FmFreaks

Der er sket meget, siden Kronborg var nøglen til opkrævning af Øresundstolden.
I Helsingør føler man næsten, at der er sket lige så meget, siden man havde sin første og hidtil eneste sæson i Superligaen, selv om det ikke er helt så længe siden endda.
Man husker stadig tilbage på, hvordan det gamle stadion lige ud til Nordre Strandvej, var fyldt til sidste plads, da Viborg kom og troede, at de så let som ingenting, kunne sikre sig overlevelse i Superligaen, allerede i første kamp, så de ikke skulle bekymre sig om andet end hvor stor festen skulle være, når de kom hjem igen.

De blev klogere, derovre i fodsportsforeningen. MEGET klogere!

Det står nemlig også lysende klart i erindringen, hvordan man tog fra den ene domkirke by til den anden, og efter forlænget spilletid, rykkede op, på reglen om udebanemål. 

Fra det øjeblik slutfløjtet lød, kom byen på alles læber. Spillerbussen var dårligt nok kommet hjem, før træneren var blevet politianmeldt for at have udtalt, at de ville feste og drikke sig grønlænderstive. Et fint eksempel på den kådhed som byen blev ramt af, i glædens stund. Men selv om det hårde arbejde hurtigt kom i gang, kunne end ikke de mest dedikerede ildsjæle gøre noget ved at FC Helsingør hurtigt blev de nye prygelknabe, både på og udenfor banen.
Det gamle stadion var utidssvarende, og der var stort set ikke det gæstende hold, som ikke havde et eller andet at klage over.
Banen var til visse tider på niveau med en mudderpøl, som man kun finder det på Kløvermarken, til sæsonens første kamp i firmasporten. I det hele taget, var det for lidt, der var at være stolte af, og nedrykningen kom også i sikker stil.
Det gik også fra ondt til værre, da turen gik hele vejen ned i 2.division.

DER vendte skuden igen. Oprykningen kom med det samme, og efter at have stabiliseret sig i 1.division med amerikanske ejere og et nyt stadion, er optimismen blomstret igen, oppe i det skønne Nordsjælland:
Denne gang skal det være. Kronborgs drenge vil tilbage til det forjættede land, Superligaen.

Jeg når dårligt at få mødt spillerne til første træningsdag, før første alvorlige tilbageslag ser ud til at indtræffe.
Liam Jordan, den sydafrikanske offensive midtbanespiller forstrækker et ledbånd, og misser dermed hele sæsonoptakten, og det er et kapløb med tiden, om han bliver klar til sæsonstarten.

Midt i optakten der mest af alt handler om at sikre så gode spillere så billigt som muligt (helst gratis da transferbudgettet er på præcis 0 kr.), trækkes der lod til 1. runde i pokalen.
Her trækker vi Holbæk, som grundet de danske regler får hjemmebane, som lavest rangerede hold. De ligger nemlig i DS pulje 2.
Skæbnen vil at vi dagen før lodtrækningen mødte dem i en træningskamp og vandt i sikker stil 4-1. Så det er med en god fornemmelse, vi ser frem til 1. runde.

Vi er således kommet nogenlunde levende gennem sæsonoptakten, hvor vi af nævneværdige resultater har spillet 2-2 med Lyngby, og tabt 1-3 til Partizan Beograd.

Vi har også fået hentet et par spillere.
De mest iøjnefaldende Er de følgende, som alle er hentet enten gratis eller på billige lejeaftaler:

Jon Tena: 28 år og fra Spanien. Hentet fra Island, hvor han har været i to sæsoner, og ellers i sekundære spanske klubber.
(https://i.gyazo.com/2b7b582c014e7b2e9d006dab8c9c6e09.png)

Lasso Coulibaly og Leo Walta: henholdsvis fra Ghana og Finland. Henholdsvis 19 og 18 år, og begge lejet til at styrke den centrale midtbane, i FC Nordsjælland. De skal ikke bare styrker den, men styrer den med hård hånd.
(https://i.gyazo.com/3f28fb93218030dd60d60e688e0f9774.png)
(https://i.gyazo.com/fdbe3dba633a063c2b8e7b705ca1345b.png)

Emmanuel Ogude: 27 år og fra Nigeria. Hentet i Vendsyssel, hvor han havde 3 sæsoner, med en fin succes. Inden da, to sæsoner i B93 og før det igen, nogle år i forskellige klubber i Israel.
Han har ydet en solid indsats i optakten, og jeg ser frem til at han løber solen sort på højre fløj.
(https://i.gyazo.com/3d38ba19122cb50aca4d845e4ad6223c.png)

Det skal blive spændende at se, hvor indbringende den nye sundtold bliver, og hvor massiv en fæstning, der bliver tale om.
Med det omtalte transferbudget på præcis 0 kr. og et massivt underskud, kombineret med et ønske om at spille med om de sjove pladser fra ledelsens side, er det i al fald ikke udfordringer jeg mangler.

Så velkommen til det skønne Nordsjælland, og til et drama, som måske endda kan ende med at overgå noget selveste Shakespeare, kunne have skrevet.

Efteråret 2021:

Nu begynder det for alvor:
Sæsonpræmiere, på hjemmebane mod Jammerbugt som på forhånd er dømt til at slutte absolut sidst, og dermed til nedrykning.
Selv er vi spået til at slutte som nr. 4, efter AC Horsens, Lyngby og Esbjerg.
Derfor har jeg også taget en chance og meldt ud, at top 4 var målet, selv om ledelsen var mere beskedne.

Det er som om, spillerne lige skal mindes om, at ferien er forbi. For de første par minutter ligner det at vi ikke er mødt op, og vi er heldige med, ikke at komme hurtigt bag ud.
Opsangen hjælper dig omgående, og efter 8 min slår Kristoffer Munksgaard et hjørnespark fra venstre side, direkte ind i panden på Oliver Drost, og vi er foran 1-0.

Mon man er så heldig, allerede at have fundet et godt makkerpar i de to? Noget kunne i al fald tyde på det. For 7 min efter pausen bliver Munksgaard sendt i dybden. Han lægger en udsøgt cut-back aflevering til Drost der er fulgt med fremad, og bolden bliver køligt sendt fladt i højre hjørne til 2-0.

Nu har Munksgaard lagt op til 2, så vil han da også selv score, så det gør han. De går en time, så får han bolden serveret på et sølvfad lige udenfor feltet af McCowatt, og så er det 3-0,

Desværre holder vi ikke nullet, da Jammerbugt får reduceret, på lidt af en tilfældighed.
Men 3-1 er en fin start, selv om vi måske tillader en del spil og chancer. Vi får scoret på vores, og når først det korte kombinationsspil flyder, er der flere gange hvor modstanderen bare må stå og se på.
[img ]https://i.gyazo.com/eebff8639f41b98f81c6e26027fe2bbf.png[/img]

Af de øvrige forudsagte tophold, er det kun AC Horsens der vinder i premieren.
De slår Hobro hjemme 3-1 mens Esbjerg må nøjes med 4-4 i Hvidovre, og Lyngby skuffer fælt ved hjemme, kun at få 2-2 mod Vendsyssel.
Så på mange måder en god start, men der er jo grusomt langt igen.

Gennem efteråret skulle det vise sig, at 1.rundes resultater, blev meget sigende, for hvordan det kom til at forløbe.
Forstået sådan, at alle mere eller mindre slog alle, og at et eneste som var sikket var, at intet var sikkert.
Det gjorde dog, at selv om vi også havde vores problemer og tossede pointtab undervejs, kunne vi alligevel gå på juleferie fulde af fortrøstning.

For selv med en stime af uafgjorte kampe, formåede vi alligevel at holde forfølgerne på afstand. Eller, det klarede de faktisk ret godt selv, da de også smed point, de underligste steder.
(https://i.gyazo.com/84868cae9db16865fc1d0e5b87e92755.png)
(https://i.gyazo.com/598abd341cf7614a4082ad3086d43bfc.png)

Stillingen ved juletid, ser derfor således ud:
(https://i.gyazo.com/4d5e38581278c73703be48b699938fbf.png)

Pokalturneringen kom jo også i gang i efteråret.
Men hvordan den gik tager vi i næste afsnit, så bliv endelig hængende, det kan gå hen og blive spændende.

Sydbank Pokalen:

Her kan man jo vælge at lade reserver ungdomsspillere få chancen, eller man kan gå efter guldet. Vi valgte det sidste.

Naturligvis ville trætte spillere blive sparet, men ellers fuld skrald, i det omfang det var muligt.

1. runde gav en pligtsejr 0-1 ude over Holbæk.
Der blev ydet hvad der skulle til, og ikke mere end det.

2. runde bliver mod endnu et hold fra DS pulje 2. Denne gang skal vi til Sundby Idrætspark, hvor B1908 tager imod.
Efter en 1. halvleg, hvor 1908 får lov til at bruge deres kræfter, komme vi foran 1-0 kort før pausen.
Herefter kører vi en stille og rolig 4-1 sejr hjem. Den er aldrig i fare, da de først reducerer kort før tid.

Lodtrækningen til 3. runde giver fine chancer for at opfylde målsætningen, om deltagelse i 4. runde som minimum.
Vi få nemlig en kamp, ude mod Herlev fra 3.division.

Efter de ydede god modstand og endda kom på 1-1, kørte vi dem stille og roligt trætte i 2.halvleg, og fik en fortjent 4-1 sejr med hjem.

4. runde, gav hjemmebane mod divisionskollegerne fra Hvidovre.
3-0 færdigt arbejde, ingen problemer. Vi havde nu overgået forventningerne, og stod i kvartfinalen.

Her var vi igen pokkers heldige med lodtrækningen.
Vi fik nemlig det eneste hold foruden os selv, som ikke var fra Superligaen.
Kvartfinalen skal nemlig afgøres over to kampe mod Vendsyssel.

Vi starter hjemme, hvilket jeg ikke entydigt kan blive enig med mig selv, om det er en fordel eller ej.
Tilgangen må være, at skabe så stor en føring hjemme, at de kan få svært ved at hente den, selv med hjemmepublikum i ryggen, ugen efter.

En ærgerlig reducering af Ronnie Schwartz, kan vise sig at blive kostbar.
3-0 havde unægtelig været bedre at tage til Vendsyssel med, end 3-1. Men de skal jo trods alt op og lave mindst 2 mål, og får vi et enkelt har de brug for 4, for at gå videre uden et lotteri.

Returkampen starter jævnbyrdigt. Vi skal frem til kort før pausen Coulibaly sender en lang bold frem til McCowatt, som fra venstre side af feltet lægge bolden fladt over i det lange hjørne, og vi går til pause foran 1-0.

Der går mindre end 5 min efter pausen, så er vi på 2-0.
En bold bliver sendt ind fra højre side, og en Vendsysselspiller, kommer til at heade bolden i eget mål, frem for langt væk.

At de så kommer op og får udlignet til 2-2, er naturligvis ikke godt nok.
I det samlede regnskab betyder det dog mindre, da vi går videre med samlet 5-3, og er i semifinalen.

Semifinalen afvikles også over 2 kampe.
De ser således ud:
Silkeborg – FC Helsingør
OB – FC Midtjylland

Absolut den bedst mulige lodtrækning, når det endelig skal være.
Igen er der lige det med, om man skal ønske at starte hjemme eller ude.

Da dette dobbeltopgør først spilles i april, er det noget jeg vender tilbage med, nu er der juleferie.