FmFreaks

Football Manager 2017 => Blogs => Emne startet af: Nodiem 24 Nov 2016, 23:45



Titel: L'héritage de mon grand-père
Oprettet af: Nodiem 24 Nov 2016, 23:45
L'héritage de mon grand-père


[img ]http://i.imgsafe.org/5fa584fcdb.jpg[/img]



Det stod aldrig i stjernerne at det skulle blive mig som fulgt i hans fodspor - alene det at bære hans navn er en stor ære.

Bogstavelig talt var jeg aldrig interesseret i fodbold, som barn var jeg engang i mellem tvunget med ind og se ham dirigere fra sidelinjen. Jeg husker at hade at sidde der og fryse bagdelen af, mens alle andre var meget betagede af hans bedrifter.

Alligevel er jeg gennem de seneste ti år blevet mærket af historierne, bedrifterne og af at høre hans fortællinger om og om igen. På en eller anden måde har jeg følt at der lå et pres på mig, for at føre navnet videre til større bedrifter, omend jeg ikke aner hvordan eller hvor...

Selvfølgelig har jeg ham at gå til for råd, men hvor starter man?, hvor slutter man? og hvordan gør man sig gældende i en verden hvor de stærkeste lever og de svageste blot forsøger at overleve.



Titel: Sv: L'héritage de mon grand-père
Oprettet af: r19r 25 Nov 2016, 06:58
Den start! Wow. Følger med, kan ik venter på at høre mere historie


Titel: Sv: L'héritage de mon grand-père
Oprettet af: Broen13 25 Nov 2016, 07:39
PÅ!! :P


Titel: Sv: L'héritage de mon grand-père
Oprettet af: Dehli 25 Nov 2016, 10:11
Jeg er med, men please skift skrifttypen.. Det hjælper ikke lige frem på læse venligheden.
Indholdet  er dog super! :)


Titel: Sv: L'héritage de mon grand-père
Oprettet af: MaximTsigalko 25 Nov 2016, 10:13
Enig mht skrifttypen.. Det gjorde lidt ondt.. Ellers spændene! :=)


Titel: Sv: L'héritage de mon grand-père
Oprettet af: Broen13 25 Nov 2016, 11:04
Jeg synes til gengæld det er ærgerligt, da det gav en god følelse af at det var "håndskrevet". :)


Titel: Sv: L'héritage de mon grand-père
Oprettet af: Nodiem 25 Nov 2016, 11:13
Citat af: Broen13 25 Nov 2016, 11:04
Jeg synes til gengæld det er ærgerligt, da det gav en god følelse af at det var "håndskrevet". :)


Det var lidt tanken bag, men hvis det er en hæmsko for læseren må det jo ofres :)


Er i øvrigt glade for i alle er med !  :c:


Titel: Sv: L'héritage de mon grand-père
Oprettet af: AudereEstFacere 25 Nov 2016, 11:16
Det handler jo om personlige præferencer.. Jeg var personligt kæmpe fan af skrifttypen, og synes det var super godt..

Btw. godt at se dig med en blog igen! Glæder mig til at følge med...


Titel: Sv: L'héritage de mon grand-père
Oprettet af: Herlev 25 Nov 2016, 11:32
Skriften var hård at læse, men synes det gav bloggen noget som var langt vigtigere !

Jeg er med :)


Titel: Sv: L'héritage de mon grand-père
Oprettet af: Nodiem 26 Nov 2016, 09:32
L'héritage de mon grand-père


[img ]http://oi68.tinypic.com/35a8zo7.jpg[/img]



Vi bevæger os gennem de gamle smalle gade, de små caféborde stor hist og her og stemningen i de sene franske aftentimer er høj. Rødvinen flyder endeløst fra støvede flasker og latterens ekko rammer som bølger ned igennem de smalle korridorer.

Det skal vise sig at i aften skal udvikle sig i en uventet retning - Én aften, tre personer, én samtale, en stribe af ord i den rigtige rækkefælge.

Vi dumper ind på en værtshus som lugten indikere har ligget her et par hundrede år, det skulle have været en stille aften kun os, uden interesserede blikke - et forsøg på at være lidt normale. Det lykkedes i cirka en halv flaske Bourgogne Côtes d'Auxerre før en lille mand forsigtigt kommer over. Han er en nydelig mand, omkring de 40-50 år, af statur er han spinkel som en bønnestage og på overlæben hygger en ensom slank regnorm sig.

Han præsentere sig selv som Mr. Perron og ønsker blot en autograf og lov til at byde på et glas.
Det er her min historie for alvor tager sin begyndelse - for som aftenen skrider frem, viser det sig at Mr. Perron har muligheden for at få mig ind i denne lukkede verden, men som han siger, bliver det ikke en dans på roser. Vi aftaler alle tre at mødes om to uger, på hans kontor.

Da Mr. Perron har forladt beværtningen smiler vi til hinanden, han siger "Maximillian, husk du kan altid komme til mig med spørgsmål, men en træner skal finde sin egen stil for at for alvor at slå sit navn fast i historiebøgerne".
Jeg tømmer flasken og vi bevæger os ud på gaden, og lader natten passere.






Titel: Sv: L'héritage de mon grand-père
Oprettet af: Herlev 26 Nov 2016, 13:59
Paris og Maximillian , er vi ude i noget med Zlantan ? :D


Titel: Sv: L'héritage de mon grand-père
Oprettet af: 22 26 Nov 2016, 14:52
Red Star med Guy Roux' barnebarn i spidsen? :P


Titel: Sv: L'héritage de mon grand-père
Oprettet af: Guldbrand 26 Nov 2016, 15:07
Flot skrevet blog. Du er god til at skabe en god stemning i din tekst, hvilket er super fedt... Dog skal du virkelig overveje den skrifttype endnu engang. Den gør det bestemt ikke læsevenligt og hvis man hele tiden føler sig "forstyrret" i læsningen, så vil det have en negativ indvirkning på ens opfattelse af din blog..

Hvis jeg var dig, så vil jeg benytte den skrifttype i små afsnit - f.eks. hvis du inddrager et håndskrevet brev i din blog. Men som den generelle tekst, så skal du overveje at finde en tekst der er langt mere brugervenlig. Jeg forstår din begrundelsen bag skrifttypen, men det virker desværre bare ikke i praksis.  :(



Titel: Sv: L'héritage de mon grand-père
Oprettet af: Nodiem 26 Nov 2016, 21:49
L'héritage de mon grand-père


[img ]http://i.imgsafe.org/9ec347ab0c.png[/img]



Da morgengryet kom og solen begyndte at sprede sin varme og vække resten af verden, var jeg for længst på farten. Godt 9 timer, havde jeg med tog fra Bourgogne til Bretagne, min bedstefar skulle efter planen havde været med, men sygdom forhindrede desværre hans rejse.
Jeg var egentlig klar til at aflyse turen, min bedstefar har været min styrke i de sidste to uger, og har lært mig meget omkring fodboldens verden. Alligevel fik han mig overtalt til selv at klare samtalen med Mr. Perron.

I de 9 timer i toget, så jeg mere af Frankrig end jeg nogensinde havde set før, selv Paris fik jeg for en kort stund æren af at se, da jeg skulle skifte tog og havde 2 timers ventetid - Det var lige præcis nok tid til at se det prægtige Stade de France, desværre til min store frustration kun udefra.

Da jeg endelig ankommer ved min destination, ser jeg Mr. Perron stå på perronen, klæde nydeligt, som en gangster fra en Al Capone film. Han letter på hatten og byder mig velkommen, og spørger om min bedstefar ikke er med - Jeg beklager, og forklarer ham situationen. Mr. Perron smiler kort lidt lurvet og udbryder så "Det var en skam, men på den anden side er det jo ikke ham der mangler jobbet".

Da vi kommer op fra banegården kigger jeg med det samme efter den bil som skal fragte os til klubbens lokaler - til min forbavselse går Mr. Perron tværs over gaden og hen til to parkerede cykler. Uden tøven følger jeg halsende efter over vejen, for at få fingrende i den anden cykel. Mr. Perron fortæller at han har frokostpause så det passede fint med at han kunne samle mig op, derudover ligger hovedkontoret blot 700 meter fra banegården.

Oppe på kontoret minder det mest af alt om Noir film fra 1970, ældre møbler fra krigens tid og et mahogni skrivebord som bestemt ikke er født til rummet det står i - på kaminsatsen står et pendul-ur som tilsyneladende går 7 minutter foran. Det er som en tidslomme, hvor intet har ændret sig i mange år - Mr. Perron har dog også siddet i sin nuværende stilling siden 1993.

Samtalen går og vi snakker løst og fast om klubben, mål, drømme og min bedstefars meriter - efter en times tid trækker Mr. Perron en seddel frem, og siger at hvis jeg ønsker at være manager i klubben, så er jobbet mit.
På trods af jeg vidste hvilken klub jeg ansøgte i, var jeg ikke klar over at lønnen ville være... ingenting... og at mine rettigheder som træner var lig nul.

Jeg bad Mr. Perron om to timer så jeg kunne konferere med min bedstefar, hvilket han indvilligede i - da jeg var ved at lukke døren bag mig, sagde Mr. Perron bestemt "Jeg håber du tager dette job - Maximillian Guy Roux, dit navn vil blive sunget fra tribunerne"





Titel: Sv: L'héritage de mon grand-père
Oprettet af: Veststar 27 Nov 2016, 04:45
Fed Blog indtil videre. Jeg glæder mig til at hører mere.


Titel: Sv: L'héritage de mon grand-père
Oprettet af: 22 27 Nov 2016, 20:05
Saint-Malo eller Quimper? ;) Overvejer selv at begynde med SB29


Titel: Sv: L'héritage de mon grand-père
Oprettet af: Nodiem 27 Nov 2016, 21:18
L'héritage de mon grand-père


[img ]http://i.imgsafe.org/b350086321.jpg[/img]



Mine hænder ryster - jeg har en knugende fornemmelse i maven. I et forsøg på at bevare min kontrol lægger jeg kuglepennen over i den anden hånd, det føles akavet og fumlende skifter jeg rundt igen.

Hvad der for mange nok ville være en ubetydelig signatur, på en kontrakt der rent formelt kan beskrives som frivilligt arbejde. Er det af helt anden betydning for mig, det er muligheden for at ære min bedstefar og samtidigt bevise overfor mig selv at jeg kan begå mig.

Kontrakten er simpel, løn er der ingen af, ingen klausuler eller mål fra klubben - for at citere Mr. Perron "Det bliver ikke mere simpelt for begge parter - Hvis du vil frem i denne verden, må du for nu tage klubben med".
Mens blækket tørre, er mine øjne fastlåste på papiret - dette er min fremtid og jeg starter i overmorgen !

[img ]http://i.imgsafe.org/b3ef9b7409.png[/img]




Titel: Sv: L'héritage de mon grand-père
Oprettet af: b0nb0n 28 Nov 2016, 09:30
Haha! Hvor er det en fed blog, spændende hvordan det udvikler sig herfra :)


Titel: Sv: L'héritage de mon grand-père
Oprettet af: QuesT 28 Nov 2016, 14:02
Det er kræs det her.

Jeg er helt klart med på denne rejse.


Titel: Sv: L'héritage de mon grand-père
Oprettet af: Nodiem 29 Nov 2016, 14:19
L'héritage de mon grand-père


[img ]http://i.imgsafe.org/d49b5bde21.jpg[/img]



Disen ligger som en dyne over byen, det er tidlig torsdag morgen, og min første dag som officiel træner. Da klubben er har amatør status, er der blot træning to gange om ugen, så jeg har massere af tid for hånden. Derfor har jeg brugt de sidste dage på at læse i min bedstefars notatbøger fra start 90'erne.
Meget har nok ændret sig, men amatører er dog amatører.

Det meste af dagen bruger jeg på træningsbanen, hvor jeg nyseligt sætter kegler op. Der er et væld af mennesker som passere anlægget, men ingen så meget som kigge ind på banen - Ej heller på de store plakater med den forestående træningskamp mod selveste Jong Ajax. En kamp mod en klub med så imponerende en historie og hvor så mange stjerner er blevet skabt er sjældent set i dette græs.

Klokken har passeret 17.37 og jeg kigger ned på mit armbåndsur, en gave fra min bedstefar og det samme som han havde på i sin sidste kamp med Auxerre - Et slidt Cartier med en læderrem der trænger til en udskiftning. Uret fik han af sin bedstefar på hans 20 års fødselsdag i 1958.

Træningen starter klokken 18.00 og spillerne er så småt begyndt af dumpe ind. Forventningen frem til første træning er at 30 spillere møder op, men da ingen spillere er bundet til klubben er risikoen at der kommer færre. Netop den frygt blev bekræftet da de sidste spillere meldte deres ankomst omkring 18.20 - 24 mand kan klubben mønstre, men det er 24 ekstremt dygtige spillere.

Træningen er simpel, konditionstræning, simpel tekniske øvelser og spil på to mål - årsagen er muligheden for at lære spillere at kende - noget kunne tyde på at en 3-6-1 opstilling er den ideelle opstilling med de spillere der er til rådighed. 



[img ]http://i.imgsafe.org/d7d4ac7f79.png[/img]



Mr. Perron og bestyrelsen i klubben har ikke givet mig et mål for sæsonen, men da jeg samlede spillerne til et kort møde efter 2. træning var det enighed om at spillerne ønsker at blive i i CFA2-A. Vi lægger ud i de næste uger med de første tre træningskampe.

9/7-2016 mod La Vitréenne FC
20/7-2016 mod Jong Ajax
23/7-2016 mod Evreux FC 27




Titel: Sv: L'héritage de mon grand-père
Oprettet af: 22 14 Dec 2016, 23:58
Er du gået død eller ligger der en masse opdateringer klar til at blive skudt afsted?


Titel: Sv: L'héritage de mon grand-père
Oprettet af: Nodiem 15 Dec 2016, 00:13
Citat af: 22 14 Dec 2016, 23:58
Er du gået død eller ligger der en masse opdateringer klar til at blive skudt afsted?


Er skam ikke gået død - der ligger et par stykker som jeg nok skal få i trykken inden længe ! :D


Titel: Sv: L'héritage de mon grand-père
Oprettet af: 22 15 Dec 2016, 10:24
Lækkert! ;)


Titel: Sv: L'héritage de mon grand-père
Oprettet af: Nodiem 04 Jan 2017, 23:13
L'héritage de mon grand-père


[img ]http://oi68.tinypic.com/264ki77.jpg[/img]




Det er en trist onsdag morgen, skyerne hænger tungt over byen og regnen siler ned. Min dag starter i Rennes–Saint-Jacques lufthavn, hvor Jong Ajax lander lidt over 10. Der er ikke ret mange mennesker i lufthavnen på denne tid, og jeg forestiller mig derfor det ser lidt dumt ud at stå med et skilt med navnet "Peter Bosz". I bagklogskabens lys, kunne jeg nok have sparet skiltet, de stolte Ajax folk ankommer i samlet trop alle iført klubbens logo på deres tøj.
Som aftalt er der ingen store stjerner med, det er sågar deres Jong Ajax-C hold vi har med at gøre, og efter at være blevet introduceret til alle spillerne er det kun navnet "Donny Van de Beek" jeg har hørt om før. Det er generelt et meget ungt hold der er på besøg, ingena af spillerne er over 20 år og uden at have set dem spiller, tror jeg faktisk på vi rent fysisk kan sikre en uafgjort.

Efter at have fulgte Jong Ajax til vores faciliteter er det blevet tid til at komme ned i klubhuset og sikre mig at alt er i orden. Her er det dog triste nyheder der venter mig, der er blot solgt 18 biletter til kampen og jeg havde ventet mig lidt flere når en klub som Ajax er på besøg, på trods af det er deres Jong hold.

Da Jong spillerne alle er professionelle spillere træner de over middag, mens mine spillere er i skole og på arbejde.
Dette er måske den lille forskel der gør at vi klokken 20:00 da kampen starter virker hurtigere, stærkere og klogere end de unge hoveder. Det er da også med stor begejstring at vi vinder kampen med flotte 3 - 0, med to mål af vildbassen Cyril Durand.



[img ]http://oi67.tinypic.com/2s5xuzp.jpg[/img]




Starten på min tid i Rennes TA må siges formidabel, men jeg er godt klar over det ikke bliver ved, de 4 venskabskampe har givet os 3 flotte sejre og et fortjent nederlag. Cyril Durand kan vise sig at blive vigtig i denne sæson med 5 mål i disse kampe.

Da jeg sidder i min lejlighed og ser på kamp programmet får jeg i et kort øjeblik en varm følelse i kroppen, som en gammel dansk der havde gemt sig - følelsen af at det hele bliver bedre end forventet rammer mig, men jeg slår den hurtigt væk. Med så mange stærke reservehold bliver det vidst en svær opgave at komme i top 3.




                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010