Titel: Min personlige Challenge! - IFK Göteborg! Oprettet af: Guffenn 03 Jan 2018, 16:10 Nu opretter jeg min egen lille blog herinde, så jeg ikke overspammer den tråd som allerede er oprettet til alle disse små challenges. Der vil stadig bare komme en lille opdatering, når en sæson er overstået.
Dette er min challenge; Du kommer ikke til at starte i en klub med mange skillinger, så du får bruge for gode evner på transfer marked. 1982 var året hvor IFK Göteborg vandt UEFA cuppen (EL), med kun svenske spillere.. og det skal du gentage. (CL er også godkendt) Når den opgave er løst, så pakker du dit habengut og søger et nyt job i enten Norge eller Skotland, hvor du skal gentage bedriften; at vinde CL eller EL kun med nationale spillere. Dette har jeg 50 år til. HISTORIK: Sæson: 2017 Allsvenskan: 3. plads Europa: Deltog ikke. HISTORIK: Sæson: 2018 Allsvenskan: 4. plads Europa: 3. plads i gruppe C HISTORIK: Sæson: 2019 Allsvenskan: 1. plads Europa: HISTORIK: Sæson: 2020 Allsvenskan: 2. plads Europa: Første knockout runde, Europa League (IFK 2 – 8 CSKA Moskva) HISTORIK: Sæson: 2021 Allsvenskan: 1. plads Europa: Anden knockout runde til Inter HISTORIK: Sæson: 2022 Allsvenskan: 1. plads Europa: ChL Gruppespil HISTORIK: Sæson: 2023 Allsvenskan: 2. plads Europa: Kvartfinalen HISTORIK: Sæson: 2024 Allsvenskan: 3. plads Europa: Gruppespillet HISTORIK: Sæson: 2025 Allsvenskan: 2. plads Europa: Anden knockout runde, Olympique de Marsielle Titel: Sv: Min personlige Challenge! - IFK Göteborg! Oprettet af: Guffenn 03 Jan 2018, 16:12 Første sæson er gået og endte med en tredjeplads og jeg skal ud i Europa. Op til den nye sæson har jeg fået et transfer budget på 38 millioner, hvilket er ret vildt. Men min unge målmand Pontus Dahlberg var vild og Man. United købte ham fri, desværre.
Allerede nu er jeg begyndt at skille mig af med ikke svenskere, og har derfor kun to ikke svenskere på mit team, hvilket er ret godt. De fleste svenskere er dog meget unge talenter, og det bliver ikke i 2018 jeg vinder Europa League. Anden sæson er nu overstået, en meget blandet sæson som jeg overordnet set ikke er helt tilfreds med. Det var svært med taktikkerne, og derfor var der mange dumme nederlag og mange usikre resultater og det endte med en 4. plads i turneringen, hvilket ikke er godt nok. Slet ikke. Klubben var også i Europa League, hvilket gik overraskende godt, vi spillede tit til overevne; 1 runde; Samlet sejr Sloboda Tuzla 6 - 1 2 runde; samlet sejr over Dudelange 9 - 0 3 runde; Hapoel Be'er-Shava 5 - 4 I 4 runde skulle vi op imod Rosenborg, en noget sværere kamp som vi besejrede på udebanemål; Samlet 2 - 2 I gruppen blev vi sat sammen med PSV, Leicester og Legia, på papiret en svær gruppe. Det lykkedes dog at få 7 point i gruppen med to sejre over Legia og en uafgjort mod PSV .. Leicester kunne jeg ikke hamle op med. Holdet består nu, næsten, udelukkende af svenskere, vi har én udlændnig på holdet. Mange af dem er meget unge, men talenter til fremtiden. Videre til næste sæson Tredje sæson er færdig spillet, på nær vores deltagelse i Europa League, som vores fjerdeplads i sidste sæson, gav os deltagelse i. Indtil videre har det her bestemt være den bedste sæson, af de tre jeg har været i klubben og det hele blev afgjort i den sidste spille runde. Det hele har været utrolig lige, blandt de øverste hold hele sæsonen igennem og vi gik ind til den sidste kamp på førstepladsen, og hvis vi tabte ville i ende på alt mellem 2 og 4. pladsen, men vi hev en smal sejr hjem og mit første mesterskab med klubben. Økonomien i klubben er rigtig god og stabil, og vi har hele tiden et stort budget at købe ind for, og eftersom at der ikke er mange stjerne spillere i det svenske, eller at de ikke koster så meget, så bruger vi ikke ret mange penge af disse. https://i.imgur.com/LgpUQ79.jpg I Europa fik vi arbejdet os videre til gruppespillet, jeg havde bestemt heller ikke forventet andet, selvom vi igen i år havde lidt problemer med taktikken. Vi endte i Gruppe med Celtic, Viktoria Plzen og Sporting. Jeg forventede faktisk en svær gruppen, men på nuværende tidspunkt med en kamp tilbage, ligger Celtic nummer 1 med 15. point, vi ligger nummer to med 10 point, Viktoria ligger 3 med 2 point og sidst Sporting med 1 point Samlede nederlag på 3 - 5 til Arsenal i første knockout runten :) Titel: Sv: Min personlige Challenge! - IFK Göteborg! Oprettet af: Guffenn 05 Jan 2018, 10:37 4. sæson er færdig spillet og igen har vi haft en rigtig god sæson. I ligaen bliver man, ligesom i så mange andre ligaer, nød til at vinde alt, for vores modstandere er stærke og har nogle virkelig gode trupper, så derfor så måtte vi se os slået af Djurgården som hev 1. pladsen hjem, og vi tog så 2. pladsen.
Efter vores første plads i sidste sæson, deltager vi i Champions League, hvor vi trådte ind i runden lige inden gruppe spillet. Her mødte vi Basel og jeg troede egentligt ikke at vi kunne få noget hjem, men vi vandt samlet og kom så i gruppe med Bayern, Manchester United og Besiktas.. En virkelig hård om gang. Gruppen er endnu ikke færdigspillet, der mangler to kampe. En mod Besiktas og så mod Bayern. Jeg håber vi kan få point mod Besiktas, vi vandt over dem i første kamp og Bayern er nok håbløst.. Så mon ikke vi kan beholde den 3. plads og få en deltagelse i Europa League. Titel: Sv: Min personlige Challenge! - IFK Göteborg! Oprettet af: Guffenn 08 Jan 2018, 11:57 Ny sæson er færdig spillet og det går stadig efter planen, selvom der nok stadig er lang vej til en sejr i en international turnering. Vi vandt ligaen med 2 point ned til Djurgården og ti point ned til IFK Norrköping. Truppen består stadigvæk udelukkende af svenske spillere, og de fleste af dem er meget unge talenter, som vi bygger videre på og det er ret fedt at kunne arbejde med sine talenter på den måde.
I Champions League mødte vi Sporting i kampen lige inden gruppe spillet, og tabte desværre der og måtte sige farvel til Champions League. Det gav os dog mulighed for at prøve kræfter med Europa League gruppespillet, hvor vi kom i gruppe med Torino, KRC Genk og Krasnodar. En overkommelig gruppe, uden de alt for hårde modstander. Her lykkedes det os at skaffe os en anden plads, og vi møder derfor Hoffenheim i første knockout runde. Titel: Sv: Min personlige Challenge! - IFK Göteborg! Oprettet af: Guti14 08 Jan 2018, 12:40 Spændende at følge med :-)
Titel: Sv: Min personlige Challenge! - IFK Göteborg! Oprettet af: Guffenn 08 Jan 2018, 21:50 Citat af: Guti14 08 Jan 2018, 12:40 Spændende at følge med :-) Det jeg glad for :) Også selvom det måske ikke er de helt vilde opdateringer, og screenshots osv. Men vi nærmer os stille og roligt målet. Håber jeg :) Der er hvert fald stadig 20 år i Sverige, hvis vi siger 50/50 til hvert år. Titel: Sv: Min personlige Challenge! - IFK Göteborg! Oprettet af: Guffenn 09 Jan 2018, 22:07 2022 bød på et overlegent spil i den hjemlige liga, hvor vi dog fik en dårlig start, men rettede hurtigt op og kørte så bare derud af og tog dne ikke med ro, sejr på sejr blev hentet hjem. Ikke så meget at sige om det. Det er stadigvæk de samme konkurrenter som vi har i toppen, især Djurgården og Nörrkoping skaber problemer for os.
Der bliver ikke produceret de helt store talenter, som gør det muligt for os at komme langt i Europa og i år var ret skidt. Nu er Gruppespillet ikke overstået i Champions League, men vi har fire nederlag. Vi er kommet i en utrolig svær gruppe med; Barcelona, Manchester United og Napoli og jeg regner med at dette er sidste station, og vi kan se frem mod 2023 Champions League gruppespillet. Edit; En grim frikøbsklausul hos en af mine bedste spilere, har resulteret i at han smutter billigt til England. Desværre. Titel: Sv: Min personlige Challenge! - IFK Göteborg! Oprettet af: Guffenn 12 Jan 2018, 10:05 2023 sæsonen er færdig spiller, min 7 af slagsen i Göteborg. Dette var endnu en god sæson, og igen kørte vi ret godt i ligaen, men måtte i sidste runde med et nederlag se os slået, og vi sluttede på førstepladsen. I alle andre saves, ville dette måske være skuffende for hvem vil ikke vinde mesterskabet? Men i dette save, er det faktisk nemmere for mig, for Champions League har vist sig at være ret besværligt med denne trup, så Europa League er at foretrække, også selvom jeg indtræder i runden før ChL Gruppen, så vi ser næste sæson hvad der sker.
I Europa i denen sæson er vi stadig med i ChL. Vi kom i gruppe med Juventus, Dortmund og Dynamo Kiev og utroligt nok hev vi en anden plads hjem, den havde jeg ikke set. 18 point tog Juventus, og vi andre tre fik alle 6 point - Jeg tog en sejr over Dortmund og Kiev. Spændende at se hvad der sker. I denne sæson har vi lavet vores største salg; Alex Timossi Andersson (https://i.imgur.com/CG16BKG.jpg) er blevet solgt til Watford for 72,5 millioner, dette kan komme op i 125 millioner. I stedet har vi så hentet Elias Dumaz (https://i.imgur.com/6cCC8hB.jpg) ind som erstatning for 24 millioner. Klubbens økonomi er slet ikke ringe, og jeg har formået at gøre det til en velhavende klub og hvert år har vi et fantastisk transferbudget, som slet ikke bliver brugt. https://i.imgur.com/BwBXZcu.jpg Bestyrelsen har samtidig besluttet, at der skal bygges et nyt stadion. Dette er ret fedt, eftersom at vi tiltrækker et stort publikum, især fordi at vi hvert år deltager europæisk og med 18400 pladser på stadion, er det fint med noge nyt. https://i.imgur.com/Nwpwte5.jpg Titel: Sv: Min personlige Challenge! - IFK Göteborg! Oprettet af: whapz 12 Jan 2018, 11:46 Spændende at følge med :-) Ligner du er godt på vej i de europæiske turneringer!
Titel: Sv: Min personlige Challenge! - IFK Göteborg! Oprettet af: Guffenn 13 Jan 2018, 23:16 Min 8 sæson er overstået og det har ikke været den bedste af slagsen. Der var været nogle store transfer, vores bedste angriber skiftede jo til Watford, men vores erstatning var ret fantastisk og leverede gode resultater. På grund at et ret tætpakket og hårdt program, fordi vi ramte kvartfinalen i ChL, som kørte mens vores sæson i ligaen var startet, og den nye sæson af ChL startede i slutningen i sæsonen, så har det været svært. Vi endte vores tur i ChL i gruppespillet, igen.
Min situation i klubben er usikker lige nu, på grund af drålige resultater. Vi endte på en tredjeplads, og der har været mange transfer. Både ud og ind. Alexander Isak er blevet hentet på en fri, men har ikke vist meget væsen af sig. Ærgerligt. Noget som er svært i dette saves, er at Sverige ikke producere ret gode spillere. Vores konkurrenter henter fantastiske spillere ude fra, Djurgården har hentet Theo Hernandez på en fri fra Real Madrid. Men Sverige producere ikke rigtig nogen kvalitets forsvars spillere, og slet ikke backs og det er et kæmpe problem. Lige nu vil jeg gerne have overstået denne Sverige del, og videre til Norge. Jeg håber vi får en god gruppe i Europa League. Titel: Sv: Min personlige Challenge! - IFK Göteborg! Oprettet af: Guffenn 15 Jan 2018, 21:13 Tid til at lade den 9 sæson passere og træde ind i den 10 i IFK Göteborg. Den 9 sæson var stadig præget af den forrige sæsons resultater, og mangel på ordentligt spil, samt taktik. Det gik egentligt godt med resultaterne i ligaen, men man er bare nød til at vinde næsten dem alle sammen, fordi at det hele er så tæt. Vi måtte se os slået i sidste spille runde af Hammarby, som tog mesterskabet, for andet år i træk. Dette var selvfølgelig ikke noget bestyrelsen var synderligt glad for, og derfor var min kontrakt op til diskution igen.
Vi gik benhård efter en god sæson i Europa, og vi kom da også nemt i gruppespillet, hvor vi kom op imod Everton, Legia og Angers SCO. Ikke nogen svær gruppe, Everton gav dog noget modstand. Vi tog første pladsen, og blev seedet op Bursaspor, endnu en af de forholdvis nemmere modstandere. Anden knockout runde, blev dog ende stationen da vi blev kørt over af OM. Titel: Sv: Min personlige Challenge! - IFK Göteborg! Oprettet af: Guffenn 19 Jan 2018, 13:37 Tid til en opdatering igen. 10 sæson færdig spillet og 11 er allerede i gang. 10 sæson blev året hvor vi atter engang vandt mesterskaber, utrolig tæt lige til det sidste, men det lykkedes og vi går selvfølgelig efter mesterskabet igen.
Vi har en stærk trup, selvom de faste mænd er ved at blive gamle og vi skal derfor have talenterne til at tage over. I ChL blev vi slået ud i grupespillet, da vi endste med Barcelona, Chelsea og Basel og vi fik en god tredjeplads, som jeg virkelig forventede. Dette endte i at vi nåede til kvartfinalen i Europa League, og vi kommer tættere og tætter på. Arsenal blev endnu engang vores modstander, som slog os ud. |