Print Side - The Youth Of The Nation 3

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/YOTN3.png[/img]

Minsandten om jeg ikke vender tilbage til endnu et koncept, som jeg har prøvet et par gange før. Denne gang er der dog den forskel, at jeg - i modsætning til tidligere - ikke skal vinde 3 mesterskaber først. Jeg lægger simpelthen ud med ikke at købe/leje/signe nogen spillere, og forlader mig derfor 100 % på de spillere jeg allerede har, og som i fremtiden dukker op på akademiet.

Spillet er stadig Football Manager 2020 Touch, og da jeg uden tvivl ville blive fyret ganske hurtigt under normale omstændigheder, har jeg aktiveret den unlockable som hedder "No sackings". Dvs. at jeg ikke kan blive fyret. Dermed finder vi ud af hvor længe akademiets produkter sammenholdt med mine ringe manager-evner kan holde Arsenal ...

... i toppen af Premier League

... i den øverste halvdel af Premier League

... i Premier League ...

Der er ingen regler for hvor længe dette spil skal vare, og det eneste mål er at vinde så meget som muligt (hvis noget overhovedet) med egne akademispillere.

De første par sæsoner bliver nok ikke specielt interessante, og bliver derfor blot gennemgået hurtigt ved sæsonens afslutning, mens der forhåbentlig bliver lidt mere fokus på de spillere som bliver fremavlet efterhånden som jeg kommer lidt længere frem.

Til sidst - lidt kontekst for de uindviede:

The Youth Of The Nation (https://fmfreaks.dk/index.php?topic=27801.0)
The Youth Of The Nation - Reloaded (https://fmfreaks.dk/index.php?topic=30083.0)
The Youth Of The Nation 2008 (https://fmfreaks.dk/index.php?topic=31935.0)

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/YOTN3.png[/img]

[float=left][img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2019-20/results.png[/img][/float]

Det var lidt af en omvæltning at træde ind på et Arsenal-hold, hvor Reiss Nelson og Guendouzi var wonderkids, og Saka ikke var. Jeg havde helt glemt/fortrængt hvor dårligt vores hold var for bare 5-6 år siden, og når mulighederne i midterforsvaret hedder Sokratis, Holding, Mustafi, David Luiz og Pablo Marí, så kan jeg kun håbe på at der snarest muligt dukker et par stjerneforsvarere op i vores youth intakes.

Jeg var bange for at sæsonens første kamp – 3-5 hjemme mod Watford – skulle blive et pejlemærke for resultaterne, men selvom det bestemt ikke blev kedeligt, gik det heldigvis fremad med præstationerne. Med en medieprognose der gav en placering som nr. 6, var det over al forventning at vi endte på en flot 3. plads. Liverpool var ganske suveræne, men vi kunne have snuppet 2. pladsen hvis vi ikke havde fucket up på nogle dumme tidspunkter.

Specielt udebanenederlagene mod bundkandidaterne Newcastle, Aston Villa og Sheffield Utd, og også kampen mod Southampton, som på det tidspunkt lå sidst i tabellen og endte med at rykke ned. Til gengæld fik vi en del ganske ufortjente point mod topholdene Man City og Liverpool.

Vi nåede kvartfinalen i Carabao Cuppen uden at gøre det store væsen af os, og i FA Cuppen nåede vi frem til semifinalen, hvor flere overraskelser havde sørget for at både Bristol City og Norwich var blandt de mulige modstandere. Liverpool var dog det sidste hold i bowlen, så naturligvis trak vi dem og tabte knebent med 2-1.

[img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2019-20/table.png[/img]

Også i Europa League gjorde vi det glimrende og spillede os helt frem til finalen mod Roma. Her var det blandt andre Dani Ceballos, som jo kun er lejet og dermed forlader klubben efter sæsonen, der i Mesut Özils skadesfravær imponerede med to scoringer i sejren på 4-1, og var en stor del af at jeg allerede har vundet mit første trofæ i dette spil.

Mht. unge spillere er der ikke så forfærdeligt meget at berette endnu – Saka og Martinelli blev naturligvis hevet op i førsteholdstruppen med det samme, og de har da også bidraget med spredte optrædender, mål og assists i løbet af sæsonen. Det er småt med AM C’ere i klubben, så i næste sæson bliver det formentlig Emile Smith Rowe der erstatter Ceballos som Özils reserve, når han vender tilbage fra endt lejeophold i Huddersfield. En anden spændende spiller der kommer retur er en vis William Saliba. Han er dog ikke wonderkid, så han er nok desværre ikke helt så god i denne udgave af spillet, som han blev i virkelighedens verden.

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/YOTN3.png[/img]

[float=left][img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2020-21/results.png[/img][/float]
Sæsonen startede ganske fremragende med sejr over Man City i UEFA Super Cup, og efter 9 ligakampe lå vi nr. 1 med 8 sejre og en enkelt uafgjort. De næste 6 kampe bød så på to uafgjorte og 4 nederlag, og så rodede vi i stedet rundt nede omkring 7. - 8. pladsen. Som det ses på resultatgrafikken var det især de højere rangerende hold vi havde noget sværere ved i denne sæson, hvor det kun blev til en enkelt sejr på de øverst placerede fire hold ifølge bookmakerne.

Også midterholdene fra 8. til 11. pladsen havde vi ualmindeligt meget besvær med, og specielt de to nederlag mod Wolves var en skamplet sæsonen. Vi udviklede desværre en tendens til at indkassere point-mistende mål i løbet af de sidste 5-10 minutter i kampene, og generelt var det ikke en specielt god sæson for forsvaret, som indkasserede 43 mål i de 38 ligakampe, et enkelt mere end i sidste sæson.

Nogle højdepunkter var der dog også, og af dem kan der eksempelvis nævnes at vi bemærkelsesværdigt nok formåede at vinde med 6-2 over Crystal Palace både på hjemmebane og på udebane. Også de to komfortable sejre over Tottenham luner gevaldigt, og så var der – udover de to opgør mod Aston Villa - en klar forbedring i forhold til sidste sæson hvad angår kampene mod de formodede nedrykningskandidater.

I det mindste blev sæsonen sluttet af med 4 sejre i de sidste 5 kampe, så vi lige nøjagtig spillede os ind på den Champions League-givende 4. plads (foran Tottenham, ikke mindst), og det er bestyrelsen endnu engang vældig tilfredse med. Liverpool var endnu engang klart bedst og snuppede titlen foran Man City, mens to ud af de tre oprykkere røg direkte ned igen – og Southampton, Brighton og Newcastle rykkede alle op igen. Boring.

[img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2020-21/table.png[/img]

En del af de dårlige resultater kan til dels forklares ved en ganske veritabel skadeskrise, som kulminerede midtvejs i sæsonen som illustreret på nedenstående billede. Især i forsvaret måtte jeg rotere en hel del, og det var faktisk lige før at jeg måtte hive Kem Beck op i førsteholdstruppen, men nøjedes dog med at få brugt både Tierney, Kolasinac, Maitland-Niles og endda Saka som ventre back da det spidsede til. Det hjalp heller ikke at måtte undvære både Aubameyang og Pépé (og Elneny) da de skulle til AFCON, for jeg var også nødt til at bruge både Pépé og Martinelli som angriber på et tidspunkt, da samtlige angribere var skadet.

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2020-21/injuries.png[/img]

I de hjemlige pokalturneringer nåede vi nøjagtig lige så langt som i første sæson, nemlig kvartfinalen i Carabao Cuppen, hvor vi desværre røg ud efter straffesparkskonkurrence mod Tottenham - og i FA Cuppen var det minsandten også lokalrivalerne der blev endestationen, denne gang vanvittigt ufortjent efter vi dominerede totalt, men måtte nøjes med 2-2 og derefter tabte i forlænget spilletid.

Vi fik en overraskende nem gruppe i Champions League, og endte på en meget sikker 1. plads foran Benfica, Young Boys og Zenit, og vi var såmænd også heldige i næste runde, hvor Borussia Mönchengladbach blev smadret med 8-1 samlet. I kvartfinalen var Man City dog bedre end os i den første kamp som blev tabt med 2-0. På hjemmebanen dominerede vi dem fuldstændig, men måtte nøjes med 2-2 og exit.

Hvad angår unge spillere har der igen været spilletid til både Martinelli og Saka, mens også Smith Rowe med 33 kampe (12 fra start) har været i aktion med 3 mål og 4 assists til følge. I forsvaret har Saliba fået 18 optrædender (9 fra start) i løbet af sæsonen, mens Nketiah scorede 2 mål i 9 kampe (1 fra start).

Det er ikke mange spillere jeg har haft udlejet, og af de tre det blev til, er det nok kun Willock der har mulighed for at få førsteholdskampe på CV’et i fremtiden. Nu ser jeg frem til hvad der kommer i dette års youth intake, men det preview der kom tidligere på sæsonen så meget ringe ud, så jeg er forholdsvis pessimistisk hvad det angår.

[img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2020-21/transfers.png[/img]

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/YOTN3.png[/img]

[float=left][img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2021-22/league.png[/img][/float]

Vi startede sæsonen ganske glimrende med 4 sejre i træk, men det var intet i forhold til Liverpool, som vandt deres første 14 kampe, og efter 18 kampe havde de vundet 17 og spillet 1 uafgjort. Så mødte de os. Inden vi nåede dertil var vi dog også faldet lidt af på den, startende med det fuldstændig groteske nederlag hjemme mod Bournemouth.

Generelt set var det dog en ganske fornuftig sæson i Premier League, hvor det kun blev til 3 nederlag i alt og hele 13 point mere end sidste sæson. Til gengæld blev det til en hel del dumme pointtab med uafgjorte kampe på udebane mod mange af midterholdene. Det blev kun til ét nederlag mod holdene spået til at ende over os, og mens der vist ikke kunne indvendes det store imod det, skulle de to hjemmebanekampe mod Wolves og Bournemouth aldrig være blevet tabt. I det hele taget begynder Wolves at ligne lidt et ”bogey-hold” for os, idet vi for anden sæson i træk ikke formår at vinde nogen af kampene mod dem.

Som Arsenal-fan i dette spil kan man dog roligt købe billetter til kampene mod Crystal Palace – efter to gange 6-2 mod dem i sidste sæson, blev det denne gang til sejre på 5-1 og 5-0. Alt i alt kan jeg vist kun være tilfreds med endnu en sikker top 4-placering, selvom det endnu engang blev til et relativt sikkert mesterskab til Liverpool (hjulpet lidt på vej af vores sejr på 2-1 ude mod Man City i næstsidste spillerunde)!

[img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2021-22/table.png[/img]

[float=right][img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2021-22/cups.png[/img][/float]
Endnu engang syntes jeg ikke jeg kunne brokke mig over Champions League-lodtrækningen, for selvom vi blot var i 2. lag denne gang, endte vi i gruppe med Lazio, Shakhtar og Celtic. Desværre endte vi dog efter førstnævnte, og mod et stjernespækket hold som PSG var vi ikke levnet mange chancer. Chancer havde vi dog nok af – i hjemmekampen havde vi lige så mange skud som dem, men Mbappé smækkede alligevel 4 kasser ind, og med et nederlag på 3-5 så det nærmest umuligt ud. I udekampen havde vi utroligt nok næsten dobbelt så mange skud forsøg som dem, men tabte alligevel 2-1.

I FA Cuppen var vi ikke ligefrem heldige med lodtrækningen og trak Premier League-hold to gange, hvilket førte til exit allerede i 4. runde mod lokalrivalerne fra Tottenham. Carabao Cuppen blev hovedsageligt brugt til at rotere spillerne, men da vi slog Man City ud og trak Wolves i kvartfinalen, troede jeg på videre avancement. Jeg havde dog glemt at Wolves er umådeligt svære at slå for os, og for tredje sæson i træk ryger vi dermed ud i kvartfinalen.

Konstantinos Mavropanos blev inden sæsonen indlemmet i førsteholdstruppen, da David Luiz blev fritstillet, men det blev ikke til mange kampe, da Rob Holding, Sokratis og i anden halvdel af sæsonen William Saliba satte sig tungt på pladserne. Sead Kolasinac nægtede at forlænge kontrakt pga. manglende spilletid, så han røg på reserveholdet og unge Kem Beck blev officielt tredjevalg på venstre back – og fik såmænd også sin debut i sidste Champions League-gruppekamp – et såkaldt ”dead rubber” mod Celtic.

Jeg fik sendt en del spillere ud på lejeophold denne gang, og af dem var det helt klart Federico Borri der klarede sig bedst, da han bombede mål ind for Gillingham i League One. Også Giuliano Brendolin havde et fint ophold hos Bristol Rovers og kunne sagtens spille sig ind på den centrale midtbane om nogle år. Nøjagtig som sidste år lyder youth intake-previewet ganske negativt, så jeg må se hvor meget der er at hente denne gang.

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2021-22/transfers.png[/img]

Til sidst har jeg lavet en lille form for overblik over sæsonerne nedenfor – klik for stor version:

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2021-22/overview.png[/img]

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/YOTN3.png[/img]

[float=left][img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2022-23/league.png[/img][/float]
Da vi lagde ud med uafgjort ude mod Everton med dobbelt så mange skudforsøg som dem, for derefter at tabe 0-2 hjemme mod Leeds med dobbelt så mange skudforsøg som dem, havde jeg bange anelser om at det ville blive en lang og skuffende sæson. Det blev ikke bedre efter et (fortjent) nederlag mod Man Utd efterfulgt at et nederlag mod oprykkerne fra Norwich på et straffe i 5 minutters overtid med dobbelt så mange skudforsøg som dem.

Allerede efter 12 kampe havde vi tabte flere kampe end vi gjorde i hele sidste sæson. Heldigvis blev det efterhånden bedre, og vi arbejdede os op mod den top 4-placering vi åbenbart stadig er gode nok til at indtage. I fire fantastiske spillerunder lå vi endda nr. 2, og inden den sidste kamp ude mod Tottenham havde vi 3. pladsen. Den havde vi helt indtil sidste minut, hvor de naturligvis fik et straffe og scorede til 2-1. Dermed røg Man City lige nøjagtig foran os, så vi måtte nøjes med 4. pladsen.

Som det ses på oversigten, blev det til hele 5 (snævre) nederlag mod top 5-holdene, og det var virkelig nogle mavepustere hver og en. Til gengæld var det – udover de tidlige nederlag mod Leeds og Norwich – ganske fine resultater mod holdene rangeret lavere end os. Og efter 2 sæsoner uden sejre mod Wolves lykkedes det denne gang, hvor vi endda tog sejren i begge opgør.

Vi endte med det laveste antal scorede mål indtil videre med 79 stk. i ligaen, og det var meget godt illustreret af at vi 6 gange gik fra banen uden at have scoret – dobbelt så mange gange som i sidste sæson. Til gengæld præsterede vi det bedste forsvar i spillet indtil videre, hvilket jeg også kommer tilbage til senere i dette indlæg.

[img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2022-23/table.png[/img]

[float=right][img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2022-23/cups.png[/img][/float]
I pokalturneringerne var det denne gang en blandet succes. I Champions League trak vi igen Lazio, denne gang dog fra 3. lag i modsætning til 1. lag sidste gang! Til gengæld var vi heldige med Lokomotiv Moskva fra 1. lag og Celtic til sidst, og vi gik videre på en 2. plads bag Lazio. I næste runde tabte vi knebent mod Inter ude, men hjemmekampen var ren farce, hvor vi udspillede dem totalt med 23 skud mod deres 5 og alligevel kun fik 1-1.

I Carabao Cuppen nåede vi heller ikke specielt langt, da vi efter sejr over Leicester tabte endnu engang på grotesk vis, da det hjemme blev til 0-2 mod Watford med en skudstatistik der hed 14-5. FA Cuppen var til gengæld hvor vi shinede, og det er her jeg vender tilbage til vores forsvar – vi spillede os nemlig helt i finalen uden at lukke ét eneste mål ind. Til gengæld havde vi voldsomt svært ved at score, og i hjemmekampen mod Burnley fra Championship var det nærmest ude af proportioner. Vi havde hele FEMOGFYRRE (45!) skud mod deres 2, men vi måtte vente helt til overtiden af den forlængede spilletid inden Kieran Tierney endelig fandt et sejrsmål. Desværre blev det til et nederlag i finalen i en jævnbyrdig kamp mod Man Utd, som vi ellers lige havde slået 3-0 i ligaen.

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2022-23/transfers.png[/img]

Sead Kolasinac røg til Kina efter kontraktudløb, og jeg fik igen sendt en masse unge spillere ud for at få spilletid. Og endnu engang var det Federico Borri der var den absolutte stjerne. Han røg til Charlton i Championship og formåede at ende som 3. topscorer i ligaen med 18 mål. Jeg føler mig overbevist om at der er kampe til ham for førsteholdet i næste sæson. Både Giuliano Brendolin og Alfonso Traclò begynder også at se fornuftige ud, selvom der måske ikke bliver plads til dem på midtbanen lige med det samme, hvor Guendouzi, Torreira og også Xhaka stadig er brugbare.

[img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2022-23/newgens.png[/img]

Fremover vil jeg tracke når newgens får spilletid i officielle kampe, og i denne sæson var det kun Kem Beck der fik æren. Det blev til spredte optrædender når der var skader til Tierney og/eller Maitland-Niles, og da sidstnævnte er konstant utilfreds med den spilletid han får, kunne der sagtens være flere minutter til den unge Hr. Beck i fremtiden.

I youth intake previewet stod der denne gang ordene "golden generation", men desværre så det ud til at det kun var offensive spillere, nærmere betegnet wingers/strikers der så ud til at have det store potentiale. Jeg kunne ellers virkelig godt tænke mig lidt forsvarsspillere eller målmænd...

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2022-23/overview.png[/img]

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/YOTN3.png[/img]

[float=left][img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2023-24/league.png[/img][/float]Med Sokratis (pension), Özil (pension), Aubameyang (kontraktudløb) og Mkhitaryan (kontraktudløb) ude af truppen stod det hurtigt klart at jeg ville komme til at dykke ned i newgen-puljen til denne sæson. Med kun Smith Rowe tilbage som AM (C) medførte det også at jeg ret hurtigt skiftede formation fra den sædvanlige 4-2-3-1 til en 4-3-2-1 med 3 centrale midtbanespillere.

Det gav spilletid til både Alfonso Traclò og Giuliano Brendolin på midtbanen, men det var Federico Borri i angrebet først fik lov til at imponere. Han har i løbet af sæsonen udviklet sig til at være Wonderkid, og allerede i sæsonens første kamp viste han sit værd, da han blev skiftet til sin debut og scorede sidste mål i sejren på 4-0 over Watford – hvorefter han blev skiftet ind og scorede kampens eneste mål ude mod West Ham i næste kamp.

I alt blev det til 8 scoringer i løbet af sæsonen, men generelt blev det den sæson hvor vi har scoret færrest mål indtil videre. Kun 66 i ligaen blev det til, og især på udebane var vi noget tandløse. På hjemmebane blev det kun til ét enkelt nederlag i sæsonen, mens vi på udebane indkasserede hele 9 af slagsen – deriblandt samtlige kampe mod hold rangeret over os. Faktisk fik vi ikke én eneste sejr på udebane mod hold som var spået til en placering i den øverste halvdel af tabellen.

Vi var ellers nået dertil i bestyrelsens vision at vi skulle kæmpe med om titlen, så efter at det kun blev til en skuffende 5. plads ville sandsynligvis have medført en fyring, hvis ikke jeg havde sørget for at tilføje den unlockable der gør at det ikke sker. For første gang i spillet var Liverpool spået til at blive nr. 1, og de kvitterede med et sikkert femte mesterskab ud af fem mulige indtil videre.
[img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2023-24/table.png[/img]

[float=right][img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2023-24/cups.png[/img][/float]
For en gangs skyld fik vi noget nær den sværeste lodtrækning i Champions League, med PSG fra 1. lag, RB Salzburg fra 3. lag og Schalke 04 fra 4. lag. Vi spillede ellers ganske fornuftigt og burde have vundet begge kampe mod Paris, men de tre sejre var kun nok til en 3. plads i gruppen, hvorefter vi måtte tage til takke med Europa League. Her spillede vi os frem til kvartfinalen, hvor den stod på et par North London derbies. På hjemmebane dominerede vi totalt, men desværre fik de sat en enkelt pind ind alligevel, hvilket som forventet skulle vise sig at være afgørende. I returopgøret var det en helt jævnbyrdig kamp som kunne være gået begge veje – så naturligvis taber vi helt åndssvagt med 4-1 og var dermed ude.

FA Cuppen var nærmest endnu mere grotesk, da vi med dobbelt så mange skudforsøg som Wolves måtte nøjes med 1-1, hvorefter vi i omkampen på udebane havde dobbelt så mange skudforsøg som Wolves og alligevel tabte med 1-2. I Carabao Cuppen nåede vi til den sædvanlige kvartfinale og tabte helt fortjent mod Man Utd.

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2023-24/transfers.png[/img]

Det blev ikke til nogen salg i denne sæson, men en flok mere eller mindre lovende spillere fik nogle lejeophold. Patrick Southam kunne godt blive en habil angriber, men har umiddelbart ikke Borri-niveau, mens Emil Svendsen sandsynligvis får debut på midtbanen i løbet af de kommende sæsoner. Der har som vist ikke været mange defensive spillere der kunne bruges til noget i vores youth intakes indtil videre, men Ryan Barlow er nok den midterforsvarer som ser bedst ud indtil videre, mens Joe Baker er bedste bud på en højre back.

[img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2023-24/newgens.png[/img]

Der har været fire newgens i aktion på førsteholdet i løbet af sæsonen, og helt som forventet er det Federico Borri som har fået mest spilletid med 29 kampe på CV'et, heraf 14 fra start. Han er ikke langt fra at overtage rollen som førstevalg i angrebet fra Lacazette. Alfonso Traclò udvikler sig ganske fornuftigt og skal nok blive et fast indslag på midtbanen, mens Kem Beck må væbne sig med lidt tålmodighed, da Tierney stadig er en af vores bedste spillere.

Frem mod næste youth intake loves der minsandten endnu en golden generation (jeg vil se det før jeg tror det), men hvad der er endnu mere opløftende er, at der skulle være en god målmand og en god back iblandt. Jeg venter i spænding ...

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2023-24/overview.png[/img]

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/YOTN3.png[/img]

[float=left][img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2024-25/league.png[/img][/float]

På mange måder blev det en ganske godkendt sæson efter sidste års skuffelse, og selvom vi nåede at spendere en enkelt runde på 1. pladsen, var der dog til sidst for langt op. Det ender med en fornuftig 3. plads og så er vi tilbage i det fine selskab i Champions League. Liverpool har vundet mesterskabet alle 5 sæsoner indtil videre, så købte de en vis Erling Haaland (i Bayern), og så overhalede Man Utd dem ganske overraskende indenom, mens Man City storfloppede og endte helt nede som nr. 13.

Utroligt nok bliver vi ved med at blive spået til en 6. plads i samtlige sæsoner indtil videre, selvom vi er endt mellem 3. og 5. pladsen hver gang. Det blev til to sejre over Man City i ligaen, og efter sejr over Liverpool i 2. runde formåede vi også at undgå nederlag til dem på udebane. Til gengæld blev det til et par snittere ude mod både Man Utd, Tottenham og Everton, og så en helt grotesk kamp i Leicester, hvor vi var klart bedst, men hver gang vi endelig fik scorede, vadede de bare ned og scorede igen med det samme. Og så taber man 6-4.

I det hele taget var vi igen godt med når det gjaldt målscoringen med 80 mål i ligaen, men defensivt havde vi den dårligste sæson indtil nu. På backerne er Bellerín og Tierney stadig udmærkede spillere, men i midterforsvaret begynder det efterhånden at halte lidt. Saliba bliver vist aldrig til det han er blevet til i virkeligheden, og Holding bliver heller aldrig nogen verdensstjerne. Og når de er ude, er det ikke fordi erstatningerne bare vælter ud af skabet. Mere om det i afsnittet om newgens …

[img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2024-25/table.png[/img]

[float=right][img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2024-25/cups.png[/img][/float]

Hele 19 pokalkampe blev det til i denne sæson, og i Europa League havde vi ikke for alvor problemer med at slutte nr. 1 i vores gruppe. Lidt sværere havde vi ved at slå RB Salzburg i næste runde, og da vi bragte os foran efter 4 minutter i kvartfinalen hjemme mod Marseille, lignede det en afklapsning - men på trods af 32 skudforsøg gik der ikke flere mål ind. Skulle det vise sig at være afgørende? Naturligvis, for en den helt jævnbyrdige returkamp scorer de to gange og slår os ud.

Carabao-eventyret slutter som sædvanlig i kvartfinalen, men i FA Cuppen fik vi vores moment. En relativt gunstig lodtrækning førte os til finalen mod Man City, der som nævnt havde en kolossal off-season, og i finalen gik det hverken værre eller bedre end at vi smadrer dem med 5-0, med hele 4 mål sat ind af Emile Smith Rowe. Så var der endelig lidt sølvtøj til skabet igen.

[img width=479 height=400]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2024-25/transfers.png[/img]

I starten af sæsonen skete der det finurlige, at Hayden Shashoua af en eller anden grund valgte at skrive under med Chelsea i stedet for at acceptere mit tilbud. Spøjst, men så bliver han (forhåbentlig) sikkert ikke god alligevel. Derudover stod den på en hulens masse udlån, hvor især vores samarbejdsklub Stabæk var stor aftager. Nogle spillere var af sted flere gange, og desværre ser det ud til at det udelukkende er angribere der kan blive gode i Arsenal. Patrick Southam er i spil til en plads i førsteholdstruppen til næste sæson, og både Aaron England og Thomas Arkoudis har fornuftigt potentiale.

I øvrigt er klubben lige blevet overtaget af et konsortium her til slutningen af sæsonen, og som følge heraf har de afgivet bud på to nye spillere. I det sekund de ankommer i klubben, bliver de naturligvis sat direkte på reserveholdet og transferlisten og forsøgt solgt med det samme igen. Tosser.

[img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2024-25/newgens.png[/img]

7 newgens har været på banen for Arsenals førstehold i den netop overståede sæson, og den der skiller sig ud er selvfølgelig Federico Borri, der har været ubetinget førsteangriber - og kvitteret med 31 mål. Kem Beck udviklede sig til Wonderkid i denne sæson, og han har også fået en del kampe på venstre back som backup for Tierney.

Joe Willock har fået lidt af en resurgence på midtbanen i denne sæson, og det har betydet mindre spilletid til Giuliano Brendolin, som derfor blev udlejet i anden halvdel af sæsonen. Til gengæld røg vi ind i en decideret skadeskrise i forsvaret i løbet af sæsonen, og det var naturligvis lige efter jeg havde valgt at udleje Ryan Barlow. Med både Saliba, Chambers, Mavropanos og Tierney ude, blev det til debut og et par yderligere kampe til Dale Day i midterforsvaret, og han gjorde det sådan set ganske fint.

Mit youth intake preview var nok det mest positive jeg nogensinde har set - der skulle både være en god målmand, back, midtbanespiller og fløj, så lad os se om der rent faktisk er noget der kan bruges denne gang.

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2024-25/overview.png[/img]

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/YOTN3.png[/img]

[float=left][img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2025-26/league.png[/img][/float]
Godt nok var det kun mod hold som Hull, Nottingham Forest, Burnley og Aston Villa, men når man vinder de første fire kampe med en målscore på 10-0, så har jeg ikke meget at brokke mig over. Det havde jeg i det hele taget ikke i den første halvdel af sæsonen, hvor vi rent faktisk lå på 1. pladsen det meste af tiden. Så det så ofte gør i FM, så ændrede alting sig drastisk efter nytår.

Hvis man kigger på resultatoversigten, skal man ikke være et geni for at se hvor problemet er – udebaneresultaterne. På hjemmebane var vi totalt overlegne, men så snart vi skulle væk fra Emirates, skulle modstanderne nærmest bare ramme inden for målstolperne, og så fløj målene bare ind. Vi vandt de første 17 hjemmebanekampe i træk, og på ægte FM-vis kom første pointtab naturligvis mod sidstepladsen Watford, hvor skudstatistikken sagde 26-7 i vores favør, men hvor vi endda skulle vente til et straffespark i slutningen af kampen for overhovedet at få udlignet.

På dette tidspunkt var vi allerede godt inde i vores down-periode, og den fortsatte med et endnu mere grotesk resultat i sidste hjemmekamp mod Chelsea. De bringer sig foran (på første skud på mål, naturligvis), men får efterfølgende to spillere udvist. Vi vender kampen med to scoringer, men helt vanvittigt får de alligevel udlignet 5 minutter før tid med en skudstatistik der ender med at hedde 40-6 til os. Jeg kunne næsten se hvor det bare henad i kampen før den mod Watford, hvor jeg på trods af at vi kom foran med 6-1 mod Wolves alligevel måtte sidde og være nervøs for om det mon var nok til en sejr …

Jeg forsøgte i 2. halvdel af sæsonen desperat at rette op på det ved at skifte en af de tre midtbanespillere i formationen ud med en ekstra angriber, men det gjorde nærmest bare at vi scorede færre mål og modstanderne flere. Det blev til 15 færre mål i ligaen, og endnu engang ny rekord i at lukke mål ind. På ægte FM-maner gik vi altså fra hvad der tegnede til at blive den bedste sæson indtil videre, til at ende på en 7. plads som er det dårligste indtil nu.

[img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2025-26/table.png[/img]

[float=right][img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2025-26/cups.png[/img][/float]
I pokalturneringerne var det fuldstændig samme historie. Vi startede med at smadre Man Utd (som endte med at blive mestre igen) med 4-1 i Community Shield, og på trods af en svær lodtrækning i Champions League med både Barcelona og Dortmund i gruppen, tog vi alligevel en flot 1. plads uden at tabe nogen kampe. Vi lagde også ud med at besejre RB Leipzig på udebane i næste runde, og på hjemmebanen var vi også totalt overlegne. De kom alligevel foran, og mens vi pressede hårdt på for udligning og videre avancement havde vi 18 skudforsøg, heraf 14 på mål. Ingen af dem gik dog ind, og mens jeg så var ved at forberede mig på forlænget spilletid, fik de deres tredje skudforsøg i det 94. minut, som naturligvis gik ind.

Da vi var godt kørende i ligaen på det tidspunkt, valgte jeg at rotere en del i Carabao Cuppen, hvilket resulterede i exit mod Leeds. I FA Cuppen tabte vi mod Chelsea i en kamp hvor vi – surprise, surprise – burde have vundet, men med en skudstatistik på 11-19 endte det 2-1. I øvrigt har vi i nu 7 sæsoner ikke én eneste gang trukket et rigtigt ”lower league”-hold i pokalturneringerne. Det er stort set altid Premier League-hold, og når det så endelig ikke er det, er det fra toppen af Championship. Giv os nu en cool lodtrækning bare én gang!

[img width=570 height=400]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2025-26/transfers.png[/img]

Jeg lagde ud med at få skibet de to spillere af sted, som bestyrelsen havde hentet uden mit samtykke, og senere på sæsonen blev det også til salg af Calum Chambers, som ikke ville forlænge sin kontrakt, og Konstantinos Mavropanos, som ikke rigtig fik noget spilletid. Før sæsonen blev spillere som Nketiah og Balogun released, mens også Elneny signede for Lille efter kontraktudløb. Det begynder efterhånden at tynde ud i de "ægte" spillere der er tilbage i truppen, hvilket også kan ses på nedenstående oversigt over newgens i aktion:

[img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2025-26/newgens.png[/img]

Hele 11 styk fik kampe på førsteholdet i denne sæson, og i Carabao Cup-kampen mod Leeds stillede vi med 7 newgens fra start. Federico Borri er naturligvis den helt store stjerne af dem, men både Aaron England og Thomas Arkoudis har fået prædikatet Wonderkid, hvilket også var en medvirkende årsag til at jeg forsøgte at spille med 2 angribere i slutningen af sæsonen. Formationsændringen gjorde også at det blev til færre kampe til spillere som Alfonso Traclò og Giuliano Brendolin, og sidstnævnte fik da også en tur til QPR i anden halvdel af sæsonen for at få lidt spilletid.

Jeg blev aldrig fan af den 4-2-2-2-formation vi endte med at spille, og kunne egentlig godt tænke mig at der snart dukker en god AM (C) op, så jeg kan få gang i den opstilling igen. P.t. er det stadig kun Emile Smith Rowe der kan spille den position. Fremover vil der naturligvis kun komme flere og flere newgens på banen, så fra næste sæson nøjes jeg med at fremhæve dem der har fået deres debut på førsteholdet.

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2025-26/overview.png[/img]

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/YOTN3.png[/img]

[float=left][img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2026-27/league.png[/img][/float]
I min desperation for at forbedre de rædderlige resultater på udebane, valgte jeg at skifte lidt rundt i formationerne, så jeg på udebane mod holdene som var rangeret højere end os selv spillede med en DM i stedet for en AM C. Til at begynde med så det faktisk at til at virke, da vi vandt ude mod Everton og sled en nullert hjem på Anfield. Men så var det også slut med det. Man kan sige at vi tabte kun 6 udekampe mod hele 10 i sidste sæson, men til gengæld var vi ubesejrede på hjemmebane i sidste sæson, hvor det denne gang blev til tre sviende nederlag. Især nederlagene mod Chelsea og Tottenham var hårde, og hvor vi for første gang tabte både ude og hjemme mod Tottenham, har vi nu ikke slået Chelsea i Premier League i de seneste 5 sæsoner.

På hjemmebane mod de lavere rangerende hold så det nogenlunde fornuftigt ud, bortset fra et grotesk nederlag på 1-4 mod West Ham, hvor vi havde 21 skudforsøg mod deres 11. Og så trækker nulløsningerne mod Bournemouth og Bristol City – hvor vi havde sammenlagt 38 skudforsøg uden at kunne score én eneste gang - naturligvis også ned.

I min idealopstilling indgår stadig kun en enkelt newgen (Federico Borri, naturligvis), men jeg kan godt begynde at mærke at kvaliteten i truppen er dalende. Udover spillere som Saliba, Saka, Smith Rowe og Martinelli, som alle er midt i tyverne, er de bærende kræfter ved at være oppe i 30’erne, og for mange af dem gælder det at der ikke er afløsere af samme kvalitet lige på trapperne.

Selvom det blev til 1 point færre end i sidste sæson, ender vi 2 placeringer højere og var ikke langt fra Champions League-kvalifikationen. Vi har fået lidt mere gang i målscoringen igen, men er til gengæld langt fra det ønskede niveau hvad angår antal mål som lukkes ind. Federico Borri endte som topscorer i ligaen (foran Haaland), og Pépé viste sig endnu engang frem som holdets bedste spiller med 20 mål og 26 assists i alle turneringer.

[img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2026-27/table.png[/img]

[float=right][img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2026-27/cups.png[/img][/float]
Som det ses på oversigten var det næsten et rent blå/hvidt helvede i pokalturneringerne i denne sæson, men ingen af delene er helt sande, da Middlesbrough bryder farveensformigheden og resultaterne faktisk ikke var helt så dårlige endda. Lad os bare få Carabao Cuppen ud af verden – her roterede jeg endnu engang, og selvom vi spillede helt lige op med Middlesbrough blev det til exit med 0-2.

I Europa League cruisede vi til gengæld gennem gruppespillet med lutter sejre, og nøjagtig som sidste sæson i Champions League stod den på tysk modstand i første knockout-runde. Vi tog en fin sejr på 1-0 ude mod Hertha (nøjagtig som i sidste sæson), og på hjemmebanen skulle den så bare køres hjem. Nøjagtig som i sidste sæson kom de dog foran i 1. halvleg, og selvom vi dominerede totalt ville bolden bare ikke ind. Vi endte med 31 skudforsøg mod deres 9, og netop som vi – nøjagtig som i sidste sæson – forberedte os på forlænget spilletid, scorede de naturligvis til 0-2 kort før slutfløjt, nøjagtig som i i sidste sæson. Der kan man da tale om deja-vu.

I FA Cuppen fik vi for en gangs skyld en modstander lavere end Championship i form af Peterborough (toppen af League One), og endte minsandten i finalen for tredje gang på fem sæsoner. Hvor vi sidste gang pryglede Man City i finalen, var rollerne lidt omvendt denne gang, for Chelsea var desværre bare bedre end os.

[img width=555 height=400]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2026-27/transfers.png[/img]

Alexandre Lacazette forlod klubben og gik på pension forud for sæsonen, og derudover smed vi som sædvanlig en masse spillere ud på låneophold. Noget som dog ikke er sædvanlig - og som jeg faktisk aldrig har set før - er at angriber Thomas Arkoudis af en eller anden grund mistede sit Wonderkid-prædikat i løbet af opholdet hos Aberdeen. Underligt. Af navnene på denne liste har jeg klart størst forventninger til Robin Rogers og Taylor Carter, som begge huserer på den centrale midtbane.

[img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2026-27/newgens.png[/img]

Tre debuter kunne det blive til i denne sæson, og det var ikke ligefrem fordi de fik mange optrædender. Der er efterhånden flere andre centrale midtbanespillere der har overhalet Emil Svendsen, og han blev også senere hen sendt til QPR på lån. Kane Clarke fik spilletid i den enlige Carabao Cup-kamp, mens Xavion Dias måtte træde til i en mindre skadeskrise, hvor både Tierney og Kem Beck var ukampdygtige.

Mit youth intake preview lover en god målmand, men siger eksplicit at der ikke er nogen midterforsvarere, defensive midtbanespillere elleer offensive centrale midtbanespillere. Så jeg har absolut ikke store forventninger til denne omgang, på trods af at vi efterhånden har "exceptional" youth recruitment og academy coaching.

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2026-27/overview.png[/img]

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/YOTN3.png[/img]

[float=left][img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2027-28/league.png[/img][/float]
Puha, for en sæson. Jeg kan efterhånden godt mærke at truppen befinder sig i den der overgangsperiode, hvor de rigtige spillere er begyndt at være for gamle og dårlige, mens langt de fleste newgens ikke er gode nok til at overtage pladserne endnu. Granit Xhaka gik på pension efter sidste sæson, Torreira er 32 og Guendouzi 29, så på midtbanen skal jeg efterhånden til at spille newgens ind, ikke mindst fordi jeg stadig spiller med tre centrale midtbanespillere, da jeg stadig stort set ikke har nogen DM eller AMC i truppen.

I forsvaret er Bellerín blevet 33, Holding er 32, og både Bernd Leno og Emiliano Martinez står overfor at gå på pension lige i lidt. Jeg frygter lidt for hvad der sker, når jeg til at smide mine newgen-målmænd i ilden. I denne sæson har det dog primært været i den anden ende af banen at problemet ligger. Antallet af mål lukket ind har ligget ret stabilt (ikke godt, men stabilt) de seneste sæsoner, og de 46 i ligaen er faktisk det bedste siden sæson 5, utroligt nok. Til gengæld formåede vi kun at score 57 mål i 38 ligakampe, og det er med længder det dårligste indtil videre.

Federico Borri havde lidt af en off-season og nåede kun lige over 20 mål i alle turneringer, hvilket betyder at Pépé faktisk bliver både topscorer og bedste assist-maker. Det mest irriterende er, at i langt størstedelen af kampene har vi faktisk stadig flest skud og chancer, men scorer bare ikke på dem. Hele 8 nederlag på ét mål blev det til på udebane, mens vi på hjemmebane kun tabte mod tophold – men der sneg sig en masse latterlige uafgjorte kampe ind mod hold som skulle være slået stort. Jeg nævner i flæng:

- Hjemme mod Leicester: 22-5 i skudforsøg
- Hjemme mod Leeds: 16-9 i skudforsøg
- Hjemme mod Bristol City: 21-9 i skudforsøg
- Hjemme mod Aston Villa: 20-3 i skudforsøg
- Hjemme mod Burnley: 28-4 i skudforsøg

I det mindste lykkedes det os at slå Wolves hjemme i den sidste kamp, så vi lige nøjagtig holdt fast i en placering i den øverste halvdel af Premier League.

[img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2027-28/table.png[/img]

[float=right][img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2027-28/cups.png[/img][/float]
I de hjemlige pokalturneringer lykkedes det os endnu engang ikke at trække nogen lower league hold – i stedet blev det naturligvis til Chelsea ude i Carabao Cuppen, hvor de 10 newgens + Martinez i startopstillingen kæmpede en brav kamp, men ikke overraskende måtte se sig slået. I FA Cuppen trak vi i det mindste ikke et Premier League-hold, men som altid når vi ikke gør det, et hold fra toppen af Championship. Som sædvanlig dominerede vi også kampen, men præcis som mønsteret var i denne sæson, blev det alligevel til et et-måls-nederlag på en scoring 10 minutter før tid, og dermed exit i første forsøg i begge pokaler.

Europa League var en underlig størrelse denne gang. Vi sikrede os førstepladsen i gruppen, om end på knap som sikker vis som i sidste sæson, og derefter vendte vi et nederlag i første kamp til avancement mod Roma. Efter 5-1 hjemme mod Ajax i kvartfinalen burde den være sikker, men nej – vi var naturligvis bagud med 3-0 efter en times spil i returen. Heldigvis blev comebacket ikke fuldendt, og så slog vi minsandten også mægtige Real Madrid med 5-1 hjemme i den første semifinale. Utroligt nok ingen slinger i valsen med en hårdt tilkæmpet uafgjort i udekampen, og så var vi i finalen mod Lazio. Hvad mon narrativet var i den kamp? Dominans som resulterer i et snævert nederlag? Selvfølgelig.

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2027-28/transfers.png[/img]

Sæsonen startede med at Jason Russel fra mit youth intake valgte at skrive under med Man City i stedet for os, og udover det havde vi faktisk knap så mange spillere lånt ud. Ikke mindst fordi jeg måtte hive en del af de bedste newgens op i førsteholdstruppen da vi flere gange oplevede at have alt for mange spillere skadet. Umiddelbart er der ikke nogen på dette screenshot som jeg har store forventninger til - Brendolin gjorde det stærkt i Grækenland, men er overhalet indenom på midtbanen af nogle stykker efterhånden, og selvom Nana Addai fik sin debut i Carabao Cuppen i denne sæson, tror jeg at det bliver hans eneste optræden for Arsenal. Matt Parsons kunne godt blive vores reservemålmand i næste sæson, hvis både Leno og Martinez ender med at gå på pension.

[img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2027-28/newgens.png[/img]

Tre debuter kunne det blive til i denne sæson, og udover Nana Addai som nævnt ovenfor, fik Cameron Wilson plads på bænken i en periode hvor flere spillere var skadet eller havde karantæne, og det blev altså til en enkelt indskiftning. Robin Rogers er et af de store talenter på midtbanen, og var til sidst fast inventar på bænken og fik også en enkelt optræden fra start.

Denne sæson endte med at have tre newgens i idealopstillingen, idet Joe Baker har overtaget højre back fra en aldrende Bellerín, mens Taylor Carter har indtaget den tredje plads på den centrale midtbane sammen med Torreira og Guendouzi. Borri er stadig førstevalget som angriber, men han skal ikke have endnu en off-season før jeg begynder at sætte folk som Aaron England eller Thomas Arkoudis ind i stedet. 17-årige Richard Agwu ser også ud til at udvikle sig meget positivt, og kan meget vel få debut i næste sæson.

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2027-28/overview.png[/img]

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/YOTN3.png[/img]

[float=left][img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2028-29/league.png[/img][/float]
Vi lagde ud med 0-0 hjemme mod Leeds i en dødssyg kamp, og derefter tabte 2-1 ude mod oprykkerne Norwich hvor vi ellers dominerede. Allerede der havde jeg på fornemmelsen at det ville blive endnu en crappy sæson, men efter en shaky sæsonstart så det ud til at vi fik nogenlunde styr på det, og frem til slutningen af februar lå vi det meste af tiden på 3. eller 4. pladsen – og så tænkte jeg fedt, så kan det være vi kommer tilbage i Champions League.

Fra slutningen af februar spillede vi så 11 kampe i Premier League og vandt kun én eneste. 1-0 hjemme mod bundholdet Crystal Palace efter en scoring på straffespark. Intet fungerede, og det var som om at det var forudbestemt at vi ikke måtte vinde i hver eneste kamp, og hvis vi var heldige, kunne vi allernådigst få 1 point ud af det. Tre kampe i træk præsterede vi at komme bagud inden for de første 5 minutter og så bare få stryg i resten af kampen – og det var vel at mærke mod hold som Bournemouth, Leicester og Fulham. Og så sluttede vi meget naturligt sæsonen af med et udebanenederlag mod Sheffield Utd, hvor vi havde dobbelt så mange skudforsøg som dem.

Det blev ikke til en eneste sejr på udebane mod de 6 lavest rangerede hold, og ude mod top 5-holdene fik vi også bare slag. I det mindste fik vi lidt sejre på hjemmebane, også mod de gode hold, men også her var der kæmpeproblemer med at score, og hele seks hjemmekampe endte med 1-0. Defensiven holdt sig nogenlunde stabile igen med 45 mål indkasseret i ligaen – en lille forbedring for tredje sæson i træk, mens offensiven var helt latterligt ringe. Kun 46 mål scoret så vi lige nøjagtig har en positiv målscore, og det afspejler sig også i spillerstatistikkerne, hvor Federico Borri bliver topscorer med blot 14 kasser, mens Pépé og Saka må deles om at have lavet flest assists med bare 7 hver.

I forhold til sidste sæson blev det til en sejr mere og 3 point mere, hvilket resulterede i en endelig 9. plads - hvilket også var én placering bedre end sidst. Og i det mindste endte vi over Tottenham.

[img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2028-29/table.png[/img]
[float=right][img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2028-29/cups.png[/img][/float]
Som det ses, blev det også en sæson med usædvanligt få pokalkampe. Ingen europæiske turneringer for første gang i spillet, og i FA Cuppen røg vi ud allerede i første forsøg mod Swansea fra the Championship – med en skudstatistik på 17-7 i vores favør.

I Carabao Cuppen stillede jeg som sædvanlig med breddespillere, men alligevel gav det et par sejre – først mod MK Dons fra League One og sidenhen en flot ude(!)sejr mod Brighton, inden de måtte give fortabt mod Everton.

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2028-29/transfers.png[/img]

Udover at begge mine målmænd gik på pension, blev det også et farvel til Reiss Nelson i Giuliano Brendolin, da deres kontrakter udløb Derudover røg en del spillere ud på lån (især til Stabæk), og der er en del af dem som sagtens kunne blive førsteholdsspillere inden længe. Charlie Dawson bliver uden tvivl en del af holdet næste sæson, og jeg kunne snildt se spillere som Leston Welch, Karl Hayward, Gary Hewitt og Richard Agwu få deres debut inden alt for længe.

[img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2028-29/newgens.png[/img]

Med både Leno og Martinez væk, blev Jamie Lowe og Matt Parsons hevet op i førsteholdstruppen, og begge har også fået deres debut. Lowe er ny førstekeeper, og Parsons fik et par kampe da han blev skadet. Derudover nåede Charlie Dawson også lige at få sin debut i Carabao Cuppen, inden han blev sendt til Grækenland.

Holding, Torreira og Pépé er nu blevet 33, mens Bellerín er et år ældre, så vi bevæger os hastigt hen mod at newgens kommer i flertal i startopstillingen - i denne sæson var der som regel 4 i form af Lowe, Baker, Carter og så enten Borri eller England på toppen.

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2028-29/overview.png[/img]

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/YOTN3.png[/img]

[float=left][img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2029-30/league.png[/img][/float]
Vi startede sæsonen meget lig sidste sæson, med uafgjort ude mod oprykkerne Derby og så et hjemmebanenederlag på 0-1 mod Fulham hvor skudstatistikken sagde 13-5 til os. Så kunne man måske godt have fornemmet hvilken vej det bar (igen), men det var den sjette kamp der virkelig viste noget om hvordan det skulle komme til at gå. Hjemme mod Newcastle, og de kommer foran 0-2 inden for 10 minutter på deres eneste to skud på mål. Det er der som sådan ikke noget nyt i, men efter 22 minutter får de en spiller udvist, og så starter løjerne. Vi får reduceret inden pausen og udlignet efter en times spil, og vi bombarderer deres mål konstant indtil slutfløjt. 3 minutter før slutfløjt får de dog deres tredje skud på mål, hvilket naturligt nok bliver deres tredje mål, og så taber vi 2-3 med en skudstatistik der hedder 28-4 og 15-3 inden for rammen.

I et forsøg på at få scoret flere mål, ændrede jeg formationen og rykkede en af de centrale midtbanespillere op i angrebet. Jeg kan bare konkludere at det virkede, for Federico Borri havde sin bedste sæson indtil videre med 31 mål i alle turneringer (ingen Europa!) og vi scorede 69 mål i Premier League, hvilket er hele 23 mere end i sidste sæson. Til gengæld kostede det så også gevaldigt i den anden ende, hvor vi minsandten lukkede 23 mål mere ind end i sidste sæson. Så alt i alt gik det lige op. Jeg havde ikke regnet med at vi allerede nu skulle til at kæmpe for at undgå nedrykning, men det var ikke desto mindre realiteterne. Selvom vi endte som nr. 12, var vi flere gange i første halvdel af sæsonen under stregen, men holdet er trods alt bedre end det.

Vi tabte samtlige udekampe mod top 6-holdene og det med et par gevaldige snittere imellem. Til gengæld fik vi også et par storsejre – indtil videre i dette spil har vi vundet 5-0 en del gange i Premier League, og en enkelt gang 6-1, men aldrig 6-0. Det præsterede vi så hele 2 gange i denne sæson. Vi sluttede af med kun at tabe en enkelt af de sidste 9 kampe, og det var altså nok til en placering lige under midten. Man City sluttede i øvrigt som nr. 15.

[img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2029-30/table.png[/img]
[float=right][img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2029-30/cups.png[/img][/float]
I Carabao Cuppen trak vi for en gangs skyld et hold langt nede i rækkerne, og selv med rotation var der ingen problemer i at slå hverken Stevenage eller Hull, mens Premier League-oprykkerne Derby var for stor en mundfuld på hjemmebane.

Jeg var irriteret, men naturligvis ikke overrasket over at trække Man City i 3. runde af FA Cuppen, men som nævnt tidligere var de også en skygge af sig selv i denne sæson, og belønningen for at slå dem var et opgør mod Rotherham fra the Championship. Flot sejr ude over dem, men i 5. runde blev vi så slået 3-2 af Newcastle endnu engang – denne gang dog ganske fortjent.

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2029-30/transfers.png[/img]

Både Bellerín, Holding og Maitland-Niles forlod klubben ved kontraktudløb, så jeg holdt igen med at udlåne især mine defensive spillere. Af de navne som blev udlånt er Wonderkid Kane Clarke klart det største navn, men på venstrefløjen er han desværre bag både Smith Rowe, Martinelli og Charlie Smart for tiden. Smith Rowe har dog været virkelig elendig i denne sæson, så måske er der flere muligheder i vente. Cameron Wilson er også en udmærket central midtbanespiller, men som alle ved er vi ikke ligefrem underbemandet på den position.

[img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2029-30/newgens.png[/img]

Som ny reservemålmand fik James Wheatley 4 kampe i denne sæson, hvor det også blev til debut til fire øvrige newgens. Leston Welch gjorde det glimrende i hans sporadiske optrædender, mens Gary Hewitt er nyt andetvalg på højre back efter Belleríns afgang, og måtte træde til pga. skader i en periode. Karl Hayward er fjerdevalg i midterforsvaret, mens Richard Agwu ser meget interessant ud som angriber, og nok skal få chancen - i hvert fald hvis jeg vælger at fortsætte med to angribere...

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2029-30/overview.png[/img]

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/YOTN3.png[/img]

[float=left][img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2030-31/league.png[/img][/float]
I et forsøg på at lukke bare en lille smule bedre af i forsvaret, foretog jeg en mindre formationsændring og rykkede min AM L ned som M L, og spillede dermed med en asymmetrisk opstilling, idet jeg beholdt en AM R i den anden side. Og det så ud til at virke! Vi lagde ud med kun at tabe én ud af de første 9 ligakampe, og i stort set hele første halvdel af sæsonen befandt vi os i top 4.

Så kom årsskiftet, og som alle Football Manager-veteraner/konspirationsteoretikere ved, så sker der bare et eller andet når man går ind i et nyt år. Og det er som regel ikke noget godt. Det gik hverken værre eller bedre end at i en periode på 16 ligakampe efter nytår tabte vi de 10 af dem. Det første tegn på at det ville ske, kom i hjemmekampen mod Fulham (som vi slog 5-0 på udebane), hvor vi tabte 0-1 med en skudstatistik på 18-7, hvoraf de kun havde det ene skud på mål som de scorede på.

Den mest groteske af dem var dog hjemmekampen mod Sheffield Utd, hvor vi i en fuldstændig jævnbyrdig kamp – hvilket i øvrigt er en skandale i sig selv – kommer bagud med 0-6 (!!). Kun med to sene mål får vi slutresultatet til at være 2-6 i en kamp hvor skudstatistikken siger 22-20 i vores favør. Sæsonen bød dog heldigvis også på højdepunkter, hvor især sejren på 5-2 mod Tottenham skal nævnes, og så fik vi da også sluttet af med et positivt islæt og en sejr på 4-0 over Man City, som endnu engang skuffede og blev nr. 13.

For vores eget vedkommende er en 5. plads selvfølgelig en fin forbedring, og især antal mål scoret var igen kommet op på et acceptabelt niveau. Vi lukker 59 mål ind i Premier League, og selvom det naturligvis er bedre end sidste sæson, er det stadig det næstringeste i spillet indtil videre. Det er der i og for sig ikke noget at sige til, når vi efterhånden kun har Saliba tilbage som eneste forsvarsspiller der er bedre end Championship-niveau.

[img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2030-31/table.png[/img]
[float=right][img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2030-31/cups.png[/img][/float]
I Carabao Cuppen havde jeg egentlig forventningen om at vi nok kunne klare Luton selv med lidt rotation, men i en relativt lige kamp, hvor vi dog trods alt havde overtaget, kom vi bagud, brændte et straffe, udlignede og tabte så alligevel på et sent mål.

FA Cuppen var vel en endnu større skandale, hvor vi først havde gevaldige problemer med Doncaster fra League Two, og kun formåede at spille 1-1 på trods af 22 skudforsøg mod et hold der spillede med 10 mand i de sidste 35 minutter. Vi vandt trods alt returen på hjemmebane, men blev så helt uforståeligt udspillet af Leeds fra Championship i næste runde, som havde 30 skudforsøg mod vores 14 og vandt 3-1.

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2030-31/transfers.png[/img]

Inden sæsonen sagde vi farvel til både Pépé, Torreira og Willock, som forlod klubben ved kontraktudløb, og ganske dumt lod jeg også både Thomas Arkoudis og Patrick Southam gå, hvilket efterlod os med kun 3 egentlige angribere. Til en formation med 2 angribere. Nå, men heldigvis plejer akademiet hurtigt at spytte nogen flere ud...

På udlånssiden synes jeg selv at Thomas Olsens attributes ser OK ud, men han vurderes bare som skrald. Omvendt er det med Adem Celik, som jeg ikke selv ser noget stort lys i, men mine scouts siger han har pænt potentiale.

[img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2030-31/newgens.png[/img]

Selvom truppen efterhånden er blevet faretruende smal, blev det utroligt nok kun til en enkelt debut i denne sæson. Jack Berthonneau fik en enlig optræden i Carabao Cuppen, og blev efterfølgende sendt til Millwall på leje. Han er en ball winning midfielder, som nok skal få flere kampe i den kommende sæsoner.

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2030-31/overview.png[/img]

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/YOTN3.png[/img]

[float=left][img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2031-32/league.png[/img][/float]
Efter en relativt god sæson var det så åbenbart allerede tid til endnu en skod-sæson. Stort set hele sæsonen lå vi mellem nr. 8 og nr. 14, og vi klarede så lige at holde os i den øverste halvdel til sidst. Der var fuld plade på udebanenederlag mod top 5-holdene, og på hjemmebane formåede vi sidst på sæsonen at indkassere det største nederlag indtil videre, nemlig 0-7 mod Liverpool. Naturligvis i en kamp hvor vi ellers var nogenlunde med, og et mere repræsentativt resultat nok ville have været 1-2 eller 1-3. De scorede på deres 6 første skudforsøg inden for den første halve time.

Et forsmædeligt nederlag ude mod Tottenham blev det også til, og så ser det også bare skidt ud at hold som Derby og Aston Villa (som endte med at rykke ned) begge formår at score 8 mål mod os i ligaen. Vores forsvar + målmand har bare ikke Premier League-niveau (udover Saliba).

Til gengæld fik offensiven endnu et nøk opad med 74 mål scoret i ligaen og Federico Borri topscorer med 35 mål i alle turneringer. På hjemmebanen var der især godt gang i målscoringen – i sidste sæson scorede vi 4+ mål på hjemmebane 3 gange i Premier League, mens det i denne sæson lykkedes i hele 9 ud af 19 kampe at score 4 mål eller flere. Så snakker vi mindre om at der gik hele TYVE mål mere ind end i sidste sæson, og altså mere end 2 mål i snit pr. kamp…

[img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2031-32/table.png[/img]
[float=right][img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2031-32/cups.png[/img][/float]
For første gang i 4 sæsoner havde vi igen europæiske kampe, og vi stormede igennem en ellers ikke supernem Europa League-gruppe – nederlaget til Sociedad var den sidste kamp, hvor vi allerede havde sikret os 1. pladsen og derfor roterede en del. I næste runde kunne vi trække hold som PAS Giannina, Panionios, AZ, Feyenoord, Espanyol m.fl., men endte med RB Leipzig. I udekampen ved stillingen 2-2 brændte vi et straffe kort før tid, og så scorede de i stedet til 3-2 dybt inde i overtiden. På det tidspunkt ville jeg satse hele min opsparing på at hjemmekampen ville ende 0-0 eller 1-1 – og ganske rigtigt.

I Carabao Cuppen gik det glimrende, og da vi havde spillet os frem til semifinalen var alle de store hold røget ud, og der var os, Derby, West Ham og Brighton tilbage. Så naturligvis tabte vi 4-0 mod Derby, og selvom vi pryglede dem i returen lykkedes det kun at vinde 1-0.

Vi nåede minsandten også til semifinalen i FA Cuppen, og her var vi så heldige at trække Championship-holdet Rotherham i stedet for Liverpool eller Man City, som mødtes i den anden semifinale. Såååå naturligvis vender de den totalt ufortjent med to scoringer i 2. halvleg, efter vi scorede tidligt og havde en dominans hvor det nærmest bare var et spørgsmål om hvor stort vi skulle vinde. Lortespil.

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2031-32/transfers.png[/img]

På transfersiden er der ikke så meget spændende at rapportere, da de fleste brugbare unge spillere efterhånden er hevet op i førsteholdstruppen. Af navnene på denne oversigt er det nok Moses Stevens og Harley Batty der har størst chance for at få optrædender på førsteholdet i fremtiden.

[img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2031-32/newgens.png[/img]

Det så ikke ud til at der skulle blive ret mange debuter i denne sæson, udover Adem Celik som endelig fik chancen i et par af Carabao Cup-kampene. Men vi røg (endnu engang) ind i et par skadeskriser, som betød at eksempelvis Paul Stevens måtte vikariere i forsvaret, hvilket han gjorde glimrende - mens også unge Sam Beere var en kærkommen tilføjelse til et efterhånden tyndt besat angreb. Han fik blot 7 kampe som indhopper fra bænken, men formåede alligevel at score 4 gange. Ham kommer vi nok til at se mere til.

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2031-32/overview.png[/img]

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/YOTN3.png[/img]

[float=left][img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2032-33/league.png[/img][/float]
Vi lagde ud med et flot nederlag på 4-0 mod Leeds, som egentlig var tættere end cifrene antyder, og det plejer gerne at lægge tonen for den kommende sæson. Stik mod alle forventninger tabte vi så kun en enkelt ud af de næste 13 ligakampe, og et godt stykke udover halvvejs i sæsonen lå vi lunt i svinget i top 4.

I modsætning til årsskiftet kom vendepunktet denne gang allerede 1. december, da vi mødte Chelsea på udebane. De havde 12 skud på mål mod vores 9, men endte alligevel med at vinde hele 6-1. Derefter tabte vi 7 ud af de næste 12 kampe i Premier League. Vi sluttede af med blot sejr i de sidste 7, hvilket var den allersidste kamp mod West Ham.

Slutresultatet blev naturligvis at vi i tredjesidste tabte til Tottenham, gled dermed helt ud af de europæiske pladser og endte som nr. 8. Den store synder denne gang var offensiven, og ikke mindste Federico Borri som endte med 17 scoringer i alt. Defensiven steppede en lille smule op, og der gik ”kun” 66 mål ind i ligaen, hvilket er 13 færre end sidste sæsons katastrofe.

Stort set hele holdet er faktisk oppe på 3 stjerner eller flere, selv forsvarsspillerne, så vi burde kunne spille med om de gode pladser – det er tydeligvis mine taktiske evner der failer mig lidt. Umiddelbart synes jeg dog også det er sværere end i tidligere versioner af FM. I mine gamle spil formåede jeg da at vinde både Premier League og Champions League med en trup bestående udelukkende af spillere fra eget akademi, men kvaliteten på dem synes at være på et noget lavere niveau i FM2020 Touch.

[img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2032-33/table.png[/img]
[float=right][img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2032-33/cups.png[/img][/float]
Pokalturneringsmæssigt blev det såmænd til det absolutte minimum af kampe. I Carabao Cuppen havde vi dobbelt så mange skudforsøg mod Brighton, men endte alligevel med at tabe 1-2. FA Cuppen bød på en kamp mod Stoke fra League One, og selvom den var tættere end man kunne have ønsket, var vi stadig klart det bedste hold og kom planmæssigt foran i 1. halvleg. Men ak, en udligning 10 før tid, og det mindst overraskende sejrsmål i overtiden nogensinde sørgede for endnu en tidlig exit.

[img width=538 height=400]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2032-33/transfers.png[/img]

Inden sæsonen sagde vi farvel til både Kieran Tierney, der gik på pension, og Gabriel Martinelli, som ikke ville forlænge kontrakten - og så fik jeg for en gangs skyld solgt en spiller, da Adem Celik var en del af en overflod af centrale midtbanespillere, og han var nærmest nederst i bunken.

Halvvejs i sæsonen kom der så gang i lejeaftalerne, og vi skal især lægge mærke til navnene Pete Rowland og Mohamed Eisa, som uden tvivl kommer til at gøre sig gældende henholdsvis i midterforsvaret og på den venstre midtbane i fremtiden. Steve Shogbeni og Ali Abbas er begge målmænd med enormt potentiale, og da jeg efterhånden har en 3-4 stykker af den slags, eer det tvivlsomt hvem der ender med at få en plads i truppen i fremtiden.

[img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2032-33/newgens.png[/img]

Aaron Hamilton fik chancen på kassen i Carabao Cuppen, og jeg bestemte mig ret hurtigt for at det var ham jeg ville give chancen fremover. Han gjorde det ganske fint i resten af sæsonen, og har også trøje nr. 1 i næste sæson.

Derudover blev det til et enkelt indhop til både Martyn Davies og Callum Smith, men umiddelbart er det ikke nogen jeg ser de store fremtidsplaner i.

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2032-33/overview.png[/img]

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/YOTN3.png[/img]

[float=left][img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2033-34/league.png[/img][/float]
Sæsonen blev indledt med 5 nederlag i træk i Premier League, heriblandt en ydmygelse på 5-0 mod oprykkerne fra Aston Villa, som i øvrigt endte hjælpeløst sidst i tabellen, og på det tidspunkt var jeg ret overbevist om at det ville blive en hård kamp for at undgå nedrykning. Så vandt vi 6-0 over Derby, og tre kampe senere tabte vi NI NUL mod Man Utd. I det mindste var det ikke kedeligt.

Som det ses på resultatlisten var der gang i den i stort set alle kampene, og for første gang i spillet formåede vi også at score 7 mål i samme kamp, da det blev til revanche mod Aston Villa med en sejr på 7-2. 7 mål gik der desværre også ind mod os i udekampen mod lokalrivalerne fra Tottenham, hvor det på trods af en tidlig føring endte med et nederlag på 7-3.

På trods af en endelig placering som nr. 12 endte vi faktisk med at have det tredjebedste angreb i ligaen, da vores 76 mål kun blev overgået af Man Utd (89) og Chelsea (77). Til gengæld er de 86 mål vi lukkede ind det klart dårligste – Bournemouth var næstdårligt med 78 – og det viser meget godt hvordan de forsvarsspillere der er dukket op fra akademiet indtil videre ikke har været i nærheden af verdensklasse.

På trods af de mildt sagt middelmådige resultater synes jeg egentlig holdet er bedre end at skulle være i nærheden af nedrykningsstregen. Jeg har også et par gode midterforsvarere på bedding i form af Pete Rowland og Paul Takyi, og målmandsposten ser egentlig også fornuftig ud. Joe Baker er fin på højre back, men så snart han er skadet har jeg ikke ret meget i erstatning. Hvis der kunne dukke både højre backs og ventre backs op it intaket i de næste par sæsoner, kunne det måske hjælpe på det.

[img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2033-34/table.png[/img]
[float=right][img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2033-34/cups.png[/img][/float]
Pokalturneringerne var nærmest en diametral modsætning til Premier League, da det var som om målscoringen ikke rigtig ville indfinde sig her. Der måtte straffespark til at slå Bristol City ud inden det blev til at snævert nederlag mod Leicester i Carabao Cuppen, mens FA Cuppen bød på den eneste pokalhjemmekamp, men i 5. runde blev det endnu engang til et snævert nederlag, denne gang til West Ham.

[img width=538 height=400]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2033-34/transfers.png[/img]

Masser af udlån i denne sæson, især til samarbejdsklubberne Rochdale og NEC, og endnu engang er det begrænset hvor mange af dem jeg ser en stor fremtid i. Paul Takyi har jeg nævnt, og Asger Poulsen virker som en ganske lovende angriber. Hvis jeg på et tidspunkt skulle få lyst til at spille med en AMC igen, er Garry Glover nærmest den eneste mulighed for at spille den plads. Han er dog umiddelbart ikke synderligt god, så det virker usandsynligt at han skulle forårsage det formationsskifte.

[img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2033-34/newgens.png[/img]

Steve Shogbeni har fået chancen når Aaron Hamilton har været skadet, og med de to plus Ali Abbas er det ikke målmandsposten jeg er bekymret for det næste stykke tid. Mohamed Eisa kunne godt være den fremtidige nr. 1 på venstre side af midtbanen, men indtil videre har han ikke grebet chancen i de få optrædender har har fået.

Pete Rowland skal nok blive en fast bestanddel af forsvaret, især i betragtning af at der nok ikke går ret mange sæsoner før Saliba går på pension. Og da jeg pga. skader var nødsaget til at skifte Moses Stevens ind på midtbanen, troede jeg faktisk at han allerede havde fået kampe - men det var såmænd endnu en debut.

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2033-34/overview.png[/img]

Citat af: Broen13 16 Feb 2026, 13:32

Nu har jeg endelig fået læst hele din blog igennem (long overdue), og det er jo et eller andet sted, meget lig med det jeg selv gør med Roma (dog I et noget andet tempo). :)

Jeg kunne egentlig godt tænke mig hvis du havde lyst, og mulighed for at smide et billede af din idealopstilling, med noter på den enkelte (hvilket intake de er fra, og sådan lidt basal info), men selvfølgelig kun hvis du har mod på det. Du har mange forskellige navne i spil, og jeg har sgu lidt svært ved at huske dem alle fra indlæg til indlæg! :P

Ellers rigtig fedt, og jeg kan godt lide din måde at illustrere resultaterne på - det er meget brugervenligt/overskueligt for læseren! :D Jeg håber snart du får lidt succes med holdet, selvom det er Arsenal!.. ;)

Tak for kommentar! Jeg kan godt se at det ikke er nemt når jeg bare nævner nogle spillere som ikke findes i virkeligheden ;D

Jeg havde overvejet at gøre hvad jeg har set andre der spiller samme slags spil gøre - nemlig at give dem et nickname med årstallet for deres intake, så man nemmere kan følge med i dem, også når de ryger til andre klubber - men jeg valgte at det gad jeg ikke lige bruge tid på hver gang :D

Jeg havde faktisk tænkt mig at lave et indlæg med en præsentation af startopstillingen når jeg når dertil at at det udelukkende er newgens der er tilbage - og vi er ikke langt derfra, for Saliba er faktisk den eneste rigtige spiller tilbage i idealopstillingen, og han har efterhånden en alder hvor der nok ikke går mere end en sæson eller to før han går på pension. Så hvis ikke du er meget utålmodig, så tror jeg at jeg venter til det sker ;)

PS: Jeg har på fornemmelsen at det er ved at være slut med succes i det her spil :-\

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/YOTN3.png[/img]

[float=left][img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2034-35/league.png[/img][/float]
For første gang i spillet var vi af bookmakerne spået til at ende i den nederste halvdel af tabellen, og det så længe ud til at den profeti skulle gå i opfyldelse. Det startede ellers ganske fint, med 3 sejre i de første 4 kampe, heraf to sejre på 5-0 over Derby og Leicester. Derefter fulgte 9 kampe som blot bød på 2 point, og så var vi endnu engang i store problemer.

Dette fik mig til at tage et nyt kig på taktikbrættet, og som den taktiske mester jeg er, endte jeg med at hive min AM R ned på M R, så vi fremefter spillede en ordinær, flad 4-4-2 i stedet for den asymmetriske som ellers fik det bedste ud af Charlie Dawson på højrefløjen.

Det kastede straks to ellers sjældne udesejre af sig mod Leeds og Brentford, og selvom resultaterne der fulgte var lidt blandede, var det tydeligt at se, at jo flere kampe vi spillede i den formation, jo bedre blev præstationerne også. Defensivt var vi overordentligt meget bedre end i sidste sæson, og vi endte med at skære hele 35 mål af det antal vi lukkede ind sidst. Det skal naturligvis ikke udelukkende tilskrives min taktiske genistreg, men også det faktum at både Steve Shogbeni i målet og Pete Rowland i midterforvaret virkelig har udviklet sig. Begge er nu wonderkids og nogle af de absolut bedste spillere i startopstillingen.

Vi sluttede sæsonen med blot et enkelt nederlag i de sidste 11 kampe, og disse inkluderede uafgjort på udebane mod både Liverpool og Man City (endda med en mand i undertal), hvor vi begge gange var foran, og så blev det også til en flot sejr hjemme mod Chelsea i den sidste kamp – hvilket i øvrigt kostede dem mesterskabet, da blot 1 point ville have været nok til at de endte foran Man City.

[img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2034-35/table.png[/img]
[float=right][img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2034-35/cups.png[/img][/float]
For anden gang på tre sæsoner blev det blot til en enkelt kamp i begge pokalturneringer. Hjemme mod West Brom (som endte sidst i the Championship) var vi klart bedst, men fik alligevel brug for en overtidsscoring blot for at få 2-2 – og derefter tabe straffesparkskonkurrencen. FA Cup-kampen mod Watford (ligeledes fra bunden af the Championship) var en ganske lige affære, men vi kunne ikke få bolden ind, og deres to scoringer i første halvleg var rigeligt til at sende os ud.

[img width=538 height=400]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2034-35/transfers.png[/img]

En ulempe ved at være faldet ned som midterklub er at de unge spillere desværre nogen gange kan blive fristet af kontrakttilbud fra de større klubber. Således gik det for Jonathan Adebayo, og den ellers lovende midtbanespiller valgte at skrive under med Liverpool i stedet for os.

Navne som er værd at holde øje med blandt de udlejede spillere er målmand Ali Abbas og angriber Asger Poulsen, som begge fik deres debut i denne sæson inden de blev udlejet. Garry Glover er stadig den eneste der bare tilnærmelsesvist ville kunne bruges som AM C, men nu tror jeg alligevel at jeg ser om ikke en 4-4-2 bliver den foretrukne formation det næste stykke tid.

[img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2034-35/newgens.png[/img]

Mikey Johnston startede som førstereserve for Charlie Dawson på højrefløjen, men midt i sæsonen begyndte jeg at bruge Luke Blake i stedet, og han gør det indtil videre væsentligt bedre. Det samme er tilfældet for Tony Ward, der har erstattet Gary Hewitt som backup på højre back. Paul Takyi kunne godt være manden der tager over når Saliba går på pension, og så ser jeg også et pænt potentiale i Miles Harris på den centrale midtbane.

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2034-35/overview.png[/img]

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/YOTN3.png[/img]

[float=left][img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2035-36/league.png[/img][/float]
Jeg ved snart ikke hvad jeg skal sige. Et af de mest usandsynlige mesterskaber jeg kan erindre, og også et af de mest sindssyge. De 72 point vi ender med skal jo aldrig give et mesterskab – vi fik flere point end det i 5 ud af de første 6 sæsoner, uden at ende højere end 3. pladsen, og 72 point ville da heller ikke have givet et mesterskab i én eneste af de tidligere sæsoner. Det er såmænd også første gang i spillet at et hold har vundet mesterskabet på trods af at have indkasseret 8 nederlag.

Jeg skal dog ikke klage over at de andre hold også slog hinanden på kryds og tværs, og på ganske typisk vis var det da også ved at glide os af hænde til allersidst. Det stod hurtigt klart at vi i hvert fald skulle ende i den øverste halvdel igen, og i hele den første halvdel af sæsonen svingede vi mellem 3. pladsen og 7. pladsen. Vores bedste periode i sæsonen blev kickstartet af en sejr på 4-2 mod Tottenham, og en stime på 7 sejre og 2 uafgjorte i 9 kampe katapulterede os ganske overraskende op på 1. pladsen.

Det var dog meget tæt i toppen, hvor især Leeds, Everton og Man City skiftedes til at overhale os og så miste point igen bagefter. Det lignede at vi havde smidt det, da vi på 4 kampe tabte til både Chelsea, Brentford og Liverpool (selvom vi endnu engang kom foran på Anfield), men de andre hold kunne heller ikke skrabe resultater sammen, og med 2-1 over Man City i næstsidste kamp kunne vi nøjes med uafgjort mod Norwich for at tage titlen på en langt bedre målscore end Everton.

Det så lyst ud da vi kom foran med 2-0 efter 20 minutter, men da de først reducerede og vi derefter brændte et straffe, vidste man bare at det nok skulle blive spændende alligevel. Udligningen kom naturligvis også, og så var det en nervøs 2. halvleg. Heldigvis holdt vi den med nød og næppe hjem, for Everton vandt over Liverpool, og det var derfor på yderste mandat at Arsenal kan kalde sig engelske mestre for første gang i 32 år.

Triumfen blev selvfølgelig først og fremmest sikret på hjemmebanen, hvor det blot blev til et enkelt nederlag. Samtidig lykkedes det for første gang i 10 sæsoner at få en ligasejr over Liverpool og for første gang i 7 sæsoner mod Man Utd. Til gengæld blev det også til endnu et latterligt nederlag på Old Trafford, hvor det trods en ret jævnbyrdig kamp endte med 0-7 efter de scorede på deres SEKS (!) første skudforsøg i 1. halvleg…

[img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2035-36/table.png[/img]
[float=right][img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2035-36/cups.png[/img][/float]
I FA Cuppen startede vi noget trægt med 0-0 i de første to runder mod henholdsvis Millwall og Coventry, men i det mindste kunne vi vinde returopgørene. En sjælden storsejr på udebane sendte os videre til kvartfinalen hvor vi var klart bedst mod Everton, men måtte se os slået efter forlænget spilletid alligevel. Det blev heller ikke til det store eventyr i den lille pokalturnering, hvor vi allerede i 3. runde trak Man City og lige som i sidste sæson måtte se os slået ud i en straffesparkskonkurrence.

[img width=538 height=400]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2035-36/transfers.png[/img]

Inden sæsonen blev det til et farvel til Bukayo Saka, som efter endt kontraktudløb rykkede til Melbourne City i Australien. Dermed er William Saliba den sidste ægte spiller tilbage i truppen, og han er efterhånden blevet 35 år, og må forventes at gå på pension inden længe.

Masser af udlejede spillere endnu engang, og af disse er det klart Asger Poulsen der er størst potentiale i. Federico Borri er i sin karrieres efterår, og den unge dansker vil helt sikkert være en del af førsteholdstruppen i næste sæson. Derudover ligner Ali Abbas stadig en stærk målmand, men sådan som Steve Shogbeni har udviklet sig de sidste par sæsoner, bliver Abbas nok aldrig mere end førstereserve.

Normalt ville der her have været en oversigt over de spillere som har fået deres debut i denne sæson - men der har simpelthen ikke været nogen denne gang. Der har ikke været så store skadeskriser at jeg har været nødt til at hive nogen op fra reserveholdet, med undtagelse af angriberen Matt Miller, som fik et par kampe på bænken uden at komme på banen. Mon ikke der kommer nogen på listen i næste sæson!

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2035-36/overview.png[/img]

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/YOTN3.png[/img]

[float=left][img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2036-37/league.png[/img][/float]
Det stod ret hurtigt klart at der ikke ville komme nogen gentagelse af sidste sæsons fluke af et mesterskab, men det var der heldigvis heller ikke nogen der havde regnet med. Vi høstede ellers en sejr i 4 ud af de første 5 kampe, men det var mod overkommelige modstandere, og så snart vi mødte respektable modstandere – eller bare spillede på udebane – viste det velkendte mønster sig igen.

På hjemmebanen var vi overordentligt stærke. Det blev til sejr mod samtlige af de modstandere rangeret lavere end os selv, med 7-1 over Nottingham Forest som et højdepunkt, og endnu engang lykkedes det at slå både Man Utd, Man City og Liverpool hjemme på Emirates. På udebane var det dog en helt anden sag, hvor det var en hård kamp mod hvilken som helst af de 19 andre hold. Kun to clean sheets blev det til, og ud af de blot 5 udesejre var der kun én enkelt af dem som var på mere end 1 mål.

Som en helhed var det nogenlunde fornuftigt med 49 mål indkasseret (samme som i sidste sæson), men selv i de kampe hvor vi var næstbedst, scorede modstanderne bare alt for nemt på udebane i forhold til vores egne chancer. Vi udviklede også en slem evne til at indkassere mål i de sidste minutter af kampene, hvilket eksempelvis kostede 2 point ude mod Everton og ude mod Brighton lige efter hinanden, da de udlignede i henholdsvis 88. og 94. minut. Brighton gentog endda kunststykket på vores hjemmebane, hvor de stjal sejren med endnu en scoring i det 94. minut…

De sidste tre fjerdedele af sæsonen lå vi enten på 6. eller 7. pladsen, og selvom det så ud til at vi skulle ende som nr. 6, formåede vi naturligvis at smide det væk – først med 2-4 hjemme mod Chelsea som snuppede mesterskabet, og i den sidste kamp spiller vi 0-0 ude mod sidstepladsen Hull, hvorefter Brighton selvfølgelig lige når at overhale os.

[img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2036-37/table.png[/img]
[float=right][img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2036-37/cups.png[/img][/float]
Vi startede sæsonen med at smadre Leeds i Community Shield, og tilbage i Champions League for første gang i 11 sæsoner fik vi en ganske fordelagtig lodtrækning. (Endnu) en overtidsscoring i udekampen mod FC Midtjylland sørger dog for at vi kun bliver nr. 2 i gruppen efter Valencia, men i næste runde får vi igen en OK lodtrækning og har ingen problemer med at ekspedere Atlético Madrid ud. Herefter bliver det til et nervepirrende gensyn med Valencia, som sender os i semifinalen for første gang i dette spil.

På udebane mod Barcelona løber vi ind i en af de kampe hvor vi ganske rigtigt er næstbedst, med slet ikke i den størrelsesorden som cifrene ender med. 2-0 eller 2-1 havde nok været mere retfærdigt. I returkampen er dominansen modsatrettet, og vi kommer foran med 2-0 allerede efter 12 minutter. Vi belønnes naturligvis ikke på samme måde som de gør, og da de reducerer ved jeg inderst ind godt at det var endestationen.

I de to hjemlige pokalturneringer trækker vi som sædvanlig Premier League-modstand i 75 % af kampene, og vi kommer ikke videre end til 4. runde begge steder.

[img width=538 height=400]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2036-37/transfers.png[/img]

For en sjælden gangs skyld fik jeg sendt en spiller af sted for rigtige penge, og Cameron Wilson var simpelthen bare blevet overhalet af for mange på den centrale midtbane. Ellers har der som sædvanlig været gang i lånemaskinen, og det navn vi mest skal lægge mærke til her er Peter Alexander - central forsvarsspiller, som også kan spille venstre back! Venstre back er virkelig en position jeg har kæmpet med, for hverken Kem Beck, Xavion Dias eller Markland Kang ser ret imponerende ud når de har fået chancen. Garry Glover og Samuel kunne være åbningen for at spille med en AM C igen, mens Paupol A Lody måske er det bedste bud på næste debut på midtbanen.

[img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2036-37/newgens.png[/img]

Hele 5 debuter blev det til i denne sæson, efter der slet ikke var nogen i mesterskabssæsonen. Paul Richardson ligner absolut manden der skal overtage fra Joe Baker på højre back, mens Ibrahim Mensah fik en ganske sen debut som 22-årig og har gjort det hæderligt de gange han har været i aktion. Markland Kang fik chancen på venstre back i Carabao Cuppen, men det er virkelig en position jeg godt kunne bruge at der dukker en wonderkid op på snart. De to sidstnævnte måtte jeg hive op fra reserveholdet af nød, da tre af mine førsteholdsangribere selvfølgelig blev skadet på samme tid.

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2036-37/overview.png[/img]

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/YOTN3.png[/img]

Året er 2037, og William Saliba er netop gået på pension. Efter 18 sæsoner i spillet er vi dermed nået dertil, hvor der ikke længere er nogen af virkelighedens spillere tilbage i Arsenal Football Club. Det er derfor på tide at vi tager en præsentation af de startende 11 i den kommende sæson, som naturligvis alle er udklækket i Arsenals akademi.

2037/38 Starting XI

[img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2037-38/xi.png[/img]

Steve Shogbeni (22) (http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2037-38/shogbeni.png)

Youth intake 2030. På et tidspunkt hvor jeg havde kæmpet lidt med målmandspladsen efter både Bernd Leno og Emiliano Martinez gik på pension, stod det ret hurtigt klart at han havde noget særligt. Hverken Jamie Lowe eller James Wheatley blev nogen stor succes, og jeg troede egentlig jeg have fundet min nye førstelmålmand i Aaron Hamilton. Men da Steve Shogbeni fik chancen i Carabao Cuppen, beholdt han pladsen stort set lige siden. Med god grund, for han er blevet til en fremragende keeper.

Joe Baker (32) (http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2037-38/baker.png)

Youth intake 2020. En af de spillere som står overfor en snarlig udskiftning. Joe Baker har været førstevalget på højre back i de sidste 9 sæsoner, men hans peak var i 2033/34-sæsonen, hvor det blev til hele 13 assists (og 5 mål) i ligaen og hans højeste rating på 7,27. Sandsynligvis bliver det hans sidste sæson som førstevalg, da unge Paul Richardson så småt vil begynde at få flere og flere kampe på denne position.

Pete Rowland (22) (http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2037-38/rowland.png)

Youth intake 2030. Samme årgang som Steve Shogbeni og en af de absolut bedste spillere på holdet. Var udlejet til Portsmouth i en enkelt sæson, men som 19-årig var han allerede fast mand i midterforsvaret, og han er kun blevet bedre og bedre siden da. En overordentlig vigtig brik i forhold til at vi fik skåret 35 indkasserede mål ned i den sæson han begyndte at spille fast.

Paul Takyi (22) (http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2037-38/takyi.png)

Youth intake 2030. Endnu en spiller fra årgang 2030, som vist med rette kan kaldes for en "golden generation". Han har dog ikke rigtig formået at bide sig fast i startopstillingen endnu, og det var først i sidste sæson, hvor det blev til 14 ligakampe, at han begyndte at vise sit værd. Han har kæmpet med Dale Day om den anden plads i midterforsvaret ved siden af Pete Rowland, og den kommende sæson bliver hans første som førstevalg på den position.

Xavion Dias (28) (http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2037-38/dias.png)

Youth intake 2023. Her er der virkelig tale om en plads hvor der er brug for forbedring. Positionen som venstre back har egentlig tilhørt Kem Beck de sidste 6-7 sæsoner, men det har kun været i mangel af bedre, og han er efterhånden blevet 33 år. Xavion Dias har fået spredte optrædender som reserve gennem hele sin karriere, men efter Kieran Tierneys afgang har det om noget været en akilleshæl for mit hold. Sandsynligvis bliver det Dias' første og sidste sæson som førstevalg, da jeg håber på at Peter Alexander er klar til at overtage den inden alt for længe.

Charlie Dawson (26) (http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2037-38/dawson.png)

Youth intake 2025. Så er vi tilbage ved en af mine klart bedste spillere. Som 18-årig var han god nok til at sørge for at Bukayo Saka ikke udviklede sig som han har gjort i virkeligheden, og som 20-årig overtog han pladsen som førstevalget på højrefløjen fra Nicolas Pépé. Han har været vores bedste assist-maker de sidste 6 sæsoner, men han er dog bedst på AM R, og er blevet lidt et offer for at jeg er gået over til at spille med en flad 4-4-2 for at lukke lidt mere af defensivt. Det skal dog ikke taget noget fra at han absolut er en stjerne på holdet.

Taylor Carter (30) (http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2037-38/carter.png)

Youth intake 2022. Vores nuværende anfører og endnu en spiller som bed sig fast i startopstillingen i en ung alder. Efter et succesfuldt ophold hos Panathinaikos som 19-årig vendte han tilbage og var fast mand på midtbanen som 20-årig. Det er ikke fordi han byder ind med supermange mål og assists (hans bedste sæson var 2030/31, hvor det blev til 5 mål og 9 assists i Premier League), men han styrer bare den centrale midtbane og er yderst stabil. Det er meget sjældent at han har en dårlig kamp. Han er blevet 30 år, og jeg har faktisk allerede hans afløser klar i form af den unge wonderkid Miles Harris.

Leston Welch (28) (http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2037-38/welch.png)

Youth intake 2024. Leston Welch er lidt en spøjs type, som aldrig har været nogen superstjerne. I mange sæsoner blev det kun til spredte optrædender, men han var dog altid en man kunne regne med når han så fik chancen. De sidste 3 sæsoner har han dog været fast mand ved siden af Taylor Carter, og det kulminerede sidste sæson, hvor han faktisk var den spiller på holdet med den højeste average rating (7,41) og bød ind med 14 assists i alle turneringer. En slags "unsung hero" i spillertruppen.

Mohamed Eisa (22) (http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2037-38/eisa.png)

Youth intake 2030. I en del sæsoner kæmpede jeg lidt med hvem jeg skulle bruge på den venstre midtbane, og det var tit en kamp mellem Kane Clarke og Charlie Smart - men så dukkede Mohamed Eisa op i vores golden generation fra 2030. Han er født i Sudan, men har nu fået sin debut på det engelske landshold, og det var først i sidste sæson at han endegyldigt var førstevalget på sin position. De to foreegående sæsoner spillede han hhv. 26 og 28 kampe (mange af dem som indskifter) uden at score et eneste mål. I sidste sæson bød han så ind med 13 scoringer i alle turneringer. Et klart førstevalg på venstre midtbane, formentlig i mange sæsoner endnu.

Asger Poulsen (20) (http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2037-38/poulsen.png)

Youth intake 2032. Dette bliver den første sæson hvor den unge dansker som udgangspunkt får plads i startopstillingen, hvor han har store sko at udfylde fra vores mangeårige topscorer Federico Borri, som nu er blevet 33 og desværre ikke længere lever op til sine tidligere store præstationer. Poulsen har været udlejet til både Dulwich Hamlet, Cardiff og senest Dundee i Skotland, mens han i sidste sæson fik 12 optrædender (heraf halvdelen fra bænken) på Arsenals førstehold, med et enkelt mål og en enkelt assist til følge. Jeg tror på ham, og det skal blive spændende at se om han kan få kickstartet sin Arsenal-karriere i den kommende sæson.

Aaron England (30) (http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2037-38/england.png)

Youth intake 2022. Ved siden af Asger Poulsen finder vi Aaron England, der har været en af vores absolutte stjerner de sidste sæsoner. Han har været fast mand i angrebet de sidste 8 sæsoner, og det var mere eller mindre pga. ham at jeg gik over til at spille med to angribere - han var simpelthen for god til bare at være reserve for Federico Borri. Han har været vores topscorer de sidste to sæsoner, og selvom han har rundet de 30, er han stadig den ubestridte nummer 1 på toppen.

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/YOTN3.png[/img]

[float=left][img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2037-38/league.png[/img][/float]
Status efter 9 kampe: 4 hjemmekampe, 4 sejre – 5 udekampe, 0 sejre. Forskellen mellem præstationerne på hjemme- og udebane har altid været der, men i denne sæson var den bare endnu mere udtalt. Eneste nederlag på hjemmebane var den sædvanlige afklapsning mod Chelsea og så et grotesk nederlag mod Leeds, mens vi på udebane kun kunne hive sejren hjem 4 gange, alle gange mod hold rangeret i bunden af ligaen.

Kun ét enkelt point blev det til mod top 9, og i den 1-1-kamp mod Man City scorede vi også det eneste mål på udebane mod de 9 hold. Fuldstændigt åndssvagt ringe offensivt, og et område hvor vi skal forbedre os markant hvis vi skal lande i de europæiske pladser igen. Helt generelt havde vi svært ved at score mål. Aaron England ender godt nok på 31 mål i alt, flere end han nogensinde før har scoret, men det er kun pga. de mange pokalkampe (mere om det senere). Kun 57 scoringer i Premier League kunne det blive til, hvilket er delt næstdårligst i dette spil indtil videre, kun overgået af de blot 46 scoringer i sæson 10.

Stort set hele sæsonen blev spenderet midt i rækken, hvor det var ekstremt tæt mellem placeringerne 6 til 13, og en enkelt sejr eller et enkelt nederlag kunne rykke holdet flere pladser frem eller tilbage. I sidste ende blev det komfortabelt nok i den øverste halvdel, men alligevel ret langt fra europæisk kvalifikation på 10. pladsen.

[img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2037-38/table.png[/img]
[float=right][img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2037-38/cups.png[/img][/float]
I Carabao Cuppen blev det – surprise, surprise – konstant Premier League-modstand, men selvom de første to kampe var på udebane kom vi minsandten videre fra dem alligevel, og da vi klaskede Liverpool på hjemmebane i kvartfinalen, troede jeg (lidt) på succesen. Jeg var glad for at slippe fra den første semifinalen mod Man Utd med et udebanemål, og da vi 5 minutter før tid fortjent scorede til 2-0 i returkampen, troede jeg vi havde sikret finalepladsen. Men reglen om udebanemål gælder åbenbart ikke i Carabao Cuppen. Og så tabte vi straffesparkskonkurrencen.

FA Cuppen bød på et helt vanvittigt scenarie – et opgør mod et non league-hold! Vi slap heldigvis forbi FC United, og så gik den naturligvis ikke længere. Endnu en kamp mod et Premier League-hold ventede, og endnu engang var det mod Norwich. Denne gang dog på hjemmebane – og så tabte vi ganske irriterende alligevel.

Sæsonen bød også på vores første optræden i Europa Conference League, og efter en enkelt kvalifikationsrunde endte vi i en nem gruppe, som vi også toppede uden de store problemer – dog med endnu et latterligt eksempel på hvordan spillet ser os på udebane. 0-0 mod Shamrock Rovers, og så smadrer vi dem med 8-0 på hjemmebane i næste kamp, vores største sejr indtil videre. Knockoutrunderne gav os utroligt nok det klart sværeste hold i samtlige runder før finalen, men overraskende nok gjorde vi det af med både Atalanta, RB Leipzig og Fiorentina, men så blev vi da belønnet med et ”nemt” hold i finalen i form af NAC Breda. Vi havde 30 skudforsøg, heraf 15 inden for rammen, men måtte alligevel ud i forlænget spilletid for at sikre trofæet.

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2037-38/transfers.png[/img]

Når jeg får loan reports i løbet af sæsonen og kigger ned ad listen, er det stort set det samme hele vejen rundt - alle spillerne har 1½ eller 2 stjerner i current ability og 2½ eller 3 stjerner i potential ability. Ingen stortalenter. Ingen spillere der ser ud til at kunne være bærende kræfter på et Premier League-hold. Det er magre tider i akademiet lige p.t., og jeg håber meget snart at vi kan finde en "golden generation" igen.

[img ]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2037-38/newgens.png[/img]

Kun en enkelt debut kunne det blive til i denne sæson - de unge spillere er simpelthen ikke gode nok til at få chancen for tiden. Peter Alexander bliver dog nødt til at blive klar til førsteholdet snarest muligt, da Kem Beck går på pension og Xavion Dias ikke ligefrem imponerer på venstre back-positionen.

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM/YOTN3/2037-38/overview.png[/img]

FmFreaks

Football Manager 2020 => Blogs => Emne startet af: g00n 28 Dec 2025, 19:02