FmFreaks

Football Manager 2016 => Klubsøgning og -erfaring => Emne startet af: patrick J 11 Jan 2016, 11:19



Titel: Mallorca
Oprettet af: patrick J 11 Jan 2016, 11:19
R.C.D Mallorca SAD

(http://i65.tinypic.com/20a4fn6.png)


Medieprognose: 4
Økonomi: Okay
Anslået værdi: 127 millioner (115 millioner i gæld)
Transferbudget: 0 kr
Lønbudget: 1.031.020 kr/per uge
Tilgængeligt lønbudget: 17k


Hvis jeg stod for at skrive månedens anbefaling, så havde jeg uden tvivl peget på klubben fra ferieøen Mallorca. Det er en enorm stor økonomisk udfordring, da klubben virkelig ingen penge har og samtidig så går klubben hver måned i stort underskud, da der ingen penge er at hente i Liga Adelante. Selvom medieprognosen siger nummer 4, så forventer klubben kun at man kæmper med i toppen i første sæson.

Truppen:

Stjernerne:
Michaël Pereira som er venstre kant, Hëctor Yuste på den defensive midtbane og Manuel Arana på højre fløj, er de eneste tre spillere som starter med 4 stjerner bedømt ud fra rapporten. Personligt vil jeg dog nævne Javi Ros som også spiller på den defensive midtbane, som værende den absolut største stjerne og han er også anfører. Derudover har Fofo på den offensive midtbane også været fantastisk for mig.

Talenterne:
Den 20 årige Brandon Thomas på højre kant har et potentiale fra start der siger 5 stjerner, 20 Kasim Adams har et potentiale som siger 4 stjerner og den 19 årige venstre fløjspiller James som har et potentiale på 4 stjerner. Især Thomas og Adams har spillet en stor rolle på mit Mallorca hold.

Klubben har fra start af lejet godt med spillere, hvor jeg gjorde godt brug af alle sammen med undtagelse af Acuna og Gomes som jeg begge opsagde, da jeg simpelthen ikke kunne se dem spille noget der ligner en afgørende rolle. Jeg kan anbefale at give den unge målmand Timon Wellenreuther chancen fra start på målet, fremfor den 33 årige Jesus Cabrero. Han var en afgørende faktor som gjorde jeg rykkede op i første sæson.

Jeg skriver lidt om mit eget spil inden længe.


Titel: Sv: Mallorca
Oprettet af: whapz 11 Jan 2016, 11:26
Super, super spændende! Jeg læser med ;)


Titel: Sv: Mallorca
Oprettet af: patrick J 11 Jan 2016, 11:40
1 sæson:

På transfersiden har man ikke meget at gøre godt med, men jeg vurderede også at truppen var god nok til at kunne spille med i toppen. Det krævede dog en defensiv tilgang til sæsonen, noget som jeg bestemt ikke er vant til. Derfor blev det kun til 2 transfers, som begge var gratis. Rodri fik jeg endda helt gratis på lån fra PSG uden at skulle betale løn eller overgang. Han er 19 år og kun tiltænkt en rolle som indskifter. Han erstattede Alex Vallejo som jeg ikke synes var bedre end Rodri, og kunne spare hans løn ved at sende ham gratis til Crotone. Derudover blev hentet ind som et projekt i angrebet med sine kun 19 år, skulle han dog spille første sæson på 2. holdet.

Selve taktikken blev mere defensiv end jeg nogensinde har prøvet og så sådan her ud:
(http://i63.tinypic.com/20avwn6.png)

Jeg startede fantastisk ud med 4 sejre ud af 4 mulige, for derefter at tabe de næste 3. Det var tydeligt at holdet var meget ustabilt, og havde det virkelig svært defensivt, utroligt nok. Som sæsonen forløb, kom der dog i den grad styr på defensiven som til sidst blev mit varetegn, og det skulle især den unge Timon på kassen, som tog over efter at min normale førstemålmand blev skadet i 7 måneder efter de første 5 kampe.

I angrebet nåede jeg at have 3 forskellige angribere som førstevalg. Først startede Bianchi på toppen, og han kvitterede igennem sæsonen med 10 mål i 34 kampe, heraf 15 fra start kun. Coro fik efter en kort skade til Bianchi chancen, og den greb han! Med 13 mål i 20 kampe, heraf 18 fra start var han en stor succes. Han blev dog desværre skadet i 3 måneder, og så gik han helt i stå. Til sidst sluttede den unge lejesvend Luis Felippe med at være førsteangriber, og 8 mål i 22 kampe, heraf 14 fra start, var det godkendt af den 19 årige brasilianer.

Jeg kørte generelt med stor rotation, med undtagelse af Javi Ros og Yuste som spillede hver gang de kunne sammen med Fofo. Rodri fik dog alligevel 26 kampe, dog de fleste som indskifter.

Årets spiller blev suverænt Javi Ros med 78% af stemmerne, og en gennemsnitskarakter på 7,72 for 40 kampe! Det gav ham suverænt prisen som årets spiller i ligaen også.

Jeg lå igennem hele sæsonen lige omkring 4-8 pladsen, og forventede at skulle i playoff. På sæsonens sidste spilledag, kunne jeg med lidt held sikre mig oprykning, men det krævede en sejr ude over Valladolid som ingen runden lå til direkte oprykning. Den vandt jeg heldigvis 2-0, takket være et rødt kort og Valladolid som var uden sejr de sidste 6 kampe.

Ligastillingen efter 42 runder, så således sådan her ud:
(http://i68.tinypic.com/2zf738o.png)

Jeg må indrømme at jeg under ingen omstændigheder havde troet på direkte oprykning, da mit hold i løbet af sæsonen fik nogle alvorlige blackouts. tabte blandt andet 4-0 hjemme mod Tenerife som lå til nedrykning, 5-1 hjemme til Oviedo og spillede alt for mange uafgjorte. Heldigvis var alle hold dog meget ustabile og at fejre et "mesterskab" med kun 72 point efter 42 kampe, må siges at være heldigt.

Personligt er det vigtigt for mig at holde mit spil realistisk, og gøre det på den rigtige måde. Derfor går jeg altid meget op i økonomisk kontrol, samt talentudvikling og give unge spillere chancen. Jeg sprænger ikke banken for nogle spillere, og vil hellere give de unge chancen fremfor de ældre herrer.

Jeg håber andre har fået lyst til at spille med Mallorca, og jeg vil inden længe skrive om min færd i den bedste spanske række.


Titel: Sv: Mallorca
Oprettet af: patrick J 12 Jan 2016, 16:35
2. sæson

Der var ét klart mål for denne sæson, og det var at undgå nedrykning. Det blev dog utroligt svært, for selvom klubben netop var rykket op, og økonomien fik et boost, så betød det stadig 0 kr i transferbudgettet og "sølle" 100k mere i løn end den forrige sæson. Jeg skulle med andre ord, forsøge at finde billige spillere og holde på truppen. Jeg havde dog min tvivl om truppen overhovedet var god nok til at klare denne udfordring, men jeg havde ærlig talt ikke så mange andre muligheder.

Transfers:

Ud:
Timon Wellenreuther tog tilbage til Schalke, selvom jeg gerne ville beholde ham. Schalke ville dog gerne have ham tilbage. David Costas havde på trods af fine tal og status som u/21 spansk landsholdsspiller, ikke vist niveau nok til jeg ville forlænge lejeaftalen.
Lucas Aveldano havde gjort det okay, men blev også sendt tilbage til Belgrano.
Thierry Moutinho har ikke fået et minut for mig, og spillede sidste sæson på B holdet, da ingen ville have ham. Heldigvis kunne jeg i denne sæson sende ham på lån hos Otelul.
Sissoko, Cabrero og Bianchi fik ikke forlænget deres kontrakter grundet alder/niveau og så kunne jeg få lidt plads i lønbudgettet.
Coro sendte jeg gratis til russiske Volga, da han hævede en pæn hyre og jeg vurderede ham ikke god nok til Liga BBVA.

Ind:
Rodri fik jeg forlænget endnu et år med, på en gratis lejeaftale fra Paris SG. Hverken i løn eller overgang giver jeg en øre.
Luís Felippe fik jeg også forlænget et år med på en lejeaftale fra Gremio, efter en lang kamp. Heldigvis fik jeg ham til 11k om ugen.
Nicola Leali fik ikke forlænget sin kontrakt hos Juve, så ham jeg fik hentet på en fri transfer, som mit førstevalg i buret.
Andrea Casiraghi slap Milan gratis, og til en sølle løn på 4k om ugen, skal han gøre sig på B holdet og være udviklingsspiler.
Kenneth McEvoy er hentet gratis i Tottenham, hvor han skal være backup på langt de fleste offensive pladser.
Marvin Friedrich er lejet gratis i Schalke, hvor han skal starte i midterforsvaret med Adams.
Antonio Barreca er lejet i Torino, og skal agere backup/give konkurrence på venstrebacken.
Naly Rosemoel er hentet på en fri transfer. Han er 19 år, og angriber. Stort potentiale, men skal gøre sig på B holdet i sæsonen.

Vintervinduet:
Her kom der kun 2 spillere ind. Jeg havde fået flere penge i lønbudgettet af bestyrelsen, men de skulle bruges klogt, hvis der stadig skulle være penge i kassen til næste sæson. Jeg satsede på at jeg ville blive oppe, selvom det var meget tæt på dette tidspunkt.

Ingen spillere gik ud, men der kom 2 ind.
Wellissol - Hentet gratis i Brasilien. Han spiller på venstrekanten og har et potentiale som siger 5 stjerner. På trods af sin unge alder som 19 årig, har han allerede et nuværende potentiale som 3 stjernet. Virkelig et scoop ligner det.

Angel Correa - Kæmpetalentet på den offensive midtbane blev lejet gratis i Atletico, og endda kun at skulle betale 40% af hans løn. Det var dog en nødvendighed, da Fofo blev skadet i 4 måneder sidst i januar.

Ligaen:
Jeg overlevede. Det var planen og det lykkedes endda rimelig sikkert.
(http://i64.tinypic.com/iyh3tj.png)

Overraskende nok, så klarede jeg mig bedst på udebane. Fik endda hentet 0-0 på Santiago Bernabeu, som nok det største resultat i sæsonen. Copa Del Rey nedprioriterede jeg fuldstændig, da jeg vurderede at truppen ikke var god nok til 2 turneringer.

Årets spiller blev endnu en gang stjernen og anføreren Javi Ros. Hans rolle som flydende playmaker på den defensive midtbane er helt perfekt til ham, og klubbens første sæson spillede han med en gennemsnitskarakter på 7,60! Virkelig imponerende, og med en værdi på 102 millioner nu, var jeg også nødt til at give ham en ny kontrakt igen, for at hæve hans frikøbsklausul fra 60 millioner til 200 millioner. Han er virkelig guld værd.

Fofo spillede også en fantastisk sæson indtil den voldsomme skade satte en stopper for stort set halvdelen af sæsonen.

Nicola Leali stod alle sæsonens kampe, og fik 12 clean sheets, hvilket jeg synes er godkendt! Han havde nogle formidable kampe, men havde få udsving, som man desværre må forvente af en forholdsvis ung målmand. Han tiltrækker dog på nuværende tidspunkt interesse fra Manchester United, som forsøger at få ham hentet til klubben.

Hector Yuste og Rodri var to andre lyspunkter, men ligesom i sidste sæson fik Rodri flest indhop, da Yuste startede næsten alle kampe han var fit til.

Den nye sæson bliver spændende, og jeg kan for første gang se frem til et transferbudget på 62 millioner, og et pænt lønbudget. Det bliver sjovt at lege lidt med, men jeg går også efter en midterplacering, så der skal investeres for at det kan lade sig gøre.

Spørg endelig om SS, hvis der er noget.


                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010