Titel: Markant fejl i europæisk kvalifikation? Oprettet af: Daniel Nordentoft 02 Sep 2017, 19:51 Godaften.
Jeg har brug for jeres hjælp til at forstå noget, som jeg umiddelbart vurderer til at være en fejl i spillet. Ved et tilfælde opdagede jeg midtvejs inde i en ny sæson, at seneste sæsons mestre fra Anderlecht ikke spillede europæisk fodbold, som de ellers - i henhold til ligareglerne - skulle kvalificere sig direkte til. Faktisk skulle de direkte i Champions League-gruppespillet. Men de havde slet ikke kvalificeret sig til noget som helst. Ikke engang kvalifikationskampe. Sagen er den, at jeg befinder mig i 23/24-sæsonen af mit spil, og jeg overtog roret hos Standard Liége kort før begyndelsen på 22/23-sæsonen. Jeg sluttede med bronzemedaljer og en tabt pokalfinale til Club Brügge. I henhold til de regler, jeg har smidt op som billede nedenfor, skulle jeg kun kvalificere mig til Europa League, men jeg har åbenbart blevet kvalificeret til til Champions League-kvalifikationskampe - og her er det så min tese, at det er på bekostning af guldvinderne Anderlecht, hvilket må være en fejl i spillet. Rettere sagt er min tese faktisk, at sølvvinderne Club Brügge kan nyde godt af direkte Champions League-gruppespil, som efter spillets regler skulle være gået til vinderne fra Anderlecht, mens jeg så nyder godt af kvalifikationen til Champions League, som efter spillets regler rigtig skulle være gået til sølvvinderne fra Club Brügge. Jeg endte dog kun i Europa League-gruppespillet, da jeg mødte Arsenal i den endelige playoff-finale, hvilket I også kan se nedenfor under Standard Liéges kampprogram for den nye sæson. Jeg er godt klar over, at ligareglerne, jeg nedenfor har smidt et billede op af, dækker over den nye sæson, men jeg skulle ikke mene, at de har ændret sig siden sidste sæson grundet eksempelvis ændringer på koefficientlisten. Selv hvis det skulle være tilfældet, giver det jo stadig ingen mening, at ligaens vinder ikke opnår europæisk kvalifikation, mens flere andre hold, der sluttede under dem, har opnået det. Nedenfor har jeg både lagt skærmbilleder op af ligatabellen (også den efter 30 kampe - inden man halverer klubbernes point, som man gør det i Belgien), de gældende regler i Jupiler Pro League samt kampprogrammerne for en række hold, så I kan se, hvem der er gået direkte i europæisk gruppespil, og hvem der skulle gennem kvalifikationskampe til ditto. Er der tale om en fejl, og hvis ja - hvad kan man gøre? Nu er det jo heldigvis ikke gået udover mit hold, og jeg kan godt leve med, at Anderlecht er blevet snydt, hvis der er tale om et engangstilfælde. Jeg frygter bare, at disse fejl bliver flere senere i spillet, selvom jeg aldrig har oplevet det tidligere i de mange år, jeg har spillet Football Manager. Faktisk overvejede jeg kort, om der kunne være tale om en karantæne i europæisk fodbold for Anderlecht, hvis de eksempelvis ikke har kunnet leve op til Financial Fair Play-reglerne. Men det skulle jo gerne stå under reglerne for "kontinental kvalifikation", hvilket der ikke gør, som I kan se på skærmbilledet. Jeg har læst mig frem til, at andre har erfaret, at hold bliver udelukket fra europæisk fodbold, hvis de ikke lever op til FFP, men det lader altså ikke til at være tilfældet med Anderlecht her. Desuden er klubben rig og sælger ofte for langt mere, end den bruger på transfermarkedet. Ligatabel (grundspil): http://i.imgur.com/JMo36WW.png Ligatabel (mesterskabsgruppe + halvering af pointene): http://i.imgur.com/FTkHbP1.png Kontinentale regler for Jupiler Pro League: http://i.imgur.com/wyKzULU.png Anderlechts (1. pladsen) kampprogram for den nye sæson: http://i.imgur.com/bBTfZBU.png Club Brügges (2. pladsen) kampprogram for den nye sæson: http://i.imgur.com/kOwrOh5.png Standard Liéges (3. pladsen) kampprogram for den nye sæson: http://i.imgur.com/2lNzPLW.png KV Oostendes (4. pladsen) kampprogram for den nye sæson: http://i.imgur.com/QI4BwNz.png KV Kortrijks (5. pladsen) kampprogram for den nye sæson: http://i.imgur.com/UlYMtpQ.png Charleroi SC's (6. pladsen) kampprogram for den nye sæson: http://i.imgur.com/4sXLuyj.png Titel: Sv: Markant fejl i europæisk kvalifikation? Oprettet af: Daniel Nordentoft 02 Sep 2017, 20:01 Det skal også tilføjes, at Club Brügge vandt ligaen året før (21/22-sæsonen), og at de - helt efter forskrifterne - gik direkte i Champions League-gruppespillet, mens sølvvinderne fra den sæson, som var Anderlecht, skulle gennem kvalifikationen til Champions League - ligeledes helt efter bogen. Så det lader altså til kun at være et engangstilfælde (for nu).
Titel: Sv: Markant fejl i europæisk kvalifikation? Oprettet af: Sunbao 03 Sep 2017, 01:40 Anderletch har ikke modtaget straf der udelukker dem eller noget ?
Titel: Sv: Markant fejl i europæisk kvalifikation? Oprettet af: Daniel Nordentoft 03 Sep 2017, 03:30 Citat af: Sunbao 03 Sep 2017, 01:40 Anderletch har ikke modtaget straf der udelukker dem eller noget ? Nej, det er det, jeg skriver. Så skulle det jo stå under enten reglerne for Champions League eller Jupiler Pro League under "kontinental kvalifikation". Titel: Sv: Markant fejl i europæisk kvalifikation? Oprettet af: Maestrodk 05 Sep 2017, 21:39 Citat af: Daniel Nordentoft 03 Sep 2017, 03:30 Nej, det er det, jeg skriver. Så skulle det jo stå under enten reglerne for Champions League eller Jupiler Pro League under "kontinental kvalifikation". Jeg tror, at der menes, om Anderlecht måske har brugt for mange penge iht. financial fair play? Eller andet, som gør, at de udelukkes. Jeg ved ikke, hvor det står henne, hvis det sker. Titel: Sv: Markant fejl i europæisk kvalifikation? Oprettet af: Daniel Nordentoft 06 Sep 2017, 03:04 Citat af: Maestrodk 05 Sep 2017, 21:39 Jeg tror, at der menes, om Anderlecht måske har brugt for mange penge iht. financial fair play? Eller andet, som gør, at de udelukkes. Jeg ved ikke, hvor det står henne, hvis det sker. Det er jeg med på. Og det har jeg netop skrevet om i det sidste afsnit af mit indlæg. Det skulle gerne stå angivet som en parentes under "regler" for selve turneringen. Og det gør det altså ikke. Desuden er Anderlecht rig, som jeg også skriver i selvsamme afsnit, og de har ofte langt større transferindtægter end -udgifter, kan jeg se under deres økonomi. Så jeg kan altså ikke tro andet end, at der er tale om en fejl i spillet. Men I må meget gerne modbevise det, hvis jeg tager fejl. Det var jo netop hensigten med at oprette denne tråd. Titel: Sv: Markant fejl i europæisk kvalifikation? Oprettet af: b0nb0n 06 Sep 2017, 09:34 Har du den originale datebase installeret ? Eller har du hentet en med de nyeste transfers eller sådan nogeT?
Titel: Sv: Markant fejl i europæisk kvalifikation? Oprettet af: Gilly 06 Sep 2017, 11:18 Nu hoppede jeg lige ind i et gammelt save for at se, om jeg ikke kunne finde en lignende situation. For jeg oplever ofte at klubber efter en stor håndfuld år begynder at blive udelukket fra europæiske gruppespil.
Inter blev i sæsonen 2030/2031 nummer 3 i Serie A, hvilket berettigede dem en plads i Champions League Gruppespil. Den gik i stedet til AC Milan på 4. pladsen, mens Lazio på 5. pladsen skulle ud i kvalifikationen. Inter står som "Rig", men er altså blevet udelukket fra CHL pga. de ikke levede op til Fair Play Reglerne. De regler står ikke skrevet under Serie A, men under Champions League Reglerne (Som du ikke har noget billede af i #1). Reglerne for Fair Play (http://prntscr.com/ghpo8x) Jeg har kigget lidt på deres transfers og de har over 16 gennemsnitligt brugt 100 millioner mere end de har solgt for. Alligevel har de i 16 år spillet med i samtlige europæiske gruppespil indtil nu. Under "Historik" og "Bedrifter" har jeg også fundet Denne besked (http://prntscr.com/ghprbt) udover den besked jeg fik i indbakken ved sæsonstart at pladsen var gået til et andet hold (Ikke at det vedkom mig, da jeg sluttede uden for Top 10). Så mit bud ville være, at se om du ikke kan finde samme besked under Anderlecht; Og hvis de ikke har den, så synes jeg bestemt også det virker mærkeligt. Titel: Sv: Markant fejl i europæisk kvalifikation? Oprettet af: Daniel Nordentoft 06 Sep 2017, 18:44 Citat af: b0nb0n 06 Sep 2017, 09:34 Har du den originale datebase installeret ? Eller har du hentet en med de nyeste transfers eller sådan nogeT? Ja, jeg har den originale database installeret. Faktisk er spillet mit første og eneste i FM17-udgaven, og jeg startede det helt tilbage i januar måned og har så spillet lige siden med nogle lange pauser undervejs. Så faktisk er det den gamle database, spillet kører på, og ikke med vinteropdateringeren med januar måneds transfervindue, som vist først bliver tilgængeligt engang i marts måned, hvis jeg husker korrekt. Citat af: Gilly 06 Sep 2017, 11:18 Nu hoppede jeg lige ind i et gammelt save for at se, om jeg ikke kunne finde en lignende situation. For jeg oplever ofte at klubber efter en stor håndfuld år begynder at blive udelukket fra europæiske gruppespil. Inter blev i sæsonen 2030/2031 nummer 3 i Serie A, hvilket berettigede dem en plads i Champions League Gruppespil. Den gik i stedet til AC Milan på 4. pladsen, mens Lazio på 5. pladsen skulle ud i kvalifikationen. Inter står som "Rig", men er altså blevet udelukket fra CHL pga. de ikke levede op til Fair Play Reglerne. De regler står ikke skrevet under Serie A, men under Champions League Reglerne (Som du ikke har noget billede af i #1). Reglerne for Fair Play (http://prntscr.com/ghpo8x) Jeg har kigget lidt på deres transfers og de har over 16 gennemsnitligt brugt 100 millioner mere end de har solgt for. Alligevel har de i 16 år spillet med i samtlige europæiske gruppespil indtil nu. Under "Historik" og "Bedrifter" har jeg også fundet Denne besked (http://prntscr.com/ghprbt) udover den besked jeg fik i indbakken ved sæsonstart at pladsen var gået til et andet hold (Ikke at det vedkom mig, da jeg sluttede uden for Top 10). Så mit bud ville være, at se om du ikke kan finde samme besked under Anderlecht; Og hvis de ikke har den, så synes jeg bestemt også det virker mærkeligt. Tak for et fyldestgørende indlæg, Gilly. Jeg ved godt, at jeg kun fik lagt skærmbillede ind af "Reglerne" for Jupiler Pro League, men jeg har også kigget under både Champions League og Europa League, og her stod ingen hold angivet som udelukket. Jeg skal nok lige smide et skærmbillede herind, når jeg tænder for spillet senere i aften. Jeg vil ved samme lejlighed tjekke fanebladet "Historik" og "Bedrifter" under Anderlecht. Jeg skal nok skrive, hvad det giver af svar. Mht., at Inter i dit spil har brugt flere penge, end de har solgt spillere for, og at de stadig har overholdt Financial Fair Play-reglerne, så er det jo ikke så underligt, da klubben sikkert har tårnhøje indtægter udover på transferområdet. Det samme gør sig gældende i en storklub som Anderlecht (ikke i samme omfang som Inter - naturligvis), men det, der undrer mig, er, at klubben - lig dit tilfælde med Inter - står angivet som rig og deraf sikkert har tårnhøje indtægter fra sponsorer, merchandise, billetsalg mv., og at de så samtidig - ulig dit tilfælde med Inter - har markant overskud på transfersiden. Det er mestendels Club Brügge, der brænder store transfersummer af i mit spil. Men forhåbentlig viser det sig, at jeg finder en lignende besked under det faneblad, du nævner. Jeg opdaterer som sagt senere herinde i aften. Tak igen. Titel: Sv: Markant fejl i europæisk kvalifikation? Oprettet af: Daniel Nordentoft 08 Sep 2017, 19:43 Jeg kom lige fra det forleden dag. Så her kommer opdateringen noget forsinket:
Jeg tjekkede de faneblade, du nævnte, under Anderlecht, og her viste det sig minsandten, at de i sommeren op til den nye sæson var blevet udelukket fra europæisk fodbold grundet brud på FFP (hedder vist noget andet i spillet). Så du havde ret. Og det viste sig, at der heldigvis ikke var tale om en fejl i spillet. Så det er jo dejligt. Ikke desto mindre undrer jeg mig over, hvorfor Anderlecht så havde brudt reglerne, da de som sagt er angivet som rige i spillet, ligesom at de gennem stort set samtlige sæsoner har kørt med et overskud på transfersiden. Noget må de dog have gjort forkert, selvom jeg lige nu har svært ved at se, hvad det skulle være. Men det er nu heller ikke så vigtigt. Tak for hjælpen, Gilly. |