FmFreaks

Andre Managerspil => Blogs fra de ældre udgaver => Emne startet af: Dau 08 Nov 2006, 16:43



Titel: L'era Rosso
Oprettet af: Dau 08 Nov 2006, 16:43
[img width=50 height=80]http://frip.dk/cdj/milan.gif[/img]
L'ERA ROSSO



Introduktion
Efter en længere periode uden at have foretaget mig noget på FM-scenen, eller i FM i det hele taget, fik jeg pludseligt lyst til at skrive lidt igen, og da FM2007 i den grad er en god undskyldning for at gå ordentligt igang igen, synes jeg at tiden var inde.
Dengang jeg skrev "blogs", eller dagbøger som vi kaldte det på FMkickoff (gammel side som introducerede blogs til FM scenen), var det højst sandsynligt anderledes end det bliver gjort nu. Jeg har kort kigget i et par af de andre aktive blogs, men har ikke rigtigt fundet en "typisk" stil at skrive i. Derfor vælger jeg at følge den jeg altid har skrevet, som vel også er lidt tilfældig. Jeg vil opdatere bloggen med transfernyheder og kampreferater og måske et par statusrapporter. Jeg kan intet sige mht. til aktivitet, da jeg går i gymnasiet, og nogle gange har massere af fritid, andre gange ingen. Håber I kan lide det, og forhåbentlig vil smide en kommentar eller to.

Jeg har valgt AC Milan af flere grunde. For det første fordi det er den fodboldklub jeg har fulgt i længst tid, nærmere betegnet 1995. Dengang var idolerne Roberto Baggio, Paolo Maldini og ikke mindst Franco Baresi. I denne blog vil jeg prøve at skabe et dynamisk og nyskabende "Rossoneri" (de rød-sorte) der spiller offensiv fodbold, modsat det holdet har vist under Carlo Ancelotti. Jeg vil for alt i verden holde fast på de levende legender Paolo Maldini og Alessandro Costacurta, men der er ikke andre fredede spillere. Ændringerne i truppen vil i første omgang nok ikke være så radikale, men med en gennemsnitsalder på 29 når holdet i hvert fald ikke langt.
Jeg vil primært søge efter nye spillere i Italien - forhåbentlig primært fra egne rækker. Derudover vil jeg naturligvis fortsætte Milans tradtion med store brasilianske spillere i trøjen, og det er ikke utvivlsomt at truppen også får et par spansktalenede spillere fra Argentina, Spanien og måske Mexico tilføjet. Altså kort fortalt sydlandsk inspireret fodbold, hvor kærligheden til spillet sættes højest.



Førsteholdstruppen
Opdateret 31/08-2006

Målmænd
1. Dida
16. Željko Kalac

Forsvar
2. Cafu
3. Paolo Maldini
4. Kahka Kaladze
5. Alessandro Costacurta
13. Alessandro Nesta
14. Pablo Ibañez
17. Dario Šimić
19. Giuseppe Favalli
23. Marcelo
25. Daniele Bonera

Midtbane
8. Gennaro Gattuso
7. Antonio Puerta
10. Mikel Arteta
20. Yohan Gourcuff
21. Andrea Pirlo
22. Kaká
24. Massimo Ambrosini
26. Antonio Vera

Angreb
9. Filippo Inzaghi
11. Alberto Gilardino
12. Ricardo Oliveira
15. George Weah Junior



Transfers

Handler ind:
04/07-06 - Antonio Puerta fra Sevilla - Pris: £6.000.000
11/07-06 - Marcelo fra Fluminense - Pris: £5.500.000
15/07-06 - Pablo fra Atlético Madrid - Pris: Byttehandel
29/07-06 - Mikel Arteta fra Everton - Pris: £9.500.000
29/07-06 - Antonio Vera fra Sevilla - Pris: Lejeaftale (et år)

Handler ud:
07/07-06 - Clarence Seedorf til Juventus - Pris: £9.000.000
12/07-06 - Cristian Brocchi til Catania - Pris: £500.000
15/07-06 - Marek Jankulovski til Atlético Madrid - Pris: £1.000.000 + Pablo

Bloggen er optimeret til Mozilla Firefox.


Titel: Sv: L'era Rosso
Oprettet af: SirToby 08 Nov 2006, 16:44
Kanon indledning og flot sat op!

Glæder mig til at høre mere.

O0


Titel: Sv: L'era Rosso
Oprettet af: United-styrer 08 Nov 2006, 16:46
Spændende koncept med sambabolden. Jeg skal følge med i denne blog :-)


Titel: Ancelotti erstattes endelig – Il Diavolo med spændende skifte
Oprettet af: Dau 08 Nov 2006, 16:46
Ancelotti erstattes endelig – Il Diavolo med spændende skifte
La Gazzetta Dello Sport - 01/07-2006

Efter længere tids kritik af Carlo Ancelotti, valgte bestyrelsesformand Silvio Berlusconi, sammen med en enstemmig bestyrelse at lade ham træde af, og søge efter en ny lederskikkelse til de røde fra Milano. Efter blot 2 dage uden en cheftræner, indkaldte den milanesiske medieguru igen til pressemøde, hvor holdets nye frontfigur blev præsenteret.

Valget faldt, yderst overraskende, på blot 32 årige Christián Rivera, søn af legendariske Gianni Rivera. Rivera ”junior” har været på den milanesiske lønningsliste siden år 2000, hvor han har trænet Beretti holdet (U19) med stor succes. Rivera, som hele sit liv har været AC Milan fan, sagde følgende til pressemødet: ”Jeg er yderst stolt over at være Carlo’s (Ancelotti red.) efterfølger. Han var en god træner, og jeg skal vise mit bedste hvis jeg vil nå op på hans niveau. På trods af min unge alder, og forholdsvis korte erfaring som cheftræner, mener jeg alligevel at jeg er yderst kvalificeret, hvilket I vil få at se når sæsonen engang kommer i gang.”

Pressen så måbende til da Berlusconi præsenterede Rivera, og gentagende spørgsmål om Rivera’s evner som cheftræner for en klub af denne størrelse, samt spørgsmål angående hans manglende erfaring, valgte Berlusconi at besvare samtlige spørgsmål på denne måde: ”Jeg er fuldt forstående overfor jeres uforståenhed overfor vores valg af en ny cheftræner. Vi har naturligvis haft mange ansøgere, men da vi kun har haft gode erfaringer med Christian, siden hans far anbefalede ham for os i 2000, var vi slet ikke i tvivl om at vi kunne ansætte en ny træner fra egne rækker. Vi har præcis de samme forventninger til den kommende sæson, som hvis træneren hed Alberto Zaccheroni eller Carlo Ancelotti. Vi skal vinde alt hvad vi er med i, og hvis det ikke lykkedes, har sæsonen været en fiasko. Eneste undskyldning for at Serie A titlen ikke kommer til San Siro i denne sæson er naturligvis ”Calciopoli” skandalen, og da vi starter med -8 points efter vores konkurrenter. Med ansættelsen af Christián sender vi også det signal, at vi ihærdigt vil prøve på at forny truppen med en del nye spillere, og forhåbentlig få et inspirerende og kreativt hold, med en yderst ambitiøs vinderindstilling til kampstart den 10. September.”

Berlusconis ord afsluttede det i alt tredive minutter lange pressemøde, hvor djævlene fra Milano i den grad ser svækkede ud, taget den nye sæson i betragtning.

[img width=300 height=200]http://www.ilcalcio.net/fotogoal/antognoni-rivera.jpg[/img]
Christián Rivera er søn af den tidligere A.C. Milan anfører, Gianni Rivera


Titel: Sv: L'era Rosso
Oprettet af: absalonsen 08 Nov 2006, 16:53
Som altid en fornøjelse at læse. Mere kræves!  O0


Titel: Sv: L'era Rosso
Oprettet af: ZhotLog 08 Nov 2006, 17:02
Wtf.... Det her er jo en super indledning... Det ser virkelig ud til at være noget der kan blive godt :) Og jeg vil, ligesom Absa, kræve mere! :D


Titel: Puerta nyeste mand i Milan trøjen
Oprettet af: Dau 08 Nov 2006, 17:44
Puerta nyeste mand i Milan trøjen
La Gazzetta Dello Sport - 04/07-2006

Efter blot 4 dage i spidsen for Il Diavolo, har cheftræner Christián Rivera allerede hentet sit første indkøb til klubben. Navnet er Antonio Puerta, en 21 årige sevillianer med 5 U21 landskampe og en enkelt sæson i La Primera i benene. Alt i alt en spændende spiller for fremtiden, som indtil videre forventes at være reserve for Clarence Seedorf, som dog muligvis er på vej væk.

"Antonio Puerta er i den grad en spiller som har det vi behøver. Ingen er over holdet i min trup, og derfor er jeg sådan set ligeglad, om omgivelserne ikke mener at der skrives kontrakter der ikke er et Milan hold værdigt. Jo vist er superstjerner noget der kan give holdet et skub i den rigtige retning, men jeg har ikke været på udkig efter superstjerner, men derimod spillere som vil passe godt ind i netop denne trup. Puerta var mit førstevalg, og jeg er yderst lettet over at allerede efter 4 dage som træner, at kunne præsentere mit første indkøb.
Puerta giver et meget godt billede på, hvordan jeg vil forsøge at forny truppen. Unge spillere med gå-på-mod og en god indstilling er hvad jeg søger, da rutinen i den grad ikke er en mangelvare på Milanello
." sagde Christián Rivera ved dagens pressemøde.

Antonio Puerta har fået tildelt nummer 7, hvilket stik imod alle forventinger, indikerer at han bliver blandt de startende 11, og ikke blot en reservespiller.

[img width=347 height=250]http://newsimg.bbc.co.uk/media/images/41612000/jpg/_41612214_puerta_ap416.jpg[/img]
Antonio Puerta fejrer et af sine to mål i den forgange sæson


Titel: Seedorf tager til Torino
Oprettet af: Dau 08 Nov 2006, 18:09
Seedorf tager til Torino
La Gazzetta Dello Sport - 07/07-2006

Efter blot en uge på Milanello hvor lederen har heddet Christián Rivera, er djævelene på papiret i den grad blevet svækket. Væk er den rutinerede, alsidige og stærke kantspiller Clarence Seedorf, som tager vest på til Torino og Juventus - og samtidig skifter Serie A og Champions League ud med Serie B.
Efter Riveras udnævnelse har Seedorf, blandt andre, været utilfreds med den nye ledelseform, hvilket primært skulle være grunden til salget. Officielt siger Adriano Galliani dog blot at spilleren ikke længere var i truppens planer, og derfor blev solgt til højest bydende.

Clarence Seedorf sagde selv om skiftet: "Jeg nyder at være i Italien, og er derfor glad at kunne skifte AC Milan og Milano ud med Juventus og Torino. Geografisk er det ikke noget stort skifte, og jeg forventer da heller ikke så forfærdeligt mange ændringer spilmæssigt. Juventus står overfor en stor udfordring med Serie B, og jeg glæder mig til at være med til at genopbygge en så betydningsfuld og traditionsrig klub. Jeg ønsker Rivera og hans nye trænerstab al held og lykke med fremtiden, og kan ikke vente til at mødes med min gamle klub i næste sæson, når vi selvfølgelig spiller i Serie A."

Umiddelbart ser Milans kanter nu meget svækkede ud, da de reelt står med to unge og uerfarene, og to yderst erfarne, men måske mættede og trætte spillere. Yohann Gourcoff, Antonio Puerta, Cafu og Serginho er de spillere Rivera skal vælge imellem, og umiddelbart ser det ikke ud som om, at nogle af løsningerne har kvaliteterne til at løfte spillet betydeligt, nærmest tværtimod.
Hvis kanterne ikke forstærkes betydeligt, bør Milan slet ikke drømme om Champions League eller Serie A titler i denne sæson.

(http://www.raisport.rai.it/pub/static/89000/20020922MilanSeedorfwp.jpg)
Clarence Seedorf har fejret mange triumfer med AC Milan, og forventer at gøre det samme med Juventus


Titel: Lovende talent skriver under med Milan
Oprettet af: Dau 08 Nov 2006, 18:23
Lovende talent skriver under med Milan
La Gazzetta Dello Sport - 11/07-2006

Efter dagens pressemøde var det lysende klart for alle - A.C. Milan har netop skrevet under med en yderst lovende venstreback. Navnet er Marcelo Vieira da Silva Júnior, eller bare Marcelo, som han kaldes i hjemlandet Brasilien. Netop i Brasilien er han en af de unge spillere, som det fodboldtossede folkefærd forventer sig uendelig meget af. Han er udnævnt til at være landsholdets nye venstreback, og skal overtage arven fra den legendariske Roberto Carlos.
Og unge Marcelo har da også mange af de talenter som Carlos har. Begge spillere er meget angrebsivrige af forsvarsspillere at være, og Marcelo har allerede vist for Fluminense, at han helt bestemt er et farligt våben i angrebet. Han tager raids op ad venstrekanten som kun Carlos kan efterligne, hvorefter et indlæg fra baglinien eller en pasning ind til de angribende spillere ligger præcist, og oftest ender med et mål eller en giftig chance. I en kort "præsentationsvideo" af Marcelo så vi netop dette scenarie gentaget op til flere gange, da han i den igangværende sæson for Fluminense flere gange modtog kåringer som rundens og kampens spiller, og i det hele taget kun har imponeret.

Marcelo forventes allerede nu at skulle konkurrere med Kahka Kaladze, selvom man næppe kan forvente at en blot 18 årig brasilianer vil slå til med det samme, i et land hvor han hverken kan sproget eller har bosat sig endnu. Marcelo forventes dog at skulle tages ind under landsmanden Serginho's vinger, som i de første måneder vil tage sig af Marcelo og lære ham om det italienske sprog og landets kultur.

Det er med sikkerhed en spændende og talentfuld herre, som Christián Rivera har tilføjet i sin trup. Efter et lidt tvivlsomt indkøb af Antonio Puerta, er det bestemt positive takter fra Milano bossen!

[img width=208 height=199]http://e.i.uol.com.br/futebol/060416fluminense.jpg[/img]
Marcelo har været flyvende for Fluminense


Titel: Jankulovski til Madrid, Pablo til Milano
Oprettet af: Dau 08 Nov 2006, 18:58
Jankulovski til Madrid, Pablo til Milano
La Gazzetta Dello Sport - 15/07-2006

Endnu engang kaldte Adriano Galliani og Christián Rivera til pressemøde, denne gang for at præsentere en byttehandel med Atletico de Madrid. Til Madrid rejser tjekken Marek Jankulovski, mens Pablo Ibañez pakker sine ting og rejser til Milano.

Marek Jankulovski har de seneste par dage været med i et hav af transferrygter, hvor bl.a. Udinese, Manchester City og F.C. København har været involveret. Efter Marcelos ankomst på Milanello var spåede flere fodboldseksperter at tjekkens dage i Milano var talte, og at han hurtigst muligt ville forlade klubben. Og fodboldeksperterne fik ret, Jankulovski har skrevet under på en tre årig kontrakt med de rød og hvid stribede underdogs fra Madrid, mens A.C. Milan modtager et ukendt pengebeløb samt den centrale forsvarsspiller Pablo.

Pablo forventes umiddelbart at skulle rotere med Alessandro Nesta og Paolo Maldini, og på længere sigt overtage Maldinis plads i det centrale forsvar. Maldini har endnu ikke sagt hvornår han vil trække sig tilbage, men det forventes at den nuværende sæson vil være hans sidste, en mening som i den grad blev forstærket efter Pablos ankomst.
Christian Rivera sagde følgende under dagens pressemøde: "Jeg er yderst glad for at kunne præsentere Pablo Ibañez som ny mand i Milans trøje, og forventer mig meget af ham i den kommende sæson. Han forstærker vores centrale forsvar gevaldigt, og glæder sig til at starte i klubben. Jeg var sikker på at Pablo ville blive en "Diavolo" efter jeg så ham under VM, hvor han gang på gang spillede blændende i det centrale forsvar med Puyol. Han er en spiller jeg forventer mig meget af, og som ligeledes forventer sig meget af os.."

Endnu en dag på Milanello fyldt med tranfers og transferrygter er overstået. Jankulovski er rejst, Pablo er ankommet, og det virker som om at spillertilgangen ingen ende vil tage.
Af spillere som kædes sammen med A.C. Milan for tiden kan bl.a nævnes Fernando Gago (Boca Juniors), Rodrigo Palacio (Boca), Tiago (Lyon), Mikel Arteta (Everton) og Raúl García (Osasuna). En ting er sikkert, det er ikke det sidste vi har set fra djævelene denne sommer.

(http://eur.i1.yimg.com/eur.news1.yimg.com/eur.yimg.com/xp/uno1/20060607/14/1997293662-pablo-ibanez.jpg)
Pablo i kamp for Spanien.


Titel: Sv: L'era Rosso
Oprettet af: ZhotLog 08 Nov 2006, 19:29
Sygt lækkert med alle de updates! Og det er jo spændende læsning.. Men fik du virkelig penge for den byttehandel? For Pablo er da en del bedre en Jankulovski???


Titel: Sv: L'era Rosso
Oprettet af: Dau 08 Nov 2006, 19:39
Citat af: ZhotLog 08 Nov 2006, 19:29
Sygt lækkert med alle de updates! Og det er jo spændende læsning.. Men fik du virkelig penge for den byttehandel? For Pablo er da en del bedre en Jankulovski???


Sådan ser jeg også på det, men Atletico har solgt Antonio López, og så vil jeg mene at Jankulovski er en god handel.. Som du kan læse under transfers fik jeg £1.000.000 for ham + Pablo, føler mig dog også meget heldig.
Det er anden gang (Pablo blev også solgt for små penge i mit tidligere spil) at jeg ser ham blive solgt for så lidt, så Atlético Madrid er åbenbart ikke så vilde med ham..
Som bonusinfo kan jeg da nævne at de også har solgt Perea, så de holder åbenbart udsalg i deres forsvar i dette spil..

Forresten, tak for alle jer som har smidt en kommentar, det gør det jo lidt sjovere at der rent faktisk er nogle der læser det man skriver ;)


Titel: Sv: L'era Rosso
Oprettet af: Guldbrand 08 Nov 2006, 19:59
God blog indtil videre... Du skriver på en god måde så det er spændende at læse.. O0

Dog kunne det være dejligt hvis du placerede dine billedere så de lå inde i teksten, og på den måde fik en lille læse pause efter man f.eks. havde læst halvdelen af det.. tror det ville give bloggen et lille ekstra plus  ;)


Titel: Sv: L'era Rosso
Oprettet af: LosCules 08 Nov 2006, 20:03
The king is back!

Rigtig godt skrevet, så keep up the good work!


Titel: A.C. Milan på tur i sambaens moderland
Oprettet af: Dau 08 Nov 2006, 20:05
A.C. Milan på tur i sambaens moderland
La Gazzetta Dello Sport - 23/07-2006

[float=right][img width=120 height=120]http://frip.dk/cdj/blogs/milan/bra.png[/img][/float]
I dag tog Christián Rivera samtlige førsteholdsspillere med til Malpensa lufthavnen i Milano, hvor kursen blev sat  mod Brasilien, nærmere bestemt Botafogo, Rio de Janiero. Her indleder klubben årets venskabs og testkampe mod fire brasilianske klubber, nemlig Fluminense, Palmeiras, São Paulo og Guarani. I alt skal truppen opholde sig fjorten dage i Brasilien, hvor den første kamp bliver spillet i Rio, mens de resterende vil tage sted i landets største by, São Paulo.

Alle førsteholdsspillere, pånær skadesplagede Massimo Ambrossini er udtaget, men overraskende nok har Rivera undladt at tage nogle af de mest lovende talenter fra ungdomsholdene med. Riveras forklaring på dette lyder at han ville have holdet skal blive mere sammentømret, og derfor ikke har tid eller lyst til at teste ungdomsspillere, som alligevel ikke vil være førsteholdsaktuelle i den kommende sæson.
Signalet Rivera sender med at udtage alle førsteholdsspillere er at klubben højst sandsynligt ikke vil sælge flere af dets faste spillere, og formentlig blot bygge videre på denne trup, og eventuelt tilføje en spiller eller to til midtbanen, som mildest talt er meget svag.

A.C. Milan kan ikke forvente at få lette modstandere, i det alle holde lige pt. klarer sig godt i Brasiliens Série A, hvor São Paulo i øjeblikket leder ligaen foran rivalerne fra São Caetano.
Der er blevet spekuleret i om klubben på sit brasiliens visit er på udkig efter en sydamerikansk samarbejdspartner, hvor vidt der er hold i disse rygter vides dog ikke.

Kampplan over A.C. Milans visit i Brasilien. Samtlige kampe kan følges via LiveStream og tekstopdateringer på ACMilan.com. Alle kampes sendes kl. 20.30.

- Tirsdag den 25. Juli mod  Fluminense
- Fredag den 28. Juli mod  Palmeiras
- Mandag den 31. Juli mod São Paulo FC
- Torsdag den. 3. August mod Guarani


Titel: Sv: L'era Rosso
Oprettet af: Dau 08 Nov 2006, 20:06
Citat af: Guldbrand 08 Nov 2006, 19:59
God blog indtil videre... Du skriver på en god måde så det er spændende at læse.. O0

Dog kunne det være dejligt hvis du placerede dine billedere så de lå inde i teksten, og på den måde fik en lille læse pause efter man f.eks. havde læst halvdelen af det.. tror det ville give bloggen et lille ekstra plus  ;)


Det har jeg rent faktisk prøvet på, men kan ikke rigtigt får billedet til at stå ved siden af teksten, uden det giver et meget stort mellemrum, hvilket ser fuldstændigt håbløst ud. Jeg har set at billeder har stået ved siden af teksten i andre blogs, kunne du (eller andre) evt. informere mig om hvordan dette gøres? :)


Titel: Sv: L'era Rosso
Oprettet af: Guldbrand 08 Nov 2006, 20:07
Citat af: Dau 08 Nov 2006, 20:06
Det har jeg rent faktisk prøvet på, men kan ikke rigtigt får billedet til at stå ved siden af teksten, uden det giver et meget stort mellemrum, hvilket ser fuldstændigt håbløst ud. Jeg har set at billeder har stået ved siden af teksten i andre blogs, kunne du (eller andre) evt. informere mig om hvordan dette gøres? :)



http://www.fmfreaks.dk/index.php?action=guides;group_id=1  Her er en guide til billeder i Forumet..  Hvis den ikke kan hjælpe.. så kan jeg heller ikke.. hehe  :cr:  :-[


Titel: Sv: L'era Rosso
Oprettet af: Dau 08 Nov 2006, 20:09
Citat af: Guldbrand 08 Nov 2006, 20:07
http://www.fmfreaks.dk/index.php?action=guides;group_id=1  Her er en guide til billeder i Forumet..  Hvis den ikke kan hjælpe.. så kan jeg heller ikke.. hehe  :cr:  :-[


Ah genialt, burde måske søge lidt mere næste gang.. Tak, skal nok smide nogle billeder ind i teksten nu, i stedet for at have dem i bunden.. ;)


Titel: Sv: L'era Rosso
Oprettet af: Guldbrand 08 Nov 2006, 20:10
Citat af: Dau 08 Nov 2006, 20:09
Ah genialt, burde måske søge lidt mere næste gang.. Tak, skal nok smide nogle billeder ind i teksten nu, i stedet for at have dem i bunden.. ;)


Lyder rigtig godt..  udover at jeg måske godt kunne ende med at blive afhængig af denne blog.. ::) 
Glæder mig også til at se hvordan du vil skrive de enkelte kampe  O0


Titel: Milan indledte med fart og tempo
Oprettet af: Dau 08 Nov 2006, 20:35
[float=right][img width=70 height=70]http://frip.dk/cdj/blogs/milan/kampe/fluminense.png[/img][/float]Milan indledte med fart og tempo
La Gazetta dello Sport - 25/07-2006

A.C. Milan indledte i dag deres Brasiliens tur med et tempfyldt opgør på legendariske Maracanã. 17.108 stemingsfyldte mennesker var mødt op til aftenens opgør, hvor de lokale helte fra Fluminense tog imod de røde djævle. Fluminense er netop nyerhvervelsen Marcelos tidligere klub, og inden kampen bød stadionsspeakeren da også Marcelo velkommen tilbage på Maracanã, og ønskede ham al held og lykke med sit skifte til den italienske storklub. Marcelo var en blandt mange spillere, som gav publikum og de italienske seere på Rai Sport en særdeles tempofyldt og overraskende oplevelse. [float=left][img width=200 height=166]http://blogs.telecinco.es/files/abordaje/kaka_sonrisa.jpg[/img][/float]
AC Milan startede med Daniele Bonera og Marcelo som offensive wingbacks, og begge overraskede yderst positivt. Bonera fordi han ikke før er set i en så offensiv rolle, og Marcelo fordi han for første gang fik chance for at vise hans værd i Milan trøjen. Begge spillere havde en stor rolle i det offensive spil, og det var også Bonera som lagde op til kampens enlige mål, som blev sat ind af Kaká. Netop Kaká spillede også en god kamp, i rollen som playmaker bag den enlige angriber, i dag Ricardo Oliveira. Med gode afleveringer i dybden, fremragende afdriblinger af forsvaret samt et godt overblik, lignede han en autoritær og yderst inspirerende 10'er på Milans midtbane, som i den grad vil komme til at være en en ledende frontfigur for holdet, hvis han fortsætter på samme måde.

Derudover er der ikke så meget at sige om kampen. Det var en traditionel venskabskamp hvor der flittigt blev brugt udskiftninger og lavet taktiske ændringer. På trods af det enlige mål var Milan totalt dominerende, og lignede bestemt et hold som kan spille med om titlen i årets Serie A. Hvis holdet fortsætter de gode takter fra Maracanã skal Mancini, Moretti og co. i Inter i den grad være foreberedt på konkurrence.

Fluminense vs AC Milan - 0:1
- 0-1: Kaká (18.)
- Man of the Match: Fernando Henrique (Fluminense)






Titel: Sv: L'era Rosso
Oprettet af: MeeLo 08 Nov 2006, 20:39
Rigtig god blog med mit europæiske favorithold udover FCK :)
Men er du gal du opdaterer hurtigt :D


Titel: Sv: L'era Rosso
Oprettet af: Guldbrand 08 Nov 2006, 20:56
Dejligt med billederne midt i teksten.. det gør det hele lidt mere bedre.. O0 og så er det selvfølgelig også dejligt med de meget hurtige opdateringer  ;D


Titel: Mikel Arteta forstærker midtbanen
Oprettet af: Dau 08 Nov 2006, 21:12
Mikel Arteta forstærker midtbanen
La Gazetta dello Sport - 29/07-2006

I dag præsenterede A.C. Milan endnu en spiller, da Adriano Galliani endnu engang bød pressen velkommen. Denne gang var det ikke en men to spillere, som Milan direktøren kunne fremvise. Begge spillere har rødder i det spanske, nemlig Mikel Arteta fra Everton og Antonio Vera, sidstnævnte dog kun på en et årig lejeaftale, hvor Milan har mulighed for at købe Vera fri for et ukendt beløb.
[float=right][img width=195 height=250]http://www.4thegame.com/media/00/02/81/arteta_mikel_efc_profile_2005.jpg[/img][/float]
Det mest interessante køb er naturligvis Mikel Arteta, som flere fodboldeksperter og tilhængere vil kunne nikke genkendende til, hvis de i løbet af de sidste år har set "tømmermandsfodbold" kl. 13 om lørdagen, hvor der sendes Premier League fodbold ud til hele Europa. Mikel Arteta spillede i forrige sæson fremragende for arbejderklubben fra Liverpool, hvor han spillede 29 ud af 38 kampe, og scorede et enkelt mål. På trods af hans enlige mål sidste år, er Arteta alligevel en forholdsvis giftig midtbanespiller. I 2003/2004 sæsonen hvor holdet hed Glasgow Rangers, scorede han 9 mål i 23, hvilket vidner om hans målinstinkt, og i den grad om hans veludviklede sparketeknik. Arteta forventes at blive en af Milans nøglepersoner i dødboldssituationer fremover, i det han mestrer både hjørne, fri- og straffespark.
Arteta forventes at skulle starte på højrekanten, og skubber derfor den aldrende Cafú ud af startopstillingen. Cafú menes dog ikke at have noget i mod dette, da han flere gange har antydet at hans karriere også snart er ved at være ovre, og planlægger at trække sig tilbage efter denne sæson.

Udover Arteta var Vera lejet i Sevilla, og er primært tiltænkt en rolle som backup for Pirlo og Gattuso på midtbanen. Folk vil umiddelbart ikke kende Vera, med mindre de har et ualmindeligt godt kendskab til fodbold i Andalusien. Vera har de seneste sæsoner spillet for Sevillas andethold, og har endnu ikke fået debut i La Primera. Det virker som om dette lejemål er anbefalet af nyankommende Antonio Puerta, men det har ikke været sagden. Galliani nævnte på pressemødet at Fillipo Galli i denne måned har været udsent i Spanien, bl.a. for at forhandle med Puerta. Under forhandlingerne af Puerta stødte han ind i Vera, som angiveligt skulle have imponeret Galli så meget, at man altså har valgt at leje ham, formentlig med henblik på at købe ham senere, hvis udviklingen skulle forekomme som Galli forventer.

Med Vera og Artetas ankomst på det nuværende meget tomme Milanello (da holdet er i Brasilien), er truppen kommet op på hele fire spaniere. Bredden er også forbedret med de to midtbanefolks ankomst, og i det hele taget ligner A.C. Milan en top3 kandidat i år, på trods af salget af Andriy Shevchenko tidligere på sæsonen.



Titel: Sv: L'era Rosso
Oprettet af: F.C.K. 08 Nov 2006, 21:18
Nice update som altid


Titel: Milan møder Hearts of Midlothian
Oprettet af: Dau 08 Nov 2006, 21:39
Milan møder Hearts of Midlothian
La Gazetta dello Sport - 02/08-2006

[float=right][img width=120 height=120]http://frip.dk/cdj/blogs/milan/hearts.png[/img][/float]Efter at have trukket enten tjekkiske Mlada Boleslav eller skotske Hearts of Midlothian, skal A.C. Milan møde den suverænt bedste modstander af de to hold. Det beviste Hearts ved at slå tjekkerne med hele 5-1 samlet.

Milans plan om at atter erobre Europa starter tidligt i år. Den 9. August 2006 vil skotske Hearts byde Milan velkommen på Tynecastle Stadium, hvilket betyder at sæsonen 2006/2007 officielt er indledt. Umiddelbart virker de som en overkommelig modstander, da holdet på papiret ikke har nogle åbentlyse profiler som kunne skade Milans stærke forsvar. Holdets pt. største profil er lejesvenden Stephen Ireland, lånt ud af de lyseblå fra Manchester City. Han er, som navnet antyder, irsk af afstammelse, og har spillet en landskamp for sit moderland. I holdets to kvalifikationskampe mod Boleslav har Mauricio Pinilla været deres suverænt farligste spillere, og har stået for 3 ud af 5 mål. Derudover har klubben ikke nogle nævneværdige profiler, og bør under ingen omstændigheder være et hold, Milan får problemer med.

Første kamp spilles kl. 19.45 09/08-2006 på Tynecastle Stadium, hvor gæsterne netop er vendt tilbage fra Brasilien.


Titel: Rossoneri vender tilbage efter succesrigt ophold i sambalandet
Oprettet af: Dau 08 Nov 2006, 22:13
Rossoneri vender tilbage efter succesrigt ophold i sambalandet
La Gazetta dello Sport - 05/08-2006

[float=right][img width=170 height=225]http://news.dipag.it/pictures/lowres/20060804/Filippo-Inzaghi-0000009059.jpg[/img][/float]
Tre dage før sæsonen officielt indledes vendte A.C. Milan truppen tilbage fra Brasilien, udelukkende med positive erfaringer i bagagen. Holdet havde på forhånd arrangeret 4 venskabskampe mod udvalgte hold fra Brasilien, angiveligt anbefalet af spejderen Leonardo og holdets brasilianere.
Holdet spillede alt i alt offensivt og udfordrende fodbold, og spillede overordnet set meget acceptabelt. Det eneste holdet reelt manglede var skarpheden foran målet, hvilket resultaterne også vidner. I det alle kampene blot var venskabskampe og udelukkende skal bruges til at skabe bånd mellem klubberne og få spillerne form, kunne man på forhånd ikke forvente sig et alt for højt niveau. Til tider var niveauet da bestemt heller ikke der hvor det skulle være, men modstanderne var i den grad værdige, og der var modstand i alle kampene.

Ricardo Oliveira, Kaká, Marcelo, Cafú, Dida og Serginho, holdets brasilianere, gjorde alle en rigtig god figur på opholdet i deres hjemland. I sær Marcelo og Kaká udemærkede sig med at holde et højt niveau i samtlige kampe, og har med sikkerhed fået endnu flere tilhængere med deres sprudlende spil og blændende teknik.
Derudover har nyerhvervelsen Antonio Puerta også overrasket særdeles positivt, og har på intet tidspunkt lignet noget der kunne minde om en reservespiller. På trods af en Serginho i topform formåede han at kræve den startende position som venstre midtbanespiller i samtlige kampe, hvilket er yderst positivt for den unge spanier.

Resultaterne fra turen var således:
vs. Fluminense - 1:0 (Kaká)
vs. Palmeiras - 2:0 (Filippo Inzaghi, Yohann Gourcoff)
vs. São Paulo - 2:0 (Ricardo Oliveira, Filippo Inzaghi)
vs. Guarani - 2:1 (Filippo Inzaghi, Kaká)

Udover en veloverstået tur i Brasilien, præsenterede holdet også deres fremtidige trøjer for den kommende sæson. Efter en årrække med Opel som sponsor har bwin.com valgt at smide en god sum penge i A.C. Milan, og derved købt sig ind som mavesponsor. Derudover er der ikke så meget nyt at sige om trøjen, udover at den ligner sig selv.

AC Milans trøjer for sæsonen 2006/2007 - sponsoreret af bwin.com
[img width=100 height=84]http://frip.dk/cdj/blogs/milan/milan_home.png[/img][img width=100 height=84]http://frip.dk/cdj/blogs/milan/milan_away.png[/img][img width=100 height=84]http://frip.dk/cdj/blogs/milan/milan_third.png[/img]


Titel: Hearts tæt på kollosal overraskelse
Oprettet af: Dau 08 Nov 2006, 22:49
Hearts tæt på kollosal overraskelse
La Gazetta dello Sport - 09/08-2006

[float=right][img width=244 height=250]http://upload.wikimedia.org/wikipedia/en/thumb/b/bf/UEFA_Champions_League_logo_2.svg/320px-UEFA_Champions_League_logo_2.svg.png[/img][/float]
Det hele startede godt på en varm sensommer aften, da Heart of Midlothian samt 17.000 glade tilskuere bød gæsterne fra Milano velkommen til Skotlands hovestand Edinburgh. Den første halve time passerede hurtigt, og det var som forventet med total dominans fra det djævlene. Milaneserne var i total kontrol og dominerede spillet fra højre til venstre kant. Samtlige spillere fra Milan så tændte ud, måske med undtagelse af Kaká, som inden kampen også havde været tvivlsom.
På trods af Kaká var en smule ved siden af sig selv, var resten af holdet der hvor de skulle være - og så alligevel ikke. I det 44. minut missede Alessandro Nesta en stikning fra Stephen Ireland til Edgaras Jankauskas, hvilket betød litaueren fik en fri chance overfor Dida. Jankauskas passerede uden videre Dida og bragte hjemmeholdet foran med 1-0, hvilket naturligvis gjorde at hjemmeholdets tilhængere brølede som kun skotter kan gøre det.

Ved halvlegen så det sådan set godt ud for Milan, hvis man så på boldbesiddelse, fuldførte afleveringer og i den grad hvis man målte det efter antal afslutninger - Men i fodbold handler det udelukkende om at få den i mål, hvilket Milan ikke præsterede.

Anden halvleg blev indledt ligesom første. Total dominans fra Milan, enkle, spontane kontraangreb fra Hearts som elegant blev nægtet af forsvarsklippen Maldini, og kampen kørte som den skulle. Men Milan skulle jo noget, og ikke blot spille elegant fodbold, som ikke førte til noget.

[float=left][img width=140 height=225]http://news.dipag.it/pictures/lowres/20060804/Filippo-Inzaghi-0000009054.jpg[/img][/float]
I det 70. minut valgte Rivera at foretage drastiske ændringer. Ud gik Kaká, Marcelo, og meget overraskende Andrea Pirlo. Kaká og Pirlo var tydeligvis ikke i nærheden af det niveau vi kender dem for, og Marcelo viste ikke den almene befolkning hvorfor han sammenlignes med Roberto Carlos. Ind kom Ricardo Oliveira, Kahka Kaladze, og en yderst overraskende Antonio Vera. Sidstnævnte greb chancen fra første berøring, og i de tyve minutter han var inde spillede han godt, uimponeret og i den grad som en erfaren oprydder.

Udligningen kom endelig i det 81. minut, i det Vera på et frispark lagde op til en anden Antonio, nemlig Puerta. Nyindkøbet scorede derfor i sin debut, da han med en følt inderside skød i den modsatte side af anfører Craig Gordons mål, og endelig scorede det mål milaneserne havde savnet.

Efter målet gik det stærkt, og det var i sær de spanske kantspilleres fortjeneste. Fire minutter senere var Antonio Puerta igen hovedpersonen, denne gang i oplæggerens rolle. Med et indlæg fra midten af Hearts midtbane ramte han perfekt Filippo Inzaghi, som derfor gav Milan føringen.

I overtiden scorede indskiftede Ricardo Oliveira til 3-1, og sluttede en spændede, og yderst overraskende kamp i Edinburgh.

Efter aftenens opgør var det tydeligt at Milan i hvert fald har et hold, som kan spille når det endelig klikker. De sidste 10 minutter var intet mindre end verdensklasse, men resten af kampen, på trods af dominans, var ikke optimal. Hvis man vil være det bedste hold i verden må man præstere bedre end blot at dominere - man skal gribe chancerne og score.

Hearts vs. Milan - 1:3
- 1-0: Edgaras Jankauskas (44.)
- 1-1: Antonio Puerta (81.)
- 1:2: Filippo Inzaghi (85.)
- 1-3: Ricardo Oliveira (+90.)
Man of the Match: Filippo Inzaghi


Titel: Milan videre efter kedeligt opgør på San Siro
Oprettet af: Dau 09 Nov 2006, 13:43
Milan videre efter kedeligt opgør på San Siro
La Gazetta dello Sport - 23/08-2006

[float=right][img width=187 height=250]http://image.blog.livedoor.jp/d0923/imgs/7/8/78218b65.bmp[/img][/float]
A.C. Milan bliver nu det 4. hold fra Italien som repræsenterer nationen i Champions League, da hvor de skal vise flaget sammen med Chievo, Inter og Roma.
På forhånd var opgøret mod Hearts anset som en ren walkover, og resultatmæssigt var det første opgør i Edinburgh da også forventet.
I aftes løb 11 tamme og tydeligvis trætte Milan spillere på banen, og leverede, sammen med et uplagt Hearts hold, et drønkedeligt opgør, som hele 54.891 tilskuere var vidner til.

Fra kampens start var der ellers lagt an til en kamp med spænding og høj fart. Efter blot 1 minut fik Mauricio Pinilla tilkæmpet sig et frispark for kanten af Milans straffesparksfelt, men misbrugte desværre den ellers gyldne chance ved at skyde højt over mål. Fem minutter senere var Gennaro Gattuso på det rigtige sted efter et vel placeret hjørnespark fra Arteta, men målet blev ikke anerkendt af dommer Ali Uluyol, som til Milan tilhængernes store fortrydelse, mente at den benhårde indpisker var for hård overfor sin modspiller, og dømte derfor frispark i stedet.
Efter den ellers spændende start på kampen gik den i sig selv igen, og ikke før det 39. minut, hvor Mauricio Pinilla atter var på plads, og denne gang scorede til et nul, og reducerede Milan's føring til 3-2.

Anden halvleg lignede et replay af første, indtil unge Antonio Vera kom på banen, atter som erstatning for en uoplagt Andrea Pirlo. Vera, som i den forrige kamp var en af hovedpersonerne bag sejren, spillede atter med stor autoritet på midtbanen, og efter en dyb stikning til hans midtbanekollega Gattuso, kunne han nemt score til 1-1 - kampens resultat.

Selvfølgelig er det positivt at djævelene er kvalificeret til Champions League, men de skal diske op med bedre spil mod de kommende modstandere, hvis de vil videre i turneringen. 4-2 samlet over Hearts er da acceptabelt, men spillet skal i den grad ligges om, hvis de vil udfordre hold som Barcelona, Arsenal og Bayern München.

Milan vs Hearts - 1:1
- 0:1: Mauricio Pinilla (39.)
- 1:1: Gennaro Ivan Gattuso (67.)
Man of the Match: Mauricio Pinilla


Titel: Rossoneri klar til dynamitgruppe
Oprettet af: Dau 09 Nov 2006, 13:58
Rossoneri klar til dynamitgruppe
La Gazetta dello Sport - 24/08-2006

[float=right][img width=220 height=220]http://www.uefa.com/MultimediaFiles/Photo/competitions/UCL/431947_MEDIUMSQUARE.jpg[/img][/float]
I dag blev gruppespillet til årets udgave af Champions League trukket, og på forhånd var A.C. Milan lagt i første seedningslag, og dermed kunne man umiddelbart forvente en nemmere gruppe. Men med hold som Chelsea, Lyon og de tidligere mestre fra F.C. Porto var at finde i andet seedningslag, kunne holdet langt fra se sig sikker på et nemt gruppespil.
Og nemt bliver det ikke, når A.C. Milan i denne sæson skal spille mod Chelsea, Olympiakos og HSV. Umiddelbart ligner Milan en enten sikker 1'er eller 2'er i puljen, men både Olympiakos og HSV har før vist at de sagtens kan kompetere med det bedste hold i Europa, hvilket er derfor nogle eksperter mener, at gruppe A bliver den mindst uforudsigelige, og den gruppe med størst spænding og kamp om de avancerende pladser.

På trods af Chelseas placering i andet seedningslag må de vel regnes til at være favoritter, da de Engelske mestre bestemt ikke er blevet svækket over sommeren. Med indkøb af verdensklassespillere som Michael Ballack og Andriy Shevchenko, er det ikke overraskende at klubben, sammen med de Europæiske rivaler fra Barcelona, anses for at være de største favoritter til årets trofæ.

Gruppe A
1. AC Milan
2. Chelsea
3. Olympiakos
4. HSV

Ved aftenens udtrækning var Milan repræsenteret af træner Christián Rivera og anfører Paolo Maldini. Maldini sagde følgende om lodtrækningen: "Jeg synes det ser spændende ud, og er glad for at vi allerede fra starten af turneringen skal møde gode og stærke modstandere. Ingen kampe i Champions League er nemme, og jeg glæder mig til at gå igang. Vi har et stærkt hold, som er forberedt på samtlige modstandere, og jeg forventer mig meget af holdet. Alt andet end en semifinale vil være en skuffelse."


Titel: Sv: L'era Rosso
Oprettet af: Mickelborg 09 Nov 2006, 14:08
fed blog


Titel: Milan atter uden skarphed
Oprettet af: Dau 09 Nov 2006, 15:00
Milan atter uden skarphed
La Gazetta dello Sport - 24/08-2006

[float=right][img width=208 height=250]http://cache.gettyimages.com/xc/56885311.jpg?v=1&c=MS_GINS&k=2&d=17A4AD9FDB9CF19390335F8FA9CA92A67ECD96CB9221728AEC7C5022FB410D56[/img][/float]
I en kamp som A.C Milan skulle have vundet uden at stille spørgsmålstegn, måtte de atter spille en skuffende kamp, resultatmæssigt.
Fra start til slut stod det på underholdene fodbold fra begge holds side, men Lazio var suverænt bedre i afslutningerne, hvilket var den primære årsag til det endelig resultat, 1-2 til gæsterne fra Rom.

På trods af momentære udfordringer af et defensivt velspillende Lazio hold, var det klart for alle de fremmødte på San Siro, at dagens initiativ ene og alene skulle tages af Milan. Fra starten af kampen tog de føringen, og lod blot Lazio danse med som statister. Efter 20 minutter havde milaneserne skabt hele 9 chancer, men på grund af storspil af nyindkøbte Líbis Arenas, som for alvor ligner en god erstatning for alrende Angelo Peruzzi. På trods af sin unge alder stod han kampen igennem helt blændende, og ligner en målmand der går en stor fremtid i møde.

I det 37. minut missede en ellers velspillende Daniele Bonera en aflevering fra Lazio's midtbanekreator Tomasso Rocchi, hvilket betød at Massimo Mutarelli fik en gylden mulighed for at score, og udnyttede chancen brilliant med et flot langskudsmål, hvor Dida i Milan målet var overraskende passiv.
Efter Mutarellis mål fik "Il Diavolo" for alvor tempo over spillet, og der skulle da heller ikke mere end to minutter til, hvorefter Antonio Puerta for anden gang i Milan trøjen kunne score et flot mål, hvor han udfordrende på venstrekanten gik forbi Oddo og passerede Arenas med et vristspark i den modsatte side af målet - Udligning og status quo i pausen.

I anden halvleg fortsatte Milan med at tage initiativ, men alle kunne ligesom mærke at Lazio blot ventede på at gribe chancen, og atter chokere de stemingsfyldte tilskuere på San Siro. Tomasso Rocchi, bagmanden bag det første mål, tog en flot dribletur fra midten af banen, hvorefter han passerede Paolo Maldini på højre side af Milans målfelt, og med et spektakulært langskud passerede Dida i Milan målet.

En kamp hvor AC Milan havde hele 57% af spillet, 23 målchancer (9 af dem inden for rammen) og alt i alt tempoet og niveauet til at vinde, faldt de atter igennem.
Den største "skurk" må siges at være Ricardo Oliveira, som ikke umiddelbart ligner en arvtager til posten som målkonge af San Siro. På trods af han væltede i chancer formåede den nyindkøbte brasilianer ikke at omdanne disse til mål, hvilket er den primære årsag til dagens resultat. Hvis Rossoneris angribere fortsætter på samme, bliver det to meget lange måneder, indtil en indtil videre giftig Filippo Inzaghi vender tilbage fra sin skadesperiode..

Milan vs Lazio - 1:2
- 0-1: Massimo Mutarelli (35.)
- 1-1: Antonio Puerta (37.)
- 1-2: Tomasso Rocchi (62.)
Man of the Match: Líbis Arenas


Titel: Sv: L'era Rosso
Oprettet af: United-styrer 09 Nov 2006, 15:38
Af en eller anden grund fanger denne blog mig mere end nogen anden før den. Det er virkelig dejligt at læse en blog, der bliver opdateret så meget og så grundigt og velskrevet. Gode og grundige informationer omkring dine i øvrigt spændende indkøb bidrager også til det. Det fungerer perfekt med de mange, men ikke så lange opdateringer, da det gør det lidt mere overskueligt at gå i gang med at læse, for det kan til tider godt virke som for stor en mundfuld at læse helt enormt lange opdateringer. Desværre har du så åbenbart - trods tilsyneladende fremragende spil - svært ved at score. Mon ikke måltyven Inzaghi er mand for at lave en del kasser?

Alt i alt så er det en fremragende blog, du er godt i gang med at skabe, så fortsæt det flotte arbejde.


Titel: Sv: L'era Rosso
Oprettet af: ZhotLog 09 Nov 2006, 15:46
Citat af: United-styrer 09 Nov 2006, 15:38
Af en eller anden grund fanger denne blog mig mere end nogen anden før den. Det er virkelig dejligt at læse en blog, der bliver opdateret så meget og så grundigt og velskrevet. Gode og grundige informationer omkring dine i øvrigt spændende indkøb bidrager også til det. Det fungerer perfekt med de mange, men ikke så lange opdateringer, da det gør det lidt mere overskueligt at gå i gang med at læse, for det kan til tider godt virke som for stor en mundfuld at læse helt enormt lange opdateringer. Desværre har du så åbenbart - trods tilsyneladende fremragende spil - svært ved at score. Mon ikke måltyven Inzaghi er mand for at lave en del kasser?

Alt i alt så er det en fremragende blog, du er godt i gang med at skabe, så fortsæt det flotte arbejde.

Hmm.. Synes faktisk at din måde at skrive på minder meget om Daus, hvilket selvfølgelig kun er positivt for jer begge :D


Titel: Sv: L'era Rosso
Oprettet af: Dau 09 Nov 2006, 15:59
Citat af: United-styrer 09 Nov 2006, 15:38
Af en eller anden grund fanger denne blog mig mere end nogen anden før den. Det er virkelig dejligt at læse en blog, der bliver opdateret så meget og så grundigt og velskrevet. Gode og grundige informationer omkring dine i øvrigt spændende indkøb bidrager også til det. Det fungerer perfekt med de mange, men ikke så lange opdateringer, da det gør det lidt mere overskueligt at gå i gang med at læse, for det kan til tider godt virke som for stor en mundfuld at læse helt enormt lange opdateringer. Desværre har du så åbenbart - trods tilsyneladende fremragende spil - svært ved at score. Mon ikke måltyven Inzaghi er mand for at lave en del kasser?

Alt i alt så er det en fremragende blog, du er godt i gang med at skabe, så fortsæt det flotte arbejde.


Tak for de pæne ord.. Vil give dig ret i at nogle af mine opdateringer nok er en anelse lange, og jeg forventer sådan set heller ikke at alle læser dem. Jeg skriver blot det der kommer til mig, tænker som sådan ikke på længden :)

Har gevaldige problemer med at score, på trods af jeg bruger en taktik som normal giver gevinst offensivt. Har prøvet at ændre min taktik nu, og der vil vel også komme et par ord om det, næste gang jeg opdaterer.. Jeg har opdateret rigtig meget her i starten, primært pga. OD-dag (Operation Dagsværk) samt lærerstrejke i dag, hvilket har givet mig en masse tid.. Normalt vil jeg ikke opdatere så meget, desværre..
Inzaghi er desværre skadet, han ville ellers være en meget vigtig spiller at have her i sæsonstarten.. Har valgt at forsøge mig lidt med George Weah Junior, som pga. Inzaghis skade nok vil få en del spilletid her i starten. :)


Titel: Sv: L'era Rosso
Oprettet af: United-styrer 09 Nov 2006, 16:09
Citat af: Dau 09 Nov 2006, 15:59
Tak for de pæne ord.. Vil give dig ret i at nogle af mine opdateringer nok er en anelse lange, og jeg forventer sådan set heller ikke at alle læser dem. Jeg skriver blot det der kommer til mig, tænker som sådan ikke på længden :)

Har gevaldige problemer med at score, på trods af jeg bruger en taktik som normal giver gevinst offensivt. Har prøvet at ændre min taktik nu, og der vil vel også komme et par ord om det, næste gang jeg opdaterer.. Jeg har opdateret rigtig meget her i starten, primært pga. OD-dag (Operation Dagsværk) samt lærerstrejke i dag, hvilket har givet mig en masse tid.. Normalt vil jeg ikke opdatere så meget, desværre..
Inzaghi er desværre skadet, han ville ellers være en meget vigtig spiller at have her i sæsonstarten.. Har valgt at forsøge mig lidt med George Weah Junior, som pga. Inzaghis skade nok vil få en del spilletid her i starten. :)


Jeg synes så netop ikke, at de er for lange. De passer i hvert fald perfekt til min smag.

Og det er da ærgerligt at høre, at du ikke vil holde dampen oppe i samme grad, men det er jo kun forståeligt. Jeg håber da stadig, at du vil opdatere forholdsvis hyppigt.

Trist med Inzaghis skade. Så må du jo klare dig så godt som muligt uden. Hvor er Gilardino? Har jeg misset et salg af ham?


Titel: Sv: L'era Rosso
Oprettet af: Dau 09 Nov 2006, 16:20
Citat af: United-styrer 09 Nov 2006, 16:09
Trist med Inzaghis skade. Så må du jo klare dig så godt som muligt uden. Hvor er Gilardino? Har jeg misset et salg af ham?


Gilardino er mærkeligt nok slet ikke oppe i tempo, og tror ikke jeg har set ham ramme målet en gang.. Virker som om han er blevet vild med at skyde ved siden af, lidt ærgeligt desværre ::)


Titel: Sv: L'era Rosso
Oprettet af: United-styrer 09 Nov 2006, 16:27
Citat af: Dau 09 Nov 2006, 16:20
Gilardino er mærkeligt nok slet ikke oppe i tempo, og tror ikke jeg har set ham ramme målet en gang.. Virker som om han er blevet vild med at skyde ved siden af, lidt ærgeligt desværre ::)


Okay, mystisk. Hans stats er da ellers stadig ganske fine, er de ikke?


Titel: En historie om at tage ordene og udleve dem
Oprettet af: Dau 09 Nov 2006, 16:40
En historie om at tage ordene og udleve dem
La Gazetta dello Sport - 24/08-2006

[float=right][img width=172 height=250]http://cache.gettyimages.com/xc/71840724.jpg?v=1&c=MS_GINS&k=2&d=17A4AD9FDB9CF19390335F8FA9CA92A6236207723B459A81F06BF04B24B4128C[/img][/float]
Efter en skuffende debut mod Lazio, og en særdeles horribel kamp mod tyske Hamborg, hvor et svagt spillende Milan hold blev sendt hjem med et nederlag på hele 2-0, skal Milans nye cheftræner for alvor til at vise, hvorfor Silvio Berlusconi havde tillid til ham, og valgte netop ham til jobbet som cheftræner for en af verdens førende fodboldklubber.

Milan rejste i dag til Udine hvor et stærkt spillende zebrette hold ventede. På forhånd havde træner Rivera lovet at der ville være ændringer i startopstillingen, og skal man sør'me også love for der var. På mål fik Kalac sæsondebut, og forsvaret var ændret fra 4 til 3 personer - Pablo, Maldini og Nesta udgjorde en bomstærk og solid forsvarsduo, som kampen igennem gjorde et godt for Rossoneri.
Derudover var Marcelo blevet rykket frem til venstrekant, og Puerta måtte tage plads på bænken. På toppen startede Gilardino med Ricardo Oliveira, hvilket betød at den gamle Milan legende, George Weah, var på lægterne, i det hans søn, George Weah Junior, så ud til at få sin Serie A debut netop i dag.

Fra startfløjt var kampen meget lige, dog med en lille overvægt til milaneserne. På midten dominerede overraskelsen Antonio Vera meget, og fyldte i den grad hullet for Andrea Pirlo, som ellers spillede fornuftigt mod både Lazio og HSV. Vera og Gattuso gjorde et solidt stykke arbejde på midtbanen, på trods af enkelte kommunikationsproblemer var der ikke en plet at sætte på deres samarbejde.
Marcelo er endnu ikke slået til i Milano, hvilket endnu engang var tydeligt som kampen skred frem. På venstrekanten viste han enkelte gange hvorfor han var købt til at spille for Rossoneri, men mere blev det ikke til. Skuffende for Marcelo selv blev han erstattet af en veloplagt Puerta, som efter sin indskiftning gjorde en god figur.

Nok om anden halvleg, da det i virkeligheden var første halvleg som i denne kamp var den interessante. Efter 30 minutter scorede Ricardo Oliveira endelig i Serie A, hvilket Rivera med sikkerhed gerne vil se mere af. Inden kampen havde han netop udtalt at hvis holdet skulle have succes i dag, var det angriberne som skulle vise deres karakter. Oliveira spillede en fornuftig halvleg med målet som det absolutte højdepunkt, mens angrebsmakker Gilardino kampen igennem gjorde det bedre, på trods af måltørken fortsatte.

I overtiden udlignede Schumacher efter et hjørnespark, hvilket kampen taget i betragtning meget retfærdigt, da Zebrette i dele af kampen klart spillede bedst

I pausen fik Weah Junior så debut, hvilket gav et stort jubelbrøl blandt de medrejste Diavolo-tilhængere. Juniors far var blandt 90'ernes største spillere, og i den grad en spiller som vil blive husket på San Siro. Netop derfor er der store forventninger til den blot 19 årige liberianer, som for nylig også debuterede for sit hjemland, på trods af han aldrig har været bosat der.
Junior måtte desværre udgå med en skade blot 20 minutter inde i sin Serie A debutkamp, hvilket betød at Milan måtte spille med en akavet 3-5-2 opstilling, med en hængende spiller blandt de offensive og defensive centrale spillere.

Et delvist skuffende resultat for Milaneserne, som dog trods alt fik points med hjem, og som momentvis viste yderst positive takter.

Rivera har talt meget om hvordan Milan skal spille, men vi mangler stadigvæk at se, hvordan de rent faktisk vil gøre det. Ord skal blive til handlinger, hvis holdet skal leve op til de mange forventninger.

Udinese vs Milan - 1:1
- 0-1: Ricardo Oliveira (30.)
- 1-1: Schumacher (+45.)
Man of the Match: Morgan de Sanctis


Titel: Sv: L'era Rosso
Oprettet af: DrJones 09 Nov 2006, 18:21
Virkelig fed bold dau.

Der fantastisk sammenhæng med billeder og tekst. Opsætningen er virkelig noget af det bedste jeg har set længe.


Titel: Sv: L'era Rosso
Oprettet af: Dau 09 Nov 2006, 20:52
Var ansættelsen af Rivera blot en sjælden fejltagelse?
La Gazetta dello Sport - 28/09-2006

Her i slutningen af september måned må man for alvor sige, at A.C. Milan har fået spillet sig ind i en mindre krise. Spillet som sådan fejler ikke noget, men indtil videre har et væld af chancer ikke været nok for Milan frontløberne til at score, og samtidig har defensiven ikke været den rød/sort stribede trøje værdig - Holdet har mildest talt spillet dårligt, og så er det også sagt pænt.

[float=right][img width=166 height=250]http://images.bt2.metropol.dk/349/349130/349130_small.gif[/img][/float]
Med et tankevækkende nederlag til Ascoli på 1-0, hvor kampen atter var Milan domineret, men defensiven og farligheden i den grad manglede. Efter Ascoli kampen udtalte Rivera at han åbenlyst havde begået en taktisk brøler, og i den grad skulle til at arbejde med holdet, hvis bestyrelsens forventninger skulle indfries.
Rivera tog hjem fra Ascoli med en lærestreg og et særdeles rødt ansigt - Det var bare ikke godt nok.

Efter Ascoli kampen lød kom der overraskende positive takter fra Milan fronten, i det den legendariske anfører Paolo Maldini i et interview med UEFA.com afslørede, at stemningen blandt spillerne i truppen var god, og at de blot ventede på at få lidt held i sprøjten. Truppen stod bag Rivera, og mente trods de svingende og skuffende resultater, at han var træner posten værdig.
Berlusconi har dog to gange, anden gang i aftes efter det pinende nederlag til engelske Chelsea, udtryk sin utilfredshed over holdets resultater i sæsonen.
Hvis Berlusconi ikke snart ser resultater, er Rivera nok fortid i Milan.

Man kan se dette som en fejltagelse af Milan ledelsen, eller man kan se det som enorm brøler. Hvis Rivera ikke får vendt skuden, har en af verdens førende fodboldklubber nok også begået en af fodboldhistoriens største brølere. At ansætte en blot 32 årig ungdomstræner, i troen om at han kunne løfte den tunge arv klubben har, virker også en smule ubegavet, af en ledelse som gentagene gange har gjort de rigtige valg, som har ført til store titler.

Milans ære og ikke mindst Berlusconis ære står derfor på spil, hvis Rivera ikke får vendt skuden og motiveret Milan truppen til at forbedre spillet, og ikke mindst selv forbedre taktikken.
Om Rivera er den rette mand til kan kun tiden vise..


Titel: Metamorfose
Oprettet af: Dau 09 Nov 2006, 22:40
Metamorfose
La Gazetta dello Sport - 19/10-2006

[float=right][img width=164 height=200]http://frip.dk/cdj/blogs/milan/gila.jpg[/img][/float]
Øhh ja, hva er det nu lige det betyder? Hvis vi tager fat i ordbogen, kommer denne ordforklaring frem:
metamorfose: ved magi etc., total forvandling. Disse ord beskriver præcis den forvandling der har fundet sted de seneste tre uger på Milanello.
På tre uger har holdet formået at vinde de tre forgange kampe med en samlet målscore på i alt 8-0. Sampdoria, Atalanta og Olympiakos er da også hold Rossoneri skal slå, men taget i betragtning at holdet ikke havde vundet siden starten af august, må det alligevel siges at være en meget velkommen forvandling som netop har fundet sted.

På tre uger har tingene ændret sig meget i Milano. Optimismen er så småt ved at være der, og de seneste 14 dage har Alberto Gilardino med sikkerhed gået rundt og smilet for sig selv. Gilardino, som for knap og nap en måned siden offentligt blev hængt ud i medierne som en af hovedårsagerne til Milans elendige sæsonstart tog kritikken til sig, og arbejedede ihærdigt på at løfte sit niveau - hvilket gav bonus.
Alberto Gilardino, og delvist Ricardo Oliveira, har været mændende bag opturen. Gilardino har scoret 4 ud af 8 mål, mens Oliveira har bidraget med to kasser. Forskellen på spillestilen har egentlig ikke ændret sig, men det har skarpheden foran mål.
Gilardino har været giftig i mange situationer, og forstået at udnytte de rigtige chancer når muligheden var der.

[float=left][img width=56 height=70]http://frip.dk/cdj/samp.png[/img][/float]
Mod Sampdoria spillede AC Milan fra første boldberøringe særdeles overbevisende, og lige præcis som Rivera havde sagt de ville, inden kampen gik i gang. To dage inden aftenens opgør havde han været ude og fortælle medierne at han så denne kamp som det oplagte vendepunkt for klubben, og at de med sikkerhed ville vise omverdenen at de ikke ville floppe i denne sæson.
Og det gjorde de i den grad. Efter 10 minutter havde Alberto Gilardino og Antonio Puerta bragt Rossoneri foran, hvor knap 60.000 måbende tilskuere ikke kunne forstå den radikale ændring oppe foran. Efter en halv times spil begik den ellers rutinerede tjekke Jaromir Blazek en ordentlig brøler, og da han på midten af egen banehalvdel venligt spillede Gilardino helt fri, foran et tomt mål, scorede den formstærke italiener til 3-0, kampens resultat.
Efter kampen udtalte Gilardino: "Nu starter vores sæson endelig. Godt nok er vi ret sent på den, men bedre sent end aldrig, som man siger."

[float=right][img width=43 height=70]http://frip.dk/cdj/atalanta.png[/img][/float]
Atalanta kampen fire dage var nærmest endnu vigtigere end den foregående kamp mod Sampdoria. Her skulle "Il Diavolo" bevise at 3-0 sejren over holdet fra Genoa ikke blot var en enlig svale, og at holdet rent faktisk har noget der bare minder om stabilitet.
Gilardino og co. gik på banen med samme selvtillid som tidligere, og var endnu engang det spillende og kreative hold på banen. Kaká, som ikke har fået spillet til at fungere i denne sæson, var dog yderst skuffende, og blev allerede skiftet ud efter 45 minutter, hvorefter han blev erstattet af unge Vera.
Forinden playmakerskiftet havde Alberto Gilardino dog bragte milaneserne på sejrskurs, da han efter et flot hjørnesparksoplæg fra Mikel Arteta, nemt kunne heade bolden ind bag Alex Calderoni i Atalanta målet.
Lige efter pausen var Gilardino på pletten igen, og scorede hermed sit 5. mål i denne sæson.
Efter 2-0 føringen havde Atalanta enkelte chancer for at reducere føringen, men de benhårde Milan forsvar, i dagens anledning anført af Alessandro Nesta, gav ikke Atalanta mulighederne for at få skabt en reel chance, og alt hvad der passerede dem kunne keeper Dida nemt samle op.

[float=left][img width=70 height=70]http://frip.dk/cdj/olymp.png[/img][/float]
Efter et smut i Bergamo kunne hjemmepublikummet på San Siro ikke vente på at se holdet i aktion, og de fik da også underholdning der var pengene værd, da de græske mestre fra Olympiakos kiggede forbi. Efter to svagt indledte kampe i Champions League, skulle Milan vinde denne kamp, hvis progression fra gruppespillet overhovedet skal kunne diskuteres. Djævelene gik til opgaven som de skulle, og resultatet kom naturligvis derefter. En benhård arbejdsindsats, hvor der blev kælet for detaljerne af kantspillerne Arteta og Puerta, som uden tvivl var kampens største oplevelser.
Efter blot 54. sekunder havde Gilardino tilkæmpet sig en chance foran Olympiakos' mål, hvilket endte med et frispark. Arteta eksekverede på fornemmeste vis, og kunne derfor fejre sit første mål i Milan trøjen.
Arteta var også en nøgleperson ved målet til 3-0, da han på hjørnespark fandt forsvarsklippen Pablo, som nemt headede bolden op i det højre målhjørne.
To minutter forinden havde brasilianske Ricardo Oliveira bragt milaneserne yderligere i front, da han efter et oplæg fra midten af banen af Antonio Puerta, først afdriblede Giannis Okkas og derefter passerede Tomislav Butina i Olympiakos målet.

Forhåbentlig viser dette at Milan har formået at få vendt skuden og heldet, og ikke blot har været heldige med tre kampe i streg. De kommende kampe burde også gå til Milanesernes fordel, og forhåbentlig går de Roma og Inter kampene midt i november i møde med selvtillid og en flot sejrsrække.


Titel: Sv: L'era Rosso
Oprettet af: Dau 11 Nov 2006, 13:15
Milans sejrsstime fortsætter
La Gazetta dello Sport - 29/10-2006

[float=right][img width=180 height=220]http://content.answers.com/main/content/wp/en/thumb/2/2d/180px-SilvioB.jpg[/img][/float]
Hvis sæsonen var startet for 5 spillerunder siden, og Milan, på ikke havde været straffet under Calciopoli sagen, havde de suverænt været i front af ligaen. Dette er dog ikke scenariet, og holdet ligger aktuelt på en på en 13. plads i ligaen, med 13 points efter 10 kampe. Bestemt ikke tilfredstillende for et hold som A.C. Milan, men situationen taget i betragtning, går det i hvert fald den rigtige vej for Rivera og Co.

Med overbevisende sejre over Messina, Empoli og Reggina - som, med al respekt, også skal besejres, alligevel gav god modstand. Messina har i denne sæson i den grad overrasket, og gav dog også Il Diavolo kamp til stregen, på trods af at nederlag på hele 3-0.

Den eneste successtime skyldtes en kombination af Ricardo Oliveira og Alberto Gilardinos formkurve i den grad er gået opad, og derudover også at både Mikel Arteta, Antonio Puerta og Marcelo samtidig har leveret de rigtige indlæg fra kanterne, og dermed givet folkene oppe foran endnu bedre muligheder for at levere.
Kaká, og for den sags skyld resten af "den centrale midtbane" har ikke spillet som man kunne forvente. Playmakeren Pirlo spillede trods alt en stor kamp mod Messina, inden han måtte udgå med en skade, men på trods af enkelte velspillede kampe, har sæsonen indtil videre ikke været på det niveau vi kender ham for.

Kaká, som indtager en lidt offensivere rolle på midtbanen, har bestemt heller ikke været noget at råbe hurra for. På trods af kortere skadespauser har han langt fra slået til, og man fristes til at sige at den franske reserve, Yohann Gourcuff, har gjort det mindst lige så godt - for slet ikke at nævne Antonio Vera, som har spillet på både den offensive og defensive midtbane.

Om 20 dage spiller Rossoneri sæsonens hidtil vigtigste kamp, en kamp som i den grad vil vise, hvor højt de vil nå i år. Førstepladsen virker i øjeblikket urealistisk, men en Champions League plads bør være klubbens målsætning. Inter har indtil videre i sæsonen ikke spillet overbevisende, men med Maxi Rodriguez og Florent Malouda som erstatninger for salget af Adriano, skal man også forvente sig noget af Nerazzurri.
10 kampe, 8 sejre og 2 uafgjort - Roberto Mancinis drenge ser endelig ud til at være på rette kurs, på trods af de mange turbulente år, holdet har haft i 90'erne og starten det 21. århundrede..

Vi må håbe Berlusconi snart får noget at smile af, når slaget om Milano står den 19. november på San Siro!


Titel: Sv: L'era Rosso
Oprettet af: DelPiero 11 Nov 2006, 13:18
Nu har jeg helt glemt at kommentere denne blog.
Men den er fantastisk kan godt lide din måde at skrive på. Du har din helt ejen stil sammelignet med andre blogs (bevares).

Det skal gå et eller andet helt galt hvis den her ikke bliver nævnt i næste månedes award!


Titel: Sv: L'era Rosso
Oprettet af: Mikkellas 11 Nov 2006, 13:24
Fantastisk måde du stiller det op på. Held og lykke med fremtiden O0


Titel: Sv: L'era Rosso
Oprettet af: Dau 11 Nov 2006, 13:37
@ Del Piero og Mikkellas..
Tak for de pæne ord :)

Det har stået lidt stille her i går, men forventer dat at opdatere et par gange i dag, og i hvert fald et par gange her i morgen, søndag :)
Jeg vil ikke skrive lige så mange kampreferater som jeg gjorde i starten, men derimod vælge de kampe jeg synes er vigtigere, så som lokalbragene mod Inter, kampe som gør en forskel, og kampe hvor jeg enten spiller elendigt eller overraskende godt..


Titel: Sv: L'era Rosso
Oprettet af: Dau 11 Nov 2006, 14:40
I øvrigt, en henvendelse til FMfreaks crewet.. Det er nu efterhånden til gentagende iritation, at jeres side pludseligt vælger at refreshe ens browser, og derefter sletter alt hva man har skrevet.
Det er sket gentagende gange for mig, hvor jeg har skrevet en opdatering og er igang med at ændre opsætningen, hvorefter siden opdaterer, og jeg ingen mulighed har for at gendenne det jeg har skrevet..

Nu skal jeg endnu engang til at skrive en opdatering, som jeg allerede har skrevet en gang :(


Titel: Kampen om Milano
Oprettet af: Dau 11 Nov 2006, 15:06
Kampen om Milano
La Gazetta dello Sport - 19/11-2006

[float=right][img width=194 height=250]http://frip.dk/cdj/blogs/milan/celebration.png[/img][/float]
Milano er en millionby, en by delt i to. Delt i to på grund af de store, stolte fodboldhold, F.C. Internazionale og A.C. Milan. Hvor Inter traditionelt er en klub for den øvre del af befolkningen, er A.C. Milan arbejdernes klub. Dette er dog ikke rigtigt gældende mere – men lidt historie er vel altid interessant.
De to klubber har igennem hundrede år været rivaler, og det er derfor givet, at der står langt mere end tre points på spil, når de to hold løber på banen på henholdsvis San Siro og Stadio Guiseppe Meazza – to navne for det samme stadion. Klubberne deler både stadion, og ambitionen om at blive Milano, Italien og verdens bedste klubhold.

I dagens opgør var det de rød og stor stribede, Rossoneri, som venligt tog imod ”udebaneholdet”, de sort og blåstribede, Nerazzuri. Inden opgøret var Inter klare favoritter, og har helt klart været det bedst spillende klubhold fra Milano i denne sæson. 26 points, 8 sejre ud af 10 mulige, og ubesejrede. Milan kom derimod med skuffende 13 points (Rigtigt 21, men Milan startede med -8 points pga. Calciopoli sagen).
Med andre ord, Inter Milan var altså holdet som skulle bevise deres fortsatte dominans, mens det var op til A.C. Milan er vise de stadigvæk er med i kampen om mesterskabet, og fortsat vil sidde øverst på fodboldens trone.

Som kampen gik i gang var det dog også Inter Milan som dominerede, primært pga. deres kreative og tempofyldte kantspillere. Specielt Milans højreback, Daniele Bonera, havde problemer med at håndtere nyindkøbt Maxi Rodriguez. Rodriguez var sjovt nok inden sæsonen gik i gang, en spiller begge klubber var villige til at bruge enorme summer på. Inter trak det længste strå, og så fra start ud af også til at være det hold, som ville få de omstridte tre points.
Og efter 34. minutter kom Nerazzuri da også i front. Zlatan Ibrahimović kunne efter et indlæg fra Florent Malouda passere Dida, som inden dagens opgør blot havde lukket 3 mål ind i 10 kampe – en imponerende præstation af den brasilianske keeper, som i starten af sæsonen var på tale som en spiller, der med sikkerhed skulle udskiftes til januar. Han er kommet efter sin dårlige start på sæsonen, og har reddet Milan adskillige gange.
Blot et minut efter kom Il Diavolo dog tilbage, da en storspillende Mikel Arteta modtog åbningspasningen da Gilardino gav bolden op. Arteta tog 2 træk forbi sin markør Florent Malouda, og derefter et enkelt træk ind i banen. I mellemtiden havde Gilardino løbet i dybden ned bag Walter Samuel, og ventede blot på en tværaflevering fra Arteta. Afleveringen kom perfekt, og Gilardino kunne efter et imponerende samarbejde, udligne Inters føring, som reelt set kun holdt i få sekunder.
I overtiden af første halvleg var Milan uhyre tæt på at bringe sig i front. Netop tilbagevendte Filippo Inzaghi modtog en dyb stikning fra Andrea Pirlo, men måtte desværre takke sig med sidenettet, da skarpheden tydeligvis manglede. Inzaghi, som blot har spillet to kampe i denne sæson, kom dog stærkt tilbage i anden halvleg.

Mikel Arteta spillede generelt en god kamp, og havde fingeren med i alt positivt Milan foretog sig, hvis man ser på kampen fra et offensivt synspunkt. I det 58. minut skød Javier Zanetti bolden ud til hjørnespark, hvorefter Arteta vanen tro løb ud for at sparke. Pablo, Alessandro Nesta og Paolo Maldini var alle med oppe for at gribe chancen for et hovedstødsmål, og førstenævnte kom højest af alle, og kunne derfor bringe Milan foran, da han med et stærkt hovedstød headede forbi en fumlende Júlio César.

Blot fire minutter senere var Arteta igen på spil. Denne gang havde Fabio Grosso begået frispark mod rutinerede Serginho, og endnu engang bragte Arteta sig selv i oplæggerens rolle. På frisparket fandt han Inzaghi blandt mængden af Inter forsvarsspillere, og den erfarne måltyv bragte Rossoneri foran med 3-1, kampens resultat.

Efter kampen udtalte en stolt Adriano Galliani sig sålades: ”Jeg er stolt og tilfreds med dagens kamp, en kamp som vi skulle vinde. Vi fik en uheldig start på sæsonen, men Rivera og holdet har rettet op på den, hvilket denne kamp er et endegyldigt bevis på. Vi er tilbage i kampen om mesterskabet, og skal nok overraske folk til foråret, hvor vi forhåbentlig vil hæve trofæet.”

Milan vs Inter – 3:1
- 0-1: Zlatan Ibrahimović (34.)
- 1-1: Alberto Gilardino (35.)
- 2-1: Pablo (58.)
- 3-1: Filippo Inzaghi (62.)
Man of the Match: Pablo


Titel: Sv: L'era Rosso
Oprettet af: MeeLo 11 Nov 2006, 15:15
Citat af: Dau 11 Nov 2006, 14:40
I øvrigt, en henvendelse til FMfreaks crewet.. Det er nu efterhånden til gentagende iritation, at jeres side pludseligt vælger at refreshe ens browser, og derefter sletter alt hva man har skrevet.
Det er sket gentagende gange for mig, hvor jeg har skrevet en opdatering og er igang med at ændre opsætningen, hvorefter siden opdaterer, og jeg ingen mulighed har for at gendenne det jeg har skrevet..

Nu skal jeg endnu engang til at skrive en opdatering, som jeg allerede har skrevet en gang :(


Kender det alt for godt. Derfor vil jeg råde dig til at skrive i wordpad eller notepad, og så når du skal poste det, opsætte det som du gerne vil. Bare husk hele tiden at have kopieret det du har sat ind, så du nemt kan trykke ctrl+v hvis der skulle ske noget :)


Titel: Sv: L'era Rosso
Oprettet af: Dau 11 Nov 2006, 15:28
Citat af: MeeLo 11 Nov 2006, 15:15
Kender det alt for godt. Derfor vil jeg råde dig til at skrive i wordpad eller notepad, og så når du skal poste det, opsætte det som du gerne vil. Bare husk hele tiden at have kopieret det du har sat ind, så du nemt kan trykke ctrl+v hvis der skulle ske noget :)


Er jeg også begyndt på, men finder det stadigvæk irriterende at skulle gøre det, frem for blot at skrive her på siden :)


Titel: Sv: L'era Rosso
Oprettet af: JosepGuardiola 11 Nov 2006, 15:33
Det er selvfølgelig ikke acceptabelt, at det skal skrives i notepad, word eller andet.
Det er blev sendt videre til Acido, så han kigger vel på det, når han engang kommer til live igen.


Titel: Sv: L'era Rosso
Oprettet af: Dau 11 Nov 2006, 15:35
Citat af: JosepGuardiola 11 Nov 2006, 15:33
Det er selvfølgelig ikke acceptabelt, at det skal skrives i notepad, word eller andet.
Det er blev sendt videre til Acido, så han kigger vel på det, når han engang kommer til live igen.


Dejligt :)


Titel: Sv: L'era Rosso
Oprettet af: Acido 11 Nov 2006, 21:16
Der er ikke nogen indstillinger her på siden der får den til at refreshe noget som helst.

Problemet må ligge i en indstilling du har sat på i din browser.


Titel: Sv: L'era Rosso
Oprettet af: Dau 11 Nov 2006, 21:33
Citat af: Acido 11 Nov 2006, 21:16
Der er ikke nogen indstillinger her på siden der får den til at refreshe noget som helst.

Problemet må ligge i en indstilling du har sat på i din browser.



Nu har jeg kigget Firefox igennem, og kan ikke umiddelbart finde et sted, hvor der står min browser refresher af sig selv, men du kan jo muligvis have ret.. MeeLo skriver jo også han har problemet, så enten har vi bare begge Firefox og den indstilling, eller også er det noget siden gør :<


Titel: Sv: L'era Rosso
Oprettet af: Acido 11 Nov 2006, 21:49
Citat af: Dau 11 Nov 2006, 21:33
Nu har jeg kigget Firefox igennem, og kan ikke umiddelbart finde et sted, hvor der står min browser refresher af sig selv, men du kan jo muligvis have ret.. MeeLo skriver jo også han har problemet, så enten har vi bare begge Firefox og den indstilling, eller også er det noget siden gør :<


Jeg bruger også selv firefox. Men jeg må indrømme at jeg aldrig har haft dette problem selv, om jeg så lader den stå natten over så har den ikke refreshet noget som helst om morgenen når jeg står op igen.

Derfor vil jeg umidelbart gå ud fra det er en indstilling i din browser, kan ikke lige se hvad det ellers skulle være.

Jeg har netop gjort det så den ikke refresher faktisk, pga du ellers ville kunne snyde den til at du var online hele døgnet rundt ;) Din tid online tæller ikke hvis du står idle på siden.


Titel: Milan videre fra Champions League gruppespillet
Oprettet af: Dau 13 Nov 2006, 15:26
Milan videre fra Champions League gruppespillet
La Gazetta dello Sport - 05/12-2006

[float=right][img width=224 height=230]http://upload.wikimedia.org/wikipedia/en/thumb/b/bf/UEFA_Champions_League_logo_2.svg/320px-UEFA_Champions_League_logo_2.svg.png[/img][/float]
Efter en vaklende og usikker indledning på årets Champions League, kom A.C. Milan stærkt igen mod slutningen af gruppespillet, og sikrede sig med en overbevisende 3-0 sejr, ude mod Chelsea på Stamford Bridge. En kamp domineret af kantspilleren Marcelo, som i aftes for alvor fik sit internationale gennembrud.

På trods af at man på forhånd forventede José Mourinho at stille forberedt op til en AC Milan kamp, så det slet ikke sådan ud, da Diavolo gæstede Stamford Bridge. Fra dommerens start til slutfløjt var Chelsea ved siden af sig selv, og lignede langt fra et hold, som har domineret gruppespillet i pulje A, og som for øjeblikket indtager en halvskuffende 3. plads i Premier League.

Efter blot 8 minutters spilletid bragte Rossoneri sig i front, da Kaká lavede en overraskende tværpasning på kanten af Chelseas straffesparksfelt, hvor han spillede landsmanden Marcelo helt fri, som uden problemer bankede bolden forbi Petr Cech. Marcelo kom til kampen på Stamford Bridge med en stor selvtillid, i det både ham og fløjkollegaen Mikel Arteta har spillet helt fantastisk i de foregående kampe. Arteta var tæt på et hattrick da holdet gennemtævede Cagliari med 4-0, hvor Marcelo også kom på tavlen, og senere løb af med titlen som kampens bedste spiller. På trods af en svag start på sæsonen, og stor konkurrence med legendariske Maldini om pladsen som venstre back, har Marcelo alligevel formået at slå igennem på San Siro, og har for alvor vist hvor gode hans offensive kræfter er. Siden Antonio Puerta blev skadet har Marcelo og Serginho været flyvende på venstrekanten, og skiftevis leveret gode præstationer.

[float=left][img width=132 height=210]http://www.sport.es/vivo/recursos/fotos/foto_179730_CAS.jpg[/img][/float]
Godt og vel 20 minutter senere, en halv time inde i kampen, var oplæggeren til Marcelos mål, Kaká, uhyre tæt på at bringe Milan foran med 2-0. Den angrebsivrige playmaker fyrede et brag af et langskud af, men Petr Cech i Chelsea målet fik dog i sidste øjeblik hånd på bolden, og sendte bolden ud til hjørnespark.

I det 41. minut var den gal igen, Chelsea var atter i problemer. Marcelo afdriblede en yderst svagtspillende Jonas Elmer, som overraskende nok var startet på højre back. På trods af det schweiziske backtalent normalt huserer på venstrekanten, havde Mourinho overraskende nok, på trods af der officielt ikke er nogle skadede spillere i truppen, alligevel ladet ham starte på den modsatte side. Kampen igennem var Elmer udsat for et enormt pres af Marcelo, og generelt set var det ikke et specielt gennemtænkt træk, af den ellers så taktiske geniale portugiser. Marcelo spillede bolden indover til Ricardo Oliveira, som efter en enkelt dribling kom forbi Khalid Boulahrouz, og scorede på en chanceløs Cech. 2-0!

Efter pausen fortsatte Milaneserne med at dominere, og i det 64. minut kunne Alberto Gilardino øge føringen til 3-0, kampens endelige resultat.
Chelsea havde enkelte chancer i kampen, hvor Adriano, Robben og Ribéry alle tre var yderst skuffende, på trods af den dyrt indkøbte trio ellers skulle kunne levere hver gang.

Med fortsat positive resultater og avancement i Champions League, kunne det godt tyde på at Rivera nærmer sig noget der ligner en mulig kontraktforlængelse, hvilket det bestemt ikke lignede for blot 2 måneder siden.

Chelsea vs Milan - 0:3
- 0-1: Marcelo (8.)
- 0-2: Ricardo Oliveira (41.)
- 0-3: Alberto Gilardino (64.)
Man of the Match: Marcelo


Titel: Sv: L'era Rosso
Oprettet af: Dau 17 Nov 2006, 13:47
Da jeg hverken har haft tiden eller lysten til at spille FM eller skrive blogs i denne uge, kan man vel godt betegne bloggen som lukket.. Varede ikke så lang tid, og nåede slet ikke så langt som jeg havde sat mig for, desværre.


Titel: Sv: L'era Rosso
Oprettet af: Don Abramovich 17 Nov 2006, 13:48
Citat af: Dau 17 Nov 2006, 13:47
Da jeg hverken har haft tiden eller lysten til at spille FM eller skrive blogs i denne uge, kan man vel godt betegne bloggen som lukket.. Varede ikke så lang tid, og nåede slet ikke så langt som jeg havde sat mig for, desværre.

:'( :t: Kan du ikk la' vær med at slette spillet ? og så måske spille hvis du for lyst ?


Titel: Sv: L'era Rosso
Oprettet af: Dau 17 Nov 2006, 13:49
Citat af: Don Abramovich 17 Nov 2006, 13:48
:'( :t: Kan du ikk la' vær med at slette spillet ? og så måske spille hvis du for lyst ?


Jo, har jeg skam heller ikke gjort.. Vil bare ikke ha, at nogle skulle forvente at der kommer mere, eftersom jeg ikke lige pt. har lysten :)


Titel: Sv: L'era Rosso
Oprettet af: United-styrer 17 Nov 2006, 13:57
Meget ærgerligt. Det var en fornem blog, så længe det varede. Håber, du genoptager den på et tidspunkt.


Titel: Sv: L'era Rosso
Oprettet af: F.C.K. 17 Nov 2006, 13:59
Citat af: United-styrer 17 Nov 2006, 13:57
Meget ærgerligt. Det var en fornem blog, så længe det varede. Håber, du genoptager den på et tidspunkt.

Også mig.. Kom så Dau du kan jo godt !!!  O0


Titel: Sv: L'era Rosso
Oprettet af: Don Abramovich 17 Nov 2006, 14:00
Citat af: Dau 17 Nov 2006, 13:49
Jo, har jeg skam heller ikke gjort.. Vil bare ikke ha, at nogle skulle forvente at der kommer mere, eftersom jeg ikke lige pt. har lysten :)
Okay :) Men son U-S Siger var det en go blog O0


                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010