FmFreaks

Football Manager 2014 => Blogs => Emne startet af: Erzael 24 Okt 2016, 12:59



Titel: Rundt I Europa #16
Oprettet af: Erzael 24 Okt 2016, 12:59
[img ]http://i.imgur.com/eJt2Fli.png[/img]

Mål - Vind alt i Europa


Hep!

Jeg er stort set hoppet af FM-vognen. Den seneste version af spillet, jeg ejer, er FM 14, og det tror jeg egentlig, det vil blive ved med at være i lang tid.

Når jeg skal game, så skal det ikke kræve en stor indsats i form af dybdegående taktik, LLM-regler osv. Det skal stort set være plug-n-play, hvilket blandt andet er grunden til, at jeg elsker Classic-måden at spille på - som i øvrigt også passer perfekt til denne challenge.

For et godt stykke tid siden var der godt gang i denne Europa Rundt challenge herinde. Det gælder simpelthen om at vinde alt i Europa - startende fra en ende af.

En oprykning gælder som et trofæ, og pokalturneringen skal også vindes, før man kan drage videre.

Så i Danmark skal man vinde 2. Division, 1. Divison og Superligaen samt pokalturneringen, før man kan hoppe videre til næste land. Når et enkelt land er klaret, kan man tilføje næste land i rækken og fortsætte.

g00n tog for et par år siden denne udfordring op. Han nåede frem til 2076. Du kan læse hans blog her (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=35567.0), hvis du har lyst.

Der er fri mulighed for at skifte klub undervejs. Der startes med "automatisk" i erfaring, og man starter uden klub.

Der er 34 lande, der skal klares, før challengen er succesfuld. Starten går i Belgien, så videre til Bulgarien og så fremdeles.


[img ]http://i.imgur.com/X8NIrPB.png[/img]


Trofæskab

[img ]http://i.imgur.com/PnCGEnH.png[/img]

3. Division - Oprykning - KSV Oudenaarde

[img ]http://i.imgur.com/kGF4eQn.png[/img]

2. Division - Mestre - Nybro IF

1. Division Syd - Mestre - Nybro IF


Titel: Sv: Rundt I Europa #1
Oprettet af: Dehli 24 Okt 2016, 14:15
Følger med selvom det er FM14, man kan vel blive lidt nostalgisk :D


Titel: Sv: Rundt I Europa #1
Oprettet af: Brodtgaard 24 Okt 2016, 14:42
Følger også med. Spiller selv FM10 for tiden. Nostalgien længe leve  :)


Titel: Sv: Rundt I Europa #1
Oprettet af: Erzael 24 Okt 2016, 16:56
[img ]http://i.imgur.com/eJt2Fli.png[/img]

Belgien - 3. Divison - Oudenaarde


Så er jeg igennem første sæson, og det bliver en fuldtræffer i første hug - intet mindre. Jeg oprettede min manager, Tony Stark, som montenegriner, og så gik jeg ellers bare på jagt efter et job. Jeg havde egentlig spillet første sæson allerede på mit oprindelige save, men der havde jeg ikke lige fået slået muligheden til, så jeg kunne tilføje nye ligaer. Derfor blev det skrottet, og Tony Stark fra Montenegro blev skabt.

Den 29. november 2013 fik jeg en henvendelse fra Oudenaarde, som lå i den belgiske 3. Division A. De havde fået en sløj start, og med en medieprognose på en 1. plads, skulle der andre boller på suppen. Det kom der, og med 13 sejre ud af 19 mulige fik jeg sikret mig en 2. plads i ligaen.

Jeg lå ellers til den direkte oprykning via førstepladsen, som jeg overtog med en kamp tilbage af sæsonen. Dog var det naturligvis 2. pladsen, jeg skulle møde i den sidste kamp, og her blev jeg tromlet over og måtte tage til takke med en plads i play-off halløjet.

Belgiens ligasystem er ret kompliceret, og i stedet for at sætte mig ned og læse op på det, spillede jeg nu engang bare de kampe, der måtte komme. Jeg skulle igennem et slutspil med både kvart- og semifinale samt to afgørende finalekampe. Jeg strøg igennem både kvart- og semifinalen, og så ventede Eupen fra 2. Division i finalen.

Vi vandt første kamp på udebane med 1-0, og da vi hjemme kunne holde buret rent og klare en 0-0'er, så var vi klar til at rykke op og bytte plads med netop Eupen, som må slå sine folder i 3. Division i næste sæson.

Men altså første trofæ i hus, og så må vi se, hvad 2. Division i Belgien er for en størrelse.



[img ]http://i.imgur.com/5AQqB8z.png[/img]


[img ]http://i.imgur.com/sr4bBvz.png[/img]



Titel: Sv: Rundt I Europa #2
Oprettet af: Erzael 24 Okt 2016, 21:57
[img ]http://i.imgur.com/eJt2Fli.png[/img]

2014/2015 Belgien - 2. Divison - KSV Oudenaarde

[img ]http://i.imgur.com/PnCGEnH.png[/img]


Så er anden sæson netop afsluttet. Det blev en mindre mindeværdig en af slagsen - dog dermed ikke sagt, at det gik helt af røv til. For vi klarede os faktisk langt bedre, end jeg forventede. Jeg regnede stærkt med, at vi skulle til at spille med om at overleve, men over sommeren havde jeg fået skrabet et helt fint mandskab sammen, der endte med at levere en solid præstation.

Det krævede en førsteplads for direkte oprykning eller en 2-4. plads for at spille med om en enkelt oprykningsplads. Jeg endte fire point fra fjerdepladsen. Dog primært kun fordi, at Antwerp - det hold der endte som nummer fire - sejlede hen imod slutningen af sæsonen. De fire første pladser var allerede taget en del runder før sæsonens sidste kamp.

I min startopstilling var der blandt andet 3-4 lejede spillere, som alle gjorde en god figur. Dog var deres kaliber meget hen af mine egne spillere, så det var på ingen måde superstjerner, jeg ikke kan klare mig uden. Dog prøver jeg nok at leje en enkelt eller to af dem igen i den kommende sæson.

Pokalturneringen bød på et hurtigt exit. Vi indtrådte i fjerde runde og klarede os da også igennem den. Dog måtte vi sige farvel allerede runden efter, hvor Sprimont blev endestationen. Jeg tror, der er forholdsvis langt til en pokalsejr. Der skal jeg nok op og have fat i Anderlecht, Liege eller en af de andre topklubber.

Vores topscorer blev vores egen spydspids Fabio Caracciolo (http://i.imgur.com/3xaC9Jc.png). I 27 kampe nettede han 14 gange. Helt fint, men det kan sagtens blive bedre.

Rent økonomisk går det egentlig hele tiden bare jævnt dårligt. Pt. er balancen på minus 802.891 kroner, og det bliver kun værre for hver måned, der går. Klubben har allerede nu op til flere gange spyttet flere penge ind bare for at holde os kørende.

Der er ingen tvivl op, at der skal mere kvalitet ind i truppen, hvis vi vil have en chance for en direkte oprykningsplads, som er det mest sikre i denne challenge. Sidste års nedrykker fra øverste liga, Lokeren, vandt ligaen med hele 87 point - det med kun et enkelt nederlag på hele sæsonen.


[img ]http://i.imgur.com/aG8R40f.png[/img]



Titel: Sv: Rundt I Europa #3
Oprettet af: Erzael 25 Okt 2016, 01:55
[img ]http://i.imgur.com/eJt2Fli.png[/img]

2015/2016 Belgien - Arbejdsløs

[img ]http://i.imgur.com/PnCGEnH.png[/img]


Så er det slut for denne gang i KSV Oudenaarde. Min anden sæson i 2. Division forløb ikke nær så godt som den første. Med 17 nederlag ud af 33 kampe, valgte ledelsen at fyre mig med kun en runde tilbage af sæsonen. Vi lå tredjesidst - på pladsen der sender os i play-off spillet om at blive eller at rykke ned i 3. Division igen.

Altså var jeg ikke rykket ned endnu, og det ærgrer mig en smule, at jeg ikke fik lov til at forsøge at holde klubben oppe i 2. Division. Men omvendt håber jeg også bare, at jeg nu kan få jobbet i en bedre og mere solid klub, som måske i forvejen er midter- eller tophold i 2. Division, og som har lidt flere penge at gøre godt med. En nedrykker fra 1. Division kunne eksempelvis være interessant, hvis det overhovedet er muligt.

Taktikken, der virkede forrygende i de to foregående sæsoner, var blevet læst af modstanderne, og vi kunne højst svinge os op på en uafgjort, hvis vi var heldige, i langt de fleste kampe. Og vi smed også utroligt mange væk i løbet af de sidste fem-ti minutter, som vi ellers lå til at få point i.

Well, første job gav alligevel det første "trofæ" i form af en oprykning fra 3. Division. On we go.




[img ]http://i.imgur.com/TZwfIl9.png[/img]


[img ]http://i.imgur.com/oWe5v0h.png[/img]



Titel: Sv: Rundt I Europa #4
Oprettet af: Erzael 25 Okt 2016, 16:30
[img ]http://i.imgur.com/eJt2Fli.png[/img]

2018/2019 Belgien - 3. Division - SK Bree

[img ]http://i.imgur.com/PnCGEnH.png[/img]


Hold kæft det er svært at få et job på samme niveau, Oudenaarde var på, da jeg blev smidt ud af klubben. 2. Divisions klubberne var helt umulige at komme i nærheden af, og de fleste klubber lo endda også af ansøgningen.

Jeg gik på ferie, og i det første stykke tid valgte jeg at ansøge efter højere rangerede klubber, i håb om at få jobbet i en 2. Divisions klub i løbet af sæsonen, og dermed også undgå at komme helt ned og skulle kegle rundt i 3. Division igen. Men ingen ville have Tony Stark ind, og derfor måtte jeg udvide til at søge efter jobbet i alle klubber.

Jeg skulle helt hen til sommeren 2018, før der skete noget. Nyoprykkede SK Bree, der sidst havde spillet 3. Division i 1970'erne, valgte at give mig chancen. Et endnu dårligere udgangspunkt end jeg havde med Oudenaarde, der trods alt havde rimelig godt materiale taget ligaen i betragtning.

SK Bree har ingen penge, og klubben kan ikke lokke en eneste kvalitetsspiller til. Det hele er ungdomsspillere uden niveau, potentiale og kontrakt, og ej heller på lån er det til at få nye ansigter til klubben.

Så det så allerede tidligt ud til at blive en meget stram sæson, som ville blive en kamp om overlevelse fra dag et. Medieprognosen var en 17. plads og dermed en direkte nedrykning, men jeg endte med at nappe 16. pladsen og dermed en tur i play-off for at få lov til at beholde pladsen i 3. Division.

Kort forinden play-off kampene havde jeg forlænget min kontrakt i klubben, og det ville være et kønt syn, hvis vi skulle ophæve den få dage efter, hvis jeg skulle dumpe i play-off spillet.

Det gjorde jeg heldigvis ikke. Det gik egentlig meget let, blandt andet med en samlet 7-3 sejr i finalen. Dermed er endnu en sæson i 3. Division sikret, og jeg har stadig et job. Dog kunne det være lækkert at komme til en anden, om ikke andet så bare 3. Divisions klub, der bare har lidt mere at gøre godt med.

Og i øvrigt, bare lige for at runde pokalturneringen, så nåede jeg til 6. runde, hvor Anderlecht blev endestationen med et baskende 6-0 nederlag.




[img ]http://i.imgur.com/IdYIOpy.png[/img]




Titel: Sv: Rundt I Europa #5
Oprettet af: g00n 25 Okt 2016, 18:18
Fedt - jeg læser med! Og tak for credit :D


Titel: Sv: Rundt I Europa #5
Oprettet af: Erzael 25 Okt 2016, 20:24
[img ]http://i.imgur.com/eJt2Fli.png[/img]

2019/2020 Belgien - 3. Division - SK Bree

[img ]http://i.imgur.com/PnCGEnH.png[/img]


Så er 2019/2020 sæsonen et overstået kapitel. En sæson, der endte langt bedre end forventet, men som stadig endte med en bittersød afslutning til allersidst, da vi glippede oprykningen.

Jeg har så småt fundet ud af, at play-off pladserne ikke går til plads 2-4, men derimod bliver afsat i løbet af sæsonen, alt afhængig af hvem der klarer sig bedst i givende perioder. Efter de første ti kampe bliver den første play-off plads eksempelvis allerede givet ud, og allerede her kom første bitre knytnæve slag i hovedet, da vi lå nummer et efter både  9. og 11. runde, men med et nederlag i 10. runde måtte en tur ned og vende på andenpladsen. Dermed gik den første play-off plads ikke til os.

Her efter årets 34 kampe kan vi se tilbage på en lidt hård slutspurt, som bød på lidt for mange pointtab. Vi ender på en tredjeplads, kun fire point efter topholdet Tienen. Havde vi bare ramt noget, der mindede om efterårets form, i løbet af de sidste fem-seks runder, så havde vi nappet mesterskabet. Men sådan skulle det ikke gå.

Jeg har underskrevet en ny kontrakt med SK Bree, som gerne vil have mig til at fortsætte endnu en sæson. Og at hoppe fra 16. pladsen til 3. pladsen tyder alligevel på, at alt går i den rigtige retning.

Dog har jeg svært ved at spore, hvor årsagen skal findes til denne opblomstring. Vi har stadig elendige spillere, og jeg har kørt med samme taktik i denne sæson, som jeg gjorde i den første i klubben. Men ikke desto mindre endte vi som nummer tre, og hvis der ikke er nogle andre klubber, der byder sig til henover sommeren, håber jeg på at kunne få en oprykning i hus i næste sæson med SK Bree.

I pokalen var vi tæt på at lave den helt store overraskelse, da vi på udebane tabte 4-3 til Lierse fra 1. Division. Det var igen i 6. runde, som jeg bare ikke kan komme forbi. Ikke endnu i hvert fald.




[img ]http://i.imgur.com/KMnOnDH.png[/img]




Titel: Sv: Rundt I Europa #6
Oprettet af: Erzael 25 Okt 2016, 23:38
[img ]http://i.imgur.com/eJt2Fli.png[/img]

2020/2021 Belgien - 3. Division - SK Bree

[img ]http://i.imgur.com/PnCGEnH.png[/img]


Selvom SK Bree ikke er et decideret elevatorhold, da vi ikke har fået en eneste oprykning, eller nedrykning, i hus endnu, er der stadig ikke meget galt. For hvor vi sidste sæson var fire point fra en førsteplads, lignede denne sæson en kopi af sæsonen 18/19.

Vi ender på en 14. plads, kun to point fra nedrykningsspillet, som der stadig var en risiko for at havne i, i den sidste spillerunde. Vi tabte sidste kamp, men da de øvrige bundhold under os også præsterede dårligt, klarede vi frisag og endte over stregen.

Der skal ikke være nogen tvivl om, at jeg er ved at kede mig noget så voldsomt i SK Bree. Økonomien bliver dårligere og dårligere, for hver sæson der går, og vores omdømme bliver ikke bedre af at ligge og rode rundt nede i 3. Division som et andet bundhold - dermed kan vi heller ikke lokke gode spillere til.

Det virker ret meget som lotto, når vi starter en ny sæson op. Vi kan ende på alt lige fra en 16. plads til en 3. plads med nogenlunde samme spillermateriale og den helt samme taktik.

Dog tør jeg heller ikke at sige op og gå min vej fra klubben, da jeg kan risikere at forblive klubløs i mange år, ligesom det skete sidste gang. Og der er desværre ikke nogle andre klubber, der har vist interesse for mine managerskills (det forstår man jo ikke med de resultater), så der er ingen oplagte tilbud at udvise interesse i.

Jeg står pt. til at miste en stor portion af min spillertrup, så jeg overvejer kraftigt, hvad jeg skal gøre. Om jeg skal prøve at se mig om efter en anden klub, eller om jeg skal gå efter det med SK Bree, hvor jeg stadigvæk skal have dem helt op og vinde 2. Division, før jeg kan tilføje endnu et trofæ her på denne liste. 3. Divison har jeg jo allerede klaret en gang, så den tæller ikke rigtig for noget, hvis jeg skulle rykke op med SK Bree.


[img ]http://i.imgur.com/chD47BN.png[/img]




Titel: Sv: Rundt I Europa #7
Oprettet af: Erzael 26 Okt 2016, 17:15
[img ]http://i.imgur.com/eJt2Fli.png[/img]

7. Sæson - Bulgarien - 2. Division - Karnobat

[img ]http://i.imgur.com/yX5Fc5D.png[/img]


Jeg endte med at sige mit gode job op hos SK Bree. Det førte ikke rigtig nogle steder, og jeg kunne ikke knække koden til at komme op i det øverste lag, som ville føre til en oprykning. Derfor smuttede jeg og gik på ferie for at finde en anden arbejdsgiver. Det viste sig at være sværere, end jeg lige troede.

Efter de første fire sæsoner, hvor der ikke var kommet noget jobtilbud ind ad døren, valgte jeg at lade computeren stå for at finde et job i løbet af natten. I morges var jeg nået godt ind i 2050'erne, og der var stadig ikke en eneste belgisk klub, der ville røre mig med en ildtang.

Dermed kunne det godt tyde på, at løbet var kørt for Tony Stark i Belgien. Jeg ville dog ikke starte forfra med et nyt save, og derfor besluttede jeg mig for at loade de to næste lande med i spillet, som er hhv. Bulgarien og Danmark. Så kunne jeg altid vende tilbage til Belgien, hvis jeg fik noget succes i de andre lande, tænkte jeg.

Så jeg loadede landene og gik på ferie endnu engang. Og kort efter var der bid. I den laveste ende af Bulgariens rå ligasystem. Karnobat valgte at give mig chancen. En klub med endnu færre midler end SK Bree. En klub uden mulighed for at lokke én eneste spiller til. En klub med grå ungdomsspillere i truppen, da reelle førsteholdsspillere kunne tælles på en hånd.

Men det var et tilbud. Og jeg slog til. Og dumpede med et brag. Jeg er netop blevet færdig med sæsonen, og 15. plads ud af 16. 13-16. pladserne giver en direkte nedrykningsbillet. Så yeah, et forsøg i Bulgarien var heller ikke lige dét, der fungerede i denne omgang. I hvert fald ikke i Karnobat. Det er jo lige før, jeg er værre en g00n.

Anyway, jeg begynder at skrive hvilken aktiv sæson jeg er i gang med i toppen af indlægget. Skriver jeg eksempelvis 2054/2055, som er den, jeg netop har overstået, lyder det som om, at jeg har spillet 40 sæsoner. Og de 33-34 har jo været på ferie. Så det gælder sgu ikke rigtig.

Jeg glæder mig til at se, hvor jeg nu ryger hen. Om det bliver den bulgarske 2. Division, eller om jeg muligvis kan prøve mig selv  af i den danske 2. Division, som jo også er taget med i spillet nu.


[img ]http://i.imgur.com/tsN92Oo.png[/img]


[img ]http://i.imgur.com/Zb7ROOl.png[/img]




Titel: Sv: Rundt I Europa #8
Oprettet af: g00n 26 Okt 2016, 20:12
Jeg er absolut ikke skadefro, men et eller andet sted er det rart at se at det ikke kun er mig der har problemer :D

Håber dog det går bedre i den næste klub du (forhåbentlig snart) finder!


Titel: Sv: Rundt I Europa #8
Oprettet af: Erzael 27 Okt 2016, 11:19
Citat af: g00n 26 Okt 2016, 20:12
Jeg er absolut ikke skadefro, men et eller andet sted er det rart at se at det ikke kun er mig der har problemer :D

Håber dog det går bedre i den næste klub du (forhåbentlig snart) finder!


Jeg tror, det sejler 70-80% af tiden for mig i FM  O0

And well, it didn't..  ;D


Titel: Sv: Rundt I Europa #8
Oprettet af: Erzael 27 Okt 2016, 11:28
[img ]http://i.imgur.com/eJt2Fli.png[/img]

8. Sæson - Danmark - 2. Division Vest - Måbjerg IF

[img ]http://i.imgur.com/eUqrvtM.png[/img]


Jep, og han gør det endnu engang!

Der gik ikke lang tid, før jeg fik et nyt jobtilbud. Nyoprykkede Måbjerg IF, der aldrig før har været oppe at snuse i det luftlag, var lige rykket op i 2. Division, og de søgte nu en garvet gut til at klare opgaven om ikke at rykke ned. De valgte mig, og det skulle de nok ikke have gjort.

Allerede fire runder før sæsonafslutningen dumpede vi. Vi var ellers meget godt med henover efteråret, og selvom vi lå under stregen i vinterpausen, var vi stadig kun 1-2 point fra holdene over stregen. Så der var stadig håb forude.

Men vi fik en utrolig dårlig start på foråret, og da de andre bundhold fik skrabet lidt point sammen, blandt andet mod os, da vi kun kunne få point mod topholdene sjovt nok, gik der ikke lang tid, før de løb fra os, og vi blev efterladt tilbage i sølet, alene og forladt.

Det hjalp heller ikke synderligt meget, at vores konkurrenter nappede vores bedste spillere. Vores topscorer blev blandt andet gaflet i januar på en transfer, og det gjorde os virkelig uskarpe i foråret.

Jeg satte også rekord for den laveste løn, jeg har haft til dato i dette save. 1.000 kroner om ugen fik jeg i Måbjerg IF, hvor jeg i Belgien fik omkring de 4.000 og i Bulgarien 2.750 eller sådan noget.

Men nu er endnu en jagt gået ind. Jeg er gået på ferien, MacBooken pruster og buldrer derudaf for at lade mig se Netflix samtidig med at søgningen kører på fuld damp.


[img ]http://i.imgur.com/CAd8fsL.png[/img]


[img ]http://i.imgur.com/l1Cx7n1.png[/img]




Titel: Sv: Rundt I Europa #9
Oprettet af: Dehli 27 Okt 2016, 11:56
Få klubber og succeser mange år xD fedt at du bliver ved selvom det ikke er en dans på roser :)


Titel: Sv: Rundt I Europa #9
Oprettet af: Erzael 27 Okt 2016, 19:02
[img ]http://i.imgur.com/eJt2Fli.png[/img]

9. Sæson - Sverige - 2. Division - Nybro IF

[img ]http://i.imgur.com/kGF4eQn.png[/img]


SÅÅÅÅDAN!


Okay, denne her challenge er for længst gået lidt forbi reglerne, primært fordi mine elendige FM skills har gjort det umuligt for mig at finde et job i de lande, jeg allerede har forpestet. Derfor har jeg været nødt til at tilføje nye ligaer og springe lidt rundt, for simpelthen bare at have den mulighed for at fortsætte det her save.

Efter min nedtur i Danmark, var der heller ikke nogle af de danske klubber, der ville ansætte Tony Stark. End ikke de nyoprykkede ala Måbjerg (og helt forståeligt fra deres side af!).

Derfor måtte jeg tilføje yderligere ligaer. Jeg prøvede bl.a. at tilføje England for at se, om jeg ikke kunne få en post i de nederste rækker. Men ej heller de bed på krogen. Så fik jeg tilføjet Slovenien og Finland, for så til sidst at tilføje Sverige, hvor der en del flere lorterækker end i eksempelvis Danmark.

Det gav pote. Nybro valgte at hive mig ind til en samtale og tilbyde mig jobbet. Mine gode erfaringer var åbenbart overbevisende for dem, og de valgte at give mig en kontrakt på, hold nu fast, 400 kroner om ugen. Jep, en tiendedel end det, jeg startede ud med i Belgien.

Men as usual tænkte jeg fuck it. Det var et job. Det var en varm stol.

Og as usual gik det elendigt i starten. Og det var pisse irriterende. For vi dominerede alle kampene set på statistikken. Vi havde typisk 5-10 flere forsøg end modstanderen, men kunne alligevel ikke engang hive en uafgjort hjem. I de første fire kampe endte vi med en målscore på 2-10 og fire nederlag.

I alle de klubber, jeg har været i indtil nu, har jeg brugt den samme taktik. En 4-1-2-2-1 Wonder Tactic, jeg har haft liggende på min computer fra tidligere saves. Jeg er ikke taktisk kløgtig, så jeg prøver mig tit bare frem med downloadede løsninger. Den taktik havde jo båret frugt i Belgien, hvor jeg fik en oprykning, så hvorfor skulle det ikke også fungere fint i alle andre klubber, så længe de bare havde spillere til de positioner?

Taktikken gav mig fire nederlag i de første fire kampe i Nybro. Derfor hev jeg en anden taktik ud af hatten og støvede den af. En asymmetrisk 2-3-2-1-2. Og så kom magien. Vi så os ikke tilbage i ligaen siden det taktik-skifte.

I de resterende 22 kampe led vi to nederlag og spillede fire uafgjorte. Og så vandt Tony Stark ellers 16 kampe. 61 mål endte vi med at have knaldet i kassen efter sæsonens sidste kamp. Drengene spillede fantastisk, og de lod sig ikke gå på af, at de havde lige så dårlige stats, som alle de andre klubber, jeg havde været i. De var pisse ligeglade. De scorede mål på samlebånd.

Jeg sad i starten og sæsonen og tænkte på, at jeg bare skulle rante over, hvor dårligt det var, at man kunne tabe så mange kampe, når man styrede dem så overlegent. Men det gider jeg slet ikke at bruge mere tid på. FOR JEG HAR FREAKING VUNDET ENDNU ET TROFÆ!

Og det endda som nummer 1 i rækken. Ikke via play-off pladder.

Pssst - læg i øvrigt mærke til billede nr. to herunder. Der skal ikke meget til for at skrive sig ind i Montenegros historiebøger.


[img ]http://i.imgur.com/eiAVTgW.png[/img]


[img ]http://i.imgur.com/OQTlj3P.png[/img]


[img ]http://i.imgur.com/JCzNouc.png[/img]


Titel: Sv: Rundt I Europa #10
Oprettet af: Erzael 28 Okt 2016, 00:38
[img ]http://i.imgur.com/eJt2Fli.png[/img]

10. Sæson - Sverige - 1. Division Syd - Nybro IF

[img ]http://i.imgur.com/kGF4eQn.png[/img]


Jamen magien vil jo ingen ende tage. Inden du læser videre, så tag bare lige et kig på billederne her i bunden af denne post. Så behøver du faktisk ikke at læse mere, hvis du ikke har lyst til det.

Hvordan helvede kan det ske, at Tony Stark, der har været ansat i samlet set 10 sæsoner på rundt regnet 48 år, vinder hele to mesterskaber - i træk?! I min første sæson hos Nybro IF vandt jeg suverænt mesterskabet i 2. Division, som er den fjerde bedste svenske række.

I år cruisede vi også igennem rækken - selvom vi lige var gået et niveau op. Allerede i tredjesidste spillerunde sikrede vi os titlen, da vi havde 8 point ned til forfølgerne på andenpladsen, og med kun to kampe tilbage, var det officielt. Tony Stark havde sikret Nybro IF klubbens anden oprykning på to sæsoner.

Hvilket niveau. Hvilken præstation. Og det fede er egentlig, at jeg faktisk ikke fik forbedret holdet henover vinteren (den svenske sæson kører fra april til september). Jeg fik lånt et par spillere og fik et par stykker ind på fri transfer, men få af dem var max på niveau med det materiale, jeg allerede havde i truppen, mens resten var ringere. Så det var kun for at få lidt mere bredde i truppen.

Og så spillede jeg stort set med samme start 11'er i løbet af hele sæsonen. De har faktisk gjort det umådelig godt rent fysisk. Det er lige før, at røde kort har skabt mere rotation i startopstillingen, end skader og skavanker.

Jeg har skrevet under på to nye kontrakter, de to år jeg har været i klubben. Første gang gik jeg fra 400 til 500 kroner om ugen, mens jeg her anden gang er gået endnu 100 kroner op, så jeg nu får hele 600 kroner om ugen.

Til gengæld er der begyndt at komme lidt mere gang i mit omdømme igen. Hvor jeg sidst havde et opadgående omdømme var i Belgien, har det ligget på ukendt/lokalt i Bulgarien og Danmark. Nu er det helt oppe på regionalt igen, hvilket det også var, da jeg rykkede op med min første klub i Belgien.

Om jeg kan cruise lige så sikkert igennem Sveriges næstbedste række, 1. Division Elite, tør jeg allerede nu godt love ikke sker. For her vil der være klubber som eksempelvis Hammarby Fotboll, der har et stadion med 30.000 pladser og en anslået værdi på knap 66 millioner kroner, mens vi i Nybro IF har plads til 1.200 mennesker og er vurderet til nøjagtig 777.000 kroner.

Men jeg glæder mig sgu!

Og forresten, så spillede jeg for første gang i mange år pokalkampe igen. Vi gik videre fra 1. runde efter forlænget spilletid. I anden runde trak vi så Elfsborg, som suverænt vandt 1. Division Elite og dermed en oprykning til Allesvenskan igen. Vi var ret godt med i første halvleg, men efter pausen drønede de os over og endte med at vinde 4-1.


[img ]http://i.imgur.com/Usy8KMh.png[/img]


[img ]http://i.imgur.com/BbE4mCK.png[/img]


Titel: Sv: Rundt I Europa #11
Oprettet af: Erzael 28 Okt 2016, 00:44
Og så kan jeg heller ikke lige lade være med at dele endnu en fantastisk nyhed, som er den første i en forhåbentlig lang række.

[img ]http://i.imgur.com/eqqhwKq.png[/img]


Titel: Sv: Rundt I Europa #11
Oprettet af: Erzael 28 Okt 2016, 13:23
[img ]http://i.imgur.com/eJt2Fli.png[/img]

11. Sæson - Sverige - 1. Division Elite - Nybro IF

[img ]http://i.imgur.com/kGF4eQn.png[/img]


Ja, som forudsagt ville det blive en utrolig hård sæson. Målet var selvfølgelig overlevelse, men en play-off plads i den nederste ende af ligaen ville også have været godkendt. Og så er det en lille smule bittert at ryge pga. målforskel.

Her efter sidste spillerunde ligger vi á point med Brage, som ender en plads over os pga. bedre målscore. De to nederste pladser i rækken giver direkte nedrykning, mens den tredje- og fjerdenederste plads giver play-off kampe om en chance til i rækken.

Selvom det er bittert at ryge på målscore, så kan jeg alligevel ikke være helt sur. For kigger man på materialet, som er blevet forbedret en smule, men stadig ikke niveau med Hammarby og Norrköping (30+ millioner værdi), så klarede vi os egentlig acceptabelt.

Vi var med hele sæsæsonen igennem, og af og til var vi også helt oppe i midten af rækken. Men en dårlig slutspurt gav os fire point i de sidste otte kampe, og det var bare ikke godt nok, hvis vi skulle overleve. Så vi må en tur ned igen. Og selvom boardet er ærgret over nedrykning, ligner det trods alt ikke en fyreseddel.

Så planen er umiddelbart at blive i Nybro for at se, om jeg ikke kan rykke direkte op igen i næste sæson, hvor vi forhåbentlig så kan få revanche i 1. Division Elite. Men for nu står den på 1. Division Syd endnu en gang.


[img ]http://i.imgur.com/JEx0CcV.png[/img]


[img ]http://i.imgur.com/UQpNpZh.png[/img]


Titel: Sv: Rundt I Europa #12
Oprettet af: Erzael 28 Okt 2016, 18:42
[img ]http://i.imgur.com/eJt2Fli.png[/img]

12. Sæson - Sverige - 1. Division Syd - Nybro IF

[img ]http://i.imgur.com/kGF4eQn.png[/img]


Magien fra de første par sæsoner i klubben er så småt forduftet her i de to seneste sæsoner. For det blev ikke til en direkte oprykning, efter at vi i sidste sæson rykkede ned fra 1. Division Elite. Det blev hverken til en play-off plads i form af andenpladsen eller en direkte oprykning som nummer et.

Derimod måtte vi tage til takke med en fjerdeplads, selvom vi slog rekorder for antal mål scoret i ligaen. Vi slog vores rekord fra sidste gang, vi spillede i denne række. Desværre slog vi også rekorden for flest mål lukket ind på en hele sæson, så årsagen til, at det "kun" blev til en fjerdeplads, skal nok findes der.

Jeg har endnu til gode at blive headhuntet af en anden klub. Der er ikke en eneste, der bare har ytret den mindste form for interesse, så der er stadig ingen udsigter til at skifte klub. Og jeg er meget påpasselig overfor at sige op for at finde noget andet, da historikken tydeligt viser, det ofte ikke er lige til.

Så det bliver nok til endnu en sæson i Nybro IF, medmindre der kommer et decideret tilbud på bordet. Og så skal jeg også lige nævne, at når jeg skriver noget om pokalen, så er det fordi, der ikke er noget, der er værd at nævne.


[img ]http://i.imgur.com/BET8M7a.png[/img]


Titel: Sv: Rundt I Europa #13
Oprettet af: Erzael 29 Okt 2016, 21:42
[img ]http://i.imgur.com/eJt2Fli.png[/img]

13. Sæson - Sverige - 1. Division Syd - Nybro IF

[img ]http://i.imgur.com/kGF4eQn.png[/img]


Så er der noget af det gamle spil tilbage i Nybro IF. Med fire runder tilbage af sæsonen kunne vi kalde os mestre, og dermed sikrede vi os den direkte oprykningsplads til 1. Division Elite.

Holdet var suverænt i denne sæson, og med 18 sejre, 4 uafgjorte og 4 nederlag var vi totalt dominerende i langt størstedelen af vores kampe. I pokalen blev vi slået ud allerede i anden runde af et hold fra rækken over os, og da vi var spillet helt ned, var det kun fair.

Angående fremtiden, så har jeg luret lidt på et klubskifte. Kalmar FF har i en måneds tid nu været uden en manager, og jeg valgte at udvise min interesse for jobbet. Da de ikke lo af den, valgte jeg at tage skridtet videre og ansøge om det. Der er stadig ikke kommet nogen afgørelse, og ejeren har udtalt, at der er en lille chance for, at han vil kigge min vej, når den nye skal vælges.

Kalmar FF ligger i 1. Division Elite - altså den andenbedste række. De rykkede ned fra Allesvenskan for et par år siden, og siden da har de kæmpet om at komme tilbage i den bedste række. Det er dog ikke lykkedes endnu, selvom de konstant har ligget i top 4 i rækken.

Derudover har jeg også udvist interesse i jobbet i Häcken, som ligger i Allesvenskan. Der venter jeg også lige nu på at få en reaktion. Jeg tænkte, at det var en mere sikker måde at undersøge, om der ville være interesse for mine evner, i stedet for bare at sige mit job op for så slet ikke at kunne finde noget andet sted. Så selvom Nybro IF's fans er irriteret over det, er jeg trods alt ikke blevet fyret endnu.


[img ]http://i.imgur.com/5whTESm.png[/img]


[img ]http://i.imgur.com/KsbwBwV.png[/img]


[img ]http://i.imgur.com/EVVaBzW.png[/img]


Titel: Sv: Rundt I Europa #14
Oprettet af: Erzael 30 Okt 2016, 17:52
[img ]http://i.imgur.com/eJt2Fli.png[/img]

14. Sæson - Sverige - 1. Division Elite - Nybro IF

[img ]http://i.imgur.com/kGF4eQn.png[/img]


Det blev ikke til et nyt job henover vinterpausen. Derfor måtte jeg ruste mig til en svær sæson i 1. Division Elite, som vi før havde været i en enkelt gang uden succes. Og denne gang blev det heller ikke til den store overraskelse. For lige så hurtigt vi var kommet op i rækken, lige så hurtigt blev vi sendt retur.

Første gang vi spillede i 1. Division Elite, kunne vi hente et par forbedringer til truppen. Men i denne omgang var vi ikke heldige at kunne hive nogle mere erfarne spillere til, og derfor blev det en meget svær opgave. Det var helt fair, at vi endte på den sidste plads i rækken, for vi spillede bare ikke bedre.

Den første sejr kom først i 17. spillerunde. De første 16 runder havde kastet i alt 3 point af sig. Så det var faktisk ret overraskende, at vi først var sikret nedrykning med tre runder igen. Der begyndte at komme håb efter en periode med fire kampe uden nederlag i midten af sæsonen, men det blev aldrig rigtig helt godt.

Derfor må vi endnu engang retur. Hold kæft det er ved at være kedeligt at være elevatorhold..  >:D


[img ]http://i.imgur.com/MzAwNfQ.png[/img]


Titel: Sv: Rundt I Europa #15
Oprettet af: Nodiem 30 Okt 2016, 20:20
Hvordan er økonomien i et elevatorhold :D


Titel: Sv: Rundt I Europa #15
Oprettet af: Erzael 30 Okt 2016, 20:41
Citat af: Nodiem 30 Okt 2016, 20:20
Hvordan er økonomien i et elevatorhold :D


Jeg har fået lokket dem helt op på 650 kroner om ugen i løn, og balancen svinger mellem 0, når vi rykker op og får 3-4 millioner for at spille i 1. Division Elite, mens at vi er nede på 1-1,5 millioner i minus, når vi spiller i den tredje bedste række. Det er dog ikke gået helt galt, og har på intet tidspunkt overskredet lønningerne  O0


Titel: Sv: Rundt I Europa #15
Oprettet af: Nodiem 30 Okt 2016, 21:12
Stærkt ! ;)


Titel: Sv: Rundt I Europa #15
Oprettet af: Erzael 30 Okt 2016, 22:11
[img ]http://i.imgur.com/eJt2Fli.png[/img]

15. Sæson - Sverige - 1. Division Syd - Nybro IF

[img ]http://i.imgur.com/kGF4eQn.png[/img]


Det hele ligner sig selv. Vi rykker op. Vi rykker ned. Vi overnatter en sæson i den tredjebedste række, fordi vi ikke kan finde ud af at tage en direkte oprykning igen. Og når vi så rykker op, ryger vi direkte ud. Igen.

Nybro IF er blevet decideret elevatorhold. Vi ligger hele tiden og pendler mellem den tredje- og andenbedste svenske række, og vi er hverken dårlige nok til at rykke helt ned i fjerde, og samtidig er vi på ingen måde gode nok til at blive op, når vi kommer op i den andenbedste række.

I denne sæson blev det til en 7. plads. Vi kunne på et tidspunkt dufte sødmen af en 2. plads, men det blev aldrig rigtig alvor. Mange af vores spillere ville heller ikke forlænge med os efter denne sæson, og vi havde også et par stykker, der gik på pension. Derfor tog jeg en beslutning om, at dette ville være min sidste sæson i Nybro IF. Jeg kunne ikke se mig selv vinde 1. Division Elite med dette mandskab.

Jeg har stadig en del lande loaded, og med et nuværende omdømme på "nationalt", håber jeg inderligt, at det er muligt hurtigt at finde et nyt job.


[img ]http://i.imgur.com/9aPqWED.png[/img]


[img ]http://i.imgur.com/XHgqT9U.png[/img]


Titel: Sv: Rundt I Europa #16
Oprettet af: Brodtgaard 08 Nov 2016, 10:42
Er der nyt job på trapperne?


                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010