Titel: 10# De bevingede løver Oprettet af: Broen13 01 Apr 2020, 13:01 [img ]https://i.imgur.com/OpKnJDv.png[/img] Mit navn er Gianluigi Riva Ferrari, desværre uden relation til bilmærket. Min mor var stor beundrer af en tidligere italiensk fodboldspiller ved navn Luigi Riva, hvorfor dette skulle indarbejdes i mit navn, hvis hun skulle bestemme. Det blev så både i mit fornavn og mit mellemnavn. Jeg har i øvrigt heller ingen relation til manden, som fortsat er en af de mest scorende på det italienske landshold. Mine venner kalder mig Gianni - jeg er ikke selv så vild med årsagen til mit fulde navn, så det passer mig fint. Jeg var selv en habil fodboldspiller, men grundet familieforetagendet fik jeg aldrig lov til at prøve mig af på det højeste niveau - jeg var ellers tæt på førsteholdet her i byen, indtil min mor døde af kræft og min far besluttede at jeg skulle vie mit liv til hans forretning. Jeg er stadig på stadion når det passer med arbejdet, men det gør ind imellem ondt når jeg ser mine tidligere kammerater rende rundt på banen, så jeg er vel nok lidt bitter omkring hele situationen. Ja, hvad skal jeg næsten skrive - bare at tænke på det gør mig egentlig lidt vred på min far... Titel: Sv: 1# De bevingede løver Oprettet af: warmon 01 Apr 2020, 15:36 Ah, Broen... Endnu engang lægger du fremragende fra land! Jeg er spændt på om du kan forsvare dit "mesterskab" fra sidste år. Mon ikke kampen bliver hård, men som forsvarende mester er du en man altid skal tælle med blandt favoritterne! Afventer mere i spænding!
Titel: Sv: 1# De bevingede løver Oprettet af: Arsrea 01 Apr 2020, 15:43 Dejlig start Broen, du skriver rigtig godt. Jeg glæder mig til at se hvad der sker med din blog :)
Titel: Sv: 1# De bevingede løver Oprettet af: xanor 01 Apr 2020, 15:54 Bliver spændende at se hvilken vej, du vælger at gå i år. Det kunne tyde på, at det bliver historiefortællingen, hvilket minder mig om de få blogkonkurrencer, jeg har holdt øje med. Bliver spændende at se! :D
Titel: Sv: 1# De bevingede løver Oprettet af: Crazy-Poul 01 Apr 2020, 17:41 Spændende start Broen, jeg følger helt sikkert med her O0
Titel: Sv: 1# De bevingede løver Oprettet af: Robberman 02 Apr 2020, 08:18 God cliffhanger, Broen! Vil Gianluigis turbulente fortid påvirke hans personlighed/ledelsesstil i spillet? :c:
Titel: Sv: 1# De bevingede løver Oprettet af: Broen13 02 Apr 2020, 11:10 Citat af: warmon 01 Apr 2020, 15:36 Ah, Broen... Endnu engang lægger du fremragende fra land! Jeg er spændt på om du kan forsvare dit "mesterskab" fra sidste år. Mon ikke kampen bliver hård, men som forsvarende mester er du en man altid skal tælle med blandt favoritterne! Afventer mere i spænding! Jeg har mine tvivl - sidste år var vidst på en billig baggrund (ikke så mange deltagere), og i år er der VIRKELIG mange dygtige bloggere med, inkl. dig selv, men jeg har det heldigvis fint med at tabe til nogen der er bedre end jeg selv (men jeg gør da selvfølgelig et forsøg!) :) Citat af: Arsrea 01 Apr 2020, 15:43 Dejlig start Broen, du skriver rigtig godt. Jeg glæder mig til at se hvad der sker med din blog :) Citat af: xanor 01 Apr 2020, 15:54 Bliver spændende at se hvilken vej, du vælger at gå i år. Det kunne tyde på, at det bliver historiefortællingen, hvilket minder mig om de få blogkonkurrencer, jeg har holdt øje med. Bliver spændende at se! :D Citat af: Crazy-Poul 01 Apr 2020, 17:41 Spændende start Broen, jeg følger helt sikkert med her O0 Det bliver en historie, med meget lidt FM formentlig (meget inspireret af blandt andet den gode Westers tidligere blogs herinde), og tillad mig lige at sige at den generelle opbakning til alle blogs samt den senere tids aktivitet på siden har været bedre end længe! :) Citat af: Robberman 02 Apr 2020, 08:18 God cliffhanger, Broen! Vil Gianluigis turbulente fortid påvirke hans personlighed/ledelsesstil i spillet? :c: Hvem siger det er ham der er manager...?! :D Titel: 2# De bevingede løver Oprettet af: Broen13 02 Apr 2020, 11:12 [img ]https://i.imgur.com/jYjS6oz.png?1[/img] Jeg lever nu af at transportere andre mennesker rundt - primært turister - og det er som sådan også okay, man møder mange nye mennesker og oplever byen fra sider man normalt ikke ser. Det var bare ikke lige det drømmen gik ud på da jeg var yngre... Jeg har altid vidst at jeg en dag skulle overtage min fars virksomhed, så det kom som sådan ikke som en overraskelse - jeg havde nok bare håbet på at jeg kunne få lov til at vente med det til jeg var fyldt 35-40 år, og en potentiel fodboldkarriere kunne være overstået. Min far var blevet bange for at han ikke ville nå at oplære mig, så fra hans side kan jeg måske godt forstå det, men på den anden side så er han kun 25 år ældre end mig, så han burde være levende som 65-årig. Jeg forstår stadig ikke hans beslutning, men han må frygte at han ikke er her til den tid. Måske er det på grund af min mors død, måske er det fordi han ikke tror jeg kan klare det... Titel: Sv: 1# De bevingede løver Oprettet af: hedengran 02 Apr 2020, 11:18 Det dælme lækkert broen! Man kan ikke andet end følge med, med alle de spørgsmål der popper op i hovedet på en :)
Titel: Sv: 2# De bevingede løver Oprettet af: Wester Jr. 02 Apr 2020, 17:36 God start glæder mig til vi kommer rigtig i gang.
Titel: Sv: 2# De bevingede løver Oprettet af: Wester 02 Apr 2020, 23:27 Jeg er vild med det og kommer helt sikkert til at følge denne blog tæt O0
Titel: Sv: 2# De bevingede løver Oprettet af: Broen13 03 Apr 2020, 08:51 Citat af: hedengran 02 Apr 2020, 11:18 Det dælme lækkert broen! Man kan ikke andet end følge med, med alle de spørgsmål der popper op i hovedet på en :) Godt at høre - jeg håber de bliver besvaret med tiden, ellers må du lige spørge ind til de ting der mangler! :P Citat af: Wester Jr. 02 Apr 2020, 17:36 God start glæder mig til vi kommer rigtig i gang. Fedt du er med, Junior - jeg håber at få tid til at lave lidt flere indlæg, men er desværre lidt presset på tid i denne periode med job og nyfødt søn - ikke at det er negativt at jeg har noget at lave selvfølgelig! :D Citat af: Wester 02 Apr 2020, 23:27 Jeg er vild med det og kommer helt sikkert til at følge denne blog tæt O0 Det ligger jo også lidt op af dit eget tema, så det kan jeg godt forstå - det er jo med at holde styr på konkurrenterne (jeg gør selvfølgelig også det samme den anden vej)! ;) Titel: 3# De bevingede løver Oprettet af: Broen13 03 Apr 2020, 08:59 [img ]https://i.imgur.com/6vzcipU.png?1[/img] Jeg har nu været til hjernevrider et par gange - det blev næsten dikteret at jeg skulle det, efter en episode med en kunde. Jeg havde haft et skænderi med min far, og det havde udmøntet sig i dårligt humør, og det var så gået ud over kunden desværre. Psykologen mener det bunder i hvad jeg tidligere har skrevet, og det var hendes ide at jeg netop skulle føre denne dagbog. Jeg ved ikke rigtigt - jeg har aldrig været den store skribent, men min mor sagde altid at man ikke kunne sige nej før man havde prøvet det. Jeg savner hende. Hun var et fantastisk menneske med passion og glæde, hvilket står i stor kontrast til min far (gad vide hvorfor de egentlig har fundet sammen) - måske han har været anderledes engang… Titel: Sv: 2# De bevingede løver Oprettet af: Wester Jr. 03 Apr 2020, 11:09 Super spændene ;D
Titel: 4# De bevingede løver Oprettet af: Broen13 04 Apr 2020, 16:53 [img ]https://i.imgur.com/DnjSBAw.png?1[/img] Jeg ved ikke om jeg synes psykologtimerne giver mig noget, eller jeg bare kommer der for selskabet. Min psykolog er på min alder og virker til at have noget mellem ørene, hvilket jo er positivt, men jeg ved endnu ikke hvad jeg kan bruge det til. Indtil nu snakker vi bare, eller jeg snakker mest, og hun skriver ting ned på en blok, og så går jeg hjem og skriver lidt i dagbogen, for at jeg føler at jeg trods alt gør noget for at tøjle min vrede og mine tanker. Mit liv er bestemt ikke som jeg regnede med det ville være. Alle unge drenge drømmer om at spille på de store stadions og høre flere tusinde tilskuere synge ens navn. Det var jo egentlig også det jeg havde drømt om, og langt ind i mine teenageår så det også ud til at være den vej jeg skulle. Flere i klubben havde et godt øje til mig, og specielt min evne til at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt var værdsat, men selvfølgelig også min størrelse og adræthed taget min højde i betragtning. Det var mærkeligt at gå den ene dag fra de store drømme, til dagen efter at være fastlåst i et – for mig – meningsløst liv med et job man ikke ønsker, og en familie der ikke var nærværende… Nåh nu må det også være nok for nu - jeg har fri i aften, og jeg har planer om at tage på stadion og støtte gutterne, og drømme lidt igen. På stadion kunne Gianni se sit hold slå Chievo 4-0 (https://i.imgur.com/wVPoEpI.png?1), efter et par af nyerhvervelserne (leje) scorede tre af de fire mål. Holdet var egentlig startet rigtig dårligt med to nederlag, der dog var kommet efter en rigtig god preseason. Titel: 5# De bevingede løver Oprettet af: Broen13 05 Apr 2020, 15:50 [img ]https://i.imgur.com/RKIJilM.png?1[/img] Jeg talte om min mor i dag. Jeg ved ikke om det kom rigtigt ud, men jeg følte at jeg fik formidlet min forbindelse til hende. Hun var en rigtig mor - et stort moderinstinkt, og der var næsten aldrig noget jeg ikke måtte. Min far var det modsatte. Hun var typisk pæn italiensk af udseende, sort hår, tynd, gik tit i pænt tøj uden det dog var designermærker - det havde vi slet ikke råd til - men hun viste sig altid fra sin flotteste side. Hun var i sine unge dage forelsket i fodbold og fulgte Cagliaris fodboldhold overalt. Hun var oprindelig derfra, og hendes far - min bedstefar - tog hende med på stadion. Derfra kom hendes forelskelse i Luigi Riva. Om hun havde andre mænd før min far ved jeg ikke - den slags snakker vi ikke om - men jeg er sikker på hun kunne have fået hvem som helst - så havde mit liv måske været anderledes... Titel: 6# De bevingede løver Oprettet af: Broen13 06 Apr 2020, 14:44 [img ]https://i.imgur.com/aTY0qKq.png?1[/img] Jeg ved ikke hvor jeg skal starte.. Jeg elsker min far, men et rigtigt far/søn-forhold har vi aldrig haft. Han fokuserer mest på virksomheden og hvordan denne skal overleve og fortsætte i mit navn, og siden min mors død har han lukket sig mere og mere inde i sig selv. Min far er en rigtig italiensk bulderbasse - stort temperament, ingen tålmodighed og en vilje uden lige - jeg er slet ikke i tvivl om at jeg har arvet mest fra min mor! Fodbold har vidst aldrig sagt ham noget, så den lidenskab deler vi ikke. Det kunne ellers være en god måde at bryde isen på - måske jeg skulle tage ham med på stadion en aften? Titel: 7# De bevingede løver Oprettet af: Broen13 07 Apr 2020, 16:22 [img ]https://i.imgur.com/9u5H3bw.png?1[/img] Jeg må nok også hellere notere lidt ned omkring min psykolog, nu jeg er i gang. Hun hedder Serena Viola og hun ligner at være på min alder - 33 år - og så er hun tynd (ikke modelagtig tynd, men sund at se på), mørkt hår og buler de rigtige steder. Hendes påklædning må næsten være obligatorisk som psykolog - nederdel og matchende jakke, moderigtige stiletter og et par sorte briller, som jeg egentlig mistænker kun at være der for syns skyld. Hun kommer vidst fra Bologna, så vidt jeg forstod. Jeg tror hun lever for sit arbejde, for jeg har ikke indtryk af at hun har stiftet familie endnu - hun har i hvert fald ingen ring på fingeren. Det er nok ikke hende jeg skal tale fodbold med. selvom det måske kunne blive til et par kampe mod Bologna næste år... Titel: 8# De bevingede løver Oprettet af: Broen13 08 Apr 2020, 23:19 [img ]https://i.imgur.com/QMZuw4e.png?1[/img] Det har været en lang dag med arbejde, og egentlig har jeg mest lyst til at lægge mig til at sove, men jeg har lovet nogle af gutterne at komme på stadion og se kampen, så jeg skal ud af døren lige om lidt. Dengang jeg selv spillede, var jeg stort set altid på klubbens matrikler, enten i klubhuset, på stadion eller på træningsanlægget - det var vores liv dengang, og jeg nød hvert minut af det. Klubben var dengang lige gået konkurs for tredje gang siden klubben blev stiftet i 1907, og startet op på ny i Serie D, hvilket banede vejen for at de unge nye talenter kunne komme på hold. Derfor var det også endnu mere bittert at min far sagde stop, for der var muligheder for at jeg kunne udleve drømmene om at blive professionel fodboldspiller. Det blev en helt forfærdelig omgang fodbold på stadion i dag.. .. Et nederlag på 3-0 (https://i.imgur.com/7eDcZS1.png?1) - hvilken sørgelig måde at bruge sin aften. Det var ellers gået godt i de seneste kampe med lutter sejre, så jeg var ellers håbefuld... Jeg skal vidst bare hjem i seng!.. Titel: 9# De bevingede løver Oprettet af: Broen13 09 Apr 2020, 22:04 [img ]https://i.imgur.com/oxAuN66.png?1[/img] Stadion var hurtigt blevet tømt for mennesker, efter en ikke særligt godt spillet kamp, hvor hjemmeholdet dog trak sig sejrrigt ud af opgøret (https://i.imgur.com/8oaiiHA.png?1) efter fem gyldne minutter i første halvleg. Herudefra så det slidt og misligholdt ud, men det var lige meget for dem der troligt støttede holdet hver weekend - de vidste godt der ikke var penge til at istandsætte, men derfor passede de alligevel på det som var det deres eget. Jeg selv har ikke længere den samme følelse af ejer- og troskab overfor denne - tidligere - hellige plads, som efterhånden er fyldt over 100 år. Jeg kommer her for kammeratskabet, og ikke så meget for hvad der foregår på banen - bitterheden sidder fortsat i mig når mine tidligere holdkammerater går på banen og spiller de kampe jeg føler jeg burde have spillet i... Titel: 10# De bevingede løver Oprettet af: Broen13 11 Apr 2020, 17:37 [img ]https://i.imgur.com/GDRgOnA.png?1[/img] Stadion blev bygget i 1913 og er det næstældste stadion i brug efter Genoas. Det er opkaldt efter en pilot som deltog i Første Verdenskrig ved navn Stadio Pierluigi Penzo af en eller anden årsag. Derudover er det et af de eneste stadions som næsten kræver at du kommer med båd til fodbold, da der kun er en vej ind til stadion og der i øvrigt mere eller mindre er vand hele vejen rundt om. Jeg sejler dog ikke derud med kunder, da det primært er de større kanalbåde og små både med motorer der sejler i det område. Klubben har spillet alle deres kampe på dette stadion siden opbyggelsen (klubben blev stiftet i 1907), hvor det primært har været i de nedre ligaer man har huseret. Dog vandt de Coppa Italia tilbage i 1941, men ellers er der ikke de store ting at skrive om. Den største spiller i klubbens nyere historie er Filippo Maniero, som nåede at score 54 mål i 116 kampe i perioden 1998 til 2002, men ellers har Salvatore Sirigu startet sin karriere i klubben, og Christian Vieri tog skridtet til Serie A fra netop denne klub. Den mest prominente spiller på nuværende tidspunkt må være Franco Zuculini, som blandt andet har været i Hoffenheim, Genoa, Real Zaragoza og Bologna. Venezia FC er ikke nogen storklub, men der er bare noget særligt over lige netop denne klub. Jeg er selvfølgelig vokset op rundt om hjørnet, men vi har bare noget andre klubber ikke har her i byen. Åh, hvor ville jeg dog ønske at jeg kunne have fået min drøm opfyldt her i byen - i stedet skal jeg sejle rundt med turister i gondolen hver dag og vise byen frem. Det er som sådan okay - det er en flot by (de fleste steder), men det er ikke fodbold... Titel: Sv: 10# De bevingede løver Oprettet af: Wester 18 Apr 2020, 19:02 Hva så Broen.. Er du blevet væk :(
Titel: Sv: 10# De bevingede løver Oprettet af: Broen13 19 Apr 2020, 17:16 Citat af: Wester 18 Apr 2020, 19:02 Hva så Broen.. Er du blevet væk :( Jeg har simpelthen bare ikke haft tid, desværre.. En nyfødt tager længere tid end forventet - who knew!.. :P Godt der er så mange andre gode blogs i år - jeg havde vidst ikke en chance alligevel! :D |