FmFreaks

For efterhånden flere år siden, havde Cube en blog der bar navnet ”De ti bud”. Idéen var ganske enkelt, at han opsatte ti krav, bud, benspænd, om man vil, for sig selv. Ti regler, der skulle overholdes. Dengang var jeg ganske fascineret af tanken, og tiltrækningskræften er kun blevet større med tiden. Jeg er fast tilhænger af rammer og regler, og tanken om at have en stabil kerne, der udgør fundamentet og fortæller hvem man er som manager, tiltaler mig stadig i høj grad.

For at undgå, at gå Cube i bedene hvad angår kravene, har jeg dog valgt at opstille nogle dyder i stedet. Dyder, der ikke er sort/hvide og som ikke skal efterleves med religiøs fanatisme, men dyder som jeg håber, kan minde både jer og mig om min identitet som manager, og dermed måske skabe en solidt fundament, der kan bygges på. Dyderne er som lyder:

• Fitness. Jeg er træt af at se spillere, der må lade sig udskifte med kramper efter 10 kilometer. Overalt i verden findes der motionister, der løber ture der er både to og tre gange længere end dét, selvom de passer deres job, uddannelse og familie ved siden af.



• Resultatfodbold. Tiki-taka er fint, flot og fornemt. Men det er ikke for alle. Og det er ikke en spillestil, der egner sig til det nordlige Tyskland om vinteren. En del af det, at skabe sin egen identitet som manager er også at skabe sin egen spillestil. Min vil være, at vi skal vinde – for enhver pris.



• Betonforsvar. I forlængelse af resultatfodbolden, er det helt naturligt at fokus kommer til at lægge på et tungt forsvar, der kan afværge og afvæbne modstandernes trusler. Det er nemmere at hente tre point, hvis målmanden holder buret rent og i sidste ende er det grundpillen, alle resultater bygger på.



• Matthias und Miroslav. En tysk omskrivning af Real Madrids »Zidanes y Pavones«. Her opkaldt efter Miroslav Klose og Matthias Ginter, der var hhv. den ældste og yngste spiller i Tysklands trup ved VM-slutrunden. Det betyder, at vi skal udvikle egne talenter, give dem chancen i en ung alder, men også støtte dem via rutinerede kræfter. Jeg vil forsøge ikke at udvise aldersfacisme, men derimod arbejde efter Matt Busbys »If you’re good enough, you’re old enough«-mantraet.



• Økonomisk ansvarlighed. Økonomien er den største udfordring i tidens fodbold. Har en klub et millionoverskud i et vist antal år, vil de - før eller siden - kunne købe sig en plads højere i fødekæden. Har de derimod underskud, må de før eller siden sælge deres plads. Så simpelt er det. Det betyder også, at vi skal være fornuftige med vores penge. Her er ingen prestigehandler eller fanfavoritter.

Holdet jeg har valgt som forsøgskanin for disse dyder og mine managerevner i FM15 er HAMBURGER SV. Den tidligere storklub, der for bare en håndfuld år siden var i Europa League-semifinalen to år i træk, men nu frister en tilværelse i bunden af Bundesligaen. Helt grel var 2013/14-sæsonen, hvor klubben måtte ud i to neglebidere mod Greuther Fürth, før endnu en sæson i 1. Bundesliga var en realitet. HSV er det eneste eksisterende mandskab, der har været en del af Bundesligaen gennem alle ligaens 51 år, men hvis ikke kurven snart knækker og spiralen roteres 180o, kan det snart være en saga blot.

Velkommen til.

Normalt er jeg meget grundig i forberedelserne til mine blogs, men denne gang har jeg valgt at gøre det lidt anderledes. Dette kan forhåbentligt skabe en større kobling og samhørighed mellem blog og spil. Det er i hvert fald tanken. Det betyder dog også, at jeg ikke ved om denne blog nogensinde kommer til at forlade jorden, eller den blot kommer til at lægge og ralle som en dødfødt.

Som nævnt har jeg valgt at give mig i kast med Hamburger SV, der i sidste sæson blev nummer 16 i Bundesligaen og var ganske tæt på at måtte sige farvel til Tysklands fineste liga. Hvad jeg så godt kan li’ ved Tyskland i FM er det faktum, at man på den ene side har lokomotiverne ude i Europa – Bayern, Dortmund – men samtidig har man i de hjemlige rækker en hel underskov af tidligere storklubber, hvor formen skifter som vinden blæser. Ligesom HSV har Werder Bremen gennemlevet lidt af en nedtur siden deres bronzemedalje i 2010, VfB Stuttgart er blevet nummer 12 og 15 de sidste to sæsoner og Herta Berlin, der i 2009 blev nummer fire, er siden rykket ud af ligaen ikke færre end to gange.

TRUPPEN
15. René Adler
1. Jaroslav Drobný (Tjekkiet)

5. Johan Djourou (Schweiz)
7. Marcell Jansen
4. Heiko Westermann
32. Slobodan Rajkovic (Serbien)
12. Fabio Morena
22. Matthias Ostrzolek
2. Dennis Diekmeier
3. Cléber (Brasilien)

23. Rafael van der Vaart (Holland)
21. Valon Behrami (Schweiz)
19. Petr Jiracek (Tjekkiet)
40. Gojko Kacar (Serbien)
11. Ivo Illicevic (Kroatien)
17. Zoltán Stieber (Ungarn)
37. Julian Green (Bayern München) (USA)
10. Lewis Holtby (Tottenham)
27. Nicolai Müller
24. Matti Steinmann
9. Maximilian Beister
8. Tolgay Arslan

20. Pierre-Michel Lasogga
16. Artoms Rudnevs (Letland)

LEJET

Spændende indledning, flot layout og dejligt klubvalg.. Jeg er helt sikkert med på en læser..  O0

Jeg er også på! O0

Tak, drenge. Jeg er glad for, I kigger med!

lækkert med en blog om de gode, gamle Brøndby Dyder imo!

For 13 gang: HSV skifter træner
KICKER.DE | 01.07.2014

Hamburger SV har sagt farvel til træneren Mirko Slomka efter bare et halvt år. Den tyske træner, der tidligere har været i Hannover 96 og Schalke 04, skriver sig dermed ind i den lange rækker af træner i HSV, der heller ikke var svaret. Med fyringen af Slomka, har Hamburger sagt farvel til 12 træner siden Huub Stevens overtog efter Thomas Dool i 2007.

[float=right][img ]http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Blaringboks_zps675e82e9.png[/img][/float]Det bliver dog ikke Doll der vender tilbage til klubben han både spillede for og trænede, men derimod det ubeskrevet kort Abt König. Doll var ellers længe oddssætternes favorit, men den 48-årige valgte i 11. time at takke nej til HSV’s tilbud og forblive i Ferencvárosi TC og Ungarn. Derfor valgte man at belønne 44-årige Abt König, der har været tilknyttet som træner for nogle af ungdomsholdene de seneste år, mens han har deltaget i FIFA’s trænerkurser.

»König har ikke tidligere haft ansvaret på det her niveau, men med alt hvad han har vist os i ungdomsrækkerne, har vi stor tiltro til ham«, fortæller klubbens sportschef, Peter Knäbel. Trods ordene fra officiel side, siges det dog, at bølgerne har gået højt i bestyrelseslokalet, da Abt Königs navn blev bragt op. Kilder tæt på ledelsen fortæller, ledelsen havde sat al deres lid til at overtale Doll, men da det mislykkedes, blev man tvunget til at sætte Plan B i værk. En plan, der har delt de bestemmende instanser i den tidligere storklub:

»De sportslige resultater og økonomien har begge haltet siden 4. pladsen i 2008. Ikke alle var enige i, kurven kunne knækkes ved at indsætte ham [König]«, fortæller et anonym bestyrelsesmedlem, der har måtte se sin klub gå gennem otte år uden Bundesliga-metal. Om dette kan blive anderledes med König ved roret må fremtiden afsløre, men bestyrelsesmedlemmet fortæller at man er klar over klubben står overfor en potentiel brydningstid:

»Vi sluttede som nummer 16 sidste år. Vi har ikke råd til at ramme ved siden af. Ét fejltrin kan få vidtrækkende konsekvenser både sportsligt og økonomisk«

HSV TRÆNERE SIDEN 2007
Huub Stevens (Holland), 02.02.2007 - 30.06.2008
Martin Jol (Holland), 01.07.2008 -26.05.2009
Bruno Labbadia (Tyskland), 01.07.2009 – 25.04.2010
Ricardo Moniz (Holland), 26.04.2010 – 30.06.2010
Armin Veh (Tyskland), 01.07.2010 – 13.03.2011
Michael Oenning (Tyskland), 14.03.2011 – 19.09.2011
Rodolfo Esteban Cardoso (Argentina), 19.09.2011 – 10.10.2011
Frank Arnesen (Danmark), 10.10.2011 – 16.10.2011
Thorsten Fink (Tyskland), 17.10.2011 – 16.09.2013
Rodolfo Esteban Carodos (Argentina), 17.09.2013 – 24.09.2013
Bert van Marwijk (Holland) 25.09.2013 – 16.02.2014
Mirko Slomka (Tyskland) 16.02.2014 – 30.06.2014
Abt König (Tyskland), 01.07.2014 - ?

Jeg slettede ellers den del med de lange løbeture i Brøndbyskoven med Morten Olsen.

Spændende projekt!

Jeg følger med!

Det er jeg glad for, Baliian.

Der kommer i øvrigt kun én update i dag, og det bliver her først på formiddagen.

»Kulturbærer« forlænger med HSV
KICKER.DE | 03.08.2014

Der blev løftet en del øjenbryn i og omkring Hamborg da HSV’s nye træner, Abt König, sagde, man ikke ville forlænge med stjernen Marcell Jansen for alt i verden. Hurtigt haglede kritikken ned over den uprøvede træner, mens andre roste ham for at stå fast i et så tabuiseret, ømtåleligt og betændt emne.

[float=right][img ]http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Jansenroslashdboks_zps101985ea.png[/img][/float]Nu lader det dog til Jansen og Hamburger Sports-Verein har fundet fælles fodslag. Parterne har nemlig indgået en ny kontrakt, der binder landsholdsbacken til Hamborg frem til 30.06.2018. Angiveligt var det store stridspunkt økonomien, hvor HSV nægtede at gå på kompromis ved at hæve back-stjernes løn.

»Vi er meget glade for at have forlænget kontrakten med Marcell frem til 2018. Han er indbegrebet af alt det, vi ønsker HSV står og skal stå for: hårdt arbejde, talent og vilje. Han er en kulturbærer, en mentor for de unge og vil forhåbentligt blive husket som en institution, når hans karriere en dag slutter«, sagde Knäbel på pressemødet, hvor han med Jansen ved sin side offentliggjorde den forlængede kontrakt.

Forlydningerne går på, Jansen kan se frem til at tjene cirka £45.500 om ugen eller lige omkring £200.000 per måned. Jansen, der har spillet fast i det nordtyske forsvar siden sit skifte fra Bayern München i 2008, er dog stadig langt efter topscoren Rafael Van der Vaart, der anslås til at tjene mere end det dobbelte. Netop dette skulle dog være én af de ting, Abt König har holdt lange møder med klubbens bestyrelse om, da HSV kan gå en økonomisk trængt fremtid i møde.

En sportsøkonom anslår, at HSV bruger omkring £3.500.000 alene på løn hver måned. Samme ekspert fortæller dog også, at det er langt efter de mest løntunge i både verden og Tyskland: Det vurderes, at Real Madrid stjernen Cristiano Ronaldo alene får mere end £2.500.000 om måneden, mens Bayern München-stjernerne Mario Götze og Franck Ribéry, der tjener mest af alle spillere i Tyskland, hiver cirka 1/3-del af det beløb hjem.

Pre-season analyse: Klar, parat, start
KICKER.DE | 17.08.2014

Ni kampe er spillet siden Abt König tog styringen i Hamburger Sports-Verinen. Ni kampe, der har budt på taktiske kreativiteter og to dybt forskellige stilarter. Men også ni kampe, der har givet König en chance for at spore sig ind på sine spillere – og alle os andre ind på König.

Med 4:1-sejren over Dresden i DFP-Pokalturneringen, fik den nye træner den bedst mulige start på sin nye karriere, da HSV i sikker stil bragt sig videre i turneringen, de ikke har vundet siden 1987. Målscorerne hed Rafael van der Vaart, Nicolai Müller, Lewis Holtby og Pierre-Michel Lasogga, og kampen var på mange måder symptomatisk for hele forløbet i optakten til den nye sæson.

Ligesom i de seneste kampe, stillede nordtyskerne op i en 4-2-3-1-formation, hvor fokus lå på boldbesiddelse og på at åbne modstandernes forsvar med tålmodighed. Siden König skiftede til denne taktik, er det blevet til sejre over Næsby (Danmark), Meppen (Regionalligaen), LSK Hansa (4. division) og altså Dresden (3. division). Fælles for alle kampene har været en boldbesiddelse på 60+ procent, mere end 500 afleveringer med en høj grad af præcision og flere end 25 afslutninger per 90 minutter. 16:3 siger målscoren, der fortæller om klasseforskel.

Det er utvivlsomt den taktik, der skal bruges til at nedbryde svagere og defensive hold, der står kompakt eller er for gode i luftrummet til at fyrtårnet Lasogga kan sætte sig igennem. Det var ellers ham og hans tjans som ’targetman’, der var grundlaget i den første håndfuld kampe: Her var boldbesiddelsen meget tættere på 50/50, afleveringerne var længere, mere over kanten og formationen en 4-4-2 med en hurtigløber ved siden af Lasogga.

I alt blev det til seks mål, tre oplæg og ni kampe for Pierre-Michel Lasogga, der nød godt af at have nyindkøbte Nicolai Müller med sig i offensiven. Den tidligere Mainz 05-spiller signerede fem mål, syv oplæg og fik i flere ombæringer vist sin helt uimodståelige hurtighed, der kan komme til at skabe problemer for alle modstandere i Bundesligaen.

Nu er legetiden dog slut for Abt König og hans tropper. Foruden venter en ilddåb mod WfL Wolfsburg, TSG 1899 Hoffenheim og Borussia Dortmund i de tre første runder. Tre kampe, der kan sætte et ar på hele sæsonen eller indfri fansenes forhåbninger om en lysere fremtid end sidste år, hvor den 127 år gamle klub var tæt på at rykke ud af 1. Bundesliga for første gang.

Fantastisk blog indtil videre. Jeg følger. Overvejer selv et hold i tyskland, så HSV er klart en mulighed :)

Havde selv et meget kort save med HSV i 14'eren en utroligt spændende klub, og højt niveau som altid :)

Tusind tak, Dennislauridsen. Nu er det begrænset hvor meget jeg har fået spillet i Tyskland (det her save er bare mit andet i FM15), men jeg er sikker på, det er en spændende liga! Om det så lige er HSV, Werder eller noget helt tredje er nok lige hvad man føler for :)


Det er det helt sikkert. HSV har også nogle andre udfordringer (økonomien bl.a.), der gør det endnu mere udfordrende end bare det taktiske. Mange tak, i øvrigt!

Prøvede for sjov at spørge om et større transfebudget og fik like omkring 75 mil i alt, dem jeg spillede netspil med, blev lidt triste :P

Hold da op. Her i 15'eren er HSV mildest talt presset på økonomien - men dét skal der nok komme mere om en anden god gang!

Profilportræt: Pierre-Michel Lasogga
KICKER.DE | 10.10.2014

Hænderne er strakt mod skyen og hovedet kiggende op mod tribunen, mens han langsomt går ned mod fansene. Ved siden af er det Mario Götze, den dobbelte målscore, der traver afsted, mens Marcell Jansen kommer løbende bagved. VM-feberen sidder stadig i kroppen på både spillerne og fansene, der jubler i symbiose som på Maracanã i juli. Én ting er dog anderledes, for én af spillerne er det noget nyt at vinde med syv mål, at spille at spille med den sorte ørn og DFB’s emblem på brystet. For Pierre-Michel Lasogga var det første optræden på det tyske landshold.

[float=right][img ]http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Lasoggaboks_zpsd71cb86a.png[/img][/float]Et halvt år inden Tyskland tabte EM-finalen til Danmark i Sverige i 1992, kom en dreng til verden i Gladbeck, en by med små 75.000 indbyggere og ikke alt for langt til Gelsenkirchen. Som 5-årig begyndte Pierre-Michel, som Kerstin havde døbt sit barn, at spille i den lokale fodboldklub, men som otte årig manglede han udfordringer og skiftede derfor til Schalke 04. Her blev det til 7 år, men i 2006 skiltes klubben og spillens veje, da de ikke kunne blive enige om fremtiden. Siden skiftede Pierre-Michel klub flere gange, inden Bayern Leverkusen i 2010 endelig fandt ham god nok til at tilbyde en professionel kontrakt.

Det blev dog kun et kort ophold hos Leverkusen inden Berlinklubben Herta kaldte. Klubben, der havde hentet ham med øje på fremtiden, var de første der i sandhed fik øjnene op for talentet, der med 13 scoringer i 2. Bundesliga slog sit navn fast. Pierre-Michel blev pludseligt bedre kendt ved sit efternavn, Lasogga.

Siden fulgte en svær og turbulent tid, hvor Lasogga ikke kunne genfinde sit niveau fra debutsæsonen for Herta. Trods 39 kampe over to sæsoner, blev det kun til 9 mål og derfor var hovedstadsklubben ikke sen til at takke ja, da Hamburger Sports-Verein efterspurgte angriberen på en låneaftale. De manglede en stor, stærk targetman, der kunne holde modstanderne væk og få netmaskerne til at blafre. De manglede Lasogga.

Derfor blev han i løbet af sommeren 2013 udlejet fra Berlin til Hamborg, hvor succesen straks var større. Trods en horribel sæson af den nordtyske klub, var Lasogga lyspunktet med 13 scoringer i 20 Bundesliga-kampe. Det fik ikke bare Herta Berlin og HSV til at spærre øjnene op, men også landstræneren Joachim Löw, der gerne ville se den endnu unge angriber lidt mere an. En skade kom dog i vejen for Lasoggas landsholdsdebut i foråret, og dermed også han mulighed for en VM-billet. Noget han selv har offentligt begrædt siden, men også noget, der var en motivation for ham siden.

Inden denne sæson købte HSV så deres målmager fri fra Herta. Et beløb på £7.250.000 der fik den allerede skræntende klubkasse til at bløde rødt, men også en handel der omgående viste sig som fornuftig. Med fire mål i de første seks kampe, kanonerede Lasogga sig op mod toppen af topscorelisten, hvilket fik Löw til atter at ringe ham op. Og den 9. oktober 2014 skete det så. Efter at være blevet forvist og afvist af klub efter klub, kunne Pierre-Michel endeligt skrive »landsholdsspiller« på CV’et, da han blev skiftet ind i anden halvleg af 0:7-nedslagtningen mod miniputnationen Gibraltar. Lasogga gjorde ikke det store væsen, men kunne alligevel sætte et stort kryds i kalenderen: Otte år efter Schalke 04 ikke kunne bruge ham, fik han landstrænerens stempel for sin kunnen.

Fint portræt af Lasogga.

Dog er det meget svært at tyde, at du går fra at have fakta fra virkelighedens verden indtil sidste afsnit, hvor der så kommer en beskrivelse fra dit Football Manager-save. Man skal næste kende en del til Lasogga (det gjorde jeg så tilfældigvis) for at vide, at det du skriver i det sidste afsnit er fiktion og er noget, der har fundet sted i dit spil.

Hvis jeg skal rette helt små ting, og det vil jeg tillade mig, når det er dig (se det som en ros), så staves Hertha med H, mens jeg er også er ret overbevist om, at Lasoggas mor hedder Kerstin og ikke Krestin. :-)

Ellers er det en rigtig fin blog, hvor jeg har fulgt lidt med fra sidelinjen.

Hey, Bauke!

Ja, du har ret. Det kan jeg godt se nu. Det giver et mere... om man vil... autentisk portræt, men jeg kan godt følge dig.

Du har i øvrigt også helt ret i det med moderens navn. Det er en simpel slåfejl, som jeg selvfølgelig nok skal rette :)

Jeg er glad for, du følger med (y)

RYGTE: VdV KAN FORLADE HAMBORG

Rafael van der Vaart kan snart være fortid i Hamborg. Det fortæller flere kilder tæt på både klubbens ledelse og spillerens agent, Declan Barnes.

»Det ligner et farvel til [Rafael] van der Vaart. Det er beklageligt, men økonomisk er Knäbel [HSV’s sprotschef] og agenten ikke på samme side i bogen«, fortæller en anonym kilde, der også bekræfter at det er grundlønnen der er det store stridspunkt. 47-årige Barnes ønsker angiveligt at van der Vaart skal blive ved med at tjene £450.000 om måneden, mens Hamburger SV ønsker at skære mere end halvdelen af dette beløb væk.

I sidste ende kan Rafael van der Vaart ende som ufrivilligt gidsel i sagen, da der spekuleres i at han ikke ønsker at forlade Hamborg. I første halvdel af sæsonen har van der Vaart kun deltaget i ni kampe, men det skyldes en diskusprolaps, kreatøren pådrog sig til træning den 6. november. Indtil da lignede den hollandske landsholdsspiller en sikker mand på træner Abt Königs holdkort.

Rafael van der Vaart kom til HSV i sommeren 2012, efter et to-årigt ophold hos den engelske hovedstadsklub Tottenham Hotspurs. Angiveligt betalte HSV £10.500.000 for midtbanespilleren, hvilket er et beløb i samme størrelsesorden som Real Madrid i 2008 betalte for at købe VdV fri fra netop HSV, hvor han kom til fra Ajax i 2005.
I alt er det blevet til 137 Bundesligakampe for Hamburger SV. Hvis ikke Barnes og Knäbel får løst deres uenigheder, når van der Vaart måske aldrig nummer 150.

57.000 fanatiske fans hujer, råber og skriger. Manden i jakkesættet smiler bredt og sender en opadvendt tommelfinger i retning af den ene tribune. Et andet sted hopper og danser spillerne i de hvide trøjer med de røde og blå striber. Endnu en sejr, tre point mere til kontoen. Imtech Arenas 105x90 meter er blevet et uindtageligt fort, der har sendt modstander efter modstander til tælling. Ni af sæsonens 17 kampe for HSV har været på hjemmebane; 27 af de 33 point, Die Rothosen har hentet, har været med eget publikum i ryggen.

[float=right][img ]http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/KampeBundesliga1_zps8bfcc63f.png[/img]

HSV STÅR NÆVNT FØRST

[/float]Med en vanvittigt hjemmebanerekord på ni kampe og ni sejre, 23 mål scoret og bare fire lukket ind, har Abt König på bare én halvsæson skabt Tysklands mest frygtede hjemmebane. Det samme stadion, der kun kastede 5 sejre, 24 mål og 18 point af sig i sidste sæson – hele sidste sæson! Modsat dengang, er HSV at finde i den metalenden. Holdet, der sidste sæson kun var ét nederlag fra at vinke farvel til Bundesligaen, er nu Bayern Münchens førsteudfordrer og med kurs mod Champions League. Imponerende 37 mål scoret, en hel trio af topspillere, der lægger i toppen af topscorelisten og flere point end hele sidste sæson bød på; der er bare ét problem – Allergien overfor fremmede græs.

I skærende kontrast til Imtech Arena, står HSV’s optrædener på udebane. Efter otte kampe er det blevet til patetiske seks point, kun én sejr og hele 19 mål i mod sig. Alt for ofte, har König og hans tropper gået på banen som ville de løbe modstanderen over ende, blot for at spille som i sidste sæson. At der er tale om et decideret udebanekompleks er tydeligt, når man kigger på hvem HSV – Bundesligaens næstbedste fodboldklub – deler pointhøst med:

Nummer 16 i ligaen, Hoffenheim, har hentet syv point udenbys, FC Augsburg, nummer 14, har hentet seks og Bayern München, der netop nu er de eneste foran HSV i kampen om guldet, har imponerende 18. Det er manglen på point på fremmede græs, der holder HSV fra at vælte München af pinden. Det er kun det.

Sandheden er at HSV har brølet som løver hjemme, men hvinet som mus på udebane. Hvis ikke Abt König formår at rette op på dét, kan det ende ud i ingenting, skønt fronttrioen Nicolai Müller, Pierre-Michel Lasogga og Artjoms Rudnevs har spillet på et imponerende højt niveau. Alle tre har signeret otte mål hver, alle har været i oplæggerens rolle 5-6 gange og alle har de fået stillet det nationale spotlys på sig som følge af deres imponerende præstationer – på Imtech Arena.

Intenst medaljeopgør på Imtech

»Det er ret simpelt: Hvis HSV vinder, hægter de sig fast på Bayern München og slår et hul ned til de øvrige konkurrenter. Hvis Dortmund derimod tager de tre point, løber München med mesterskabet og Hamborg kan stå overfor nedtur« - Manfred Kaltz (Tidligere HSV- og landsholdsspiller)

Efter lutter sejre i de første ti hjemmekampe på Imtech Arena, stod Abt König og hans HSV-tropper overfor én af sæsonens sværeste udfordringer. Borussia Dortmund, det eneste hold i sæsonens første 19 kampe til at holde Hamburger fra at score, gæstede Imtech Arena, i hvad der blev præcist lige så spændende og højtintenst, som der var lagt i ovnen til.

Inden kampen gjorde de to trænere, König og Jürgen Klopp, meget ud af ikke at kaste mere brænde på bålet. Hummels og holdkammeraterne gentog de samme fraser om respekt for en imponerende hjemmebanestatistik, mens Holtby og HSV’erne blev ved med at tale om 0:1-nederlaget 140 dage tidligere. Under overfladen lå dog et faktum, ingen af de to kunne løbe fra: Vandt HSV, ville de være 7 point foran Dortmund. Tabte hjemmeholdet, ville det kun være ét point mellem mandskaberne i kampen om pladsen bag Bayern München.



Derfor var der også spænding på fra første fløjt. Kampen bølgede frem og tilbage i et usædvanligt højt tempo, der fik folk til både at bide negle og bede til de højere fodboldmagter. Tydeligt var det at se, begge hold var kommet for at hente 3 point, men hvem der skulle ende med dem, var anderledes svært at spå. I det 5. minut fik Dortmunds japaner Shinji Kagawa en gylden mulighed, men en dårlig aflevering kostede gæsterne chancen. Et kvarter senere var det så forsvarsgeneralen Djourou, der prøvede Weidenfeller i Dortmund-målet af fra tæt hold. Men heller ikke han var succesfuld.

Som minutter gik og kampen skred fremad, gik intensiteten og tempoet kun én vej: op. HSV og Dortmund var skiftevis på hælene, dog med hjemmeholdet som de mest dominerende. Derfor var det også fuldt fortjent, da Djourou i det 38. minut kunne stige til vejrs og let sende et indlæg fra Lewis Holtby forbi Dortmund-keeperen, der blev fanget på det forkerte ben.

[float=right][img ]http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Dortmundstatistik_zps937c7b2e.png[/img][/float]Blot minutter senere, svarede Der BVB dog tilbage. Et langt Marco Reus-frispark blev headet ned for fødderne af Kagawa, der kunne gøre skaden fra tidligere i halvlegen god igen. Med næsten mekanisk styrke, præcision og kynisme bankede han bolden ind bag Adler, der ikke havde en chance for at redde det udlignende skud.

Mens Imtech Arena summede af nervøs energi i pausen, trak König Ivo Ilicevic af banen og sendte i stedet Maximilian Beister ud. Få øjeblikke inde i 2. halvleg, lignede det en fantastisk beslutning, da 24-årige Beister kom alene igennem, men fra en skarp vinkel blev reddet af Weidenfeller. Fire minutter senere var målmanden dog uden ære Behrami ikke fik scoret, da han, ligesom ved 1:0-målet, gik forkert at et indlæg og efterlod et tomt mål. Den schweiziske midtbanespiller ramte dog trekantsammenføjning, hvilket udløste et kollektivt suk blandt de 57.000 tilskuere.

Det var dog ikke kun fansene der åndede ud og tabte luften. Det gjorde de 22 spillere også lidt. Efter 50 minutters konstant frygt for at misse noget, ebbede tempoet langsomt ud og begge hold lignede mest af alt nogle, der var fokuseret på ikke at tabe. Med 13 minutter igen, ville HSV det dog alligevel anderledes. Dybt inde på Dortmunds banehalvdelen, kastede Marcell Jansen et indkast til indskiftede Zoltán Stieber. Fra baglinjen fik kantspilleren vendt rundt og fundet Lewis Holtby. Han trillede derefter bolden en meter baglæns til Pierre-Michel Lasogga, der med et følt og skruet skud sendte bolden i luften. Weidenfeller blev fanget i den gale side af målet, og netmaskerne begyndte at blafre bag ham. Mens jublen udbrød på Imtech, skiftede lystavlen til 2:1 og HSV’s chancer for at tage medaljer voksede.

I det resterende kvarters spil, der var tilbage, kæmpede Dortmund-spillerne en brav kamp, men uden at det nogensinde blev frugtbart. Hamburger viste gang på gang hvor gode de er med deres egne fans i ryggen, og reelt kom sejren aldrig rigtigt i fare igen. Dermed kunne Die Rothosen og deres fans glæde sig over den 11 hjemmesejr på stribe, et syv points forspring til Dortmund på 3. pladsen og det faktum, at de nu kun er ét point efter Bayern München i kampen om det tyske mesterskab.

Må lige knytte en kommentar mere. Jeg nyder virkelig at læse din blog, for du skriver jo fremragende samtidig med den fantastiske grafik du levere gang på gang. Krydret med et spændende klubhold, venter jeg bare på mere.

Fortsæt det flotte arbejde!

Mange tak. Jeg er glad for, der stadig er nogen, der læser med! :D

Læææækkert som altid Nibali! :D

Er da klart også med her. En blog om Hamburg har altid min interesse. Man kan jo ikke andet når man er på 5-6 gange om året mindst  :)

Oven i det, så skriver du jo som sædvanligt godt, og grafisk er det også en nydelse :)

Champions League til Hamborg
KICKER.DE | 26.04.2015

Selvom der endnu er en lille måned til Bundesligaen finder sin afslutning, er Hamburger Sports-Verein sikret europæisk fodbold af den fineste karakter i næste sæson. Det er status efter 30 spillerrunder; Klubben, der sluttede som nummer 16 sidste sæson, kommer til at få medaljer om halsen i år. Hvilke det bliver, er dog endnu ikke afgjort.

At HSV endnu formår at sidde med helt i toppen af Bundesligaen, har overrasket de fleste. Trods et flot efterår, hvor de blev nummer to, fem point efter Bayern München, virkede det kun som et spørgsmål om tid før græsstrået knækkede og Hamborg atter blødte blåt og rødt. Med bare seks point i 8 udekampe, blev Hamborg-klubben anset for at være en katastrofe der kun ventede på at udfolde sig. König og Knäbel, træneren og sportschefen, forholdte sig dog i ro, og brugte ikke januar på at lede efter forstærkninger, men kun at snakke taktik.

»Det er klart, at vores udebanestatistik ikke er god nok. Vi er nødt til at arbejde på at forbedre den, og det er hvad jeg skal bruge min vinterpause på«, fortalte Abt König til pressen, da hans hold havde spillet efterårets sidste kamp.

[float=right][img ]http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/RoslashdboksBundesliga2_zpsa8e4091b.png[/img]
[/float]I de næsten 5 uger König havde til at rode med taktikken og fejre jul, holdte flere af HSV-spillerne ferie, inden den økonomisk hårdt presset klub fandt et par håndøre i den slukne klubkasse til at tage på en træningstur til Spanien. Her diagerede König på livet løs, for at få spillerne til at få føling med den nye udebanetaktik, og straks sæsonen atter blev skudt i gang, gav det pote. Med fire mål i første halvleg af åbningskampen mod Hoffenheim, stod den sydtyske klub aldrig en chance. Rene Adler lukkede to mål ind, men de tre point kørte HSV alligevel hjem i sikker stil.

Derefter var der revanche og siden storkamp, da først Wfl Wolfsburg, der slog HSV i sæsondebuten, gæstede Imtech Arena og senere Dortmund, der stod overfor en skillevej i sæsonen. I Imtech Areans trygge rammer fortsatte Hamborg storformen, da de kørte Wolfsburg over med 3:0 og knebent besejrede Dortmund med 2:1. Derfor var humøret også højt, da FC Køln i runden efter lagde græs til, men spillet blev aldrig flydende. Hjemmeholdet havde klart flest chancer og skud, men det var HSV, som stjal de tre point på to mål af Artjoms Rudnevs, der har fortsat sin opblomstring og allerede er på 16 Bundesligamål for sæsonen, trods sin noget sløve start.

Med sejren kom HSV endnu et skridt tættere på medaljerne, men bag de succesen lå alligevel en uro, efter at Køln til tider havde tørt gulv med Hambruger SV. Én ekspert sagde at »HSV røg som en skorsten, men formåede at slukke alle gnisterne, inden der gik ild i noget«. Faresignalerne var svære at overse, og da Werder Bremen og Weserstadion i 22. spillerunde løb ind i ligaens nordligste klub, antændte gnisterne en ild, Adler og co. Ikke længere kunne dæmme op for. På scoringer af Halil Altintop og Nils Petersen sænkede Werder Bremen Königs tropper, og sendte dermed den uerfarne træner i tænkeboks på ny.

Reaktionen fra både König og spillerne var dog storslået, og de næste fem kampe spillede Die Rothosen som det tophold, tabellen fortæller de er. Med 15 point i fem kampe, åd Hamborg atter lidt af Bayerns forspring, da de forsvarende mestrer kun spillede 1:1 mod Dortmund og tabte til Stuttgart. Pludseligt var bordet vendt, og HSV lå i toppen af Bundesligaen. Med Nicolai Müller og Lewis Holtby i strålende spilhumør, dansede Hamborg sig ind på 1. pladsen.

I starten af april skulle de dog komme ned på jorden igen. I sæsons værste præstation, kørte Schalke 04 fuldstændigt HSV over på Veltins Arena i Gelsenkirchen. Huntelaar og de andre lyseblå skabte ikke markant flere chancer, men de var langt bedre til at udnytte dem. 3:0 lyste tavlen i S04’s favør, da de 90 minutter var færdigspillet og König måtte ud og gyde vand på bålet om arrogance og begyndende storhedsvanvid, der havde været det store omdrejningspunkt i dagene op til opgøret.

Siden fulgte en 14 dages pause, inden Bayern Leverkusen gæstede fortet Imtech Arena. Leverkusen, der var spået til at kæmpe med om podiet og medaljerne, lå blot nummer syv, men havde efter Schalkes opvisning fået blod på tanden. Problemet for dem var Champions League, hvor de bare fire dage i forvejen havde udkæmpet det først slag om en plads i semifinalen. At benene var tunge var særligt tydeligt fra start, men efterhånden som minutterne skred frem, kom gæsterne bedre med. Rudnevs gjorde det til 1:0 og siden fordoblede Müller føring i anden halvleg, men da Simon Rolfes reducerede blev alle sejl sat ind på uafgjort for Leverkusen. Det lykkedes dog ikke, trods deres massive pres, men at Imtech Arena måske ikke er helt uindtagelig fik Leverkusen alligevel demonstreret.

I 30. spillerunde hentede HSV en pligtsejr på 0:3 ude mod SC Freiburg, der kun lige holder hovedet over nedrykningsstregen. Sejren og de tre point betød samtidig, at Schalke 04 på Bundesligaens 4. plads ikke længere kan nå at indhente Hamburger SV. Dermed er klubben sikret metal for første gang siden 2006 og blot for tredje gang i dette årtusinde. Med 11 point til Dortmund på podiets nederste trin, og fire kampe tilbage, er HSV ydermere bare to point fra at have sikret sig klubbens første sølvmedalje siden 1987.

Hvis alt flasker sig, kan HSV dog også komme til at stå bag sæsonens sensation, hvis de løber med mesterskabet. Sølle ét point adskiller HSV og Bayern München i nordtyskernes favør inden de sidste fire kampe. Næste spillerunde bliver et regulært gulddrama, da topklubberne tørner sammen på Imtech Arena i Hamborg. Det bliver formentligt den ene kamp, der kommer til at afgøre de to holds skæbne i Bundesligaen, selvom der endnu mangler tre runder bagefter.

Resterende program for HSV: Bayern München (Imtech Arena, 2. maj), Borussia Mönchengladbach (Borussia Park, 9. maj), VfB Stuttgart (Imtech Arena, 16. maj) og Hertha Berlin (Det Olympiske Stadion, 23. maj)

Tak, drenge, det er jeg glad for. Hvis det er noget, må I (gælder alle!) i øvrigt endeligt sige til.

PS. Jeg undskylder en smule, at denne seneste update blev så lang. Det skyldes simpelthen, at mit forhold til savet i øjeblikket er nogenlunde sådan her...

Læser også med, Nibali. Virkelig en fed blog! Den har inspireret mig til også at starte med HSV! :)

Tak skal du ha', Ulle. Det er jeg glad for!

GULDDUEL: HAMBURGER SV Vs. BAYERN MÜNCHEN
Tiden er kommet. Efter 2700 minutters Bundesligafodbold for både Hamburger SV og FC Bayern München, er det slut med at gemme sig. Slut med at håbe, drømme og tro. I dag bliver mesterskabet formentligt afgjort. Der resterer endnu fire kamp af sæsonen, men med bare ét point mellem de to mandskaber kan udfaldet på Imtech Arena meget vel få store konsekvenser for guldduellen. Kampen om mesterskabet er skåret ned til disse to hold, kampen om mesterskabet er skåret ned til disse 90 minutter.

HSV OPTAKT
Da sæsonen gryede, havde ingen regnet Hamborg-klubben som en kandidat til guldet. Klubben slikkede stadig sårene fra sidste sæsons katastrofe, og med den nye og uprøvede Abt König ved roret, var det forventet af de røde og blå blot skulle bruge sæsonen på at spille sig sammen. Sådan er et dog ikke gået. Ikke mindst takket være en fantastisk kulisse på Imtech Arena, har HSV hentet 45 point i 15 hjemmekampe, hvilket ikke bare er flot, men faktisk et unikum. Ingen anden klub fra de største europæiske ligaer kan prale af dette. Efter vinterpausen i januar, er det dog også gået fremad på fremmede græs, hvor HSV nu blot er tre point efter München på denne konto.
Alt i alt har forårssæsonen været én stor succes for Hamborg-klubben, der har hentet 11 sejre og blot smidt seks point i de forgående 13 kampe. Man er stadig det mest scorende hold, mens forsvaret er blevet en smule bedre. HSV har desuden nydt godt af, at de blev slået tidligt ud af DFS-pokalen, og således har kunne fokusere udelukkende på Bundesligaen.

BAYERN MÜNCHENS OPTAKT
Da efteråret sluttede, og Bayern kunne kalde sig for ’Herbstmeister’, var det med et forspring på en håndfuld point til HSV. Med et par ustabile præstationer i januar, samt nederlag til Freiburg og Stuttgart formøblede Guardiolas tropper dog deres fordel, og da man kun fik 1:1 mod Dortmund på Signal Iduna Park, måtte man afgive duksepladsen. Siden rejste storklubben sig flot, da de først kvalificerede sig til Champions Leagues semifinale ved at slå Leverkusen over to kampe, siden slagtede FC Køln med 5:1 og for bare fire dage siden, spillede sig i DFS-pokalens finale med en 4:1-sejr mod Mainz 05.

Det er altså et rødglødende Bayern-mandskab, der skal løbe ind på Imtech Arena. April bød på syv kampe, seks sejre og 19 mål for de forsvarende Bundesliga-mestrer. De mange kampe på så kort tid, kan dog også vise sig at være en hæmsko for Bayern. Superangriberen Robert Lewandowski, der har signeret 34 scoringer og 13 oplæg, har allerede været på banen 46 gange i indeværende sæson, ligesom Lahm og målmanden Neuer er forbi 40.

HISTORIE
Vinder Hamburger SV kampen, vil de være snublende nært det mesterskab, de ikke har vundet i mere end tre årtier. Hvis Imtech Arena endnu engang viser sig som et uindtageligt fort og HSV tilføjer tre point til kontoen, vil de have fire point ned til München, og kan således tåle at tabe en kamp. Hvis HSV vinder og sikrer sig mesterskabet, vil det være første gang siden 1983 og blot syvende gang i klubbens historie. Til sammenligning vil et eventuelt mesterskab være Bayerns 25., og det 10. bare siden årtusindeskiftet.

SKADER OG KARATÆNER
Hjemmeholdet må undvære forsvarsprofilen Heiko Westermann, der sidder ude med karantæne. Westermann har ellers spillet 29 Bundesligakampe, scoret seks mål og været godt spillende i de defensive gemakker. Det forventes at den 24-årige brasilianer Cléber overtager pladsen ved siden af Johan Djourou og dermed får sin 8. ligakamp fra start.

Hos Bayern sidder ikke færre end fire spillere ude med skader. Det største navn er Franck Ribery, der har overrevet én af haserne. Bayern har dog haft rigeligt med træning uden profilen, der blot har set spilletid i 10 af klubbens 30 Bundesligakampe. Ved siden af ham på tribuen kommer også spanske Javi Martínez til at side. Midtbanespillerne, der har startet inde i 22 kampe, fik et vrid i sit knæ i sidste kamp, og er ikke blevet klar endnu. Martínez’ landsmand og midtbanekollega Thiago sidder også ude. Han er blevet ramt af samme skade som Ribery, hvilket har begrænset hans spilletid i foråret. Den fjerde, der døjer med en skade er 36-årige Claudio Pizarro, der kun har set banen 8 gange og scoret to mål.

HAMBURGER SV – FC BAYERN MÜNCHEN
IMTECH ARENA, 02.05.2015, 15:30
1: 3.20 X: 3.20 2: 2.00

HAMBURGER SV – FC BAYERN MÜNCHEN

»Guldet skal afgøres«, »Årtiers vigtigste opgør« og »Knald eller fald: HSV’s drøm kan stå for fald«. Det var blot nogle af de overskrifter, de tyske sportsaviser og –magasiner havde banket op med store bogstaver inden dagens kamp. Med bare ét point mellem de to klubber og fire kampe tilbage, var det alle sandfærdig og rettidige, men desværre endte de også med at blive misvisende for kampen.

01:55: Xabi Alonso, Bayern, sender et frispark fra kanten af feltet i muren. Nicolai Müller opfanger og sender en aflevering til Artjoms Rudnevs, der trækker bolden adskillelige meter op ad højre fløj. Den lettiske angriber trækker ind i banen, forsøger at finde en åben medspiller, men ender med at sende bolden i fødderne på Sebastian Rode fra Bayern. Rode losser dog bare væk, og HSV er straks efter i angreb igen. Cléber aflevere til Ivo Ilicevic, der finder Lasogga på kanten af feltet. I stedet for at afslutte spiller den landsholdsaktuelle angriber bolden videre til Rudnevs, der fra 10 meters afstand skyder. Skuddet bliver parreret af en fremstormende Manuel Neuer.

46:29: Kampens dommer, Stegemann, fløjter en begivenhedsløs første halvleg af. Det er tydeligt at se, begge hold er bange for at komme bagud, og derfor har Bundesligaens to mest scorende mandskaber nærmest ikke skabt en chance i de første femogfyrre minutter.

53:56: Xabi Alonso afleverer til Bastian Schweinsteiger, der løber sig fri i rummet mellem forsvaret og midtbanen. ’Basti’ vender rundt og afleverer til Lewandowski, mens Cléber kommer frem i mod tyskeren. Lewandowski modtager bolden med ryggen til målet og med Johan Djourou lige i hans skygge. Det lykkes polakken at komme rundt om HSV-forsvaren, men Lewandowskis skud fra kantet af feltet bliver afvist af Rene Adler i målet.

[float=right][img ]http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Bayernstats_zps97fa5b99.png[/img][/float]55:36: Pierre-Michel Lasogga hamrer en høj aflevering afsted fra midten af banen, og finder elegant angrebskollegaen Rudnevs, der er løbet i ryggen af sin opdækker. Rudnevs får i første omgang taget bolden med, men halvandet skridt inde i feltet, er han nødt til at sænke farten for at få kontrol over kuglen. Her når Holger Badstuber tilbage, og får taklet bolden ud af fødderne på HSV-angriberen, der dermed misser en oplagt skudmulighed.

68:25: Bayern München har haft en serie af hjørnespark, og frispark omkring feltet. Endnu er det ikke lykkedes gæsterne at komme tæt på, men Alonso server bolden fra 25 meters afstand på et frispark med en sådan fart, Rene Adler kun kan skubbe skuddet lige forbi stolpen.

69:57: Behrami sender en flad aflevering ud på højre flanke til Ilicevic, der har taget et hjørnespark i denne side få øjeblikke tidligere. I mens løber Nicolai Müller bag om Schweinstegier, der farer ud imod Ilicevic. Kroaten afleverer den forbi den fremstormende tysker, og lige i fødderne på Müller, der trykker af fra en spids vinkel. Skuddet overrasker Neuer, der ikke når at reagere, men blot kan se netmaskerne blafrer bag sig. Müller, Ilicevic og de andre HSV-spillere at nyde målet i et kort øjeblik, før dommeren vifter afvisende og peger ud på linjevogterne, der har sit flag i vejret. Offside.

Resten af kampen fortsætter begge mandskaber med at lægge pres på, men det er som om, det underdømte mål har taget lidt luften fra alle 22 på banen. Bayern går lidt mere i defensiven, mens HSV’s træner Abt König beordrer sine tropper til at passe på bagkæden. Ét point vil betyde, HSV stadig selv kan afgøre det.

Med bare 3-4 minutter tilbage, kommer den hollandske fløj Arjen Robben til baglinjen, og har en helt fri Mario Götze på vej mod forreste stolpe. Men stjernen Robben ser ikke sin holdkammerat, og hamrer derfor bolden bagud til David Alaba, hvorved angrebet løber ud i sandet. Det blev den sidste større mulighed i kampen, der altså ender 0:0. For HSV er det første gang i hele sæsonen, at der slet ikke er blevet scoret i en af deres kampe. Det uafgjort resultat betyder dog samtidig, at HSV ikke længere har lutter sejre på Imtech Arena, men også at man forbliver i front af Bundesligaen inden de sidste tre runder skal spilles.

Dermed kom vi én kamp længere hen i sæsonen, men ikke et frygteligt stort skridt tættere på hvem der ender med guldet. Med ni point tilbage at spille om, er alt stadig åbent mellem Bayern og HSV.

»Jeg ved slet ikke hvordan jeg skal beskrive det. Det er uvirkeligt. Vi har arbejdet for det hele sæsonen, og nu står vi her. Jeg er uden ord« - Rene Adler, målmand for Hamburger SV.

Det har været en askepot-historie af episke proportioner. Sidste sæson sluttede Hamburger SV nummer 16 og var ude i play-off for at fastholde deres position i Bundesligaen. Siden hyrede de en ukendt træner, der anonymt blev kritiseret inden han overhovedet havde haft først arbejdsdag og i bedste fald blev kaldt »Plan B«. Men König og de forsmåede HSV-tropper blæste al modstand af vejen. Da efteråret gik på hæld, var man nummer to, da sommeren atter gryede, lå de helt i front. I 31. spillerunde begik man sit måske mest imponerende værk, da man beviste evnen til at spille efter et resultat, ved at holde Bayern München fra at score. Med 0:0 beholdte HSV førstepladsen, og skulle ’bare’ slå Borussia Mönchengladbach, VfB Stuttgart og Hertha Berlin, for at sikre sig det første mesterskab i mere end 30 år. »Bare«.

For helt så lige til blev det ikke. Med en skødesløs arrogance, blev det alt andet end ’bare’. Hjemmeholdet Mönchengladbach pressede og pressede, og en håndfuld minutter før pausen fik landsholdsangriberen Max Kruse en stikning inde i feltet. Med et hårdt skud langs græsset, strøg bolden i den modsatte side, uden for Adlers rækkevide. 0:1, og duellen om mesterskabet tippede pludseligt til Bayerns fordel. HSV var pisket til at vinde, og manglede nu to mål i forhold til det.

Kort inden i 2. halvleg blev det lidt mere muligt, da et Lasogga-frispark ramte overlæggeren og faldt ned for fødderne af forsvarsgenerelen Johan Djourou, der let kunne udligne. Presset var dog stadig på Hamborg, der blev ved med at jagte målet, der kunne sende guldet tilbage i deres hænder – men de blev også ved med at misbruge de store chancer. Jo mere HSV gik fremad, desto mere åbnede de op bagtil, og i det 81. minut kom Heiko Westermann for anden gang til at se skidt ud, da han ikke markerede Max Kruse tæt. Fra nært hold kunne Kruse gøre det til 2:1 og sende HSV-spillerne på en mental nedtur lig den Brasilien led i juli.

Med nederlaget kom pressens råb om »gummiben«, men König afviste og sagde, presset nu lå på Bayern, der blot skulle spille tabe til enten Paderborn eller Frankfurt, for at guldet atter hang om halsen på HSV. Han var i hvert fald ikke i tvivl om, hans egne spillere nok skulle vinde deres sidste to kampe.

Og som sagt; så gjort. Selvom det en overgang så farligt ud mod Stuttgart, efter Djourou blev udvist i det 30. minut, så Rüdiger fra gæsterne også rødt, og så kværnede HSV videre. 4:1 besejrede de Stuttgart, hvorved Imtech Arena forblev uindtaget - 16 hjemmesejre i 17 forsøg. 0:0 mod Bayern München i 30. spillerunde, blev den eneste svipser.
München var dog tilsvarende kyniske, og derfor kom alt til at handle om sidste spillerunde. Hamburger mod Hertha Berlin, Bayern München mod Eintracht Frankfurt.

Bedst fra land kom HSV, da Artjoms Rudnevs bragte sit hold foran. Minuttet efter scorede Thomas Müller dog for Bayern. 1/3-del gennem kampen udlignede Salomon Kalou for Hertha Berlin, mens Münchens Müller scorede yderligere to gange inden halvleg. Dermed var mesterskabet reelt afgjort, da der stadig manglede 45 minutter, men med mandsmod og hårdt arbejde, gav HSV ikke op. Tre minutter inden i 2. halvleg satte Müller sin fjerde scoring mod Frankfurt ind, inden Pierre-Michel Lasogga bragte HSV på 2:1. Siden scorede Rudnevs igen, hans 18. Bundesligascoring, inden Lasogga også bragte sig på to scoringer i kampen. Endnu en gang 4:1 for HSV, men da Bayern samtidig kørte deres 4:0 sejr mod Frankfurt sikkert hjem, var det ligegyldigt. Bayern München kunne løfte det sølvgrå og runde mesterskabstrofæ, mens HSV måtte nøjes med en 2. plads.

Skuffelsen var ikke til at overse hos HSV-spillerne - trods den overbevisende sejr.

Sur røv.
Men inden sæsonen havde du vel solgt den for en 2. plads? Så selv om det kiksede til aller sidst så er sæsonen vel godkendt når alt kommer til alt?

Ja, det var ret ærgerligt. For at sige det mildt. Men jo, jeg havde naturligvis været tilfreds med 2. pladsen inden sæsonen, men det er da noget skuffende at have mesterskabet i egne hænder og så smide det på dén måde.

Overblik: Tysk og international fodbold
KICKER.DE | 07.06.2015

Spillerne er gået på ferie og sæsonen på hæld. 2014/15 er i bøgerne og det er tid til at få et overblik over sæsonen, der bød på op- og nedture, på succes og fiasko.

BUNDESLIGAEN
[float=right][img ]http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Overblik_zps113d5440.png[/img][/float]I landets fornemmeste division, stod det hurtigt klart, at de forsvarende mestrer Bayern München og overraskelsen Hamburger SV var de eneste to, der kunne løbe med guldet. Takket være en imponerende hjemmebanerekord, hvor de blot tabte to point, formåede HSV at spille lige op med giganten München, der dog løb med guldet og trofæet i sidste ende. Et ærgerligt nederlag til Borussia Mönchengladbach i 31. spillerunde endte med at koste Abt König og hans tropper triumfen.

I den modsatte ende, må Hannover 96, Hoffenheim og SC Freiburg tage deres afsked for denne gang. Hannover var altid tæt på overlevelse, men med bare tre point til 12. pladsen, vil både Hoffenheim og Freiburg givet vis være skuffet over at skulle sige farvel. Hertha Berlin-angriberen Salomon Kalou tog topscoreprisen med 22 Bundesligamål. Bayerns frontmand Robert Lewandowski bankede lige så mange ind, men hans 34 kampe var syv flere end Kalou. Den polske superstjerne kan dog trøste sig med at have vundet prisen som »Årets Spiller« foran holdkammeraten Thomas Müller og HSV’s Nicolai Müller, der sluttede sæsonen med 10 scoringer og 13 oplæg. En helt igennem imponerende debutsæson hos HSV for Müller, der for bare en håndfuld år siden spillede i 3. Bundesliga.

I 2. Bundesliga, løb RB Leipzig med en sikker sejr. Med dem op rykker FC Kaiserslautern og FC Union Berlin.

DFS-POKALEN
Selvom Bayern München også har været det dominerende hold i DFS-pokalen siden årtusindeskiftet, har både Schalke 04, Werder Bremen, Nürnberg og Dortmund formået at hæve trofæet i triumf. At det ikke skulle blive sidstnævnte stod dog tidligt klart, Yussuf Poulsen med et sent mål sikrede sin klub, RB Leipzig, avancement på bekostning af Ruhr-distriktets gule. Nürnberg måtte også sige farvel, da 3. divisions holdet Wehen vandt 1:0.

Runden efter var Leipzig tilbage som overraskelsens mestre, da de også sendte de senere Bundesliga-2’ere, HSV, ud. Modsat Dortmund-kampen, tvang HSV dog deres modstandere helt ud i straffespark før afgørelsen faldt. Wehen leverede også endnu en gevaldig overraskelse, da de slog Hannover ud. Mod Stuttgart løb årets Askepot dog ind i en øretæve, mens Leipzig fortsatte med at være udsmider. I 3. runde sagde de farvel til Hoffenheim, og derefter var det Schalke 04, der måtte give fortabt mod 2. Bundesliga-overraskelsen. Først på tærsklen til finalen, var Leipzig magtesløse, da Leverkusen sejrede og bragte sig i finalen mod Bayern München, der rullede gennem turneringen uden de store problemer.

Finalen, der blev spillet i det Olympiske Stadion i Berlin en uge efter München havde vundet Bundesliga-guld, blev dog anderledes for det sejrsvante FC Hollywood. Efter 90 jævnbyrdige minutter, blev kampen forlænget med 2x15 minutter, og halvvejs gennem disse dukkede Stefan Kießling Bayern med sin scoring. Götze, Lahm og de andre superstjerner kæmpede videre, men det var forgæves. Leverkusen sikrede sig DFS-pokalen på bekostning af Bayern München. 

INTERNATIONALT
En uge efter nederlaget til Leverkusen, skulle Bayern München på den igen. Stadionet var det samme, men modstanderne hed Shakhtar Donestsk og turneringen Champions League. Ukrainerne havde ydmyget stenrige Manchester City med samlet set 5:0 i semifinalen, ligesom de også slog Benfica og Napoli ud i deres vej mod finalen. Bayerns vej gik omvendt forbi Den Gamle Dame, Juventus, konkurrenterne Leverkusen og Frankrigs fineste, Paris SG.

Dermed var banen ryddet for både Bayern og Shakhtar, der allerede i gruppespillet mødtes. Her vandt Donestskerne den ene kamp og spillede 1:1 på Allianz Arena i Tyskland. Alligevel var hjemmebaneholdet Bayern store favoritter til opgøret i Berlin, der dog ingenlunde blev det offensive festfyrværkeri man kunne forvente. I alt blev 12 skud affyret, men kun gæsternes Luiz Adriano kunne ramme målet. Hans to forsøg gik forbi Manuel Neuer, der så sjældent dårlig ud, hvilket altså betød, Bayern München tabte deres anden finale på syv dage.

Real Madrids Cristiano Ronaldo blev Champions Leagues topscore for tredje år i træk, ligesom han blev kåret som turneringens bedste spiller.

CHOK: HSV SÆLGER GULDKALV
KICKER.DE | 01.07.2015

Efter sin sensationelt gode debutsæson hos Hamburger SV, var den 27-årige fløjspiller Nicolai Müller selvsagt i høj kurs hos både træneren Abt König og klubbens fans. Disse var dog ikke de eneste, der holdte øje med Müller, der blev kåret til ligaens 3. bedste spiller efter Bayern München-duoen Robert Lewandowski og Thomas Müller.

[float=right]HSV TRANSFER UD
Gojko Kacar (Fri)
Ahmet Arslan (Fri)
Ronny Marcos (Fri)
Slobodan Rajkovic (Fri, Leipzig)
Nicolai Müller (£8.500.000,
Real Madrid)
[/float]I al hemmelighed har den spanske kongeklub Real Madrid således forhandlet en aftale på plads med HSV og spillerens agent, der betyder at Müller blev holdkammerat med Toni Kroos og Illkay Gündogan senere i dag. Kilder tæt på Hambrugers træner, Abt König, fortæller at han bestemt ikke er tilfreds med skiftet, han ikke kunne forhindre. Madrilanerne betalte således Müllers frikøbsklausul på £8.500.000 – et beløb, en agent vurderer til at være »et sted mellem halvdelen og én tredjedel af hvad HSV ellers kunne have fået for ham [Müller] på et frit marked«.

Dermed nåede Nicolai Müller blot én sæson og 34 Bundesligakampe for HSV, efter at han sidste sommer kom til fra FSV Mainz 05. Trods succesen i ligaen, har den tyske landstræner ikke ville se i Müllers retning siden ankomsten til Hamborg. Begge gange Müller har trukket i den hvide trøje, var han på kontrakt hos Mainz, men når der fremover står Real Madrid efter hans navn, kan det være, Joachim Löw får lidt sværere ved at negligere ham.

Til trods for Hamburger SV’s store succes i den forgangne sæson, er det kun Müller, der er blevet købt fri af en anden klub. HSV har dog valgt også at skille sig af med forsvarsspilleren Slobodan Rajkovic, der skifter til oprykkerklubben RB Leipzig, og balancespilleren Gojko Kacar, der var backup for Valon Behrami sidste sæson. Angiveligt ønskede König at forlænge Kacars kontrakt, men den serbiske landsholdsspiller kunne ikke affinde sig med en tilværelse som backup.

FYRING: HSV-ANFØRER ER FORTID
KICKER.DE | 06.07.2015

Det største klubikon i dette årtusinde, Rafael Van der Vaart, er blevet fristillet fra Hamburger Sports-Verein. Det fortæller klubben og spilleren på et følelsesladet pressemøde.

At klubben og playmakerens veje skulle skilles, har længe ligget i kortene. Siden en skade i efteråret satte den hollandske 10’er ud af spil, har Lewis Holtby spillet sig mere og mere ind i varmen. Da spilleren med 109 landskampe på CV’et kom tilbage, kunne han ikke spille sig forbi Holtby i hierarkiet, og derfor blev der spekuleret kraftigt i hvad fremtiden mon bød på. VdV’s agent, Decian Barnes, og HSV’s sportschef, Peter Knäbel, har angiveligt holdt mange, lange møder for at finde ud af en fælles fremtid, men i sidste ende var der for langt mellem deres økonomiske standpunkt til at de kunne forligenes.

Egentligt udløb Van der Vaarts kontrakt for syv dage siden, men han forblev en del af truppen, mens forhandlingerne stod på. I går brød de dog endegyldigt sammen, og partnerne så derfor ikke noget andet valg end at gå hver til sit. Dermed slutter Rafael Van der Vaarts karriere i HSV altså efter 150 Bundesligakampe og 36 mål. Den offensive midtbanespiller har længe været et ikon i klubben, han første gang kom til i 2005. Siden skiftede han til Real Madrid og Tottenham Hotspurs, inden han i 2012 vendte hjem til den nordtyske by.

Foruden at være klubikon har Van der Vaart også været anfører for klubben siden sin tilbagekomst. Dermed skal Abt König nu finde en ny til at bære anførerbindet. Valon Behrami er det varmeste bud, men også Lewis Holtby nævnes i diskussionerne. Det kuriøse ved netop dette, er at HSV endnu ikke officielt har præsenteret den tidligere Tottenham-spiller, de menes at have købt fri for £5.000.000 efter sidste sæsons lejeaftale.

Juli kom, gik og tog august med sig. Sommerens hede har efterhånden sluppet sit tag i Tyskland og Abt König har snart overblik over den trup, han har at gøre godt med den kommende sæson. Ud er gået stjernerne Nicolai Müller, der er taget til Madrid, Rafael van der Vaart, der er rejst hjem til Holland, og Gojko Kacar, der takkede nej til HSV’s kontraktudspil og i stedet skiftede til 3. Bundesligaklubben Karlsruher SC. Ind er til gengæld kommet fire erstatninger, der spænder vidt i både alder og omdømme.

[float=left][img ]http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Indkoslashb2015_zps5b65e4c4.png[/img][/float]Det første medlem af kvartetten er midtbaneprofilen Lewis Holtby, der har sagt endegyldigt farvel til England, London og Tottenham. Holtby kom til Hotspurs i 2012 fra Schalke 04, men succesen blev kun sporadisk og derfor blev han lejet ud til først Fulham og senest Hamburger SV, der altså gjorde aftalen permanent. I lejeaftalen var indskrevet en klausul, der gjorde Hamborg-klubben til enhver tid mens aftalen løb, kunne sikre sig Holtby for £5.000.000, hvilket de valgte at gøre, da en kontraktforlængelse med Rafael van der Vaart faldt til jorden.

Noget mere overraskende var det, da medierne kunne fortælle om bare 15-årige Benjamin Pett, HSV’s sportschef Peter Knäpel og Abt König havde kastet deres kærlighed på. Teenageren, der er udråbt som den næste Stefan Kuntz, endte med at blive solgt fra Rostock til HSV for £2.200.000, hvilket er mange penge for en spiller, der først kan få sin Bundesligadebut i 2017. Men kan han leve op til Kuntz-sammenligningen, kan pengene være givet godt ud. Kuntz spillede 25 landskampe som angriber for Tyskland i 1990’erne.

Dernæst kom den argentinske nomade Ezequiel Rescaldani til på en fri transfer. Rescaldani, der fyldte 23 hen over sommeren, har en fortid i Vélez, Quilmes, Málaga og senest Murcia, hvor det blev til 29 mål i 37 kampe i ligaen under Liga Adelante. Angriberen, der også har italienske rødder, beskrives som en stor, stærk gut, der kan lidt af det hele, uden at have specialiseret sig i én ting. Han må forventes at være backup til Pierre-Michel Lasogga og Atjoms Rudnevs, der til sammen var involveret i 51 Bundesligamål sidste år.

Den sidste HSV hentede til, var den spiller, der sendte de største bølger gennem det tyske fodboldhav. Selvom Marko Marins karriere siden skiftet til Chelsea i 2012 har stået en smule stille, er han stadig et stort navn, og derfor gik det bestemt ikke ubemærket hen, at HSV hentede fløjen på en lejeaftale. Stadig kun 26 år gammel, var Marin kommet til overs på Stamford Bridge, hvorfor han har været lejet ud til både Sevilla og Fiorentina. Nu vender Marin dog tilbage til Tyskland, hvor han tidligere har repræsenteret Eintracht Frankfurt, Borussia Mönchengladbach og Werder Bremen. Med 16 landskampe i bagagen, er han én af klubbens mere rutinerede kræfter, men ikke siden starten af 2011 har Joachim Löw set i Marins retning, når han har udvalgt sin trup til det tyske landshold. Det er helt sikkert noget Marko Marin agter at ændre i sin tid hos HSV.

Derudover har sportschefen Peter Knäbel inviteret en argentinsk trio af tidligere Boca Juniors-spillere til at træne med Hamburger SV i september. Det drejer sig om de offensive kræfter Leandro Paredes og Sergio Araujo samt forsvarsspilleren Guillermo Burdisso. Trioen var alle på kontrakt hos den argentinske storklub indtil denne sæson, men blev fritstillet og kæmper altså nu for fremtiden hos Hamburger SV.

Så kom denne blog også med ind i det nye år. I må endeligt skrive, hvis der er spørgsmål, kommentar eller efterspørgsler af SS mv.

Marin? bobbob, hans arbejdsstyrke er decideret elendig! Spændt på om han bliver en succes - har mine tvivl :)

Ja, han får nok heller ikke overdrevet meget spilletid i kampe, hvor der skal løbes meget. Men man kan sige, at han tidligere har været en succes i Bundesligaen, så hvem ved?

Synes simpelthen at denne blog er spot-on! Dejligt enkelt layout!

Må jeg spørger hvor du har hentet spillerbillederne fra?

Lækker blog og lækkert design. Jeg følger stadig spændt med :)

Et stort tak til jer begge!

Sandt at sige, er spillerbillederne photoshoppet ind bagefter. De ser ikke ud på den måde dér i mit FM.

BUNDESLIGA: HSV HOLDER HOVEDET HØJT
KICKER.DE | 18.01.2016

Det var forventet, virkeligheden ville sætte ind i Hamborg efter sidste sæsons sensationelle andenplads. Men det lader ikke til at være tilfældet. Trods et relativt stille transfervindue, hvor Abt König mistede flere førsteholdsspillere end han fik, går HSV deres egen præstation i bedene, efter første halvdelen af sæsonens 34 kampe. En gentagelse af gyserafslutningen kan vente forude.

[float=right][img ]http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Bundes15_zpsa0374c98.png[/img]
HSV står nævnt først[/float]Modsat sidste sæson, hvor de eneste to point HSV satte på Imtech Arena skete med Bayern München, har borgen i det nordtyske slet ikke være nær så uindtagelig i denne sæson. I otte forsøg er det blot blevet til fem sejre og et smerteligt 0:3-nederlag mod netop München i femte spillerunde. På mange måde var den kamp både en kulmination og et vendepunkt for Hamborg-klubben, der startede sæsonen ud med at spille uafgjort mod først oprykkerne FC Union Berlin og siden Borussia Dortmund på eget græs. Stuttgart og Augsburg blev begge slået inden kampen mod mægtige München, men det var først efter øretæven fra mestrene Die Rothosen genfandt den gnist og tænding, de spillede med sidste sæson.

Da det skete, blev det til otte sejre i ni kampe, kun med en 2:2-misser ude mod FC Köln til at afbryde den imponerende stime. Inden vinterpausen tabte den smalle trup dog lidt af pusten, og med to uafgjort resultater og et nederlag i de sidste tre kampe, satte Hamburger Sports-Verein den føring i Bunesligaen, de ellers kortvarigt opnåede, over styr. Fem point adskiller netop nu Bayern München, på førstepladsen, og HSV på podiets nederste trin. Dortmund, der blev nummer tre sidste år, ligger á point med Königs tropper, men har en bedre målscore. Allerede i anden runde af forårssæsonen kan der dog blive vendt op og ned på dette, når de to klubber tørner sammen på Signal Iduna Park, i en kamp, der meget vel kan få stor betydning for begge klubbers resterende sæson.

Dortmund vil naturligvis forsøge at hente alle tre point i det opgør, men måske får de det ikke nemt. HSV har i gennemsnit taget 2.0 point med sig per udekamp, hvilket er bedst i hele Bundesligaen. En markant forskel sammenlignet med sidste år, hvor nordtyskerne blot havde hentet seks udebanepoint på nuværende tidspunkt. Træner König har flere gange understreget succesen skal tilskrives kollektivet, men at midtbaneduoen Marko Marin og Valon Behrami skal roses, kan der ikke være tvivl om. Baseret på deres gennemsnitlige karakter afgivet af de største tyske aviser, er det kun en håndfuld spillere i Bundesligaen, der har været bedre. Tre gange er Marin blevet udtaget til ’Rundes Hold’, ligesom han står bag fem oplæg og to mål.

I den mere overraskende ende findes argentinske Ezequiel Rescaldani. Angriberen, der har en fortid i Málaga og skiftede gratis til HSV inden sæsonen, har med otte scoringer i 12 optrædener slået sit navn fast, og ligger lige uden for topscorelistens top 10. At det er blevet så meget spilletid, skal tilskrives en skade Artjoms Rudnevs har døjet med siden september. Rudnevs satte kampens enelige mål ind mod SC Paderborn, men måtte siden udgå med en slem skade i haserne. Den holdt ham ude i tre måneder, men til foråret er han formentlig klar til at forøge sin sæsontotal, der lyder på tre mål i lige så mange kampe. Deres angrebsmakker Pierre-Michel Lasogga har også været god for en håndfuld scoringer.

Det hårde kampprogram, HSV har i alt spillet 26 kampe af betydning siden august, har betydet König ofte har måtte kæmpe med skader. Det har bl.a. betydet, den 36-årige målmand Jaroslav Drobný har stået i seks kampe, fordi den normale målmand, René Adler, sad ude i efteråret med en brækket finger. Han har siden pådraget sig en lignende skade i januar, og forventes at misse store dele af de resterende kampe. Dermed får Drobný meget spilletid i hans sidste sæson. Der spekuleres i, om HSV skal ud og anskaffe sig en ny keeper i januarvinduet. Går Drobný ned med en skade, inden Adler kommer tilbage, er König nødt til at sende den bare 19-årige østriger Johannes Kreidl på banen. Kreidl har gjort det godt på reserveholdet, men har ingen erfaring med noget der minder om Bundesliga, endsige Champions League, niveau.

Altid en fornøjelse at følge med i dine blogs! Bliver spændende at se om HSV kan tage mesterskabet!

Tak skal du have, Mr. 23.

Jeg skal beklage, at bloggen har ligget noget stille siden vi vendte kalenderbladet. Jeg har godt nok læseferie, men har været begravet i eksamener mv. Senere i dag skulle der dog meget gerne komme en opdatering - om vores indsats i Champions League!

CHAMPIONS LEAGUE: HISTORISKE HSV

Ikke meget talte i Hamburger Sports-Verieins favør, da der blev udtrykket grupper til Champions. Blot to gange tidligere, 2000 og 2006, har nordtyskerne deltaget i Europas fineste selskab, og i begge tilfælde var de blevet slået ud i de indledende grupper. Men da ukrainske Shakhtar Donetsk, spanske Sevilla og tyrkiske Fenerbahce blev udtrykket sammen med HSV i gruppe C, var der alligevel en forsigtig, men spirende optimisme at spore hos tyskerne. Selvom ingen sagde det, fortalte de indforstået smil og knyttede nævner en klar besked; »Det er ikke umuligt, det her«.

I første opgør gjorde HSV det dog svært for sig selv. På det berømte og berygtede Sükrü Saracoglu station i Istanbuls asiatiske bydel, kom de tyske gæster til kort, trods mål fra Marko Marin og Ezequiel Rescaldani. HSV førte ellers kampen frem til det 84. minut, hvor Fenerbahce fik udlignet. I overtiden gjorde Emmanuel Emenike det grumme ved Jaroslav Drobný, der måtte se en tredje scoring gå ind.

Runden efter var HSV tæt på nok en gang at komme i problemer. De ukrainske gæster fra Donetsk belejrede til tider René Adlers mål, men den tilbagekomne keeper holdte stand og lukkede kun ét mål ind. Noget ufortjent scorede HSV tre, og kunne dermed allerede i anden runde opnå den ene sejr, de også har fået i begge deres to første deltagelser i Champions League.

Generelt var gruppe C præget af en utrolig jævnbyrdighed, hvor ingen ønskede at forære konkurrenterne tre point. Denne mentalitet kom til udtryk da König og co. Besøgte Ramón Sánchez i Sevilla. HSV havde flest skud, men ofte var de fra distancen og forbi målrammen. I det 36. minut blev hjemmeholdets backspiller Mario udvist, men tyskerne kom alligevel ikke længere frem på banen. Kort efter halvleg formåede argentinske Ever Banega at score, inden Sevilla i bedste Mourinho-efterligning neutraliserede resten af kampen. 0:1 endte langgaberen i Sevilla, hvilket betød at HSV stod med bare tre point for de første tre kampe. Skulle det ikke blive et fiasko-hattrick for HSV, var de nødt til at gøre noget anderledes i anden halvdel af gruppespillet.

I første omgang var det dog svært at spotte, at HSV var pisket til point. I den omvendt kamp mod Sevilla, scorede Ivo Ilicevic tidligt, men da Carlos Becca udlignede efter 35 minutter, trak begge hold tempoet ud og efterlod ingen tvivl om, de var tilfredse med ét point. Årsagen var formentlig, at hverken Shakhtar eller Fenerbahce formåede at bringe sig afgørende foran i den interne strid. Med to kampe tilbage førte Sevilla gruppen med otte point foran tyrkerne med seks point. Shakhtar indtog tredjepladsen med fem point, mens HSV lå nederst med fire.
I femte runde vendte heldet dog. Foran næsten 50.000 på Imtech Arena blev Fenerbahce ikke levnet mange chancer, selvom resultatet kun blev 1:0. Endnu en gang var Marko Marin flyvende, og var med sine 21 indlæg en konstant trussel. Ironisk nok, var det dog et Marcel Jansen indlæg, der førte til Pierre-Michel Lasoggas scoring.



Altså var alt på spil da der blev fløjtet op i Donetsk, der havde HSV på besøg, såvel som i Istanbul, hvor Sevilla teoretisk stadig kunne miste deres videre avancement, hvis tyrkerne vandt stort nok.

Mens dét aldrig var tæt på at ske, til trods for Fenerbahce vandt med to, var spændingen ikke til at skære igennem i Ukraine. Pierre-Michel Lasogga bragte sit hold foran i det 37. minut, inden Dentinho kort efter udlignede. Et uafgjort resultat ville sende både Shakhtar og HSV ud, hvis Fenerbahce fik den sejr, de var godt på vej i mod. Derfor blev begge mandskaber nødt til at gå i offensiven, men først tyve minutter inde i anden halvleg kom forløsningen. Fløjspilleren Zoltán Stieber, der var blevet foretrukket over Marko Marin, dukkede op ved bagerste stolpe og skød HSV på 1:2. Endnu bedre blev det for de tyske gæster kort efter, da Rescaldani udnyttede et straffesprak begået mod Lasogga til at bringe sit hold foran med to mål. Scoringen fik König til at gå mere defensivt i de sidste små tyve minutter. Dermed fik Shakhtar mere boldbesiddelse og flere chancer, hvilket de udnyttede i det 86. minut til at reducere.

Til sidst kom der dog ikke mere spænding ind i opgøret, og på en snekold bane i Donetsk kunne HSV glæde sig over at få turneringens tredje sejr, en gruppesejr og for første gang nogensinde bringe sig videre til forårets 1/16-delsfinaler - Her kommer man i selskab med storklubber som Juventus, Real Madrid, Bayern Müchen, Paris SG, Chelsea, Manchester City og Barcelona. Da kampene blev udtrukket, tilsmilede heldets gudinde dog HSV, der udgik alle disse prominente navne og potent spillere, for i stedet at hive hollandske PSV op ad hatten. Endnu en gang smilte alle tyskerne lidt til hinanden, med en underforstået mine af: Det er ikke umuligt, det her.
Første kamp spilles 17.02.16 i Eindhoven, inden Imtech Arena ligger græs til tre uger senere.

Flot flot gået, i en trods ikke helt nem gruppe. Lodtrækningen til næste runde ser overkommelig ud, så mon ikke du også napper den :P

KUTGW O0

Tak skal du ha', Poul. Nej, gruppe var ikke alt for nem, men den kunne dog snildt have budt på væsentlig større udfordringer.

Der kommer i øvrigt en opdateringen snarest. Stay tuned!

BØRNEKARRUSELLEN SVINGER I HAMBORG

Succesen i Champions League, Bundesligaen og DFB Pokalturneringen, betyder at Hamburger Sports-Verein har ualmindeligt mange kampe på programmet. Alligevel har manager Abt König og sportschef Peter Knäbel valgt at se bort fra rutineret kræfter til at forbedre truppen og dens bredde henover årets første måned. Ind er kommet syv nye spillere, men den ældste er blot 19.

I pressen løb der ellers mange rygter om HSV. Barcelona-duoen Roberto og Alen Halilovic har den nordtyske klub offentligt udtrykt interesse i, men trods den aggressive brug af medierne, er begge endnu at finde i Katalonien. Det kroatiske stortalent Halilovic har ellers udvist gensidig interesse, men Barcelona har ikke ønsket at sælge den klejne kreatør for et beløb HSV ville byde. Både Barcelona og HSV har dog modtaget meget kritik for sagen – HSV for at presse spilleren, og Barcelona for at fastholde Halilovic mod hans ønske. Hvem der ender med at trække det længste strå i den sag, er endnu et åbent spørgsmål.

[float=right][img ]http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Transferjanuar16_zps21fc4227.png[/img][/float]Lykkedes det Hamborg at tiltrække sig Halilovic, kan han se frem til at spille sammen med sine to landsmænd Igor Spiranac og Sime Pucic, der huserer i forsvaret og på stregen. Mellem sig har de blot haft 33 leveår, men HSV’s talentspejdere har rapporteret om så talentfulde spillere, at Knäbel har hentet dem til Tyskland. Begge er blevet hentet gratis, og kan anses som et skridt i retning af en generel optrapning på ungdomsfronten fra Hamburger SV.
Ind er også den 17-årige schweizer Marcel Stöckli kommet. Som den eneste af januartilføjelserne, har HSV måtte betale Stöcklis tidligere klub, Young Boys, for rettighederne til spillerne, men med et beløb på bare £12.000 er det ikke en investering i Benjamin Pett-klassen, hvor HSV betalte £2.200.000 til Rostock. Det var tilbage i juli. Stöckli har fået en håndfuld landskampe for Schweiz’ U21-mandskab, men af en fløjspiller er han langsom og kan måske se frem til en omskoling, hvis han skal blive en succes i Hamborg.

Knäbel har dog ikke kun sendt sine scouts til andre europæiske lande, men også over Atlanten, hvor de amerikanske ungdomssystemer er blevet systematisk kortlagt og analyseret. I alt er der kommet fire handler ud af dette, om end ingen af dem i første omgang kan se frem til spilletid i Tyskland. 19-årige Colin Sweeney (Forsvar), 18-årige Hunter Cherneski (Forsvar) og 18-årige Jeff Camacho (Midtbane) skiftede alle på årets første dag, men midtbanespilleren med det mexicansk-klingende navn, Omar Muñoz på 18 år, skiftede små to uger inde i måneden.

Forsvarsspillerne Sweeney og Cherneski er præget af en generel mangel på hurtighed, men kompenserer med en god størrelse. Særligt Cherneski, der rager næsten to meter op og vejer 93 kilo, fylder godt i ethvert omklædningsrum. Midtbaneduoen, Camacho og Muñoz, har til gengæld fart i fødderne. Camacho, der har spillet ni landskampe for USA’s U21-hold, beskrives som en boldvindende-spillertype, der endnu har store mangler, men går ind til hver dag med en ild i øjnene og en arbejdslyst, der stråler ud af ham. Det samme kan siges om Muñoz, der med 10 landskampe på U21-niveau, kun er overgået af Colin Sweeneys 18 optrædener, på denne konto.

Foruden disse syv, mener amerikanske og tyske medier at vide, HSV har skrevet et dusin canadiske og amerikanske talenter, der bliver en del af HSV over det næste halvandet år. Om det vil blive Knäbels gennemgående taktik, at gå efter unge talenter, der er gratis eller billige, har han ikke ønsket at svare på.

HSV har sagt farvel til fire spillere, men kun angriberen Jaques Zoua kommer ikke tilbage. Den 24-årige spiller fra Cameron var aldrig en del af Abt Königs planer. Henover efteråret fik han i alt otte Bundesligakampe, som følge af skader, men formåede ikke at give tilbage med mål. Derfor blev han solgt til Hannover 96 i Bundesliga 2 for £950.000. Derudover blev Colin Sweeyney lejet ud til Regensburg en måned efter sin ankomst til Tyskland, ligesom Kerem Demirbay er blevet sendt til Münster. Mest bemærkelsesværdigt er det dog, at Jonathan Tah er blevet lejet ud til RB Salzburg. Det 20-årige stortalent har været tilknyttet den perifere del af HSV’s førsteholdstrup, men nu har König altså sagt god for at lade ham få spilletid andetsteds. Det menes, at der er en klausul indskrevet i lejeaftalen, der gør HSV til enhver tid kan hente Tah tilbage med kort varsel.

Når man læser det her får man jo helt selv lyst til at skrive noget igen haha, super sprødt som altid Nibali :)

Tak skal du ha', Grün.

Go for it! Der er desværre ret få blogs om FM15 i øjeblikket.

Siden Abt König overtog Hamburger Sports-Verein har noget været fundamentalt anderledes i klubben. Sidste sæsons andenplads i Bundesligaen var den bedste placering i et kvart århundrede, og med den kom deltagelse i Champiosn League. Her formåede HSV at trodse alle odds og sikre sig videre avancement fra gruppespillet – endda som vindere. Det betød, at de var seedet til lodtrækningen, og dermed udgik de Real Madrid, Barcelona og PSG, for i stedet at trække hollandske PSV Eindhoven op ad hatten.

Uanset om det var hollænderne eller tyskerne der gik videre, ville begge klubber være en overraskelse i Champions Leagues kvartfinaler, hvilket betød de begge kunne spille uden det store pres. På forhånd var PSV, der sidste sæson blev suveræne vindere af Æresdivisionen, udråbt som favoritter med Memphis Depay og Georginio Wijnaldum, men det lod HSV sig ikke kyse af. Således var opgøret i Eindhoven blot fire minutter gammelt, da Lewis Holtby fandt Artjoms Rudnevs på en stikning bag om forsvaret, og den lettiske angriber let kunne udplacere hjemmeholdets keeper. Et kvarter senere var Holtby selv på pletten, da han fra kanten af feltet krængede kuglen op i det modsatte hjørne og fordoblede føringen.

I det 26. minut viste PSV dog også deres talenter, da Johan Djourou ikke holdte sin markering af Depay, men i stedet forsøgte at takle Diego Rubio, der let kunne aflevere til den helt frie Depay, der reducerede på en fremstormende René Adler. Derefter gik det stærkt. 50 sekunder senere sendte hollændernes målmand en lang bold afsted. Igen så Djourou skidt ud i HSV’s forsvar, og så kunne Depay elegant lægge bolden ned for fødderne af Rubio, der udlignede til 2:2, bare et minut efter HSV havde været foran med to.

HSV lod sig dog ikke skræmme, og et minut efter Rubio-scoringen, serverede Adler et frispark frem i panden af Pierre-Michel Lasogga. Den stærke angriber headede bolden videre til Marko Marin, der var et knudepunkt i det efterfølgende angrebet, som en fejlaflevering dog så ud til at ende. Lewis Holtby ville dog ikke give op, og pressede bolden ud af fødderne på PSV-spilleren. Med vanlig kølighed udnyttede Holtby derefter situationen, da han med en skudfinte snød målmanden og bragte sit hold foran 2:3. På bare 2½ minut var kampen vendt fra 0:2 til 2:3, hvilket fik HSV til at gå mere forsigtigt fremad. Som tiden skred, blev de hollandske værter dog mere offensive, og i det 62. minut blottede de sig bagtil. Lasogga fangede bolden på baglinjen, men inden han kunne gøre noget, blev han sendt i græsset og dommeren pegede på straffesparkspletten. Herfra eksekverede Rudnevs sikkert, og gjorde sig dermed til dobbeltmålscore og bragte sit hold foran 2:4. Et storartet resultat på udebane.

I returkampen tre uger senere, var det tydeligt at se forskellen i mentaliteten hos de to mandskaber. HSV-spillerne strålede af overskud allerede inden det første fløjt, mens PSV lignede nogen, der var på en svær mission. Mange gange var Deportivo La Corunas 4:0-comeback mod AC Milan i 2004 blevet fremhævet, men det lod til at glide af på alle 22 mand. Hvis enkelte sjæle troede på det fra start, gjorde Lasogga kort proces i det ottende minut. Fra nært hold bankede han bolden i mål på et Ostrzolek-indlæg, og tog dermed den sidste gnist af håb og optimisme fra PSV.

Generelt var hele returopgøret præget af HSV’s overmagt. Trods deres defensive udgangspunkt, formåede de at teste hollænderens målmand dobbelt så mange gange som Adler måtte redde bolden. Derfor var det også svært for Eindhoven at klage over kampens resultat, der blev 2:1 til det tyske hjemmehold. Rudnevs scorede endnu en gang på straffespark i det 67. minut, mens PSV fik et mål som trøst med ti minutter tilbage. Scoringen kunne dog ikke ændre på det samlet resultat, der endte med en sikker 6:3 sejr for HSV over PSV. Dermed fortsætter tyskerne deres Champions League-stime, der har overrasket mange.

Om HSV også kan klare sig videre fra kvartfinalen må tiden fortælle. Uanset hvem nordtyskerne trækker op ad lodtrækningsbowlen, får udfordringen et markant nøk opad. Foruden HSV er Juventus, Bayern München, Chelsea, Zenit St. Petersburg, Paris SG, Liverpool og Barcelona tilbage. Uanset udfaldet, kan man dog roligt sige, at ingen formentligt ville have troet HSV ville være blandt Champions Leagues sidste otte, da Abt König overtog det nedrykningstruet hold for mindre end to år siden.   

SANSATIONSSEJR PÅ CAMP NOU

»Football is a simple game; 22 men chase a ball for 90 minutes and at the end, the Germans win«

Citatet stammer fra Gary Lineker, og var formentligt ikke noget mange tænkte på inden dagens kvartfinale i Champions League. Det var med knyttede nævner og blottede tænder, fans af FC Barcelona havde set deres hold blive udtrykket sammen med den tyske overraskelse, Hamburger Sports-Veriein, men efter de første 90 minutter er smilene stivnet og hænderne foldet. Inden kampen gav oddssætterne pengene hele otte gange igen på sejr til tyskerne på Camp Nou, mens man skulle satse betydelige summer for at få et mærkbart afkast af en sejr til hjemmeholdet.

Alligevel gik Abt König og hans tropper uimponeret til opgave. Til pressemødet inden kampen, sagde Barcelona-træneren, Luis Enrique, at »kampstrategier går ofte fløjten i kampe som de her, og det afgørende kan blive, hvem der vil det mest«. Det fik König til omgående at stille spørgsmålstegn ved Enriques fightermentalitet og hans holds lyst til at gå ind i nærkampene, hvor det gør ondt.

Fra start virkede HSV-spillerne meget opsatte på at følge deres træners eksempel og gå i in-kamp med modstanderne. Over de første tyve minutter var et Leo Messi-ripost den eneste chance hjemmeholdet skabte, hvilket var vand på Hamborgs mølle. Siden formåede Barcelona at lirke forsvaret lidt mere op, men HSV stod fortsat godt og solidt i de bagerste rækker, hvilket betød Barcas chancer forblev fåtallige. Konstant lurede kontratruslen dog, og HSV virkede også klar over, det var i et overraskelsesangreb, deres bedste chancer lå. Som halvlegen skred frem, åbnede Barca mere og mere op, og ved halvleg afslørede skudstatistikken en minimal fordel til hjemmeholdet på 5-4. Alligevel var det tyskerne der smilte mest, for fem minutter forinden var sket noget afgørende:

I slutningen af det 38. minut modtog Ezequial Rescaldani bolden på kanten af feltet fra Marko Marin. Inden argentineren kunne nå at vende sig, løb Marc Bartra ham i ryggen, hvilket betød HSV’s angriber røg i jorden – og at kampens dommer fløjtede og pegede på straffesparkspletten. Rescaldani rejste sig og lagde selv bolden til rette, inden han stirrede Marc-André ter Stegen lige i øjnene. To skridt tilbage efterfulgt at lige så mange frem, tog Rescaldani inden han huggede bolden i hovedhøjde midt i målet. Ter Stegen, der var på vej til venstre, fik det yderste af fingrene på kuglen, men kunne ikke stoppe kanon, der fik netmaskerne til at blafre. 1:0 til Hamburger SV over Barcelona.

Henover halvlegen fandt Abt König de mere defensive værktøjer frem, mens Barcelona pressede ufortrødent på. Til syvende og sidst kunne spanierne dog ikke udnytte deres overtag, og måtte altså ikke bare se sig slået af HSV på Camp Nou, men også for bare fjerde gang i sæsonen forlade græstæppet uden selv at have scoret. I forrige runde blev Manchester City slagtet med 6:2 på Camp Nou – König og hans HSV-tropper ville det tydeligvis anderledes.

Returkampen spilles i Hamborg om seks dage. Ind i mellem skal Barcelona, der kæmper med om mesterskabet i Spanien, møde Elche, mens HSV har FC Kaiserslautern.

EVENTYRET SLUTTER
KICKER.DE | 12.04.2016

Hertil og ikke længere. Sådan lød beskeden fra FC Barcelona.

Efter sensationssejren på Camp Nou seks dage tidligere, øjnede Hamburger Sports-Verein såvel som klubbens fans og byens indbyggere en mulighed for at levere én af nyere tids artigste overraskelser. Men mægtige Barcelona ville det anderledes. Men en 0:1-fordel i lommen indrømmede HSV’s træner Abt König at han var ambivalent omkring taktikken: Skulle man forsøge at forsvare sejren i hus, eller komme ud og tro på, man igen kunne spille lige op med Barca, som det var tilfældet i første halvleg af første kamp?

Svaret kom allerede efter 64 sekunder. Med en lang og høj aflevering fra venstre side af midtbanen, splittede troldmanden Lionel Messi HSV forsvaret og fandt angrebsmakkeren Luis Suarez, der kom i fuld spurt og fangede bolden på kanten af feltet. Marcel Jansen så sjældent dårlig ud i situationen, hvor Suarez viste hvorfor han er med helt i toppen af topscorelisten i både La Liga og Champions League. HSV-keeper René Adler var chanceløs mod den bidske angriber, der dog især havde lille Messi at takke for scoringen.

Derfra genstartede kampen på det nærmest. Pludseligt var alt lige og man skulle se hinanden an på ny. Med Lewis Holtby, Marko Marin, Artjoms Rudnevs og Ezequial Rescaldani som offensive kreatører, nægtede hjemmeholdet dog at lægge sig fladt ned, og allerede i det sjette minut fik netop den argentinske angriber en stor chance, da han afsluttede fra kanten af det lille felt. Ter Stegen i Barcamålet havde dog forudset situationen og leverede en flot redning.

Generelt var det spanierne, der skabte mest. Konstant lurede truslen fra Hamborg dog, og efter 38 minutter kom det for alvor til at brænde på i gæsternes forsvar. Med et fikst træk fik Rudnevs trukket sig fri i feltet, og gjorde klar til et skud, da Marc Barta sparkede støttebenet væk og dermed begik straffespark – ganske som han havde gjort det i den første kamp, endda i det samme minuttal. Dermed var der lagt op til en gentagelse af Rescaldani-scoringen fra Camp Nou, da han selvsikkert gik til bolden. Modsat først gang var det dog Ter Stegen der vandt den mentale kamp, og i et forsøg på at udplacere den tyske målmand, hamrede Rescaldani bolden forbi Ter Stegens højre målpost. Brændt.

Efterfølgende hang Hamborg-spillerne lidt med hovedet, og det udnyttede Barca prompte. Tre minutter senere fandt magiske Messi plads i HSV’s forsvar, der lod Andrés Iniesta stå fuldstændig fri. Den spanske Boldekvilibrist trillede let bolden forbi en fremstormende Adler, der desillusioneret måtte se sit hold komme bagud med 0:2 bare minutter efter det lignede en 1:1-kamp.

Efter pausen formåede HSV ikke at skabe meget. Iniestas scoring sendte Barcelona videre, og derfor trak de sig lidt tilbage på Imtech Arena. Barcelona fortsatte med at skabe mest, men både deres og hjemmeholdets chancer blev kraftigt reduceret i antal. Med godt ti minutter tilbage, fik Holtby dog muligheden for at bringe spænding tilbage i opgøret. Et indlæg fra Marin faldt ned for fødderne af den tidligere Tottenham-stjerne, der dog ikke nåede at få trykket af, inden Sergio Busquets hamrede bolden ud på tribunerne. Det blev den sidste mulighed HSV fik i årets Champions League. 0:2 endte FC Barcelona med at vinde på Imtech Arena, hvilket betyder at HSV skal se turneringens semifinaler på TV. Alligevel havde Nicolai Müller, som HSV solgte til Real Madrid inden denne sæson, rosende ord til overs for sit tidligere hold:

»Det var en imponerende indsats mod et stærkt hold. De [HSV] tabte 1:2, men særligt kampen i Spanien beviste, at de ikke skal undervurderes. Jeg er stolt på holdets vegne«, sagde fløjspilleren efter kampens afslutning. Noget overraskende havde Müller fået flere kampe i Champions League, hvis ikke han var skiftet til den spanske kongeklub. Allerede i 16-delsfinalerne måtte madrilenerne sige farvel til turneringen, da Juventus trak det længste strå. Med fire mål og to oplæg i syv kampe, har Müller dog fået slået sit navn fast på den internationale scene.

I semifinalerne mødes Liverpool FC med Bayern München, mens rivalerne FC Barcelona og Chelsea FC tørner sammen i den anden kamp. Dermed er det sikkert, at turneringen får en ny vinder, da de forsvarende mestrer, Shakthar Donestsk, allerede måtte lade livet i gruppespillet. De blev sidst i Gruppe C, hvor Hamborg vandt foran Sevilla.

Rigtig flotte resultater mod Barca, men alligevel ærgerligt du ikke kunne holde dem på hjemmebane efter et så flot resultat i Spanien.

Ellers er der ikke så meget andet at sige, end at du stadig skriver på et højt niveau, og jeg ser frem til at høre mere om dine eventyr med HSV i fremtiden :)

Ja, det var lidt ærgerligt. Men i det mindste skal jeg ikke ud og overgå en semifinaleplads i næste sæson da.

Jeg takker og bukker, CP. Jeg er glad for, du fortsat læser med.

Endnu en Bundesligasæson er i bøgerne. Endnu en gang vandt Bayern München mesterskabet, mens Hamburger SV udkæmpede et intenst opgør med Schalke 04 og Borussia Dortmund om at blive Det Øvrige Tysklands førsteelsker. Til sidst måtte HSV dog trække sværd og afgive podiepladserne til Ruhr-klubberne. Dumme pointtab og pinlige nederlag kom til at kendetegne Hamborgklubbens forår.

[float=right][img ]http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/RoslashdBoks1_zps6aba77e6.png[/img]
HSV STÅR NÆVNT FØRST[/float]Efter at have scoret i 15 af efterårets 17 kampe, oplevede Abt König to gange i de første tre kampe, at hans hold forlad grønsværen uden at have nettet. I forårsdebuten mod Dortmund på Signal Iduna var det tilforladeligt, da man holdte hjemmeholdet fra at score, men i 0:2-nederlaget til München halvanden uge senere, udstillede mestrene Hamborgs blå og røde både offensivt og defensivt. Til trods for klubbens bestræbelser på at have et betonforsvar, var det langt fra et enkeltstående tilfælde. I næsten halvdelen af de 17 kampe i løbet af foråret, lukkede René Adler to eller flere mål ind, hvilket bragte sæsontotalen op på 41 indkasserede scoringer, 25 mål flere end Bayern München, 12 mere end Schalke 04 samt 10 flere end Dortmund og FC Köln. Alligevel kan både forsvarsduoen Johan Djourou og Heiko Westermann være deres indsats bekendt, mens den 31-årige oprydder Valon Behrami var blandt de bedste i Hamborg. Dennis Diekmeier, der sluttede sæsonen med en skade, var dog skuffende, ligesom René Adler kan stå foran en udskiftning, hvis ikke han højner niveauet.

Alle havde de dog til fælles, at stabilitet var en mangelvare. Syv sejre, fem uafgjorte og fem nederlag blev facit for foråret, der ofte bød på trætte spillere qua HSV’s deltagelse i både Champions League, Bundesligaen og DFB-pokalen. Trætheden havde dog også en anden forklaring: Et vanvittigt løbepensum. Kun et dusin spillere formåede at løbe mere end 13.5 kilometer i gennemsnit pr. 90 minutter, men Lewis Holtby såvel som begge HSV-fløjene, Marko Marin og Maximilian Beister, var at finde i denne eksklusive klub – fløjspillerne endda i front af den. Af samme årsag blev lejesvenden Marin også skånet i en håndfuld kampe, ligesom Zoltán Steiber blev skiftet ind som erstatning ikke færre end 17 gange. Når Marin var på banen, var han dog ofte storspillende og en opgørelse af karakterne fra alle sæsonens kampe, viser at kun 7 spillere har holdt et højere gennemsnit end Marin.

På målscorelisterne var Rescaldani holdets bedste foran Artjoms Rudnevs. 16 scoringer satte den 23-årige argentiner ind, mens Rudnevs fik rejst sig flot oven på en skade i efteråret og endte med at signere 12 mål. Sæsons skuffelse blev imidlertid deres angrebskollega Pierre-Michel Lasogga, der endte med kun en håndfuld Bundesligamål. Med fire forskellige skader (skinneben, ribben, haserne og anklen) fra januar til maj var heldet aldrig med Lasogga, der ikke desto mindre er udtaget til Tysklands bruttotrup forude for sommerens EM.

At Lasoggas skarphed ofte manglede, er tydeligt at se på de nederlag HSV led. Foruden 0:2-nederlaget til München, slog også SC Paderborn 07, ligaens nummer 14, Werder Bremen, nummer 15, Wolfsburg, nummer 5, og RB Leipzig, nummer 11, HSV med en samlet score på 2:12. Særligt de tre nederlag mod Paderborn, Wolfsburg og Leipzig vil formentligt hjemsøge HSV’s fansene, da klubben med tre sejre her kunne have gentaget sidste sæsons andenplads. Alle tre kampe var på fremmede græs, men at HSV ikke kunne leve op til sidst sæsons præstation skal også tilskrives Imtech Arenas fald. 49 point hentede Die Rothosen i 2014/2015 på eget græs, mens det blev til 14 færre i år. Da klubbens træner, Abt König, blev bedt om at forklare hvorfor, manglende han ord:

»Jeg ved det ikke. Måske har de andre trænere set vores statistik fra sidste år og følt sig tvunget til at stå mere defensivt af den årsag? Under alle omstændigheder er fem uafgjorte og to nederlag ikke acceptabelt. Vi havde næsten udsolgt uge efter uge, og vi skyldte fansene bedre præstationer«

Inden König kan lukke sæsonen helt ned og sende sine spillere på sommerferie, mangler der dog endnu én kamp. Den 14. maj får HSV mulighed for at revanchere sig mod Bayern München, når klubberne tørner sammen i DFB-pokalfinalen. Sidste år slog Leverkusen netop München på Det Olympiske Stadion i Berlin, hvorefter Bayern München en uge senere også tabte Champions League-finalen. Får HSV-spillerne muligheden for at stille deres tørst for hævn vil de formentligt gerne gøre Leverkusens kunststykke fra sidste år efter.

Det er virkelig en god blog, og har fulgt med i noget tid uden at få kommenteret. Man får jo helt lyst til selv at lave et HSV save. Jeg kan desuden godt lide detaljerne, som Twitter opdateringen efter Barca kampen. Det gør det hele lidt mere virkeligt.

Mit eneste problem er dine til tider lange opdateringer. Jeg er så doven, at jeg ofte ender med at skimme. :-[

Men virkelig godt arbejde. KIU! O0

HSV er også en utrolig spændende klub at give sig i kast med, fordi der er så kort fra bund til top, og fordi spillermaterialet kan udnyttes på mange forskellige måder.

Ja, det er jeg klar over. Det er du ikke den første der nævner (og sikkert heller ikke den sidste), men der er bare så meget jeg gerne vil fortælle at det nok ikke bliver anderledes. Ordknaphed og kortfattethed er et problem for mig.

Tak skal du have, Svartovich!

Skal Bayern München tage det andet skridt i deres tretrinsraket på vej mod den perfekte sæson, eller får Abt König endeligt krammet på Josep Guardiola og slår det eneste hold, den tjekkiske træner endnu har et udestående med? Det afgøres på Berlins Olympiske Stadion denne eftermiddag. Det er blevet finaletid i DFB-pokalen.

HAMBURGER SV
Ikke siden 1987 har Hamborg kunne lade sig krone som vindere af DFB-pokalturneringen. I Abt Königs første forsøg, endte det i et pinligt nederlag til RB Leipzig i anden runde, og ej heller i denne sæson har HSV lignet et hold, der skulle ende i finalen. Efter en sikker 3:0-sejr over Rostock i 1. runde, bankede problemerne allerede på i 2. runde. Schalke 04 kom på besøg på Imtech Arena, og selvom Gelsenkirchens blå ikke kunne få hul på bylden, skulle de to kombattanter ud i en straffesparkskonkurrence før HSV kunne sikre sig avancement.

Runden efter var metoden og resultatet det samme. Her viste René Adler sig dog fra sin fornemmeste side, og pillede alle tre forsøg fra Wolfsburg – et kunststykke han også næsten formåede i kvartfinalen. Her var modstanderen FSV Mainz 05, men nok engang var HSV nødt til at gennemgå en nerveflossende sparkekonkurrence før de kunne løfte hænderne i triumf. Her snuppede Adler to af Mainz’ tre forsøg, og har dermed en rekord på ét mål og fem redninger på straffespark i turneringen. Helt vanvittigt imponerende, og mere end nogen anden må han siges at være manden bag HSV’s finaleplads. Alligevel var alle HSV’ere formentligt nok glade for, klubben ikke behøvede at sætte deres lid til keeperen i semifinalen. Her var Lasogga i stedet på pletten to gange, hvorved Fortuna Düsseldorfs eventyr endte inden endestationen.

Oddssætterne er enige om, HSV får det svært mod Bayern München. Fire gange giver de indskuddet igen, hvis Hamborg bryder forbandelsen og slår München. Det har König endnu ikke formået, og kigger man på den sidste måned er der ej heller meget der taler for, det bliver i denne omgang. Siden 0:2-nederlaget til Barcalona i Champions League-kvartfinalen, har HSV bare hentet syv point i seks kampe. Ydermere kæmper semifinalehelten, Lasogga, med efterveerne fra en skade, der kan betyde at han ikke får spilletid i finalen.

FC BAYERN MÜNCHEN
Tager Guardiola og Bayern sejren og trofæet, vil de sætte emfase på deres dominans i tysk fodbold. Sidste år frarøvede en scoring i den forlængede spilletid Bayerns chance for at tage The Double, men nu har de igen chancen. Syv München-spillere har Joachim Löw fundet plads til i sin tyske EM-bruttotrup, og heri samt i Champions League-finalen mod Chelsea, kan mægtige Münchens måske største udfordring lægge. Med så vigtige kampe og turneringer forude, er det Guardiolas opgave at holde fuld fokus på opgaven.

Det har hidtil ikke været noget problem for den spanske træner. Allerede i anden runde tog Bayern en stor skalp, da de sendte Borussia Dortmund ud af turneringen, hvorefter SC Paderborn og VfL Bochum blev smidt bort fra festen, inden Stuttgart også måtte give fortabt i semifinalen. Dermed mangler storklubben kun én sejr for at kunne hjemtage trofæet for niende gang siden årtusindeskiftet.

Alle spillere meldes skadesfrie, om end Arjen Robben og Thiago kun har trænet begrænset med i ugen op til kampen.

PÅ BESØG I HEKSEKEDLEN...
»Det er nu eller aldrig..« rungede i betontunnelen og blandede sig med spillernes primalskrig og klappen. Bag dem alle stod en rolig skikkelse. Han havde givet hånd til sin modstander, da han gik forbi, men ellers havde han ikke fjernet blikket fra grønsværen han om få øjeblikke skulle betræde. Det var for mere end nogen anden »nu eller aldrig« for ham. Dele af hans spillertrup var begyndt at betvivle ham og hans metoder. Træningen var for hård, disciplinen for stram. Sluttede de med et nederlag kunne han få svært ved at tøjle frustrationerne henover hele sommeren. Skete det, kunne dette blive hans sidste kamp i spidsen af klubben han på to år havde ført til årtihøje tinder.

Hver gang Lewandowski modtog bolden, fløj han op fra sædet. Øjnene var lige så fokuseret, brynene lige så rynket og kropssproget lige så anspændt. Inden på banen viste de med samme logo på brystet som ham selv dog en helt anden afslappethed. Der var intet der kunne stresse dem, og selv da Lewandowski blev taklet i feltet, afleverede Marcel Jansen bare bolden fem meter frem til Valon Behrami, der kiggede op og fandt en helt fri medspiller længere fremme. I støvregnens kulde var der kun én der frøs – og han stod på HSV’s sidelinje.

Efter 24 minutter fløj han igen op. »Ey!«, skreg han med en desperation uden at det var til at detektere hvem skriget var tiltænkt. 40 meter fra ham, inden foran Hamborgs felt, modtog den unge Bayern-spiller Pierre-Emil Højbjerg bolden, mens den polske topscore løb bagom og modsat sin opdækker, Heiko Westermann. »Ey!«, råbte han igen, men inden lyden helt var forstummet ud blev det opslugt i brølet fra tilskuerepladserne. Med vanlig elegance udplacerede Lewandowski René Adler og bragte Bayern foran – og HSV bagud. Det lignede en genfortælling af en gammel historie.

For første gang i kampen virkede han ikke længere anspændt. Mere vred, højtråbende og opgivende. Med et kort pift fik han sine spilleres opmærksomhed da Bayern spillede bolden baglæns, og med en venstre arm der blev trukket helt ude fra vingefanget og forbi brystet fik han kommunikeret sit budskab ind til sine 11 protegeer; Kom længere frem. Jagt dem. Og det var netop hvad de gjorde. Rudnevs løb mod Holger Badstuber, der fik sendt bolden i fødderne på HSV’s Beister. Den unge tysker sendte en stikning til Rudnevs, der prikkede den videre til Rescaldani, der var Phillipp Lahms eneste fokuspunkt, hvorved Behrami løb fri og let kunne sende kuglen over i modsatte side af Neuers mål. Et kvarter efter Bayern bragte sig foran, udlignede HSV. »We've got ourselves a whole new ball game!«, brøllede de amerikanske kommentatorer.

I pausen var der anderledes stille. Ingen brølen med accent, ingen pift eller råb fra cheftræneren. Tiden stod nærmest stille på det Olympiske Stadion i Berlin. Mens reklamerne kørte over TV-skærmene, hyggede britiske stemmer sig med en sammenligning af Bayern München og Tyskland i 1940’erne. Chelsea og England var de eneste der kunne stoppe den tyske fremmarch, mente de selv. Blandet mellem grin og alvorlige toner, snakkede de om, at der naturligvis ingen tvivl kunne være om udfaldet af den forestående Champions League-finale mellem netop Bayern og Chelsea. Bayern er gode, men England er bedre, lød det i deres egen beskedne vurdering.
I det 67. minut var Marko Marin tæt på at understøtte den britiske hypotese. HSV-lejesvenden, der er ejet af Chelsea, fik bolden serveret af Rudnevs på kanten af feltet. Ét resolut træk tog fløjspilleren, inden han med ydersiden lagde bolden tæt forbi Neuer, der ikke kunne få fingrene på den. Samtlige spillere stoppede og fulgte boldens bane, indtil den kyssede stolpen. Udvendigt. Stadig 1:1.

[float=right][img ]http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Pokalfinale2_zps02fb73b3.png[/img][/float]Chancen var dog symptomatisk for opgøret som det skred frem. Bayern var det bedre hold, men HSV ville det mere. To minutter efter Marin-afbrænderen var Rescaldani tæt på at blive helt i Hamborg. Neuer kom ud af sit felt for at headede en lang bold væk, men endte i stedet med at lægge den for fødderne af argentineren. I bar forbavselse huggede han til den første gang, og måtte med mistro i øjnene se chancen flyve langt over mål. Et sug gik gennem hele stadionet og efterlod alle 75.000 uden luft.

Ti minutter senere var endnu et af disse øjeblikke. Bayern havde i nogen grad formået at neutralisere HSV’s angreb, men skabte heller ikke noget selv. Et frispark der endte i et indlæg fik dog HSV’s træner til at begrave sit ansigt i hænderne. Mens bolden sejlede ind i feltet, steg Boateng til vejrs og satte pandebrasken på. René Adler var chanceløs og det lignede en 2:1-scoring til favoritterne. Men linjedommeren ville det anderledes. Mens Boategn kiggede sig om efter holdkammerater at juble med, blev flaget holdt i strakt arm mod himlen. Offside – og stadig 1:1. Dramaet ville ingen ende tage og spændingen var efterhånden ikke til at skære igennem.

Med otte minutter tilbage kom forløsningen. René Adler bankede et målspark langt forbi midtercirklen, bolden hoppede og dansede tilfældigt rundt og endte for fødderne af Rescaldani på kanten af feltet. Med øjnene flakkende mellem Neuer i målet og Artjoms Rudnevs et par meter længere mod midten, synkroniserede angrebsparret deres tanker og i samme nu argentineren sendte bolden bagom Bayerns forsvar, begyndte letten sit løb. Igen fløj herreren med HSV’s logo på brystet op, men denne gang var der ingen aggression i hans råb. Kun glæde og lettelse. Allerede inden Rudnevs skød mod målet, løftede König armene og billedeligt satte en kongekrone på sit eget hoved. 2:1. Artjoms Rudnevs.

Ingen kunne helt tro det. For første gang i et halvt liv skulle Hamborg med sig fragte et trofæ af betydning. DFB-pokalen. De havde slået Bayern München, uddrevet deres onde ånder. Efter en halv sæsons rædsler var der en form for poetisk retfærdighed i det lige netop skulle blive nu. Lige netop her, på lige netop denne scene. Og for König? Han var ikke stolt af det, men tankerne om morgendagens rubrikker kværnede allerede derud. Én synes han selv var særlig god:

Virkelig lækker blog :) Jeg er med!

Tak skal du ha', Peroni. Det er jeg glad for :)

Kort og godt lækkert.

Tak Darkalf :)

Endnu et år er overstået, endnu en sæson er afsluttet. Mestre er blevet kåret, grådkvalte nedrykkere har sunget deres svanesang og EM 2016 i Frankrig banker på døren. Den europæiske sæson er slut, og det er tid til at gøre status.

I Bundesligaen kørte Bayern München mesterskabet sikkert i hus. Trofæet, der er storklubbens fjerde i træk, det 12. siden 1999 og det 26. i alt, blev vundet sjældent ubesværet, hvilket Josep Guardiola ikke mindst kan takke ligaens topscore og bedste spiller Robert Lewandowski for. Med imponerende 31 mål i 33 kampe, beviste sidste år Ballon d’Or-vinder hvorfor han meget vel også kan løbe med prisen for 2016. For FC Union Berlin, FC Kaiserslautern og FC Augsburg sluttede sæsonen dog i fiasko, da alle tre måtte tage afsked med Tysklands øverste division.

[float=right][img ]http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Saeligson2_zps48e75273.png[/img][/float]I Champions League var Bayern München for andet år i træk finaleklar, da de besejrede Liverpool i semifinalen. Sidste år frarøvede ukrainske Donetsk München pokalen med de store øre, mens det i år var Chelsea der blev stopklods for det tyske storhold. Trods en scoring fra altid farlige Lewandowski, kunne Bayern ikke rette op på to tidlige The Blues-scoringer, hvorved englændernes træner, José Mourinho, kunne hæve trofæet for tredje gange.

Det blev dog ikke Londonklubbens eneste triumf. Ligesom Bayern tog de sig af den hjemlige liga, hvor Manchester City blev distanceret med fire point, Arsenal otte og sidste sæsons overraskende mestrer, Tottenham Hotspurs, faldt helt ned til 11. pladsen, 30 point fra Chelsea. Næsten lige så overraskende var topscoreprisen, som 26-årige Jordan Rhodes endte med at vinde, til trods for, at han spiller på det nedrykningsramte Nottingham Forest-mandskab.

I Europa League var der også londonsk triumf, da Arsenal formåede at afvise hovedrige AS Monaco efter en straffesparkskonkurrence. Mesut Özil scorede tidligt, men den tidligere FC Midtjylland-profil Pione Sisto udlignede, og så skulle kampen afgøres fra pletten. Her brændte briternes Danny Welbeck, selvom han turneringen igennem har vist stort overskud og skarphed, hvilket endte med at vinde ham titlen som turneringens mest scorende. Alligevel sikrede Arsenal altså at al europæisk ædelmetal det næste år står i London.

For AS Monaco var finalenederlaget ekstra bittert, da det kom efter en skuffende sæson på de hjemlige kanter. Mens Paris Saint-Germain for fjerde år i træk hjemtog Ligue 1, skuffede fyrstendømmet og blev kun nummer 10. Det betyder, at skatteparadiset næste sæson ikke deltager i europæisk fodbold, hvilket måske kan få stjerner som Lorenzo Insigne, Lucas Ocampos, Stefan de Vrij, Pione Sisto og João Moutinho til at søge væk.

Monaco var dog ikke ene om at skuffe. Også i Spanien følte flere klubbers supportere at deres hold underpræsterede. Katalonerne fordi Real Madrid hjemtog mesterskabet i sikker stil, hele 12 point foran Barca, mens hovedstadsklubben måtte se langt efter europæisk succes. Noget overraskende blev ’Den Gule Ubåd’, Villareal, podiets nederste, hvorved de kan se frem til Champions League, som for et årti siden, da Riquelme spredte terror og rædsel på midtbanen. Cristiano Ronaldo fik brudt en fem år lang tradition, da han væltede Leo Messi af pinden som ’Årets Spiller’. Med 20 scoringer var han dog dårligere end argentinerens holdkammerat Luis Suarez, der blev La Liga-topscore.

I Italien udspillede et storslået drama sig, da Juventus slog førerholdet AC Milan i den sidste kamp, hvorved milaneserne blev væltet af 1. pladsen, og overraskelsen Sampdoria fik mulighed for at vinde deres første Serie A-titel siden 1991. Roma, der sluttede lige uden for podiepladserne, havde årets spiller i form af Daniele De Rossi. Hans holdkammerat, Francesco Totti, der indstiller karrieren i juli, var dog en skuffelse. I hans afskedssæson blev det blot til seks kampe og ingen mål. Ikke just måden, den 39-årige legende havde drømt om at forlade sporten på. 

Virkelig virkelig flot blog, og usandsynligt spændende læsning. Flot grafik og fint skriftligt indhold!
Du har skudt papegøjen!

Igen skal der lyde et kæmpe stort tak til dig, Peroni!

Ser sgu stadigt godt ud, og tillykke med sejren i pokalfinalen over Bayern, de er satme altid dejlige at slå, når det lykkes :)

Ja, det var helt fantastisk forløsende at slå dem. Særligt efter det forår vi var igennem.

Tak for kommentaren, XxX!

PS! Update efter håndboldkampen...

HSV KØBER LANDSHOLDSSPILLER
01.07.2016 – HAMBURGER AKTUELLE

Efter at have haft Marko Marin tilknyttet som lejesvend hele sidste sæson, har Hamburger Sports-Veriein i dag valgt at forlænge samarbejdet. Købet af den 27-årige fløjspiller menes at have kostet HSV i underkanten af £5.000.000.

Dermed ser Marins nomadeperiode ud til at være slut for denne gang. Efter at den lynhurtige kreatør begyndte karrieren i Eintracht Frankfurt, har han været forbi Borussia Mönchengladbach, Werder Bremen, Chelsea FC og siden Sevilla, Fiorentina og senest HSV på lejeaftaler.

Det var i sin tid hos Mönchengladbach og Werder Bremen Marin slog sit navn fast og spillede sig på landsholdet. Det fik den engelske storklub Chelsea FC til at købe den jugoslaviskfødte Marko, der dog aldrig bed sig fast i England og derfor blev lejet ud til Sevilla i Spanien. Siden havde også Fiorentina i Italien gavn af spilleren med 16 landskampe på CV’et. Det var dog først at han kom tilbage til Tyskland, at fordums potentiale blev indfriet, hvilket altså har fået Hamborg til at købe ham af Chelsea FC.

Købet af Marin er ikke overraskende. Fremgangmåden er den samme, som HSV benyttede ved købet af Lewis Holtby for et år siden. Ydermere blev Marin kåret som årets spiller i HSV, og så blev han hele fire gange udtaget til ’Ugens Hold’ i Bundesligaen. Dermed har Marin altså bevist sit værd for HSV, hvor særlig én statistik sprang i øjnene: Efter at være blevet kaldt doven tidligere i karrieren, førte den lille spurv Bundesligaen i løbepensum per 90 minutter. Ingen tilbagelagde lige så mange meter som ham.

Marin og HSV har papir på hinanden frem til sommeren 2021. Ved præsentationen forklarede Marin selv, at han var glad for at kunne fortsætte i Tyskland, og at han håbede han ikke havde spillet sin sidste landskamp:

»Jeg har ikke trukket i nationaltrøjen siden 2010. Det er seks år. Jeg har haft nogle lidt tamme år, men forhåbentlig kan jeg få karrieren tilbage på rette spor her i Hamborg. Jeg ser frem til at bygge ovenpå sidste sæsons præstation, hvor vi vandt DFB-pokalen«

EM2016 I FRANKRIG

Skulle Spanien sikre sig et hattrick? Skulle Tyskland cementere deres plads på toppen af tronen? Skulle Frankrig gentage triumfen fra 2000 med Zidane, Henry og Trezeguet? Mulighederne var mange, stjerne klar og bolden rund. EM 2016 i Frankrig blev en rutsjebanetur for fodboldfans over hele Europa.

GRUPPESPILLET (http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/EM2016_zps56c7f536.png)
Klik for at se gruppespillet

Allerede i gruppespillet var der overraskelser nok til at glæde folk med trang til underhunden. Ungarn tabte 5:0 mod både Holland og Belgien, ligesom De Rode Duivels også kørte Danmark over med 5:0. I gruppe F fik Spanien også, lidt overraskende, halen på komedie, da Norge chokstartede og scorede to gange på slutrundens første ti minutter. Siden formåede de dobbelte euromestre at rejse sig og komme videre, men ligesom deres medfavoritter Tyskland, var det med nød og næppe. Som forsvarende Weltmeister, var skuffelsen tyk over Tyskland, da de kun formåede at komme med videre på reglen om at være blandt de tre bedste 3’ere. Både Kroatien og Tyrkiet slog Joachim Löws mandskab, der var præget af fem Dortmund- og seks Bayern-spillere. Videre kom de dog sammen med de fleste andre, der var blevet levnet en chance på forhånd

1/16-DELSFINALERNE


Mest iøjnefaldende er Spaniens slutrundenedtur, der fortsatte mod Belgien. I alt syv slutrunde kampe har Den Iberiske Halvøs tidligere fodboldflagskab spillet siden de løftede VM-trofæet i Sydafrika for seks år siden. I øvrigt det samme antal som Cristiano Ronaldo, Pepe og det øvrige Portugal, der tvang England i forlænget spilletid med faldt til på to Daniel Sturridge-scoringer.

For Holland brændte det endnu mere på. Her blev Jesper Cillessen, ligesom ved VM for to år siden, skiftet ud inden straffesparkskonkurrencen, men denne gang var årsagen dog en skade til Ajax-keeperen. Erstatningen, Tim Krul, behøvede kun at pille ét Montenegro-spark for at sikre de orange avancement, hvilket han gjorde.

I opgøret mellem Tyskland og Frankrig, favoritopgøret, der var det mest imødeset på forhånd, leverede det franske hjemmehold en stor præstation for sit publikum, men de kunne ikke få bolden over stregen. Det kunne Max Kruse til gengæld, og så sneg Tyskland sig videre - stik i mod spil, chancer og logik.

KVARTFINALERNE


Efter næsten at have brændt fingrene mod Montenegro, var det tydeligt at se Holland mentalt var meget bedre forberedt til Serbien-kampen. Anført af hattrick-helten Arjen Robben blev ikke meget levnet til tilfældighederne, da det orange tog rullede henover serberne. Det samme var tilfældet for Rusland. Efter et par magre slutrunder, virkede bjørnen til at være vågnet – og sulten. Granada-fløjspilleren Denis Cheryshev gjorde som Robben og sænkede med tre mål enehændigt Tyrkiet, der dog kan glæde sig over at de meget vel kan komme til at spille en større rolle i fremtidens slutrunder.

For Tyskland og England brændte det på igen. For Fodboldens Fødenation blev redningen Joe Harts hurtige reflekser, mod et ellers ganske velspillende ukrainsk mandskab, der dog i sidste ende var oppe mod overmagten. Når den værste skuffelse har foretaget sig, vil Ukrainerne være stolte over, de spillede lige op med ét af verdens bedste hold – også selvom de ikke kunne slå dem. Om skuffelsen nogensinde vil foretage sig hos belgierne er nok mere tvivlsomt. Ligesom med Frankrig blev verdensmestrene spillet ned under tæppet, men en utrolig Manuel Neuer holdt kampen tæt helt indtil straffesparkskonkurrencen, hvor han med to redninger så selv kunne afgøre det. I sammenligninger af Neuer og Oliver Kahn vil tilhængere af den nuværende Bayern-keeper altid kunne fremhæve netop denne kamp som bevis på Neuers evner.

SEMIFINALERNE


Noget var nødt til at ske, fristes man til at sige. Efter brandkampen af ’Die Mauer’ i kvartfinalen, spyttede han ild efter holdkammeraterne, der reagerede ved at slagte den russiske bjørn. HSV-angriberen Pierre-Michel Lasogga åbnede festen i slutningen af første halvleg med sin første scoring i den tyske trøje, inden Thomas Müller satte to straffespark i netmaskerne og sendte tyskerne i finalen som for to år siden. I den anden kamp fortsatte England sin slingrekurs, da Holland var bedst, men blev straffet af et tidligt Tom Cleverly-mål. Manchester United-profilen, der skiftede til Celtic efter EM, lukkede i anden halvleg semifinalen med et langskudsmål, der også blev kåret til turneringens bedste. I øvrigt foran Lasoggas jomfrumål mod Rusland i den anden semifinale.

Dermed blev både Rooney og Reus, Neuer og Hart klar til det store metalbrag, der skulle spilles d. 10. juli 2016 på Stade de France foran næsen 80.000 håbefulde briter og tysker.


FINALEN


Inden kampen fygede begge nationers presse med beskidte tricks og henvisningerne, der spandt fra Anden Verdenskrig til ’Guds Hånd’ og Maradonas hjælp. Da fløjten lød, var det dog to fokuseret hold der jagtede guldet. Tyskland dominerede, men England skabte også chancer og lynhurtige Theo Walcott var en konstant kontratrussel. Da ’Super Mario’ Gómez i det 76. minut bragte Tyskland foran på en ripost, lignede det endnu en triumf til Bundeslandet, men indskiftede Danny Welbeck ville det anderledes. Med mindre end to minutter tilbage på dommerens ur, endte bolden tilfældigt for fødderne af Arsenal-spidsen, der behandlede den mindre obitert. 1:1 og et dybt suk gik gennem hele Tyskland.

I overtiden var mønsteret langt hen ad vejen det samme. Først i straffesparkskonkurrencen skete noget. Holger Badstuber sendte Tysklands første spark langt over, John Stones gjorde det samme med briternes andet inden Thomas Müller var milevidt for højre målstolpe og James Milner blev stoppet af overliggeren. Dermed var status 1:0 i straffesparkskonkurrencen efter fem skud. Großkreutz kunne bringe balance i regnskabet – og det gjorde han. Siden brændte Jordan Henderson hvorefter Toni Kroos fandt vej forbi Joe Hart. Så stod den pludseligt 1:2 til tyskerne. Som i semifinalen var Tom Cleverly dog iskold, hvilket man ikke kan sige om Gómez, der kunne have sendt guldet til Tyskland, men i stedet brændte og dermed tvang det nerveflossende opgør videre. Det udnyttede Sturridge, Götze og Welbeck til at skrive deres navne ind i finalens historie, inden Benedikt Höwedes gik til bolden. Med et svagt spark lige midt i målet endte han festen. Joe Hart sendte den retur og dommeren fløjtede. For første gang siden VM-triumfen i 1966 havde England vundet en stor international turnering. De kunne kalde sig Europamestre, mens »We are the champions« rungede udover tribuerne. Byen havde brændt, slag var blevet tabt, men i sidste ende havde England slået Tyskland.

PRISER & TURNERINGENS HOLD

Turneringens Gyldne Støvle 1) Arjen Robben (Holland), 4 mål 2) Kevin De Bruyne (Belgien), 3 mål 1) Robin van Persie (Holland), 3 mål

Turneringens Bedste spiller 1) Tom Cleverly (England) 2) Robin van Persie (Holland) 1) Eden Hazard (Belgien)

Turneringens Bedste Scoring 1) Tom Cleverly (V Holland) 2) Pierre-Michel Lasogga (V. Rusland) 3) Quincy Promes (V Ungarn)

Der var lige lidt flere problemer end normalt med opsætningen, men der skulle gerne være styr på det nu. Efter mere end otte år her på FmF ved jeg endnu ikke helt hvor bredde billeder må være, før man skal til at scrolle.

HSV HENTER REAL MADRID-STJERNE
10.07.2016 | KICKER.DE

[float=right][img ]http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/PepeBoks_zps77df427b.png[/img][/float]To år og 34 dage. Så længe siden er det at Tysklands Thomas Müller og Portugals Pepe havde nærkontakt ved VM gruppekampen i Salvador, Brasilien. Den daværende Real Madrid-stjerne gik marchordre, og kunne intet gøre da Müller siden bankede to mål i 0:4-nederlaget. Episoden kom til at tegne resten af de to mandskabers VM: Tyskland rullede på en bølge af selvtillid, mens Portugals deroute varede blot tre kampe.

Men nu får Pepe muligheden for at revanchere sig. Efter ni sæsoner i den spanske kongeklub Real Madrid, har portugiseren hevet teltpælene op og flyttet fra den spanske hovedstad til Hamborg. Frem til sommeren 2018 trækker den 33-årige forsvarsgeneral således HSV’s stribet trøje over hovedet.

»Jeg sagde den første dag, at jeg ikke udøvede aldersfascisme. Pepe bliver vores ældste spiller, men det betyder blot, at vi får tilført masser af erfaring, der kan blive guld værd«, sagde Hamburger Sports-Vereins træner, Abt König, på pressemødet, hvor Pepe blev præsenteret. Med 79 landskampe og næsten et årti i Real Madrid, er Pepe en spiller med stor international erfaring, og det har været vejet tungt på vægtskålen, fortæller HSV’s sportschef, Peter Knäbel:

»Vi kiggede på fordele og ulemper ved at tilbyde Pepe en kontrakt. Vi har en ung trup, og i Pepe får vi tilføjet endnu en støttepille til vores unge talenter, der skal tegne denne klubs fremtid«.

Det menes at Képler Laveran Lima Ferreira, som Pepe er døbt, får indsat omkring £100.000 for hver uge i sin tid som HSV-spiller. Dermed placerer han sig øverst i lønhierarkiet, skønt det vurderes at han kommer til at indgå et rotationsprincip i forsvaret med Heiko Westerman, Johan Djourou og Cléber, hvis HSV kan beholde den 25-årige brasilianer henover sommeren.

Jeg tillader mig lige at hive den her blog frem. Ikke fordi der kommer nye updates (Eller... Det må tiden vise), men fordi HSV formentligt skal ud og lade efter en ny træner, og jeg tænker at dette er et meget godt CV at have i ryggen... Hvis jeg skal stille det lidt firkantet op, må det være:

PLUS
- Jeg kan vinde pokaler
- Jeg taber ikke 8:0 til Bayern München

MINUS
- Jeg snakker ikke så godt tysk

#AvAvAv (http://www.resultat.dk/kamp/MsXw8Iea/#kampreferat)