FmFreaks

Football Manager 2017 => Klubsøgning og -erfaring => Emne startet af: KrookDale 09 Feb 2017, 10:59



Titel: VfB Stuttgart
Oprettet af: KrookDale 09 Feb 2017, 10:59
Verein für Bewegungsspiele Stuttgart 1893 e. V

[img ]http://i.imgur.com/mXc6Mz5.jpg[/img]

Tænker denne traditionsrige klub mangler en tråd.

Stuttgart er lidt en sovende kæmpe. De starter i 2. bundesliga, og har udover et talentfuldt hold, et stærkt ungdomsarbejde og en god trup også et stort stadion med kapacitet til 60.000 tilskuere, samt en fin økonomi. Kæmpen er med andre ord nok mere slumrende end sovende, for da man samtidig er favorit til oprykning, er der ikke lang vej tilbage til toppen af bundesligaen, en liga man sidst vandt for 10 år siden.

Af stjerner har man den unge kommende forsvarsstjerne Timo Baumgartl, midtbaneveteranen Christian Gentner - der med 5 kampe for det tyske landshold og 2 bundesligatitler må siges at være en af de mest succesrige og vigtigste spillere i klubben, lånespilleren Carlos Mane fra Sporting CP, Angriberen Daniel Ginczek og altmuligmanden Kevin Grosskreutz.

Herudover render man rundt med et pænt talent til forsvaret, samt 2-3 stykker til midtbanen.


Titel: Sv: VfB Stuttgart
Oprettet af: KrookDale 09 Feb 2017, 11:11
Jeg har selv givet mig i kast med klubben. Det blev til en direkte oprykning i 1. sæson og europæisk kvalifikation allerede i 2. sæson gennem en 5. plads i ligaen.

Man starter med et virkeligt stærkt og velbalanceret hold, så der er ikke meget brug for forstærkning. Carlos Mane er på et 2-årigt lån, så man bliver ikke svækket i 2. sæson ved at mangle ham. Mens Baumgartl er direkte til en starter for et midter-/subtophold i bundesligaen allerede i 2. sæson, mangler de 3 andre talenter lidt kvalitet ift. de ambitioner man forhåbentligt har for klubben. Berkay Özcan er nok den der er tættest på, men han vil formentlig stadig have bedre af at få fast spilletid et andet sted.

Min plan var egentlig at lade klubben være en talentfabrik, ungdomsarbejdet er stærkt, og allerede i 1. sæson fik jeg 2 store midtbanetalenter op, hvoraf den ene desværre blev hapset af svinene i Bayern, da jeg ikke var bevidst om at man skulle tilbyde ham en kontrakt efter han blev signet, for ikke at risikere han skrev med andre. Den anden spiller var dog også favoritten, allerede her efter 1,5 år tror jeg han er klar til lidt spilletid på seniorniveau, og kan jeg holde fast i ham har jeg en kaptajn de næste 15 år.

Det store problem ift. udvikling i bundesligaen er de få kampe og manglen på en reserveliga. Med kun ~36 kampe på en sæson, er det stort set umuligt at holde flere end 11 spillere varme nok til at de udvikler sig. Selv efter 2 sæsoner når man kan få europæisk fodbold, vil man stadig spille færre kampe end et gennemsnitligt Championship hold, og ingen reserveliga der er nem at bruge. Jeg tror faktisk det er slemt nok til at jeg ikke gider starte i Tyskland igen efter dette spil.

Bortset fra det er alt dog fryd og gammen, udover Bayern er den tyske liga rimeligt tæt, og der er rig mulighed for at nå subtoppen.


                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010