FmFreaks

Football Manager 2014 => Blogs => Emne startet af: g00n 11 Sep 2016, 01:52



Titel: Minimalistic 2014
Oprettet af: g00n 11 Sep 2016, 01:52
2013/14 - Basingstoke – Skrill South (1. sæson)

[float=right][img width=275]http://martin.hawkins.dk/FM14/Minimalistic2014/Results2014.png[/img][/float]
I FM 2008 var det muligt for en manager som mig at vinde noget engang imellem. Det er det ikke i FM 2014. Så velkommen til 100 nedrykninger på 100 sæsoner! Denne ombæring blev jeg af LLM-random-team-generatoren tildelt det skønne hold Basingstoke Town, som af medierne blev spået til en tilværelse i den dårlige halvdel af tabellen.

Dog ikke så dårlig som jeg formåede at gøre den til. I den første halvdel af sæsonen gik det ikke så galt igen – jeg vandt et par kampe engang imellem, og holdt mig nogenlunde omkring den 14. plads som var forudset. Det kunne selvfølgelig ikke blive ved med at gå, og der blev efterhånden længere og længere mellem sejrene. Da vi under nedrykningsstregen så endelig formåede at hente 3 vigtige point, gik det hverken værre eller bedre end at det hold vi forsøgte at indhente ”tilfældigvis” også vandt. Over 1. pladsen. På udebane.

Klart nok. Med to runder tilbage var det endegyldigt overstået, og den første nedrykning af mange en realitet. Jeg har udover de britiske og irske ligaer denne gang også Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island og Tyskland med, så der er lidt flere muligheder hvad angår ansættelser. Det får jeg nok også brug for.

FA Trophy 3. kval. Runde: Basingstoke 1-2 Whitehawk
FA Cup 1. Runde: Basingstoke 1-4 Bradford


[img ]http://martin.hawkins.dk/FM14/Minimalistic2014/FinalTable2014.png[/img]



Titel: Sv: Minimalistic 2014
Oprettet af: g00n 11 Sep 2016, 23:22
2014 - Lindsdal – 2nd Division North Gotaland (1½. sæson)

[float=right][img ]http://martin.hawkins.dk/FM14/Minimalistic2014/Results2014-2.png[/img][/float]
Efter en kort ferie hvor samtlige jobs blev søgt, blev jeg i midten af juni ansat i svenske Lindsdals IF. De var spået til en plads som nummer 7 ud af de 14 hold, men efter 11 kampe lå de på en 10. plads. Der var kun mulighed for en enkelt fri transfer eller to i lønbudgettet, så jeg måtte mestendels klare mig med den eksisterende trup. Og det gik sådan set meget bedre end man kunne forvente.

Det blev til 7 sejre og 3 uafgjorte i de 15 kampe jeg stod i spidsen for holdet, og vi var på intet tidspunkt overmatchet. De 5 nederlag var alle med et enkelt måls margin, og mens de 4 af dem kunne have gået begge veje, smed vi i det sidste ganske ufortjent en føring på 3-2 væk. Sæsonen blev sluttet fint af med to hjemmebanesejre på 4-0 og 5-2, og vi ender dermed på nøjagtig den 7. plads som man kunne have forventet.

Ingen pokalkampe på dette niveau tilsyneladende, så nu er der kun tilbage at se frem til næste sæson, hvor vi forhåbentlig endnu engang opnår den store tilfredsstillelse det er ikke at rykke ned. Jeg har forlænget kontrakterne med ca. halvdelen af truppen, så jeg må selv sætte mit eget aftryk for resten af pengene. Det er ikke sikkert det er en god ting.

[img ]http://martin.hawkins.dk/FM14/Minimalistic2014/FinalTable2014-2.png[/img]



Titel: Sv: Minimalistic 2014
Oprettet af: Broen13 12 Sep 2016, 07:55
Jeg må indrømme at jeg ikke helt kan finde ud af hvad jeg skal tænke endnu.. Jeg læser helt sikkert med, men på den anden side synes jeg det er lidt underligt! Det er FEDT!! :)


Titel: Sv: Minimalistic 2014
Oprettet af: g00n 12 Sep 2016, 08:57
Citat af: Broen05 12 Sep 2016, 07:55
Jeg må indrømme at jeg ikke helt kan finde ud af hvad jeg skal tænke endnu.. Jeg læser helt sikkert med, men på den anden side synes jeg det er lidt underligt! Det er FEDT!! :)


Måske skulle jeg i det første indlæg have lagt dette link ind som kontekst :D

http://fmfreaks.dk/index.php?topic=32906.0


Titel: Sv: Minimalistic 2014
Oprettet af: Broen13 12 Sep 2016, 09:10
Haha! :) Ja det hjalp! Fedt - jeg er med! Ambitiøst projekt men jeg er med - det er jo så vidt jeg kan se ligemeget for dig at der snart er release på FM17! :) Og dertil at du har gjort det engang før! Vildt nok at du udelukkende spillede i England sidst. Tror jeg ville køre død i det samme land, men det kan da være det er det jeg skal gøre så snart FM17 lander hos mig!

Jeg føler inspirationen komme listende! ;)


Titel: Sv: Minimalistic 2014
Oprettet af: whapz 12 Sep 2016, 09:17
Men hvorfor har du valgt 2014-udgaven? :)


Titel: Sv: Minimalistic 2014
Oprettet af: g00n 12 Sep 2016, 09:37
Citat af: whapz 12 Sep 2016, 09:17
Men hvorfor har du valgt 2014-udgaven? :)


Det er af den simple årsag at det er den seneste udgave jeg har! Jeg overvejede kraftigt at gå tilbage til FM08, men ville egentlig gerne have muligheden for at tilføje/fjerne ligaer undervejs hvis jeg skulle føle for det.

Jeg overvejede såmænd også at spille videre på det gamle spil, bare for at komme længere end de 154 sæsoner som en eller anden tosse åbenbart er kommet i Guinness Rekordbog med...


Titel: Sv: Minimalistic 2014
Oprettet af: Broen13 12 Sep 2016, 09:48
Det kunne være ret sejt gået hvis du gjorde det, men ja, kan godt forstå argumentet med at kunne tilføje ligaer efterfølgende - det besvarer måske min undren omkring du kun har spillet i England i dit tidligere save! :P


Titel: Sv: Minimalistic 2014
Oprettet af: g00n 12 Sep 2016, 10:09
Citat af: Broen05 12 Sep 2016, 09:48
Det kunne være ret sejt gået hvis du gjorde det, men ja, kan godt forstå argumentet med at kunne tilføje ligaer efterfølgende - det besvarer måske min undren omkring du kun har spillet i England i dit tidligere save! :P


Yeah, jeg blev nødt til at begrænse mig lidt ligamæssigt, ellers ville load-tiderne blive uudholdelige med tiden. Jeg havde dog også Skotland, Wales, Irland og Nordirland med dengang, men der var ikke rigtig nogen hold derfra der trak i mig :T


Titel: Sv: Minimalistic 2014
Oprettet af: Broen13 12 Sep 2016, 10:17
Det forstår man jo så godt når først du fik et hold som Southampton i England. Så er det altså de færreste hold i de øvrige britiske lande der kan konkurrere. :)

Hvad med databasestørrelse så? For det begrænser jo også spillere lidt. Men når du starter så langt nede er du jo nok alligevel nogle år ude i fremtiden, før du kan tiltrække de spillere man kender lidt til. :)


Titel: Sv: Minimalistic 2014
Oprettet af: Dehli 12 Sep 2016, 10:29
Sjovt, jeg er med.


Titel: Sv: Minimalistic 2014
Oprettet af: g00n 12 Sep 2016, 10:57
Citat af: Broen05 12 Sep 2016, 10:17
Det forstår man jo så godt når først du fik et hold som Southampton i England. Så er det altså de færreste hold i de øvrige britiske lande der kan konkurrere. :)

Hvad med databasestørrelse så? For det begrænser jo også spillere lidt. Men når du starter så langt nede er du jo nok alligevel nogle år ude i fremtiden, før du kan tiltrække de spillere man kender lidt til. :)


Jeg har valgt stor database, men jeg har ingen forventninger om at kunne tiltrække nogen kendte spillere overhovedet :T


Titel: Sv: Minimalistic 2014
Oprettet af: Broen13 12 Sep 2016, 11:06
Citat af: g00n 12 Sep 2016, 10:57
Jeg har valgt stor database, men jeg har ingen forventninger om at kunne tiltrække nogen kendte spillere overhovedet :T


Haha! Super! :D Men det har også lidt charme! ;) Så skal man jo lede efter spillere på en helt anden måde! God jagt på sæson 100 ihvertfald!! ;)


Titel: Sv: Minimalistic 2014
Oprettet af: Broen13 12 Sep 2016, 13:18
Så fik jeg brugt lidt tid på at rulle hen over din tidligere blog.. .. ! Ret imponerende resultater alligevel.. godt gået! :)

Ser frem til at følge dit save allerede fra nu af! ;)


Titel: Sv: Minimalistic 2014
Oprettet af: g00n 12 Sep 2016, 13:29
Citat af: Broen05 12 Sep 2016, 13:18
Så fik jeg brugt lidt tid på at rulle hen over din tidligere blog.. .. ! Ret imponerende resultater alligevel.. godt gået! :)

Ser frem til at følge dit save allerede fra nu af! ;)


Jaaah det gik overraskende godt, men den slags bliver der nok ikke noget af i FM14 ;)


Titel: Sv: Minimalistic 2014
Oprettet af: Broen13 12 Sep 2016, 13:37
Ja tak, det "lovede" du også sidst kan jeg se.. ;)


Titel: Sv: Minimalistic 2014
Oprettet af: g00n 14 Sep 2016, 20:47
2015 - Lindsdal – 2nd Division North Gotaland (2. sæson)

[float=right][img ]http://martin.hawkins.dk/FM14/Minimalistic2014/Results2015.png[/img][/float]
Med en trup hvor de bedste spillere havde forlænget kontrakterne, og de svageste spillere var skiftet ud med bedre eksemplarer, så jeg frem til min 2. sæson i Lindsdal. Med blot 1 sejr i de første 7 kampe var entusiasmen forsvundet en smule.

Herefter vandt vi 3 kampe i træk, og holdet så ud til at have fundet rytmen. Resultaterne var meget random, og som et kuriosum var vi - med undtagelse de to kampe hvor vi ikke formåede at score - foran i samtlige kampe. Det med at holde en føring er åbenbart ikke vores stærke side. I en række hvor rigtig mange kampe endte uafgjort var der kun 7 point mellem 2. pladsen og den 11. plads vi lå på efter 15 kampe, og jeg synes egentlig fyringen er på et noget løst grundlag.

Når det er sagt, så går det jo indtil videre som forventet – jeg må se hvilken klub der bliver nr. 3 i rækken!


[img ]http://martin.hawkins.dk/FM14/Minimalistic2014/FinalTable2015.png[/img]



Titel: Sv: Minimalistic 2014
Oprettet af: Broen13 15 Sep 2016, 10:50
Placeringsmæssigt er det vel heller ikke godt nok, men taget i betragtning af at det jo ihvertfald er en delt niendeplads, er det ikke lang snor du har fået dig!

Håber det bliver bedre i den kommende klub! :D


Titel: Sv: Minimalistic 2014
Oprettet af: g00n 15 Sep 2016, 13:28
En 11. plads er selvfølgelig ikke godt nok, men man kunne jo godt tage ind i overvejelserne at én enkelt sejr kunne bringe os op på en 5. plads :T


Titel: Sv: Minimalistic 2014
Oprettet af: Broen13 15 Sep 2016, 14:52
Citat af: g00n 15 Sep 2016, 13:28
En 11. plads er selvfølgelig ikke godt nok, men man kunne jo godt tage ind i overvejelserne at én enkelt sejr kunne bringe os op på en 5. plads :T


Det er nok meget firkantet sat op, således det er slutplacering frem for hvor langt man er fra andet der betyder noget.. Tænker også at du var blevet fyret hvis du var Real Madrid og endte på 12-pladsen, selvom du var á-point med Barca på 1. pladsen kun dårligere end 11 andre qua en dårligere målscore (Ved godt det er et MEGET tænkt eksempel! :) )..

Men bare klø på - håber du finder noget mere holdbart snart.. :)


Titel: Sv: Minimalistic 2014
Oprettet af: g00n 15 Sep 2016, 18:54
Jojo, jeg havde også været helt enig hvis jeg havde sluttet på 11. pladsen - men nu var der jo kun spillet 15 ud af 26 kampe...


Titel: Sv: Minimalistic 2014
Oprettet af: g00n 15 Sep 2016, 20:22
Job Update

Efter min computer havde kørt ca. et halvt års ferie igennem i løbet af i nat, var der endelig kommet et jobtilbud da jeg stod op i morges. Ikke overraskende var det også fra Sverige, og minsandten også et hold i samme række som min tidligere klub, Lindsdal.

Tilbuddet kom fra Nybro IF, som netop er rykket op efter 5 sæsoner uden for de spilbare ligaer. Jeg gad ikke mere ferie, så jeg tog selvfølgelig imod udfordringen. Klubben havde ingen staff og en lille bitte trup af mildest talt elendige spillere.

Vi er spået til en 13. plads ud af 14 i ligaen, så man kan ikke påstå at det bliver nemmere med tiden. Til gengæld er der mindre risiko for at underpræstere!



Titel: Sv: Minimalistic 2014
Oprettet af: Marchang 16 Sep 2016, 11:08
Altid en fornøjelse med dine blogs g00n. Også selvom de ikke fører til noget ;)


Titel: Sv: Minimalistic 2014
Oprettet af: g00n 16 Sep 2016, 11:48
Hah, tak for det :)

Jeg er bange for at det fører til endnu mindre end normalt når det hedder FM14!


Titel: Sv: Minimalistic 2014
Oprettet af: g00n 17 Sep 2016, 01:01
2016 - Nybro – 2nd Division North Gotaland (3½. sæson)

[float=right][img width=275]http://martin.hawkins.dk/FM14/Minimalistic2014/Results2016.png[/img][/float]
Well, fuck me, det var en rollercoaster-afslutning på sæsonen. Efter en stime på én sejr i 14 kampe så det ellers så håbløst ud at jeg havde opgivet at forlænge kontrakter på mine spillere, da jeg jo alligevel skulle finde en ny klub. Pludselig vandt vi 3 sejre på stribe, bl.a. på udebane over Skövde på 1. pladsen, og så kunne vi med en sejr i sidste kamp stadig nå at redde os fra den direkte nedrykning.

Så vi tabte med 0-5 hjemme mod Kinna.

Da Myresjö/Vetlanda FK samtidig selvfølgelig fik en sjælden sejr - på udebane over dem der lå nr. 3 - var nedrykningen alligevel en realitet. Goddag antiklimaks. Så holder jeg da bare endnu en velfortjent ferie i jagten på min 4. klub! I det mindste var jeg så flink at forære 6 point til min tidligere klub Lindsdal, som med en ny manager og næsten identisk hold endte på 3. pladsen…



[img ]http://martin.hawkins.dk/FM14/Minimalistic2014/FinalTable2016.png[/img]



Titel: Sv: Minimalistic 2014
Oprettet af: Erzael 17 Sep 2016, 09:17
Et niveau og en tilgang, som jeg kan være med på. Har også kun købt til og med FM14, spiller primært FM10, og har nu for nylig launchet FM08 endnu engang. Jeg følger med! ;)


Titel: Sv: Minimalistic 2014
Oprettet af: g00n 17 Sep 2016, 16:54
Har været på holiday i 1½ år nu og søgt alle jobs uden at få tilbudt noget :D


Titel: Sv: Minimalistic 2014
Oprettet af: g00n 17 Sep 2016, 22:03
Endnu et år uden jobtilbud... Not looking good!


Titel: Sv: Minimalistic 2014
Oprettet af: g00n 18 Sep 2016, 19:28
Hele weekenden - dag og nat - på holiday, er nu i januar 2022. Stadig ingen job. Det burde ikke være muligt!


Titel: Sv: Minimalistic 2014
Oprettet af: Broen13 19 Sep 2016, 08:38
Du har simpelthen præsteret så dårligt at din manager er bedre tjent med et arbejde som tømrer, sygeplejer eller andet! :P

Det er godt nok vildt der ikke er flere jobs til rådighed i løbet af så lang tid.....


Titel: Sv: Minimalistic 2014
Oprettet af: g00n 19 Sep 2016, 12:01
Der er masser af jobs til rådighed, men mit reputation er åbenbart blevet så ringe at selv de nyoprykkede klubber i de laveste rækker ikke vil have noget med mig at gøre :T

Det efterlader mig med en række muligheder:

1) Starte forfra
2) Gå tilbage til en tidligere version - FM08 (hvor man ikke kan tilføje/fjerne ligaer) eller FM13 (hvor man kun kan have 3 nationer med ad gangen)
3) Prøve at tilføje nogle ringere ligaer (i Asien fx) og se om jeg i det mindste kan hive et job hjem der
4) Vente til FM17 udkommer og forsøge med det i stedet
5) Droppe FM helt!

Umiddelbart er mulighed 3 eller 4 nok mine favoritter...


Titel: Sv: Minimalistic 2014
Oprettet af: Broen13 19 Sep 2016, 12:17
Har du Belgien med? Der har jeg selv haft succes i 3. division (er endt i Man City i dette save) - det kunne være en mulighed. Men kan godt forstå det ikke er specielt spændende at være på ferie hele tiden! Jeg synes du skal forsøge nummer 3 ihvertfald, ellers skal du HELT sikkert nummer 4! ;)


Titel: Sv: Minimalistic 2014
Oprettet af: g00n 19 Sep 2016, 12:38
Jeg tilføjede Belgien, Holland og Polen (alle divisioner) fra og med sommer 2019, og det har i foreløbig 3 år ikke kastet nogen jobs af sig...


Titel: Sv: Minimalistic 2014
Oprettet af: Broen13 19 Sep 2016, 12:45
Arh øv.. :/ Hvilken nationalitet har du..? Tilføj den nation (hvis ikke den allerede er det self).. Måske det kan hjælpe lidt.. Ellers er du ude i at starte forfra eller vente kan jeg godt se.. Kan jo ikke passe at du skal få 100 sæsoner til at gå på ferie.. ;)


Titel: Sv: Minimalistic 2014
Oprettet af: g00n 19 Sep 2016, 13:06
Jeg er dansker med engelsk som 2. nationalitet, så der er heller ikke noget at hente der.


Titel: Sv: Minimalistic 2014
Oprettet af: Broen13 19 Sep 2016, 13:08
Suk!.. Jeg synes du skyder alle mine ideer ned!.. ;)

Der er nok ikke så meget for andet end at prøve en af de muligheder du selv har listet op så.. :/


Titel: Sv: Minimalistic 2014
Oprettet af: Erzael 20 Sep 2016, 15:53
Hvad med noget brasiliansk? Bunker af skodklubber i de laveste rækker :P


Titel: Sv: Minimalistic 2014
Oprettet af: g00n 20 Sep 2016, 23:34
Job Update

Yiiihaaaw! Efter 6½ års arbejdsløshed skete der endelig noget. Jeg tilføjede alle europæiske ligaer med undtagelse af Spanien, Italien, Frankrig og Portugal (samt Indonesien), og det gav pote.

Jeg har fået en 1-årig kontrakt med Yastreb (Kosharitsa), som befinder sig i den næstbedste bulgarske række. Det er den sædvanlige smøre med en klub uden staff og en lille håndfuld elendige spillere, og de er naturligvis spået til at blive nr. 16 ud af 16.

I det mindste var der da endelig en klub der ville ansætte mig - så må vi se hvor længe der går før de bittert fortryder det valg!



Titel: Sv: Minimalistic 2014
Oprettet af: Broen13 21 Sep 2016, 08:10
Det er nok ved at være sidste udkald med hensyn til trænerkontrakter, så det er med at præstere denne gang! :) Jeg krydser ihvertfald fingre for at det lykkes dig at få bygget noget op, selvom grundlaget er mere eller mindre ikke-eksisterende! ;)


Titel: Sv: Minimalistic 2014
Oprettet af: Erzael 21 Sep 2016, 08:58
Lyder som den perfekte klub til dit niveau ;)


Titel: Sv: Minimalistic 2014
Oprettet af: g00n 25 Sep 2016, 14:03
2023/24 - Yastreb – ”B” Group (11. sæson)

[float=right][img width=275]http://martin.hawkins.dk/FM14/Minimalistic2014/Results2024.png[/img][/float]
Det ville aldrig blive nogen nem opgave, og det blev ikke nemmere af at jeg ikke kunne hyre noget staff, da alle ville have mellem £160 og £400 om ugen, mens det absolutte maksimum jeg kunne give var £110. Jeg fik eksempelvis først fat i en scout efter halvdelen af sæsonen var gået. Det blev heller ikke nemmere af at der var hele 4 nedrykningspladser.

Spillere var det heller ikke nemt at få fat i, meget godt illustreret ved at en af dem jeg tilbød en kontrakt foretrak at spille i storklubben Vinderup. Hvorom alting end er, gik det over al forventning i første halvdel af sæsonen, og ved vinterpausen lå vi fint placeret på en 11. plads.

Som det ofte er tilfældet i FM, kan en vinterpause vende op og ned på alting. Sådan gik det også denne gang. De sidste 7 kampe inden vinterpausen: WDDDWDD. De første 11 kampe efter vinterpausen: LLLLLLLDLDL. Det efterlod os naturligvis dybt nede i nedrykningspladserne, men så vandt vi 2 kampe i træk, og så kunne det faktisk lade sig gøre at redde os – indtil vi tabte 2-3 hjemme mod 1. pladsen i næstsidste spillerunde. Så var det fint nok at jeg sagde nej tak til den kontraktforlængelse med lønforhøjelse jeg blev tilbudt lige inden kampen…

I pokalturneringen mødte vi i 1. runde storholdet Litex, og efter 0-3 på hjemmebane var det det. Indtil jeg fandt ud af at der også var en returkamp. Den spillede jeg med reservespillerne, som så gik hen og vandt 3-2…

Endnu en velfortjent ferie venter!

Bulgarian Cup 1. runde: Yastreb 3-5 Litex (agg. 0-3, 3-2)

[img ]http://martin.hawkins.dk/FM14/Minimalistic2014/FinalTable2024.png[/img]



Titel: Sv: Minimalistic 2014
Oprettet af: Broen13 27 Sep 2016, 08:10
Er der snart flere kroge af verdenen hvor de ikke har hørt om dit navn og hvad du kan udrette (af skade :P )?


Titel: Sv: Minimalistic 2014
Oprettet af: g00n 27 Sep 2016, 12:14
Nææh, nu har jeg holidayet et år, så har lige tilføjet Brasilien, Indonesien, Malaysia m.fl. :T


Titel: Sv: Minimalistic 2014
Oprettet af: Broen13 27 Sep 2016, 12:46
Så er det vidst også ved at være sidste chance! :/ Håber du finder dig til rette derude et sted, så du rigtig kan komme igang med dit save.. :)


Titel: Sv: Minimalistic 2014
Oprettet af: g00n 27 Sep 2016, 16:19
Job Update

Efter kun lidt over 1 år som arbejdsløs er der igen tikket et jobtilbud ind, og jeg har selvfølgelig takket ja uden at tøve.

Noget overraskende er jeg tilbage i England, og knap så overraskende er det endnu en kæmpe udfordring jeg står overfor. Jeg er havnet i Tamworth, som efter 15 kampe residerer på sidstepladsen i Skrill North. Her er så krøllen på halen - de er under administration og har som konsekvens heraf fået fratrukket 10 point. Hvis de stadig havde haft de 10 point havde de ligget nummer 16, 5 point over nedrykningsstregen, så de kan da godt spille en lille smule fodbold.

De er spået til en plads som nr. 10, og ligger i øjeblikket langt over lønbudgettet. Vi er i slutningen af november 2025, så jeg må indtil videre klare mig med den trup jeg har...



Titel: Sv: Minimalistic 2014
Oprettet af: Broen13 27 Sep 2016, 16:36
SÅDAN! Så skal den også klares nu.. :) In g00n we trust! ;)


Titel: Sv: Minimalistic 2014
Oprettet af: g00n 27 Sep 2016, 18:26
Ahem... Der er 8 point op til redning, og det antal kommer nok kun til at stige :T


Titel: Sv: Minimalistic 2014
Oprettet af: Broen13 27 Sep 2016, 21:09
Arh, det må du få gjort noget ved! Det kan ikke passe at du ikke kan få noget som helst til at fungere! :P


Titel: Sv: Minimalistic 2014
Oprettet af: g00n 29 Sep 2016, 20:41
2025/26 - Tamworth – Skrill North (13. sæson)

[float=right][img width=275]http://martin.hawkins.dk/FM14/Minimalistic2014/Results2026.png[/img][/float]
Jeg overtog som nævnt Tamworth på en sikker sidsteplads, 8 point under nedrykningsstregen, og det så ikke ud til at blive bedre med 1 point I de første 2 kampe. Men derefter var det som om at det klikkede, vi vandt 4 kampe i træk, og så var vi allerede fri af nedrykning.

Resten af sæsonen gik det stort set kun én vej i tabellen – opad, hvis nogle skulle være i tvivl – og selv med 10 point fratrukket endte vi til sidst på en fin 10. plads. Hvis ikke de 10 point havde manglet, havde vi rent faktisk endt på en 3. plads og skulle have spillet playoff om oprykning. Ganske opmuntrende.

Næste sæson er dog ganske ubekendt, først og fremmest fordi jeg i skrivende stund ikke har fået forlænget min kontrakt endnu (men mon ikke det sker), men også fordi økonomien ikke ligefrem er i en sund forfatning. Alle spillerne har kontraktudløb her til sommer, og det er kun et fåtal jeg har midler til at forlænge med pt.

Uanset hvad, skal jeg nu bare nyde den sjældne begivenhed det er at vi ikke er rykket ned!


[img ]http://martin.hawkins.dk/FM14/Minimalistic2014/FinalTable2026.png[/img]



Titel: Sv: Minimalistic 2014
Oprettet af: Erzael 29 Sep 2016, 23:41
Både United og g00n succes på en og samme aften.. Sker ikke hver dag ;)


Titel: Sv: Minimalistic 2014
Oprettet af: g00n 30 Sep 2016, 07:52
Citat af: Erzael 29 Sep 2016, 23:41
Både United og g00n succes på en og samme aften.. Sker ikke hver dag ;)
¨

Utroligt nok er førstnævnte det mest sandsynlige!


Titel: Sv: Minimalistic 2014
Oprettet af: Broen13 30 Sep 2016, 10:22
Ser godt ud! Endelig lidt medgang.. :) Så håber vi på at du har været så langt nede som det kan være muligt uden at skulle starte forfra. ;)


Titel: Sv: Minimalistic 2014
Oprettet af: g00n 01 Okt 2016, 17:05
FC Midtjylland gør det i virkeligheden, men AaB er da meget godt med her i FM...

[img width=600]http://martin.hawkins.dk/FM14/Minimalistic2014/VerrattiAaB.png[/img]


Titel: Sv: Minimalistic 2014
Oprettet af: g00n 04 Okt 2016, 20:42
2026/27 - Tamworth – Skrill North (14. sæson)

[float=right][img width=275]http://martin.hawkins.dk/FM14/Minimalistic2014/Results2027.png[/img][/float]
Stort set alle andre spillere end de normalt startende 11 lod jeg gå efter kontraktudløb, og så hentede jeg erstatninger som forhåbentlig var endnu bedre. I realiteten var det stort set de samme spillere som sidste sæson som jeg gjorde brug af, og uden at få fratrukket 10 point gjorde de det faktisk lige så godt som i sidste sæson.

Faktisk så godt at jeg på et tidspunkt lå på 1. pladsen med et forspring på 6 point. Som det sædvanligvis sker i FM når det begynder at gå lidt for godt, så falder det hele fra hinanden. Så vi tabte ud af det blå 5 ud af 6 kampe. Når man er foran 2-0 på hjemmebane mod et lortehold, rammer træværket 3 gange og alligevel formår at tabe 2-3 hvor de har haft 2 skud på mål, ved man at det går skidt. Anyway, vi sikrede en 4. plads, og så skulle vi spille playoff-semifinale mod Southport, som vi i ligakampene slog 1-0 hjemme og 2-0 ude.

Så i den første kamp på hjemmebane blev min midterforsvarer selvfølgelig udvist efter 2 gule kort i 1. halvleg, og så tabte vi 1-4. Farvel 2 ugers løn. Og så tabte vi udekampen 0-3 efter deres 3 skud på mål. Lame.

I FA Cuppen blev vi ofre for det at hold uden for ligaerne groft overpræsterer, så vi fik smæk 4-0 mod upåagtede Kettering. Det gik lidt bedre i FA Trophy, hvor vi bl.a. slog Bradford PA fra rækken over os ud, inden vi måtte overgive os mod Macclesfield.

FA Cup 2. kvalifikationsrunde: Kettering 4-0 Tamworth
FA Trophy 3. runde: Macclesfield 4-0 Tamworth


[img ]http://martin.hawkins.dk/FM14/Minimalistic2014/FinalTable2027.png[/img]



Titel: Sv: Minimalistic 2014
Oprettet af: Broen13 05 Okt 2016, 08:15
Endelig succes til g00n!! :) så krydser jeg fingre for at det bare er starten på en lang og gloværdig karriere! :D


Titel: Sv: Minimalistic 2014
Oprettet af: g00n 10 Okt 2016, 21:21
2027/28 - Tamworth – Skrill North (15. sæson)

[float=right][img width=275]http://martin.hawkins.dk/FM14/Minimalistic2014/Results2028.png[/img][/float]
8 spillere ud og 8 spillere ind, men den foretrukne startellever var den samme som i sidste sæson – og de startede sæsonen godt. Rigtig godt. Ud af de første 7 kampe blev de 6 vundet med en målscore på 20-0. Den sidste? Den blev tabt på hjemmebane med 1-2 mod samme lortehold som omtalt i sidste sæson, på trods af at vi ramte træværket 3 gange inden for de første 20 minutter og havde 20 skudforsøg mod deres 5. Jeg hader officielt Lowestoft.

Resten af sæsonen gik nu også meget godt, og bortset fra efter allerførste spillerunde lå vi aldrig lavere end nr. 2 i tabellen. Hele sidste halvdel af sæsonen var et tæt parløb mellem os selv og Lincoln, som var stukket af fra resten af holdene. Med 4 kampe tilbage havde vi et forspring på 4 point, men så tabte vi 0-3 både til Worcester og netop Lincoln, som så rykkede forbi os. Inden sidste kamp var vi 1 point efter, og det så skidt ud da vi efter 10 minutter var bagud 0-2 hjemme mod Redditch, mens Lincoln førte 2-0 ude over Vauxhall. Vi tog os dog sammen og vandt 4-2, og så var der kun tilbage at se hvordan det var gået Lincoln…

…som med 2 mål i de sidste 10 minutter havde smidt sejren og måtte nøjes med uafgjort! Første titel i hus!

Vi blev i øvrigt overtaget af et konsortium i løbet af sæsonen, og de kvitterede med at fjerne underskuddet i kassen – og reducere lønbudgettet yderligere, helt ned til ca. £7K om ugen. Tak for det, når jeg nu havde kæmpet for at få udgifterne ned på £9,5K om ugen, som det tidligere budget lød på.
Vi nåede helt til 1. runde af FA Cuppen, men det var ikke ligefrem noget der var store penge i alligevel, så fuck det. FA Trophy er selvfølgelig også aldeles ligegyldig.

FA Cup 1. runde: Tamworth 1-4 Blackpool
FA Trophy 3. kvalifikationsrunde: Vauxhall 2-1 Tamworth


[img ]http://martin.hawkins.dk/FM14/Minimalistic2014/FinalTable2028.png[/img]



Titel: Sv: Minimalistic 2014
Oprettet af: Saviola 11 Okt 2016, 17:34
Hvad fanden sker der her. Vanvittigt! Cheat! E P O!.

Tillykke. :)


Titel: Sv: Minimalistic 2014
Oprettet af: g00n 11 Okt 2016, 21:55
Citat af: Saviola 11 Okt 2016, 17:34
Hvad fanden sker der her. Vanvittigt! Cheat! E P O!.

Tillykke. :)


Saviola! Ja, mon ikke det er normal service resumed ganske snart igen :)


Titel: Sv: Minimalistic 2014
Oprettet af: g00n 22 Okt 2016, 14:37
2028/29 - Tamworth – Skrill Premier (16. sæson)

[float=right][img width=275]http://martin.hawkins.dk/FM14/Minimalistic2014/Results2029.png[/img][/float]
Efter 15 sekunder af vores første kamp i Skrill Premier var vi bagud 0-1 hjemme mod Halifax, og så var stilen for sæsonen lagt. Helt omvendt af hvad vi plejer var det dog på hjemmebane vi fik store stryg, mens vi på udebane hentede ganske udmærkede resultater. Bedst illustreret da vi hentede to sejre i træk på 1-0 på udebane (bl.a. over netop Halifax), for derefter at tabe 0-6 på hjemmebane mod Farnborough som lå næstsidst.

I 2. halvdel af sæsonen fik vi lidt mere styr på det, men lå stadig og rodede rundt omkring nedrykningsstregen det meste af tiden. Mod slutningen tabte vi faktisk kun 1 ud af de sidste 5 kampe, men ganske typisk for min FM-karriere gik det selvfølgelig endnu bedre for lige netop de 3 hold vi skulle holde under os. Histon vandt deres sidste 4 kampe, Hereford vandt deres sidste 3 kampe, og Boreham Wood vandt 4 ud af de sidste 5 kampe – og så rykkede vi alligevel ned. Så lame.

Jeg gider ikke ned i Skrill North igen, og selvom mit reputation efter nedrykningen er faldet fra ’Regional’ til ’Obscure’ håber jeg at jeg kan få et eller andet andet job. Vi må se.

FA Cup 1. runde replay: Tamworth 0-3 Derby
FA Trophy 2. Runde replay: Dartford 3-2 Tamworth


[img ]http://martin.hawkins.dk/FM14/Minimalistic2014/FinalTable2029.png[/img]



Titel: Sv: Minimalistic 2014
Oprettet af: Broen13 22 Okt 2016, 14:46
Jeg håber du finder noget mere interessant meget snart! Ingen grund til at gå baglæns! :D


Titel: Sv: Minimalistic 2014
Oprettet af: g00n 22 Okt 2016, 19:50
Job Update

For en gangs skyld skulle jeg ikke vente i månedsvis eller endda årevis på at få tilbudt et nyt job.

Jeg var endda i en position hvor jeg kunne tillade mig at sige nej til klubber i Nordirland, Portugal og Kina, inden der kom et tilbud som så lidt mere interessant ud. Tilbuddet kom fra AD Sanjoanense i Portugal, som i den netop overståede sæson endte på 4. pladsen i den tredjebedste portugisiske række.

Det er kun 6 sæsoner siden de var i den næstbedste række, så der skulle være potentialet til at få dem derop igen på et tidspunkt. Når man lægger det sammen med min evne til at få et hold nedrykket, skulle der være grobund for en spændende sæson. Lad os se hvordan jeg klarer mig  i et nyt land!



Titel: Sv: Minimalistic 2014
Oprettet af: g00n 27 Okt 2016, 21:11
Job Update

FYRET!


Det som skulle være starten på noget godt, endte forudsigeligt nok i katastrofe. AD Sanjoanense var spået til en 1. plads i ligaen, og da vi startede med at vinde 3-1 på udebane over dem som vandt rækken i sidste sæson (dog uden at rykke op), anede jeg allerede en sjælden triumf.

Så tabte vi 1-4 hjemme mod dem der var spået til at blive nr. 9 ud af 10. Jeg endte med at blive fyret efter blot 15 kampe, hvoraf vi havde været det dominerende hold i 14 af dem. Vi kunne bare ikke finde ud af at omsætte overtaget til mål. Vi måtte ofte kæmpe for bare at opnå uafgjort efter modstanderne havde scoret på deres første og/eller eneste chance, og vi spillede netop uafgjort i hele 7 kampe.

Et hjemmebanenederlag på 0-1 mod ligaens nr. 8 var dråben, og så er det portugisiske eventyr slut allerede efter ½ år. Mit reputation står (så længe det varer) stadig på 'Regional', så forhåbentlig skal jeg ikke vente mange sæsoner på et nyt tilbud...



Titel: Sv: Minimalistic 2014
Oprettet af: g00n 27 Okt 2016, 22:48
Job Update

Well fuck me, det var uventet.

Efter blot en måneds tid tikkede første tilbud ind - fra en klub som lå på sidstepladsen i en af de andre grupper på samme niveau som jeg før var på i Portugal. Det blev til et nej tak.

Et par dage senere kom det næste tilbud, og da jeg klikkede mig fremad i min inbox, håbede jeg bare på at det var en klub i et nyt land, som helst ikke lå håbløst til nedrykning. Kæmpeoverraskelse da jeg så at det var Swindon fra midten af the Championship i England, som åbenbart synes jeg var bedste bud efter at have fyret Sean Dyche.

Økonomien er så ringe at de har fået fratrukket 10 point, men det gik jo fint nok sidst jeg endte i sådan en klub. Hvis de havde haft de 10 point ville de ligge lige uden for playoff-pladserne, og det er da heller ikke mere end 5 år siden de rykkede ned fra Premier League. Det bedste ved Swindon er dog at deres trup tæller ingen ringere end en 34-årig Héctor Bellerín!



Titel: Sv: Minimalistic 2014
Oprettet af: Erzael 27 Okt 2016, 23:57
Woot, det var noget af et spring taget din reputation i betragtning. Men fedt! :D


Titel: Sv: Minimalistic 2014
Oprettet af: g00n 28 Okt 2016, 08:25
Citat af: Erzael 27 Okt 2016, 23:57
Woot, det var noget af et spring taget din reputation i betragtning. Men fedt! :D


Det er helt tosset, mit reputation er 'Obscure', så jeg ved ikke lige hvad de tænker på. Jeg kan nok hurtigt få dem på andre tanker alligevel! :T


                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010