|
Titel: Endnu en fortælling om den forblæste Vestegn Oprettet af: Alonso 15 Feb 2007, 14:19 Hvad gør vi nu, lille du?
Det var ikke lang tid han fik på posten ham hollænderen, det var vel den første tanke der gik igennem mit hoved da jeg så at Brøndby havde besluttet sig for at skille sig af med Rene Meulensteen nærmest før han var kommet igang. Pressen var heller ikke sent ude med at svine ledelsen til, hvilket vel ikke kommer som den store overraskelse. Først det med Michael og så nu ham hollænderen, man ellers tidligere havde kaldt en frelser. Men de var åbenbart ikke enige om hvordan tingene skulle fungere derude på Vestegnen og fars søn, Bjerregaard Jr., måtte indkassere endnu et nederlag foran en måbende presse. Men Anders er tilsyneladende en modig ung mand. For da jeg senere samme dag tog min telefon, var han i røret. Og selvom man måske ikke altid fik det indtryk i medierne, var han en meget overbevisende mand. Ikke at jeg havde de store tanker at knytte, men alligevel. Jeg var blevet indbudt til samtaler om jobbet som cheftræner i Brøndby IF. En klub der altid har stået mit hjerte nær, en klub som jeg igennem lang tid havde fulgt intenst. [float=left][img width=274 height=187]http://www.kolding.dk/graphics/interface/pic_17067.jpg[/img][/float] På dette tidspunkt havde jeg næsten lige afsluttet de øverste trænerkurser og var miljøet kendt som værende en "moderne type". Ham der gjorde et stort nummer ud af at nærstudere sin modstandere nøje, ham med alle de gamle VHS-bånd over diverse fodboldkampe. Jeg havde det nemlig med at bruge en del af min tid på at kloge mig i mit fag, ved at analysere alverdens fodboldkampe. Kedeligt ville nogle sige, men at jeg havde den profil gavnede åbenbart min position i jobkøen - og dette til trods for at jeg vel mest af alt var en mr. nobody i denne verden. Så da vi satte os foran blitzstormen for at gennemføre det pressemøde, der skulle annoncere at denne stolte klub havde fået ny træner, var overraskelsen stor for den fremmødte presse. Vi formåede dog at komme levende igennem stormen af kritiske spørgsmål, selvom det var en hård oplevelse. Men indeni var der en følelse af at vi skulle vise de satans journalister, at det her var den rigtige beslutning for denne klub. Inden gennemførslen af helvedet, havde jeg selvfølgelig mødt adskillige vigtige personer i klubben. Udover sønnike, var farmand også med - hvad ellers, han er jo trods alt Mr. Brøndby. Og når Per trådte ind i et lokale, var det ligesom om samtlige mennesker blev stumme på samme tidspunkt. I spillertruppen, var der ingen tvivl om at lederen var gode gamle PerPer som fansene kalder ham. På mange måder en rolig type, men han var ligesom truppens talsmand. Derfor gavnede det også at vi begge er Liverpool-fans. Jeg synes i hvert fald smilet på PerPers mund blev lidt større, da jeg præsenterede den detalje for ham - og det var da immervæk en start! De andre spillere var en blandet flok. Tydeligt at dem der var ankommet i Meulensteens korte tid var en smule nervøse. De var jo totalt uprøvede som Brøndby-spillere og samtidig folk den gamle træner havde hentet ind, så de frygtede vel at ikke bare den gamle træner men også hans opfindelser skulle langt, langt væk. Jeg forsikrede dog alle om at jeg var tilhænger af at give folk en fair chance, så det var bare med at vise sig frem til træning. Og på en måde hjælper det lidt når der er nogle nye ansigter, da disse altid vil kæmpe til bristepunktet. Man kunne frygte at de mere rutinerede ville tage det roligt, da den nye førstemand måske ikke ville vide hvad han skulle forvente. Sådan gik det heldigvis ikke. [float=right][img width=150 height=161]http://www.netkoncept.dk/images/spots/broendby.jpg[/img][/float] Staben omkring holdet var kvalificerede mennesker, der ligeledes talte en del af klubbens legender. Ikke at de var valgt pga. deres tilhørsforhold, men det var en måde at sikre at klubben var i gode hænder. Min assistent Peter var også ny i gamet, men havde dog arbejdet med unge spillere tidligere i karrieren. Derfor var vores umiddelbare svaghed jo at vinde respekten overfor de rutinerede, men jeg tror vi fik overtalt spillerne om projektet - og så hjalp det jo også en del at man kunne læne op af store personligheder såsom Søren Colding, Turbo Bent og Mogens Krogh - og derudover var der ingen der sagde Tom Køhlert imod. Så jeg følte mig beskyttet i vat og uld. Generelt blev jeg mødt med stor seriøsitet. Det var bestemt ikke nogen sølle forening, men et meget professionelt foretagende. Man forstod hvad det krævede at få succes og var villige til at tage de fornødne skridt. Derfor var ledelsen naturligvis også villige til at se på forstærkninger til truppen, hvis det var det jeg mente det krævede. Det var nærmest som om Anders og Per på et øjeblik blev til gode gamle Gasolin og sang: "Hvad gør vi nu, lille du?" Vi går efter guldet! Titel: Sv: Endnu en fortælling om den forblæste Vestegn Oprettet af: Alonso 15 Feb 2007, 14:28 Håber I er klar på en Hafiz'k type blog. I hvert fald er det der jeg har hentet en del af min inspiration. At det bliver det bliver det andet New Firm-hold, gør det jo bare lidt mere interessant. Titel: Sv: Endnu en fortælling om den forblæste Vestegn Oprettet af: ZhotLog 15 Feb 2007, 14:32 Fremragende indledning! :P Jeg ved ikke hvad jeg mere skal sige, for jeg har ingen kritikpunkter :-[
Titel: Sv: Endnu en fortælling om den forblæste Vestegn Oprettet af: Nicoz 15 Feb 2007, 14:40 Ja, en god indledning på endnu en af de spændende af slagsen. Men - ja, der er altid et men ;) - jeg synes du generelt holder den indforståede stil godt, bortset fra et punkt, jeg stødte på: "I spillertruppen, var der ingen tvivl om at lederen var gode gamle PerPer som fansene kalder ham." Javel - fint - men, "som fansene kalder ham". Du går fra 'sønnikke' og 'farmand' til "som fansene kalder ham". En meget lille detalje, og det var det eneste jeg fandt nævneværdigt(?) :cr: (go' smiley i øvrigt!)
Titel: Sv: Endnu en fortælling om den forblæste Vestegn Oprettet af: Alonso 15 Feb 2007, 14:45 Ordet sønnike benyttes for at belyse magtforholdet. Det er stadig farmand der styrer det meste. "Som fansene kalder ham", skal ses som et tegn på at jeg nu er en del af klubben. Han hedder derfor ikke PerPer længere for mig, men Per Nielsen. Håber det giver mening. Titel: Sv: Endnu en fortælling om den forblæste Vestegn Oprettet af: Hafiz 15 Feb 2007, 15:08 Høhø, hvad man nu får sat igang. Det var det, jeg ønskede med min blog - at inspirere. At du så dropper den mindre interessante fremgang, og går i krig med dette, er jo skønt. Det ser kanon ud, glæder mig til at være en fast læser. Så mangler vi bare Nicoz(som om)
Titel: Sv: Endnu en fortælling om den forblæste Vestegn Oprettet af: Nicoz 15 Feb 2007, 17:46 Citat af: Alonso 15 Feb 2007, 14:45 Ordet sønnike benyttes for at belyse magtforholdet. Det er stadig farmand der styrer det meste. "Som fansene kalder ham", skal ses som et tegn på at jeg nu er en del af klubben. Han hedder derfor ikke PerPer længere for mig, men Per Nielsen. Håber det giver mening. Hehe, og den tænkte du på, mens du skrev? Hvis du - svar er ikke nødvendigt ;) - gjorde det, så må jeg tage hatten af; det kan man da vist kalde gennemtænk. Men okay :) Citat af: Hafiz 15 Feb 2007, 15:08 Høhø, hvad man nu får sat igang. Det var det, jeg ønskede med min blog - at inspirere. At du så dropper den mindre interessante fremgang, og går i krig med dette, er jo skønt. Det ser kanon ud, glæder mig til at være en fast læser. Så mangler vi bare Nicoz(som om) Haha. Ja, som om. Jeg overvejede egentlig at skrive om Leeds, men da jeg opdagede denne sektion for alvor var jeg ½ sæson inde, og så er det for sent. Og dette er det eneste gode spil jeg har haft gang i siden november, så de potentielle kan man vist ikke prale af hænger på træerne :cr: (fremragende smiley!) Titel: Sv: Endnu en fortælling om den forblæste Vestegn Oprettet af: Alonso 17 Feb 2007, 15:28 Som Far, Som Søn
Det var som om stemningen var ret munter den dag, faktisk havde vi det ret sjovt. Joseph var skudt afsted og så til vores ærkerivaler inde fra Østerbro. Det virkede nærmest surrealistisk, for hvad kunne man have af gode idéer med ham. Ikke at Joseph var nogen elendig fodboldspiller, men det var ligesom om at hans defensive formåen var for begrænset til topfodbold. Manden havde nu heller ikke ligefrem det bedste navn i klubben, hverken eksternt eller internt. For faktum var jo at når han spillede, så gik det ikke særligt godt. Og ligeledes var han en underlig type, der måske havde for travlt med alt muligt andet end at gøre sit arbejde. Så da Hans Backe ovenpå skiftet hovedrystende kommenterede Ståles seneste skud på stammen, var det noget der blev storsmilet af i hele klubben. Vi havde nu ellers ikke haft så meget at smile af da vi tidligere den måned blev flået fra hinanden i Parken. Der var form og tempo til forskel, men det skulle man vænne sig til her i opstarten. Vores formkuvre skulle jo først toppe langt senere pga. indkøringsfasen. Ikke at vi havde indstillet os på en mellemsæson, men ting tager som sagt tid og Rom blev jo heller ikke bygget på en dag. Nok havde vi en del kompetencer i klubben, men jeg havde lagt an til et skifte på flere niveauer. Først og fremmest arbejdede vi lidt anderledes rent taktisk, hvilket stillede krav om forandring i spillertruppen. [float=right][img width=176 height=216]http://img59.imageshack.us/img59/291/hammersparegrismr8.jpg[/img][/float] Vi var nu heller ikke sent ude, da forstærkningerne skulle findes. Per og Anders var som sagt blevet enige om at slå hul på sparegrisen, så vilkårene var ganske fornuftige. Jeg havde allerede tidligt i forløbet fundet nogle af mine nyeste videobånd frem, for at spotte hvor der var kvalitet at finde. Erik og Kim supplerede med deres scouting-arbejde fra tidligere, så vi var nogenlunde rustet. Ikke at det var alt, situationen kunne have været meget bedre. Jeg valgte nu også at tage fat på området ret hurtigt sidenhen, men ligesom Roms tilfælde, så tager den slags altså desværre en del tid. En spiller kunne man dog ikke have undgået at have observeret, nemlig ham nigerianeren fra Lyn. Den konklusion dragede vi også rimelig hurtigt i den arbejdsgruppe vi havde nedsat, der bestod af Peter, min assistent; Anders; Erik; Kim og naturligvis undertegnede. Vi sendte en henvendelse afsted til Lyn, der åbenbart udbedte sig lidt betænkningstid. Indtil vi altså fik besked om at vores unævnelige konkurrenter inde fra midtbyen havde valgt at overbyde os. Uden de store overvejelser matchede vi hurtigt deres tilbud. Af alle klubber, så skulle de satme ikke løbe med ham. Det gjorde de heller ikke. Jeg ved ikke om det forårsagede endnu mere hovedrysten fra gode gamle Backe, men vi var ret stolte over at have vundet det første slag. Generelt kiggede vi mod nord i perioden. For at råde bod på den nærmest tragikomiske venstrebacksituation hentede vi en norsk landsholdsspiller i Brann Bergen. Nogle vil måske mene at man ved at presse lidt flere sandkorn ud af timeglasset kun have fundet et bedre kup, men på trods af dette, gik der nærmest et lettelsens suk igennem hele vores delegation da vi fik trykket hænder og sat den sidste signatur. Så var den bekymring ligesom overstået. Ligeledes var det mest for at undgå bekymring at vi hentede Petur Marteinsson i Hammarby. Han havde erfaring på det her plan og vi mente at denne erhvervelse lidt ville få os til at glemme, at vi i midterforsvaret blev repræsenteret af flere unge gutter. I pressen havde de dog ikke glemt at Per havde ansat sin egen søn. Ikke at vi gik for meget op i deres spekulationer, men af og til måtte man småhidset bede endnu en gavflab af en journalist om at pisse af. Jeg gad ligesom ikke kommentere hvad de gik og tænkte. I min verden fungerede det fint i ledelsen. Jeg fik trods alt rimeligt brede muligheder for at gennemføre de foranstaltningen jeg havde udtænkt mig og så kunne det jo være ligemeget hvor inkompetent medierne tænkte Anders var. I den første periode viste han da nok handlekraft overfor mig, ligesom han på ingen måde fremstod svag overfor andre klubledere. Men det skulle man vænne sig til med pressen. Havde de først fundet på en god historie, så var de ikke meget for at slippe den – ligemeget hvor meget hold der var i det de postulerede. [float=left][img width=203 height=152]http://newsimg.bbc.co.uk/media/images/39192000/jpg/_39192455_schmeichel203.jpg[/img][/float] Da vi fik hentet Schmeichel Jr. i Manchester City, var de dog også hurtigt ude med overskriften “Som Far, Som Søn”. En skjult hentydning til ledelsen i klubben. Hvor vi andre valgte at fokusere på hvor fantastisk det var, at vi havde hentet et af landets største målmandstalenter (der ovenikøbet var søn af en af klubbens legendariske spillere), så valgte man fra pressens side at lave sjov med at de i Brøndby var glade for at følge i hinandens fodspor. Det lærte mig hurtigt at var man uenig med pressen, så skulle man bare holde sin kæft. Ellers ville de gøre dit liv til at mareridt. Selvfølgelig skulle man stå imod, hvis de gik over grænsen. Men generelt handlede det om at holde lav profil og forsøge at skabe sig et par venner i miljøet. Det var nu også begrænset hvor stor succes de havde med deres kampagne. Vi var trods alt nået i UEFA Cuppens gruppespil og lå ligeledes godt til i toppen af ligaen, så helt inkompetente kunne de ansvarlige vel ikke være? Den konklusion tror jeg i hvert fald mange derude valgte at drage. Fodbold handler om at vinde fodboldkampe og det havde vi succes med. Titel: Sv: Endnu en fortælling om den forblæste Vestegn Oprettet af: Nicoz 18 Feb 2007, 13:14 Faktisk en interessant historie du er ved at skabe her. Det må jeg sige. Keep up the good work, mate :)
Titel: Sv: Endnu en fortælling om den forblæste Vestegn Oprettet af: Alonso 18 Feb 2007, 15:31 Citat af: Nicoz 18 Feb 2007, 13:14 Faktisk en interessant historie du er ved at skabe her. Det må jeg sige. Keep up the good work, mate :) Tak tak :) Af alle mennesker, så er der ikke nogen andre end Nicoz jeg hellere vil have ros fra ;) Titel: Sv: Endnu en fortælling om den forblæste Vestegn Oprettet af: bif forever 19 Feb 2007, 16:13 Ja den er slet ikke tosset...glæder mig til at læse næste indlæg;-)
Titel: Sv: Endnu en fortælling om den forblæste Vestegn Oprettet af: Alonso 20 Feb 2007, 21:49 Born In The USA
Det blæser igen. Stormen raser. Ikke i et glas vand, men mod mine ører. Den ene smarte journalist efter den anden bruger alle deres evner på at få mig ned med nakken og jeg kan ikke gøre meget ved det, resultaterne har været dårlige. Tingene har ikke fungeret optimalt. Sådan går det, valgte Per roligt at sige til mig, mens han tilføjede at man havde tillid til at tingene ville vende. Det tror jeg også, men vores situation er stærk kritisk. 13 point til førerholdet, der ovenikøbet er vores konkurrenter fra Østerbro. Det er skidt, men vi havde fandme heller ikke været heldige. Kulminationen på dette var årets sidste kamp, hvor vi trods et sandt bombardement tabte på et sølle kontramål. [float=right][img width=150 height=150]http://www.canstockphoto.com/big_thumbs2/0162128.jpg[/img][/float] Kontramålet satte egentlig efteråret i relief. Egentlig fornuftig omgang fodbold, men svingende defensiv og uheld. Når man lukker flere mål ind end man scorer, til trods for at man egentlig er godt tilfreds med det angrebsspillerne formår at udarbejde, så er det bare ikke godt nok. Spillerne har også set mit røde hoved alt for mange gange, så jeg har bestemt ikke forsøgt at gemme mig for problemerne. Vi har egentlig også arbejdet hårdt på at løse dem, både på og udenfor banen. Mener faktisk vi er kommet langt, men det vil de forbandede journalister åbenbart ikke høre noget om. Deres bombardement fortsætter i hvert fald, mens min nattesøvn bliver dårligere. Hvad stiller vi op? Indtil videre er der fundet 3 kaniner frem. Måske ikke af den yndigste slags, men hvad skulle vi også bruge det til. Gennem vores dygtige scoutingsystem fandt vi frem til den talentfulde tjekke, Marek Suchy. Stærk defensiv midtbanespiller, vi har store forventninger til i fremtiden. Måske ikke så meget nu, men fremover. Der hvor lokummet som regel brænder mest når man lukker mange mål ind, det er i målet. Vi fik overtalt erfarne Magnus Hedman til i første omgang at tage et halvt år, hvor tingene forhåbentlig kommer til at vende. Derudover har vi fået tilført Martin konkurrence på den offensive midtbane ved at hente en slovensk kreatør i Lillestrøm. Alle spillere, jeg mener vil give os et kvalitetsløft. Til træning og i kamp. Ligeledes ankommer Niels-Eric Johansson og Sharbel Touma til sommer, for at forøge kvaliteten endnu mere. Vi mener det seriøst i Brøndby. Min glæde sprængte dog alle skalaer, da det lykkedes mig at overtale en stjerne om vores projekt. Vi tilfører Brøndby italiensk charme. Hvorfor vi modtog det generøse tilbud fra øen, der mest er kendt for sine mafioso-aktiviteter, skal ikke siges. Men en af de spillere fra italienske "marginalklubber", der har fascineret mig allermest har været den tårnhøje centerforward der bærer efternavnet Caracciolo. Når det lykkedes en at overtale så dygtig en spiller om at ankomme efter sommerpausen, så giver det en utrolig selvsikkerhed. Nu kan vi næsten tillade os at føre os frem med arrogance som dem fra Østerbro. Selv ham de kalder Don Ø, må være en smule jaloux. Efter den sidste signatur, føltes alle skridt nu også som en del af en fantastisk dans. [float=left][img width=186 height=237]http://www.uslfans.com/team_images/miamifclogo_186x237.jpg[/img][/float] Kommercielt tog vi et af de sværeste dansetrin. Således kan engagementet med Miami FC og USA beskrives. Markedet er kæmpe derovre, men har denne klub en stærk nok profil til at fange interesse “over there”. Måske ikke, men så var en signing af en italiensk profil i hvert fald et skridt. Ambitionen var stigende salg af merchandise, som Per sagde ved offentliggørelsen. Han så nu også ret tilfreds ud, selvom det kan blive en dyr affære hvis det slår fejl. Det må man tage med var svaret til en håndfuld kritiske journalister, som ikke så videre imponeret ud. For mit vedkommende, havde det en klar effekt. Brandet bliver stærkere gennem sportslig succes, så der var en klar ambition fra hele ledelsen. Jeg havde gjort klart at vi måtte fortsætte vores forstærkning af truppen, samt at blive endnu bedre til også at håndplukke udenlandske talenter og have succes med det. Således er det også klart, at vi skulle investere udenfor banen. Men med Anders i spidsen, så ledelsen ud til at være med på projektet. Vi havde trods alt mistet et par skridt til vores evige rivaler, så der skulle hentes op – og det på alle fronter. Når man har valgt flere så ambitiøse projekter, som i den grad stiller krav til ham der leder tropperne under kamp, så gør det mig pavestolt. For på trods af et halvskidt efterår, så har jeg alligevel formået at overbevise ledelsen om at jeg var værd at satse på. I UEFA Cuppen, som var den første store test på vej mod et endnu stærkere Brøndby, klarede vi det nu også ganske udmærket. 4 point er ikke nogen imponerende høst på 4 kampe, men spørgsmålet var om vi ikke også fortjente 2-3 mere end vi havde fået. Det gav mig en vis tiltro om at vi nu havde potentialet til at spille op med den europæiske elite, men at de samme faktorer som spillede ind i ligaen, havde spændet ben for et avancement. Ambitionen for foråret er, at forbedre efterårets præstationer. Tilføre mere stabilitet, få en god rytme. Altså have noget at bygge på, samtidig med at vi samler point nok til at komme ud i Europa. Det er både vigtigt for brandet og for selvtilliden, hvis mit og klubbens projekt skal holde vand. Ellers vil tanken om en Brøndby-fan der af national stolthed kan synge med på “Born In The USA”, stadig kun leve i hovedet på en flok ambitiøse Brøndby-ledere. Titel: Sv: Endnu en fortælling om den forblæste Vestegn Oprettet af: Alonso 25 Feb 2007, 12:36 Frem med lup og kikkert
Ofte har jeg tænkt hvordan det måtte være, at stå som læge med et andet menneskes liv i hænderne. En forkert beslutning kan skabe bølger af sorg. Det må være mentalt krævende. Man har også før hørt historier om at netop læger er nogle af dem der nemmest falder i, falder i for flasken eller måske noget helt andet i samme kategori. Den aften forstod jeg dem godt. Alt det pres og så skuffer man, især sig selv. De afspejler jo alle os andre, de har ikke en stærkere psyke fordi de blev læger. De var ikke valgt. Den aften havde jeg valgt whiskyen. For at drikke ulykkeligheden væk. Eller var jeg ulykkelig, jeg vidste det ikke helt. Det var jo ikke verdens undergang, men jeg følte mig frustreret over at have skuffet. Alt for mange tomme ord. [float=left][img width=320 height=240]http://files.myopera.com/Mathilda/albums/40588/thumbs/whiskey.jpg_thumb.jpg[/img][/float] Vi havde tidligere på aftenen tabt til Vejle. Ikke at kampen betød noget. Vi var stensikre på 4. pladsen. Ikke at det var elendigt, men jeg havde ærligt talt troet på meget mere. Det kunne jeg også se i ansigterne på vores fans, at de ligeledes havde. Det var nok dem jeg havde det værst på baggrund af. Jeg havde jo selv prøvet det før, når et afmine hold skuffede. Det var en tom følelse. Tom fordi man ikke rigtig kan gøre noget. Tom fordi du stod magtesløs tilbage og manglede svar. Svar på hvordan og hvorledes en ny skuffelse skulle undgås. Jeg havde i hvert fald ikke overbevist fansene om at jeg var løsningen. Ikke at jeg følte mig som en taber, nærmere at jeg hadede at skuffe. Så da jeg valgte whiskyen var det et forsøg på at glemme skuffelsen, glemme at jeg endnu ikke havde sparket døren til fansenes hjerter ind. Den efterfølgende dag fik jeg dog sparket døren ind hos Per. For selvfølgelig snakkede folk i krogene om at om det var farvel og tak til undertegnede. En 4. plads var bare ikke godt nok, især ikke når man selv havde ført sig frem og talt om mesterskab. Man behøvede dog ikke meget kraft i sparket for at overbevise Per om at vi var på vej derhen hvor vi skulle hen. Det hjalp også lidt på min situation, at to af de hold der sluttede højere tabellen end os, ligeledes valgte at spille pokalfinalen mod hinanden. Derved fik vi nemlig mulighed for at spille Toto Cup. Ikke at det var noget vi drømte søde drømme om, men det var trods alt en glædelig mulighed for at komme lidt længere ud end den jyske hede. Det havde også virker underligt hvis Per havde valgt at smide mig på porten efter så kort tid, især set i lyset af at jeg næsten lige havde forlænget min kontrakt med klubben. Jeg havde også allerede købt flere spillere fra sommerpausen af, så det ville virke uprofessionelt at slutte samarbejdet nu. Ikke at jeg gik og følte mig totalt selvsikker, nærmere at den vind der blæste kom fra den rigtige retning. Men jeg fik dog også det indtryk, at ledelsen nærmere tænkte det var vinden der havde blæst den forkerte vej end at det var mig der havde underpræsteret, når de forsøgte at konkludere på sæsonen. [float=right][img width=256 height=224]http://www.naturogfritid.no/Bilder/114034.jpg[/img][/float] Det var dog ikke rigtigt lykkedes at finde frem til den komplette enhed, der fik det bedste ud af alle spillere. Jeg følte lidt at taktikken ikke virkede, samt at nogle stykker underpræsterede. Det var selvfølgelig mit job at spotte den manglende kvalitet og så ellers finde den store kikkert frem og lede efter mere kvalificerede profiler derude. Heldigvis havde vi været dygtige tidligere på året, så en del af problemet var løst. Men der hvor de røde blink skar allermest i øjnene, havde vi ikke fået gjort de helt rigtige tiltag endnu. Selv Trond, der omsider havde smidt krykkerne, kunne ikke sætte skik på den forbandede defensiv. Jeg gik lidt og håbede på at frelseren var derude. Denne dygtige forsvarsspiller, der kunne afvise alle modstandere. Drømmen var vel at en ung dansk komet ville få hjemve og vende hjem fra opholdet på Merseyside, men lige så urealistisk det var lige så svært var det at komme på bedre idéer. Jeg ville have en mand jeg følte mig tryg ved, ikke en stor satsning. Det var der ikke råd til. Hvad nu hvis han floppede, så kunne forsvaret sejle os mod endnu en svag placering. Der kom dog en svensk defensivspiller til klubben med erfaring fra Bundesligaen og Premier League, så vi var overbevist om at han ville forstærke os på den ene eller anden måde. Niels-Eric var dog gået fra at være et lysende talent i Bayern München til at blive vraget i Premier League, så det var ikke den ultimative løsning. Pengene var ikke problemet, det var nærmere at overbevise spillerne. Per havde været i sit gavmilde humør og endnu en gang vist mig tillid, ved at tildele mig en ordentlig pose penge til at dele ud af. Jeg var fortrøstningsfuld, dog mindre end dengang jeg overtog jobbet. Ikke at jeg havde mistet modet, vi havde trods alt endnu en gang sat os ned i arbejdsgruppen. Anders, talentspejderne, Peter og undertegnede havde fundet luppen frem. Forstærkningerne skulle findes, ellers ville whiskyen smage endnu mere ulykkeligt samme tid næste år. Det var make or break nu. Titel: Sv: Endnu en fortælling om den forblæste Vestegn Oprettet af: dingenoderjavs 25 Feb 2007, 13:09 det ser godt ud, resultaterne skal nok også komme.
Ellers en god måde du skriver, nemt at læse og en god klub du skriver om. Titel: Sv: Endnu en fortælling om den forblæste Vestegn Oprettet af: SLEORT 25 Feb 2007, 19:23 Jeg må med sorg i stemmen meddele, at jeg er stoppet med at læse med på den eneste blog om mit favorithold... Jeg kan simpelthen ikke finde motivationen til at læse med, når det er den der abstrakte og ukonkrete skrivestil der bliver brugt. Synes virkelig den er blevet gennemkneppet på det sidste, og desværre stinker den virkelig. Hvis man endelig skal skrive på den måde, synes jeg U-S har ramt plet. Det der med ikke at nævne spillernavne osv. bliver simpelthen for ukonkret og abstrakt til mig... Beklager, du skriver ikke dårligt, det er bare stilen der er dårlig...
Titel: Sv: Endnu en fortælling om den forblæste Vestegn Oprettet af: Alonso 26 Feb 2007, 23:21 Citat af: SLEORT 25 Feb 2007, 19:23 Jeg må med sorg i stemmen meddele, at jeg er stoppet med at læse med på den eneste blog om mit favorithold... Jeg kan simpelthen ikke finde motivationen til at læse med, når det er den der abstrakte og ukonkrete skrivestil der bliver brugt. Synes virkelig den er blevet gennemkneppet på det sidste, og desværre stinker den virkelig. Hvis man endelig skal skrive på den måde, synes jeg U-S har ramt plet. Det der med ikke at nævne spillernavne osv. bliver simpelthen for ukonkret og abstrakt til mig... Beklager, du skriver ikke dårligt, det er bare stilen der er dårlig... Det er jo selvfølgelig en farezone, som jeg må gøre op om jeg er gået for langt ind i. Det der forsøges med stilen, er at holde den så meget dagbogs-agtig som det er muligt uden at glemme helt at den hovedsageligt publiceres for at skulle tiltrække læsere. Det er ikke i mange dagbøger man har facts og sådanne så præcist, fordi målgruppen umiddelbart kun er vedkommende der har skrevet den. Derfor vil man forstå de små uforståelige ting, der gør helheden forvirrende. Jeg skal se om jeg kan arbejde med stilen, så den bliver mere klar i mælet. Titel: Sv: Endnu en fortælling om den forblæste Vestegn Oprettet af: Alonso 09 Apr 2007, 19:49 Jeg har her sent i ferien genoplivet mit spil. Jeg regner med at bringe updates før eller siden, men det bliver nok på en anden måde. Har tænkt på at fortælle om en sæson af gangen, så der bliver lidt mere overskuelighed omkring hvordan det rent faktisk går for mig. Fortællerstilen bliver givetvis også anderledes. Men lad os se, håber nogle få af jer har mod på at læse med når den første opdatering falder:) |