FmFreaks

I enhver fodboldsæson er der øjeblikke, som er afgørende for klubben og holdets op eller nedture. Det kan være alt fra langtidsskader hos nøglespillere, sejre eller nederlag i de dødende minutter eller personlig succes for spillerne, som højner deres moral og løfter spillet på banen. Øjeblikke der er med til at definerer sæsonen og denne blog er bygget op omkring sådanne øjeblikke. Hver måned i sæsonen vil jeg gennemgå 3 øjeblikke, som kan blive afgørende for sæsonen, hvor målsætningen er mesterskabet. Jeg er nemlig Man Utd og de skal tilbage på toppen.

Nr.3 - Debutmål af Zlatan

Zlatan spiller altid en hovedrolle og det gør han også hos mig. Zlatan være det kreative omdrejningspunkt på holdet. Han indtager rollen som Trequartista på AMC positionen i min Diamond taktik. (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=40424.msg1235374#msg1235374) Det er vigtigt, at Zlatan kommer godt i gang i United trøjen. Det var derfor rart, at Zlatan fik en god debut og fik scoret imod Leicester i Community Shield. En kamp jeg vandt i de dødende minutter da Mata i det 92. minut omsatte et straffespark til slutresultatet 2-1.



Nr. 2 - Martial månedens unge spiller

Det er altid rart når ens spillere vinder disse priser. Det højner deres moral, hvilket kan have stor indflydelse på deres efterfølgende præstationer og så betyder det jo også, at spilleren har præsteret flot i løbet af måneden. Martial leverede især en rigtig fin indsats i Premier League åbningskampen ude mod Everton, hvor han scorede begge mål i en 2-1 sejr.



Nr.1 - Skuffende pointtab

Desværre er månedens vigtigste øjeblikke ikke af en positiv karakter. Efter et par fine resultater med sejre over Leicester i Community Shield og over Everton i åbningskampen, så skuffede jeg i de efterfølgende kampe, hvor jeg måtte nøjes med 3-3 hjemme mod Tottenham og 0-0 ude mod Burnley. Især kampen mod Burnley nager mig, for her spillede holdet virkelig skidt og skabte næsten intet i kampen. De 4 mistede point er nok det mest afgørende i min første måned som United manager. 4 point er meget i det jeg forventer bliver en meget tæt Premier League, hvor der er mange hold om buddet til guldet.

Sommerens transfervindue er lukket og jeg har min trup på plads. Jeg arbejder med en førsteholdstrup på 22 mand fordelt i en A og en B-kæde. Dertil har jeg en u23 11er, som skal være back up i tilfælde af skader. Jeg har ikke handlet det store og kun hentet helt unge talenter hovedsageligt til min u23 11er (https://s14.postimg.org/9n2l7katt/u23.jpg). Jeg vil nemlig gerne se, hvor langt jeg kan nå med den trup, som jeg allerede råder over. Eneste nye mand i førsteholdstruppen er danske Kasper Dolberg.

Nr.3 – Fri for skader

September måned startede med en landsholdspause og dem frygter jeg altid. For jeg hader når mine spillere kommer skadet tilbage. Heldigvis kom alle mine spillere 100% fit tilbage og derfor kunne jeg stille med stærkeste 11er (https://s21.postimg.org/6jqf51msn/a_k_den.jpg) hjemme mod West Ham i månedens første kamp. West Ham kunne ikke modstå min stjernespækket 11er og jeg vandt kampen sikker med 3-0 på mål af blandt andet månedens unge spiller Martial og Guden Zlatan. En smule mere overraskende var det måske at Damian også kom på scoretavlen og det skete vel og mærket på hans førsteberøring og 15 sekunder efter han kom på banen i stedet for Valencia.



Nr.2 – Dolberg redder dagen

I månedens anden kamp tog jeg hul på årets europæiske turnering, hvor jeg i EURO League skulle møde HNK Hajduk på udebane. Det er ikke ligefrem en turnering som jeg satser voldsomt på. Faktisk hader jeg det torsdagsbold i tabernes turnering. På den anden side er det en oplagt turnering at give mine spillere i B-kæden (https://s14.postimg.org/wxhusargh/b_k_den.jpg) noget spilletid.

Jeg forventede, at min B-kæde nemt kunne slå HNK Hajduk. 11eren var trods alt fyldt med store navne såsom Carrick, Mata og Memphis. Det blev dog noget svære end som så, for det store navne fejlede totalt. Ikke nok med at Carrick brændte straffe, ja så gentog Mata også den bedrift og med to brændte straffe i 1. halvleg og en pausestilling på 0-0, så frygtede jeg det værste. Heldigvis slog danske Kasper Dolberg til og scorede sit første mål i United trøjen. Et mål der skulle blive kampens eneste og dermed blev den unge dansker matchvinder.



Nr.1 – Memphis greb chancen

I udekampen mod Stoke vred Martial om på foden og forstuvede anklen. En skade der vil holde den formstærke angriber ude i 5-6 uger. Så jeg må nok undvære ham i hele oktober måned. Værre endnu var det, at jeg måtte undvære ham i hjemmekampen mod Chelsea. Nu måtte Dolberg, Memphis eller Rashford træde i karakter. Og Memphis greb chancen og scorede 2 gange mens Dolberg nettede en enkel i en yderst vigtig 3-0 sejr. Dermed er jeg ubesejret og topper Premier League (https://s18.postimg.org/s2cpuz77t/stil.jpg) ved udgangen af september.

Jeg gik ind til oktober måned som månedens manager, så selvtilliden var høj. Allerede fra månedens start lå det fast, at månedens vigtigste øjeblik uden tvivl ville blive månedens sidste kamp mod lokal og ærkerivalerne fra Man City. En yderst vigtig hjemmekamp jeg for alt i verden gerne ville vinde. Spørgsmålet var så, hvilke andre øjeblikke der ville komme i løbet af måneden?

Nr. 3 - En fejlvurdering

Formstærke Memphis scorede kampens eneste mål i månedens første kamp ude mod Southampton. Jeg burde nok have startet med ham på banen i den efterfølgende kamp ude mod C. Palace men valgte at give ham en pause og spare ham til kampene mod Man City og det overraskende tophold Burnley. Det var en fejl! Rashford og Dolberg var mildest talt uskarpe og skabte intet i en meget uskøn kamp. Den uskarphed og fejlvurdering fra managers side, det kom til at koste og mit United hold måtte indkassere sæsonens første nederlag i ligaen. Kampen endte 1-0 til C. Palace på et mål sat ind af Benteke.



Nr.2 - Martial’s super comeback

Nederlaget mod C. Palace var et af de øjeblikke, der kunne koste dyrt på moralen. Det var derfor yderst vigtigt, at komme godt igen og vinde de efterfølgende kampe, så moralen på holdet ikke ville falde sammen. B-kæden klarede jobbet mod Gent på hjemmebane i EURO League og vandt 2-0 derefter var det A-kæden tur. De skulle møde Burnley på Old Trafford. Burnley som noget overraskende toppede ligaen før opgøret. En sejr her så var skuffelsen mod C. Palace glemt igen.

Til min store glæde så var Martial tidligere end forventet fit for fight. Så han fik lov at starte inde. Det tog ham 13. minutter og så havde han scoret to gange og kampen blev vundet 4-1. Et super comeback af den lynhurtige angriber. Se blandt andet her hvordan han med lethed over sprinter Burnley’s forsvar på 2-0 målet.



Nr.1 – Bravo Bravo

Månedens højdepunkt skulle være hjemmekampen mod Man City. En kamp jeg rigtig gerne ville vinde og guderne skal vide, at jeg forsøgte. Det var et stort bombardement mod Carlos Bravo i City målet. Skudstatistikken efter kampen lød på 23 skud mod City’s 8 og alligevel endte kampen 1-1 og dermed måtte jeg overlade 1. pladsen i Premier League (https://s16.postimg.org/pccbsd27p/stil.jpg) til Arsenal. Bravo stod en rigtig god kamp, hvilket jeg ikke kan sige om De Gea, som så rigtig skidt ud på City scoringen.

Nr.3 – Utilfredse spillere

Selvom jeg roterer rigtig meget og gør en dyd ud af, at alle i truppen skal have spilletid, så har jeg alligevel en del utilfredse spillere. Livet med EURO League og pokal fodbold er bare ikke nok for alle i b-kæden. Hvilket selvfølgelig er helt fair for etableret spillere som Rojo, Blind og Herrera. Det ville egentlig være underligt andet.

Det giver dog en hulens masse uro i truppen og påvirker holdets moral. Det har jeg ingenlunde brug for. Så min plan for fremtiden er, at skifte de etableret og utilfredse spillere ud med unge udviklingsspillere. For de yngre spillere i b-kæden såsom Memphis og Dolberg er ganske tilfredse.

Nr.2 - En sur Zlatan er en farlig Zlatan

Zlatan har været ret stabil og jeg har været tilfreds med hans præstationer. 4 mål og 2 assist havde han stået for i Premier League inden opgøret mod ærkerivalerne fra Liverpool og det er godkendt. Alligevel valgte jeg at bænke holdets største stjerne til opgøret. Mata havde lige for inden spillet en super kamp i EURO League og min mavefornemmelse sagde mig, at Mata kunne gøre en forskel. Til at starte med så det ud til at være en skidt beslutning. Liverpool sad på kampen og kom også foran med 1-0. Men i det 32. minut skete dette:



Et perfekt timet løb af Mata og så stod der 1-1. Derefter gik kampen kun en vej, min! Martial gjorde det til 2-1 og så var det Zlatan Time. Og han må have ulmet godt og grundigt ude på bænken, for ganske få øjeblikke efter han kom ind, så bankede han bolden i nettet til slutresultatet 3-1 til United.




Nr.1 - Åhh hvor jeg hader Wenger

Hver eneste f***ing gang man møder Arsenal med Man Utd, så stormer Wenger ud i pressen og lukker mundlort ud. Og jeg forsøger at forhold mig neutral men ligegyldigt hvilket svar jeg giver, så åbner det bare op for mere lort. Og når kampen så er slut, så handler det endnu engang om vores forhold og grunden til de vandt, det var fordi Wenger vandt mindgamet før kampen. JEG F***ING HADER DET!!! Nå men jeg tabte så på hjemmebane med 0-1 over Arsenal, som dermed kom 4 point foran i ligaen og de indtager 1. pladsen. Det var desværre nok det mest afgørende øjeblik i november.

Jeg tabte en del terræn i november men jeg gik ind i december med optimismen i behold, for jeg havde overstået den første halvdel af top 6 kampene. Altså kampene mod Tottenham, Liverpool, Chelsea, Chelsea og Man City. Og jeg var stadig med i kampen om guldet, dog et stykke fra Chelsea og Arsenal men som sagt havde jeg troen på det. For december måned bød på et overskueligt program mod ”nemme” hold, en fornuftig mulighed for at indhente noget af det tabte.

Nr.3 – Presse og mandskabshåndtering

Det er altid rart med de store sejre, hvor spillet og alt bare lykkes. De kampe hvor modstanderen bliver kørt ned under græstæppet. Det højner holdets moral og giver et godt momentum, hvis man altså kan undgå at blive for komfortabel. Så man skal lige finde balancen i pressen og måske underspillet stor sejren lidt. Hvilket jeg også gjorde efter jeg kørte West Brom ned med 5-0 på Old Trafford, hvor jeg gik ud og sagde: - ”Jeg skal sikre mig, at spillerne holder fødderne solidt plantet i jorden.” - Kampen efter vandt jeg sikker 2-0 og var i kontrol i hele kampen. Spillerne virkerede ikke for komfortable.

Nr.2 – Opgøret mod mestrene

Som i virkelighedens verden så har Leicester haft svært ved at bevare momentum fra den magiske mesterskabssæson og de roder rundt midt i tabellen. Det forhindrede dem så ikke i, at give undertegnet kamp til stregen. Heldigvis havde jeg en GUD på banen og han scorede 2 mål og lagde den lækre assist til Martial. Kampen blev vundet med 4-2 og jeg overtog 1. pladsen i ligaen.



Nr.1 – Boxing Day

Jeg elsker virkelig Boxing Day, det er uden sidestykke årets fedeste dag i fodboldkalenderen. Dagen hvor man samles med gutterne til en god omgang øl og snacks mens resten af familien Danmark stadig stresser rundt med juleræset til familiejulefrokoster. Misforstå mig ikke, det er ikke sådan jeg hader julen, jeg er vild med den især efter jeg har fået børn men… Det er bare fedt med sådan en afstressende dag med bold og hygge efter julen.

Og så hader jeg simpelthen bare de managers, der tuder over juleprogrammet i Premier League. Senest var det Kloop der var ude og sætte spørgsmålstegn ved juleprogrammet. De skal så meget lukke røven og værdsætte disse helt specielle dage som ikke findes andre steder. Det er en del af det, som gør engelsk fodbold helt specielt. Det er unikt og hvorfor vil man fjerne noget af magien? Premier League bryster sig af at være verdens hårdeste liga. Det er hele konceptet for sørens da os. På godt og ondt er Boxing Day altid nr.1 i december måned.

Jeg gik ind til Boxing Day på 1. pladsen i ligaen. Jeg havde vundet alle 5 Premier League kampe i december måned og håbede jeg kunne nappe den 6. i streg i udekampen mod Hull. Men modsat deres managers passioneret tilgang til Boxing Day, så virkede spillerne ugidelige. Det blev en voldsom uskøn kamp, hvor holdet slet ikke fik spillet til at flyde. Det udnyttede Hull og vandt kampen med 1-0 og 1. pladsen blev igen smidt på jorden.

Januar måned startede rigtig fint med personlig hæder til flere på holdet, deriblandt undertegnet. Det var blevet til 18 ud af 21 mulige point i løbet af december måned og det var nok til at trække forbi Arsenal i tabellen og reducerer Chelseas forspring til kun et enkelt point. De gode resultater gav mig også titlen som månedens manager. Og jeg var ikke den eneste der startede det nye år med hæder, Rashford som endelig havde fået hul på bylden, han tog prisen som månedens unge spiller. Sidst men ikke mindst så tog sæsonens indtil videre store oplevelse, Martial, prisen som Golden Boy. Den unge angriber har ved udgangen af januar nettet hele 15 gange i 16 ligakampe, hvilket er rigtigt flot. Så det var ikke nogen overraskelse, da han for andet år i streg tog prisen. En ganske fin måde at starte den nye måned og år på. Nu skulle den gode form holdes ved lige og forhåbentlig omsættes til guld i maj måned.

Nr.3 - Pokal exit

Jeg forventede at min b-kæde uden problemer kunne klare opgaven i FA Cuppen, hvor modstanderen var Brighton. Jeg havde accepteret, at de tidligere på sæsonen tabte til Man City i League Cuppen, for den turnering havde jeg ingen ambitioner for. FA Cuppen derimod vil jeg gerne vinde og Brighton virkede som en overkommelig modstander på vejen mod finalen. Der tog jeg fejl! B-kæden fejlede fælt og holdet tabte med 1-0 på mål af Solly March.



Nr.2 - Skuffende hjemmebane nederlag

Det var sindssygt skuffende at tabe i FA Cuppen men endnu værre var det, da a-kæden tabte hjemme mod Bournemouth i Premier League. Især måden det skete på gjorde ondt! To gange i kampen var jeg foran og så skal sådan en kamp bare køres hjem men alligevel tabte jeg 2-3. Sejrsmålet blev sat ind af Callum Wilson efter en håbløs defensiv opdækning på en standard situation.



Nr.1 - Svar på tiltale

Jeg var rasende efter de to helt forfærdigelig nederlag mod Bournemouth og Brighton. Jeg frygtede det værste i kampen efter, som var en svær udekamp mod Tottenham. Endnu et nederlag kunne sende holdet i dyb krise og i frit fald. Så det var måske den vigtigste kamp indtil videre i denne sæson. Og så trådte GUDEN i karakter. Zlatan gav svar på tiltale og nettede to gange i en 3-1 sejr.



Sejren gav fornyet håb og tro på tingene og det efterfølgende to kampe blev vundet. Især var månedens sidste kamp en oplevelse. Stoke blev savet over på Old Trafford med 6-1, blandt andet efter hattrick af Anthony ”Golden Boy” Martial. Dermed gik jeg ind til februar måned på 1. pladsen i ligaen (https://s15.postimg.org/hk7x3gcbv/stil.jpg).

Nr.3 – Hjemve

I starten af måned henvendte Schweinsteiger sig til mig. Den rutinerede og meget boldsikre tysker lider af hjemve. Jeg ville egentlig gerne beholde tyskeren, da han gør det ret stabilt i rollen som den dybe playmaker på den centrale midtbane. Samtalen endte dog med, at jeg lovede ham, at han kunne vende hjem efter denne sæson. Derudover havde jeg allerede planlagt, at det ville blive Carrick sidste sæson som United spiller, for hans kontrakt udløber efter sæsonen. Så nu SKAL jeg ud og finde to nye dybe playmakere eller rykke rundt på nogle spillere. Forstærkninger skal der i hvert fald til.

Nr.2 – EURO League

Modsat de hjemlige pokalturneringer så går det godt i den europæiske for b-kæden. Her vandt de sikkert mod tyske Mainz. Jeg vandt samlet med 5-2 efter en flot 4-1 sejr på udebane. I 1/8 finalerne skal jeg møde endnu et tysk hold, denne gang er det Schalke den står på.

Nr.1 – Nederlag i topkamp

Månedens vigtigste øjeblik kom i udekampen mod Chelsea, hvor holdet fra London rev mig rundt. Eden Hazard drev gang på gang gæk med mit forsvar og tegnede sig også for et mål og en assist i 3-1 sejren til Conte’s mandskab.




Med sejren til Chelsea så er kampen om guldet tæt og hvis Man City vinder den kamp de har i baghånden, så er der kun 3 point mellem nr.1 og nr.4 efter 27 spillerrunder i Premier League (https://s22.postimg.org/gd629egnl/stil.jpg). Så jeg går en yderst spændende marts i møde. Her skal jeg både møde Liverpool og Man City. Det kan blive afgørende for hvor mesterskabet ender.

Nr.3 – Zlatan

Zlatan måtte udgå fra månedens første kamp med en skade, en skade der ville holde ham ude i ca. 2 uger. Hvilket betød at den stærke svensker med stor sandsynlighed ikke kunne deltage i de vigtige kampe mod Schalke, Liverpool og Man City. Spørgsmålet var så om Mata kunne levere varen som holdet offensive omdrejningspunkt i rollen som Trequartista.

Nr.2 – Mata

Mata leverede varen i den første kamp mod Schalke og i kampen mod Liverpool. I Hjemmekampen mod Schalke nettede den vævre teknikker et enkelt mål i en sikker 3-0. Så udekampen burde mere eller mindre være formalitet. Holdet var dog alligevel ved at smide den væk og tabte 4-1 på udebane. Så vi gik kun videre pga. udebanemålet. Modstanderen i kvartfinalen bliver Shakhtar.



I udekampen mod Schalke løb Mata også ind i en skade og den var meget værre end Zlatan’s. De første meldinger lyder på 3-4 måneder ude og dermed er han ikke en del af den vigtige slutfase af sæsonen. Heldigvis nåede han at gøre en forskel inden skade ramte. For i kampen mod Liverpool kom jeg bagud allerede efter 9 minutter men 8 minutter senere viste Mata stort overblik og spillede Martial fri og han gjorde det til 1-1. Derefter sad jeg på kampen og Martial nettede endnu engang til slutresultatet 2-1. Her får I lige Mata’s flotte assist.

Nr.1 – Fy for en tilbagelægning

Månedens sidste kamp var ude mod Man City. En af sæsonens vigtigste kampe hvor jeg med en sejr kunne hægte City af i guldkampen. Det blev en kamp hvor mange ting kunne tage overskriften. Blandt andet at jeg satsede med en ikke helt fit Zlatan, Agüero der to gange bragte City foran men jeg alligevel vandt kampen med 3-2 eller fokus på Anthony ”Golden Boy” Martial, som endnu engang var farlig foran mål med to kasser.

Jeg har dog valgt at sætte fokus på en helt håbløs tilbagelægning som total ændrede kampens forløb. Som sagt havde City mig nede i sækken to gange og i en periode hvor City totalt dominerede kampen, så lavede Otamendi denne tilbagelægning.



Martial udlignede til 2-2 og det tog pusten fra City og ændrede kampen helt. Derfra var kampen meget tæt og fastlåst lige indtil legenden Rooney slog til og afgjorde kampen til slutresultatet 3-2. Jeg fastholder positionen som ligaens førerhold inden de sidste 8 spillerrunder.

Nr.3 – Mkhitaryan greb chancen

April måned startede med endnu en skade til Zlatan, så endnu engang stod jeg uden mine normale folk til rollen som Trequartista. Og det var nok skæbnes ironi, for ganske få dage tidligere havde Mkhitaryan været forbi mit kontor og bedt om at blive transferlistet. Han var utilfreds med den manglede spilletid. Nu var han mit bedste bud på en Trequartista. Og jeg skal love for at Mhkitaryan greb chancen i den efterfølgende kamp hjemme mod Swansea, hvor han blev kåret som kampens spiller blandt andet med en assist og en scoring i en 5-0 sejr. Og i de efterfølgende 3 kampe blev det til yderlige 3 mål og 2 assist.



Nr.2 – Europæisk comeback

Der var spillet 27. minutter af udebanekampen mod Shaktar i EURO League kvartfinalen og jeg var bagud 3-0. Jeg var mildest talt rasende i pausen. Den klassiske skideballe hjalp en smule på tingene og holdet fik kæmpet sig en smule tilbage og reducerede nederlaget til 3-2. Nu skulle jeg ”bare” vinde 1-0 i hjemmekampen. Og den blev da også vundet sikkert med 2-0, begge mål sat ind af den brandvarme Mhkitaryan. Nu venter hans gamle klub Dortmund i semifinalen og mon ikke Mhkitaryan starter inde.



Nr.1 – De Gea

I starten af måned var jeg sikker på, at det mest afgørende øjeblik ville blive udekampen mod Arsenal men som måneden stred frem så opstod der øjeblikke som bare var episke! Jovist kunne 2-1 nederlaget til Arsenal være afgørende for, hvor guldet skulle ende. For nederlaget betød at jeg var under pres. Nu måtte jeg ikke fejle i de resterende kampe den måned. Et af de øjeblikke var blandt andet da Mhkitaryan i det 92. minut scoret til 1-0 i hjemmekampen mod Middlesbrough. Et øjeblik der bragte minderne tilbage til en svunden tid under Sir Alexander Chapman Ferguson.

Men det øjeblik der fik mig op af stolen, det var i udekampen mod Sunderland, hvor jeg var helt nede i sækken og var bagud med 2-0. Holdet fik sig dog kæmpet tilbage til 2-2 men så i det 56. minut begik Smalling straffespark og jeg gik helt i sort. I min hjerne lød det: Kom så De Gea, kom så De Gea, kom nu, kom nu, kom nu… PLEASE tag den…



JAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAA! Og et minut senere afgjorde Martial kampen til resultatet 3-2. Det betød, at jeg kun var 3 point bagud (https://s4.postimg.org/vxd6yapbh/stil.jpg) inden de sidste afgørende kampe i maj. Chancen for at nappe guldet var stadig til stede takket være De Gea.

Nr.3 – Episke europæiske aftner

Der har igennem tiden været mange episke aftner på Old Trafford i europæisk sammenhæng. Hvis dette havde været irl, så havde semifinalen mod Dortmund kommet med i puljen af øjeblikke der ville komme i historiebøgerne. Det blev et opgør hvor begge hold var yderst gavmilde rent defensivt. Hele 10 mål bød kampen på og jeg vandt med 6-4.

Returopgøret blev også en underholdende affære med mange mål og hvor spillet bølgede frem og tilbage. Dortmund var tvunget frem og jeg kørte på kontra. Hele 6 mål blev det scoret, hvilket gav en total på hele 16 mål over de to kampe. Det hele endte 8-8 (https://s21.postimg.org/p49v65xxj/8_8.jpg) og jeg tabte på reglen om udebanemål. Hvordan man kan score 8 mål i en europæisk semifinale og stadig ikke komme i finalen, det er mig ubegribeligt!

Nr.2 – Pointtab til Leicester

Arsenal tabte noget overraskende til Stoke med 2-1 og dermed havde jeg mulighed for at hente det fortabte mod Leicester på hjemmebane. Med en sejr ville jeg komme op på siden af Arsenal dog med en bedre målscorer. Alt gik også efter planen og jeg kom foran med 1-0 men de engelske mestre de ville det anderledes. Jamie Vardy satte indersiden på den flotte aflevering fra Albrighton og kampen endte 1-1.



Nr.1 – ”Nederlag” til Watford

I den anden sidste spillerunde skulle jeg møde Watford på udebane. Kampen skulle vindes ellers ville mesterskabet være afgjort. Arsenal havde tidligere på dagen vundet 2-0 over Chelsea. Jeg kom også planmæssigt foran med 1-0 og i 49. minut så Watford’s José Holebas rødt og Watford blev reduceret til 10 mand.

Nu skulle kampen bare køres hjem og så håbe på, at jeg ville vinde i sidste spillerunde og håbe Arsenal ville fejle. Men men men…. I det 80. minut slog Watford sømmet i kisten og udlignede til 1-1 som blev kampens resultat. Mesterskabet blev tabt og min fjende nr.1, Arsene Wenger, han kunne til min store ærgrelse løfte pokalen mens jeg selv måtte nøjes med 2.pladsen (https://s17.postimg.org/z3j6hvz8v/stil.jpg).

Inden sæsonen var færdig havde jeg allerede min trup til næste sæson klar. Jeg kan nemlig godt lide at være velforberedt og ikke være tvunget til panik køb. Jeg har igennem sæsonen scoutet flere muligheder og endte i sidste ende med at få de spillere der toppede min shortliste. Så det giver sig selv, at jeg er yderst tilfreds med de indkøb.

Der er 4 nye ansigter i førsteholdstruppen heriblandt den unge Ryan Sessegnon (https://s21.postimg.org/88jw2gn6v/image.jpg), som er rykket op fra u23 truppen (https://s11.postimg.org/xmlsrqevn/u23.jpg) og han er tiltænkt en rolle som venstre wingback og back up for Luke Shaw. Rojo rykker i stedet ind i det centrale forsvar og planen var så at rykke blind op på midtbanen men mere om det senere.

Så har jeg også trimmet truppen voldsomt og solgt spillere for 81 mio. £. Navne som Carrick, Schweinsteiger, Blind, Wilson, Januzaj og Lingard er ikke længere at finde i United. Alt der overflødige fedt er skåret væk. Pengene er geninvesteret og der er hentet tre store navne.

Nr.3 – Deep Lying Playmaker

Michael Carrick er gået på pension og Schweinsteiger er efter aftale vendt hjem til Tyskland og er endt i Schalke. Dermed manglede jeg begge mine playmakere. Planen var faktisk at rykke Blind op på den position efter Sessegnon ankomst men da Chelsea kom med et bud på 30 mio. £ for Blind, så slog jeg til. Blind har længe været utilfreds med manglende spilletid og den slags penge for en b-kæde spiller, det siger jeg ikke nej til. Især en b spiller vis kontrakt udløber næste sommer og som ikke ønsker at forlænge.

Så jeg måtte ud på transfermarkedet og her fik jeg fat i ham der toppede min shortliste. Jeg havde haft ham i kikkerten hele sæsonen, da jeg vidste det var en position som skulle forstærkes efter sæsonen. Jeg ville have en etableret spiller men som stadig havde sine bedste år foran sig. Så søgte en spiller mellem 26-28 år som havde bevist sit værd. Valget faldt på Kevin Strootman (https://s14.postimg.org/nrv0u10e9/Strootman.jpg) som kunne hentes i Roma for 30 mio. £.

Nr.2 – Box To Box

Igennem det meste af sæsonen arbejde jeg med to løsninger til den kommende dybe playmaker. Den ene fandt jeg i købet af Strootman og den anden var at Rooney skulle spille den og det har jeg valgt. Så nu skulle jeg ud og hente en Box To Box spiller. Rooney er ikke længere fredet og er i de kommende sæsonen mere tiltænkt en rolle i b-kæden (https://s17.postimg.org/yglqpedtr/image.jpg) og back up for Strootman.

Til rollen som Box To Box var Dele Alli inde i billedet men den pris Tottenham forlangte, den var helt hen i vejret og den ide blev hurtigt droppet. Jeg vil aldrig smide så mange penge efter en så ung spiller. Hvis jeg skulle bruge så mange penge, så ville jeg være sikker på, at det var en spiller, der kunne præstere med det samme. For den spiller der skulle ind, er tiltænkt en rolle i a-kæden som erstatning for Rooney.

Valget faldt på en meget alsidig spiller som har de evner jeg søger. Især hans lyst til at komme frem i banen samt hans fart, udholdenhed og arbejdsradios er jeg vild med. Valget faldt på David Alaba (https://s16.postimg.org/wdrft883p/Alaba.jpg) som kostede mig hele 72 mio. £. Hvilket er 30 mindre end Tottenham ville have for Dele Alli.

Nr.1 – Inside Forward / Advanced Forward

Det største navn jeg har hentet er uden tvivl Antoine Griezmann (https://s21.postimg.org/73t8b0hlj/image.jpg), som skal huserer i angrebet sammen med sidste års Premier League topscorer Anthony ”Golden Boy” Martial. De to kommer til at udgøre en livsfarlig duo og jeg er sikker på, at det bliver en succes og det kommer til at gøre forskellen i år. Griezmann kostede mig 65 mio. £ og var sidste brik jeg manglede til min nye a-kæde (https://s21.postimg.org/wtq03lptz/image.jpg).

Rashford som er en ung angriber og stadig skal spille en stor rolle, han bliver rykket ned i b-kæden. Kasper Dolberg derimod må bide i det sure æble og tage turen ned på u23. Dolberg har ikke udviklet sig helt som håber og hans præstationer var ikke som forventet. Måske et par sæsoner på u23 kan hjælpe ham på vej.

Som altid er det en fryd at følge dig, Wester. Endnu en fremragende og spændende blog, du har gang i her O0

Lækker blog, selvom det er med et stor hold, så er det bare klasse læsning :)

Tak for de pæne ord. Det er altid motiverede..

Nr.3 – Debutmål

Det er selvfølgelig altid vigtigt når ens angribere score. Det er godt for selvtilliden. Endnu vigtigere er det for dyrt indkøbte angribere at komme godt fra start. Det fjerner end del af presset som følger med prisskiltet. Så jeg var yderst tilfreds da Antoine Griezmann fik scoret i åbningskampen mod Bournemouth og som blev vundet med 2-0. Et mål der forhåbentlig kan være med til at kickstarte en god sæson for den dyre herre.



Nr.2 – Sejr på trods af rødt kort

I hele sidste sæson fik jeg ikke et eneste rødt kort. Den fine statistik valgte nyindkøbte Strootman så at ødelægge og så endda i den værste tænkelige kamp i august. I den svære udekamp mod Tottenham så han rødt, vel og mærket på et tidspunkt hvor jeg var bagud med 1-0. Det så sort ud men så trådte resten af holdet i karakter og i de sidste 10 minutter lagde jeg et massivt pres på Tottenham. Og på mål af Rashford og Martial vendte jeg kampen og vandt 2-1. Et fantastisk comeback der virkelig løftede moralen på holdet.



Nr.1 – Taktiske ændringer

Månedens vigtigste øjeblik var da jeg kort før sæsonåbning valgte at ændre på min taktik. De nye taktikker indbragte 10 ud af 12 mulige point i august måned. En god start på Premier League (https://s12.postimg.org/lzv2kwuy5/stil.jpg) sæsonen. De taktiske ændringer betød blandt andet at Mata ikke længere var brugbar og blev solgt til Barcelona for 15 mio. £. Jeg har nemlig valgt, at ændre på min hjemmebanetaktik (https://s18.postimg.org/podqj9omx/home.jpg). Spil og løbemønstrene er stadig de samme men i stedet for Trequartista i toppen af ”Diamanten”, så er det nu en Deep Lying Forward der falder ned på den plads. Ikke ligefrem en rolle som Mata kan varetage men det kan Zlatan og Rooney, som igen bliver rykket rundt og dermed efterlader en plads på midtbanen. Den plads er fyldt ud af lejesvenden Renato Sanches (https://s22.postimg.org/eoqdhazv5/image.jpg).

Målet med ændringen er, at få rollen længere frem på banen og forhåbentlig blive mere målfarlig og først slå den afgørende aflevering på den sidste 1/3 af banen. Rummet mellem midtbane og angreb er selvfølgelig lidt stort nu men jeg forventer, at modstanderen bliver presset i bund, så det ikke bliver et problem.

I min udebanetaktik (https://s22.postimg.org/j4pgsyuep/away.jpg) er Trequartista også ændret. Her ønsker jeg en rolle der arbejder en del mere. Jeg har valgt en Attacking Midfielder i support. Jeg har tilføjet Hold Up Ball og More Risky Passes og på den måde minder han om Deep Lying Forward bare en tak længere tilbage.

Min sidste taktik er min defensive version (https://s22.postimg.org/5q4fym0u9/def.jpg). Den kommer kun i brug når et resultat skal holdes hjem. Her tager jeg en Box To Box ud og erstatter ham med en central forsvarsspiller. Det er dog kun i de sidste 10 minutter og for at holde en føring hjem.

Nr.3 – Disciplinær straf

Strootman er allerede en ret upopulær herre i min bog. Jeg købte netop ham fordi jeg tænkte han var en driftssikker mand. Kort efter hans første røde kort, så trak han endnu engang rødt og denne gang et direkte et af slagsen. To røde kort indenfor så kort tid er bare ikke godt nok. Så to ugers bøde og nu skal han ikke træde voldsomt mere ved siden af, før hans tid i United er slut inden den rigtig kom i gang. Heldigvis for ham så vandt jeg kampen med 2-0 over Derby men han er i kort snor.

Nr.2 – 8-0

Så er United tilbage i Champions League og jeg har fået en rigtig fin start. To gange 4-0 er det blevet til og dermed topper jeg gruppen. Næste modstander er dog Real Madrid og mon ikke de giver mere modstand end CSKA Moskva og Sparta Prag har gjort. Bedste Champions League øjeblik indtil videre er uden tvivl Rashford og hans hattrick på udebane mod CSKA Moskva.



Nr.1 – Ubesejret

Ved udgangen af september er jeg stadig ubesejret i Premier League (https://s12.postimg.org/sjkcjesel/stil.jpg). Jeg har dog haft et par nærdødsoplevelser, blandt andet i hjemmekampen mod Chelsea hvor jeg var nede med 0-2. Jeg fik mig dog kæmpet tilbage og fik en 2-2 hevet hjem. De gode resultater gav mig titlen som månedens manager og troen på tingene, den er stor. Mesterskabet SKAL i hus i denne sæson.

Nr.3 – Tag den Wenger

Normalt fokuserer jeg kun på mit eget hold men engang imellem så hygger jeg mig over, når nogle af de andre tophold fejler. Især når det er hold med managers, som jeg har et anstrengt forhold til, såsom Wenger. Åhh hvor jeg hader hans omgang med pressen og det håbløse spil mellem os, når vi skal mødes. Derfor nød jeg at se Arsenal inkasserer sæsonens 5. nederlag, da de tabte 2-1 til Stoke. Tag den Wenger.

Nr.2 – Tag den Pep

Pep er knapt så træls i pressen og her er det mere på et sportsligt plan og ”fjendskabet” er til stede. Og i denne sæson ser det ud til at kampen skal stå mellem City, Liverpool og os. Så månedens Premier League kamp var uden tvivl Man City v Man Utd. Det blev heldigvis en kamp jeg dominerede og helt ærligt lidt uheldigt ikke vandt med mere end 2-1. For jeg havde dobbelt så mange skud og tre gange så mange indenfor rammen end Man City. Kampens store spiller var sidste års Premier League topscorer, Anthony ”Golden Boy” Martial, som nettede begge mine mål. Sejren betød, at jeg stadig var ubesejret og fastholder 1. pladsen i ligaen (https://s14.postimg.org/jz8pi3u2p/stil.jpg).



Nr.1 – Og Martial forsætter

To gange i denne måned skulle jeg møde Real Madrid og den første kamp på udebane blev som forventet rigtig svær. Jeg endte da også med at tabe kampen med 2-1 på mål af CR7 i de sidste minutter. Jeg havde dog tro på, at jeg kunne nappe kampen på hjemmebane især med en brand varm Martial på banen. Og jeg fik ret. Endnu engang var den unge franskmand forrygende og nettede to gange i en sikker 3-0 sejr. Især var jeg meget tilfreds med det første mål, som præcis viste det spil jeg gerne vil opnå med min taktik.

Jeg er umiddelbart overrasket over det lave antal af kommentare til denne blog. Jeg er stor fan og nyder det simple i bloggen. Er fast læser! :)

Fedt! Tak...

Tror der er mange der læser med, som jo kender det niveau Wester kommer med, og jeg er da en af dem.

Men man glemmer nogen gange at skrive hvor godt det er fordi man er vant til det høje niveau når det kommer fra ham.

Men vil da godt lige smide lidt :)

Jeg kan godt lide den indgangsvinkel du har lavet i denne blog Wester.

Jeg tilslutter mig - vil dog også sige at jeg ikke ser nogen grund til at gå ind og blive ved med at kopiere den samme kommentar som den seneste læser netop har skrevet. Det er formentlig heller ikke det der holder Wester kørende. For mit eget vedkommende er det også vigtigt at se hvor mange der egentlig læser med, for at opretholde dele af motivationen, fremfor den samme besked med "Godt gået"/"Flot blog" eller lignende.

Men Wester - bare så du ikke er i tvivl - Godt gået, flot blog - jeg læser helt sikkert med! ;) Du finder på en ny måde, indgangsvinkel eller andet hver gang!

Først og fremmest er det altid fedt med ros men det er ligeså fint at folk følger stille med uden kommentar. Jeg har efterhånden lavet så mange blogs og behøver ikke disse kommentar for at finde lysten. Jeg kan jo se folk klikker ind og kigger med og det er fedt! Mest af alt er disse blogs for min egen skyld, fordi det giver en ekstra dimension til mit spil. Men derfor er det altid fedt at andre læser med.

Det er tit de nye bloggere der har behov for lidt støtte, sådan havde jeg det i hvert fald selv, da jeg startede. Personligt læser jeg mange tråde og blogs uden at give respons især når det er hos brugere, som jeg kender og jeg ved har været med længe. Men gør en ekstra dyd ud af, at komme med råd, ros osv. til nye bloggere og brugere, også for at få dem til at føle sig velkommen på siden.

Og tak for de pæne ord også tak til dem der følger med i stilhed :)

Nr.3 – Ord krig

November måned startede med endnu en ord krig mellem Wenger og undertegnet. Denne gang trak jeg heldigvis det længste strå og jeg vandt kampen med 2-1. Med sejren er Arsenal virkelig under pres og ikke mindst deres manager, Wenger, hvis job hænger i en tynd tråd. Mit bud er, at Wenger er fortid i Arsenal inden Boxing Day.

Nr.2 – Sikkert videre…

November blev en ”kort” måned pga. landsholdspause, så det blev kun til en enkel Champions League kamp. Det var hjemme mod CSKA Moskva, som jeg havde vundet 4-0 over på udebane. Så jeg forventede lidt at kampen ville blive en Walkover. Moskovitterne ydede dog mere modstand end forventet og stod godt pakket i defensiven. Der skulle held til at lukke dem op og trække min 1-0 sejr hjem. Faktisk blev kampens eneste mål et selvmål men en sejr er en sejr, så jeg var godt tilfreds. Nu skal jeg bare få point i den sidste kamp for at sikre mig 1. pladsen og sejren betød, at jeg helt sikkert er videre.

Nr.1 – Månedens manager

November måned blev en dejlig måned. Det blev til rene sejre. En stime der gav mig titlen som månedens manager og betød, at jeg udvidede mit forspring i Premier League (https://s13.postimg.org/v2u7gy5nr/stil.jpg) til hele 8 point ned til Man City og Liverpool. Liverpool som jeg blandt andet slog i løbet af måneden med 1-0 på hjemmebane efter et mål af Memphis. Jeg lugter guldet.

Nr.3 – Rooney assist

Wayne Rooney blev den store hovedperson i december måned, hvor han stod for 4 assist og et mål til rekordbøgerne men mere om det senere. Rooney har det stadig i sig og når han er inde, så dominerer han pasningsspillet og deler om sig med lækre afleveringer. Månedens bedste aflevering kom fra den levende legende, i en kamp Swansea hvor Rooney lagde op til begge mål i en 2-1. Tjek denne Rooney assist til Martial ud.



Nr.1 og 2 – En magisk Boxing Day

Boxing Day 2017 gik over i historiebøgerne og blev en magisk aften på Old Trafford. Modstanderen var Bournemouth som måtte tage hjem med et nederlag på 3-1. Sejren betød, at jeg slog klubrekorden for fleste sejre i streg og den rekord den udvidede jeg yderlige og er nu oppe på 13 sejre i streg. Jeg er spændt på hvor mange flere jeg kan tilføje? Den flotte stime betyder også at jeg er langt foran i Premier League (https://s16.postimg.org/n70vnhaz9/stil.jpg). Aftenens store hovedperson blev uden tvivl Wayne Rooney som langt om længe slog Bobby Charltons scoringsrekord, som lød på 199 ligamål. Rooney nettede sit ligamål nr.200 i kampen.

Nr.3 – Tak til Wenger

Min forudsigelse med at Wenger ville miste sit job i Arsenal inden Boxing Day, den holdte ikke stik. Wenger er stadig manager i Arsenal og som en sjældenhed, så skal der lyde en tak til Wenger. For i januar måned slog hans tropper Man City med 1-0. City tabte også de efterfølgende to kampe og røg dermed ud af kampen om guldet og Pep blev fyret. Så tak til Wenger og tak til Alexis Sánchez for målet.



Nr.2 – Zlatan Bombe

Den 30. januar smed Zlatan bomben. Han ville gå på pension efter sæsonen på trods af at hans kontrakt er til sommeren 2019. Han vil stoppe på toppen og nægter at være tvunget til at spille på lavere niveau. Jeg har stor respekt for hans beslutning og forstår tanken bag. Jeg mener dog bare, at han har mindst et år mere i sig, hvor han kan gøre en forskel i United trøjen. Min plan var ikke, at han skulle stoppe nu. Så jeg har været på mine knæ og spurgt, om han ikke nok vil overveje en sæson mere. Svaret kommer om et par uger. Zlatan er slet ikke færdig endnu, tjek lige månedens mål i Premier League ud, et mål han stod bag.



Nr.1 – En Arsenal?

Ved udgangen af januar måned 2018 så er jeg stadig ubesejret og har en stort forspring ned til de nærmeste forfølgere. Så Premier League (https://s14.postimg.org/7kw2zmcap/stil.jpg) titlen må bare ikke misse i denne sæson. Der er langt endnu men jeg drømmer da lidt om, at kopiere Arsenals 2003-04 sæson, hvor de gik ubesejret igennem.

Nr.3 – Memphis hattrick

I FA Cuppen skulle jeg møde Aston Villa på udebane i 1/8 finalen. Jeg havde et svært program i den måned med 5 udekampe blandt andet mod Dortmund i Champions League og mod Chelsea samt City i Premier League. Så det blev B-kæden der skulle tage sig af Villa. Og det gjorde de på fornem vis med en 4-1 sejr, blandt andet på et vaskeægte hattrick af Memhis, altså tre mål i samme halvleg af samme spiller uden at der bliver scoret mål af andre imellem målene.



Nr.2 – Zlatan fastholder sit farvel

Zlatan kom forbi mit kontor for at fortælle mig, at han fastholde sin plan om pension efter sæsonen. Det er lidt en streg i regning i forhold til de planer jeg havde. Rooney tager heldigvis en sæson mere og planen er, at han fastholder positionen som den dybe angriber. Så nu skal jeg på jagt efter en dyb angriber som også kan fylde rollen som AMC. Planen var ellers at pengene skulle bruges på at forstærke forsvaret. Men nu skal jeg som minimum først ud og finde en angriber samt en midtbanespiller for lejesvenden Renato Sanches.

Nr.1 – Tre kæmpe sejre

Som nævnt var kampprogrammet helt vildt i februar og fyldt med vigtige udekampe. De tre vigtigste var uden tvivl Premier League kampene mod Chelsea og City samt Dortmund i Champions League. Jeg havde på ingen måde forventet at jeg ville vinde dem alle tre men det skete. Så er jeg helt oppe at køre. Nu er Premier League (https://s3.postimg.org/5ghickdr7/stil.jpg) titlen i hus, for jeg smider ikke 20 point i de sidste 10 kampe. Og muligheden for The Treble er i live. Der er mange højdepunkter jeg kunne sætte fokus på fra tre kampe men jeg har valgt at hylde Antonie Griezmann, som var den helt store spiller i kampen mod Chelsea, hvor han stod for en assist og denne flotte perle.

Fedt med en lidt anderledes blog, godt arbejde!  ;)

Må man eventuelt få en et ss, af din spiller statistik? 

Det her du mener?? I siger bare til hvis der er SS I gerne vil se. For poster jo ikke så mange..

(https://s15.postimg.org/ybi61skgb/spiller.jpg)

Nr.3 - Nederlag i FA Cuppen

Jeg gik ellers ind til FA Cup kampen mod West Ham med selvtilliden i orden og var sikker på, at holdet nemt ville vinde kampen. André Ayew ville det dog anderledes og lavede både mål og assist i West Hams 2-1 sejr. Skuffelsen var selvfølgelig stor, for drømmen var at vinde The Treble i denne sæson.



Nr.2 - Fyret og ansat samme dag

Skuffelsen efter FA Cup kampen var stor men der var ikke tid til at være skuffet. To dage senere stod den på Champions League, hvor jeg søgte revanche for sidste års nederlag i EURO League, for modstanderen var Dortmund. Jeg havde vundet det første opgør med 1-0 på udebane og kørte den sikkert hjem og vandt samlet 2-0.

Arsenal kom op af bowlen som kvartfinalemodstander. Arsenal der få dage tidligere havde fyret min ærkerival Wenger som manager men samme dag ansatte ham som sportsdirektør. Så jeg slap for det direkte møde med Wenger, da jeg mødte dem på udebane i det første kvartfinaleopgør. Hvordan og hvorledes det gik, det tager vi i næste måned, hvor der spilles returkamp på Old Trafford og jeg forhåbentlig også kan berette om United i semifinalen.

Nr. 1 – Mestre foran The Kop

Allerede i den 31. spillerunde kunne jeg vinde mesterskabet og bedre endnu, jeg kan lukke og slukke tingene foran The Kop, for modstanderen var Liverpool. Og det blev en episk kamp. Det hele startede med at Antonie Griezmann nettede til 1-0 og glæden var stor. Det holdte dog kun kort og inden jeg så mig om, så var jeg bagud med 3-1 men kort før halvleg reducerede Martial til 3-2.

Målet fik mig dog ikke til at holde igen i pausen. Der blev med den aggressive tone forlangt en bedre indsats. Det tog spiller imod og efter 61. minutter var jeg foran med 4-3 (https://s11.postimg.org/7pestgb7n/image.jpg), som også blev kampen resultat og dermed var kom Premier League (https://s4.postimg.org/b1ikfple5/stil.jpg) mesterskabet i hus. Glæden ved mesterskabet var selvfølgelig stor især fordi det skete i så suveræn stil. Og arven efter Ferguson blev endelig løftet og klubben kan komme ud af hans skygge.

Nr.3 – Pointrekord?

Jeg frygtede, at holdet ville falde i niveau efter titlen kom i hus. Så nederlaget kunne komme i april, da kampene mere eller mindre var uden betydning. Den bekymring var heldigvis ubegrundet og holdet forsatte den flotte form. Det blev til 4 sejre ud af 4 mulige. Så før de to sidste spillerunder har jeg stadig muligheden for at gå ubesejret igennem sæsonen i Premier League (https://s4.postimg.org/4cx2yi3rh/stil.jpg) og samtidig slå Chelsea’s pointrekord, som lyder på 95 point.

Nr.2 – Pogba

I marts måned tabte jeg 2-1 i Champions League til Wenger løse Arsenal, som lige havde fyret ham få dage forinden. Så jeg var tvunget til sejr i returkampen i starten af april. Normalt ville der være en masse uro og skriverier før sådan en kamp mod Arsenal men uden Wenger ved roret, så var der dejligt stille og roligt. Det passede mig godt og fornemmelsen før kampen, den var god.

Min mavefornemmelse havde ret, det blev en kamp præcis som ønsket. Jeg var i kontrol hele vejen igennem og en brandvarm Martial stod for et hattrick i en 3-0 sejr. Det er dog Pogba, jeg ønsker at hylde. For han var fænomenal på midtbanen både defensivt og offensivt. Han stod for to assist, tjek især denne lækre signaturpasning ud.



Nr.1 – Den ene fod i finalen

Det var noget af en behagelig overraskelse der kom op af bowlen, da der var lodtrækning til CHL semifinalen. Leverkusen havde mod alle odds tilspillet sig en plads, hvilket jeg var glad for. Det virkede som en overkommelig modstander, i hvert fald i forhold til de andre semifinaledeltager som er PSG og Real Madrid.

Og jeg fik ret, de var en overkommelig modstander og det siger jeg endda før returopgøret. For den første kamp i Tyskland endte med 6-0 i min favør. Det smider jeg ikke væk hjemme på Old Trafford. Martial og Griezmann stod begge for to mål. Der var endnu en dobbeltmålscorer men en noget uventede en af slagsen. Bailly nettede nemlig også to gange.

Nr.3 – Ubesejret og pointrekord

Hvis jeg kunne nappe 4 point i sæsonens sidste to kampe henholdsvis ude mod Swansea og hjemme mod Newcastle, så ville jeg gå sæsonen ubesejret igennem og samtidig slå Chelsea’s pointrekord. Så kampene var ikke helt uden betydning selvom mesterskabet for længst var i hus. Og Swansea blev slået og dermed kunne jeg nøjes med et X i sæsonens sidste kamp hjemme mod Newcastle.

Swansea sejren blev dog dyrt købt. For Martial måtte udgå med en skade, som ville holde ham ude i 2-4 uger. Hans Champions League finale var i fare og han ville blive svær at undvære. Jeg overvejede om jeg skulle behandle ham med en sprøjte og lade ham spille igennem smerterne. Men mere om det senere…

Nå men et point var nok i sæsonens sidste kamp. Spørgsmålet var om jeg skulle stille stærkeste 11er men samtidig risikere flere skader inden CHL finalen. Det var lidt en balancegang. Jeg valgte, at der var nogle nøglespillere, som jeg i hvert fald ikke ville undvære i finalen. Så De Gea, Smalling, Shaw, Pogba og Griezmann fik alle en pause.

Heldigvis betød fraværet af disse nøglespillere ikke spor. Holdet spillet suverænt og vandt sikkert med 4-0 og pointrekorden kom i hus og jeg gik ubesejret igennem Premier League (https://s13.postimg.org/93httoppj/stil.jpg) sæsonen. Og som prikken over i’et, så fik Zlatan sagt farvel på Old Trafford med et mål.



Nr.2 – Et vaskeægte Zlatan øjeblik

Leverkusen blev slået 8-1 sammenlagt og i finalen skulle jeg møde PSG, som noget overraskende slog Real Madrid med 4-2. Op til finalen havde jeg et 100 % fit hold. Martial kom heldigvis hurtigere tilbage end ventet. Så på den front havde jeg ingen undskyldninger. Så min start 11er (https://s18.postimg.org/h988y08w9/11er.jpg) blev min normale a-kæde.

Det blev dog en af reserverne der i første omgang stjal billedet. PSG chokstartede og kom foran allerede i det 2. minut på et mål af Coutinho. Den føring holdte de helt hen til de sidste minutter af kampen, hvor jeg slet intet havde skabt hele kampen men men men. Så slog Rashford til efter han blev skiftet ind for Griezmann, som havde været en skygge af sig selv. I det 89. minut så det således ud:



Og så stod der 1-1 og jeg forberedte mig på den forlængede spilletid men så… Ligesom i CHL finalen tilbage i 1999 mod Bayern, så var United ikke færdige. Ja og hvem andre end GUD slog til 1 minut senere og så endda mod sin tidligere klub. I hans allersidste kamp inden sin pension. Et vaskeægte Zlatan øjeblik.



Nr.1 – Fremtiden???

Hvad kan man næsten forlange mere end at vinde Premier League ubesejret og slog pointrekorden samt vinde Champions League i de dødende minutter? Det skulle da lige være at vinde alle tænkelige pokaler på en sæson. En sæson hvor man vinder 7 pokaler i form af Community Shield, EURO Super Cup, VM for klubhold, Premier League, FA og League Cup og selvfølgelig vinde Champions League to år i streg som det første hold i historien. Det ville være den perfekte sæson. Så det går jeg efter… Jeg forventer det bliver min sidste sæson med Man Utd i denne omgang med mindre jeg ikke napper alle titler men vinder CHL, så jeg kan få et ekstra forsøg på den perfekte sæson.

Angående din taktik Wester, har du så lagt et billede op af den? Synes efterhånden jeg har fuldt med længe, uden at have set den, hverken herinde eller i din taktiktråd.

Fremragende arbejde ellers!

Skal nok komme med et taktisk indlæg men er på vej i seng. Men det næste der kommer skal nok være omkring taktikkerne

Nr.3 – Akademispiller

Jeg var tvunget til at finde afløsere for Zlatan som er gået på pension og for Renato Sanches som er vendt tilbage til Bayern efter endt lejemål. Planen var ellers at pengene skulle bruges på at finde forstærkninger til forsvaret. En plan jeg helst ville fastholde, så løsningen skulle findes et andet sted. Så i første omgang tog jeg et kig på min u23 trup (https://s13.postimg.org/xux3dp387/u23.jpg) og her ”fandt” jeg afløseren for Sanches i form af akademispilleren Luke Warrington (https://s14.postimg.org/zc930kde9/image.jpg), som indtager rollen som den dybe playmaker og Herrea skal i stedet spille Box To Box.

Zlatans afløser bliver Griezmann, som jeg forsøger i rollen som den dybe angriber og offensiv midtbane. Han har de stats der skal til og det giver også plads til mit stjernefrø Marcus Rashford, der lige er blevet kåret til bedste spiller samt bedste unge spiller til det netop overstået VM 2018. Rashford nettede 4 gange under VM men desværre røg England ud i kvartfinalen. Rashford sammen med Martial indtager rollerne som Inside Forward og den fremadrettede angriber. Så i stedet for en dyb angriber gik jeg på jagt efter en ung angriber, der kunne spille disse roller og være back up i b-kæden (https://s4.postimg.org/bmu7whibh/bk_de.jpg) for Rashford og Martial.

Nr.2 – Defensive forstærkninger

Jeg holdte mig til planen og fandt to forstærkninger til mit forsvar. Jeg gik efter en central forsvar samt en ny wingback til højre side. Valencia kørte på det sidste og Rojo havde længe ønsket at komme videre. Så de to blev solgt og Serge Aurier (https://s12.postimg.org/lnvmrsyrh/image.jpg) kom ind som wingback og Alessio Romagnoli (https://s15.postimg.org/4ogv4stln/image.jpg) som center forsvar. Begge indtræder i min A-kæden (https://s18.postimg.org/4qb2gq6vd/ak_de.jpg). Den samlede pris for de to blev 81. mio £.

Nr.1 – En voldsom dyr teenager

Egentlig var planen at hente en ung angriber til en fair pris på mellem 7-12 mio. £ men så faldt jeg over et engelsk supertalent på kun 17 år, hvis potential er enormt og så løb det af med mig. Jeg måtte bare have ham og mit første bud lød på 7 mio. £. Tottenham valgte så at komme med et helt sindssygt mod bud på 100 mio. £ oveni. Jeg var i chok! 110 mio. £ for en 17-årig angriber, der endnu havde sin Premier League debut til gode. Hans førsteholdserfaring var 5 cup kampe. Jeg gav dog ikke op men endte med at betale en voldsom sum på hele 40 mio. £ for ham.

Navnet er Daniel Greene (https://s16.postimg.org/4t7kpq6cl/image.jpg) og han napper sommerens førsteplads. Med sådan et prisskilt så er der pres på. Jeg kunne bare ikke dy mig. Og med sådan et prisskilt og med hans potentiale, så er det ham jeg glæder mig mest til at følge. Han får lysten til flere sæsoner til at vokse hos mig.

Nr.3 – Pogba

Normalt ville en Premier League åbningskamp ude mod Liverpool ligge højt på listen men denne august måned bød på flere vigtige opgør i forhold til målsætningen, som lyder på at vinde 7 pokaler. Måneden bød nemlig både på Community Shield og den europæiske super cup. Det gjorde dog ikke kampen mod Liverpool mindre vigtig. En sejr på udebane og så mod Liverpool, det ville være et kæmpe boost for moralen.

Og jeg fik en drømmestart og som overskriften afslører, så fik Pogba en hovedrolle. Verdens dyreste fodboldspiller levede i den grad op til sit prisskilt. Jeg vandt kampen med hele 4-0 og Pogba stod for et hattrick. En sublim præstation af den stærke franskmand som virkelig befinder sig godt i rollen som Box To Box.



Nr.2 – Romero

Sæsonens første kamp var Community Shield mod West Ham. En kamp der skulle vindes for at opnå målsætningen med de 7 pokaler. Det var en modstander, jeg ”nemt” burde slå men men men. Alt gik ganske fornuftigt og jeg var i kontrol. Kom foran med 1-0 og havde store chancer til at lukke kampen men bolden ville ikke ind. Så i de sidste minutter prøvede jeg at lukke af og parkerer bussen men så slog West Ham til og udlignede til 1-1. Det hele skulle så afgøres i straffesparkskonkurrence.

Normalt ville nerverne ikke være store i sådan situation, da Community Shield ikke betyder det store i den normale målsætning. Det ville dog være surt, at misse målsætningen om de 7 pokaler allerede i sæsonens første kamp. Så jublen var stor og roserne til Romero ligeså, da han nappede West Hams 3 første spark og pokalen dermed endte i United. Straffesparkskonkurrencen blev vundet med 3-0 (http://).

Nr.1 – Alaba

Pogba havde hovedrollen mod Liverpool og hans makker på midtbanen, Alaba, han tog hovedrollen i sæsonens anden kamp, som var i den europæiske super cup. En kamp der skulle vides hvis målsætningen skulle opnås. Alaba tog dog modsat Pogba ikke nogen positiv hovedrolle. Han tog rollen som den store skurk.

Jeg kom bagud med 1-0 og i det 66. minut lavede jeg en 3 mands udskiftning i håb om at vende kampen men 5 minutter senere, så fik indskiftede Alaba direkte rødt kort. Og så var det op af bakke. Rooney scorede dog på dramatisk vis i det 88. minut og kampen skulle i forlænget spilletid men med kun 10 mand og alle udskiftninger brugt, så var det ikke nemt. Og i det 115. minut slog Lyon til og lukkede kampen til slutresultatet 2-1.



Dermed er målsætningen med de 7 pokaler en umulighed. Jeg forsætter dog og går efter at blive det første hold i historien der napper to CHL titler i streg og dermed får endnu en chance for den perfekte sæson. Så nu er målsætningen klar: Vind CHL ellers er det slut.

Nr.3 – Første Greene mål

Det enorme prisskilt på den unge angriber Daniel Greene (https://s17.postimg.org/tqt73by9r/image.jpg), det giver selvfølgelig et vist pres, ikke mindst fra hans manager der hele tiden sidder og håber på scoringer fra hans fødder. Så lettelsen var stor, da han fik hul på bylden i sin 4. kamp fra start. Han nettede nemlig en enkel gang i 2-0 sejren mod Sheffield W i League Cuppen. Nu håber jeg på mange flere mål fra verdens dyreste 17-årig.



Nr.2 – En god start

Alt står og falder med årets Champions League. Vinder jeg den, så napper jeg en sæson mere. Taber jeg, så siger jeg farvel for denne gang til United. Så åbningskampen i Champions League gruppespillet (https://s30.postimg.org/41b4cr0oh/chl.jpg) med Anderlecht hjemme, den var vigtig. Det var vigtigt med en god start og det fik jeg og vandt fortjent med 2-0. Blandet andet på et mål af den levende legende Wayne Rooney.



Nr.1 – Endnu en rekord

Jeg gik ind til udekampen mod Swansea vel vidende, at med point på tavlen så ville jeg nappe rekorden for flest Premier League kampe uden nederlag. Så da Swansea bragte sig foran efter 50 minutters spil med 2-1, så var jeg noget træt af det. Jeg skiftede dog til min offensive taktik og gik attacking. Det hjalp og i de dødende minutter sikrede Alaba mig sejren på 3-2 ved at score direkte på frispark. Rekorden lyder nu på 50 kampe uden nederlag i Premier League (https://s17.postimg.org/s87zr5hwv/stil.jpg).

Nr.3 – B-kæden plus det løse

Normalt ville en hjemmekamp mod Burnley i Premier League ikke trække de store overskrifter, slet ikke hvis jeg vinder, som jeg gjorde ret sikkert med 2-0. Grunden til kampen kommer med i månedens øjeblikke er, at jeg normalt ville stille med en blanding mellem min a og b-kæde i sådan en kamp. Jeg valgte dog min b-kæde krydret med et par u23 spillere. Jeg havde nemlig en vigtig Champions League kamp mod Barcelona kun 3 dage senere, hvor a-kæden skulle være 100 % og få dage efter det skulle jeg op mod Tottenham i Premier League. Så jeg var velsagtens glad for at reserverne kunne klare opgaven mod Burnley. Målene blev sat ind af Rooney og denne perle fra Herreas svage ben.



Nr.2 – En fuser

Månedens store opgør i Premier League, det var ude mod Tottenham. Kampen kunne dog ikke leve op til forventningerne og blev for at sige det mildt, en røvkedelig affære som endte 0-0. Det var dog et ganske fint resultat for mig på en svær udebane. Jeg er nu oppe på 54 Premier League kampe i streg ude at tabe og jeg fastholder 1. pladsen (https://s27.postimg.org/42k68f91f/stil.jpg) i ligaen.

Nr.1 – Endnu en fuser

Månedens helt store opgør var hjemme mod Barcelona. Man må gå ud fra, at det er en kamp om 1. pladsen i CHL gruppen. Desværre blev kampen ligesom mod Tottenham lidt en fuser. 1. halvleg blev en laaaang ørkenvandring men i 2. halvleg skete der lidt og kampen åbnede op i små 5 minutter. Barcelona kom foran efter et hjørnespark i det 64. minut. 3 minutter senere udlignede Griezmann til 1-1 og kampen dødede totalt ud igen og der skete intet derefter. Endnu en gang et ok resultat der betyder jeg fastholder min 1.plads (https://s17.postimg.org/68tge2e0v/chl.jpg).

Nr.3 – Endnu endnu endnu en fuser

Normalt ville en udekamp mod Barcelona ligge højere på listen men endnu engang blev kampen lidt en fuser. Endnu engang endte den 1-1 og dermed var der status quo i gruppen. Jeg var stadig foran med 3 point til Barca, hvilket jeg også var efter den efterfølgende udekamp mod Anderlecht. Så nu vil et enkelt point være nok i den sidste kamp Monaco for at nappe 1. pladsen i gruppen.

Nr.2 – Bænken

En af grundene til min succes i United er selvfølgelig bredden i truppen. Det at man har mulighed for at spare nøglespillere mod de mindre modstandere men også har noget at skyde med fra bænken, når det ikke lige spiller for a-kæden. Som i kampen på udebane mod rivalerne fra Man City, hvor jeg ikke lige havde greb om kampen. Der blev det spillere fra bænken, der afgjorde kampen. Herrea og Rooney kom ind og gjorde en forskel, Herrea med et mål samt en assist til Rooney og 1-1 blev forvandlet til en 4-1 sejr.



Nr.1 – De Gea

Jeg havde nu ikke forventet, at månedens øjeblik ville komme i udekampen mod Watford. Kampen blev dog svære end først forventet og jeg kunne ikke få bolden i kassen. Så det hele lugtede af en 0-0, hvilket det også blev men kun pga. De Gea, som i det 92. minut nappede et straffe. Den redning var vigtig, for rekorden som ubesejret kan stadig vokse. Jeg er oppe på 58 kampe uden nederlag og topper selvfølgelig ligaen med 4 point ned til Arsenal.

Nr.3 – 60

Kamp nr. 60 som ubesejret kom på Boxing Day efter en udebane sejr på 2-0 over Newcastle. En kamp jeg total dominerede. Et par dage senere blev det til kamp nr.61 ubesejret i Premier League (https://s30.postimg.org/bwkg8u3wx/stil.jpg), da Ipswich blev slået med 3-1. Kedsomheden begynder at nærme sig… Det er nok snart tid til nye FM eventyr…

Nr.2 – Mickey Mouse Cuppen

League Cuppen er normalt ikke en turnering, der tager det store fokus men i denne sæson fylder den en smule mere. For kampprogrammet er i forvejen tæt og disse ”ekstra” kampe, de hjælper ikke ligefrem. Jeg går selvfølgelig efter alle tænkelige pokaler men det bliver ikke nemt senere på året. For jeg er 3-4 bagud i forhold til alle andre i Premier League og disse kampe skal indhentes i løbet foråret. Så jeg frygter at denne turnering kan stå i vejen for succes i Champions League, som SKAL vindes ellers er det slut. Nå men jeg vandt sikkert min kvartfinale mod Huddersfield. Jeg kunne næsten ikke undgå det, for tjek dette Huddersfield selvmål ud efter kun 4 minutter. Så vil man da ikke vinde.



Nr.1 – Verdensmestre

VM semifinalen blev som ventet en ren walk over, hvor jeg nemt med b-kæden slog marokkanske Wydad Casablanca med 3-0. Jeg forventede mere modstand i finalen, hvor modstanderen var Boca Juniors. Finalen var dog kun 5 minutter og 49 sekunder gammel, da jeg mere eller mindre havde lukket og slukket den. På det tidspunkt var jeg foran med 2-0. Begge mål sat ind på klassisk vis og helt efter de taktiske planer. Ind i diamanten på midtbanen, videre ud til de fremadstormende backs og derfra indlæg i feltet til angriberne og så i kassen med den. I pausen stod der 3-0. Så jeg skiftede til min defensive taktik og kørte kampen hjem og vandt 3-1. Man Utd er de nye verdensmestre.

Nr.3 – Rashford

Beslutningen om at give Rashford en fast plads i a-kæden, det har vist sig at være en rigtig god beslutning. Rashford og Martial har begge nettet 15 gang i 25 kampe. De er en livsfarlig duo. Januar var især en god måned for den unge angriber, hvor han nettede 5 gange i 6 kampe. Han har stor andel i min indtil videre flotte sæson i Premier League (https://s18.postimg.org/5aj5mo45l/stil.jpg). I får lige hans vigtigste mål denne måned, som han scorede mod Arsenal i en 3-1 sejr.



Nr.2 – Brentford

West ham ydede ikke meget modstand i League Cup semifinalerne. Det blev til en samlet sejr på 4-1. Det er nok ingen overraskelse, at Man Utd er i finalen men det er til gengæld, at Brentford har fundet vej til finalen. De har virkelig overraskede alt og alle og slået store modstandere ud på sin vej. Blandt deres ofre er Everton, Arsenal og Newcastle som de slog i semifinalerne med 1-0. I får lige målet.



Nr.1 – Ahh men altså…

Scenen var sat. En walkover mod MK Dons i FA Cuppen. Planmæssigt foran med 1-0 efter kun 7 minutter og så autopilot slået til. I det 89. minut kommer MK Dons så foran 2-1 og panikken breder sig. Jeg kaster alt frem og i det 92. minut kommer chancen.



Ahh men altså.. Hvordan kan du misse den Memphis? Og det spurgte pressen mig da også om. (https://s28.postimg.org/jw66lpdzx/Memphis.jpg) Jeg måtte svare, at jeg slet ikke fatter, hvordan han kunne misbruge den. Det betød FA Cup exit.

Nr.3 – Rooney farvel

Planen har hele tiden været at sige farvel til Rooney efter sæsonen, men det er nu bedre når spilleren selv tager beslutningen. Holdets anfører opsøgte mig selv og sagde, at han havde opnået alt hvad han kunne i Man Utd og søgte nye udfordringer. På denne måde holdes den gode stemning og der bliver sagt pænt farvel til legenden.

Nr.2 – Kedsomheden er dræbende

Februar blev lidt en begivenhedsløs måned. Jeg stormer stadig frem i Premier League (https://s18.postimg.org/546xne3cp/stil.jpg) og keder mig lidt over den manglede modstand. Det er en kedsomhed, der er dræbende for savegamet. Det lugter mere og mere af den sidste sæson i United. Alt spænding er væk når det gælder ligaen og det gavner ikke lysten. Guld er noget man skal kæmpe sig til men lige nu er det ingen kamp.

Nr.1 – Et fornuftigt resultat

Modstanderen i CHL 1/8 finalen var Benfica og det første opgør skulle spilles på udebane. Det var vigtigt med et fornuftigt resultat, så jeg kunne køre den hjem på Old Trafford. Det blev lidt en låst kamp uden den store spænding. Begge hold virkede tilfreds med en uafgjort og kampen endte 0-0. Et resultat jeg burde kunne veksle til en kvartfinale billet.

Lugter af et Southampton eller Newcastle spil til Wester - det er to hold lige efter din bog :)

Nej føj da.. Southampton er døde for mig efter de ødelagde min søns første tur til Old Trafford. Og Newcastle er bare nej nej nej

Haha :) Så tør jeg næsten ikke gætte på din næste udfordring

Nr.3 – Kvartfinale

Kampen mod Benfica blev noget svære end først forventet. Jovist, jeg dominerede kampen men bolden ville sq ikke ind. Det blev heldigvis til en smal 1-0 sejr og kvartfinalen venter forude. Op af bowlen kom sidste års finalemodstander PSG. Uhh jeg husker stadig det episk Zlatan farvel.



Nr.2 – Det måtte jo komme

72 ubesejret Premier League kampe nåede jeg op på. Det blev desværre rivalerne fra Man City, der fik skovlen under mig. De vandt med 2-1 på deres hjemmebane. Nu frygtede jeg, at det kunne kickstarte en række af nederlag men den frygt var ubegrundet. For i kampen efter kørte jeg Middlesbrough over med 4-1 og forspringet i Premier League, det er stadig kæmpe stort. I får lige City’s mål fra kampen, som begge blev sat ind af Agüero.



Nr.1 – Endnu en pokal

Månedens højdepunkt var selvfølgelig League Cup finalen mod Championship holdet Brentford, som noget overraskende havde slået flere gode Premier League hold på sin vej. Man Utd blev dog for stor en mundfuld og jeg vandt kampen stensikkert med 4-0. Kampens store profil og Man of Match blev Griezmann som nettede to gange.

Nr.3 – Så vendte heldet

Nederlaget mod Man City fik alligevel vendt heldet og jeg mistede momentum. Det blev til skuffede 0-0 mod Everton, så nederlag til Chelsea og så et helt forfærdeligt nederlag til Watford. 5 gange ramte jeg træværket, i en kamp hvor skudstatistikken (https://s29.postimg.org/4gafnbixz/skud.jpg) lød på 25-6 i min favør men ind ville bolden ikke og så valgte Phil Jones, at lave denne hjerneblødning i det 87. minut og jeg tabte kampen med 1-0.



Nr.2 – En fræk assist

Jeg vidste der ventede mig en svær kamp på udebane mod PSG. Det handlede om, at holde sig i live inden returkampen på Old Trafford. Så der kom sved på panden, da PSG bragte sig foran allerede efter 6 minutter. Det kunne ende galt. Moralen på holdet var noget nede efter 3 nederlag og en uafgjort i de sidste 5 kampe. Et så hurtigt mål kunne ødelægge holdet helt. Men så trådte Griezman i karakter og leverede en genialitet med denne assist og sikrede mig et 1-1 resultat.



Jeg var ikke et sekund i tvivl om, at nu ville jeg køre den hjem på mit uindtagelige fort, Old Trafford. Hvilket jeg fik ret i. Jeg vandt returopgøret med 2-0 og i semifinalen venter Leverkusen. Ja dem igen. Spændende om det bliver en walkover som sidst?

Nr.1 – Heldet tilbage

Det lille formdyk betød dog ikke det store. Forspringet ned til de andre var for stort. I månedens sidste kamp mod Newcastle på hjemmebane kunne jeg sikre mig mesterskabet. Og her var heldet igen på min side. Jeg havde lidt svært ved at bryde igennem deres defensiv men i de sidste sekunder af 1. halvleg skete dette:



Et heldigt selvmål satte mig i gang og jeg endte med at vinde kampen med 2-0 og dermed kunne jeg ikke hentes. Premier League (https://s28.postimg.org/6mgv42bfx/stil.jpg) titlen var i hus. Så nu kunne jeg fokuserer 100 % på Champions League.

har du fået nogle spændende talenter i dit YI? :P

Nej det er faktisk en smule skuffende

Selvmålet fra Newcastle, viser meget godt hvor frustrerende man kan blive - hold nu kæft han svære lang tid i kassen.

Så har bloggen nået sin endestation og det samme har savegamet. Der er ikke mere lyst og energi tilbage, mest pga. den manglede modstand i ligaen. Det blev til 3 sæsoner i Man Utd, hvilket er ret standard, når jeg spiller United. Man bliver ret hurtigt suveræn. Så nu er det tid til nye udfordringer. Det har været en fedt første savegame i FM17 med mange mindeværdige øjeblikke. Og inden vi tager de sidste 3, så vil jeg gerne sige tak til dem som fulgte bloggen, kommentarer eller ej. Og jeg håber I kigger med i mit næste, hvor jeg godt kan love, at det bliver noget helt andet.





Nr.3 – Fortid og fremtid

Sæsonens sidste kamp i Premier League (http://) var hjemme mod West Ham. Wayne Rooney startede selvfølgelig inde, da det var hans sidste kamp på Old Trafford. Og legenden fik sagt pænt farvel med en scoring og skæbnen ville, at fremtidens mand Greene også fik nettede en enkel i 2-0 sejren.



Nr.2 – Hvordan kommer de så langt?

For andet år i streg mødte jeg Leverkusen i CHL semifinalen. Og endnu engang vandt jeg sikkert over de to kampe, denne gange med 6-2. Det undre mig stadig hvordan de kommer så langt? For de yder ikke meget modstand, når jeg møder dem. I får dog lige en enkel Leverkusen scoring, som faldt på Old Trafford af en tidligere United spiller. Lille ært dukkede nemlig op og han ender faktisk som turneringens topscorer med 12 mål.



Nr.1 – Den store finale

Allerede før Champions League finalen vidste jeg, at det ville blive min sidste kamp med United i denne omgang. Det var den store finale både i savegamet og i bloggen. Jeg ville gerne slutte flot af og var derfor meget tilfreds med en 100 % fit trup. Så jeg kunne stille min stærkeste 11er (https://s28.postimg.org/ycz4w8v0t/11er.jpg). Modstanderen var mægtige Real Madrid. En passende afslutning på spillet. Modsat mit United hold så måtte Real undvære en af de helt store profiler, Bale var nemlig skadet. Det passede mig fint.

Jeg havde ventet en rigtig tæt kamp men det viste sig, at min United hold bare var for suveræne. Real blev splittet ad på alle leder og kanter. Mine løb på længdegraderne gjorde virkeligt ondt på dem og jeg vandt kampen sikkert med 3-0 (https://s30.postimg.org/go7ha3br5/3_0.jpg). Den perfekte afslutning på bloggen. Jeg slutter af som dobbelt vinder af Champions League.