FmFreaks

Andet => Fodbold => Emne startet af: ulvenfraheden 08 Maj 2014, 21:21



Titel: Norwich City
Oprettet af: ulvenfraheden 08 Maj 2014, 21:21
Har igennem længere tid følt mig en smule ene og alene som Norwich fan i det kære Danmark. Jeg håber at jeg kan finde nogle af jer andre derude, som deler en passion for Norwich. Hold jeg endelig ikke tilbage med diskussionen og lad os i fælleskab dele vores glæde og stolthed over The Canaries.



Titel: Sv: Norwich City
Oprettet af: g00n 09 Maj 2014, 07:45
Fedt med en Norwich-tråd. Nu er jeg jo Arsenal-fan, men Norwich er et af de hold jeg har store sympatier for, ikke mindst fordi min fader i sin tid har boet der (det hjalp også at idioten Grant Holt blev solgt), og da vi var mindre hev han os da også hen for at se Carrow Road - dog ikke mens der blev spillet bold.

Jeg har faktisk også en Norwich-trøje, og har såmænd været inde og se en enkelt kamp med dem - dengang var de dog i League One, og spillede på udebane mod Gillingham. Den endte i øvrigt 1-1.

Ærgerligt at de nu rykker ned igen, men mon ikke det  kan blive til en hurtig tilbagevenden til den bedste række.


Titel: Sv: Norwich City
Oprettet af: ulvenfraheden 09 Maj 2014, 08:27
Dejligt med lidt feedback! Og du har ellers den perfekte baggrund for at støtte Norwich, med opvækst tæt på Carrow Road  ;)
Grant Holt er jo ellers en anerkendt man i Norfolk, så ærgerligt at du ikke deler samme respekt for ham. Men lad nu det ligge - der er jo trods alt mange andre spillere i klubben. Er personligt kæmpe fan af Russell Martin! En mand der har kæmpet sig hele vejen fra League 1 til PL, og som virkelig er den fødte leder og kaptajn i Norwich. Håber han bliver i klubben mange år endnu!

Trist med nedrykning, men er sikker på at holdet kan stå sammen og føre os tilbage i Premier League!


Titel: Sv: Norwich City
Oprettet af: g00n 09 Maj 2014, 08:34
Citat af: ulvenfraheden 09 Maj 2014, 08:27
Dejligt med lidt feedback! Og du har ellers den perfekte baggrund for at støtte Norwich, med opvækst tæt på Carrow Road  ;)


Jeg er nu født og opvokset i Danmark, det var i hans yngre dage at min far boede der. Og han er født i Woolwich, London, så baggrunden er nærmere perfekt for at støtte Arsenal ;)

Da jeg boede i Stoke ville jeg meget gerne have været i Norwich og se noget bold, men hooold nu kæft det er besværligt at komme til Norwich fra Stoke med offentlig transport. Det er noget med 5 timer og 3 skift i tog.

Hvor gammel er du? Jeg husker selv spillere som Ruel Fox, Chris Sutton, Mark Bowen, Mark Robins og naturligvis legendariske Bryan Gunn i målet - og Andy Linighan, som jo blev solgt til Arsenal.

Og så Thomas Helveg...


Titel: Sv: Norwich City
Oprettet af: ulvenfraheden 09 Maj 2014, 09:58
Norwich ligger et rigtig skod sted, hvilket gør det meget svært at komme derhen desværre!

Jeg hører til den yngre del af Norwich supporterne, og var nok omkring 1-2 år da disse spillere spillede i klubben. Min interesse for Norwich startede nok i perioden med Darren Huckerby, Dion Dublin osv. Her var det jo Nigel Worthington som var manager - mener han var der i 6 år, hvilket er noget længere end de nuværende ;)


Titel: Sv: Norwich City
Oprettet af: ulvenfraheden 10 Maj 2014, 14:29
Ovenpå henholdsvis cheftræner Neil Adams og anfører Russell Martins pressekonferencer, kan man som Norwich fan virkelig mærke den passion, lidenskab og loyalitet. der hersker på Carrow Road. I en tid hvor penge nærmest danner grundlag for succes, er der mangel på klubber som disse. En af de ting der især bevirker at Norwich står mig så nær, er det sammenhold der er mellem klubben og fansene. Man føler sig som supporter en del af fællesskabet og en del af klubben. Spillerne kæmper for os fans og de tør stå til ansvar for de dårlige præstationer, som har været tilfældet i år.
En spiller jeg især yder en kæmpe respekt for er anfører Russell Martin. Han er in my opinion en af de største figurer i engelsk fodbold. Han er den fødte leder, og jeg beder til at han bliver i klubben mange år endnu.
På gårsdagens pressekonference er han citereret for at sige følgende:

“You have a choice as a player to either wallow in self-pity and feel sorry for yourself, or you have a choice to say ‘right, this has happened’ and you learn from it and grow from it.”

Smukt smukt smukt

Lad os nu stramme op og komme tilbage i Premier League, hvor vi hører til!

OTBC 



                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010