FmFreaks

Andre Managerspil => Blogs fra de ældre udgaver => Emne startet af: Primro1 26 Nov 2006, 15:43



Titel: REAL BETIS – mit andalusiske eventyr
Oprettet af: Primro1 26 Nov 2006, 15:43
Hermed mit første forsøg i blog-genren. Konstruktiv kritik og kommentarer modtages hjertens gerne.

Juni-August 2006

(http://www.madridismo.net/Bilder/player/explayers/Redondo/redondo.jpg)


Ovenpå Betis’ flotte kvalifikation til Champions League i sæsonen 2004/2005, var sidste sæsons 14. plads noget af et antiklimaks for klubbens fanatiske fans og ledelse.
Da klubbens nyvalgte præsident, José León Gómez, samtidig har ønsket at markere sig, har klubben i dag meddelt, at man har udnævnt den tidligere midtbanestjerne hos bl.a. Real Madrid, Fernando Redondo, som ny manager i klubben.
Det bliver dog ikke nogen nem opgave for den sejrsvante argentiner, da klubben har ry for at være lidt af et galehus, og samtidig ikke rigtig ser ud til at kunne beslutte sig til, hvor ambitionsniveauet skal ligge, senest illustreret ved salget af klubbens helt store profil, Joaquin.



Første dag på kontoret
Det var ikke uden nervøsitet, at jeg i dag mødte op til min første arbejdsdag som manager for Real Betis. Selvom jeg kender fodboldverdenen ud og ind fra min egen tid som spiller, er trænerjobbet alligevel noget andet.
Mit første indtryk er, at Betis er en klub med et stort potentiale, som jeg glæder mig til at være med til at forløse. Vores bestyrelsesformand, José León har meldt ud i pressen, at han i min første sæson vil stille sig tilfreds med blot at blive i den bedste række, mens jeg fra flere fans har hørt, at de mener vi i hvert fald bør ende i midterfeltet i La Liga. 
Min egne forventninger set ud fra spillermaterialet er da også, at vi som minimum bør gå efter en plads i UEFA-cuppen til næste år.

Økonomi
Da jeg havde fundet mig til rette på mit nye kontor, kom en sekretær ind og stak mig en hel bunke papirer i hånden, der indeholdt oplysninger om klubben og dens finanser.
Jeg kunne her læse mig til, at klubben har omkring 57 millioner i banken, og at jeg fik stillet 44,5 af dem til min disposition til at forstærke holdet med. De 85 spillere på kontrakt i klubben tjener samlet 215 millioner om året, men bestyrelsen har givet mig lov til at øge denne udgift til 233 millioner.
Kort efter holdt jeg et lille møde med Paco Melo, der skal fungere som assistent for mig. Jeg må dog blankt erkende, at jeg efter vores samtale ikke har den store tiltro til hans evner, og jeg vil nok forsøge, at bringe en bedre sparringspartner til klubben.

Trupstatus
Truppens umiddelbart største profiler, efter salget af stjenen Joaquin, før jeg tiltrådte i klubben, er de to brasilianere, frisparksspecialisten Assuncao og den offensive midtbanespiller Edú samt forsvarsstyrmanden Juanito. Klubbens største talenter ser ud til at være forsvarsspilleren Melli, samt de nyligt indkøbte David Odonkor og Rafael Sóbis.
Mit indtryk af holdet er, at der er mange gode trupspillere, men der mangler nok et par profiler, der kan løfte holdet fra solidt til fremragende.
Dog vil jeg vente i hvert fald en halvsæson med at foretage mig noget drastisk, da jeg gerne vil give mine nuværende spillere muligheden for at vise, hvad de duer til.

Et par enkelte handler blev det dog til:


Opdatering af sommerens transferaktivitet:

Ind:
Marchena for 36 millioner fra Valencia. Marchena er en erfaren spiller, der dog stadig kun er 26 år, og som er tiltænkt pladsen ved siden af Juanito i centerforsvaret. Skulle skadesproblemer gøre det nødvendigt, kan han også sagtens bruges på den defensive midtbane.

[img width=141 height=205]http://futbol.sportec.es/imagenes/fotos/marchena.gif[/img]



Vincent Enyeama for er også købt for 1,3 millioner samt 10% af et eventuelt videresalg fra Bnei Yehuda. Den unge nigerianske målmand er tiltænkt en reserverolle for Doblas, og er i mine øjne et rigtigt godt køb til prisen.


Ud:
Contreras til Parma for 2,75 millioner til Parma. Med købet af Enyeama fik den 34-årige målmand løbepas. Prisen kunne nok have været højere, men sandheden er, at fremtiden lå langt bag Contreras, og det nok var bedre for ham at slutte karrieren andetsteds.

Derudover har en håndfuld spillere fra reserveholdet fået ophævet deres kontrakter, da de simpelthen ikke havde en realistisk chance for at slå igennem på førsteholdet.

Samlet set havde jeg håbet at få solgt lidt flere spillere fra, da truppen er mere end rigeligt bred, men på den anden side giver de ekstra måneder frem til vintertransfervinduet mig chancen for at se alle spillere efter en ekstra gang, så jeg er sikker på, at jeg ikke lader de forkerte spillere gå. Jeg vil gerne se så mange spillere som muligt i aktion, og vil derfor i denne sæson benytte mig af et rotationsprincip. Idealopstillingen må dog se nogenlunde således ud i en klassisk 4-4-2, hvor fløjene har fået besked på foretage løb frem:

                 
Doblas
Melli – Juanito – Marchena – David Rivas
Odonkor – Edu – Assuncao – Jorge Wagner
           Sobis – Xisco



















Titel: Sv: REAL BETIS – mit andalusiske eventyr
Oprettet af: cube 26 Nov 2006, 15:44
Kunne godt tænke mig at du benyttede dig af bold. Det gør bloggen mere overskuelig :) Ellers en god indledning.


Titel: Sv: REAL BETIS – mit andalusiske eventyr
Oprettet af: Primro1 26 Nov 2006, 15:48
Tak for rådet og kommentaren, Cube.  :)


Titel: Sv: REAL BETIS – mit andalusiske eventyr
Oprettet af: N17 26 Nov 2006, 16:03
Jep, overskrifterne i Bold så skal det nok blive en fed blog ;)

God indledning


Titel: Sv: REAL BETIS – mit andalusiske eventyr
Oprettet af: jowi02 26 Nov 2006, 16:29
Okay hold. Jeg tror godt du drille nolge af de store hold, hvis du spiller lidt mere defensivt. Jeg tror dog at de vil være lidt ustabile..
Men vi får se!!


Titel: Sv: REAL BETIS – mit andalusiske eventyr
Oprettet af: Møller 26 Nov 2006, 16:43
Held og Lykke ... Ja brug Bold hehe :D men fix også lige billederne der er en guide under guides til det ;) så bliver bloggen meget pænere og mere overskuelig... Men held og lykke og god start ;)


Titel: Sv: REAL BETIS – mit andalusiske eventyr
Oprettet af: Primro1 26 Nov 2006, 20:57
Tusind tak for kommentarerne  O0 .Her en update på de første kampe.


AUGUST-SEPTEMBER 2006

EN FRYGTELIG DEBUT
Forsæsonen forløb hurtigt, og tiden var inde til en vanskelig debut ude mod Deportivo. På papiret en svær kamp, men jeg mente alligevel, at en uafgjort bestemt måtte være realistisk. Sådan skulle det dog ikke gå, for i denne kamp gik alt, hvad der kunne gå galt, katastrofalt galt. Vi havde klar overvægt i spillet, og var godt med, selv om kampen var op ad bakke fra start, da vi kommer bag ud allerede efter 2 minutter på en personlig fejl af den tydligt nervøse debutant, Marchena.

Marchenas nye kollegaer i Betis' forsvar ville dog ikke stå tilbage for Marchenas pinlige spil, og det lykkedes dem at begå to straffespark, som Deportivo nødesløst satte ind, mens unge Melli, der var manden bag det ene straffespark også nåede at lade Arizmendi udnytte en personlig fejl fra hans side.
Til mine spilleres kredit skal dog siges, at Assuncao scorede rundens absolut smukkeste mål på et bragende langskud omtrent fra midtercirklen, og dertil skal lægges at vi fik ikke mindre end to mål underkendt for off-side.
Kampen endte således 4-1 til værterne fra Deportivo.

MIN FØRSTE HJEMMEKAMP

[img width=300 height=204]http://www.worldstadiums.com/stadium_pictures/europe/spain/andalusia/sevilla_betis1.jpg[/img]

Efter kampen mod Deportivo kunne jeg have håbet på en lidt nemmere modstander i næste spillerunde, men det var de regerende mestre fra FC Barcelona, der kom på besøg hos os på Estadio Manuel Ruíz de Lopera . Dog klarede vi opgaven bedre end forventet, efter sidste uges øretøve mod Deportivo. Vi kom faktisk foran 2-0 på mål af venstrekanten Jorge Wagner og lejesvenden Johann Vogel, men Rijkaard reagerede hurtigt ved at sende stortalentet Giovani dos Santos på banen, hvilket han takkede for med 2 scoringer. Kampen endte derfor 2-2.
Det største drama fandt sted efter en times spil, da dommeren takserede et frispark fra Rafael Sobis til et direkte rødt kort.
Jeg kom efterfølgende til at brokke mig over kendelsen til nogle journalister, hvilket det spanske fodboldforbund ikke var imponeret over. Det var hårdt dømt, men min reaktion skyldes nok også, at jeg var lidt rystet over den turbulente start på min nye karriere.

FOR ALVOR I GANG
Efter disse to hektiske kampe glædede jeg mig faktisk over landskampspausen, der gav mig lidt tid til at sunde mig.
Mine spillere vendte tilbage fra deres respektive landshold til en september måned, der bød på 4 kampe i La Liga:

Vi startede hjemme mod Mallorca, der må forventes at være en af de hold vi skal slå, hvis vi skal klare os i denne sæson. Opgaven blev også løst med en 2-1 sejr på mål af Dani og Assuncao.
Dernæst var vi en tur nordpå, hvor det mest dramatiske i en kedelig 0-0 kamp mod Real Sociedad var, at Assuncao desværre er ude i 3-4 uger med en forstrukket hasesene. Det er ekstra ærgerligt, fordi Assuncao har været en af de bedste indtil videre.
[float=right](http://eur.news1.yimg.com/eur.yimg.com/ng/sp/empics/2717092)
Assuncao desværre ude
[/float]

Herefter ventede min gamle klub Real Madrid hjemme på  Estadio Manuel Ruíz de Lopera.
Vi kom foran på et perlemål af David Rivas, der scorede på et flot langskud. Desværre fik Robinho udlignet, og kampen endte 1-1. Umiddelbart ville jeg før kampen have været lykkelig over et point mod Real Madrid, men kampen viste faktisk, at vi nok burde have vundet, og Casillas måtte diske op med adskillige fantastiske redninger.

Det blev til en tredje uafgjort i rap, da vi ude mødte Levante. Faktisk var vi lidt heldige med at komme hjem fra Valencia med et enkelt point i en kamp, der endte 0-0, og målmand Doblas må få æren for at det lykkedes. Han kronede en pragtkamp med at redde et straffespark fra Kapo i kampens overtid.

Jeg er tilfreds med at vi gik ubesejret gennem september måned, selvom det er lidt skuffende at vi trods dette kun ligger på en 13. plads, men sæsonen er jo også kun lige begyndt. Derudover har mine angribere tilsammen kun scoret et enkelt mål, hvilket naturligvis ikke er acceptabelt.
Karakteristisk er det også, at det er vores meget stabile målmand Doblas, der har været holdets bedste. Doblas har udstrålet stor selvtillid bag det til tider noget vaklende forsvar, og egenhændigt reddet os et point mod Levante.


[img width=187 height=250]http://imagenespeabeti.album.ijijiji.com/album/albums/imagenespeabeti_/userpics/10001/doblasg.jpg[/img]


Titel: Sv: REAL BETIS – mit andalusiske eventyr
Oprettet af: Kimu 26 Nov 2006, 21:04
Rigtig god start på bloggen, glæder mig til at læse mere. Fedt at du fik hentet Marchena til klubben  :)


Titel: Sv: REAL BETIS – mit andalusiske eventyr
Oprettet af: Niko 26 Nov 2006, 21:17
Meget Flot, Det er godt skrevet, måske skulle du overveje af gøre lidt mere ved dine billeder og de design. Ellers meget pæn :)


Titel: Sv: REAL BETIS – mit andalusiske eventyr
Oprettet af: jowi02 26 Nov 2006, 22:48
Tænkte det godt... Det er meget typisk for betis og de andre midterhold, nemlig at de misser mange point, ved at spille uafgjort.
Du skulle nok overveje at kigge på en angriber. Jeg kan anbefale Crouch. Han har ikke de vilde stats, men han scorer rimelig meget.

Held og lykke!


Titel: Sv: REAL BETIS – mit andalusiske eventyr
Oprettet af: Primro1 26 Nov 2006, 23:06
OKTOBER 2006

Oktober bød på et tæt kampprogram, hvor spillerne på trods af en længere landskamppause skulle ud i hele 6 kampe.

Årets første efterårsmåned blev indledt hjemme mod Getafe, der fik ørene i maskinen, da mine angribere endelig kom igang. Edu lavede en enkelt, mens unge Rafael Sobis scorede både sit første og andet mål i den stribede trøje i 3-0 sejren.

Begge de herrer, Edu og Sobis kom på tavlen igen ude mod Racing, der trods vores massive pres igennem hele kampen slap med et hæderligt 2-1 nederlag.
Desværre måtte Capi udgå med en skade, og en efterfølgende scanning viste, at han desværre er ude de næste 3-4 måneder med en overrevet lægmuskel.

Herefter drog en del af mine spillere afsted med deres respektive landshold, og det var tydeligt at mærke, at dette slog rytmen lidt ud af holdet. Således blev det kun til 1-1 hjemme mod Espanyol, der i øvrigt har fået en fremragende sæsonstart. Tamudo scorede for catalanerne på straffe, mens Edu reddede det ene point hjem for os i overtiden.

Dernæst galdt det den vigtige kamp hjemme mod Osasuna, der før dagens kamp lå en enkelt plads over os i tabellen. Vi vandt dog tæskesikkert med 4-0 (Assuncao, Fernando og 2 x Sobis)

Derefter vendte vi opmærksomheden på den første kamp i 4. runde af Copa del Rey, hvor vi er blevet parret med en overkommelig modstander i 2. divisionsholdet Ciudad Murcia, som på egen bane måtte lægge ryg til et 0-5 nederlag, bl.a. på et hattrick af Assuncao, der ser ud til at være kommet sig helt over sin skade. Returkampen bør derfor være en formsag.

Måneden sluttede ud mod Celta, hvor Miguel Angel, der på det seneste har dannet par med Assuncao på den centrale midtbane gjorde kunststykket efter med et hattrick i 3-0 sejren.

Status: Vi ligger p.t. på 3. pladsen med 20 point for 11 kampe. Dog har Barcelona og Espanyol, der har spillet henholdsvis 1 og 2 kampe færre end os, mulighed for at overhale. Men optimismen er stor i truppen, der ligenu er inde i en stime på 10 kampe i ligaen uden nederlag.

[img width=164 height=250]http://e.i.uol.com.br/futebol/060922sobis.jpg[/img]


Hvis jeg skal fremhæve en enkelt spiller i denne måned, må valget falde på den 21-årige Rafael Sobis.
Sobis havde det vanskeligt i de første kampe i sit nye fodboldliv i Europa, blandt andet som følge af et par karantænedage, men som nu virkelig har rejst sig og scoret 6 mål i 6 kampe i denne måned. Det blev også bemærket i hans hjemland Brasilien, der gav ham debut på landsholdet.




Titel: Sv: REAL BETIS – mit andalusiske eventyr
Oprettet af: Niko 26 Nov 2006, 23:08
Hvis vi snakker angriber som kan lave mål, skal du købe / Leje Pekhart, som overhoved ikke passer ind i Spansk fodbold, men hvis du bare ændre dit system, så han passer til dit, skal han nok lave mange mål.


Titel: Sv: REAL BETIS – mit andalusiske eventyr
Oprettet af: vesperGT 27 Nov 2006, 09:39
Det her er en blog, jeg vil følge med i med stor entusiasme.... Elsker spanske blogs O0

Dog må jeg anbefale Riki fra Deportivo som en ny angriber..... Ikk vild at se på, men kaaaanon i angrebet....

Nok for mig: Fortsæt O0


Titel: Sv: REAL BETIS – mit andalusiske eventyr
Oprettet af: Primro1 27 Nov 2006, 14:38
NOVEMBER-DECEMBER 06

Tak for de gode forslag til en ny angriber. O0 Vil bestemt have dem i baghovedet, når transfervinduet åbner igen til januar, dog lidt afhængigt af, om jeg kan få solgt nogle af mine nuværende spillere, eller få tildelt flere transfermidler.

Copa del Rey
November måned bød på returkamp i Copa del Reys 4. runde. Det var indlysende at se, at mine spillere mente, der ville blive tale om en ren walk-over, hvilket førte til en noget ukoncentreret indsats og et 1-2 nederlag til Ciudad Murcia. Dog er det os der avancerer til 5. runde med en samlet score på 6-2.  Her skal vi i januar måned møde Celta, hvilket må være en rimelig gunstig lodtrækning for os.

Lokalbraget blev en fuser [float=left](http://www.cadenaser.com/csermedia/cadenaser/media/200506/12/deportes/20050612csrcsrdep_4_I_LCO.jpg)
Supporterne varmer op til kampen
[/float]
Den første måned af november havde hele Andalusien fokus på en bestemt begivenhed, nemlig det kommende lokalopgør ude mod Sevilla. Medierne belejrede os nærmest i denne periode for at få vores mening om næsten hvadsomhelst i optakten til kampen.
Det endte dog med noget af en anti-klimaks for begge hold, da det blev til en kedelig 0-0-kamp med næsten ingen chancer. Dog synes jeg, at det er os, der kan være bedst tilfredse, i og med, at vi jo spillede på udebane.

Ned på jorden igen
Vores imponerende række af på 12 kampe som ubesejrede kom til en brat ende ugen efter, hvor vi helt fortjent tabte 1-3 ude mod Atletico.
Dog har efterårets store pointhøst set os kravle stødt opad i tabellen til vores nuværende 6.plads. Real Madrid fører rækken med et komfortabelt 12-point forspring ned til nærmeste forfølger.

Et enkelt skår i glæden hos os er dog at vores unge stjerneskud Rafael Sobis er gået helt i stå og slet ikke har scoret i november måned trods masser af spilletid.
Mine spillere rejste sig dog i decembers vigtigste kamp hjemme mod frygtindgydende Valencia, hvor vi vandt en snæver 1-0 sejr.

Forud venter nu et par ugers velfortjent juleferie til mine spillere. Jeg selv bliver dog her i Sevilla, selvom min familie har plaget mig om at komme på besøg hjemme i Argentina, men jeg har en del kontorarbejde, der ligger og venter. Bl.a. vil jeg sondere markedet for spillere med kontrakter, der udløber til sommer.



Titel: Sv: REAL BETIS – mit andalusiske eventyr
Oprettet af: jowi02 27 Nov 2006, 14:46
Ja, der mangler nok lidt rutine og kvalitet.
Men en god og spændende blog!


Titel: Sv: REAL BETIS – mit andalusiske eventyr
Oprettet af: Primro1 27 Nov 2006, 19:34
JANUAR-FEBRUAR 07

Januar måned blev lidt op og ned.
I pokalens 5. runde slog vi Celta ud samlet 2-2 (på reglen om udebanemål). Jeg er naturligvis tilfreds med at være gået videre, men jeg mener at den samlede sejr skulle have været større, hvis man tænker på ligaen, hvor vi ligenu er højt flyvende, mens Celta foreløbig ligger til nedrykning.
Celta har også fyldt en del i mit hoved på andre måder på det seneste, da medierne er meget optaget af, at jeg skulle have sendt talentspejdere ud for at se på deres defensive midtbanemand, Borja Oubina. Jeg har dog afvist rygterne, da jeg egentlig mener, at vi er godt besat med navne som Miguel Angel, der har spillet fantastisk på det seneste, samt naturligvis Assuncao.

I kvartfinalen i pokalen har vi trukket Espanyol, hvilket må siges at være rimeligt, da vi på dette sene tidspunkt i turneringer havde en stor risiko for at løbe ind i et af de absolutte tophold.
Desværre skulle det vise sig, at Espanyols vilje til sejr var noget større end vores. Vi løb således ind i 2 gange 1-2 nederlag, hvor særligt Raul Tamudo viste iriterende god form. Vi er dermed ude af Copa del Rey i kvartfinalen, hvilket dog har den fordel, at vi nu kan fokusere 100% på at fastholde vores placering i ligaen.
[float=left](http://www.realmadrid-futbol.com/copa-rey-1.jpg)
Pokalen bliver ikke vores
[/float]
Men disse nederlag til Espanyol var ikke tilnærmelsesvis så pinlige, som de stryg vi fik i min debutkamp mod Deportivo, der endte 4-1 tilbage i August 2006.
Det var derfor med stor hævntørst, at vi tog imod Deportivo hjemme, og sendte dem hjem til Galicien med et 4-2 nederlag.
Dog fortsatte vores op-og-nedtur, da vi herefter tog et smut til Barcelona, og blev totalt udspillet i et 3-0 nederlag.

Fransk stjerneskud på vej til Betis
[img width=150 height=180]http://www.sports.fr/fr/football/images/photosjoueurs/7752.jpg[/img]

Min triste juleferie på kontoret har dog i denne tid vist sig at bære frugt, da det er lykkes mig at overtale den unge franskmand Hatem Ben Arfa til at slutte sig til Betis, når hans kontrakt med Lyon udløber til sommer. Ben Arfa kan bruges både på den offensive centrale midtbane og som venstrefløj, og han er et ungt talent, som jeg glæder mig meget til at arbejde med. Ben Arfa har fået en 3-årig kontrakt.

I Februar var det store højdepunkt en tur til Real Madrid, der i overlegen stil holder førstepladsen. Medier og fans har forud for kampen talt meget om os som mulige titelkandidater, men inderst inde synes jeg, at det er en ret urealistisk forventning. Min personlige målsætning var fra starten kvalifikation til UEFA-cuppen næste år, men jeg må indrømme, at jeg nu er begyndt at drømme om Champions League-bold.
Kampen i Madrid viste dog, at vi er langt fra at være en seriøs udfordrer til titlen som spanske mestre. Real Madrid lod os slippe med et nådigt 2-0 nederlag.

Her i vintermånederne har vores normale profiler, Assuncao, Juanito og Rafael Sobis allesammen været noget svingende. Til gengæld har David Odonkor slået sit navn fast på vores højrekant, hvor han endnu ikke har spillet en decideret dårlig kamp.



Titel: Sv: REAL BETIS – mit andalusiske eventyr
Oprettet af: vesperGT 28 Nov 2006, 09:28
Lidt ærgerligt med Sevilla  >:D, men op på hesten igen..... Det skal nok komme


Titel: Sv: REAL BETIS – mit andalusiske eventyr
Oprettet af: Primro1 28 Nov 2006, 13:43
MARTS-MAJ 07
Marts måned begyndte med en stor weekend, hvor vi besejrede Racing 3-0 hjemme. Rafael Sobis lukkede i denne kamp virkelig munden på sine kritikere med 2 scoringer. Endnu bedre blev det af, at vores ærkerivaler fra Sevilla, der har ligget på pladsen over os i ligaen igennem et stykke tid tabte til Recreativo, hvorved vi rykkede op på 4. pladsen, der som bekendt giver adgang til CL-kvalifikationen. Vi fastholdt denne placering ind i April måned, hvor sæsonen for alvor gik ind i sin afgørende fase.

Ny kontrakt
[float=right](http://www.your-out.nl/werken/images/contract.jpg)[/float]
31. marts forlængede jeg i øvrigt min kontrakt med Betis, hvor bestyrelsen er begejstret over mit arbejde med holdet. De har i stillet mig 110 millioner i udsigt til indkøb til sommer, hvilket må siges at være en stor tillidserklæring til mine evner som manager.

Et uhyre vigtigt arvefjendeopgør
Nu gjaldt det vores hjemmekamp mod Sevilla, der udover at være vores arvefjende også er vores skarpeste konkurrent til en plads i Champions League-kval'en.
Heldet var bestemt ikke med Sevilla i denne kamp, hvor Dragtinovics selvmål skaffede os føringen. Herefter faldt Sevilla helt fra hinanden og fik 3 mand vist ud. På den baggrund var det nærmest ærefuldt, at de slap væk med et 2-0 nederlag. Marchena var manden bag det andet mål, der også er hans første scoring i sæsonen.

Ugen efter løb vi dog ind i et dumt 0-2 nederlag ude mod Athletic Bilbao. Holdet rejste sig dog flot med en 1-0 sejr på mål af Sobis mod Valencia på Mestalla, der ellers er kendt som en vanskelig bane, at få point med hjem fra.

Sæsonen nærmer sig sin slutning, og der er nu kun tre kampe tilbage.

Gimnastic - Betis 1-0
En katastrofekamp, der tydligt viste, at mine spillere er meget nervøse her i sæsonens afsluttende fase.
Marchena hjalp værterne ved at score et selvmål, og Edu misbrugte et straffespark, der kunne have skaffet os det ene point.

Betis - Recreativo 0-1
Nedrykningstruede Recrativo kæmpede for livet i denne kamp, hvor vi sad på det hele, men desværre var urimeligt uskarpe foran mål.
Jeg troede virkelig, at vores CL-plads ville være tabt efter denne kamp, men heldigvis er vores rivaler fra Sevilla tilsyneladende også ramt af gummiben og spiller 0-0 mod Osasuna.
Stillingen er nu, at der mangler en kamp, og vi har to point ned til Sevilla. Vi kan derfor nøjes med et enkelt point i den sidste kamp, da vi er bedre end Sevilla i indbyrdes opgør.

Zaragoza-Betis 1-1

Vi kom hurtigt bagud 1-0, og alle mine drømme om CL-kvalifikation bristede, da jeg hørte, at Sevilla samtidig var kommet foran i deres kamp mod Celta.
Efter en times spil genoplivede Rafael Sobis dog håbet, da han udligende til 1-1, som også blev kampens resultat. Sevillas kamp endte også 1-1, og de blev faktisk overhalet af Atletico Madrid i den samlede stilling, men vigtigst af alt:

På trods af et par mindre spektakulære kampe på det sidste er 4.pladsen, og dermed Champions League-kvalifikationen, vores!

[img width=333 height=250]http://img96.imageshack.us/img96/470/liga0607wg0.jpg[/img]

3 af mine spillere; David Rivas, Miguel Angel og Assuncao har også høstet personlig succes i form af en plads på årets hold i Primera Division.



Titel: Sv: REAL BETIS – mit andalusiske eventyr
Oprettet af: Kimu 28 Nov 2006, 15:14
Hejsa...

Tillykke med den flotte sæson du har været i gennem og Champions League pladsen til sidst. Det holdt hårdt, men du fik den :)

En rigtig god blog du har gang i. Glæder mig til at høre om den kommende sæson...


Titel: Sv: REAL BETIS – mit andalusiske eventyr
Oprettet af: vesperGT 28 Nov 2006, 16:07
Det var sgu en god afslutning på sæsonen, men heller ikke langt fra Valencia (;), hehe), glæder mig til dine indkøb! Fortsæt !!! O0


Titel: Sv: REAL BETIS – mit andalusiske eventyr
Oprettet af: Primro1 28 Nov 2006, 16:40
[float=right](http://www.football.co.uk/shared/images/teams/real_betis.jpg)[/float] SOMMER 2007
Efter vores afslutningsfest, hvor vi fejrede den flotte sæson, tog mine spillere på en velfortjent ferie, mens jeg blev tilbage for at planlægge den nye sæson.
1.juli åbende transfervinduet, og jeg havde planer om at få tyndet lidt ud i truppen og fået tilført noget mere kvalitet.

Følgende fremtrædende spillere forlod os:

Romero til Ponferradina på fri transfer

Enyeama til Torino (11,0 millioner). Enyeama var ikke tilfreds med rollen som reserve, og selvom jeg ikke var glad for at se ham rejse, er jeg glad for at have solgt ham for mange gange mere, end jeg gav for ham

Benjamin til Valladolid (1,5 millioner). Med tilgangen af Ben Arfa var der ikke gode chancer for spilletid til Benjamin

Marchena til Tottenham (37 millioner). Marchena slog ikke rigtig til trods masser af spilletid og begik alt for mange dyrebare fejl.

Dermed har jeg altså solgt begge de to spillere, Enyeama og Marchena, som jeg hentede i sommeren 2006. Dog med overskud.

Herudover er det unge forsvarstalent Cristian Pecci blevet udlejet for den kommende sæson til Hercules i den næstbedste række, hvor jeg håber han bliver modnet.

INDKØB
Jeg satte nu jagten ind på en ny mand til midterforsvaret til erstatning for Marchena. Mit største ønske var dog at finde en førsteangriber, der kunne hjælpe vores offensiv.

Flere navne blev overvejet, og jeg havde set mig varm på Klass-Jan Huntelaar fra Ajax, en ung vaskeægte bomber. Desværre mente Ajax, at han skulle koste over 250 millioner, og derfor måtte denne plan skrottes.
Herefter fik jeg øje på endnu en hollænder, Robin van Persie, der var blevet utilfreds i Arsenal. Arsenal krævede omkring 100 millioner kroner for talentet, hvilket jeg synes var en rimelig pris i forhold til kvaliteten, og jeg indledte derfor kontraktforhandlinger med ham. Desværre havde FC Barcelona fået samme gode idé, og de løb af med ham.

Jeg måtte nu lede efter en forstærkning et andet sted, og fik accepteret et bud på 95 millioner kroner på Athletic Bilbaos angriber Fernando Llorente, og også forhandlet en kontrakt på plads med ham. Mine talentspejdere var dog ikke helt overbeviste om hans kvaliteter, og jeg tøvede derfor lidt med at lade handlen gå endelig igennem.
Jeg havde også fået øje på en ung brasilianer, Thiago Ribeiro fra Sao Paolo, og selvom det nok er et sats, har jeg valgt ham frem for Llorente. Prisen lyder på omkring 77,5 millioner, og Ribeiro har fået en 3-årig kontrakt.
Jeg regner med at spille ham langsomt ind på holdet, så han får tid til at tilpasse sig de nye omgivelser.
[float=left](http://members.aol.com/pochetti5/sp03.jpg)
Ribeiro forlader Sao Paolo
[/float]

Vi har også fået Real Madrids angrebstalent, Alberto Bueno på lån i denne sæson. Vi har indvilliget i at betale hans løn, der kun er på 80.000 kr årligt, og han er altså en særdeles billig sikkerhed overfor de værste skader.
En ny reservemålmand, Benoît Costil fra Caen, er også kommet til for 2,1 millioner. Han mangler nok noget rutine, men jeg håber, at han vil udvikle sig hurtigt hos os.

Defensiven skulle også styrkes, og jeg kastede mit blik på Deportivo, der var kommet i alvorlige økonomiske vanskeligheder. Jeg bød på både Coloccini og Andrade. Coloccini valgte dog AC Milan, der kunne friste med en højere løn, mens Andrade kom til os for ydmyge 16 millioner.
Andrade må siges at være et godt køb til de penge, og de ærgrer sig sikkert i Sevilla, Valencia og Lyon, hvor de også var ude efter den portugisiske forsvarsklippe.
(http://www.worldcup365.com/Images/36868.jpg)Jorge Andrade


Start-elleveren må nu se således ud:

            Doblas
Melli - Andrade - Juanito - David Rivas
Odonkor - Assuncao - Angel - Ben Arfa
          Edu - Sobis


Det mest opsigtsvækkende på sommerens transfermarked var dog, at Ronaldinho blev hentet til Chelsea for 370 millioner kroner, efter han havde set sig sur på Frank Rijkaard. Barca har til gengæld hentet Riquelme som erstatning for 143 millioner.

CHAMPIONS LEAGUE
Til CLs 3. kvalifikationsrunde var vi seedede og trak en overkommelig modstander i Debrecen.
Vi startede ude med en 2-0 sejr, og cementerede avancementet med 3-0 hjemme, hvorved vi gik videre med samlet 5-0. Betis er altså nu i Champions League!
I puljelodtrækningen var vi seedet i 3. lag, og endte i gruppe med Arsenal, Werder Bremen og Zenith Peterburg.
Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal synes om gruppen. Zenith må vi forvente at hente 6 point mod, mens Arsenal nok bliver for stor en mundfuld. Werder Bremen-kampene er dog lidt uforudsigelige, men jeg håber at vi kan tage dem på hjemmebane i hvert fald.

MÅLSÆTNINGER
Vores første målsætning, at klare os igennem kvalifikationen til CL, er klaret. Jeg satser også på, at vi med lidt helt kan gå videre fra gruppen, og det må være tilfredsstillende for os.
I ligaen skal vi forsvare vores 4. plads, selvom det nok ikke bliver nemmere i år med de ekstra europæiske kampe.
Copa del Rey er meget vanskelig at sætte et mål for, da så meget afhænger af lodtrækningen, men jeg vil bestemt ikke spare nogen spillere i disse kampe, da de er den hurtigste vej til et trofæ.



Titel: Sv: REAL BETIS – mit andalusiske eventyr
Oprettet af: vesperGT 28 Nov 2006, 16:48
Du skulle have købt Riki fra Deportivo hvis du spørger mig, men det er jo din blog O0


Titel: Sv: REAL BETIS – mit andalusiske eventyr
Oprettet af: ZhotLog 28 Nov 2006, 17:18
Faktisk en rigtig god blog du har gang i her, er dog lidt ked af salget af Enyeama, men som du selv siger, ville han væk :(


Titel: Sv: REAL BETIS – mit andalusiske eventyr
Oprettet af: Primro1 28 Nov 2006, 20:22
AUGUST-OKTOBER 2007

LIGAEN BEGYNDER IGEN
Første arbejdsdag i La Liga i denne sæson var hjemme mod Villarreal. Villarreal er et hold, som vi skal slå, hvis vi skal klare os godt i denne sæson.
Det blev da også til en solid 2-0 sejr, hvor nyindkøbte Andrade løb med hæderen som Man of the Match. Ribeiro blev skiftet ind mod slutningen, og fik en lidt anonym debut.

[float=left](http://img.2dehands.nl/f/view/14041840-6-champions-league-final-tickets-arsenal-vs-barcelona.jpg)[/float]
5. september var det tid til, at jeg skulle stå i spidsen for min første rigtige Champions League-kamp. Vi tog hjemme imod Werden Bremen, og fik en skidt start, da Leon Andreasen efter 27.minutter gjorde det til 0-1 for gæsterne. Vores offensiv virkede lidt uskarp, så jeg satte den unge Ribeiro ind efter halvlegen til hans kun 2. kamp for os. Han kvitterede ved at score til 1-1 fem minutter før tid.

SKADESMARERIDT
Få dage efter skulle vi på udebane møde F.C. Barcelona. Bookmakerne havde faktisk os som favoritter til kampen, og holdet virkede opsatte og i godt humør under den sidste træning før afrejsen.
Men smilene stivnede brat, da vores midtbanestjerne, Assuncao, faldt til jorden med et skrig efter en rutinemæssig tackling. Jeg håbede, det bare var slaget, men fysioterapeuterne, der ilede hen til den liggende Assuncao, så meget bekymrede ud.
Assuncao blev kørt til en scanning på hospitalet med det samme, og det var ikke rare nyheder. Eksperterne sagde, at han havde fået en korsbåndsskade, og at jeg nok ikke skulle regne med ham de næste 7-9 måneder.
Kort efter ventede flere dårlige nyheder, da Capi er ude 2-3 måneder med en hofteskade.

Kampen i Barcelona endte i øvrigt med et 0-1 nederlag.

Vores hårde kampprogram fortsatte med en nøglekamp hjemme mod Atletico Madrid. Jeg forventer, at vi kommer til at ligge og slås med netop Atletico om Champions League-placeringerne, så derfor var jeg lykkelig for at kunne notere en 2-1 sejr på mål af Ribeiro og den unge højrekant Israel, som nogle sportsjournalister hyper som den nye Joaquin.

[float=right](http://www.stalguiden.com/images/emirates_stadium_players_small.jpg)[/float]
Vores anden gruppekamp i Champions League var i London mod Arsenal. Det blev til et uskønt 0-3 nederlag, som jeg nok må tage på min kappe, da jeg valgte en alt for offensiv taktik.

Ved slutningen af september måned ligger vi nr. 5 i La Liga med 9 point for 5 kampe. Valencia fører med 13 point.

Tredje kamp i CL var hjemme mod Zenith, hvor vi vandt med 3-2.

Stillingen halvvejs i gruppespillet:
1. Arsenal 7 p
2. Werder Bremen 4 p
3. Betis 4 p
4. Zenith 1 p

I oktober måned fik vi også tilknyttet en ny spiller, selvom han først kan registreres som spilleberettiget for os i december. Det drejer sig om den 28-årige højrekant Alejandro Campano, der blev fritstillet i Gimnastic. Fans og medier mener, der er tale om et hovedløst køb, men set i lyset af vores skadesproblemer på midtbanen og udsigten til at sælge ham videre med profit, mener jeg der er tale om en fornuftig signing.

GOD FORM
I 4. runde i Copa del Rey var modstanderen Lorca. Den første kamp endte 3-1 til os på mål af Sobis (2) og Ribeiro. De to unge brasilianere starter som oftest inde og har fundet ind i et rigtig fint samarbejde.
(http://www.spfc1935.blogger.com.br/thiago7.jpg)Ribeiro har scoret igen

I ligaen gjaldt det nu topholdet Valencia, som vi sendte hjem med et 2-0 nederlag, målene endnu engang signeret Sobis og Ribeiro. Hermed kunne jeg også notere min 3. sejr ud af 3 mulige mod Valencia, siden jeg kom til Betis.

Fjerde kamp i CL bød på en tur til Rusland til returopgør mod Zenith, hvor en målrig kamp endte med en dejlig 4-2 sejr. Med sejren er vi sikre på i hvert fald at få 3. pladsen i gruppen, og dermed UEFA-cuppen til foråret.
To af kampes mål blev sat ind af angriberen Dani. Desværre måtte han efterfølgende udgå med en skade, og dommen lød på 4-6 måneders pause med et brækket ben.

Stillingen ved oktobers udgang er en 3. plads i ligaen, med 6 point op til Barcelona på 1. pladsen.
Jeg er dog lidt bekymret for, om vi kan opnå vores målsætning om Champions League-deltagelse igen til næste sæson, hvis skadesmareridtet fortsætter.


Titel: Sv: REAL BETIS – mit andalusiske eventyr
Oprettet af: Kimu 28 Nov 2006, 21:58
Endnu engang igen igen, en rigtig god blog du har gang i. Keep up the good work!

Flot placering du har i den hjemlige liga med 1. pladsen indenfor rækkevide. Krydser finger for at Barca kvajer sig et par kampe, så du kan tættere på.

Trælst med alle de skader du er rendt ind i. Håber du hurtigt kommer over dem igen.


Titel: Sv: REAL BETIS – mit andalusiske eventyr
Oprettet af: Primro1 28 Nov 2006, 23:25
NOVEMBER-DECEMBER 2007

COPA DEL REY
November åbnede med returkampen mod Lorca i Copa del Reys 4. runde. Min brasilianske brigade rullede sig virkelig ud denne aften, og vi vandt 6-0 (Jorge Wagner, Sobis (2), Ribeiro (3)).
Vi er derfor videre til 5. runde med 9-1 samlet. Her skal vi møde Osasuna.

CHAMPIONS LEAGUE
Den mest betydningsfulde kamp var dog i Tyskland på Weserstadion, hvor vores videre deltagelse i Champions League skulle sikres. Kampen endte 2-2, selvom Werder Bremens fans nok mente, at de burde have vundet kampen set ud fra spil og chancer.
Med resultatet er vi faktisk sikre på 2. pladsen i gruppen, da vi nu er bedst i indbyrdes kampe med Werder Bremen. Derfor var det også betydningsløst, at den sidste kamp, mod gruppens etter Arsenal, endte 0-0.

PRIMERA DIVISION
Resultaterne i ligaen var, som sædvanlig, noget mere blandede. Vi tabte således 0-1 ude til Gimnastic, selvom vi mere eller mindre tromlede hen over dem i det meste af kampen. Det blev dog til 3 point med en udesejr på 3-1 over bundproppen Getafe, før måneden rundedes af med et skuffende 0-0-resultat mod kriseramte Deportivo.

Disse magre resultater gør også, at vi er gledet ned på 5. pladsen i ligaen.
Dog kan vi ikke tillade os at være skuffede over en måned, der også bød på videre avancement i både pokalen og CL.

URO I TRUPPEN
Aviserne har i øvrigt haft travlt de sidste par dage med at koge suppe på en historie om et skænderi mellem mig og midtbanespilleren Miguel Angel. Angel krævede at få en forbedret kontrakt, men det fortalte jeg ham i mindre pæne vendinger, at han godt kunne glemme. Det var måske lidt dumt af mig, i betragtning af, hvor vigtig han har været for mig under Assuncaos skadesfravær, men samtidig frygtede jeg, at andre spillere ville få det indtryk, at de så også kunne kræve lønforhøjelser. Angel blev da også behørigt fornærmet og troppede op på mit kontor sammen med sin agent med et krav om at blive transferlistet. Jeg havde nu ryggen mod muren, og blev tvunget til at tilbyde ham en stærkt forbedret kontrakt, der løber frem til 2010.

December måned skulle vise sig at byde på en god pointhøst med 3 sejre, en uafgjort og et nederlag, hvorved vi rykkede en plads op til nr. 4 i tabellen, 10 point efter førerholdet Barcelona.

Den mest spektakulære kamp af disse var lokalbraget hjemme mod Sevilla:
0-1 Luis Fabiano (21 min)
1-1 Odonkor (41)
2-1 Sobis (78)
3-1 Sobis (86)
Tilskuertal: 52464

(http://betisweb.com/fotos/noticia_746_th1.jpg)Rafael Sobis

Nederlaget indtraf i den svære udekamp mod Real Madrid. Vi havde bestemt chancerne, bl.a. et straffespark efter 11 minutter, som Ben Arfa desværre brændte. Anderledes træfsikker var Ruud van Nistelrooy med 0-1 målet, da Real også fik tilkendt et straffespark.

VANSKELIG LODTRÆKNING
Imellem disse kampe blev der trukket lod til Champions Leagues 1. Knockout runde, hvor vi desværre er blevet matchet med det italienske storhold Inter. Det er bestemt ikke nogen ønskemodstander, men med lidt held og et defensivt udgangspunkt håber jeg, at vi kan levere en overraskelse.

Det er lidt af en heksekedel, der venter på os i Milano til foråret
[img width=333 height=250]http://www.solointer.3x.ro/galeria/brigazi/milano%20nerazzurra/03-04%20inter-siena%20-2.jpg[/img]






Titel: Sv: REAL BETIS – mit andalusiske eventyr
Oprettet af: vesperGT 29 Nov 2006, 07:46
Kan vi ikk få et par SS af stillingen osv...?

Ellers: jolly good job there O0


Titel: Sv: REAL BETIS – mit andalusiske eventyr
Oprettet af: Primro1 02 Dec 2006, 13:36
JANUAR-MARTS 2008

Copa del Rey
Det nye år begyndte med en skuffelse, da Osasuna slog os ud af Copa del Reys 5. runde efter to 1-1 kampe, hvor vi desværre tabte i forlænget spilletid i den sidste kamp. Efter kampen gik vores ellers fremragende målmand Doblas til pressen og tog skylden for nederlaget på sig.

Januar bød på et par solide kampe og nogle rare point; 2-1 over Zaragoza, 4-0 over Almeria, men desværre kun 0-0 mod Xerez.

Vores hold har i denne sæson været lidt for svingende, og det er som om, der mangler noget erfaring på holdet. Da Real Madrid fritstillede Ronaldo, tilbød jeg ham derfor en 6-måneders kontrakt. Jeg håber, at han kan være med til at støtte sine unge landsmænd, Ribeiro og Sobis i angrebet.
(http://img.stern.de/_content/56/42/564240/ronaldo_500_500.jpg)


Vi sluttede januar på 4.pladsen, med 8 point op til Real Madrid, der ligger nr. 1

Februars bedste kamp i ligaen for os, var hjemme mod storholdet Barcelona, som vi besejrede med 3-1 på storspil af bl.a. Ribeiro. Sejren var bestemt ikke ufortjent, og en del medier mente faktisk, at sejren burde have været større.
Vores kampe i ligaen i denne måned lod os bevare 4. pladsen.

[float=left](http://www.serieacalcio.com/immagini/inter/foto_06.jpg)[/float] Eksamen i Champions League
Men vi kan ligeså godt indrømme det; hovedparten af vores tanker i denne tid drejer sig om kampene mod Inter i Champions League. Første kamp var hjemme i Sevilla:

(11) 0-1 Stankovic
(31) Direkte rødt til Damia, hvorefter vi gik over til en mere defensiv formation. Det hjalp dog ikke meget.
(36) 0-2 W. Samuel
(38) 0-3 Sissoko
(48) Direkte rødt kort til Arzu

Selvom vi vidste, at Inter ville blive en meget vanskelig modstander, er jeg alligevel skuffet over, at mine spillere, specielt på hjemmebane, falder så meget igennem. Specielt de to røde kort gør kampen helt umulig for os.
Det var derfor med meget ringe udsigter til videre avancement til kvartfinalen, at vi et par uger efter rejste til Milano til returopgøret.
Her var vi faktisk overraskende godt med, særligt på grund af en drømmekamp af Doblas, og vi vandt kampen 1-0 på mål af Sobis, men det er Inter, der går videre med 3-1.
Set over de to kampe er det også helt fair, vi var simpelthen oppe imod en bedre modstander, og vi formåede ikke selv at gribe de chancer, vi havde.
Kampene har også gjort det tydeligt for mig, at der skal hentes en hel del kvalitetsspillere til sommer, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at være med på dette niveau.

Ligaen i marts
Der blev også spillet 6 ligakampe i marts måned; vi vandt de fire, men tabte to (1-2 til Valencia og et ydmygende 0-3 nederlag til Malaga).
4. pladsen er dog stadig vores, men der er nu 12 point op til nr. 1, hvor Barcelona har overtaget, og 6 point op til Valencia på 3.pladsen.

I slutningen af marts satte jeg min underskrift på en ny 1-årig kontrakt med Betis, og bestyrelsen er øjensynligt nået frem til den samme konklusion som mig; holdet skal forstærkes. De har givet mig 285 millioner til dette.

NB! Med hensyn til screenshots af ligaen kommer de først fra næste sæson, da jeg er lidt foran i spillet i forhold til bloggen.


Titel: Sv: REAL BETIS – mit andalusiske eventyr
Oprettet af: Primro1 12 Dec 2006, 17:10
APRIL-MAJ 08

[float=left](http://www.eckball.de/upload/4043-realbetis_gefaltet.jpg)[/float]
SÆSONAFSLUTNINGEN

April måned stod for døren og kampprogrammet bød på hele 6 ligakampe. Stemningen omkring klubben var god; fansene var forventningsfulde og til vores daglige træning kunne jeg mærke at spillerne var fulde af optimisme. Vores målsætning hed fortsat kvalifikation til Champions League, men nu hvor vi, i modsætning til vores nærmeste konkurrenter, var ude af pokalen og europæisk fodbold håbede jeg, at vi måske kunne nå endnu højere op i tabellen trods vores til tider svingende spil.

GUMMIBEN
Månedens første kamp hjemme mod Getafe gik også helt efter planen; min unge brasilianske frontduo lynede igen (2 x Ribeiro, 1 x Sobis) i 3-0 sejren.
Men de næste 4 kampe i ligaen bød på en høst på 1 sølle point og kun et scoret mål, da vi spillede 0-0 hjemme mod månedens nok sværeste modstander Real Madrid. I de tre øvrige kampe blev det til

Espanyol-Betis 2-1
Osasuna-Betis 2-0


Og arvefjendeopgøret mod Sevilla, som vi ude tabte 0-1, selv om vi efter spil og chancer havde fortjent bedre.

Månedens sidste kamp var hjemme mod Athletic, hvor vi endelig vandt 1-0.
Men reelt har vi i denne forfærdelige måned forspildt vores chancer for en placering i den absolutte top. Heldigvis er vi ikke blevet presset for alvor fra hold længere nede i tabellen, og vi ligger stadig på 4. pladsen, som matematisk set også er den højeste placering vi kan opnå.

Med et par uafgjorte i maj måned (2-2 mod Zaragoza og 1-1 mod upåagtede Almeria) lykkedes det os faktisk at fastholde denne placering, og fjerdepladsen er vores, mens Barcelona løb med guldet.
[img width=333 height=250]http://img72.imageshack.us/img72/2223/liga0708dn9.jpg[/img]




STATUS PÅ SÆSONEN
Som udgangspunkt er jeg tilfreds med vores slutplacering, men samtidig må jeg sige, at vi har været usandsynligt heldige, at vores konkurrenter også snublede her i foråret. 9 point i 8 kampe i sæsonens afgørende fase er simpelthen ikke godt nok, hvis vi skal gøre os forhåbninger om på et tidspunkt at spille med om mesterskabet.

Vi kan dog glæde os over at have modtaget en dejlig check på 120 millioner kroner i TV-penge fra vores deltagelse i Champions League.
Derudover er det blevet til en del personlig hæder for mine spillere:
Ben Arfa blev nr. 2 i kåringen af årets spiller i Spanien. Det må siges at være utroligt flot for en så ung spiller i hans første sæson i en ny klub i en ny liga.

Han kom også på sæsonens hold i La Liga sammen med Jorge Andrade og Miguel Angel.


EN NY RETNING?
Den forgangne sæsons op-og nedture har set en del tanker i gang hos mig, omkring holdets fremtid. Som jeg ser det, har jeg to muligheder, nu da jeg har fået et pænt stort transferbudget at arbejde med:

1) at indkøbe et par erfarne, solide spillere. Sådan nogle koster jo som bekendt også penge, men jeg er lidt bekymret over, at de spillere jeg kan tiltrække ikke er stort bedre end de erfarne spillere jeg allerede har (som eksempelvis David Rivas og Miguel Angel)

2) at indkøbe unge, relativt uprøvede talenter og bygge et nyt hold op om dem. Fordelen ved dette er naturligvis, at jeg vil kunne tiltrække spillere, som endnu ikke har fået deres gennembrud, men som har potentialet til med tiden at blive væsentligt bedre end de mere modne spillere, jeg kan få til klubben. Ulempen er naturligvis, at det kan koste resultatmæssigt i det kortere perspektiv.

Set i lyset af, at jeg er ansat af en temmelig tålmodig bestyrelse og inspireret af Ben Arfas sidste sæson, der har bevist, at der findes unge spillere der er klar til at gå direkte ind på førsteholdet, har jeg valgt den sidste strategi; at opbygge et nyt, ungt hold. Jeg har derfor sat min stab i gang med at finde egnede emner, der helst ikke må være over 22-23 år.
Samtidigt må de meget gerne være spaniere, da de dels vil have nemmere ved at finde sig til rette i klubben og da jeg dels ønsker en kerne af nationale spillere som modvægt til min relativt store koloni af brasilianske spillere.


FARVEL OG GODDAG
Med udsigten til en del tilgange hen over sommeren, har jeg også ladet en pæn håndfuld spillere gå for at skabe plads til de nye, og samtidigt få tyndet lidt ud i min meget brede og løntunge trup:

Fernando til Levante (fri). Angriberen kunne ikke fortrænge Sobis fra startopstillingen og var utilfreds med manglende spilletid

Juanlu til Albacete (fri). I de, indrømmet få, kampe han fik, overbeviste han aldrig.

Ronaldo til Atletico (fri). Var en god mand for klubben i foråret, selv om det ikke blev til mange kampe, men der er ikke meget fremtid i den brasilianske stjerne.

Casto (vores 3. målmand) blev klubløs (fri). Var utilfreds med manglende spilletid og ærligt talt temmelig talentløs

Oscar Lopez til Levante (5 mill.) En ok spiller, som jeg gerne havde beholdt på grund af hans evne til at dække flere pladser, men da Levante var villige til at betale en rimelig kompensation, lod jeg ham gå

Xisco til Celta (11 mill.) Kunne i lighed med Fernando ikke komme til for de unge brasilianere.

Damia til Recreativo (5,5 mill.) Lod ham gå, da en bedre spiller kom til på samme plads (se indkøb)

Campano til Las Palmas (7,0 mill.) Hentet på fri transfer, gjorde det rimeligt, og har nu også tjent penge på manden.

Og naturligvis det mest interessante: Indkøb…

[img width=220 height=220]http://www.uefa.com/MultimediaFiles/Photo/competitions/UEFACup/263968_MEDIUMSQUARE.jpg[/img]


David Generelo fra Zaragoza (fri). Gratis og tiltænkt rolle som back-up på midtbanen for den ofte skadede Assuncao.

(http://images.skysports.com/images/playerpics05_06/Premiership/Liverpool/barragan_antonio.jpg)

Antonio Barragan fra Deportivo (65 millioner). Fremtidens (og måske allerede nutidens) mand på højre-back-pladsen. Jeg har meget store forventninger til den unge spanier, som mine talentspejdere mener, kan blive en af de bedste højrebacks i ligaen i fremtiden
.

(http://asia.geocities.com/welovewoody/llorente.jpg)

Fernando Llorente fra Athletic (100 millioner). Jeg var meget tæt på at hente Fernando allerede sidste år, men valgte i stedet at satse på Ribeiro, hvilket jeg bestemt ikke har fortrudt. Jeg mener dog, at vi har brug for et ordentligt alternativ som afløser for Ribeiro (og Sobis).

(http://www.sport.es/vivo/recursos/fotos/foto_148974_CAS.jpg)

Raul Garcia fra Osasuna (102,5 millioner/hans frikøbsklausul). Allerede en stjerne for Osasuna, og jeg har tænkt mig at bruge ham fra start ved siden af Assuncao.






Titel: Sv: REAL BETIS – mit andalusiske eventyr
Oprettet af: Primro1 12 Dec 2006, 19:36
[float=left](http://www.stratosis.com/images/argentinaflag.jpg)[/float]PÅ VILDSPOR
Jeg stod i sommeren 2008 overfor en skillevej i mit professionelle liv. Efter den lange sæson med Betis, var jeg rejst på ferie med familien, for at komme lidt væk fra det hele og lade op på ny.
Freden varede dog ikke længe, for jeg havde dårligt nok fundet mig til rette i liggestolen ved hotellets pool, før min mobiltelefon ringede. ”Endnu en irriterende journalist, der har fået fat i mit nummer”, tænkte jeg, og tog telefonen i en temmelig snærende tone.

Jeg blev derfor lidt mundlam, da manden på linien præsenterede sig som formanden for Argentinas fodboldforbund. Han havde et tilbud til mig; han ville have mig til at overtage landsholdet. Jeg blev naturligvis utroligt smigret over henvendelsen, jeg har jo ikke vundet nogen titler som træner endnu, så jeg blev selvfølgelig stolt over at mit hårde arbejde med holdet her i Sevilla blev bemærket i mit hjemland. Men jeg fortalte ham, at jeg måtte bede om et par dage til at tygge på tilbuddet.

Efter at have overvejet den nye jobmulighed i et stykke tid, besluttede jeg mig for at sige ja, og steg på flyet hjem til Buenos Aires, hvor jeg skulle præsenteres for pressen.
De argentinske fans udviste en behersket begejstring over min ansættelse, og jeg må sige, at jeg blev smidt for løverne med det samme, idet at OL i Kina ventede forude allerede dagen efter min ansættelse. [float=right](http://www.ecofriend.org/images/2008_beijing_olympic_.jpg)[/float]Jeg måtte altså igen til lufthavnen, hvor jeg tog flyet til Beijing for at støde til de unge spillere, der allerede havde ligget i træningslejr i Østen i flere uger forud for turneringen.

Da jeg kun akkurat var tiltrådt, havde jeg ikke haft nogen som helst indflydelse på udtagelsen af truppen, og blev noget overrasket over en trup der indeholdt 1 fløjspiller, 6-7 angribere, 0 backs og et sandt overflødighedshorn af offensive midtbanespillere – ikke mindre end 10 styks! Det blev bestemt ikke vores turnering; vi kom videre fra det indledende gruppespil i nogenlunde sikker stil, men i kvartfinalen ventede USA, der nok ikke ville være en vanskelig modstander, hvis ikke lige det var for min besynderligt sammensatte trup samt et væld af skader og karantæner. Vi tabte derfor 0-3 til USA og er ude af OL.

Det stod hurtigt klart for mig, at jeg måtte overlade kontrollen over ungdomslandsholdene til en anden, for at kunne fokusere på A-landsholdet, samt naturligvis mit primære job i Betis.
Efter længere tids søgen måtte jeg dog opgive dette forehavende, da ingen tilsyneladende var interesserede i at varetage en af verdens største fodboldnationers fremtidige stjerner.




Chok-opsigelse fra Redondo
(http://www.liderazgoymercadeo.com/images/enlacedelaedicion_lanacion.jpg)
Den nyudnævnte argentinske landstræner, Fernando Redondo, har i dag rystet hele fodboldnationen, ved at opsige sin stilling efter blot 23 dage i sædet trods talrige forsøg fra fodboldforbundets side på at overtale ham til at blive i jobbet.
Redondo har endnu ikke kommenteret sin fratrædelse offentligt. Der spekuleres i, hvorvidt Redondo skulle være utilfreds med den manglende ansættelse af en assistenttræner, men dette er ikke blevet bekræftet.
Flere internet-fora for fodboldfans er i dag blevet overstrømmet med vrede indlæg fra tilhængere, der mener at Redondos tilgang til landstrænerjobbet var useriøs, og at han med sin bratte opsigelse har hånet holdets fans.
En lektor i psykologi ved Buenos Aires’ universitet udtaler, at han mener, at Redondo sandsynligvis lider af stress-relaterede psykiske problemer, og simpelthen ikke kunne klare den øgede arbejdsbyrde.



AUGUST-SEPTEMBER 2008
Sat i bagspejlet var det nok lidt uovervejet af mig at kaste mig ud i jobbet med Argentina, specielt set i lyset af de mange opgaver, jeg har her hos Betis. Det var dog nok gået anderledes, hvis jeg havde haft held til at ansætte nogle hjælpetrænere til at aflaste mig. Efter min meget korte karriere som landstræner, vendte jeg tilbage til trygheden i Sevilla, hvor Champions Leagues tredje kvalifikationsrunde stod for døren. Her trak vi en overkommelig modstander i NK Dinamo, som vi slog ud med cifrene 1-1 og 3-0 (4-1 samlet).

[img width=200 height=220]http://www.uefa.com/MultimediaFiles/Photo/competitions/UCL/431947_MEDIUMSQUARE.jpg[/img]


Lodtrækningen til gruppespillet parrede os med Lyon, Liverpool og HSV. Det er ikke en gruppe jeg er helt tilfreds med, men vi bør dog kunne slå HSV, og måske med et par uafgjorte mod forhåndsfavoritterne fra Lyon og Liverpool kan vi komme videre fra gruppen.
Samtidigt venter ligaen forude. Vores seneste to sæsoners succes, har afspejlet sig i bestyrelsens forventninger til holdet. Jeg er blevet informeret om, at man forventer, at vi igen i år kan kvalificere os til de europæiske turneringer. Medierne spår os en placering som nr. 4.
Selvom en tredje 4. plads i streg måske ikke er tegn på nogen stor udvikling for klubben, vil jeg selv mene, at det ville et være et flot resultat, i og med, at jeg i år skal have sammenspillet et nyt hold, efter 8 spillere har forladt os, og 4 nye er kommet til.


                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010