Print Side - [#26] Østens Mystik

Østens Mystik

[I]

Indledning

[/I]

I en gråzone i den sydøstligste del af Europa, ligger op til flere lande som både tilhører Asien og Europa, de markere grænsen mellem vesten og fjernøsten.

Blandt disse nationer finder vi Armenien, et land der nok for ikke ringer mange klokker - selvom navne som Henrikh Mkhitaryan, Yura Movsisyan og Roman Berezovskiy kommer fra dette bjergrige land.

Udover at være en bjergrigt nation, som holder meget af skak, wrestling og vægtløftning, er fodbold også en sport der står armeniernes hjerte nært, og specielt i hovedstaden Yerevan hvor seks ud af landet otte professionelle klubber ligger.
Landet fodbold forbund har investeret en masse penge i flere store og flotte anlæg i hovedstaden.
Armenien har derfor nogle af de flotteste og bedste faciliteter i den del af verdenen.

Armeniens landshold ligger pt. På fifas 75. plads mellem Jordan og Paraguay.
Hvilket dog er en flot positionset i lyset at landets ringe størrelse med blot 3.000.000 indbyggere, hvilket gør dem til det 132. største land på kloden set ud fra indbyggertal.

Ligaen er set i forhold til det meste af Europa meget lille, ligaen består af otte hold, som hver spiller mod hinanden fire gange, ligeledes er der kun ét hold der kan rykke ned, hvilket dog teknisk set er umuligt pt. Da alle holdene i 2. division er 2. hold fra de otte bedste.

Den Armenske Højere liga (1. division) er rangeret som, nummer 88 i Europa.
Ingen hold fra Armenien har dog gjort meget væsen af sig i internationale sammenhæng efter deres løsrivelse for Sovjet.

Selvom landet har postet mange penge i faciliteterne er landets klubber ikke specielt velhavende eller særlig godt stillet overfor udenlandske spillere, selv lykkeriddere lægger sjældent vejen forbi klubberne.
Derfor har landets klubber i samarbejde med fodbold forbundet langt en strategi om at landets profil udadtil skal styrkes og dette skal ske ved succes i Europa League eller Champions League

Til det formål har en klub hentet én ung manager i Danmark, som skal give klubben en mere taktisk styrket trup og et mere organiseret spil.

Velkommen til Armenien

[img ]http://i60.tinypic.com/fna6wo.jpg[/img]

Klubinfo

Klubben der har valgt at ansætte den danske manager er Pyunik, som på armensk betyder "føniks" - og navnet passer rigtig godt til den opgave der ligger hos den blot 23-årige træner.

Klubben og truppen skal genfødes og der skal arbejdes hårdt på at etablere sig i EL over de næste 2 sæsoner kontrakten løber over.

Pyunik ligger i den armenske hovedstad Yerevan, deres faciliteter er blandt de bedste i Østeuropa, og de har en intern konkurrence med Banants, om at have de bedste ungdomsfaciliteter

Stadionet som Pyunik er tilknyttet er "Vazgen Sargsyan Hanrapetakan" Stadium
i folkemunde "Republic Stadium", blev bygget i Sovjet-tiden med plads til 14935 siddepladser.

Dette er nok til at gøre det, til det 2. største stadion i Armenien, kun overgået af det enorme "Hrazdan" med plds til 53.849 siddende tilskuere.

Republic Stadium er også hjemmebane for alle de armenske landshold !

Pyunik er fra sæsonstarten 2014/2015 vurderet til 12.000.000 DKK, hvilket ikke ligner meget set ud fra klubbens faciliteter, men i et af de fattigste lande uden for Afrika, er det at betragte som et højt beløb.

Der er fra start fem spillere som der skal lægges mærke til nemlig
David Monyan (http://tinypic.com/m/iqhq1t/4)
Ghukas Poghosyan (http://tinypic.com/m/iqhq21/4)
Hovhannes Hovhannisyan (http://tinypic.com/m/iqhq2o/4)
Kamo Hovhannisyan (http://tinypic.com/m/iqhq2r/4)
Varazdat Haroyan (http://tinypic.com/m/iqhq2u/4)

Disse fem spillere bliver stammen så længe jeg kan holde dem i klubben !
Desuden vil der blive arbejdet hårdt på at få det maksimale ud af ungdomsafdelingen samt at sikre en positiv økonomi.

(http://i61.tinypic.com/1ysrxh.jpg)

Dette bliver klubben fremtidige taktik - mere følger når jeg har fået sat mig ind i holdet og snakket med truppen yderligere.

[img ]http://i60.tinypic.com/fna6wo.jpg[/img]

Førstehåndsindtryk

De første uger er gået siden jeg kom til Armenien, og jeg nyder indtil nu livet i dette smukke land. Vejret er varmt, meget varmt, folk er søde, flinke og imødekommende.

Jeg har ligeledes haft mulighed for at komme lidt tættere på klubben, staben og spillerne, jeg er mildest talt overrasket over hvad der har mødt mig, spillerne er hvad man ville kalde fysiske pragteksemplar, giver den 110% på banen fra start til slut og kæmper for deres træner, medspillere og fans..!

Desværre mangler de den taktiske forståelse, jeg som dansk træner forventer af mine spillere, det nytter ikke noget at du kan løbe i 90 min uden at få sved på panden hvis ikke du kan sende bolden frem i spillet på det rigtige tidspunkt.

For at få styr på truppen og vise hvem der bestemmer har jeg også taget et for mig svært valg, jeg har frataget 25-årige Arthur Yuspashyan anførerbindet og givet det til 22-årige Varazdat Haroyan.

Det har været en mærkelig beslutning at tage anførerbindet fra en klubmand der har spillet over 150 kampe for klubben og har spillet der hele sin karriere for at give det til en 22-årig som også en af klubbens egne unge, men der blot har spillet 60 kampe for 1. holdet.
Det sender dog et signal om at alle skal kæmpe for deres plads, både Arthur og Varazdat kæmper om en af pladserne i midterforsvaret.

Sidste onsdag var jeg også en tur ude for at se klubbens ynglinge hold i aktion, både U14 og U16 havde træningskampe op til sæsonstart, præcis som med 1. holdet er den taktiske forståelse ikke særlig udbredt, dog var der to spillere på U16 der gjorde mig overbevist om at de enestående faciliteter ikke blot er der for syns skyld.

Raymond Khachatryan og Arthur Barseghyan udviste flot taktisk forståelse samt gode fysiske forudsætninger for at kunne være på vej mod U18 og træning med 2. holdet, ja måske endda 1. holdet inden for en rum tid...
Der skal dog lægges meget mere arbejde i klubbens unge spillere før vi kan gøre os store forhåbninger om en ny Henrikh Mkhitaryan som forlod for godt fem sæsoner siden og i dag blandt verdens 50 bedste midtbane spillere.

Træningskampe

Da jeg ankom til klubben var der allerede lagt 3 venskabskampe ind i kalenderen og der er faktisk ikke plads til flere da Europa league kvalrunde 1. starter allerede den 3/7, altså om tre dage.

men vi er kommet godt over venskabskampene, først en 3 - 0 sejr hjemme over 2. holdet i en lukket træningskamp, sidenhen blev det til en 5 - 0 sejr over lokalrivalerne fra Banants's 3. hold
Det var derfor sidste træningskamp hvor vi rigtig kunne se hvor stærke vi var, da modstanderen var ingen ringere end Dynamo Kiev, en klub som var store favoritter, det var mest tænkt som et PR-stunt.
Alligevel lykkedes det os at hive en 4 - 4 hjem, selvom vi var foran både 1 - 0, 2 - 0 og 3 - 1, var det ikke et uretfærdigt resultat mod et frygtelig stærkt Kiev hold.

Nu står den på Europa league mod Sillamäe Kalev fra Estland, går vi videre mod dem har vi Omonoia fra Cypern bagefter.

[img ]http://i60.tinypic.com/fna6wo.jpg[/img]

Den første tid

Efter at være kommet ind i den daglige rutine med tre gange træning, morgen, eftermiddag og let styrketræning efter aftensmaden, føler jeg mig godt tilpas i mine nye omgivelser.
Jeg er så småt begyndt at kunne de første gloser og sætninger på armensk - specielt "Voch' Voch VOCH" som på godt gammel dansk er noget i retningen af "nej! nej! NEJ!" bliver hyppigt brugt, ligesom jeg tager til mig og lære af mine omgivelser, har flere af de unge spillere stor glæde af at råbe meget gebrokkent "Pis" så godt de kan når de laver fejl

Udenfor træningsbanen har jeg fået sat min underskift på en lille lejlighed, sølle 80 Kvm er den på, men da jeg ingen familie har og jeg bruger næsten al min tid på banen med diverse hold er det nok til mig. Dog har jeg overvejet at flotte mig med en ny bil, da de i forhold til hjemme i Danmark koster en brøkdel - og hvem har ikke drømt om en flot ny bil - men da jeg bor 700 meter fra træningsanlægget er det indtil videre kun blevet til en flot cykel med skivebremser

Primetime

Min første kamp for klubben som er betydende en Europa League kamp, hvilket er noget af en start for en 23-årig træner som kun tidligere har arbejdet med ungdomsspillere samt kvindespillere!
Vi var blevet parret mod Sillamâe Kalev fra Estland ugen forinden, så vi havde usandsynligt travlt med at arrangere rejsen, da vi af gode grunde ikke kunne flyve over Ukraine tog klubbens ejer Samvel Alexanyan beslutningen om at vi skulle fylde en bus og så bruge hele ugen på transport frem og tilbage så truppen kunne blive rystet sammen.

Vi ankommer til Estland to dage og 3.009 kilometer senere blot 4 timer før kampstart - vi løb ind i problemer ved den de russiske grænser hvilket gjorde vores tur ekstra lang.
Da spillerne løb ud af spiller tunnellen og ind på banen havde jeg det virkelig dårligt, nervøsitet er et fattigt ord i denne sammenhæng for nøj det var ikke rart - tænk nu hvis det ikke gik som jeg havde forventet, hvis alt jeg havde prøvet at lære dem på den korte tid ikke sad fast
- Heldigvis blev det hurtigt en del lettere at være mig, efter blot 12 minutters spil blev de 200 tilskuere forkælet med et lækkert langskudsmål fra 32 meter af Kamo Hovhannisyan, desværre for tilskuerne imod deres hold.

Vi sidder på meget af kampen, og selv da de udligner til 1 - 1 i det 28. minut er jeg forholdsvis rolig omkring mit holds chancer for at vinde kampen. i det 72. minut dukker David Manoyan op på kanten af feltet efter et hjørne spark og triller den med nøje præcision så den lige kysser indersiden af den venstre stolpe 1 - 2, kampen ender med Sillamäe der sætter 10 mand i forsvaret og forsøger at skabe et godt udgangspunkt for returkampen ugen efter i Armenien.

Min første kamp er overstået og jeg er tilfreds, meget tilfreds - klubbens ejer har meldt ud at klubben skal profilere sig ude i Europa for at gøre klubben mere attraktiv og skabe en større forretning i klubben.
det første skridt er taget, og nu gælder det returkampen og hvis alt går vel 2. kvalrunden - Ligaen starter først om en måned, så al fokus ligger i at kommer så langt i Europa League som muligt.

[img ]http://i60.tinypic.com/fna6wo.jpg[/img]

Det eminente efterår

Efter at være kommet hjem fra Estland, havde vi nu kun 4 dage til at gøre os klar til det retur opgør der ventede, og vi forventede at få kamp til stregen, selv med hjemmebane fordel, plus sejren på udebane var det ikke ens betydende med at vi automatisk var videre til 2. kvalrunde.
Det var derfor ingen tvivl i mit sind da jeg ved hjemkomsten beordrede alle ind og snuppe et koldt bad og så ellers ud på banen til en omgang aftentræning - aften og aften klokken nærmede sig nok nærmere hvad mange ville kalde nat, men der var ingen der brokkede sig eller havde indvendinger omkring dette, det kunne man åbenbart godt tillade sig i denne del af verden at forvente af sine spillere - jeg havde smagt en lille smule af den magt man kan opnå hvis man levere resultater !

Dagen oprandt og jeg var taget ud for at modtage esterne, de virkede ved godt mod og som om at turen ikke havde taget så hårdt på dem som jeg havde ønsket.
til min store overraskelse kom der efter spillerbussen fem store dobbeltdækker busser, små 400 tilskuere havde de medbragt til opgøret, hvilket bestemt ikke gjorde noget, vi havde blot solgt 2.593 billetter op til kampen, så for at stadion ikke skulle føles helt tomt var det en glædelig overraskelse.

Da klokken er 19:35 sender jeg mine drenge ud af omklædningsrummet og op i spillertunnelen, inden de sidste forlader lokalet henvender Hovhannes sig til mig og takker mig på så godt engelsk han formår - han har fået chancen fra start og han lover mig at jeg nok skal få hans kvaliteter at se i dag, og han fortjener en plads på banen.
Der går det op for mig, at for ham er det her ikke bare en hobby, på trods af sine blot 20 år er det her hans eneste mulighed for at få sig et liv hvor han kan forsørge hans familie og skabe hans egen identitet - på mange måder blev presset på mine skulder fordoblet mangefold.

Kampen fløjtes i gang ti minutter senere 19:45 og på trods af de 10.000 ledige pladser på stadion er atmosfæren god, der er sang, flag og fyrværkeri på tribunerne, en af de ting små småt er begyndt at beundre i dette land er deres organiserede og fornuftige brug af pyroteknik - kunne mange lande lære meget af.

Vi sidder på kampen fra første fløjt så det er med stor irritation vi går til pause med 0 - 0 - jeg har desværre ikke meget at bebrejde drengen de har spillet forbilledlig, selvom jeg har talt sammen en små 13-14 chancer til os hvor kun 5 har været inden for målrammen og da jeg siger det foran truppen kan jeg se at specielt en spiller bliver helt hvid i hovedet. Hovhannes.
Hovhannes som ellers har spillet en udmærket kamp indtil ligner en der er blevet smidt af holdet - tager fat i ham og siger han får resten af kampen på banen, da jeg ikke ser nogen ide i at skifte ham ud, da han kommer frem til meget, men at han mangler den sidste skarphed - han virker opsat, ivrig og målrettet, den knægt har et fighter hjerte.

2. halvleg er 28. minutter gammel da Ghukas går mod baglinien og smider et hårdt fladt indlæg ind i feltet, lige i fødderne på Hovhannes som sætter en god solid inderside på bolden 1 - 0 !!! Der er stor jubel på banen og spillerne overfalder stakkels Hovhannes der ændre som den nederste i en menneskelig bunke af arme og ben, da han endelig kommer ud løber han med det største smil på læberne og jeg bliver mindet om en af glæderne ved mit job.
Der er dog lidt skår i glæden da Ghukas er kommet til skade under fejringen.

11 minutter senere er der noget der ligner en ganske ufarlig situation, Hovhannes modtager bolden med ryggen til målet, men på et splitsekund vender han rundt om sidst støtteben og smækker bolden ind bag Starodubtsev over 26 meter 2 - 0 !!!! og nu falder roen over mig kampen er hjemme.

Og selvom de i overtiden kommer på 2 - 1 og vi på 3 - 1, i et meget hektisk minut er det med stor glæde at være videre i Europa League og især så overlegent over to kampe set på spil og chancer.

Videre i Europa League mødte vi Omonoia fra Cypern som vi slog hhv. 1 - 0 og 0 - 2, to kampe som ikke gav megen modstand, cyprioterne havde over to kampe fire skud indenfor rammen og var slet ikke så stærke som vi havde anset dem for at være og da vi efterfølgende blev parret med Neftci i Aserbajdsjan, var vi klar over at de nu blev en del svære at komme mod gruppespillet - klubbens mål var at komme til 3. kvalrunde og det mål var nu nået.

Neftci gav os langt mere modstand end vi havde regnet med, og da første kamp hjemme ender 2 - 2, har jeg min tvivl om retur opgøret. Vi spillede en god kamp, men var på ingen måde lige så dominerende som vi havde været tidligere i turneringen.
Udekampen blev en flot fodboldkamp, set med neutrale briller, der faldt dog kun et mål. David Manoyan sente os, Pyunik foran 0 - 1 efter 32 minutter og da kampen som var flot spillet ende med sejr til os betød det nu vi skulle møde den største modstander nogensinde i klubbens historie, og vi skulle ligeledes rejse længere vestpå end vi nogensinde havde været som klub før. En modstander jeg har set i TV et utal af gange men aldrig drømt om at møde på banen.

[img ]http://i62.tinypic.com/3517g5e.jpg[/img]

Sæsonen starter om tre dage, og inden kampen i Europa League slutspil har vi tre kampe i den hjemmelige liga så vi har en travl tid foran os - men det bliver en helt utrolig oplevelse at stå overfor en så imponerende modstander !

[img ]http://i60.tinypic.com/fna6wo.jpg[/img]

Mod og mandshjerte

Starten på mit europæiske eventyr var meget anderledes end min start i den hjemmelige liga, om det skyldtes at holdende havde større kendskab til holdet var jeg lidt i tvivl om - tre dage efter sejren over Neftci hed modstanderen Mika som er ligaens 3. stærkeste hold på papiret og jeg skal love for at vi fik ørerne i maskinen.

Det går egentlig fint i ca. 10 minutter, vi er med og spiller egentlig flot fodbold, men en skade til David Manoyan på midtbanen skaber stor usikkerhed i opspillet og vi falder stille og roligt fra hinanden - allerede ved halvlegen har vi på trods af resultatet 0 - 0, indkasseret tre gule kort, hele den defensive del af mit hold kan derfor ikke give sig fuldt ud i 2. halvleg uden at sætte kampen på spil - det går da også galt i 2. halvleg i det 78. minut kommer Mika på 1 - 0, og dybt ind i overtiden kommer de da også foran 2 - 0.

Første kamp hjemme er en fiasko, og det får jeg af vide - Ejeren af klubben beder mig efter vi er kommet tilbage til klubben om at komme med ind på hans kontor, hvor han kræver en forklaring på det katastrofale spil.
Jeg har ingen undskyldninger, JEG har taget fejl af niveauet i ligaen og handlet forkert i forhold til motivering af spillerne, der skal lægges flere timer på banen for at sikre en homogenitet på holdet og omkring taktikken.

De følgende tre kampe har klarer tegn på at det går bedre, og at vi rykker os hele tiden, vi slår den lokale fjende Banants 2 -1 hjemme i egen hule, og midterholdet Gandzasar med 3 - 1, hvilket er nok til at give os en 3. plads,
Det er dog lidt en skuffelse da vi spiller 1 - 1 med bundholdet Ararat, med man kan ikke forvente at vinde kampe hvis man kun rammer kassen 2 ud af 14 gange.

[img ]http://i62.tinypic.com/9v9ook.jpg[/img]

Vi holder på i toppen hvor Mika, Shirak og Ulisses FC er de hold vi skal passe på sæsonen igennem.

Til gengæld mødte vi en gigant i sidste runde af Europa League før gruppespillet, og hold nu kæft hvor jeg glædede mig til den kamp - her er jeg, en dansk træner i Armenien og møder mægtige Hull, bare tanken om Tom Ince, Hatem Ben Arfa og Michael Dawson på min bane, i mine omklædningsrum - mmmh, jeg er vild med det !

Kampen var også fantastisk, efter blot 4. minutter sender Ghukas Poghosyan os foran med 1 - 0 hjemme foran 13.300 tilskuere og det brøl der kom, ja, det kan næsten ikke beskrives - da slet ikke når man faktisk står på banen og lyden er projekteret ned mod banen !
Jeg kan dog i dag irritere mig lidt over at vi ikke formåede at holde mere end fire minutter før Hull kommer på 1 - 1 ved Ben Arfa, selvom det var stolte fire minutter, var det korte fire minutter.

Og jeg kan love jer får vi var presset i bund, jeg brugte det meste af kampen på at se mit hold spille rundt i nydelige små trekanter på egen banehalvdel og sporadisk sparke bolden langt og dybt for at få lidt luft.
det er derfor en kæmpe nedtur da målmand Artur Harutyunyan laver en kæmpe brøler og sparker forbi bolden som triller stille og roligt i nettet, jeg formår alligevel at trække lidt på smilebåndet da jeg i den fjerne ende af banen hører "PIIIIS", vi må erkende at 1 - 2 nederlagt til Hull på hjemmebane er mere end godkendt, specielt da Hull sad på hele kampen, og udgangspunktet er heller ikke dårligt for returkampen, men det kunne nu have været sjovt at
have endt kampen 1 - 1.

Syv dage, Syv dage... det var alt vi havde før vores retur kamp mod Hull på The Circle, og det var med en hvis ydmyghed holdet og jeg ankom til dette stadion, dobbelt så stort som det vi selv spillede på, men meget nyere og med en masse store kampe i nyere tid - spillere som Cristiano Ronaldo har sat sine fødder her, Sir. Axel, Mourinho jeg kunne nævne mange flere, selvom vi var her mest på et wildcard følte jeg stadig vi var en del af noget stort.

Kampen i sig selv er den bedste kamp holdet har spillet under mig, vi kommer til denne storklub i fodboldens hjemland - og efter 90 minutter plus det løse har vi haft bolden i mere end 50 procent af tiden, og kommet til næsten lige så mange kvalificerede afslutninger som Hull, havde dette været mod en svagere modstander kunne vi snildt have vundet 3,4 ja 5 - 0, selvom kampen endte 0 - 0 var dét den største og bedste kamp for mig som træner og jeg kunne mærke at vi var på vej mod noget der var større end vi nogensinde havde drømt om

Europa var slut for denne sæson, men med al fokus nu på den hjemmelige liga kunne vi øjne kvalifikations spillet til Champions League hvis vi da bare kunne vinde den hjemmelige liga.

Vi har jo også en Super cup mod Banants at se frem til om knap og nap en måned !

[img ]http://i60.tinypic.com/29xt2q9.jpg[/img]

[img ]http://i60.tinypic.com/fna6wo.jpg[/img]

Tilbage til hverdagen

Ovenpå vores succes i Europa - og ja jeg føler selv at ordet succes er berettiget - er vi nu tilbage til der hvor det gælder, nemlig den hjemmelige liga, hvor vi allerede så småt er i gang.
samtidigt med vores liga har vi også Supercup finalen mod sidste års vindere af ligaen Banants, og vi indtræder i pokalturneringens kvartfinale.

Vi kommer hjem fra England fredag den 29. om aftenen, og med to dage til den næste liga kamp var der ikke noget med at hvile på laurbærene, tidligt lørdag morgen klokken 07:00 var der fællesspisning samt et mindre oplæg fra min side om de flotte takter mod Hull, og at de kunne være stolte af deres præstation.

Vejret hernede for en dansker er helt fantastisk, blå himmel, små klatter af snehvide skyer og 30 grader i skyggen, det betyder dog også at træningen omkring middagstid ikke altid er lige intensiv - og meget af tiden bliver brugt i poolen hvor deres spiller volleyball med hovedet - min egen opfindelse.

Kampene i ligaen gik over al forventing, selvom vi som hold var forudsagt en 4. plads, spillede vi som det absolutte tophold, vi lagt ud med at vinde 3 - 1 over Alashkart, en kamp jeg følte lige så godt kunne have været en kamp for vores U16 hold set på kulissen, kun 149 mennesker kunne de samle sammen hvoraf 30 af dem var vores fans, jeg var mildest talt skuffet, men spillet havde jeg intet at indvende i mod, min taktik ser ud til at være på plads blandt stammen på holdet.
Hvilket jeg også fik set i hjemmekampen med topholdet i Armenien pt. nemlig Shirak, som fik klø, sultan smadder.
Hovhannes var blevet valgt fra start frem for kollegaen César Romero, et levn fra den tidligere træners drøm om at hente udenlandske lykkeriddere, men Hovhannes skulle ende med at tryllebinde hele stadion, med 1.187 fans på lægterne. Hovhannes scorede nemlig sit første hattrick for klubbens 1. holdet, i en kamp hvor vi gav et klart billede af vi var seriøse udfordre til titlen i år. Shirak som ellers består af flere landsholdsspiller fra både indland og udland, havde over 90 minutter, fire skud mod mål, og blot ÈT indenfor rammen, hvorimod vi holdt skydetelt med 21 afslutninger og 13 indenfor rammen, vi sad da også på langt det meste af spillet, 62% mod 38% - en kamp som for mig betød at jeg endelig var ved at vise mit værd i klubben.

De næste tre kampe i ligaen bød på hhv. Mika, og to gange Ulisses FC, og det var vigtigt for os at få lidt point med hjem da de sammen med Shirak er blandt top holdene i ligaen.

Det går over al forventning, Mika får et 5 - 0 nederlag med hjem, i en kamp hvor vi ligesom mod Shirak styrer begivenhederne, en kamp som blev vist på national TV og ydmyger det ellers meget populære hold

ude mod Ulisses FC blev det dog en meget kedelig affærer, i hvert fald når man ser på måltavlen, vi kunne dog slet slet ikke være tilfredse... 19 skud på mål, fem indenfor rammen og 0 mål 0!! mål, en kedelig 0 -0... det er ikke godt nok, hvilket også tydeligt blev meldt ud after kampen til truppen, jeg var gal. Returkampen var om blot tre dage hjemme og der krævede jeg en sejr af drengene ellers ville der ske ændringer på stampladserne

Det var en besked de forstod, omend det ikke blev en storsejr havde Ulisses ikke en eneste chance i løbet af kampen som endte 1 - 0, et stærkt spillende hold der stod for flot spil, og specielt Ghukas var en fryd at se på i kampen, han er den af mine spillere jeg ser det største potentiale i og vil for alt i verden ikke af med ham !

[img ]http://i61.tinypic.com/f20tuc.jpg[/img]

I pokal kvartfinalen trak vi Mika som havde fortalt mig er var et svært hold at spille imod, og at de var rigtig stærke i pokalen, jeg var dog ikke selv nervøse omkring dem, efter 5 - 0 afklapsningen i ligaen - og det var da heller ikke kampe af særlig høj kvalitet fra Mika.
Først lagde vi ud med at slå dem 0 - 2 på udebane, i en meget ensforming kamp hvor der stod Pyunik på det meste - i returopgøret havde de dog lagt sig i selen og det var en meget bedre fodboldkamp set som helhed, det ender dog med en 2 - 1 sejr til os, med Hovhannes som dobbelt målscore.
Vi er klar til til at møde Gandzasar om fire måneder efter vinterpausen.

[img ]http://i57.tinypic.com/2qb7ko9.jpg[/img]

Den 29/4-2015 fik jeg muligheden for at kapre mit første trofæ siden jeg selv spillede miniput fodbold i 90'erne
Supercuppen stod mellem sidste års vindere af ligaen Banants og os de forsvarende pokal mester !

Banants mod Pyunik har samme stemning og ærefrygt som FCK mod Brøndby, to hold der altid konkurrere både på banen og udenfor - og vi havde slået dem en gang i sæsonen, så vi var opsatte på at tage endnu en sejr mod bysbørnene !

Kampen starter i et hæsblæsende tempo, og det står hurtigt klart at det kan blive en ond affærer allerede i det 10. minut er der uddelt fem gule kort, hhv. tre til os og to til dem.
Jeg bruger meget af min energi på at få drengene til at spille mere roligt og ikke være så hårde i filten.
og det hjælper på det da David Manoyan efter 16. minutter score til 1 - 0, og 15. minutter senere fordobler Varazdat Haroyan til 2 - 0.
I pausen bliver Hovhannes skiftet ud til fordel for den noget mere defensive Cesar for at på spillet ned i tempo
og foran 2.590 tilskuere slår vi Banants 2 - 0 og jeg vinder mit første trofæ nogensinde som træner !

[img ]http://i61.tinypic.com/p880g.jpg[/img]

Men jeg vil have mere !

[img ]http://i60.tinypic.com/fna6wo.jpg[/img]

Den daglige rutine

Efter at Europa kampene er overstået, Super Cuppen vundet er det nu på tide at lægge fuldt fokus på ligaen, og de første otte kampe er gået acceptabelt - fem sejre, to uafgjort og blot et nederlag, hvilket er nok til en 1. plads.

Det kun at skulle fokusere et sted, og kunne planlægge et par kampe frem giver mig en masse ro, specielt i forhold til at skulle sætte hold - jeg er endnu ikke god til at skuffe de spillere som ikke er udtaget til truppen. alle vil jo gerne spille, men ikke alle kommer til at spille lige meget.

Når jeg går rundt i Yerevan har jeg på fornemmelsen at de fleste allerede ved hvem jeg er - jeg har aldrig været et kendt ansigt noget sted, eller blevet genkendt på gaden, men jeg ranker rykken ekstra meget, jeg føler en utrolig stolthed over at have allerede at have vundet en pokal - selvom det på baggrund af den forrige managers arbejde at jeg fik muligheden.

Vi har spillet de sidste syv kampe i denne omgang og er gået ind i julepausen, der i Armenien var fra December til Marts - der er simpelthen for hold til at spille udendørs, derfor giver det mulighed for at tage på tur og møde en modstand større end den der er mulighed for at finde i Armenien.

De syv overståede kampe har fordelt sig med seks sejre og et nederlag, desværre var nederlaget til Mika som er vores nærmeste konkurrent i ligaen, og de er nu blot 7 point efter os.

[img ]http://i58.tinypic.com/1z2fuoz.jpg[/img]

På mange måder er jeg tilfreds med hvordan holdet spiller, de er farlige foran kassen og stabile nede bagved, der mangler dog den sidste gejst, specielt i kampens sidste fem minutter.

Vi skriver i dag den 01/12-2014, og der venter fire lange måneder før vi igen for alvor skal spille betydende kampe, og forhåbentligt være lidt så dominerende når foråret starter.
Vi har blandt andet pokal semifinalen at se frem til - og så skal vi sikre os sejren i ligaen så vi komme ud og spille Champions league, og pt. ligger vi i en favorabel situation

[img ]http://i60.tinypic.com/fna6wo.jpg[/img]

Sæsonens dom

Vi manglede blot en enkelt kamp for at sikre os årets 1. plads og derved også billetterne til Champions League, og det må være en drøm for alle trænere at få lov til at gøre sin entre i den turnering at vise sig selv, sine spillere og sit hold frem for det meste af verden - samtidigt med at jeg kan få tjent klubben noget kapital så vi kan forbedre os !

De sidste seks kamp vi manglede betød at vi skulle møde alle holdene undtagen Mika, som vi slog 1 - 0 på hjemmebane sidst.

Vi lagde ud med en god kamp mod nummer 4. i ligaen, med en overbevisende 0 - 4 sejr på udebane, en kamp som aldrig for alvor blev spædende da vi allerede i første halvlegs 30. minut var foran 0 - 3. Det var alligevel en stor og spændende kamp for mig specielt, da vi sikrede os guldet i Højere liga!
I min jomfru sæson havde jeg sikret mig at jeg ikke blev en døgnflue, jeg havde nået mit mål både hjemme og ude i Europa.

Anderledes spændende blev de kommende 3 kampe der bød på de fire bundhold.
Vi lagde ud med at slå lokalrivalerne fra Banants 1 - 3, for sidenhen at slå både Gandzasar og Ararat 2 - 1 og til sidste lagde vi Alashkert ned 2 - 0 hjemme i egen hule - hvor vi også fik fejret at guldet var i hus efter fire sløje år uden metal.

Vi drog til Shirak og udspilede dem på det skammeligst! Der må have været et par røde øre efter kampen, hele 0 - 4 blev resultatet og foran 1.201 fans kunne vi endelig modtage vores guldmedaljer og lade fyrværkeriet brage over os !

[img ]http://i59.tinypic.com/2l9qq39.jpg[/img]

Jeg vil kalde det en tæt på perfekt debut sæson, efter 28 kampe står jeg tilbage med 23 sejre, tre uafgjort og blot to nederlag - og en målscorer der hedder 72 - 19! Selv ikke i mine vildeste fantasi havde jeg forestillet mig det skulle gå så godt, desværre betyder det også bare at der næste sæson vil ligge et større pres på mig for at opnå samme og bedre resultater.

[img ]http://i60.tinypic.com/rszvwm.jpg[/img]

I pokalen var det desværre en lidt anden og mere trist historie, da vi i semifinalen fejlede mod Gandzasar som over to kampe slog os med 3 - 4, og det betød at vi ikke skulle vinde The double - om ikke andet giver det mig blod på tanden til at vægte den en del højere den kommende sæson!

[img ]http://i58.tinypic.com/205c8g.jpg[/img]

Der var dog flere spillere som jeg er nød til at fremhæve, som har gjort det helt igennem fantastisk denne sæson, nemlig Hovhannes Hovhannisyan (http://tinypic.com/m/ir1fmv/4) som har kvitteret mede 21 mål i denne sæson, 16 i ligaen, en utrolig flot præstation for en angriber der måske ikke besidder ret mange spidskompetencer men en rigtig fighter.

Også Ghukas Poghosyan (http://tinypic.com/m/ir1fmw/4) der mede sine 19 assists og 13 mål har været en uvurderlig del af dette hold, og en spiller jeg ser som en klar profil på dette hold, også over de næste mange år, han har vist han kan præstere jævnt over en hel sæson og med en afleverings procent på 79% er der ikke mange der kan matche ham og det er også grunden til han var MoM 11 gange denne sæson, samt valgt til årets spiller i ligaen.

[img ]http://i60.tinypic.com/fna6wo.jpg[/img]

Kongeetapen

For første gang har jeg en hel sommer til at forberede mig til den kommende sæson, en sæson der skal tegne det fremtidige billede af mig i klubben - som et One-hit-wonder eller en kompetent ung manager !
I forberedelsesprocessen har jeg studeret mange af vores kampe fra sidste sæson - og bidt mærke i at vi har mange, rigtig mange skud mod mål, og næsten ligeså mange er skud forbi mål - og det der virkelig arbejdes på.

Samtidigt skal vi sikre os at vi ikke lukker mål ind i slutningen af kampen, selvom vi er foran med både to og tre mål, ser det aldrig godt ud at der bliver scoret mod en, og det er nok min egen fejl at jeg ikke instruerer spillerne bedre i slutningen af kampen.

Ligaen i Armenien starter først op den 01/08 da der er eller er for varmt til andet end at ligge i poolen, så vi har en måned mellem Champions League start og ligaen, hvilket giver en masse arbejdsro.
lodtrækningen var samtidigt god ved os i 1. runde hvor vi møder Tre Penne fra San Marino i 1. Kvalrunde, vinderen skal derefter imod de tidligere vindere af European Champion Clubs' Cup, Red Star fra Serbien, en stor modstander så tidligt i turneringen.

Vi lægger ud med at tage imod Tre Penne og jeg følte allerede før kampstart at det blev en walkover, derfor havde jeg også svært ved at motivere spillerne da jeg selv var meget umotiveret.
stadionet er en tredjedel fyldt og det summer på tribunerne, kampen bliver fløjtet i gang klokken 19:45 - Klokken 20:00 er vi foran 3 - 0, og Tre Penne har ikke haft en eneste bold over midten, første halvleg er en ren legestue og ved pausen er stillingen 5 - 0. Nede i omklædningsrummet sidder spillerne og griner, der er ikke megen seriøsitet over tilbage, og jeg tænker at de bare skal have lov at spille frit i 2. havleg, som dog kun munder ud i to mål til resultatet 7 - 0, med et hattrick til Hovhannes Hovhannisyan.

Fem dage senere er vi på vej til Rimini, hvor vi vil være indlogeret op til returopgøret, mange af spillerne har aldrig været i Italien så vi bruger dagene som turister da jeg ikke tror vi kan sætte en 7 - 0 sejr over styr.

Efter to dage som badegæst står vi på San Marino Stadium i Serravalle og hold da op det ligner noget der er løgn, ikke at jeg havde store forventninger til klubber fra dette lille land, men nøj en jammerlighed - banen er ujævn, tribunen er slidt og de er ved at skifte net i målene som vi ankommer.

Lige så jammerlige faciliteterne var, lige så jammerligt spillede de fodbold - foran 129 tilskuere kan vi gå til pausen med 0 - 6, det eneste jeg kan fortælle mine spillere i pausen er at de nu har muligheden for at sikre sig status på niveau med Ronaldo og Messi, scor så mange mål som muligt og de har chancen for at blive topscore i Champions League. (inderst inde ved jeg godt vi nok ikke får flere lige så lette kampe, men motivationen var der)

Anden halvleg var ikke meget anderledes end første, yderligere fire mål bliver hamret ind bag den i pausen indskiftede Gabriele Boschi - en 0 - 10 sejr er kampens resultat, samlet 17 - 0 og vi er sikkert videre og skal nu op mod Red Star.

[img ]http://i57.tinypic.com/dxeo11.jpg[/img]

Vi har til fået lavet en kampstatistik som er indrammet i klubhuset mellem os og Tre Penne som min første Champions League udebane sejr !

[img ]http://i62.tinypic.com/21lrh2g.jpg[/img]

Næste stop er at tage imod Red Star hjemme om syv dage.

[img ]http://i60.tinypic.com/fna6wo.jpg[/img]

Yatzy !

I modsætning til kampene mod Tre Penne, har jeg virkelig gjort mit hjemmearbejde mod Red Star, vi har været en del mere professionelle i vores tilgang og haft scouts til deres liga kamp, samt tjekket video af tidligere kampe i Champions League - De har tendens til at spille passiv kontra fodbold på udebane, mens de fører en lagt mere kontrollerende og offensiv på deres stærke hjemmebane. Det er derfor meget vigtigt at vi i første kamp hjemme får som minimum et uafgjort resultatet og gerne en 0 - 0.

Da kampen fløjtes i gang, er der en fantastisk stemning på stadion, 9.692 fans har fundet vej og de giver den virkelig som spillemænd ! - det er en flot kulisse og det kan mærkes på spillerne.
Og det er en øredøvende larm det bryder ud da der dømmes straffe til os efter blot 13 min - David Manoyan misser desværre straffesparket til står skuffelse for hele stadion - men det var satme også dårlig sparket - HELDIGVIS ryger returen fra målmanden ud til ham igen, og med et lille elegant chip ligger han den flot ind i målet 1 - 0, efter 15 min.

Kampen er meget på vores præmisser og Red Star kommer ikke rigtig med noget modsvar i 1. halvleg, selv i 2. halvleg ligner de ikke et hold der prøver at vinde, eller reducere, men nærmere prøver at begrænse nederlaget så de hjemme kan tage en større sejr end nederlaget her.
Desværre for dem, udnytter Hovhannes Hovhannisyan en ualmindelig flot bold fra Ghukas Poghosyan som er slået over 35 meter og lander lige for fødderne af ham, og med et brag smækker den ind på undersiden af overlæggeren 2 - 0. Stadion koger i ekstase !

Herefter informere jeg Varazdat Haroyan (kaptajn) om at de skal trække sig længere tilbage, og holde nullet for enhver pris.
Første opgør ender 2 - 0 til os, og jeg synes vi har et godt udgangspunkt op til retur kampen.

Præcis som forudset blev retur kampen meget anderledes fra den første kamp - Red Star spiller fodbold, flot og inspirerende fodbold, godt hjulpet på vej af 42.344 fans !
Og der skal da heller gå længe før de finder vejen til mål, blot otte minutter - 1 - 0.
Red Star går meget højt i presset, det giver dem en del chance, samtidigt med at giver plads i bagrummet, det får vi glæde af midt i halvlegen, Hovhannes dribler fra deres forsvar og alene med målmanden sætter han den flot rundt om ham 1 - 1. Glæden er dog kort og ligesom uret rammer 45, score de på hjørne til 2 - 1.

I pausen bliver jeg lidt nervøs, min målmand Artur Harutyunyan har fået en fibersprængning i skulderen, desværre blev min reserve målmand skadet i opvarmningen så der er intet alternativ udover en markspiller - Artur bliver på mål og spillerne får bud på at koncentrere sig da de er tæt på at snuble !

Det er et budskab Hovhannes og Ghukas forstår, i det 52. minut efter flot sammenspil kommer vi på 2 - 2 af Hovhannes, og troen på at dette nok skal ende lykkeligt rammer mig. Blot tre minutter senere viskes den tanke dog desværre ud da Red Star kommer på 3 - 2. og nu er vi virkelig presset i bund og jeg kan se mine spillere ikke har særlig energi tilbage. Det er nogle store chance Red Star kommer frem til, men som tiden går kan jeg godt se det bliver svære og svære for dem at få det to mål de skal bruge.

Den sidste spand kolde vand kommer da Ghukas sætter bolden i kassen til 3 - 3, jublen vil ingen ende tage som havde vi faktisk vundet pokalen! uret melder at vi har 11 minutter tilbage. Selvom Red Star kommer foran 4 - 3 i det 87. minut virker de opgivende, de har allerede tabt mentalt.

dommeren fløjter af og vi er højest overraskende videre i Champions League! vi skal møde Legia fra Polen, i den 3. kvalrunde og jeg tror på vi får meget svært ved at få et resultat med herfra - de er trods alt en klub med flotte præstationer i Europa.

[img ]http://i60.tinypic.com/zvsfh5.jpg[/img]

[img ]http://i60.tinypic.com/fna6wo.jpg[/img]

Blitzkrieg

Efter kampen i Serbien hed næste modstander i Champions League kvalifikationen Legia, Polen. Legia vandt den polske liga i både 2013, 2014 og 2015, den polske pokal i 2011, 2012, 2013, og 2015. så det var ikke et hvilket som helst Polsk hold vi stod overfor - det var blandt andet også derfor at jeg overfor spillerne proklamerede at når kampene blev fløjtet i gang var det ud over stepperne med det samme, og der skulle spille fysisk fodbold hvis vi skulle have en rimelig chance for at få de resultater med som vi havde brug for.

den 29/07-2015 klokken 19:45 blæses opgøret i gang - og spillerne har virkelig forstået hvad jeg vil have dem til, og de ligner bestemt et hold der vil vinde dette opgør, hvilket kan ses på de hårde tacklinger og de mange nærkampe der da også kaster to gule kort af sig inden for de første 20 minutter.

Det bliver just ikke kønnere af at Legia kommer på 0 - 1 efter et målmands drop af reserve keeper Gor Manukyan, en miskommunikation, der betød at Miroslav Radovic stod med frit skud mod mål.
Dette er da også stillingen da vi går til pause, og holdet får af vide jeg er meget lidt tilfreds med stillingen ! de skal virkelig op på tæerne og vise de vil det her ellers kan vi lige så godt trække os.

Da vi sidder i omklædningsrummet har jeg ikke indtrykket af at de tager det på den rigtige måde, mit mål var at ilde dem op - i stedet ser de slukørede ud, har jeg lige smidt denne kamp på gulvet ??
2. halvleg fløjtes i gang, blot halvandet minut inde i 2. halvleg bliver Varazdat Haroyan tacklet, ja nærmest overfaldet. Selv med 9.656 fans på stadion er der ingen tvivl om den lyd der kom fra banen hvad der var sket - Et brækket skinneben har sådan en grim og hul lyd - og helvede bryder løs på banen !
Varazdat bliver hentet af samaritterne og fragtet ud til ambulancen og 18-årige Levon Hovhannisyan (Hovhannes mindre bror) på banen.
Dommeren har så småt fået skilt spillerne ad men stemningen er ond og de resterende 40 minutter bliver IKKE den sædvanlige fornøjelse.

Minutterne tikker og mængden af frispark, dømte og ikke dømte er enorm vi trækker seks advarsler, Legia trækker fem, atmosfæren er så tung man nærmest kan smage det. Da der står 65 på uret forlænger Hovhannes en lang bold fra Ghukas med pandebrasken ind i feltet hvor Gagik står klar til at modtage bolden - i det han får bolden under kontrol bliver 64 kg tunge, 170 cm høje Gagik, ramt af en fremad stormende Legia keeper på godt 200 cm og en kampvægt på den pæne side af 85 kg - Gagik falder til jorden helt uden luft og ligner fra bænken en der er lagt i koma, først da dommeren fløjter straffe sætter han sig op for at få luft igen.
David Manoyan udligner til 1 - 1 på straffesparket, og kampen ender da også 1 - 1 i en meget lige og brutalt spillet kamp med 13 gule kort og 52 frispark.

Returkampen ugen efter var et bevis på at Legia var det klart stærkeste hold af os, de sad på det meste af kampen i de første 60 minutter, men et mål af Ghukas i det 63. minut hævede vores spil da vi fik troen på det tilbage.
Blot 3 minutter efter udligner Legia til 1 - 1 og sætter for alvor det sidste pres ind - og med en formation der mest af alt mindede om en 2-4-4 var der plads til netop indskiftede 18-årige Armen Hovakimyan som på flot vis afviste Michael Lumb og fra 20 meter sende et krøllet skud rundt om Dusan Kuciak, med fire minutter igen stod den nu 1 - 2 og vi var næsten sikre på at gå videre ! og der var stor jubel på bænken og på banen - de så småt 23.300 tilskuere begyndte at forlade stadion og Legia spillerne så meget opgivende ud.

Kampen endte 1 - 2 og vi er derfor videre til afgørende runde inden Champions League gruppe spillet og de mange millioner !
Legia havde dog fortjent set over de to kampe at være gået videre, men det bliver os der skal mød Celtic i de sidste to kampe!

[img ]http://i60.tinypic.com/2eamel0.jpg[/img]

Inden vi mødet Celtic har vi dog fire liga kampe, samt en ind i mellem de to kampe.

Vi lagde ud med at møde Mika, som fik en ordenlig snitter på 4 - 1, de havde ellers inde sæsonstart i de lokale medier bebudet at de ville kæmpe med i toppen, så skal der vidst andre boller på suppen.
I vores anden liga kamp i denne sæson fik vi en forventet men noget større sejr end beregnet, jeg havde sat mig for en 3 - 0 ville være målet, men stakkels Ararat blev knust på vores hjemmebane med hele 8 - 0, hvor Hovhannes lavede et hattrick på blot 19 minutter.

Vi går relativt let igennem de resterende kampe, og efter fem kampe har vi 15 point, scoret 17 mål og blot lukket ét enkelt ind.

[img ]http://i62.tinypic.com/uop4i.jpg[/img]

[img ]http://i60.tinypic.com/fna6wo.jpg[/img]

Nej, nej, JA, nej, NEJ og NEJ !!

Da jeg sidder på mit kontor dagen før Celtic kampen og kigger de sidste bider af deres kampe mod Cliftonville slår det mig, at det her Celtic hold består af godt og vel 85% skotske spillere, og alligevel har de vundet alle hjemmelige mesterskaber siden 2012, deres landshold er pt. nummer 22 i verden, og syv Celtic spillere er på det skotske landshold. Det er ikke bare endnu en modstander som vi måske kan spille lige op med, dette er en af verdens bedste, ældste og mest vindende klubber - Vi får vores sag for når vi skal møde denne stolte traditionsklub! og på mange måder er det som Celtic står for som klub også det jeg gerne så Pyunik stå for en dag i Armenien.

Dagen kom og der var trængsel ude foran stadion, der var totalt udsolgt på hjemmebane afsnittet men kun meget få Celtic fans havde rejst den lange vej på tværs igennem Europa til Lilleasien. 10.179 tilskuere er på plads da kampen sættes i gang og allerede fra første fløjt er det tydeligt hvem der kommer til at dirigere kampen.

efter blot otte minutter kommer Celtic på 0 - 1, efter et flot opspil i højre side, hvor Callum McGregor kommer først på indlægget - et nydeligt mål, selvom det er frustrerende allerede at være bagud.
Det går da heller ikke hverken værre eller bedre da vi 25 minutter senere igen må se Celtic splitte vores forsvar ad og Anthony Stokes sparker flot bolden i netmaskerne 0 - 2, det er for alvor svært nu.

I halvlegen fokusere vi på at vi skal komme frem til flere afslutninger da boldbesiddelsen er ca. fifthy-fifthy, og vi får da også scoret i det 58. minut da Hovhannes på et hjørne modtager bolden med ryggen mod målet - men med et hurtigt fodskifte og et skud i nærmest samme bevægelse må Craig Gordon se sig passeret for første gang i denne kvalifikation til 1 - 2, og vi begynder at tro lidt mere på det.
Jeg begår måske min karrieres indtil nu største fejl da jeg skubber hele holdet frem for at presse på for det sidste mål - det skær mig i hjertet at se Celtic udnytte dette til at komme på 3 - 1, fire minutter inde i overtiden.

Resultatet kan vi ikke brokke os over, Celtic var to-tre niveauer over os og skulle nok have vundet 4,5 - 0 set på spil og chancer.
Vi har generelt været stærke på hjemmebane i denne og sidste sæson - Selv mod Hull var vi i det mindste med i kampen, men Celtic pillede alt pynten af os.

Derfor var der hellere ikke de store forventninger til returkampen, men følelsen af at træde ind på Glasgow Park foran 57.350 tilskuere var næsten lige så godt som en evt. sejr, og da tilskuere brød ud i "Just Can't Get Enough" kunne vi ikke lade være med at trække på smilebåndet - vi var nu en del af noget større end vi nogensinde havde prøvet.

At vi så blev kørt helt ud af banen føltes ikke nært så slemt, og der var endda lidt medlidenhed at hente fra Celtic fansene, som klappede hver gang vi fik bolden over på Celtic's banehalvdel uden det blev nedværdigende !

Kampen ender 2 - 0 til Celtic som aldrig lod os blive en del af kampen, selvom drengene gjorde et fænomenalt godt arbejde - men måske blev lidt "Starstruck" af kulissen.
Efter at have sagt tak for kampen til Celtic Manager, Ronny Deila, sagde han at han ville heppe på os i vores gruppespil - jeg må have lignet et stort spørgsmålstegn og fik fremstammet "jeg tror desværre vi er ude? i slog os jo?", Mr. Deila kigger om nogen endnu mere mystisk på mig og spørger mig om jeg ikke er klar over at vi er med i Europa League gruppespillet eftersom vi tabte Slutspillet - til min større glæde og mindst ligeså store forlegenhed måtte jeg pænt svarer at det var bestemt ikke klar over, men at jeg var glad for at havde mindet mig om det - PINLIGT !

[img ]http://i61.tinypic.com/2ppa1j6.jpg[/img]

Det var altså ikke så skidt det ikke var godt for noget - og vi er blevet sat i Gruppe K, sammen med Besiktas, Tyrkiet, Rubin Kazan, Rusland og Athletic Bilbao, Spanien.... Det bliver så fedt !

Hjemme i Armenien er det gået rigtig godt, selvom jeg godt kan mærke at flere spillere er presset grundet de hårde kampe i Europa og de rejser der følger med, som er meget lange når man skal hele vejen fra Armenien.
Vi har dog indkasseret ét nederlag mod Shirak på 3 - 2, som måske kan blive kostbart ved sæsonens slutning de ser i hvertfald stærke ud i år, ligesom de blev til en 1 - 1 mod Ararat, som vi tæskede 8 - 0 sidst.

[img ]http://i62.tinypic.com/2uoj3on.jpg[/img]

Vi er gode til at komme til afslutninger stadig, men brænder for meget - og så skal vi have fundet en måde at lukke bedre af på da jeg føler de score for meget på få chancer.

[img ]http://i60.tinypic.com/fna6wo.jpg[/img]

Gruppespillet

Jeg har altid når har fulgt Europa League, ja også Champions League gruppespillet og synes at der altid har været en "nem" gruppe og en svær gruppe, nu som manager kigger jeg for første på grupperne som manager for et relativt lille hold og må indrømme.. der findes INGEN nemme grupper - set objektivt på det må vores gruppe være den nemmeste da vi indgår i den, og jeg ville da heller ikke sætte mine lommepenge på ret mange point til os.

Første kamp mod Besiktas var på hjemmebane, og her måtte vi se Demba Ba levere et flot hattrick, i en kamp hvor vi kom til få chancer, men aldrig rigtig fik udbytte af det vi kom frem til - Besiktas må også siges at være favoritten i gruppen.

Den anden kamp i gruppespillet foregik i Spanien hvor vi skulle ud prøve at overraske Athletic Bilbao - og det var en rigtig flot kamp fra begge hold, men spillere som Iker Muniain, Aymeric Laporte og Unai Lopez var en alt for stor mundfuld, og vi fik da også en grim øretæve på 4 - 1, vi var bagud 3 - 0 allerede efter 22 minutter.

Rubin Kazan på udebane havde jeg en drøm om kunne give os bare et enkelt point, da jeg nødigt ville ende med at få æg i mit første gruppe spil, vi kommer bagud 2 - 0 efter 19 minutter og jeg er ved at gå ud af mit gode skind, for 3. Europa League kamp i træk spiller vi med håndbremsen trukket og med ærefrygt !

Jeg hiver fat i Kamo Hovhannisyan ud til det tekniske felt og giver ham en ordenlig overhaling, og beder ham samler op på hans medspillere og sikre sig at han udfyldte hans opgave som kaptajn.
Det må have hjulpet, efter 42. minutter er vi på 2 - 2, efter mål af Hovhannes og hans bror Levon Hovhannisyan.

I pausen begår jeg måske fejl nummer to som træner, jeg vælger at stille spillerne langt tilbage og prøve at forsvarer resultatet, dette giver desværre bare meget mere plads til russerne, og på et drøn udefra kanten af feltet gør Maxim Kanunnikov det til 3 - 2, og kampen er lukket og slukket.

Da vi kommer hjem fra Rusland bliver jeg mødt i lufthavnen med en SMS der tikker ind på telefonen "Mit kontor NU!", nummeret er klubbens ejer milliardæren Samvel Alexanyan's private telefon, og det tegner ikke godt - det er en mand jeg frygter, en mand alle i og omkring klubben frygter !

Da jeg kommer ind på hans kontor 25 minutter senere, sidder han som en anden mafioso med ryggen til i en stor læderstol og spørger mig om jeg er tilfreds med min egen præstation?
med lidt grødet stemme for jeg sagt "mmhhjaa, det kunne da være bedre i Europa, men herhjemme går det godt"
Dette var tydeligvis ikke et svar han tog særlig pænt, hen drejede stolen og kunne nu se at han var godt arrig og udbrød i raseri "HVIS jeg kun ville vinde herhjemme havde jeg fandeme ansat en hjemløs!, du er ansat for at skabe resultater i Europa, og ikke kun i kvalifikationen! der hvor folk ser klubben er i gruppespillet!"'
jeg var nærmest bakket halvvejs ud af døren, i ren forbavselse over hans reaktion, som eneste svar hører jeg mig selv fremtving "Jeg vil gøre mit bedste - men når alle pengene er på din bankkonto, arbejder jeg med hvad jeg har"

Hans ansigt skifter karakter fra en okseblodsrød over i den mere lilla og så råber han af sine lunger fulde kraft "SKRUB UD AF MIT KONTO!" - og væk var jeg...

Det er først da jeg møde sportschefen nede på gangen har forsikre mig om at jeg ikke skal lægge alt for meget i det, men at Samvel er en utrolig dårlig taber, og han falder ned i løbet af et par dage.

Rygterne om vores skænderi ramte truppen og medierne op til returkampen hjemme, og jeg prøvede for første gang at undgå pressen, da det ville lægge fokus et forkert sted.
At spillerne havde fået nys om episoden formanede sig i at Kamo, Ghukas og Hovhannes spurgte ind til om jeg blev i klubben da de følte jeg var vigtig for at holdet kunne præstere som de gjorde - jeg kunne kun sige at min kontrakt løb 1½ år endnu, så jeg havde ingen planer om at smutte. Det var dejligt at få bekræftet fra spillerne at jeg var vellidt af truppen og staben havde jeg da også bag mig følte jeg.

og da kampen gik i gang var jeg slet ikke i tvivl om at spillerne ikke kun spillede for sig selv, de var fokuserede, de var parate og de var sublime, i hele første halvleg er der skydetelt nede i Rubin Kazans ende af banen, og jeg kunne både se og høre at Rinat Bilyaletdinov var tosset på sit hold, og næsten stod inde på banen og prøvede at få dem længere frem.

Vi går til pausen 0 - 0, på vej ned i spillertunnelen bliver der lagt en hånd på min skulder, og på flydende dansk hører jeg ordene "I spiller meget bedre end sidst, ikke underligt du tit er omtalt i medierne hjemme i Danmark"
jeg bliver lidt overrasket og kigger bag mig, og der står en spiller jeg aldrig har snakket med men kun set på TV og fulgte hjemme i Danmark, nemlig Pione Sisto, og før jeg rigtig når at sige goddag er han smuttet med holdet ind i omklædningen.

i anden halvleg står der stadig Pyunik på spillet, vi har kontrol i alle parametre af spillet - jeg for ud af øjenkrogen set at Pione er røget på bænken i pausen, hvilket jeg ser som en stor bonus. Efter fem minutter af anden halvleg kommer vi på 1 - 0 da Gia Arakhamia dribler forbi tre Rubin spillere og med et elegant chip ligger den i nettet ! der er vild jubel på stadion - og jeg gnider mig i hænderne da jeg endelig får dem ned og tænker "Tag den Samvel, der er dine 3 point."
Kampen ender 1 - 0 til os, vi lever stadig i det her spil!

Returkampen mod Besiktas bliver dog til endnu et nederlag, vi taber 4 - 1, mod et stærk spillede tyrkisk hold, som er klare vindere af denne gruppe, de har nu vundet fem ud af fem kampe.

Vi møder i sidste kamp Athletic Bilbao, som kommer i stærkeste opstilling da Rubin Kazan ved en sejr over Besiktas og de med et nederlag til os, kan risikere at havne på 3. pladsen.
Det er da også derfor det er en stor overraskelse da kampen tipper uretfærdigt til vores fordel da vi kommer på 1 - 0, og blot 15 minutter senere er på 2 - 0, på dette tidspunkt er Besiktas dog foran 0 - 4 over Rubin, så Bilbao har ikke travlt med bruge kræfter og kampen stilner hurtigt af, den ender med en sejr på 2 - 0 til undertegnede, og vi fejre det som havde vi vundet Champions League!
Vi havde håbet på at få blot ét point så vi ikke fik æg, vi har nu seks og slutter på en 3. plads, ÈT !!! point efter Athletic Bilbao, på trods af de første kampe føler jeg at det har været en stor succes.

[img ]http://i59.tinypic.com/2elqddy.jpg[/img]

Ligaen + Pokalen

Vi har haft hvad jeg ville kalde en positiv sæson i Europa, også i ligaen derhjemme er det gået godt, og vi har spillet tre liga kampe siden Europa, et nederlag, en uafgjort og en enkelt sejr blev det til, og så er vi videre fra kvartfinalen i pokalen efter 1 - 1 i retur kampen mod Ulisses FC.

Vi fører Højere Liga komfortabelt med 38 point efter 17 kampe. Så vinterferien falder dejligt i år, ingen bekymringer.

Derudover vandt jeg mit 3. trofæ ! da vi slog Ulisses FC 4 - 1 i den armenske Super Cup, kampen blev aldrig spændende og Hovhannes kvitterede med et flot hattrick.

[img ]http://i62.tinypic.com/2jfhs0l.jpg[/img]

Vinterpausen står for døren, og målet for foråret bliver at sikre ligaens 1. plads samt den eneste armenske pokal jeg aldrig har vundet, nemlig den Armenske Pokal.

[img ]http://i60.tinypic.com/fna6wo.jpg[/img]

Same Same but different

Vinteren er så småt overstået og resten af sæsonen bliver inden for Armeniens grænser, desværre.
Selvom vi kom meget længere i Europa end nogen havde forventet af os, fik flottere resultater og spillede bedre, er det stadig en træls følelse at vi var så tæt på at være videre til knockout fasen - Jeg fik dog et telegram fra Glasgow, fra Ronny Deila som ville udtrykke hans begejstring for den måde jeg havde håndteret de seks gruppekamp, samt en invitation til en venskabskamp over sommeren, hvor de alligevel var på træningslejr i Tyrkiet. Venskaber i fodboldens verden, det kan vel kun være en god ting!

I forhold til ligaen var det et rigtig godt efterår, som endte ud i et endnu bedre forår, der er ingen kampe der rigtig stikker ud, som værende exceptionelle kampe - nederlaget mod Shirak på 2 - 1 sammen med vores uafgjorte mod Ulisses FC og Banants står lidt som resultatet af at vi er gået lidt på autopilot, og måske ikke levere 110%, men nok nærmere 80%.

[img ]http://i59.tinypic.com/2jytg7.jpg[/img]

Alligevel står vi nu, den 22/5-16 og løfter ligatrofæet for 2. gang i træk, at det så blev en 4 - 0 sejr på hjemmebane over Ulisses FC og lader os hylde af 5.938 fans i vores flotteste kamp denne sæson !

(http://i58.tinypic.com/351fww8.jpg)

Dog står jeg her, med i glæden med et stor smerte og et kæmpe irritationsmoment at vi missede pokalen igen i år ! OG ikke nok med at vi i finalen taber på straffe efter 2 - 2 i den ordinære spilletid, men så er det fandeme til lokalrivalerne fra Banants! Jeg bliver arrig indvendig ved tanken tænk at men ved 40 skud på mål kun kan hamre to i kassen, det er mig uforståeligt, specielt når det både en finale OG mod lokalrivalerne !

[img ]http://i59.tinypic.com/j08xg3.jpg[/img]

Sejrene har været flotte, fodbolden har været god og Hovhannes har været en farlig mand foran målet, det er da også fortjent at han bliver topscore i både klubben samt ligaen med utrolige 25 mål i 23 liga kampe, 9 mål i 6 Pokalkampe samt 10 mål i 11 Europæiske kampe ! 40 kampe og 44 mål over en hel sæson er helt utrolig flot af Hovhannes og vi vil gøre hvad vi kan for at holde på ham - dertil kommer også 17 oplæg fordelt over sæsonen.

Mere utroligt er det dog Ghukas var den spiller i Champions League der lavede flest oplæg !, godt nok tæller 17 - 0 sejren over Tre Penne for 5 af de 9 oplæg, men det skal ikke fjerne den hæder der retmæssigt tilfalder en stor spillende Ghukas !

Champions League og Europa League har været ganske indbringende for os, i ligaen har vi ikke tjent på vores kampe, der er simpelthen ikke nok tilskuere desværre - selvom der er fremgang på godt 1-3% per kamp.
Vi har tjent 30.000.000 DKK i præmiepenge samt 16.000.000 DKK i entréindtægter, hvilket får vores årsregnskab til at ende ud i flotte 28.800.000 DKK i overskud, vi havde haft et underskud på minimum 7.000.000 DKK hvis ikke det havde været for Europa - mange af pengene er dog øremærket til vedligeholdelse af faciliteterne og en udvidelse af vores ungdomsrekruteringsnetværk.

I forhold til mig og mit job - ved jeg ikke om jeg er her efter sommer, flere klubber rundt omkring i Europa er begyndt at rører på sig, specielt efter de gode resultater i Europa, dog har jeg min kontrakt som løber et år endnu - jeg nægter dog at komme til en klub som ikke spiller i den bedste rækket, og som spiller udenfor Europa - med mindre den ligger i lande som England, Tyskland, Frankrig, Spanien eller Italien.

[img ]http://i60.tinypic.com/fna6wo.jpg[/img]

Røvtur på 1. klasse

Da sommerpausen var slut, havde vi godt og vel fire uger til at gøre os klar til Champions League 2. Kvalrunde, ja sidste års eventyr havde sendt vores liga på himmelflugt så den nu i stedet for at være nummer 81 i Europa var nummer 70 !
Det kastede os frem til 2. Kvalrunde og derfor et gratis trin tættere på gruppespillet! - I optakten til sæsonen spillede vi flere lokale kampe samt mod U19 for at tjekke formen, ligeledes en venskabskamp med Celtic som vi dog tabte 1 - 3 hjemme i en mest af alt hyggelig kamp

Som sådan var der meget lidt at tage med fra alle venskabskampene undtagen den sidste vi spillede blot syv dage før Champions League kampen, som var mod Mladost CKB, Montenegro. Det var en kamp med Simurq fra Aserbadjsjan, en klub som på papiret er en stærkere klub, fra en stærkere liga.
alligevel er var det os som efter 90 minutter kunne se tilbage på en helt utrolig flot kamp, hvor Simurq kun fik to skud på mål, men vi havde 28 - så den samlede stilling på 0 - 12 og så på udebane, ja vi var vidst ved at være klar til de afgørende kampe ! - det var også første gang jeg oplevede i en kamp at tre spillere lavede hattrick

[img ]http://i61.tinypic.com/259k16u.jpg[/img]

Kampen mod Mladost CKB starter med en hjemmebane kamp, hvor vi efter blot 5 minutter er foran 2 - 0, på to mål scoret af Hovhannes, og vi kontrollere stor set hele kampen, vi har masser af boldbesiddelse samt mange skud på mål, desværre svigter koncentrationen os og de kommer efter en time på 2 - 1, vi rokkerer lidt rundt og jeg har følelsen af den er tættere på 3 - 1, end på 2 - 2, jeg skal dog blive overtrumfet da montenegrinerne kommer på 2 - 2 i det 89. minut og der forsvinder jeg ned i spiller tunnellen, jeg er tosset over at man på hjemmebane ikke gider at gøre arbejdet færdigt ! og det kommer en behørig skideballe til hele holdet efter kampen !

I den næste uge er der ingen kære mor og der trænes intensivt på træningsbanen, temperaturen nærmer sig de 40 grader i skyggen de fleste dage, men kun når man har gjort det godt nok kan man få lov at tage en tur i poolen. Selvom dette kan lyde hårdt virker det til at det motivere spillerne, de gør som de for besked på og de giver sig 110%, hvis dette holder er vi klar til kampen !

Da vi står i Podgorica i Montenegro og skal ind på stadion, kan jeg ud af øjenkrogen se at der står en lille dreng og råber på gebrokkent armensk "Hannis, Hannis!!!", han er iført en mørkeblå Pyuink med nummer 25 - Hovhannes eller "Hannis" trøje - jeg hiver ørebøfferne af Hovhannes og sender om fluks over til drengen, som får et møde med hvad ligner hans store idol, og han ser pavestolt ud da Hovhannes skriver "Hannis, din ven" på hans trøje, hvorefter han løber over til sin far som står med sin Mladost CKB trøje, samt hans mor der ligeledes står iklædt en Pyunik trøje! verden er et lille men fantastisk sted.

Kampen fløjtes i gang, og drengene er helt oppe at køre, det er fuld kraft frem og de er aggressive i presspillet, det fører også til at vi i 1. halvleg score tre vigtige mål - som knækker det montenegrinske hold og vi kan i 2. halvleg upresset sikre yderligere to mål til den samlede score 0 - 5, sender os videre til næste runde med 7 - 2.

[img ]http://i62.tinypic.com/2nlsqpd.jpg[/img]

I 3. runde venter Basel som jeg ved har været videre til knockout fasen de sidste to år i EL, en spændende men svær modstander.

At de er en svær modstander blev så sandelig bevist i første opgør på udebane, hvor statistikkerne godt nok indikerer en lige kamp, men den var alt andet end lige, Basel spillede os ud af banen og kun en rigtig god kamp af Artur Harutyunyan i mål sikrede os at vi holdte nullet, og derfor endte kampen 0 - 0 på udebane, hvilket er virkelig frustrerende da et udebane mål ville have været virkelig vigtigt specielt for moralen i truppen.

ligesom i første kamp er står der Basel på næsten det hele og de kommer til helt utrolig mange chancer, deres powerplay er exceptionelt godt, og man kan ikke andet end at beundre dem, specielt Igboun var rigtig god i omstillingerne og det er da også ham som sætte målet til 0 - 1 op da han tager et godt rush over 45 meter, og med en perfekt tværpasning lægger bolden tilrette for Shkelzen Gashi som kun behøver at sætte en blød indeside på og kan derefter løbe jublende ud til Igboun. Det er tydeligt at målet er en kold klud i ansigtet på mine drenge der er i 58 minutter har gjort alt for at holde nullet - spillet sættes i gang og tempoet sættes nu en del i vejret, vi kommer meget længere frem på banen, og som en lyn fra en klar himmel tordner Hovhannes bolden ind bag Basel keeper Tomas Vaclik, som mest af alt ligner en der har fået stjålet sin tegnebog, han slå hænderne ud med minen "Hvaaa drenge, hvad sker der her" 1 - 1 og kampen lever, vi har blot et kvarter til at vinde denne kamp ellers er det farvel og tak til Champions League.

i overtiden modtager Ghukas bolden på kanten af feltet og trækker ind i banen og gør klar til at sende bolden i det fjerneste hjørne, og med et kort aftræk sender bolden mod fjerneste stolpe og den tage indersiden af opstanderen, og hopper i mål hvor Tomas griber den, mine spillere rækker hænderne i vejret og jubler 2 - 1 ! stadion går amok !! i ca. 3 sekunder før Basen spiller videre og dommeren ikke fløjter for mål, der er stor forvirring på banen, 11 ud af 22 spillere har set et mål som dommeren ikke har dømt - her ser jeg for første gang om den aggressivitet som ligger dybt i Østeuropæere dommeren nærmest overfaldes af samtlige spillere og jeg selv er på vej på banen med resten af staben ! det er skandaløst, dommeren stopper kampen og Basel staben er nu også selv på vej ind for at blande sig - Dommeren har ikke set noget mål, linjevogteren har ikke set noget mål, 6. dommeren har ikke set noget mål og jeg er tosset, dommeren sender mig væk fra banen og ned i spillertunnellen, hvorefter banen bliver ryddet og spilet sættes i gang igen 1 - 1 er stillingen og dette bliver også resultatet - det er en skandale ! der kommer indsigelser til UEFA !

[img ]http://i59.tinypic.com/f9fpdd.jpg[/img]

VI har kammeraets ord for at der er mål, hvorfor have 5,6. dommeren når de ikke gør deres arbejde den er jo tydeligt for alle !

[img ]http://i61.tinypic.com/34eojzt.jpg[/img]

Desværre kom der ikke noget ud af vores forsøg på at få målet anerkendt, så vi er degraderet på skammeligste vis til Europa League hvor vi trak giganterne fra Galatasaray, Tyrkiet, vi skal igen nok få vores problemer med denne fornemme modstander !

[img ]http://i60.tinypic.com/fna6wo.jpg[/img]

Dommens Time

Kampen mod Basel og det underkendte mål har været genstand til flere dage med mareridt - jeg befinder mig på et stadie hvor kampen med Galatasaray er blevet en stor byrde på mine skuldre, jeg føler at det er nødvendigt for at vinde de to kampe for at tilfredsstille klubben og spillerne omkring mig - det er dog ikke en hvilken som helst modstander jeg står overfor. Wesley Sneijder, Umut Bulut, Felipe Melo og stjernefrøet Bruma fra Portugal er blandt de spillere, et af mine største idoler indenfor fodboldens verden, nemlig, Cesare Prandelli har til rådighed.

Siden Prandelli overtog klubben den 9/6-2014, har han vundet ligaen én gang i 2015, samt en andenplads i 2014.
Den netop overståede sæson sluttede de på en 4. plads i en tæt liga med 5 point mellem de bedste seks hold. Galatasaray med Prandelli i spidsen vandt pokalen i 2014, samt supercuppen i 2014 og 2015. Prandelli har i sine 156 kampe for Galatasaray vundet 93, spillet 26 gange uafgjort og tabt 37 kampe.

1. kamp er i Istanbul, og vi stiller desværre ikke i stærkeste formation, da Hovhannes er skadet, men jeg føler alligevel at vi kan få en værdig kamp... hvor tog jeg fejl, der er knap spillet 3 minutter før Wesley Sneijder smadre bolden ind bag Artur i målet, fra ja velsagtens 35-40 meter, så kan de diskuteres om Artur stod for langt ude af målet, men et formidabelt spark ikke desto mindre.
Og derfra er der faktisk kun et hold på banen, Galatasaray holder nærmest opvisning i at belejre modstanderens banehalvdel, samt hvordan man udstiller et hold fodbold hold så det virkelig kan ses at de stammer fra et land der ikke er kendt internationalt for de store bedrifter indenfor fodbold.

Alligevel får vi dog en halv sejr foræret, i det 36. minut da Galatasarays målmand begår et kluntet straffespark mod Ghukas der for første gang i kampen er ind i deres straffesparks felt - og fra plettet gør han det til 1 - 1, et VITALT mål er scoret på udebane. Vi kan gå til pausen med en noget ufortjent 1 - 1, i pausen kan jeg ikke andet end at fortælle drengene at de skal knibe balderne sammen da det ikke bliver nemmere i 2. halvleg og at den "heksekedel" de har oplevet fra lægterne indtil nu kun vil intensiveres.

Jeg fik ret, og for første gang fik jeg en grim smag i munden af at få ret - en ting er at stå på siden og råbe og dirigere - men at stå som spiller på den græsplæne kan umuligt have været en god oplevelse i nuet !
Midt i anden halvleg sker det der ikke må ske - blot 19-årige Armen Gasparyan bukker under for presset og river Bruma ned i feltet - STRAFFE ! - det er ikke til at bære, Armen ligner en der er ved at bryde sammen i arrigskab og gestikulerer at han vil ud - på et splitsekund skal jeg taget valgt, tage ham ud og skåne ham for virkeligheden, eller lade ham stå til ansvar for hans handling - jeg nægter at tage ham ud.
Veteranen Selcuk Inan ligger bolden til rette og træder seks meget afmålte skridt væk fra bolden, stadion summer, dommeren fløjter og Selcuk læber mod bolden og sparker den hårdt mod det højrekryds! han rammer sammenføjningen!!!! bolden flyver ud over baglinien og vi lever stadig !
kampen ender 1 - 1 og vi er helt euforiske, i løbet af kampen havde Galatasaray 30 afslutninger mod vores 4!, med det vigtige udbane mål er det ikke slut endnu!

Returopgøret blev første gang jeg oplevede vores hjemmebane fuldstændig udsolgt, godt nok var der flere Galatasaray fans end der var vores egne da mange Armeniere følger tyrkisk fodbold, men det var stadig en forrygende følelse at se vores faciliteter være ved fuld kapacitet!
Kampen sættes i gang og mine spillere har fået af vide, hvis de nogensinde skal spille deres livs kamp skal det være i dag, dette kan være forskellen mellem at have en middelmådig karrierer i Østen/Asien og så at komme til fodbold Europa hvor pengene er store og kampene endnu større !

Vi lægger dog slet ikke godt ud, efter blot 4 minutters spil stor Blerim Dzemaili helt fri foran mål og kan nemt score til 0 - 1. Spillerne reagere godt på dette i min optik, i hvert fald går de nu all-in i samtlige nærkampe og tackling, hvilket da også kaster 5 gule kort af sig i 1. halvleg.
Spillet bølger frem og tilbage, begge hold kommer til gode muligheder dog ikke så mange som i 1. kamp og vi kan gå til pausen stadig med muligheden for at komme tilbage i opgøret.

Efter pausen tages Nenad ud, og Hovhannes kommer ind - han er tilbage på bænken efter en mindre ankelskade, desværre kan hverken gøre fra eller til i 2. halvleg hvor Galatasaray overtager mere og mere af spillet - kampen ender derfor 0 - 1!

[img ]http://i61.tinypic.com/2jesba8.jpg[/img]

Vi er ude af Europa for denne sæson.
På dagen er jeg meget skuffet over at det ikke lykkedes, jeg følte vi havde alle chancer vi skulle bruge - når jeg nu sidder og reflektere over det, er 1 - 2 samlet mod Galatasaray mere end godt nok, bare et lille eksempel er det estimeret at Sneijders grundløn er 25.5 mio om året - vi bruger samlet i hele klubben godt 5 mio.

Hvor Europa ikke blev den helt store succes har vi været intet mindre end enestående i ligaen hele denne halvsæson i 17 kampe er det bleve til 14 sejre og blot 3 remis. Vi har scoret mange mål, og holdet scoring mod os på et minimalt niveau - dette er også grunden til at der i flere specielt danske medier har været historier om at jeg skulle være ved at forlade klubben

[img ]http://i60.tinypic.com/j0jtr4.jpg[/img]

Pokalen er der ved vinterpausen dog blot spillet Kvartfinale i, hvor vi over to kampe slog Shirak med sammenlagt 4 - 0 og derfor klar til semifinalen i den eneste disciplin jeg endnu ikke har vundet - Pokalen!.
Ligaen får ikke længere højeste prioritet da vi skal have den pokal hjem at stå.

[img ]http://i58.tinypic.com/23tgqah.jpg[/img]

Supercuppen kom igen i år hjem til os efter 4 - 0 over lokalrivalerne fra Banants, en kamp der manglede modspil fra Banants side og vi er blevet temmelig dominerende i Armenien - selvom jeg har afvist flere udenlandske klubber er tanken dog ikke helt fjern, men jeg vil aldrig flytte til en mindre klub end Pyunik - desuden er de hold der har henvendt sig været fra Polens 2. Div og Rumæniens 2. Div - ikke just min tid værdig.

[img ]http://i61.tinypic.com/nfljef.jpg[/img]

Det er på tide at jeg får en måneds velfortjent ferie før vi starter op på træningen igen!

Et uventet tilbud

Da vinterpausen satte i gang var min klare overbevisning at jeg bestemt ikke skulle fra Armenien de næste to år, hvor min kontrakt tidligst ville blive ophøvet - samt de eneste tilbud jeg havde mødt var fra mindre Europæiske klubber som spillede i 2. division i deres respektive nationer, uden nogen af de fem store ligaer hvor iblandt.

Og vinterpausen er da også blot to dage fra at være overstået da jeg bliver ringet op af Samvel - jeg skal omgående møde op på hans kontor, der er en udsending der gerne vil snakke med mig angående et jobtilbud og at jeg praktisk talt allerede er købt fri hvis jeg vil af sted.

Jeg havde nu forventet at klubbens ejer havde kæmpet lidt mere for mig, efter det som jeg har præsteret i klubben - men jeg møder op i al hast på hans kontor iført mit træningstøj og der sidder en lille buttet mand
Det er tydeligt for mig at se at han kommer fra Sydeuropa, ja Balkan området, han præsentere sig og Samvel forlader kontoret.

"Hr. Andersen, jeg er kommet hele vejen herud fordi vi har leveret en bud på deres kontrakt for at få den ophævet hvis de da vil arbejde i vores klub - Vi er de sidste par år endt som nummer 2, men vi har brug for en mirakelmager som de, for at blive stærkere i ligaen, og præstere i Europa så vi kan vokse som klub.
Klubben ligger desværre på en 8. plads her ni kampe før sæsonen er slut - men vi har en forventning om at de kan præstere som minimum en 5. plads."

Jeg sidder lidt og tænker, det er lidt en lottoseddel - Her i Armenien er jeg blevet et nævn, jeg har sat klubben på Europakortet om end lidt utydeligt men vi er der - at vælge en klub jeg kun svagt har hørt om, men ikke kender en eneste spiller fra?? ...

"De må undskylde hvis jeg ikke siger så meget, men det er en stor beslutning at skulle træffe specielt når de er to kampe inde i sæsonen og blot har ni tilbage. Vi kan ikke tilbyde den mere i løn end de får nu, men vi kan garantere dem, de bliver nemmere at få øje på fra de største klubber!"

"Jeg forstår deres bekymring, men vi har fuld tiltro til deres evner og det er også derfor vi mener de passer til vores profil som klub"

"Hvornår ville jeg skulle være på plads i klubben?"

"Billetten er lagt i deres navn i morgen, og de har første kamp om to dage - såfremt de takker ja

Jeg sidder og kigger i kontrakten, den ser solid ud - jeg får to år, med 550.000 DKK i løn, med garanti for en ny fornyelse hvis jeg kvalificere klubben til minimum Europa League gruppespillet inden de to år.

"Jeg takker ja - jeg er med flyet i morgen, Hvornår er min første kamp?"

"I overmorgen - det vil glæde FK Sarajevos bestyrelse at de kommer til Bosnien-Herzegovina, god dag"

(http://i57.tinypic.com/33dw9ok.jpg)

Først da jeg sidder alene med den underskrevne kontrakt går det op for mig at jeg lige har vinket farvel til at jeg har opbygget i to og et halvt år, mit svendestykke - som jeg er stolt af, men hvordan skal jeg fortælle mine spillere, min stab at jeg nu forlader dem, og så blot to dage før sæsonstarten ??

En ting er sikkert - hvis jeg bliver velsignet med et transferbudget skal Ghukas til Europa og jeg vil måske tage min stab med mig.

[img ]http://i60.tinypic.com/qrjiiw.jpg[/img]

Kastet for løverne !

Ankomsten til Sarajevo var noget anderledes end jeg havde forventet. Mit håb på at være kendt blandt de lokale som den nye messias, havde jeg opbygget en fantasi, ja rettere en drøm om at skulle masse mig igennem menneskemængder, paparazzi og reportere. Virkeligheden var en helt anden, andre der kom ud i ankomsthallen blev omfavnet af familie og venner - jeg stod mutters alene, og følte at jeg måske havde truffet er forkert valg, indtil jeg fik øje på en mand iført en flot sort habbit samt mærke shades, som holdte et skilt med mit navn på - jeg smilte for mig selv over tanken om en privatchauffør - Desværre var han ikke kørende i en limousine, men jeg tænker mine stjernenøkker måske skal sættes lidt på standby.

Status i ligaen er dog at vi ligger nummer otte ud af seksten, og vi har et godt stykke til den europæiske 3. plads.
Det synes umuligt at kunne nå det, så jeg har for mig selv opsat et mål om den 5. plads der lader mig blive i klubben. Ligaen slutter om to måneder, og vi har blot ni kampe tilbage i ligaen, min første kamp kom dagen efter jeg var ankommet til Sarajevo og jeg måtte hente hjælp hos min nye assisterende træner Vitomir Paskalj.

Han satte stort set holdet for mig, da jeg endnu ikke havde set spillerne træne, eller trænet dem for den sags skyld. Kampen var mod et af de andre bundhold Mladost (VO), kampen endte 1 - 3 til os, og jeg fik lov at følge holdet for at få en ide om hvordan jeg skulle sætte holdet op til kampen mod ligaens nummer 2. Celik.

Op til kampen mod Celik havde vi syv dage til at implementere min form for fodbold, og jeg synes egentlig at spillerne lynhurtigt tog konceptet til sig, kampen endte desværre mod spil og chance med et 0 - 1 nederlag på Celiks eneste skud på mål i hele kampen, i en kamp hvor de blot havde fire afslutninger og vi havde 18.
Det var derfor et surt nederlag men vi kunne tage meget positivt med videre fra kampen til de næste.

De næste syv kampe får spillerne forståelsen helt ind under huden, vi bruger mange timer om dagen på at se gamle videoer fra Armenien og foran taktik tavler da jeg vil være sikker på at de forstår konceptet - at jeg ikke taler hverken serbisk, bosnisk eller kroatisk er et problem, da i modsætning til i Armenien, er det de færreste der taler engelsk.

Kampene forløber dog over al forventning og vi henter syv sejre ud af syv mulige - dog skal det nævnes at der IKKE var tophold på programmet og det derfor var et meget overkommeligt program.

[img ]http://i61.tinypic.com/mrqfk.jpg[/img]

Vi slutter sæsonen af på en flot og yderst overraskende 3. plads som giver os en billet til Europa League hvor vi forhåbentligt kan komme op i mod min gamle klub Pyunik hvis vi er heldige - som en lille bonus har ledelsen også godkendt min anmodning om at hente Ghukas til klubben og så har jeg fået ansat min trofaste træner Varazdat Avetisyan og det er ikke utænkeligt at jeg henter yderligere forstærkning i klubben det hele begyndte.

[img ]http://i59.tinypic.com/1z4agqg.jpg[/img]

Sommeren skal ikke så meget bruges på at handle stor ind, men jeg skal derimod have mig et overblik over klubbens spillere - både 1. holdet, reserverne, U18 og de yngre spillere - ligeledes skal klubbens faciliteter udforskes da jeg må indrømme ikke har set særlig meget da fokus har ligget på kampene.

Østens Mystik - Sarajevo

[I]

Indledning

[/I]

På Balkanhalvøen finder vi landet Bosnien-Hercegovina, omsluttet af Kroation, Serbien og Montenegro.
Bosnien-Hercegovina er blandt de yngste lande i verden, efter det den 5. april 1992, blev erklæret en uafhængig stat fra Jugoslavien - Landet har omkring 4.700.000 indbyggere.

På fodbold siden er Bosnien-Hercegovina en højt rangeret nation, pr. dags dato ligger de nummer 24 på verdensranglisten, med bedste postion værende en 12. plads i 4. kvartal af 2015. Af profiler kan der nævnes Edin Dzeko, Miralem Pjanic og Muhames Besic.

Landet er præget af to store hold, Zeljeznicar der har vundet ligaen de sidste tre år, samt de mest vinde siden ligaen startede i 2003. Sarajevo som er kendt som den evige toer, som kan har vundet ligaen en gang i 2007, fem anden pladser det blevet til. Ligaen ligger nummer nummer 60 i Europa blot seks pladser over den danske 1. division, samt syv pladser over armeniens højere liga.
Ligaen indeholder 16 hold, der skal spille mod hinanden to gange, hvor de dårligste to rykker ned i 1. division

FK Sarajevo som har ansat mig, er set på faciliteter slet ikke på niveau med FC Pyunik, men med middelmådige Trænings- og ungdomsfaciliteter og en god veletableret ungdomstræning, er det slet ikke noget dårligt udgangspunkt - De er også indehavere af landets største stadion med plads til 34.630, selvom stadionet er fra 1946 er det stadig i ganske god stand.

Med mit valg at flytte til en klub tættere på central Europa er drømmen at jeg kan stable et slagkraftigt hold på benene vi kan kommer længere i Europa end jeg har været før

Velkommen til Bosnien-Hercegovina

[img ]http://i60.tinypic.com/qrjiiw.jpg[/img]

Klubinfo

FK Sarajevo har valgt at ansætte den nu 26-årige Victor Andersen, som havde vidst stor kunnen i Armenien med FC Pyunik, som han fik til at overpræsterer op til flere gang i Europa League

Klubben hentede Andersen midt i sæsonen 16/17, da de var i krise på en 8. plads med ni kampe tilbage, Andersens job var at sikre en 5. plads men formåede at føre klubben til en 3. plads med otte sejre ud af ni mulige.
Kontrakten blev forlænget med to år, og målet er nu Europa League gruppespil indenfor to år.

FK Sarajevo ligger i den bosniske hovedstad Sarajevo, deres faciliteter er middelmådige med fokus på ungdomsarbejde, og de kæmper en evig kamp mod Zeljeznicar som pt. er det mest vindende hold i Bosnien-Hercegovina. Klubben kaldes "Horde Zla" af de lokale og betyder "Hordes of Evil"

Stadionet som Sarajevo ejer hedder "Asim Ferhatovic Hase - Kosevo" og har en kapacitet på 34.630 udelukkende siddepladser, i god og flot stand. Dette er nok til at gøre det, til det største stadion i Bosnien-Hercegovina.

FK Sarajevo er fra sæsonstarten 2017/2018 vurderet til 37.000.000 DKK, og har en fornuftig økonomi der næsten går i 0. (projekteret)

Der er fra start et par spillere som der skal lægges mærke til nemlig
Marko Mihojevic (http://i61.tinypic.com/nqoawl.jpg)
Admir Adrovic (http://i61.tinypic.com/2lo6tyc.jpg)
Nemanja Andjusic (http://i60.tinypic.com/wtzvcm.jpg)
Ghukas Poghosyan (http://i60.tinypic.com/25al179.jpg)
Raymond Khachatryan (http://i57.tinypic.com/21o0fm.jpg)

Stammen på holdet kommer til at være disse spillere, hvoraf Ghukas og Raymond er hentet fra FC Pyunik.
Desuden vil der blive arbejdet hårdt på at få det maksimale ud af ungdomsafdelingen samt at sikre en positiv økonomi.

(http://i61.tinypic.com/1ysrxh.jpg)

Det taktiske oplæg bliver ikke anderledes i FK Sarajevo til en start da det er det koncept og denne spillestil jeg elsker at spille.

[img ]http://i60.tinypic.com/qrjiiw.jpg[/img]

Deja-vu

Over sommeren har jeg efterhånden fået et overblik over min nye klub FK Sarajevo, det er en blandet landhandel hvor vi i transfervinduet formentlig vil prøve at komme af med en 5-10 spillere fra 1. og reserveholdet og hente 3-6 spillere ind for at skabe noget bredde i truppen.

Planen med at skifte så meget ud på holdet, er for at opfylde klubbens mål om at vinde ligaen så vi kan forsøge at kvalificere os til Champions League næste sæson, samtidigt med at vi skal forsøge at komme i Europa League gruppespillet i år.

I første runde i Europa League kvalifikationen trak Bregalnica fra Makedonien hvor vi på udebane lagde ud med en overbevisende 0 - 2 sejr, i en kamp hvor næsten alle 90 minutter foregik på vores præmisser. Set i forhold til min tid i Armenien er det rart ikke at skulle bruge to hele dage ekstra på transport, og jeg er derfor fortrøstningsfuld omkring vores kvalifikation til gruppespillet.

Returopgøret blev den en meget nervepirrende affærer hvor Bregalnica fra det 20. minut kom på 0 - 1 i en kamp hvor de var yderst farlige på omstillinger, og selvom vi er på hjemmebane samt kontrollere det meste af kampen er det først da dommeren fløjter af at jeg falder til ro - jeg er bestemt ikke tilfreds med vores sløsede spil i begge ender.

(http://i62.tinypic.com/iqvgxt.jpg)

I 2. runde trækker vi Aktobe fra Kasakhstan, første kamp er på udebane ender 1 - 0 til Aktobe på det eneste forsøg de har mellem stængerne og igen må holdet gå fra kampen med en skideballe i bagagen.
returopgøret en uge senere kan det tydelig ses at jeg har været meget bestemt overfor spillerne og fortalt dem at hvis de forventer at blive på holdet skal de satme til at vise hvad de duer til - Holdet spiller da også kampen som en velsmurt maskine med en skudstatistik der siger 36 - 3, desværre vinder vi kun med 2 - 0, hvilket er nok til komme videre dog er det stadig alt for dårligt udnyttet foran mål, begge mål scoret af stortalentet Marko Mihojevic.

(http://i58.tinypic.com/iwj4md.jpg)

Jeg var egentlig fortrøstningsfuld overfor de resterende kampe i Europa League indtil vi så hvilken modstander der ventede os i 3. runde - Steaua, en gigant i Europa League sammenhæng - jeg får dog en god mavefornemmelse da vi på udebane taber en utrolig lige kamp blot 3 - 2, efter at have været foran 1 - 2 indtil det 78. minut. Vi skal altså blot holde nullet hjemme og lave et enkelt mål før vi trækker det længste strå.

Kampen hjemme går dog langt fra som jeg havde forestillet mig, ja, faktisk tror jeg ikke der var nogen der kunne forudse den bedste kamp noget hold har spillet under mig. På hjemmebane foran 11.807 ekstatiske fans river vi Steaua fra hinanden - efter 19 minutter er det Nemanja Andjusic der kommer på kanten af feltet efter et hjørnespark og sender en flot helflugter op i nettaget og et jubelbrøl spreder sig på stadionet ! 1 - 0, resten af halvlegen er en belejring af Steaua's banehalvdel og de kommer ikke frem til noget.
Efter pausen kommer Steaua længere frem på banen, hvilket giver meget mere plads mellem deres kæder, og i det 50. minut modtager Admir Adrovic bolden med rykken mod mål fra Ghukas, hvorefter han vender rundt og lægger den ud i det lange hjørne 2 - 0 !!! Bænken hos Steaua begynder nu at rører på sig, det er tydeligt at se de kan se det hele smuldre mellem fingrene på dem.

20 minutter senere er Ghukas igen på banen og slår en flot diagonal bold til unge Gavião som efter en flot brysttæmning dribler ind i mellem venstrebacken og centerforsvareren og smækker bolden ind bag Steaua's målmand som slår ud med armene, han ser mildest talt opgivende ud da den står 3 - 0.
Ghukas kommer ud og ind kommer Marko Rog, som lige når at se Steaua komme på 3 - 1 i det 72. minut, Rog er dog ikke tilfreds med stillingen og to minutter før tid sender han et skud afsted fra små 30 meter som på en eller anden måde snyder Steaua målmanden og med stillingen 4 - 1 stopper Steaua med at spille fodbold for at vinde, de trækker sig tilbage foran målet og spiller lange bolde fra, det lykkes dog alligevel Raymond at score til 5 - 1 efter et hjørne i det 90. minut, som også bliver kampens resultat og vi derfor kun ét skridt væk fra gruppe spillet, nu venter Maribor i de sidste to kampe !

(http://i58.tinypic.com/ay1wqs.jpg)

Da vi møder Maribor er det dog tydeligt at vi stadig mangler 2-3 niveauer før vi kam matche de bedste hold på Balkanhalvøen, selvom vi hjemme har flest chancer og mest spil er det ikke uretfærdigt at Maribor vinder 1 - 3, de var langt mere kyniske på de chancer de fik, samt deres målmand var et sandt bolværk - Desværre havde resultatet nok været meget anderledes hvis ikke min første målmand 34-årige Chilenske landsholdskeeper Luis Marín var skadet med dobbeltsidet brok og derfor er nødsaget til at bruge blot 18-årige Christian Plojovic (http://i58.tinypic.com/5lo191.jpg)!

Det er da også derfor at vi i returopgøret er nødsaget til at stille med et svækket hold, som ikke er Europa League værdigt, med blot 5 stamspillere på holdet er der blevet til en masse unge spillere samt periferi spillere - ikke desto mindre spiller vi næsten lige op med den og taber kun kampen 3 - 2, hvilket vi egentlig kan være tilfreds med, specielt Raymond der bliver kampens spiller med et mål og et oplæg kan bestemt være sin indsats bekendt. Han ligner snart den unge spillere jeg havde under mine vinger i Pyunik.

(http://i60.tinypic.com/5f2jqa.jpg)

Desværre betyder det at vi er ude af Europa runden før gruppespillet med samlet 6 - 3, hvilket dog giver os mulighed for at fokusere på ligaen - bestyrelsen har godkendt vores sæson i Europa, den har været tilfredsstillende men næste år skal der være et gruppespil enten CL eller EL.

I den hjemmelige liga går alt dog forrygende, vi har spillet rigtig mange gode kampe, hvor vi har været klart bedst hvilket også afspejles i resultaterne.

(http://i58.tinypic.com/2lv24oo.jpg)

Det er da også tydeligt hvornår Luis bliver skadet, da det giver en del utryghed nede bagi og vi lukker betydeligt flere mål ind, men det er også et stort pres at ligge på min blot 18-årige reserve keeper.

På trods af dette fører vi ligaen i flot stil, og hvis ellers vi kan komme helskinnet igennem til vinterpausen uden alt for mange skader og karantæner er jeg sikker på at en 1-2 plads er indenfor rækkevidde.
Pokalen var dog en svipser, som må revancheres næste sæson.

(http://i57.tinypic.com/2i1ikab.jpg)

Status efter en tredjedel af sæsonen er en 1. plads hvilket ikke kunne være meget bedre og vi ser meget stærke ud i år - det skal ses i lyset af at der er blevet solgt 12 spillere fra klubben og yderligere otte lejet ud, og blot hentet fire spillere ind - de fire spillere er Ghukas, Raymond, yderligere er kommet

31-årige Nuno Pinto hentet på fri transfer i Tavria, Ukraine han dækker vores venstreback plads og gør det med stor autoritet og megen erfaring

samt 21-årige Adis Ajkic på fri transfer hos FC Admira Wacker, Østrig, han husere på begge kanter og bliver hovedsageligt brugt som fyldspiller, eller aflastningsspiller.

De mange salg har gjort at klubben hver måned tjener godt 600.000 DKK og der er projekteret et plus på 23.000.000 DKK ved sæsonens udgang - derudover er klubben ved at undersøge mulighederne for at udbygge faciliteterne for både sponsorer, ungdomsspillere og seniorer.

[img ]http://i60.tinypic.com/qrjiiw.jpg[/img]

Præstationsangst

Kampen mod Maribor lå mig meget på sinde ugerne efter - hvordan var det mon gået hvis ikke Luis havde været skadet?, jeg ville ikke give Christian skylden alene, men meget af ansvaret lå på hans skuldre og måske var han bare for ung til at have det ansvar? Udadtil virkede han ikke tynget af de seks mål han lod passere og det er måske sundt nok - han stod jo også i de efterfølgende ligakampe og lukkede kun i snit et mål ind per kamp inden Luis igen var klar.

Vi var i den første tredjedel af sæsonen meget stærke og skrabede mange point sammen, alligevel er det som om spillerne ikke rigtig er klar til at skulle have favoritmærkatet på deres skuldre - i hvert fald er det meget svingende i kampene om spilerne yder hvad der forventes af dem eller om de bliver passive. Specielt mod titeludfordrerne Velez Mostar og Zeljeznicar har spillet virket nervøse når de er gået på banen. Dette har været svært at arbejde med da spillerne ikke til hverdag viser usikkerhed hvilket da også kan ses på resultaterne, hvor vi score en masse mål, uden dog at kunne lukke tæt nede bagi.

(http://i58.tinypic.com/ico4qu.jpg)

At truppen er tynd er nok også mest min egen fejl da jeg ikke var i stand til at lukke de handler jeg skulle i sommeren og derfor er kvaliteten i forsvaret meget svingende, A-kæden består af meget dygtige og rutinerede kræfter hvor B og C-kæderne mest består af ungdomsspillere der aldrig skulle være i klubben. formentlig kan vi hente to-tre spiller hen over vinteren som kan overtage i B-kæden så vi kan sikre at klubben ikke kommer i problemer til sidst i sæsonen.

status er dog at vi stadig ligger forrest i ligaen og selv kan afgøre om det hedder Champions League eller Europa League næste sæson.

(http://i62.tinypic.com/r1zsq1.jpg)

Det er også på tide at fremhæve nogle af de spillere som virkelig har ydet godt indtil nu i denne sæson.
Marko Mihojevic har spillet alle 19 kampe i ligaen dertil har han scoret intet mindre end 17 mål, og lavet 10 oplæg slet ikke dårligt af en defensiv midtbane/central midtbane spiller.

Admir Adrovic har i 17 kampe kvitteret med 14 mål og 8 oplæg, i sin position som falsk 9'er driver han gæk med modstanderens forsvar og finder de huller vi andre ikke kan se.

Til sidste har vi Dino Coric som i sine 16 kampe er blevet kampens spiller 6 gange, kvitteret med 2 mål, 3 oplæg og 143 vigtige afleveringer - nummer 2 i ligaen på den liste er Raymond Khachartyan med 53. Dino har på sin højreback givet stabilitet til det meste af højresiden hvor hans overlap giver megen plads til Admir.

[img ]http://i60.tinypic.com/qrjiiw.jpg[/img]

Hugget i marmor

Da vinterpausen satte ind havde vi ikke et forspring stort nok til at kunne udnævne os selv som favoritter, vi havde tabt seks point til de to nærmeste efterfølgere og der skulle virkelig arbejdes hårdt over vinteren hvis vi skulle nå den 1. plads som alle i og omkring klubben drømte om, en titel klubben ikke har vundet siden 06-07 sæsonen.

De første kampe er heldigvis mod de lavere klubber i ligaen og vi lægger derfor fra land med et masse vigtige sejre og score ufattelig mange mål, selvom vores topscore er blevet solgt over vinteren til manges undren og en masse ekstren hysteri er vi stærkere end da vinterpausen startede.

Flere af de unge spillere træder i karakter og viser at de er meget talentfulde fodboldspillere!
vi går derfor igennem syv kampe i træk med sejr, hvoraf vi holder clean sheet i seks af dem, først da vi møder ligaens stærkeste hold Zeljeznicar går det galt og vi må nødes med et nederlag på 2 - 3 hjemme, og der er intet værre end at tabe til sine ærkerivaler !

Kampen efter sikre vi os dog titlen i en flot 2 - 0 hjemmesejr over Drina, og vi kan endelig fejre guldet er kommet hjem til FK Sarajevo med to kampe endnu, og vi kan selv bestemme hvor sølvet skal hen

(http://i58.tinypic.com/21987pf.jpg)

Og vi er derfor nu kvalificeret til kvalrunderne i Champions League i den kommen sæson, hvor vi i sommeren skal gå efter at holde så mange spillere som muligt i klubben, specielt Marko, Ghukas og Raymond er eftertragtet i store dele af Europas niveau to og tre klubber.

(http://i60.tinypic.com/opd20o.jpg)

Vi har i sæsonen været enestående foran mål, med et scorings snit op over 3.0 per kamp, og lukket færre end 1.0 mål ind er set over hele sæsonen en præstation uden lige og jeg føler jeg har fået så meget som muligt ud af det materiale jeg har til rådighed.

Al denne personlige succes kommer dog ikke uden en pris - da sæsonen endelig var meldt færdig tikkede de første telefonopkald ind fra klubpræsidenter fra blandt andet den tyske bundesliga, hvor begge nedrykkere ville have mig til samtale, det samme skete med to tyrkiske klubber som normalt ligger lige uden for Europa.
Jeg har dog den holdning at jeg kun skifter til klubber som spiller i Europa, da det er hvad jeg mangler at opnå som træner, da jeg har vundet mange nationale titler.

Men da der pludselig kom et opkald fra min dæmon fra tidligere i sæsonen, blev jeg interesseret - jeg blev inviteret til et møde med klubbens præsident omkring en evt fremtid i klubben - dette faldt dog ikke i god jord i Sarajevo hvor både fans og bestyrelse var vrede over min beslutning om at mødes med en anden klub.
Min respons var dog at min karriere betyder alt for mig, og at jeg altid vil være loyal over for den klub jeg er i, men ligesom med spillerne må jeg tænke på min karriere og kommer der aktuelle forhandlinger bliver de de første der får det af vide.

Jeg tog derfor til Slovenien hvor jeg mødtes med NK Maribors præsident og fik forelagt et tilbud - min løn ville ligge på 1.300.000 DKK per år, via en to årig kontrakt. Klubben ville stille et 92.590.000 DKK stort transferbudget til rådighed, samt at jeg ville kunne bruge 50.400.000 DKK på spillerlønninger.
Det var alt i alt er rigtig pænt tilbud fra de Slovenske mestre i årene mellem 2011 - 2018
På tre betingelser ville jeg tage imod tilbuddet:
1. Ghukas, Raymond og Marko skulle med fra Sarajevo
2. Varazdat Avetisyan skulle med fra Sarajevo staben
3. Klubbens Sportschef skulle godkendes af undertegnede.

Efter tre dage kom der besked fra Slovenien - Aftalen kunne underskrive alle tre betingelser var godkendt af bestyrelsen og jeg ville blive hentet om fem dage og indkvarteret i den nye lejligheden klubben havde skaffet mig i Maribor by, en lækker 5-værelses nede ved floden der løber igennem byen blot 500 meter fra Stadionet.

Der er nu taget afsked med spillerne og staben i Sarajevo og et nyt kapitel kan begynde !

Østens Mystik - NK Maribor

[I]

Indledning

[/I]

Jeg forlader balkanhalvøen for denne omgang, men flytter blot 471 km mod nordvest til Maribor, Slovenien. Slovenien er et forholdsvis lille land, omsluttet af Kroatien, Italien, Østrig og Ungarn - landet er ikke blot småt af størrelse, der bor kun 2.052.000 indbyggere i landet.

Mængden af indbygger ses også tydeligt på størrelserne af landet stadions der i forhold til klubbernes størrelser er forholdsvis små, landet største og national arenaen Sportni Park Stozice har blot en kapacitet til 16.038 tilskuere.

Landet har en meget ung fodbold historie, eftersom de først sluttede sig til UEFA og FIFA i 1992 efter Jugoslaviens fald.

Landet største stjerner spiller i Italien hvor Samir Handanovic og Luka Krajnc er blandt de største, og begge spiller for Inter.
Slovenien har intet vundet som nation, med undtagelse af U/19 Europamesterskaberne i 2015 - en gylden generation som pt. begår sig på landsholdet der ligger som nummer 28 på verdensranglisten Maj 2018 - bedste placering er en 15. plads i Juli 2016.

I Ligaen er der fire klubber som kæmper om metallet, men kun en klub der spiller med om guldet - NK Maribor er en magtfaktor i Slovensk fodbold og har vundet ligaen 16 gange, pokalen 10 og 6 supercupper - de sidste otte år er det blevet til guld. De tre andre klubber er Domzale, Olimpija og Koper. som kæmper om sølvtøjet.
Kampen mod Olimpija bliver specielle da de er vores ærkerivaler og derbyet kaldet "Eternal Derby" bringer altid gode kampe.

Min nye klub NK Maribor er i en liga for sig i Slovenien, med en værdig på godt 192.000.000 DK er de mere end 150.000.000 DKK mere værd end Koper er den anden mest værdifulde.
Klubbens faciliteter er fremragende på både senior og ungdomsafdelingen hvor de arbejder ned til U9, klubben har gode sponsorfaciliteter samt et velplejet stadion "Ljudski vrt" fra 1952 med plads til 12.994 tilskuere.
Klubben har et af det største ungdomsakademier i verden og tilbyder skolegang i særklasse og det er krav at du er god i skolen for at blive på akademiet.

Velkommen til Slovenien

[img ]http://i57.tinypic.com/24ec32a.jpg[/img]

Brobygning

Efter 101 dage i Maribor er jeg endelig ved at være på plads i mine nye omgivelser, der er kommet styr på min trup, min stab og mit privatliv - det har dog ikke været en dans på roser.

Efter blot en enkelt uge i klubben var der flere talspersoner fra forskellige fanklubber, interessenter og spillere der mente jeg var fejlcastet til opgaven som manager i NK Maribor - specielt købene af Ghukas, Raymond og Marko faldt rigtig mange for brystet og der blev talt om vennetjenester - det blev lagt ud som at jeg forsøgte at bruge klubbens penge i min gamle klub da jeg havde dårlig samvittighed over at forlade klubben.

Jeg måtte offentligt måtte udtale at jeg havde hentet spillere ind som jeg har stor respekt for, men for det som de kan på banen og at de bestemt kan levere et nyt niveau i truppen.
I dag kan jeg dog godt sætte mig lidt ind i deres syn på sagen, at sælge ni spillere der har været en del af dette succesfulde hold i minimum et par år, for blot at hente spillere jeg har haft under mig i mange sæsoner. Derfor var det også vigtigt for mig at de præsterede fra dag ét.

På transfersiden brugte jeg 35.000.000 DKK af mit 92.590.000 DKK store budget - samtidigt solgte jeg ud af mange rutinerede kræfter på holdet de fleste mellem 26 og 30, spillere i deres bedste alder, min tanke var dog og er stadig at JEG skulle bygge MIT hold op, med spillere som jeg ser stadig har niveau om et par år. Jeg føler nemlig at Maribor bliver en klub jeg kan komme til at være i mange år - de er størst blandt de små.

Min første kamp blev dog meget afgørende i forhold til at de eksterne talsmænd til at holde deres k***, første kamp var nemlig i Supercuppen mod de evige ærkerivaler fra Olimpija som skulle tage mod os på hjemmebane - jeg havde op til kampen fået introduceret holdet for min taktik og filosofi og det var egentlig gået rigtig godt til træning og jeg havde en fornemmelse da jeg skulle sætte holdet hvor Marko Mihojevic og Ghukas begge fik plads i start elleveren. Det skulle vise sig at være en god idé.

Kampen fløjtes i gang og et fyldt stadion antændes i et inferno af pyroteknik og røgbomber! 16.038 fans fra de to storklubber forsøger at overdøve hinanden - det er oplevelser som disse der virkelig gør at jeg elsker mit job !

Vi lagde ud i et hæsblæsende tempo, jeg fik hurtigt fornemmelsen af hvor meget denne kamp betød for de to mandskaber og klubber - kampen er ikke mere end 4 minutter gammel da Andraz Zurej bliver nedlagt i målfeltet - STRAFFESPARK dømmes til os - og jeg har instrueret Marko om at han skal sparke evt. straffespark, desværre har nerver ramt den unge Serber der losser bolden over mål - ikke just noget der vil fjerne spekulationerne om hans niveau, alligevel er det rart at se min anfører Aleksander Rajcevic løber over til ham og opmuntre ham.

I det 8. minut trækker Ghukas ind i banen og med et elegant Laudrup-chip lægger han bolden for fødderne af Rajcevic som nemt kan sende bolden ind til 0 - 1. Ghukas spiller som havde han været en del af holdet i flere år, alt ser nemt og flydende ud og blot seks minutter senere trækker han til baglinien og sende bolden tilbage i feltet hvor Leovac med en flot inderside passere Olimpija's Robi Celec, 0 - 2. Pludselig kan det høres fra Ultra sektionen "Ghukas Ghukas.. Ghu....Kaaaas".
Mere sker der ikke før pausen vi har flere gode chancer og testet træværket en enkelt gang.

I pausen er stemningen ekstatisk i omklædningsrummet hvor specielt de slovenske spillere slet ikke kan få hænderne ned oven på den føring de har både de to mål, og i form af spil og chancer.
Det eneste jeg siger til spillerne er at de skal forsætte som nu, men at de tre spillere der har fået gule kort ryger ud inden det 60. minut da jeg ikke vil risikere røde kort.

Anden halvleg starter på samme måde som første - vi sidder tungt på spil og chancer, og vi kommer både på 0 - 3, 0 - 4 og 0 - 5, målene bliver scoret af Andelkovic, Klinar og Bohar - da dommeren endelig fløjter af har halvdelen af stadion forladt deres pladser og må være på vej hjem - hvorimod vores fans fester i vores ende af stadion og fejre Supercup sejre samt at vi har slået vores ærkerivaler med 0 - 5 på udebane !

(http://i61.tinypic.com/iqk4lw.jpg)

Efter Supercuppen blev det tid til at se ud i det store fodbold Europa, hvor vi trådte ind i Champions League kvalrunde 2, vi lagde ud med at skulle møde St. Patrick's Athletic fra Irland - første kamp var på hjemmebane hvor vi slog dem 0 - 3, en kamp vi styrede totalt - det samme galt for retur opgøret hvor vi desværre ikke finde netmaskerne.

(http://i59.tinypic.com/1zauj7.jpg)

Vi går derfor videre til 3. runde med samlet 3 - 0 over St. Pat's Athletic. vi trak - storklubben Sheriff fra Moldova.

Vi lagde ud med en udekamp, en tur vi valgte at tage i bus for at komme tættere på hinanden da vi ikke havde været på tur med klubben grundet skiftet af manager.
Kampen blev en meget tæt affærer, faktisk den tætteste kamp jeg har været med til i par sæsoner en skudstatistik der sagde 14 - 15, og en boldbesiddelse der var 40/60, vi trak heldigvis det længste strå da Marcos Travares i det 18. minut gjorde det til 0 - 1, hvilket blev det endelig resultatet. Alt var derfor åben i returopgøret ugen efter.

For første gang skulle Raymond på banen for sin nye klub, havde har med vilje udeladt den 19-årige armenier, da jeg ikke var sikker på at han var mentalt klar på opgaven - med alle tre af mine indkøb i start elleveren var det derfor vigtigt for mig at vi gik videre til sidste runde før det gruppespil jeg aldrig tidligere havde været i, men aldrig drømt om.

Efter 32 minutter får vi muligheden for at komme foran de der laves straffe på Ghukas, igen er det Marko der skal tage sig af det - denne gang er det alt eller intet, jeg kan ikke bruge en straffeskytte der brænder to i træk, Marko tager et langt tilløb og sender bolden hårdt og højt i målet - OVERLÆGGER IND !!!! - 1 - 0, de 8.717 tilskuere brølerne over ud stadion. Festen er da også kun lige startet, før Raymond minuttet efter snupper bolden fra en Sheriff spiller og dribler forbi tre modstandere og lægger den i dybten til Andraz Zurej som gør det til 2 - 0 !
som bliver kampens resultat.

(http://i62.tinypic.com/2s9qazp.jpg)

Efter at være videre samlet 3 - 0 står vi nu og skal gøre os klar til sidste runde før det enten hedder Champions League gruppespil eller Europa League.

Da vi sidder sammen med alle de andre klubber og der skal trækkes lod løber det mig koldt ned af ryggen da vi trækker Celtic som modstander - jeg husker stadig hvordan jeg i min anden sæson hos Pyunik blev slået ud med 1 - 5 i nettet slutspillet, dog er min gode bekendte norske Ronny Deila ikke længere træner i klubben, men Paul Lambert som tidligere har haft Norwich og Aston Villa.

Der ligger en masse forarbejde der skal styr på inden dette opgør - Maribor er fast inventar i de Europæiske gruppespil og jeg nægter at blive den træne det kiksede for ikke at komme i den største nemlig Champions League.

FmFreaks

Football Manager 2015 => Blogs => Emne startet af: Nodiem 15 Feb 2015, 20:12