Print Side - The Youth Of The Nation 3

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/YOTN3.png[/img]

Minsandten om jeg ikke vender tilbage til endnu et koncept, som jeg har prøvet et par gange før. Denne gang er der dog den forskel, at jeg - i modsætning til tidligere - ikke skal vinde 3 mesterskaber først. Jeg lægger simpelthen ud med ikke at købe/leje/signe nogen spillere, og forlader mig derfor 100 % på de spillere jeg allerede har, og som i fremtiden dukker op på akademiet.

Spillet er stadig Football Manager 2020 Touch, og da jeg uden tvivl ville blive fyret ganske hurtigt under normale omstændigheder, har jeg aktiveret den unlockable som hedder "No sackings". Dvs. at jeg ikke kan blive fyret. Dermed finder vi ud af hvor længe akademiets produkter sammenholdt med mine ringe manager-evner kan holde Arsenal ...

... i toppen af Premier League

... i den øverste halvdel af Premier League

... i Premier League ...

Der er ingen regler for hvor længe dette spil skal vare, og det eneste mål er at vinde så meget som muligt (hvis noget overhovedet) med egne akademispillere.

De første par sæsoner bliver nok ikke specielt interessante, og bliver derfor blot gennemgået hurtigt ved sæsonens afslutning, mens der forhåbentlig bliver lidt mere fokus på de spillere som bliver fremavlet efterhånden som jeg kommer lidt længere frem.

Til sidst - lidt kontekst for de uindviede:

The Youth Of The Nation (https://fmfreaks.dk/index.php?topic=27801.0)
The Youth Of The Nation - Reloaded (https://fmfreaks.dk/index.php?topic=30083.0)
The Youth Of The Nation 2008 (https://fmfreaks.dk/index.php?topic=31935.0)

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/YOTN3.png[/img]

[float=left][img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2019-20/results.png[/img][/float]

Det var lidt af en omvæltning at træde ind på et Arsenal-hold, hvor Reiss Nelson og Guendouzi var wonderkids, og Saka ikke var. Jeg havde helt glemt/fortrængt hvor dårligt vores hold var for bare 5-6 år siden, og når mulighederne i midterforsvaret hedder Sokratis, Holding, Mustafi, David Luiz og Pablo Marí, så kan jeg kun håbe på at der snarest muligt dukker et par stjerneforsvarere op i vores youth intakes.

Jeg var bange for at sæsonens første kamp – 3-5 hjemme mod Watford – skulle blive et pejlemærke for resultaterne, men selvom det bestemt ikke blev kedeligt, gik det heldigvis fremad med præstationerne. Med en medieprognose der gav en placering som nr. 6, var det over al forventning at vi endte på en flot 3. plads. Liverpool var ganske suveræne, men vi kunne have snuppet 2. pladsen hvis vi ikke havde fucket up på nogle dumme tidspunkter.

Specielt udebanenederlagene mod bundkandidaterne Newcastle, Aston Villa og Sheffield Utd, og også kampen mod Southampton, som på det tidspunkt lå sidst i tabellen og endte med at rykke ned. Til gengæld fik vi en del ganske ufortjente point mod topholdene Man City og Liverpool.

Vi nåede kvartfinalen i Carabao Cuppen uden at gøre det store væsen af os, og i FA Cuppen nåede vi frem til semifinalen, hvor flere overraskelser havde sørget for at både Bristol City og Norwich var blandt de mulige modstandere. Liverpool var dog det sidste hold i bowlen, så naturligvis trak vi dem og tabte knebent med 2-1.

[img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2019-20/table.png[/img]

Også i Europa League gjorde vi det glimrende og spillede os helt frem til finalen mod Roma. Her var det blandt andre Dani Ceballos, som jo kun er lejet og dermed forlader klubben efter sæsonen, der i Mesut Özils skadesfravær imponerede med to scoringer i sejren på 4-1, og var en stor del af at jeg allerede har vundet mit første trofæ i dette spil.

Mht. unge spillere er der ikke så forfærdeligt meget at berette endnu – Saka og Martinelli blev naturligvis hevet op i førsteholdstruppen med det samme, og de har da også bidraget med spredte optrædender, mål og assists i løbet af sæsonen. Det er småt med AM C’ere i klubben, så i næste sæson bliver det formentlig Emile Smith Rowe der erstatter Ceballos som Özils reserve, når han vender tilbage fra endt lejeophold i Huddersfield. En anden spændende spiller der kommer retur er en vis William Saliba. Han er dog ikke wonderkid, så han er nok desværre ikke helt så god i denne udgave af spillet, som han blev i virkelighedens verden.

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/YOTN3.png[/img]

2020 Youth Intake

[img width=592 height=400]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2019-20/intake.png[/img]

Dagen jeg kommer til at se frem til hver sæson - youth intake day. I forhold til hvad jeg så alt for mange gange i mit sidste spil, synes jeg det er et ganske fornuftigt første intake. Jeg valgte at signe 7 ud af de 10 spillere, og paradoksalt nok er to ud af de tre jeg ikke har signet midterforsvarere, hvilket er det jeg ellers tror jeg hurtigt får brug for. Desværre ser hverken Okonkwo eller Rose tilnærmelsesvis gode nok ud, så krydser fingre for næste år i stedet hvad det angår.

Kem Beck var den spiller der blev fremhævet mest af min Head of Youth Development, men umiddelbart er det angriberen Federico Borri der ser ud til at have mest potentiale. I kan se alle 7 spillere nedenfor:

Federico Borri (http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2019-20/borri.png)

Kem Beck (http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2019-20/beck.png)

Giuliano Brendolin (http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2019-20/brendolin.png)

Matty Seager (http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2019-20/seager.png)

Godwin Amoah (http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2019-20/amoah.png)

Elton Koka (http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2019-20/koka.png)

Peter Davies (http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2019-20/davies.png)

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/YOTN3.png[/img]

[float=left][img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2020-21/results.png[/img][/float]
Sæsonen startede ganske fremragende med sejr over Man City i UEFA Super Cup, og efter 9 ligakampe lå vi nr. 1 med 8 sejre og en enkelt uafgjort. De næste 6 kampe bød så på to uafgjorte og 4 nederlag, og så rodede vi i stedet rundt nede omkring 7. - 8. pladsen. Som det ses på resultatgrafikken var det især de højere rangerende hold vi havde noget sværere ved i denne sæson, hvor det kun blev til en enkelt sejr på de øverst placerede fire hold ifølge bookmakerne.

Også midterholdene fra 8. til 11. pladsen havde vi ualmindeligt meget besvær med, og specielt de to nederlag mod Wolves var en skamplet sæsonen. Vi udviklede desværre en tendens til at indkassere point-mistende mål i løbet af de sidste 5-10 minutter i kampene, og generelt var det ikke en specielt god sæson for forsvaret, som indkasserede 43 mål i de 38 ligakampe, et enkelt mere end i sidste sæson.

Nogle højdepunkter var der dog også, og af dem kan der eksempelvis nævnes at vi bemærkelsesværdigt nok formåede at vinde med 6-2 over Crystal Palace både på hjemmebane og på udebane. Også de to komfortable sejre over Tottenham luner gevaldigt, og så var der – udover de to opgør mod Aston Villa - en klar forbedring i forhold til sidste sæson hvad angår kampene mod de formodede nedrykningskandidater.

I det mindste blev sæsonen sluttet af med 4 sejre i de sidste 5 kampe, så vi lige nøjagtig spillede os ind på den Champions League-givende 4. plads (foran Tottenham, ikke mindst), og det er bestyrelsen endnu engang vældig tilfredse med. Liverpool var endnu engang klart bedst og snuppede titlen foran Man City, mens to ud af de tre oprykkere røg direkte ned igen – og Southampton, Brighton og Newcastle rykkede alle op igen. Boring.

[img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2020-21/table.png[/img]

En del af de dårlige resultater kan til dels forklares ved en ganske veritabel skadeskrise, som kulminerede midtvejs i sæsonen som illustreret på nedenstående billede. Især i forsvaret måtte jeg rotere en hel del, og det var faktisk lige før at jeg måtte hive Kem Beck op i førsteholdstruppen, men nøjedes dog med at få brugt både Tierney, Kolasinac, Maitland-Niles og endda Saka som ventre back da det spidsede til. Det hjalp heller ikke at måtte undvære både Aubameyang og Pépé (og Elneny) da de skulle til AFCON, for jeg var også nødt til at bruge både Pépé og Martinelli som angriber på et tidspunkt, da samtlige angribere var skadet.

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2020-21/injuries.png[/img]

I de hjemlige pokalturneringer nåede vi nøjagtig lige så langt som i første sæson, nemlig kvartfinalen i Carabao Cuppen, hvor vi desværre røg ud efter straffesparkskonkurrence mod Tottenham - og i FA Cuppen var det minsandten også lokalrivalerne der blev endestationen, denne gang vanvittigt ufortjent efter vi dominerede totalt, men måtte nøjes med 2-2 og derefter tabte i forlænget spilletid.

Vi fik en overraskende nem gruppe i Champions League, og endte på en meget sikker 1. plads foran Benfica, Young Boys og Zenit, og vi var såmænd også heldige i næste runde, hvor Borussia Mönchengladbach blev smadret med 8-1 samlet. I kvartfinalen var Man City dog bedre end os i den første kamp som blev tabt med 2-0. På hjemmebanen dominerede vi dem fuldstændig, men måtte nøjes med 2-2 og exit.

Hvad angår unge spillere har der igen været spilletid til både Martinelli og Saka, mens også Smith Rowe med 33 kampe (12 fra start) har været i aktion med 3 mål og 4 assists til følge. I forsvaret har Saliba fået 18 optrædender (9 fra start) i løbet af sæsonen, mens Nketiah scorede 2 mål i 9 kampe (1 fra start).

Det er ikke mange spillere jeg har haft udlejet, og af de tre det blev til, er det nok kun Willock der har mulighed for at få førsteholdskampe på CV’et i fremtiden. Nu ser jeg frem til hvad der kommer i dette års youth intake, men det preview der kom tidligere på sæsonen så meget ringe ud, så jeg er forholdsvis pessimistisk hvad det angår.

[img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2020-21/transfers.png[/img]

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/YOTN3.png[/img]

[float=left][img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2021-22/league.png[/img][/float]

Vi startede sæsonen ganske glimrende med 4 sejre i træk, men det var intet i forhold til Liverpool, som vandt deres første 14 kampe, og efter 18 kampe havde de vundet 17 og spillet 1 uafgjort. Så mødte de os. Inden vi nåede dertil var vi dog også faldet lidt af på den, startende med det fuldstændig groteske nederlag hjemme mod Bournemouth.

Generelt set var det dog en ganske fornuftig sæson i Premier League, hvor det kun blev til 3 nederlag i alt og hele 13 point mere end sidste sæson. Til gengæld blev det til en hel del dumme pointtab med uafgjorte kampe på udebane mod mange af midterholdene. Det blev kun til ét nederlag mod holdene spået til at ende over os, og mens der vist ikke kunne indvendes det store imod det, skulle de to hjemmebanekampe mod Wolves og Bournemouth aldrig være blevet tabt. I det hele taget begynder Wolves at ligne lidt et ”bogey-hold” for os, idet vi for anden sæson i træk ikke formår at vinde nogen af kampene mod dem.

Som Arsenal-fan i dette spil kan man dog roligt købe billetter til kampene mod Crystal Palace – efter to gange 6-2 mod dem i sidste sæson, blev det denne gang til sejre på 5-1 og 5-0. Alt i alt kan jeg vist kun være tilfreds med endnu en sikker top 4-placering, selvom det endnu engang blev til et relativt sikkert mesterskab til Liverpool (hjulpet lidt på vej af vores sejr på 2-1 ude mod Man City i næstsidste spillerunde)!

[img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2021-22/table.png[/img]

[float=right][img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2021-22/cups.png[/img][/float]
Endnu engang syntes jeg ikke jeg kunne brokke mig over Champions League-lodtrækningen, for selvom vi blot var i 2. lag denne gang, endte vi i gruppe med Lazio, Shakhtar og Celtic. Desværre endte vi dog efter førstnævnte, og mod et stjernespækket hold som PSG var vi ikke levnet mange chancer. Chancer havde vi dog nok af – i hjemmekampen havde vi lige så mange skud som dem, men Mbappé smækkede alligevel 4 kasser ind, og med et nederlag på 3-5 så det nærmest umuligt ud. I udekampen havde vi utroligt nok næsten dobbelt så mange skud forsøg som dem, men tabte alligevel 2-1.

I FA Cuppen var vi ikke ligefrem heldige med lodtrækningen og trak Premier League-hold to gange, hvilket førte til exit allerede i 4. runde mod lokalrivalerne fra Tottenham. Carabao Cuppen blev hovedsageligt brugt til at rotere spillerne, men da vi slog Man City ud og trak Wolves i kvartfinalen, troede jeg på videre avancement. Jeg havde dog glemt at Wolves er umådeligt svære at slå for os, og for tredje sæson i træk ryger vi dermed ud i kvartfinalen.

Konstantinos Mavropanos blev inden sæsonen indlemmet i førsteholdstruppen, da David Luiz blev fritstillet, men det blev ikke til mange kampe, da Rob Holding, Sokratis og i anden halvdel af sæsonen William Saliba satte sig tungt på pladserne. Sead Kolasinac nægtede at forlænge kontrakt pga. manglende spilletid, så han røg på reserveholdet og unge Kem Beck blev officielt tredjevalg på venstre back – og fik såmænd også sin debut i sidste Champions League-gruppekamp – et såkaldt ”dead rubber” mod Celtic.

Jeg fik sendt en del spillere ud på lejeophold denne gang, og af dem var det helt klart Federico Borri der klarede sig bedst, da han bombede mål ind for Gillingham i League One. Også Giuliano Brendolin havde et fint ophold hos Bristol Rovers og kunne sagtens spille sig ind på den centrale midtbane om nogle år. Nøjagtig som sidste år lyder youth intake-previewet ganske negativt, så jeg må se hvor meget der er at hente denne gang.

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2021-22/transfers.png[/img]

Til sidst har jeg lavet en lille form for overblik over sæsonerne nedenfor – klik for stor version:

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2021-22/overview.png[/img]

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/YOTN3.png[/img]

[float=left][img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2022-23/league.png[/img][/float]
Da vi lagde ud med uafgjort ude mod Everton med dobbelt så mange skudforsøg som dem, for derefter at tabe 0-2 hjemme mod Leeds med dobbelt så mange skudforsøg som dem, havde jeg bange anelser om at det ville blive en lang og skuffende sæson. Det blev ikke bedre efter et (fortjent) nederlag mod Man Utd efterfulgt at et nederlag mod oprykkerne fra Norwich på et straffe i 5 minutters overtid med dobbelt så mange skudforsøg som dem.

Allerede efter 12 kampe havde vi tabte flere kampe end vi gjorde i hele sidste sæson. Heldigvis blev det efterhånden bedre, og vi arbejdede os op mod den top 4-placering vi åbenbart stadig er gode nok til at indtage. I fire fantastiske spillerunder lå vi endda nr. 2, og inden den sidste kamp ude mod Tottenham havde vi 3. pladsen. Den havde vi helt indtil sidste minut, hvor de naturligvis fik et straffe og scorede til 2-1. Dermed røg Man City lige nøjagtig foran os, så vi måtte nøjes med 4. pladsen.

Som det ses på oversigten, blev det til hele 5 (snævre) nederlag mod top 5-holdene, og det var virkelig nogle mavepustere hver og en. Til gengæld var det – udover de tidlige nederlag mod Leeds og Norwich – ganske fine resultater mod holdene rangeret lavere end os. Og efter 2 sæsoner uden sejre mod Wolves lykkedes det denne gang, hvor vi endda tog sejren i begge opgør.

Vi endte med det laveste antal scorede mål indtil videre med 79 stk. i ligaen, og det var meget godt illustreret af at vi 6 gange gik fra banen uden at have scoret – dobbelt så mange gange som i sidste sæson. Til gengæld præsterede vi det bedste forsvar i spillet indtil videre, hvilket jeg også kommer tilbage til senere i dette indlæg.

[img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2022-23/table.png[/img]

[float=right][img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2022-23/cups.png[/img][/float]
I pokalturneringerne var det denne gang en blandet succes. I Champions League trak vi igen Lazio, denne gang dog fra 3. lag i modsætning til 1. lag sidste gang! Til gengæld var vi heldige med Lokomotiv Moskva fra 1. lag og Celtic til sidst, og vi gik videre på en 2. plads bag Lazio. I næste runde tabte vi knebent mod Inter ude, men hjemmekampen var ren farce, hvor vi udspillede dem totalt med 23 skud mod deres 5 og alligevel kun fik 1-1.

I Carabao Cuppen nåede vi heller ikke specielt langt, da vi efter sejr over Leicester tabte endnu engang på grotesk vis, da det hjemme blev til 0-2 mod Watford med en skudstatistik der hed 14-5. FA Cuppen var til gengæld hvor vi shinede, og det er her jeg vender tilbage til vores forsvar – vi spillede os nemlig helt i finalen uden at lukke ét eneste mål ind. Til gengæld havde vi voldsomt svært ved at score, og i hjemmekampen mod Burnley fra Championship var det nærmest ude af proportioner. Vi havde hele FEMOGFYRRE (45!) skud mod deres 2, men vi måtte vente helt til overtiden af den forlængede spilletid inden Kieran Tierney endelig fandt et sejrsmål. Desværre blev det til et nederlag i finalen i en jævnbyrdig kamp mod Man Utd, som vi ellers lige havde slået 3-0 i ligaen.

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2022-23/transfers.png[/img]

Sead Kolasinac røg til Kina efter kontraktudløb, og jeg fik igen sendt en masse unge spillere ud for at få spilletid. Og endnu engang var det Federico Borri der var den absolutte stjerne. Han røg til Charlton i Championship og formåede at ende som 3. topscorer i ligaen med 18 mål. Jeg føler mig overbevist om at der er kampe til ham for førsteholdet i næste sæson. Både Giuliano Brendolin og Alfonso Traclò begynder også at se fornuftige ud, selvom der måske ikke bliver plads til dem på midtbanen lige med det samme, hvor Guendouzi, Torreira og også Xhaka stadig er brugbare.

[img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2022-23/newgens.png[/img]

Fremover vil jeg tracke når newgens får spilletid i officielle kampe, og i denne sæson var det kun Kem Beck der fik æren. Det blev til spredte optrædender når der var skader til Tierney og/eller Maitland-Niles, og da sidstnævnte er konstant utilfreds med den spilletid han får, kunne der sagtens være flere minutter til den unge Hr. Beck i fremtiden.

I youth intake previewet stod der denne gang ordene "golden generation", men desværre så det ud til at det kun var offensive spillere, nærmere betegnet wingers/strikers der så ud til at have det store potentiale. Jeg kunne ellers virkelig godt tænke mig lidt forsvarsspillere eller målmænd...

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2022-23/overview.png[/img]

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/YOTN3.png[/img]

[float=left][img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2023-24/league.png[/img][/float]Med Sokratis (pension), Özil (pension), Aubameyang (kontraktudløb) og Mkhitaryan (kontraktudløb) ude af truppen stod det hurtigt klart at jeg ville komme til at dykke ned i newgen-puljen til denne sæson. Med kun Smith Rowe tilbage som AM (C) medførte det også at jeg ret hurtigt skiftede formation fra den sædvanlige 4-2-3-1 til en 4-3-2-1 med 3 centrale midtbanespillere.

Det gav spilletid til både Alfonso Traclò og Giuliano Brendolin på midtbanen, men det var Federico Borri i angrebet først fik lov til at imponere. Han har i løbet af sæsonen udviklet sig til at være Wonderkid, og allerede i sæsonens første kamp viste han sit værd, da han blev skiftet til sin debut og scorede sidste mål i sejren på 4-0 over Watford – hvorefter han blev skiftet ind og scorede kampens eneste mål ude mod West Ham i næste kamp.

I alt blev det til 8 scoringer i løbet af sæsonen, men generelt blev det den sæson hvor vi har scoret færrest mål indtil videre. Kun 66 i ligaen blev det til, og især på udebane var vi noget tandløse. På hjemmebane blev det kun til ét enkelt nederlag i sæsonen, mens vi på udebane indkasserede hele 9 af slagsen – deriblandt samtlige kampe mod hold rangeret over os. Faktisk fik vi ikke én eneste sejr på udebane mod hold som var spået til en placering i den øverste halvdel af tabellen.

Vi var ellers nået dertil i bestyrelsens vision at vi skulle kæmpe med om titlen, så efter at det kun blev til en skuffende 5. plads ville sandsynligvis have medført en fyring, hvis ikke jeg havde sørget for at tilføje den unlockable der gør at det ikke sker. For første gang i spillet var Liverpool spået til at blive nr. 1, og de kvitterede med et sikkert femte mesterskab ud af fem mulige indtil videre.
[img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2023-24/table.png[/img]

[float=right][img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2023-24/cups.png[/img][/float]
For en gangs skyld fik vi noget nær den sværeste lodtrækning i Champions League, med PSG fra 1. lag, RB Salzburg fra 3. lag og Schalke 04 fra 4. lag. Vi spillede ellers ganske fornuftigt og burde have vundet begge kampe mod Paris, men de tre sejre var kun nok til en 3. plads i gruppen, hvorefter vi måtte tage til takke med Europa League. Her spillede vi os frem til kvartfinalen, hvor den stod på et par North London derbies. På hjemmebane dominerede vi totalt, men desværre fik de sat en enkelt pind ind alligevel, hvilket som forventet skulle vise sig at være afgørende. I returopgøret var det en helt jævnbyrdig kamp som kunne være gået begge veje – så naturligvis taber vi helt åndssvagt med 4-1 og var dermed ude.

FA Cuppen var nærmest endnu mere grotesk, da vi med dobbelt så mange skudforsøg som Wolves måtte nøjes med 1-1, hvorefter vi i omkampen på udebane havde dobbelt så mange skudforsøg som Wolves og alligevel tabte med 1-2. I Carabao Cuppen nåede vi til den sædvanlige kvartfinale og tabte helt fortjent mod Man Utd.

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2023-24/transfers.png[/img]

Det blev ikke til nogen salg i denne sæson, men en flok mere eller mindre lovende spillere fik nogle lejeophold. Patrick Southam kunne godt blive en habil angriber, men har umiddelbart ikke Borri-niveau, mens Emil Svendsen sandsynligvis får debut på midtbanen i løbet af de kommende sæsoner. Der har som vist ikke været mange defensive spillere der kunne bruges til noget i vores youth intakes indtil videre, men Ryan Barlow er nok den midterforsvarer som ser bedst ud indtil videre, mens Joe Baker er bedste bud på en højre back.

[img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2023-24/newgens.png[/img]

Der har været fire newgens i aktion på førsteholdet i løbet af sæsonen, og helt som forventet er det Federico Borri som har fået mest spilletid med 29 kampe på CV'et, heraf 14 fra start. Han er ikke langt fra at overtage rollen som førstevalg i angrebet fra Lacazette. Alfonso Traclò udvikler sig ganske fornuftigt og skal nok blive et fast indslag på midtbanen, mens Kem Beck må væbne sig med lidt tålmodighed, da Tierney stadig er en af vores bedste spillere.

Frem mod næste youth intake loves der minsandten endnu en golden generation (jeg vil se det før jeg tror det), men hvad der er endnu mere opløftende er, at der skulle være en god målmand og en god back iblandt. Jeg venter i spænding ...

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2023-24/overview.png[/img]

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/YOTN3.png[/img]

[float=left][img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2024-25/league.png[/img][/float]

På mange måder blev det en ganske godkendt sæson efter sidste års skuffelse, og selvom vi nåede at spendere en enkelt runde på 1. pladsen, var der dog til sidst for langt op. Det ender med en fornuftig 3. plads og så er vi tilbage i det fine selskab i Champions League. Liverpool har vundet mesterskabet alle 5 sæsoner indtil videre, så købte de en vis Erling Haaland (i Bayern), og så overhalede Man Utd dem ganske overraskende indenom, mens Man City storfloppede og endte helt nede som nr. 13.

Utroligt nok bliver vi ved med at blive spået til en 6. plads i samtlige sæsoner indtil videre, selvom vi er endt mellem 3. og 5. pladsen hver gang. Det blev til to sejre over Man City i ligaen, og efter sejr over Liverpool i 2. runde formåede vi også at undgå nederlag til dem på udebane. Til gengæld blev det til et par snittere ude mod både Man Utd, Tottenham og Everton, og så en helt grotesk kamp i Leicester, hvor vi var klart bedst, men hver gang vi endelig fik scorede, vadede de bare ned og scorede igen med det samme. Og så taber man 6-4.

I det hele taget var vi igen godt med når det gjaldt målscoringen med 80 mål i ligaen, men defensivt havde vi den dårligste sæson indtil nu. På backerne er Bellerín og Tierney stadig udmærkede spillere, men i midterforsvaret begynder det efterhånden at halte lidt. Saliba bliver vist aldrig til det han er blevet til i virkeligheden, og Holding bliver heller aldrig nogen verdensstjerne. Og når de er ude, er det ikke fordi erstatningerne bare vælter ud af skabet. Mere om det i afsnittet om newgens …

[img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2024-25/table.png[/img]

[float=right][img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2024-25/cups.png[/img][/float]

Hele 19 pokalkampe blev det til i denne sæson, og i Europa League havde vi ikke for alvor problemer med at slutte nr. 1 i vores gruppe. Lidt sværere havde vi ved at slå RB Salzburg i næste runde, og da vi bragte os foran efter 4 minutter i kvartfinalen hjemme mod Marseille, lignede det en afklapsning - men på trods af 32 skudforsøg gik der ikke flere mål ind. Skulle det vise sig at være afgørende? Naturligvis, for en den helt jævnbyrdige returkamp scorer de to gange og slår os ud.

Carabao-eventyret slutter som sædvanlig i kvartfinalen, men i FA Cuppen fik vi vores moment. En relativt gunstig lodtrækning førte os til finalen mod Man City, der som nævnt havde en kolossal off-season, og i finalen gik det hverken værre eller bedre end at vi smadrer dem med 5-0, med hele 4 mål sat ind af Emile Smith Rowe. Så var der endelig lidt sølvtøj til skabet igen.

[img width=479 height=400]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2024-25/transfers.png[/img]

I starten af sæsonen skete der det finurlige, at Hayden Shashoua af en eller anden grund valgte at skrive under med Chelsea i stedet for at acceptere mit tilbud. Spøjst, men så bliver han (forhåbentlig) sikkert ikke god alligevel. Derudover stod den på en hulens masse udlån, hvor især vores samarbejdsklub Stabæk var stor aftager. Nogle spillere var af sted flere gange, og desværre ser det ud til at det udelukkende er angribere der kan blive gode i Arsenal. Patrick Southam er i spil til en plads i førsteholdstruppen til næste sæson, og både Aaron England og Thomas Arkoudis har fornuftigt potentiale.

I øvrigt er klubben lige blevet overtaget af et konsortium her til slutningen af sæsonen, og som følge heraf har de afgivet bud på to nye spillere. I det sekund de ankommer i klubben, bliver de naturligvis sat direkte på reserveholdet og transferlisten og forsøgt solgt med det samme igen. Tosser.

[img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2024-25/newgens.png[/img]

7 newgens har været på banen for Arsenals førstehold i den netop overståede sæson, og den der skiller sig ud er selvfølgelig Federico Borri, der har været ubetinget førsteangriber - og kvitteret med 31 mål. Kem Beck udviklede sig til Wonderkid i denne sæson, og han har også fået en del kampe på venstre back som backup for Tierney.

Joe Willock har fået lidt af en resurgence på midtbanen i denne sæson, og det har betydet mindre spilletid til Giuliano Brendolin, som derfor blev udlejet i anden halvdel af sæsonen. Til gengæld røg vi ind i en decideret skadeskrise i forsvaret i løbet af sæsonen, og det var naturligvis lige efter jeg havde valgt at udleje Ryan Barlow. Med både Saliba, Chambers, Mavropanos og Tierney ude, blev det til debut og et par yderligere kampe til Dale Day i midterforsvaret, og han gjorde det sådan set ganske fint.

Mit youth intake preview var nok det mest positive jeg nogensinde har set - der skulle både være en god målmand, back, midtbanespiller og fløj, så lad os se om der rent faktisk er noget der kan bruges denne gang.

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2024-25/overview.png[/img]

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/YOTN3.png[/img]

[float=left][img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2025-26/league.png[/img][/float]
Godt nok var det kun mod hold som Hull, Nottingham Forest, Burnley og Aston Villa, men når man vinder de første fire kampe med en målscore på 10-0, så har jeg ikke meget at brokke mig over. Det havde jeg i det hele taget ikke i den første halvdel af sæsonen, hvor vi rent faktisk lå på 1. pladsen det meste af tiden. Så det så ofte gør i FM, så ændrede alting sig drastisk efter nytår.

Hvis man kigger på resultatoversigten, skal man ikke være et geni for at se hvor problemet er – udebaneresultaterne. På hjemmebane var vi totalt overlegne, men så snart vi skulle væk fra Emirates, skulle modstanderne nærmest bare ramme inden for målstolperne, og så fløj målene bare ind. Vi vandt de første 17 hjemmebanekampe i træk, og på ægte FM-vis kom første pointtab naturligvis mod sidstepladsen Watford, hvor skudstatistikken sagde 26-7 i vores favør, men hvor vi endda skulle vente til et straffespark i slutningen af kampen for overhovedet at få udlignet.

På dette tidspunkt var vi allerede godt inde i vores down-periode, og den fortsatte med et endnu mere grotesk resultat i sidste hjemmekamp mod Chelsea. De bringer sig foran (på første skud på mål, naturligvis), men får efterfølgende to spillere udvist. Vi vender kampen med to scoringer, men helt vanvittigt får de alligevel udlignet 5 minutter før tid med en skudstatistik der ender med at hedde 40-6 til os. Jeg kunne næsten se hvor det bare henad i kampen før den mod Watford, hvor jeg på trods af at vi kom foran med 6-1 mod Wolves alligevel måtte sidde og være nervøs for om det mon var nok til en sejr …

Jeg forsøgte i 2. halvdel af sæsonen desperat at rette op på det ved at skifte en af de tre midtbanespillere i formationen ud med en ekstra angriber, men det gjorde nærmest bare at vi scorede færre mål og modstanderne flere. Det blev til 15 færre mål i ligaen, og endnu engang ny rekord i at lukke mål ind. På ægte FM-maner gik vi altså fra hvad der tegnede til at blive den bedste sæson indtil videre, til at ende på en 7. plads som er det dårligste indtil nu.

[img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2025-26/table.png[/img]

[float=right][img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2025-26/cups.png[/img][/float]
I pokalturneringerne var det fuldstændig samme historie. Vi startede med at smadre Man Utd (som endte med at blive mestre igen) med 4-1 i Community Shield, og på trods af en svær lodtrækning i Champions League med både Barcelona og Dortmund i gruppen, tog vi alligevel en flot 1. plads uden at tabe nogen kampe. Vi lagde også ud med at besejre RB Leipzig på udebane i næste runde, og på hjemmebanen var vi også totalt overlegne. De kom alligevel foran, og mens vi pressede hårdt på for udligning og videre avancement havde vi 18 skudforsøg, heraf 14 på mål. Ingen af dem gik dog ind, og mens jeg så var ved at forberede mig på forlænget spilletid, fik de deres tredje skudforsøg i det 94. minut, som naturligvis gik ind.

Da vi var godt kørende i ligaen på det tidspunkt, valgte jeg at rotere en del i Carabao Cuppen, hvilket resulterede i exit mod Leeds. I FA Cuppen tabte vi mod Chelsea i en kamp hvor vi – surprise, surprise – burde have vundet, men med en skudstatistik på 11-19 endte det 2-1. I øvrigt har vi i nu 7 sæsoner ikke én eneste gang trukket et rigtigt ”lower league”-hold i pokalturneringerne. Det er stort set altid Premier League-hold, og når det så endelig ikke er det, er det fra toppen af Championship. Giv os nu en cool lodtrækning bare én gang!

[img width=570 height=400]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2025-26/transfers.png[/img]

Jeg lagde ud med at få skibet de to spillere af sted, som bestyrelsen havde hentet uden mit samtykke, og senere på sæsonen blev det også til salg af Calum Chambers, som ikke ville forlænge sin kontrakt, og Konstantinos Mavropanos, som ikke rigtig fik noget spilletid. Før sæsonen blev spillere som Nketiah og Balogun released, mens også Elneny signede for Lille efter kontraktudløb. Det begynder efterhånden at tynde ud i de "ægte" spillere der er tilbage i truppen, hvilket også kan ses på nedenstående oversigt over newgens i aktion:

[img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2025-26/newgens.png[/img]

Hele 11 styk fik kampe på førsteholdet i denne sæson, og i Carabao Cup-kampen mod Leeds stillede vi med 7 newgens fra start. Federico Borri er naturligvis den helt store stjerne af dem, men både Aaron England og Thomas Arkoudis har fået prædikatet Wonderkid, hvilket også var en medvirkende årsag til at jeg forsøgte at spille med 2 angribere i slutningen af sæsonen. Formationsændringen gjorde også at det blev til færre kampe til spillere som Alfonso Traclò og Giuliano Brendolin, og sidstnævnte fik da også en tur til QPR i anden halvdel af sæsonen for at få lidt spilletid.

Jeg blev aldrig fan af den 4-2-2-2-formation vi endte med at spille, og kunne egentlig godt tænke mig at der snart dukker en god AM (C) op, så jeg kan få gang i den opstilling igen. P.t. er det stadig kun Emile Smith Rowe der kan spille den position. Fremover vil der naturligvis kun komme flere og flere newgens på banen, så fra næste sæson nøjes jeg med at fremhæve dem der har fået deres debut på førsteholdet.

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2025-26/overview.png[/img]

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/YOTN3.png[/img]

[float=left][img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2026-27/league.png[/img][/float]
I min desperation for at forbedre de rædderlige resultater på udebane, valgte jeg at skifte lidt rundt i formationerne, så jeg på udebane mod holdene som var rangeret højere end os selv spillede med en DM i stedet for en AM C. Til at begynde med så det faktisk at til at virke, da vi vandt ude mod Everton og sled en nullert hjem på Anfield. Men så var det også slut med det. Man kan sige at vi tabte kun 6 udekampe mod hele 10 i sidste sæson, men til gengæld var vi ubesejrede på hjemmebane i sidste sæson, hvor det denne gang blev til tre sviende nederlag. Især nederlagene mod Chelsea og Tottenham var hårde, og hvor vi for første gang tabte både ude og hjemme mod Tottenham, har vi nu ikke slået Chelsea i Premier League i de seneste 5 sæsoner.

På hjemmebane mod de lavere rangerende hold så det nogenlunde fornuftigt ud, bortset fra et grotesk nederlag på 1-4 mod West Ham, hvor vi havde 21 skudforsøg mod deres 11. Og så trækker nulløsningerne mod Bournemouth og Bristol City – hvor vi havde sammenlagt 38 skudforsøg uden at kunne score én eneste gang - naturligvis også ned.

I min idealopstilling indgår stadig kun en enkelt newgen (Federico Borri, naturligvis), men jeg kan godt begynde at mærke at kvaliteten i truppen er dalende. Udover spillere som Saliba, Saka, Smith Rowe og Martinelli, som alle er midt i tyverne, er de bærende kræfter ved at være oppe i 30’erne, og for mange af dem gælder det at der ikke er afløsere af samme kvalitet lige på trapperne.

Selvom det blev til 1 point færre end i sidste sæson, ender vi 2 placeringer højere og var ikke langt fra Champions League-kvalifikationen. Vi har fået lidt mere gang i målscoringen igen, men er til gengæld langt fra det ønskede niveau hvad angår antal mål som lukkes ind. Federico Borri endte som topscorer i ligaen (foran Haaland), og Pépé viste sig endnu engang frem som holdets bedste spiller med 20 mål og 26 assists i alle turneringer.

[img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2026-27/table.png[/img]

[float=right][img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2026-27/cups.png[/img][/float]
Som det ses på oversigten var det næsten et rent blå/hvidt helvede i pokalturneringerne i denne sæson, men ingen af delene er helt sande, da Middlesbrough bryder farveensformigheden og resultaterne faktisk ikke var helt så dårlige endda. Lad os bare få Carabao Cuppen ud af verden – her roterede jeg endnu engang, og selvom vi spillede helt lige op med Middlesbrough blev det til exit med 0-2.

I Europa League cruisede vi til gengæld gennem gruppespillet med lutter sejre, og nøjagtig som sidste sæson i Champions League stod den på tysk modstand i første knockout-runde. Vi tog en fin sejr på 1-0 ude mod Hertha (nøjagtig som i sidste sæson), og på hjemmebanen skulle den så bare køres hjem. Nøjagtig som i sidste sæson kom de dog foran i 1. halvleg, og selvom vi dominerede totalt ville bolden bare ikke ind. Vi endte med 31 skudforsøg mod deres 9, og netop som vi – nøjagtig som i sidste sæson – forberedte os på forlænget spilletid, scorede de naturligvis til 0-2 kort før slutfløjt, nøjagtig som i i sidste sæson. Der kan man da tale om deja-vu.

I FA Cuppen fik vi for en gangs skyld en modstander lavere end Championship i form af Peterborough (toppen af League One), og endte minsandten i finalen for tredje gang på fem sæsoner. Hvor vi sidste gang pryglede Man City i finalen, var rollerne lidt omvendt denne gang, for Chelsea var desværre bare bedre end os.

[img width=555 height=400]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2026-27/transfers.png[/img]

Alexandre Lacazette forlod klubben og gik på pension forud for sæsonen, og derudover smed vi som sædvanlig en masse spillere ud på låneophold. Noget som dog ikke er sædvanlig - og som jeg faktisk aldrig har set før - er at angriber Thomas Arkoudis af en eller anden grund mistede sit Wonderkid-prædikat i løbet af opholdet hos Aberdeen. Underligt. Af navnene på denne liste har jeg klart størst forventninger til Robin Rogers og Taylor Carter, som begge huserer på den centrale midtbane.

[img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2026-27/newgens.png[/img]

Tre debuter kunne det blive til i denne sæson, og det var ikke ligefrem fordi de fik mange optrædender. Der er efterhånden flere andre centrale midtbanespillere der har overhalet Emil Svendsen, og han blev også senere hen sendt til QPR på lån. Kane Clarke fik spilletid i den enlige Carabao Cup-kamp, mens Xavion Dias måtte træde til i en mindre skadeskrise, hvor både Tierney og Kem Beck var ukampdygtige.

Mit youth intake preview lover en god målmand, men siger eksplicit at der ikke er nogen midterforsvarere, defensive midtbanespillere elleer offensive centrale midtbanespillere. Så jeg har absolut ikke store forventninger til denne omgang, på trods af at vi efterhånden har "exceptional" youth recruitment og academy coaching.

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2026-27/overview.png[/img]

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/YOTN3.png[/img]

[float=left][img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2027-28/league.png[/img][/float]
Puha, for en sæson. Jeg kan efterhånden godt mærke at truppen befinder sig i den der overgangsperiode, hvor de rigtige spillere er begyndt at være for gamle og dårlige, mens langt de fleste newgens ikke er gode nok til at overtage pladserne endnu. Granit Xhaka gik på pension efter sidste sæson, Torreira er 32 og Guendouzi 29, så på midtbanen skal jeg efterhånden til at spille newgens ind, ikke mindst fordi jeg stadig spiller med tre centrale midtbanespillere, da jeg stadig stort set ikke har nogen DM eller AMC i truppen.

I forsvaret er Bellerín blevet 33, Holding er 32, og både Bernd Leno og Emiliano Martinez står overfor at gå på pension lige i lidt. Jeg frygter lidt for hvad der sker, når jeg til at smide mine newgen-målmænd i ilden. I denne sæson har det dog primært været i den anden ende af banen at problemet ligger. Antallet af mål lukket ind har ligget ret stabilt (ikke godt, men stabilt) de seneste sæsoner, og de 46 i ligaen er faktisk det bedste siden sæson 5, utroligt nok. Til gengæld formåede vi kun at score 57 mål i 38 ligakampe, og det er med længder det dårligste indtil videre.

Federico Borri havde lidt af en off-season og nåede kun lige over 20 mål i alle turneringer, hvilket betyder at Pépé faktisk bliver både topscorer og bedste assist-maker. Det mest irriterende er, at i langt størstedelen af kampene har vi faktisk stadig flest skud og chancer, men scorer bare ikke på dem. Hele 8 nederlag på ét mål blev det til på udebane, mens vi på hjemmebane kun tabte mod tophold – men der sneg sig en masse latterlige uafgjorte kampe ind mod hold som skulle være slået stort. Jeg nævner i flæng:

- Hjemme mod Leicester: 22-5 i skudforsøg
- Hjemme mod Leeds: 16-9 i skudforsøg
- Hjemme mod Bristol City: 21-9 i skudforsøg
- Hjemme mod Aston Villa: 20-3 i skudforsøg
- Hjemme mod Burnley: 28-4 i skudforsøg

I det mindste lykkedes det os at slå Wolves hjemme i den sidste kamp, så vi lige nøjagtig holdt fast i en placering i den øverste halvdel af Premier League.

[img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2027-28/table.png[/img]

[float=right][img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2027-28/cups.png[/img][/float]
I de hjemlige pokalturneringer lykkedes det os endnu engang ikke at trække nogen lower league hold – i stedet blev det naturligvis til Chelsea ude i Carabao Cuppen, hvor de 10 newgens + Martinez i startopstillingen kæmpede en brav kamp, men ikke overraskende måtte se sig slået. I FA Cuppen trak vi i det mindste ikke et Premier League-hold, men som altid når vi ikke gør det, et hold fra toppen af Championship. Som sædvanlig dominerede vi også kampen, men præcis som mønsteret var i denne sæson, blev det alligevel til et et-måls-nederlag på en scoring 10 minutter før tid, og dermed exit i første forsøg i begge pokaler.

Europa League var en underlig størrelse denne gang. Vi sikrede os førstepladsen i gruppen, om end på knap som sikker vis som i sidste sæson, og derefter vendte vi et nederlag i første kamp til avancement mod Roma. Efter 5-1 hjemme mod Ajax i kvartfinalen burde den være sikker, men nej – vi var naturligvis bagud med 3-0 efter en times spil i returen. Heldigvis blev comebacket ikke fuldendt, og så slog vi minsandten også mægtige Real Madrid med 5-1 hjemme i den første semifinale. Utroligt nok ingen slinger i valsen med en hårdt tilkæmpet uafgjort i udekampen, og så var vi i finalen mod Lazio. Hvad mon narrativet var i den kamp? Dominans som resulterer i et snævert nederlag? Selvfølgelig.

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2027-28/transfers.png[/img]

Sæsonen startede med at Jason Russel fra mit youth intake valgte at skrive under med Man City i stedet for os, og udover det havde vi faktisk knap så mange spillere lånt ud. Ikke mindst fordi jeg måtte hive en del af de bedste newgens op i førsteholdstruppen da vi flere gange oplevede at have alt for mange spillere skadet. Umiddelbart er der ikke nogen på dette screenshot som jeg har store forventninger til - Brendolin gjorde det stærkt i Grækenland, men er overhalet indenom på midtbanen af nogle stykker efterhånden, og selvom Nana Addai fik sin debut i Carabao Cuppen i denne sæson, tror jeg at det bliver hans eneste optræden for Arsenal. Matt Parsons kunne godt blive vores reservemålmand i næste sæson, hvis både Leno og Martinez ender med at gå på pension.

[img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2027-28/newgens.png[/img]

Tre debuter kunne det blive til i denne sæson, og udover Nana Addai som nævnt ovenfor, fik Cameron Wilson plads på bænken i en periode hvor flere spillere var skadet eller havde karantæne, og det blev altså til en enkelt indskiftning. Robin Rogers er et af de store talenter på midtbanen, og var til sidst fast inventar på bænken og fik også en enkelt optræden fra start.

Denne sæson endte med at have tre newgens i idealopstillingen, idet Joe Baker har overtaget højre back fra en aldrende Bellerín, mens Taylor Carter har indtaget den tredje plads på den centrale midtbane sammen med Torreira og Guendouzi. Borri er stadig førstevalget som angriber, men han skal ikke have endnu en off-season før jeg begynder at sætte folk som Aaron England eller Thomas Arkoudis ind i stedet. 17-årige Richard Agwu ser også ud til at udvikle sig meget positivt, og kan meget vel få debut i næste sæson.

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2027-28/overview.png[/img]

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/YOTN3.png[/img]

[float=left][img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2028-29/league.png[/img][/float]
Vi lagde ud med 0-0 hjemme mod Leeds i en dødssyg kamp, og derefter tabte 2-1 ude mod oprykkerne Norwich hvor vi ellers dominerede. Allerede der havde jeg på fornemmelsen at det ville blive endnu en crappy sæson, men efter en shaky sæsonstart så det ud til at vi fik nogenlunde styr på det, og frem til slutningen af februar lå vi det meste af tiden på 3. eller 4. pladsen – og så tænkte jeg fedt, så kan det være vi kommer tilbage i Champions League.

Fra slutningen af februar spillede vi så 11 kampe i Premier League og vandt kun én eneste. 1-0 hjemme mod bundholdet Crystal Palace efter en scoring på straffespark. Intet fungerede, og det var som om at det var forudbestemt at vi ikke måtte vinde i hver eneste kamp, og hvis vi var heldige, kunne vi allernådigst få 1 point ud af det. Tre kampe i træk præsterede vi at komme bagud inden for de første 5 minutter og så bare få stryg i resten af kampen – og det var vel at mærke mod hold som Bournemouth, Leicester og Fulham. Og så sluttede vi meget naturligt sæsonen af med et udebanenederlag mod Sheffield Utd, hvor vi havde dobbelt så mange skudforsøg som dem.

Det blev ikke til en eneste sejr på udebane mod de 6 lavest rangerede hold, og ude mod top 5-holdene fik vi også bare slag. I det mindste fik vi lidt sejre på hjemmebane, også mod de gode hold, men også her var der kæmpeproblemer med at score, og hele seks hjemmekampe endte med 1-0. Defensiven holdt sig nogenlunde stabile igen med 45 mål indkasseret i ligaen – en lille forbedring for tredje sæson i træk, mens offensiven var helt latterligt ringe. Kun 46 mål scoret så vi lige nøjagtig har en positiv målscore, og det afspejler sig også i spillerstatistikkerne, hvor Federico Borri bliver topscorer med blot 14 kasser, mens Pépé og Saka må deles om at have lavet flest assists med bare 7 hver.

I forhold til sidste sæson blev det til en sejr mere og 3 point mere, hvilket resulterede i en endelig 9. plads - hvilket også var én placering bedre end sidst. Og i det mindste endte vi over Tottenham.

[img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2028-29/table.png[/img]
[float=right][img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2028-29/cups.png[/img][/float]
Som det ses, blev det også en sæson med usædvanligt få pokalkampe. Ingen europæiske turneringer for første gang i spillet, og i FA Cuppen røg vi ud allerede i første forsøg mod Swansea fra the Championship – med en skudstatistik på 17-7 i vores favør.

I Carabao Cuppen stillede jeg som sædvanlig med breddespillere, men alligevel gav det et par sejre – først mod MK Dons fra League One og sidenhen en flot ude(!)sejr mod Brighton, inden de måtte give fortabt mod Everton.

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2028-29/transfers.png[/img]

Udover at begge mine målmænd gik på pension, blev det også et farvel til Reiss Nelson i Giuliano Brendolin, da deres kontrakter udløb Derudover røg en del spillere ud på lån (især til Stabæk), og der er en del af dem som sagtens kunne blive førsteholdsspillere inden længe. Charlie Dawson bliver uden tvivl en del af holdet næste sæson, og jeg kunne snildt se spillere som Leston Welch, Karl Hayward, Gary Hewitt og Richard Agwu få deres debut inden alt for længe.

[img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2028-29/newgens.png[/img]

Med både Leno og Martinez væk, blev Jamie Lowe og Matt Parsons hevet op i førsteholdstruppen, og begge har også fået deres debut. Lowe er ny førstekeeper, og Parsons fik et par kampe da han blev skadet. Derudover nåede Charlie Dawson også lige at få sin debut i Carabao Cuppen, inden han blev sendt til Grækenland.

Holding, Torreira og Pépé er nu blevet 33, mens Bellerín er et år ældre, så vi bevæger os hastigt hen mod at newgens kommer i flertal i startopstillingen - i denne sæson var der som regel 4 i form af Lowe, Baker, Carter og så enten Borri eller England på toppen.

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2028-29/overview.png[/img]

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/YOTN3.png[/img]

[float=left][img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2029-30/league.png[/img][/float]
Vi startede sæsonen meget lig sidste sæson, med uafgjort ude mod oprykkerne Derby og så et hjemmebanenederlag på 0-1 mod Fulham hvor skudstatistikken sagde 13-5 til os. Så kunne man måske godt have fornemmet hvilken vej det bar (igen), men det var den sjette kamp der virkelig viste noget om hvordan det skulle komme til at gå. Hjemme mod Newcastle, og de kommer foran 0-2 inden for 10 minutter på deres eneste to skud på mål. Det er der som sådan ikke noget nyt i, men efter 22 minutter får de en spiller udvist, og så starter løjerne. Vi får reduceret inden pausen og udlignet efter en times spil, og vi bombarderer deres mål konstant indtil slutfløjt. 3 minutter før slutfløjt får de dog deres tredje skud på mål, hvilket naturligt nok bliver deres tredje mål, og så taber vi 2-3 med en skudstatistik der hedder 28-4 og 15-3 inden for rammen.

I et forsøg på at få scoret flere mål, ændrede jeg formationen og rykkede en af de centrale midtbanespillere op i angrebet. Jeg kan bare konkludere at det virkede, for Federico Borri havde sin bedste sæson indtil videre med 31 mål i alle turneringer (ingen Europa!) og vi scorede 69 mål i Premier League, hvilket er hele 23 mere end i sidste sæson. Til gengæld kostede det så også gevaldigt i den anden ende, hvor vi minsandten lukkede 23 mål mere ind end i sidste sæson. Så alt i alt gik det lige op. Jeg havde ikke regnet med at vi allerede nu skulle til at kæmpe for at undgå nedrykning, men det var ikke desto mindre realiteterne. Selvom vi endte som nr. 12, var vi flere gange i første halvdel af sæsonen under stregen, men holdet er trods alt bedre end det.

Vi tabte samtlige udekampe mod top 6-holdene og det med et par gevaldige snittere imellem. Til gengæld fik vi også et par storsejre – indtil videre i dette spil har vi vundet 5-0 en del gange i Premier League, og en enkelt gang 6-1, men aldrig 6-0. Det præsterede vi så hele 2 gange i denne sæson. Vi sluttede af med kun at tabe en enkelt af de sidste 9 kampe, og det var altså nok til en placering lige under midten. Man City sluttede i øvrigt som nr. 15.

[img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2029-30/table.png[/img]
[float=right][img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2029-30/cups.png[/img][/float]
I Carabao Cuppen trak vi for en gangs skyld et hold langt nede i rækkerne, og selv med rotation var der ingen problemer i at slå hverken Stevenage eller Hull, mens Premier League-oprykkerne Derby var for stor en mundfuld på hjemmebane.

Jeg var irriteret, men naturligvis ikke overrasket over at trække Man City i 3. runde af FA Cuppen, men som nævnt tidligere var de også en skygge af sig selv i denne sæson, og belønningen for at slå dem var et opgør mod Rotherham fra the Championship. Flot sejr ude over dem, men i 5. runde blev vi så slået 3-2 af Newcastle endnu engang – denne gang dog ganske fortjent.

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2029-30/transfers.png[/img]

Både Bellerín, Holding og Maitland-Niles forlod klubben ved kontraktudløb, så jeg holdt igen med at udlåne især mine defensive spillere. Af de navne som blev udlånt er Wonderkid Kane Clarke klart det største navn, men på venstrefløjen er han desværre bag både Smith Rowe, Martinelli og Charlie Smart for tiden. Smith Rowe har dog været virkelig elendig i denne sæson, så måske er der flere muligheder i vente. Cameron Wilson er også en udmærket central midtbanespiller, men som alle ved er vi ikke ligefrem underbemandet på den position.

[img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2029-30/newgens.png[/img]

Som ny reservemålmand fik James Wheatley 4 kampe i denne sæson, hvor det også blev til debut til fire øvrige newgens. Leston Welch gjorde det glimrende i hans sporadiske optrædender, mens Gary Hewitt er nyt andetvalg på højre back efter Belleríns afgang, og måtte træde til pga. skader i en periode. Karl Hayward er fjerdevalg i midterforsvaret, mens Richard Agwu ser meget interessant ud som angriber, og nok skal få chancen - i hvert fald hvis jeg vælger at fortsætte med to angribere...

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2029-30/overview.png[/img]

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/YOTN3.png[/img]

[float=left][img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2030-31/league.png[/img][/float]
I et forsøg på at lukke bare en lille smule bedre af i forsvaret, foretog jeg en mindre formationsændring og rykkede min AM L ned som M L, og spillede dermed med en asymmetrisk opstilling, idet jeg beholdt en AM R i den anden side. Og det så ud til at virke! Vi lagde ud med kun at tabe én ud af de første 9 ligakampe, og i stort set hele første halvdel af sæsonen befandt vi os i top 4.

Så kom årsskiftet, og som alle Football Manager-veteraner/konspirationsteoretikere ved, så sker der bare et eller andet når man går ind i et nyt år. Og det er som regel ikke noget godt. Det gik hverken værre eller bedre end at i en periode på 16 ligakampe efter nytår tabte vi de 10 af dem. Det første tegn på at det ville ske, kom i hjemmekampen mod Fulham (som vi slog 5-0 på udebane), hvor vi tabte 0-1 med en skudstatistik på 18-7, hvoraf de kun havde det ene skud på mål som de scorede på.

Den mest groteske af dem var dog hjemmekampen mod Sheffield Utd, hvor vi i en fuldstændig jævnbyrdig kamp – hvilket i øvrigt er en skandale i sig selv – kommer bagud med 0-6 (!!). Kun med to sene mål får vi slutresultatet til at være 2-6 i en kamp hvor skudstatistikken siger 22-20 i vores favør. Sæsonen bød dog heldigvis også på højdepunkter, hvor især sejren på 5-2 mod Tottenham skal nævnes, og så fik vi da også sluttet af med et positivt islæt og en sejr på 4-0 over Man City, som endnu engang skuffede og blev nr. 13.

For vores eget vedkommende er en 5. plads selvfølgelig en fin forbedring, og især antal mål scoret var igen kommet op på et acceptabelt niveau. Vi lukker 59 mål ind i Premier League, og selvom det naturligvis er bedre end sidste sæson, er det stadig det næstringeste i spillet indtil videre. Det er der i og for sig ikke noget at sige til, når vi efterhånden kun har Saliba tilbage som eneste forsvarsspiller der er bedre end Championship-niveau.

[img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2030-31/table.png[/img]
[float=right][img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2030-31/cups.png[/img][/float]
I Carabao Cuppen havde jeg egentlig forventningen om at vi nok kunne klare Luton selv med lidt rotation, men i en relativt lige kamp, hvor vi dog trods alt havde overtaget, kom vi bagud, brændte et straffe, udlignede og tabte så alligevel på et sent mål.

FA Cuppen var vel en endnu større skandale, hvor vi først havde gevaldige problemer med Doncaster fra League Two, og kun formåede at spille 1-1 på trods af 22 skudforsøg mod et hold der spillede med 10 mand i de sidste 35 minutter. Vi vandt trods alt returen på hjemmebane, men blev så helt uforståeligt udspillet af Leeds fra Championship i næste runde, som havde 30 skudforsøg mod vores 14 og vandt 3-1.

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2030-31/transfers.png[/img]

Inden sæsonen sagde vi farvel til både Pépé, Torreira og Willock, som forlod klubben ved kontraktudløb, og ganske dumt lod jeg også både Thomas Arkoudis og Patrick Southam gå, hvilket efterlod os med kun 3 egentlige angribere. Til en formation med 2 angribere. Nå, men heldigvis plejer akademiet hurtigt at spytte nogen flere ud...

På udlånssiden synes jeg selv at Thomas Olsens attributes ser OK ud, men han vurderes bare som skrald. Omvendt er det med Adem Celik, som jeg ikke selv ser noget stort lys i, men mine scouts siger han har pænt potentiale.

[img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2030-31/newgens.png[/img]

Selvom truppen efterhånden er blevet faretruende smal, blev det utroligt nok kun til en enkelt debut i denne sæson. Jack Berthonneau fik en enlig optræden i Carabao Cuppen, og blev efterfølgende sendt til Millwall på leje. Han er en ball winning midfielder, som nok skal få flere kampe i den kommende sæsoner.

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2030-31/overview.png[/img]

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/YOTN3.png[/img]

[float=left][img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2031-32/league.png[/img][/float]
Efter en relativt god sæson var det så åbenbart allerede tid til endnu en skod-sæson. Stort set hele sæsonen lå vi mellem nr. 8 og nr. 14, og vi klarede så lige at holde os i den øverste halvdel til sidst. Der var fuld plade på udebanenederlag mod top 5-holdene, og på hjemmebane formåede vi sidst på sæsonen at indkassere det største nederlag indtil videre, nemlig 0-7 mod Liverpool. Naturligvis i en kamp hvor vi ellers var nogenlunde med, og et mere repræsentativt resultat nok ville have været 1-2 eller 1-3. De scorede på deres 6 første skudforsøg inden for den første halve time.

Et forsmædeligt nederlag ude mod Tottenham blev det også til, og så ser det også bare skidt ud at hold som Derby og Aston Villa (som endte med at rykke ned) begge formår at score 8 mål mod os i ligaen. Vores forsvar + målmand har bare ikke Premier League-niveau (udover Saliba).

Til gengæld fik offensiven endnu et nøk opad med 74 mål scoret i ligaen og Federico Borri topscorer med 35 mål i alle turneringer. På hjemmebanen var der især godt gang i målscoringen – i sidste sæson scorede vi 4+ mål på hjemmebane 3 gange i Premier League, mens det i denne sæson lykkedes i hele 9 ud af 19 kampe at score 4 mål eller flere. Så snakker vi mindre om at der gik hele TYVE mål mere ind end i sidste sæson, og altså mere end 2 mål i snit pr. kamp…

[img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2031-32/table.png[/img]
[float=right][img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2031-32/cups.png[/img][/float]
For første gang i 4 sæsoner havde vi igen europæiske kampe, og vi stormede igennem en ellers ikke supernem Europa League-gruppe – nederlaget til Sociedad var den sidste kamp, hvor vi allerede havde sikret os 1. pladsen og derfor roterede en del. I næste runde kunne vi trække hold som PAS Giannina, Panionios, AZ, Feyenoord, Espanyol m.fl., men endte med RB Leipzig. I udekampen ved stillingen 2-2 brændte vi et straffe kort før tid, og så scorede de i stedet til 3-2 dybt inde i overtiden. På det tidspunkt ville jeg satse hele min opsparing på at hjemmekampen ville ende 0-0 eller 1-1 – og ganske rigtigt.

I Carabao Cuppen gik det glimrende, og da vi havde spillet os frem til semifinalen var alle de store hold røget ud, og der var os, Derby, West Ham og Brighton tilbage. Så naturligvis tabte vi 4-0 mod Derby, og selvom vi pryglede dem i returen lykkedes det kun at vinde 1-0.

Vi nåede minsandten også til semifinalen i FA Cuppen, og her var vi så heldige at trække Championship-holdet Rotherham i stedet for Liverpool eller Man City, som mødtes i den anden semifinale. Såååå naturligvis vender de den totalt ufortjent med to scoringer i 2. halvleg, efter vi scorede tidligt og havde en dominans hvor det nærmest bare var et spørgsmål om hvor stort vi skulle vinde. Lortespil.

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2031-32/transfers.png[/img]

På transfersiden er der ikke så meget spændende at rapportere, da de fleste brugbare unge spillere efterhånden er hevet op i førsteholdstruppen. Af navnene på denne oversigt er det nok Moses Stevens og Harley Batty der har størst chance for at få optrædender på førsteholdet i fremtiden.

[img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2031-32/newgens.png[/img]

Det så ikke ud til at der skulle blive ret mange debuter i denne sæson, udover Adem Celik som endelig fik chancen i et par af Carabao Cup-kampene. Men vi røg (endnu engang) ind i et par skadeskriser, som betød at eksempelvis Paul Stevens måtte vikariere i forsvaret, hvilket han gjorde glimrende - mens også unge Sam Beere var en kærkommen tilføjelse til et efterhånden tyndt besat angreb. Han fik blot 7 kampe som indhopper fra bænken, men formåede alligevel at score 4 gange. Ham kommer vi nok til at se mere til.

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2031-32/overview.png[/img]

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/YOTN3.png[/img]

[float=left][img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2032-33/league.png[/img][/float]
Vi lagde ud med et flot nederlag på 4-0 mod Leeds, som egentlig var tættere end cifrene antyder, og det plejer gerne at lægge tonen for den kommende sæson. Stik mod alle forventninger tabte vi så kun en enkelt ud af de næste 13 ligakampe, og et godt stykke udover halvvejs i sæsonen lå vi lunt i svinget i top 4.

I modsætning til årsskiftet kom vendepunktet denne gang allerede 1. december, da vi mødte Chelsea på udebane. De havde 12 skud på mål mod vores 9, men endte alligevel med at vinde hele 6-1. Derefter tabte vi 7 ud af de næste 12 kampe i Premier League. Vi sluttede af med blot sejr i de sidste 7, hvilket var den allersidste kamp mod West Ham.

Slutresultatet blev naturligvis at vi i tredjesidste tabte til Tottenham, gled dermed helt ud af de europæiske pladser og endte som nr. 8. Den store synder denne gang var offensiven, og ikke mindste Federico Borri som endte med 17 scoringer i alt. Defensiven steppede en lille smule op, og der gik ”kun” 66 mål ind i ligaen, hvilket er 13 færre end sidste sæsons katastrofe.

Stort set hele holdet er faktisk oppe på 3 stjerner eller flere, selv forsvarsspillerne, så vi burde kunne spille med om de gode pladser – det er tydeligvis mine taktiske evner der failer mig lidt. Umiddelbart synes jeg dog også det er sværere end i tidligere versioner af FM. I mine gamle spil formåede jeg da at vinde både Premier League og Champions League med en trup bestående udelukkende af spillere fra eget akademi, men kvaliteten på dem synes at være på et noget lavere niveau i FM2020 Touch.

[img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2032-33/table.png[/img]
[float=right][img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2032-33/cups.png[/img][/float]
Pokalturneringsmæssigt blev det såmænd til det absolutte minimum af kampe. I Carabao Cuppen havde vi dobbelt så mange skudforsøg mod Brighton, men endte alligevel med at tabe 1-2. FA Cuppen bød på en kamp mod Stoke fra League One, og selvom den var tættere end man kunne have ønsket, var vi stadig klart det bedste hold og kom planmæssigt foran i 1. halvleg. Men ak, en udligning 10 før tid, og det mindst overraskende sejrsmål i overtiden nogensinde sørgede for endnu en tidlig exit.

[img width=538 height=400]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2032-33/transfers.png[/img]

Inden sæsonen sagde vi farvel til både Kieran Tierney, der gik på pension, og Gabriel Martinelli, som ikke ville forlænge kontrakten - og så fik jeg for en gangs skyld solgt en spiller, da Adem Celik var en del af en overflod af centrale midtbanespillere, og han var nærmest nederst i bunken.

Halvvejs i sæsonen kom der så gang i lejeaftalerne, og vi skal især lægge mærke til navnene Pete Rowland og Mohamed Eisa, som uden tvivl kommer til at gøre sig gældende henholdsvis i midterforsvaret og på den venstre midtbane i fremtiden. Steve Shogbeni og Ali Abbas er begge målmænd med enormt potentiale, og da jeg efterhånden har en 3-4 stykker af den slags, eer det tvivlsomt hvem der ender med at få en plads i truppen i fremtiden.

[img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2032-33/newgens.png[/img]

Aaron Hamilton fik chancen på kassen i Carabao Cuppen, og jeg bestemte mig ret hurtigt for at det var ham jeg ville give chancen fremover. Han gjorde det ganske fint i resten af sæsonen, og har også trøje nr. 1 i næste sæson.

Derudover blev det til et enkelt indhop til både Martyn Davies og Callum Smith, men umiddelbart er det ikke nogen jeg ser de store fremtidsplaner i.

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2032-33/overview.png[/img]

FmFreaks

Football Manager 2020 => Blogs => Emne startet af: g00n 28 Dec 2025, 19:02