben igen. Dels fordi vi havde vundet, men også fordi jeg glædede mig til den omgang pints han skulle udlevere i aften på den lokale pub.


[float=left][img width=175 height=125]http://img528.imageshack.us/img528/8817/dailymailafcwimbledonlo0.jpg[/img][/float]
Jeg kunne mærke min popularitet stige i Wimbledon by. Overskriften i aviserne handlede ikke længere kun om ”the Dons”, men lige så meget om AFC Wimbledon. Historien om en klub der kom ud fra ingenting af en bunke fans fascinerede de fleste fodbold fans, og ikke mindst mig, som befandt mig i centrum af det hele. Byen var skam også hyggelig. Jeg havde fået skaffet mig en kreds af pubs og venner, og jeg trives optimalt. Folk hilste altid, og for nylig fik jeg endda lavet et interview med en lokal journalist. Det foregik alt sammen i en venlig tone, og jeg fornemmede han ikke var den typiske journalist der håber på at opsnappe et scoop. Vi fik snakket om hvordan det gik resultatmæssigt.  FA Pokalen og FA Cup’en var vi hurtig blevet ekspederet ud af. Det så jeg positivt på, for vi kunne nu koncentrere os fuldt ud på ligaen og den ventede oprykning. 21 kampe var det blevet til, og 39 point. Vi lå i tæt kamp med Weymouth om anden pladsen, og fisker byen Fisher lå lige bag os på fjerde pladsen. Så blev snakken mere individuel og omhandlede spillere. De få jeg ville rose ud over de andre var den ivrige angriber Roscoe D’sane, og den udenlanske forsvarer Scott Guyett. Ud over det, kunne jeg kun rose holdet som et hold, for de spillede optimalt som et hold. Alle trives sammen, og når der kommer lidt gnister til træning, bliver der givet pints på pubben ”The Sanchez” som er navnefætter med klubbens favorit spiller gennem tiderne, Lawrie Sanchez. Efter lidt øl, er alle, sjovt nok, venner igen.


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: Dusty78DK 04 Mar 2007, 19:27
AFC Wimbledon!!!

Alt for fedt, er helt misundeligt. Hvordan i alverden kom du til at træne dem? De er da ikke med i spillet fra start af, vel?  ???



EDIT: Indlæg nr. 1800  :c:


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: AlexSN 04 Mar 2007, 19:30
Citat af: Dusty78DK 04 Mar 2007, 19:27
AFC Wimbledon!!!

Alt for fedt, er helt misundeligt. Hvordan i alverden kom du til at træne dem? De er da ikke med i spillet fra start af, vel?  ???



EDIT: Indlæg nr. 1800  :c:


Niks, det er de ikke. Jeg brugte konceptet af Dafuge's challenge, som lyder på at man tilføjer en manager, venter et år, og overtager et af de hold som bliver oprykket. Valget falgt på AFC Wimbledon da det bare er en alt for fed klub ;)


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: Dusty78DK 04 Mar 2007, 19:35
Citat af: AlexSN 04 Mar 2007, 19:30
Niks, det er de ikke. Jeg brugte konceptet af Dafuge's challenge, som lyder på at man tilføjer en manager, venter et år, og overtager et af de hold som bliver oprykket. Valget falgt på AFC Wimbledon da det bare er en alt for fed klub ;)


Nå, ja det kan jeg godt huske jeg har læst et sted. Er det korrekt at der er en komplet kits-pakke til AFC Wimbledon "gemt" i spillet?


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: Ronaldinho92 04 Mar 2007, 19:39
God Story, du skriver virkelig godt :D


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: AlexSN 04 Mar 2007, 19:40
Citat af: Dusty78DK 04 Mar 2007, 19:35
Nå, ja det kan jeg godt huske jeg har læst et sted. Er det korrekt at der er en komplet kits-pakke til AFC Wimbledon "gemt" i spillet?


Ja der er, og det er der af den grund at hovedsponsoren er SI og FM :)
Citat af: Ronaldinho92 04 Mar 2007, 19:39
God Story, du skriver virkelig godt :D


Tak for rosen, håber du vil følge med :-)


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: Ronaldinho92 04 Mar 2007, 19:47
Vil jeg selvfølgelig :D


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: Rosenborg 04 Mar 2007, 19:56
Fed update, selvom der ik skete seligt meget :P


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: AlexSN 04 Mar 2007, 20:00
Citat af: Rosenborg 04 Mar 2007, 19:56
Fed update, selvom der ik skete seligt meget :P


Der blev spillet 11, som er forklaret i interviewet, foruden en gennemgang af den ene mod Hayes :T


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: Rosenborg 05 Mar 2007, 19:20
Citat af: AlexSN 04 Mar 2007, 20:00
Der blev spillet 11, som er forklaret i interviewet, foruden en gennemgang af den ene mod Hayes :T

Nårh, det var bare lidt skjult og svært at forstå! :T


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: Suicide 05 Mar 2007, 20:08
God blog... :)

Og ja den med børn var sgu god ;)


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: lil jim 06 Mar 2007, 11:45
endnu en god update :)



Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: SLEORT 06 Mar 2007, 11:51
God blog. Du skriver endog rigtig godt, men jeg synes lidt de der oversigter over kampene, topscorer osv. mangler...


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: stimo92 06 Mar 2007, 12:56
ja jeg syntes også der mangler lidt mere info omkring kampene


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: Rosenborg 06 Mar 2007, 19:23
Citat af: stimo92 06 Mar 2007, 12:56
ja jeg syntes også der mangler lidt mere info omkring kampene

Delvis enig, men kommer der ik snart en update? :-\


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: AlexSN 06 Mar 2007, 19:37
Tak for kommentarerne. Jeg skal gøre mit bedste for at skrive om resultater og topscorer osv, men det bliver ikke en direkte oversigt, for sådan er bloggen ikke. Men jo, jeg prøver at integrere det. Med hensyn til updaten kan jeg ikke sige noget som helst, jeg mangler meget for at kunne skrive en ny :)


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: stimo92 12 Mar 2007, 14:03
hvornår kommer næste update?


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: AlexSN 12 Mar 2007, 21:05
Oprykningen venter


[img width=250 height=175]http://img509.imageshack.us/img509/9003/big20waveyb1.jpg[/img]


Det var som om, vi indtil nu i sæsonen har ligget på en bølge. En bølge, der bliver ved med at blive større. Ligesom med bølger, var vi godt klar over, at bølgen på et eller andet tidspunkt falder sammen og bruser hen ad stranden. Derefter hiver den noget med sig, når den forsvinder. Efter kampen mod Basingstoke, som vi vandt 2-1, bristede bølgen. Ligesom bølgen, hev den noget med sig ned, og det var i denne omgang spillerne og mig. Når en bølge er nede, går der lidt før den er ude på det åbne igen, og kan samle styrke til atter at blive stor. Metaforen kan fortsætte, og i vores tilfælde, tog det lige præcis 9 kampe før vi kom op igen. 9 kampe uden at vinde, er en hård periode for hver klub. Aviserne skrev ikke så meget om os længere, og da jeg før var blevet interviewet som en helt, blev jeg nu interviewet som ham der sad og råbte taktik – hvad var det nu han hed?. Intet fungerede, og moralen var helt i bund. Mandag den 3. marts, efter træning, holde jeg og spillerne et møde. Sagen blev lagt på bordet, og analyseret grundigt. Ville vi kaste håndklædet i ringen og blive i Conference South, eller ville vi kæmpe? Kæmpe som et hold, kæmpe som helte. Skulle vi skuffe vores fans så de tog hjem utilfredse, eller skulle de tage hjem, og fortælle historier om kampen til resten af familien? Jeg tog hjem den dag uden at vide om der skulle ske nogen form for ændring, men håbede det på det kraftigste. En 9.plads var bare ikke godt nok når vi kæmpede om 1.pladsen for nogle måneder siden.

[float=right][img width=175 height=150]http://img509.imageshack.us/img509/9817/locminips6.gif[/img][/float]
Moralen til næste kamp mod Eastbourne Boro var atter i top. Jeg valgte stærkeste opstilling. De skulle vise noget, de skulle imponere mig som aldrig før. Kemp var langemanden på målet, Wes Daly stod for den offensive midtbane, og Roscoe D’sane, vores topscorer med 14 mål i 32 kampe, dannede partner med Stephen Opoka helt oppe i front. Ingen af dem havde scoret i 10 timer. Hvad fanden tænkte jeg dog på? Heldigvis bekymrede jeg mig forgæves. De fik begge scoret sammen med Scott Guyett, og efter en heltemodig indsats, og 9 kampe uden sejr, blev den dårlige stime brudt, og 3 point smidt på kontoen. 7.plads, og en top-5 playoff kamp var i sigte. Jeg havde lukket for forstærkningerne for denne sæson, men når et godt tilbud kom på bordet, kunne jeg umuligt sige nej. Marc Bridge-Wilkinson var navnet, og han havde en fortid i selveste Derby. I de sidste 3 sæsoner rullede han ud for Bradford i toppen af 3.division, men han var kommet i unåde efter en slåskamp til træning. Jeg opsøgte ham, og han var interesseret i at komme hertil, hvilket han så gjorde. Af det jeg havde set af ham, var han den del bedre end de fleste spillere på holdet. Han havde kvalitet til 3.division, og havde den ekstra touch af frækhed og generelle niveau.


[float=left][img width=175 height=150]http://img509.imageshack.us/img509/2504/footiecrowdan4.jpg[/img][/float]
Han var  såvel på banen i næste opgør mod Eastleigh. Var vi kun smidt på en midlertidig bølge, eller var vi hoppet på en stor bølge? Jeg håbede på en tsunami som kunne køre os langt frem. Da vi førte 2-0 ved halvlegen, var jeg begyndt at tro på vi var kommet i gang igen. Et hurtigt mål til Eastleigh, og et rødt kort til Chris Gell, fik mig til at tro på noget andet. Da slutfløjten lød, stod der stadigvæk 2-1 på tavlen, og endnu 3 point kunne smides ind til de andre. Vi var oppe på 56 point i 34 kampe hvilket rakte til en 4. plads. Troen på oprykning var tilbage, og troen på vores evner var tilbage. Det var nu eller aldrig. Med 8 kampe tilbage af den nuværende sæson, kunne bare den mindste fejl ødelægge vores chancer. Koncentrationen var i tops, og vi var forhåbentlig tilbage på toppen af en bølge som vi håbede skulle langvejs før den ramte kysten. Skulle vi rykke op, eller smide det hvide håndklæde i ringen? Jeg har intet hvidt håndklæde, så det kan kun være oprykning...


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: AlexSN 12 Mar 2007, 21:06
Jeg har bestemt mig for at kunne vise jer nogle screenshots, men det bliver ikke i mine updates. Dvs. at vis i vil ha' et screenshot af noget, må i spørge om det her, og i får dem :)


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: mfjr 12 Mar 2007, 21:11
startopstilling :)


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: AlexSN 12 Mar 2007, 21:21
Citat af: mfjr 12 Mar 2007, 21:11
startopstilling :)


http://img382.imageshack.us/img382/9541/startopstillingkj1.png


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: Nyysted 12 Mar 2007, 21:30
K-L-A-S-S-E


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: Dusty78DK 12 Mar 2007, 22:09
Hmmm ... jeg synes det er lidt dumt at du beder os ønske SS - ville det ikke være en bedre idé at vise de gode SS'er fra starten?  ::)


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: AlexSN 12 Mar 2007, 22:17
Citat af: Dusty78DK 12 Mar 2007, 22:09
Hmmm ... jeg synes det er lidt dumt at du beder os ønske SS - ville det ikke være en bedre idé at vise de gode SS'er fra starten?  ::)


Niks :-P

Generelt er jeg imod at bruge ss i en blog da det ødelægger stilen. Til gengæld kan jeg godt forstå at i vil se dem når jeg spiller i en så ukendt klub, og derfor får i dem i gerne vil se, bare uden for mine updates :-)

Men tak fordi du følger med Dusty ;)
Citat af: Nyysted 12 Mar 2007, 21:30
K-L-A-S-S-E


Det tar' jeg som et kompliment  :cr:


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: Rosenborg 14 Mar 2007, 18:13
God update, jeg kan virkelig lide den måde du skriver på :P
Og endelig ka vi få nogle SS :D :D


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: stimo92 18 Mar 2007, 21:03
NY UPDATE!!!!


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: AlexSN 18 Mar 2007, 21:05
Citat af: stimo92 18 Mar 2007, 21:03
NY UPDATE!!!!


Jeps, har lige afleveret en kææææææææmpe opgave i fredags, så nu har jeg mere tid til at spille. Der skal nok snart komme en.


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: stimo92 19 Mar 2007, 15:58
lyder godt :D


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: AlexSN 20 Mar 2007, 21:00
Optur eller nedtur?



[float=right][img width=175 height=125]http://img133.imageshack.us/img133/5786/360pxusdotbicyclehighwayl5.png[/img][/float]
Så var det op. Dagen var ankommet. Op ad sengen i fart, og ud af døren. På med den fine hat, og så ellers afsted. Det var stadig pisse koldt, vi var jo i April måned, men sneen var væk. Isnende kuldegysninger gik igennem kroppen da jeg satte mig på den knaldgrønne cykel, og rørte styret. Alle lyskrydsene var røde, og jeg blev nært kørt ned. Men det ragede mig en skid. Intet skulle ødelægge denne dag for mig. Da jeg ankom til klubhuset, var der mødt hele tre journalister frem, en rekord. ”Bugger off – Fis af” sagde jeg da jeg stillede min cykel væk. Jeg var normalt en flink herre når det gjaldt journalister, men i dag var jeg for koncentreret. Wilkinson og Kemp, vores trofaste målmand, sad allerede og ventede i omklædningsrummet. Klædt om, og det hele. ”I er sku tidligt på den drenge” mumlede jeg. Jeg blev svaret med et nervøst smil, hvilket situationen også kaldte for. Resten af holdet ankom kort efter mig, og vi gik i gang med at snakke taktik. I dag skulle vi spilles offensivt, da vi var på hjemmebane.


[float=left][img width=150 height=200]http://img211.imageshack.us/img211/3391/060828waltonjo7.jpg[/img][/float]
Dommeren kiggede på begge parter, og fløjtede kampen i gang. Der var mødt et sæson rekord højt antal tilskuere frem -  hele 4500 glade englændere. Stemningen var allerede i højeste gear, en stemning som man skal langt op i rækkerne for at finde. Det var dog forståeligt nok. Det gjaldt jo intet andet end oprykning. Sagen var, at vi var sluttet på en anden plads i ligaen, tyve point efter Bath som sikrede sig direkte oprykningen. Vi var ikke heldige nok til at slippe for Playoff kampe, så andet end den fine skindende søvlmedalje, betød den ikke så meget. Modstanderen i Playoff semifinalen var Farnborough, rækkens nummer fem, som i sidste runde fik hapset en playoff plads. Forventninger var høje. Ubesejret i ni kampe med kun tre mål scoret imod os. Vi havde selv bombet enogtyve ind i rigtig Jon Dahl stil. Seksten minutter spillet, og sæsonhelten, Roscoe D’sane, banker os i front. Jubel. Ekstase. En ekstase forøget i det 62’ minut da Wilkinson, den nye mand i klubben, prikkede læderet ind bag nettet. 87’ minut, og Roscoe D’sane bringer os tre-nul i front. Det var det optimale resultat, og det kunne læses i spillernes ansigter i omklædningsrummet efter kampen. Der blev sunget, råbt, og snakket løs om piger, fodbold, biler, og alt andet vi nu kunne komme på. Selv modstandernes frisyrer. Jeg blev stoppet før jeg hoppede på cyklen af journalisterne, og denne gang satte jeg mig ned, og snakkede med dem hver for sig i nogle timer.


Stakkels buschauffør. To timers køretur med en rystende og larmende bus, er næsten ikke til at holde ud. Han holde dog sin irritation inde, og endelig ankom vi i Farnborough Town. Et-tusinde medrejsende fans, og det var næsten som hjemmebane. Kampen lignede den også. Den var næsten sikker på forhånd, men for en sikkerhedsskyld, bombede Roscoe D’sane to gange, hvilket også blev kampens resultat. Jubelscenerne spredte sig, endda nok til de kom i nyhederne på BBC. Wimbledon fans går amok, oprykning venter. Venter. Et lorte ord. Vi manglede stadig finalen som skulle spilles på neutral bane imod Tamworth. En kamp stod imellem vores oprykning til National Conference League. En kamp stod imellem bristede drømme, og ekstravagante jubelscener som kom i nyhederne. Det var egentligt utroligt hvor meget en enkelt kamp kunne betyde...


[img width=175 height=150]http://img211.imageshack.us/img211/268/goalnl7.jpg[/img]


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: AlexSN 20 Mar 2007, 21:01
Husk at bede om et SS vis det ønskes, og smid en kommentar :-)


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: Nees 22 Mar 2007, 08:14
Uhhh hvordan kan du sende os ud i sådan et  chok af spænding hehe ej glæder mig til at høre in du rykker op, hvilket du gør.


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: Nyysted 24 Mar 2007, 11:22
Nu ska vi fandme ha' den update :D :) DU RYKKER OP!


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: AlexSN 25 Mar 2007, 20:49
Skæbneskampen



[float=left][img width=200 height=175]http://img111.imageshack.us/img111/5562/fansqueuewebxx4.jpg[/img][/float]
Presset var på. Rygtet gik rundt, at MK Dons, havde vundet deres playoff kamp. Det var jo fuldkommen uhørt for den anden Wimbledon klub ikke at rykke op ligeledes, ifølge fansene. Jeg stod ude på sidelinjen, klar til kickoff med jakkesæt på. I dagens anledning var et jakkesæt ikke obligatorisk, tværtimod. Jeg hev langsomt fat i kraven, og trak den ud. Satans så varmt det var i dag, selvom det nok mere var mine nerver der legede djævelske tricks med mig. ”Sidder slipset?” spurgte jeg Ben Cranfield som sad på bænken. Han smilte tilbage og kom med et lille grin, før kampen genvandt hans opmærksomhed. Jeg havde haft fat i den store lommeregner, og fremkaldt mit matematiske geni for at kalkulere vores chancer for i dag. Jovist, jeg kedede mig lidt, men jeg havde virkelig nerver på. De ottetusinde imødekommende fans fra begge hold, Wimbledon og Tamworth, var klar. Jeg var klar. Dommeren var klar. Tamworth var klar. Jeg kiggede på anfører Steve Wales, og fik et smil. Wimbledon var klar.


[float=right][img width=125 height=175]http://img111.imageshack.us/img111/3896/sheerinpcju4.jpg[/img][/float]
Det er enhver træners mareridt at skulle gå frem og tilbage på sidelinjen med nerver på. Jeg vidste godt, at denne kamp sagtens kunne blive sådan, så jeg var forberedt. Det var dog spildt tid, for efter fem sølle minutter dansede Roscoe D’sane og lavede flikflak. Hans næsten umulige dribletur var lykkedes, og hans endnu mere umulige afslutning var med lidt held gået i mål. Resten af første halvleg var en kedelig affære, uden de store chancer. Bortset fra lidt tumult i omklædningsrummet, kom spillerne også ud til anden halvleg i god stil. Desværre kom Tamworth mere ind i spillet, men efter deres optræden i første halvleg, kunne man vel ikke forvente andet. Fejl eller ej, vores mål virkede mindre end deres. Ikke så meget, men nok til at de bragede dem ind på stolpen gang efter gang. Det blev, som forventet, en nervepirrende anden halvleg. Da kampen manglede ti minutter, var vi sjældent på deres banehalvdel. Der skulle Roscoe D’sane og endnu en stolpe til for at bringe os foran med to-nul, i de allersidste minutter. Fest og farver skulle man tro, men regnen silede nu ned. Fest og gråvejr ville være mere egnet. Da kampen blev fløjtet af, løb vi allesammen ud på banen og omfavnede hinanden, mens vores fans havde deres egen jubelscene ude på lægterne. Det var en smuk afslutning på en fantastisk sæson. Nu skulle jeg på overarbejde, for vi skulle i hvert fald forstærkes før den hårde kommende sæson.


Ny kontrakt, en ordentlig klæk penge til indkøb, og et håndtryk. Det var min belønning for oprykningen, som jeg tog imod med åbne arme. ”Nyt træningsanlæg?” fik jeg hvisket i direktørens øre. ”Stop mens du kan” svarede han med et lusket smil, før han gik sin vej fra klubmødet.  Før jeg selv gik, fik jeg hevet fat i klubbens to trænere, og sat dem på overarbejde. Jeg skulle have en komplet liste med mulige indkøb på hele banen, og gerne så hurtigt som muligt. Et par uger senere, lå den på mit kontor, og så var det ellers bare at komme i gang. Tolv sider, font størrelse ti. Uden linje mellemrum. Det tog mig en uges tid, men så var der blevet tilbudt over tredive kontrakter, nogle til spillere uden klub, andre som lige skulle forbi et klubhus først. Welling havde i sidste sæson spillet i samme række som os, men var ikke i nærheden af at blive oprykket. Dog havde den en spiller ved navn Danny Kedwell, som var en ufattelig god angriber for rækken han spillede i. En uges kontrakt ballade, og 500 tusinde kroner på disken til Welling skulle der til før han kaldte sig AFC Wimbledon spiller. Næste spiller der kom til var Vernazza fra Dag & Red, venstre midtbanespiller, som kom til i en byttehandel med Wes Daly. Vernazza var ikke bare god, han havde spillet U-21 kampe for England, for syv år siden. Den sidste der indtil videre er trådt til, er en defensiv midtbanespiller ved navn David Hunt. Er vi klar til at overleve? Sikkert ikke, men jeg vil gøre mit for at sikre mig det sker alligevel.


[img width=200 height=150]http://img111.imageshack.us/img111/7007/oaksgraykr2.jpg[/img]


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: AlexSN 25 Mar 2007, 20:50
Kommentarer er som sædvanligt meget velkomne, og ligeledes ønsker om SS :-)


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: Soccerpop 25 Mar 2007, 20:52
Tillykke! :D

Kunne man få et SS af Roscoe D'sane


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: AlexSN 25 Mar 2007, 20:55
Citat af: Soccerpop 25 Mar 2007, 20:52
Tillykke! :D

Kunne man få et SS af Roscoe D'sane



Yessir, men husk nu, at han er GOD... i forhold til de andre ;).

Den kommer i morgen, gider ikke at åbne fm nu  :D


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: Soccerpop 25 Mar 2007, 20:56
Citat af: AlexSN 25 Mar 2007, 20:55
Yessir, men husk nu, at han er GOD... i forhold til de andre ;).

Den kommer i morgen, gider ikke at åbne fm nu :D


Du skal >:(


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: AlexSN 25 Mar 2007, 20:57
Citat af: Soccerpop 25 Mar 2007, 20:56
Du skal >:(


Nytter ikke at give mig "mor" tonen, for hende lytter jeg ikke altid til ;)

Lover den kommer i morgen :-)


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: AlexSN 28 Mar 2007, 22:13
Nogle screens:

Roscoe D'Sane:

[img width=350 height=218]http://img374.imageshack.us/img374/5315/dsaneaq8.png[/img]

Ny angriber Kedwell:

[img width=350 height=218]http://img374.imageshack.us/img374/4421/kedwellgm9.png[/img]

Og holdets stjerne, Wilkinson:

[img width=350 height=218]http://img374.imageshack.us/img374/8012/wilkinsonoo8.png[/img]


Titel: Sv: Lillebror bliver til storebror
Oprettet af: Nyysted 07 Apr 2007, 11:13
UPDAATTEEEEEEEEEEEE!!!!!!!!


Titel: Sv: Lillebror bliver til storebror
Oprettet af: Lil Jim1 07 Apr 2007, 11:50
jaaaaaaaa!!!

update!!


Titel: Sv: Lillebror bliver til storebror
Oprettet af: AlexSN 07 Apr 2007, 12:26
Når i nu kræver det må jeg hellere få spillet videre på Kingsmeadow. Må ærligt indrømme jeg ikke har spillet FM i snart en uge, men den skal nok komme før ferien er ovre :-)


Titel: Sv: Lillebror bliver til storebror
Oprettet af: Rosenborg 07 Apr 2007, 14:05
Citat af: AlexSN 07 Apr 2007, 12:26
Når i nu kræver det må jeg hellere få spillet videre på Kingsmeadow. Må ærligt indrømme jeg ikke har spillet FM i snart en uge, men den skal nok komme før ferien er ovre :-)

Godt nok, glæder mig.
Men næste gang du lægger dine SS ud kan du så ik få dem i lidt større format, for jeg ka simpelthænd ik se noget som helst på dine seneste SS? :-\ :P


Titel: Sv: Lillebror bliver til storebror
Oprettet af: AlexSN 07 Apr 2007, 14:09
Citat af: Rosenborg 07 Apr 2007, 14:05
Godt nok, glæder mig.
Men næste gang du lægger dine SS ud kan du så ik få dem i lidt større format, for jeg ka simpelthænd ik se noget som helst på dine seneste SS? :-\ :P


Jo selvfølgelig, ved ikke hvad jeg gjorde galt denne gang, men prøver at rette på det :-)


Titel: Sv: Lillebror bliver til storebror
Oprettet af: Suicide 14 Apr 2007, 19:43
God blog, du må gerne komme med en update :)

Måske skulle du kalde Roscoe D'Sane for Roscoe D'InSane :D


Titel: Sv: Lillebror bliver til storebror
Oprettet af: AlexSN 14 Apr 2007, 19:45
Citat af: Suicide 14 Apr 2007, 19:43
God blog, du må gerne komme med en update :)

Måske skulle du kalde Roscoe D'Sane for Roscoe D'InSane :D


Tak tak.

Gør mit bedste for at samle inspiration og lyst til at spille på spillet, og jeg lover jeg nok skal komme igang igen på et tidspunkt. Hvornår kan jeg dog ikke sige  :-\


Titel: Sv: Lillebror bliver til storebror
Oprettet af: Heitmann 14 Apr 2007, 20:44
Sorry-manden # - Johnson siger: Finger licking mama


Titel: Sv: Lillebror bliver til storebror
Oprettet af: Sehested47 22 Apr 2007, 21:09
Super blog  :P  O0


Titel: Sv: Lillebror bliver til storebror
Oprettet af: Nyysted 22 Apr 2007, 21:15
Citat af: Heitmann 14 Apr 2007, 20:44
Sorry-manden # - Johnson siger: Finger licking mama

Øøøøh????


Titel: Sv: Lillebror bliver til storebror
Oprettet af: AlexSN 22 Apr 2007, 21:16
Jeg har fået lysten igen, og er gået igang med en update som kommer i morgen. Håber interessen stadigvæk er der :)


Titel: Sv: Lillebror bliver til storebror
Oprettet af: Sehested47 22 Apr 2007, 21:18
Citat af: AlexSN 22 Apr 2007, 21:16
Jeg har fået lysten igen, og er gået igang med en update som kommer i morgen. Håber interessen stadigvæk er der :)


Vil heller sikkert læse den :P
Glæder mig  :)


Titel: Sv: Lillebror bliver til storebror
Oprettet af: AlexSN 23 Apr 2007, 17:32
Lige Linje




[float=right][img width=200 height=165]http://img164.imageshack.us/img164/7127/fanscheerwebjc4.jpg[/img][/float]
Linjen i vores elskede lille klub, var blevet meget strammere.  Der var mange, som mildest talt blev overvældet over hvad de nu ikke måtte. At komme for sent til træning fordi ens cykel var punkteret, var ikke acceptabelt længere. Det resulterede i nogle ekstra ture rundt om banen. Nu skal jeg ikke overreagere, for så professionelle var vi jo ikke blevet, men forskellen var der. Der blev stadigvæk lavet fis til træning, og det skal der også være plads til. Så længe spillerne ikke er på fuldtidskontrakt og lejer postman ved siden af fodbolden, går det nok an. Anyways, vi nød alle vores tid i Conference, selvom vi løb direkte ind i stærk modvind. Vi fik spillet nogle hyggelige venskabskampe mod småhold, og fik nogle relativt dårlige resultater med hjem. Jeg har dog lært i min korte træner karriere ikke at læse for meget ud fra venskabskampe, selvom jeg måske skulle have gjort det denne gang. Vi løb ind til første kamp mod Halifax med høj pande, og måtte findes os i et uafgjort resultat, selvom vi rent faktisk dominerede kampen. Det var sidste sæsons redningsmand, Roscoe D’Sane, som scorede begge vores mål i første halvleg. Kampen skulle bare køres hjem de sidste to minutter hvor vi førte med et mål, men som så mange gange før, gik det galt til sidst. 1 point i vores første Conference kamp var nu til at komme sig over.

Halifax kampen blev fulgt af en række udmærkede resultater, dog uden at nogen af dem skinnede igennem. Vi skulle faktisk helt frem til den 30 august, en måned efter vores første kamp og 5 kampe senere, før vi fik vores første sejr i ligaen. Til stor tilfredshed for hjemmebane fansene, var det i mod Bath som vi lå og kæmpede mod sidste sæson også. Sejren lød på 3-2 efter en meget lige kamp med chancer til begge hold. Sejren gav noget selvtillid, og i næste kamp mod Stevenage kørte vi også en sikker 1-0 sejr hjem. I skrivende stund har vi spillet 8 kampe i ligaen, hvor vi befinder os på en sikker 14 plads. En placering som vi i klubben er meget stolte over, og også en placering som har bragt os i rampelyset for de lokale aviser. Scott Guyett og Roscoe D’Sane er begge spillere som har spillet over evne indtil videre i sæsonen, og jeg har flere gange haft fat i dem for at lykønske dem. Jeg har endda måtte punge op med 2 pints på den lokale pub, hvilket også er i orden. Økonomisk kører det fremad som det skal i klubben, og vi kører stadig med et fint overskud på små 400,000kr hver måned på trods af de forhøjede lønninger.

[float=left][img width=125 height=180]http://img164.imageshack.us/img164/4748/afc20donsnd8.jpg[/img][/float]
England er et dejligt land at bo i. De grønne marker spreder sig over det hele, og når foråret kommer, og bladene på træerne bliver guld farvet, står det stille til. Stille nok til at man kan høre fuglene plapre løs i baggrunden når vi træner. For et bymenneske som mig som kommer fra storkøbenhavn, er det barskt. Jeg savner bilernes dytten for at komme på arbejde, og alt det der ellers hører til. Kort sagt, jeg keder mig voldsomt en gang i mellem. Mit liv kører rundt om AFC Wimbledon, og når jeg ikke er på træningsbanen, tænker jeg på taktik til næste kamp. Ensom kan man måske også kalde mig. Jeg sidder derhjemme i lejligheden i min store fede kontorstol og kigger fjernsyn alt for ofte. Jeg drømmer hver nat om den dag når klubben spiller Premier League. Jeg ved det vil ske en dag, men det kræver en enorm tålmodighed. Klubben har potentiale, det ved vi alle. Hvordan udnytter man sådan noget potentiale? Jeg tænker ofte på det, men er stadigvæk ikke kommet på noget svar andet en at vinde kampe var et skridt i den rigtige retning.


Titel: Sv: Conf. - Lillebror bliver til storebror
Oprettet af: SLEORT 24 Apr 2007, 20:12
Du skriver rigtig godt. Jeg vil dog stadig fastholde at du kører lidt for meget 'fortæller-mode', men det får jeg dig nok ikke til at ændre. Bare fortsæt den gode stil! Så må vi se om det om et par måneder eller 4, rækker til PL ;)


Titel: Sv: Conf. - Lillebror bliver til storebror
Oprettet af: Nyysted 24 Apr 2007, 20:20
=)=)=)=)=)=)=)=)=)=)=)=)=)=)=)=)=)=)=)

BTW: [img width=186 height=66]http://www.smileygenerators.com/smileygen/temp/221160001177438267.gif[/img]


Titel: Sv: Conf. - Lillebror bliver til storebror
Oprettet af: AlexSN 24 Apr 2007, 20:23
Citat af: SLEORT 24 Apr 2007, 20:12
Du skriver rigtig godt. Jeg vil dog stadig fastholde at du kører lidt for meget 'fortæller-mode', men det får jeg dig nok ikke til at ændre. Bare fortsæt den gode stil! Så må vi se om det om et par måneder eller 4, rækker til PL ;)


Tak tak. Ja, ved godt der er meget fortæller-mode over det, men sådan er stilen altså. Dog synes jeg at jeg skriver mere om spillets gang end i starten, og arbejder stadig på at integrere det mere og mere. Når du siger måneder, håber jeg du mener år, selvom det også er svære mål  :cr:
Citat af: Nyysted 24 Apr 2007, 20:20
=)=)=)=)=)=)=)=)=)=)=)=)=)=)=)=)=)=)=)


Den tager jeg som ros :D


Titel: Sv: Conf. - Lillebror bliver til storebror
Oprettet af: Dusty78DK 24 Apr 2007, 20:25
Spændende at se hvordan det går det "rigtige" wimbledon. Overvejer selv at starte et spil med dem.

Den her blog fænger mig ikke rigtig, fordi jeg er mest til klassiske blogs med SS af resultater, spillere og stillinger. Men skidt med det, keep on rocking in the Conference  O0


Titel: Sv: Conf. - Lillebror bliver til storebror
Oprettet af: AlexSN 24 Apr 2007, 20:27
Citat af: Dusty78DK 24 Apr 2007, 20:25
Spændende at se hvordan det går det "rigtige" wimbledon. Overvejer selv at starte et spil med dem.

Den her blog fænger mig ikke rigtig, fordi jeg er mest til klassiske blogs med SS af resultater, spillere og stillinger. Men skidt med det, keep on rocking in the Conference  O0


Du skal bestemt prøve dig med de "rigtige" fra Wimbledon. De er bunden af bunden, og samtidig hører der noget historie med i bagagen. Kan godt se det ikke er din slags blog, men er glad for du da i det mindste gider kigge med en gang i mellem :-)


Titel: Sv: Conf. - Lillebror bliver til storebror
Oprettet af: Suicide 06 Maj 2007, 16:58
Syntes det er en god blog, det er dejligt med lidt afveksling, i stedet for det normale blogs altid... :)


Titel: Sv: Conf. - Lillebror bliver til storebror
Oprettet af: b0nb0n 07 Maj 2007, 08:12
Rigtig god blog, har lige læst den igennem.

Kan godt lide måden du skriver på.... Forsæt :)

Tillykke med oprykningen, vi forventer en til ;)


Titel: Sv: Conf. - Lillebror bliver til storebror
Oprettet af: Suicide 08 Maj 2007, 20:19
Update????? Kom nu Alex.. Vi vil høre om Roscoe The InSane !! :D


Titel: Sv: Conf. - Lillebror bliver til storebror
Oprettet af: AlexSN 11 Maj 2007, 18:07
Citat af: Suicide 06 Maj 2007, 16:58
Syntes det er en god blog, det er dejligt med lidt afveksling, i stedet for det normale blogs altid... :)


Det er jeg glad for at høre :-).
Citat af: b0nb0n 07 Maj 2007, 08:12
Rigtig god blog, har lige læst den igennem.

Kan godt lide måden du skriver på.... Forsæt :)

Tillykke med oprykningen, vi forventer en til ;)


Den skal nok komme, og tak for din kommentar.
Citat af: Suicide 08 Maj 2007, 20:19
Update????? Kom nu Alex.. Vi vil høre om Roscoe The InSane !! :D



Lige pt. er den sat på pause pga. blogkonkurrencen, men den er bestemt ikke lukket.

Desværre har Roscoe haft lidt sværere med at finde formen i denne sæson  :cr:


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: molle 11 Maj 2007, 18:40
Citat af: Batistuta 24 Feb 2007, 18:14
Jeg mente at det er totalt latterligt og slet ikke realistisk... Har du måske set nogen lotto vindere blive managers?

Ved ikke om det er samme person, men læste også en blog hvor der var mord og sådan noget med. Det er bare for langt ude til mig...


Hvad er sjovest og hvad er mest urealistisk!? En film hvor hovedpersonen sidder i sin stol i 1.5 time eller en film hvor hovedpersonen redder verden fra onde aliens og får prinsessen?  :D :P  :)  :-*





Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: Suicide 11 Maj 2007, 19:12
Citat af: molle 11 Maj 2007, 18:40
Hvad er sjovest og hvad er mest urealistisk!? En film hvor hovedpersonen sidder i sin stol i 1.5 time eller en film hvor hovedpersonen redder verden fra onde aliens og får prinsessen?  :D :P  :)  :-*






Stolen selvfølgelig !!!!!!!!

Tihi.. NOT  :-*


Titel: Sv: Conf. - Lillebror bliver til storebror
Oprettet af: Suicide 18 Jun 2007, 15:51
Come on now..

Jeg vil ha en update, jeg vil ha en update !!


Titel: Sv: Lillebror bliver til Storebror
Oprettet af: ZhotLog 18 Jun 2007, 15:57
Citat af: molle 11 Maj 2007, 18:40
Hvad er sjovest og hvad er mest urealistisk!? En film hvor hovedpersonen sidder i sin stol i 1.5 time eller en film hvor hovedpersonen redder verden fra onde aliens og får prinsessen?  :D :P  :)  :-*


Ganske vidst er det nok skrevet i spøg, men alligevel ikke noget super holdbart argument... For det gælder jo om at blande tingene, ikke bare helt sort/hvidt... :)


Titel: Sv: Conf. - Lillebror bliver til storebror
Oprettet af: Suicide 25 Jun 2007, 18:47
Update ?


                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010