Titel: All Stars XI - 2013-2014 Oprettet af: Batigol 02 Maj 2014, 03:34 For snart et år siden oprettede jeg denne (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=35957.msg1114616#msg1114616) tråd, for at give mit bud på et Årets Hold med de mest imponerende spillere fra de 5 store ligaer. I år vil jeg gentage succesen (hvis man ellers kan kalde det dét?) og gøre præcis det samme. Formationen er den samme og ligesom sidste år er der helt sikkert nogle vanvittige spillere, der bliver snydt for en plads, men det er nu engang svært at undgå. Nå, mindre snak, mere All Stars:
THIBAUT COURTOIS DANTE - MEHDI BENATIA - GIORGIO CHIELLINI YAYA TOURÉ - IVAN RAKITIC MARCO REUS - LIONEL MESSI - CRISTIANO RONALDO LUIS SUÁREZ - ZLATAN IBRAHIMOVIC Thibaut Courtois, 21 år, Belgien, Atlético Madrid Boblere: Manuel Neuer, Ralf Fährmann, Víctor Valdés Endnu engang må Manuel Neuer sidde i det sydlige Tyskland og føle sig forbigået (for han læser naturligvis med herinde). Men jeg kan bare ikke se bort fra Thibaut Courtois. Han har leveret den ene vanvidsredning efter den anden. Især når han har stået overfor mit hold - eller sådan føles det i hvert fald. Uanset hvad har han været enestående og har været helt essentiel i Atlético Madrid's fænomenale sæson i både La Liga og Champions League. Dante, 30 år, Brasilien, Bayern München Boblere: Sergio Ramos, Thiago Silva En genganger fra sidste år. Han har ikke været helt så sublimt spillende i denne sæson, men han har stadig været så god at han fortjener en plads her på listen. Hver gang jeg har set Bayern, har han været en mur i forsvaret. Han lader til at kunne læse spillet som var det en åben bog, og hvis han ikke lige får læst det ordentligt, har han en så imponerende fysik at han nok skal få fat i bolden på en eller anden måde alligevel. Mehdi Benatia, 27 år, Marokko, Roma Boblere: Naldo, Mats Hummels I sidste sæson havde Roma et af de dårligste forsvar i hele Serie A. Så kom Mehdi Benatia til fra Udinese og så skal jeg da ellers lige love for, at romerne fik opbygget sig en betondefensiv. Ligesom Dante er Benatia et fysisk pragteksemplar. Han er ikke bare høj og stærk, men også hurtig og ganske adræt. Læg dertil en evne til at forudsige modstandernes næste træk, en god teknik og et godt blik for spillet, og du har en komplet centerback der har taget den italienske hovedstad med storm. Det bliver spændende at se om han stadig er i Rom efter sommerens transfervindue. Giorgio Chiellini, 29 år. Italien, Juventus Boblere: Gary Cahill, Martin Skrtel Vi bliver lige i Italien, for hvis der er noget de kan, så er det altså at forsvare. Og der er ikke mange der er bedre til det end ham her er. Chiellini har været fantastisk spillende i et par sæsoner og han er bare fortsat d.a.u.d.a i denne sæson. Det gennemgående tema for mine centerbacks har været mobilitet, for ligesom Dante og Benatia, kan Chiellini lidt af hvert - udover at pille bolden fra modspillerne. Yaya Touré, 30 år, Elfenbenskysten, Manchester City Boblere: Paul Pogba, Luka Modric, Steven Gerrard Hvor er loftet for Yaya? Jeg har svært ved at regne den ud, men der er i hvert fald højt op. Nu har han leget Premier Leagues Xavi, Pirlo og Iniesta i et par sæsoner og i denne sæson tog han så en side ud af Frank Lampards bog, ved at score en forfærdelig masse mål. På nuværende tidspunkt er det faktisk kun de to Liverpool-skarprettere Suárez og Sturridge der har scoret flere mål end den store ivorianer - og han er central midtbanespiller. Ivan Rakitic, 26 år, Kroatien, Sevilla Boblere: Philipp Lahm, Miralem Pjanic, Sergio Busquets Her kommer min joker. Min overraskelse. Min kanin i hatten. Jeg kunne ligeså godt have taget Steven Gerrard, der har haft en forrygende sæson, eller Philipp Lahm, der har vist at han kan mere end at spæne op og ned ad højrefløjen. Men jeg elsker simpelthen at se Ivan Rakitic spille. Han har været en enmandshær for et underholdende Sevilla-mandskab. Når han ikke har haft travlt med selv at sende bolden i kassen, har han haft mindst ligeså travlt med at sætte sine medspillere op, med den ene fænomenale pasning efter den anden. Langhåret og målfarlig, det er da noget der holder. Marco Reus, 24 år, Tyskland, Dortmund Boblere: Alexis Sánchez, Gareth Bale Her har jeg altså lige snydt lidt, for jeg ville så gerne have plads til Marco Reus. Så selvom han egentlig har taget sit udgangspunkt i venstresiden i så godt som hele sæsonen, så har jeg altså lige smidt ham over på den anden kant. Det kan han sikkert godt finde ud af. For hold nu op, hvor er Reus bare god. Udover at løbe mindst ligeså hurtigt som The Road Runner, med eller uden bold, har han også benene så godt skruet på, at han kan score fra cirka alle tænkelige vinkler og distancer. Sidst, men absolut ikke mindst, er han også i besiddelse af et par øjne, der kan finde medspillerne, selv hvis de står bagved ham. Masser af mål, masser af oplæg. Og sådan er det. Lionel Messi, 26 år, Argentina, Barcelona Boblere: Thomas Müller, Koke Jeg fortsætter med at snyde. Men jeg' da ligeglad. Hvis vi skal være helt ærlige, tager Messi vel egentlig udgangspunkt mindst ligeså dybt i banen som enhver offensiv midtbanespiller ville gøre det, så mere snyd er det nok egentlig heller ikke. Selvom det har været en sæson med skader og formnedgang, har Messi stadig leveret frygtindgydende præstationer og tal, og taget den såkaldte formnedgang in mente, er 27 mål og 10 assists i 28 kampe lige netop frygtindgydende. Det siger nok bare lidt om hvad man har af latterlige forventninger til Messi. Han fungerer dog stadig, selvom mange medier er glade for at sige det modsatte og erklære ham som værende 'på vej nedad'. Cristiano Ronaldo, 29 år, Portugal, Real Madrid Boblere: Franck Ribéry, Eden Hazard Han vandt Ballon d'Or i januar og det er egentlig grund nok i sig selv til at inkludere ham på holdet. Derudover har han også lige sat ny rekord i Champions League for flest mål scoret i en enkelt sæson. Han står i finalen af denne turnering, han vandt Copa del Rey med sit hold og har stadig en matematisk chance for at vinde La Liga (Gud forbyde det). Han har præsteret 30 mål og 8 assists i 28 kampe. Det kan man vel godt sige er godkendt. Videre. Luis Suárez, 27 år, Uruguay, Liverpool Boblere: Diego Costa, Daniel Sturridge, Luca Toni Det kan godt være at Luis ikke fik taget en stor nok luns af Ivanovics arm i sidste sæson, for han har godt nok virket ualmindeligt sulten i denne sæson. Han leverer et arbejdsraseri hver gang og er tydeligvis kun interesseret i én ting; at vinde. Og det har han gjort ret meget i denne sæson. Med 30 mål og 12 assists i 31 kampe, har han ikke så lille en andel i Liverpool's imponerende Premier League sæson. Spørgsmålet er om han kan overkomme de sidste forhindringer og bringe trofæet tilbage til Anfield. Zlatan Ibrahimovic, 32 år, Sverige, Paris Saint-Germain Boblere: Wayne Rooney, Carlos Tévez, Mario Mandzukic Han ligner ikke en mand der er 32 (og et halvt) år gammel. Han fortsætter i hvert fald med at zlatanera for øjnene af hele verden. Som om det ikke var nok at score en helvedes masse mål, så sørger han samtidig for at de bliver scoret med hæl og tå og skulder og næse og hvad han nu ellers lige kan finde på. Det fungerer i hvert fald for ham og han ser ud til at kunne tilføje endnu en ligatitel til sin efterhånden imponerende samling. Diego Simeone, 44 år, Argentina, Atlético Madrid Boblere: Brendan Rodgers, Carlo Ancelotti, Pep Guardiola Jeg er absolut ikke fan af mandens idéer om hvordan fodbold skal spilles, men man kan ikke rigtigt gøre andet end at vippe på hatten for Diego Simeone. Han har et hold bestående af storklubsaffald og andenrangsprofiler, men han har alligevel fået alt til at spille i denne sæson. Han står med en stor mulighed for at sikre Atlético Madrid deres første La Liga titel siden han selv var med til at vinde den i 1996, og som om det ikke var godt nok, så står han endda også og skal en tur til Lissabon for at overvære en Champions League finale - med sit eget hold som den ene deltager. Nu vil jeg sparke bolden over på jeres banehalvdel - og selvfølgelig brokke mig gevaldigt, når jeg ser hvor få (og/eller ingen) andre der også har valgt Ivan Rakitic. Titel: Sv: All Stars XI - 2013-2014 Oprettet af: Messi1987 02 Maj 2014, 10:29 God ide, med sådan en tråd igen i år :)
Jeg ser mest PL, LL, CL og vil ikke smide nogen på mit hold som kun har set i en håndfuld kampe. Thibaut Courtois Pepe - Miranda - Diego Godín Yaya Touré - Steven Gerrard - Ángel Di María Gareth Bale - Lionel Messi - Cristiano Ronaldo Luis Suárez Træner: Diego Simeone Sæsonens spiller top 3: 1: Cristiano Ronaldo 2: Luis Suarez 3: Thibaut Courtois Thibaut Courtois Thibaut Courtois er for mig verdens bedste målmand lige nu og det har han været i lang tid, hele sæsonen hvis ikke mere. Pepe Han har ikke fået de hjerneblødninger som tidligere har kostet dyrebare points og når han ikke gør det er han en fantastisk komplet forsvarsspiller. Miranda og Diego Godín Verdens bedste forsvars due, gal de er vilde sammen! Yaya Touré Verdens bedste og mest komplette spiller på hans position. Steven Gerrard Stor sæson med Liverpool. Ángel Di María Han er simpelthen over det hele i alle 90 min, imponerende. Gareth Bale Verdensklasse kamp efter kamp. Lionel Messi Fantastisk fodboldspiller, som dog har svagheder og er afhængig af hans medspillere spiller godt. Cristiano Ronaldo Den bedste fodboldspiller jeg nogensinde har set, manden er ustoppelig! Den eneste grund til at han ikke har vundet Ballon d'or 8 år i træk, er fordi han ikke har spillet på det bedste hold 8 år i træk. Skud som Juninho, fart og styrke som Bale, boldkontrol som Ronaldinho, springstyrke som Michael Jordan osv. Luis Suárez Fuldstændig outstanding sæson, dog har han haft det lidt svært mod tophold. Titel: Sv: All Stars XI - 2013-2014 Oprettet af: JG7 02 Maj 2014, 10:39 Citat af: Messi1987 02 Maj 2014, 10:29 Ángel Di María Han er simpelthen over det hele i alle 90 min, imponerende. Lige et spørgsmål til den her. Jeg er da slet ikke uenig, men hvad er det, der har fået dig til at skifte mening på så kort tid? [img ]http://cl.ly/image/3j2H401a0f3y/Skærmbillede%202014-05-02%20kl.%2010.38.24.png[/img] Titel: Sv: All Stars XI - 2013-2014 Oprettet af: Messi1987 02 Maj 2014, 10:47 Fint eksempel på at du ikke skal tage alt jeg skriver i chatten seriøst :)
Titel: Sv: All Stars XI - 2013-2014 Oprettet af: JG7 02 Maj 2014, 10:48 Ah, okay, det er så fair nok. Mange pjatter i chatten, og det var sikkert sagt under en kamp - jeg undrede mig bare lige, fordi jeg kunne huske, at jeg forsvarede ham på det tidspunkt :)
Titel: Sv: All Stars XI - 2013-2014 Oprettet af: Batigol 02 Maj 2014, 13:47 Citat af: Messi1987 02 Maj 2014, 10:47 Fint eksempel på at du ikke skal tage Fixed. Titel: Sv: All Stars XI - 2013-2014 Oprettet af: Batigol 06 Maj 2014, 00:53 Overvældende respons, ingen tvivl om det.
Titel: Sv: All Stars XI - 2013-2014 Oprettet af: Swizz CataR 06 Maj 2014, 03:46 Jeg synes du stiller et rigtig godt hold. Alligevel er jeg dog ærgerlig over at du vælger den formation du gør, da jeg ikke ser det som særlig normalt at spille med 3 forsvarspillere i forhold til 4. Jeg ville have valgt 4 og så deraf valgt de bedste backs på hver side, og så måtte du/jeg/vi jo bare beslutte hvem der var allerbedst i det centrale forsvar.
Jeg har personligt ikke set nok kampe i år til virkelig at skulle kunne sige hvem der var bedst, slet ikke i foråret. Derfor er det svært for mig at pege på de backs der har spillet bedst i år. For at få plads til den ekstra forsvarsspiller samt både Suarez og Ibrahimovic så tror jeg faktisk at jeg ville være fræk og fjerne Messi fra holdet. Ikke fordi at Messi intet har leveret, han har bestemt været giftig, men set i forhold til hans enormt høje niveau, så synes jeg ikke at denne sæson har været i nærheden af tidligere højder. Ibrahimovic, Suarez og Ronaldo har derimod alle været fantastiske i år. Hvis Messi skulle med (og ja, set i forhold til andre har han da givetvis fortjent det), så skulle det være på bekostning af Reus, som altså også har gjort det rigtig godt i år. Jeg ville her vælge Reus over Messi alene på baggrund af deres præstationer set i forhold til deres niveau. Det er jo stærkt subjektivt, men dog min holdning ;) Mit endelige hold ville nok være dette: THIBAUT COURTOIS BRANISLAV IVANOVIC - MEHDI BENATIA - GARY CAHILL - LEIGHTON BAINES YAYA TOURÉ - PHILIP LAHM MARCO REUS - --------- - CRISTIANO RONALDO LUIS SUÁREZ - ZLATAN IBRAHIMOVIC Titel: Sv: All Stars XI - 2013-2014 Oprettet af: Batigol 06 Maj 2014, 04:28 Citat af: Swizz CataR 06 Maj 2014, 03:46 Jeg synes du stiller et rigtig godt hold. Alligevel er jeg dog ærgerlig over at du vælger den formation du gør, da jeg ikke ser det som særlig normalt at spille med 3 forsvarspillere i forhold til 4. Jeg ville have valgt 4 og så deraf valgt de bedste backs på hver side, og så måtte du/jeg/vi jo bare beslutte hvem der var allerbedst i det centrale forsvar. Det er nu alligevel en af de mere moderne tendenser. I forhold til formationer bliver der oftest skævet til Italien når man skal kigge på de nyeste tendenser indenfor fodboldens verden, og det er efterhånden ganske populært at spille med en treback-kæde. Jeg ved at Juve, Inter og Udinese gør det, og jeg mener også at Torino har gjort det med stor succes i denne sæson. Når det så er sagt, så er der ingen tvivl om at jeg har valgt formationen for at få plads til de mange gode offensive spillere. Citat af: Swizz CataR 06 Maj 2014, 03:46 Jeg har personligt ikke set nok kampe i år til virkelig at skulle kunne sige hvem der var bedst, slet ikke i foråret. Derfor er det svært for mig at pege på de backs der har spillet bedst i år. Jeg havde nok ikke lige valgt Ivanovic, men Leighton Baines synes jeg slet ikke er noget dumt valg. Andre idéer kunne være David Alaba og Ricardo Rodríguez. Citat af: Swizz CataR 06 Maj 2014, 03:46 For at få plads til den ekstra forsvarsspiller samt både Suarez og Ibrahimovic så tror jeg faktisk at jeg ville være fræk og fjerne Messi fra holdet. Ikke fordi at Messi intet har leveret, han har bestemt været giftig, men set i forhold til hans enormt høje niveau, så synes jeg ikke at denne sæson har været i nærheden af tidligere højder. Ibrahimovic, Suarez og Ronaldo har derimod alle været fantastiske i år. Hvis Messi skulle med (og ja, set i forhold til andre har han da givetvis fortjent det), så skulle det være på bekostning af Reus, som altså også har gjort det rigtig godt i år. Jeg ville her vælge Reus over Messi alene på baggrund af deres præstationer set i forhold til deres niveau. Det er jo stærkt subjektivt, men dog min holdning ;) Det var lige godt frækt. Jeg kan sagtens se din pointe i forhold til at bedømme dem på præstationer set i forhold til det forventede niveau. Problemet er jo nok bare at vi er endt med at stille urealistisk høje krav til Messi. For man kan jo realistisk set ikke score 46-50 ligamål hver sæson. Isoleret set har Messi i mine øjne præsteret mindst ligeså imponerende i La Liga som Zlatan og Suárez har i henholdsvis Ligue 1 og Premier League, men det er klart at hans præstationer i denne sæson falmer sammenlignet med præstationerne i de to foregående sæsoner. Nå, men indtil videre er alle i hvert fald enige om Courtois, Touré, Ronaldo og Suárez. Titel: Sv: All Stars XI - 2013-2014 Oprettet af: KentBrylle 06 Maj 2014, 13:01 Courtois
Juanfran - Pepe - Godín - Alaba Modric - Lahm - Di Maria Bale - Suarez - Ronaldo Jeg medgiver gerne, at mit Madrid hjerte nok skinner lidt igennem her, men jeg har set så mange positive ting fra mit hold, at jeg ikke kan udelade en eneste af disse, og en plads i CL-finalen vidner også om, at en del er gjort rigtigt. Courtois - Fantastisk sæson. En flyvende mur nede i Atleticos mål, som har leveret den ene storslået præstation efter den anden. Juanfran - Mon ikke han efterhånden har slået Arbeloa af på det spanske landshold og får pladsen til slutrunden? Enestående defensiv og med kvaliteter fremad også. Pepe - Hans hjerneblødninger er byttet ud med koncentration, og det har pyntet. Han har spillet en fremragende sæson og været umulig at komme forbi. Sammen med Ramos har han domineret feltet i en sådan grad, at selv Mandzukic måtte se sig slået i luftrummet på en dag, hvor indlæggende ellers fløj ind i boksen. Godín - Ham kan man ikke komme udenom. En vigtig del i Simeones system og styrmanden i Europas bedste forsvar. Alaba - Verdens bedste venstre back, som har fortsat med at præstere, både i CL og i Bundesligaen. Modric - Måske et overraskende valg, men uden Modric havde balancen og omstillingerne i Real været meget ringere. Han er forsvarets livline, når der er pres på. Giv ham bolden og han glider af på 2-3 mand og starter et angreb. Der har været så meget klister på hans fødder, at det har været umuligt at snuppe bolden fra ham. Defensivt har han leveret et super stykker arbejde også. Lahm - Hvilken genistreg af Guardiola. Perfekt balancespiller på det Bayernhold, der kørte Bundesligaen over. Verdens bedste back er blevet til en af verdens bedste midtbanespillere på en enkel sæson. Di Maria - Efter omskolingen til central midtbanespiller er der kommet gang i Di Maria igen. Enorm arbejdsindsats i hver eneste kamp, tempo i samtlige aktioner og et hav af nøgleafleveringer. Han har nu også lært endnu mere om at placere sig rigtigt, og dermed tegner det godt for fremtiden. Bale - Verdensklasse. Har Ronaldo en off-day eller er ude, så bomber Bale bare lidt ekstra. Bedste eksempel er CdR-finalen, hvor vi er presset i bund, Modric sætter en mand, smider den op til Bale, der laver et træk svarende til en halv banelængde og overløber sin direkte modstander for så at afgøre finalen. Han har lavet et hav af mål, et hav af assists og et hav af vigtige aktioner. Derudover har han været guld værd i Ancelottis balancen og defensive system, hvor han har bidraget med sit løbearbejde og sin taktiske forståelse. Suarez - Endnu en perfekt sæson, hvor målene har blevet sparket på samlebånd, men også hans deltagelse i opbygningen og mange perfekte afleveringer er bemærkelsesværdige. Ronaldo - Verdens bedste fodboldspiller. Han mestrer alt og kan simpelthen ikke stoppes. Selv i 2014, hvor han har spillet mindre godt, er han stadig verdens bedste og laver stadig voldsomt vigtige mål. Ham kan man ikke komme udenom. Boblere må være Zlatan, Yaya, Gerrard, Reus, Benatia og Neuer. Titel: Sv: All Stars XI - 2013-2014 Oprettet af: Batigol 06 Maj 2014, 14:18 Citat af: KentBrylle 06 Maj 2014, 13:01 Juanfran - Mon ikke han efterhånden har slået Arbeloa af på det spanske landshold og får pladsen til slutrunden? Enestående defensiv og med kvaliteter fremad også. Mon ikke også Carvajal, Montoya, Azpilicueta, selvom han har spillet venstreback, Javi López, Mario og Coke efterhånden står foran Arbeloa i køen? Det burde de i hvert fald. Oleguer burde nok også. Titel: Sv: All Stars XI - 2013-2014 Oprettet af: hamderspiller 06 Maj 2014, 14:26 At man ikke propper Messi ind i sit hold er sku da dårligt.. den mand har lavet magi hele vejen, og selvom han var skadet har han bombet mål og er kun 2 mål fra Ronaldo i La Liga
Titel: Sv: All Stars XI - 2013-2014 Oprettet af: hamderspiller 06 Maj 2014, 14:33 Barca fan er her lol haha
Courtious(staves) Alba-Godin-Ramos-Alves Iniesta-Toure(Busquest)-Angel De Maria Messi-Ibra(Suarez)-Cristiano Ronaldo Mærkelige: Alves aka Banana Han er verdens bedste højreback fordi at han er pisse god offensivt og er stadig god i det defensive. Han har reddet Barcas røv flere gange. Busquest: Selvom at Yaya er foran ham, så synes jeg at han er en pisse god defensiv midtbanespiller med kun hate. Han er klasse og jeg elsker ham. Alba: Kan ikke finde andre altanativer... desværre. Han er god men ikke den bedste og bør faktisk ikke være på dette hold. Men ingen andre alternativer, desværre. Titel: Sv: All Stars XI - 2013-2014 Oprettet af: bert0089 06 Maj 2014, 16:00 Det tydeligt at se hvilke ligaer folk favoriserer igennem deres All Stars XI.
Titel: Sv: All Stars XI - 2013-2014 Oprettet af: anders100 06 Maj 2014, 19:31 Thibaut Courtois Philipp Lahm - Thiago Silva - Simon Kjær - Filipe Luís Yaya Touré - Steven Gerrard Gareth Bale - Luis Suárez - Cristiano Ronaldo Zlatan Ibrahimović Thibaut Courtois: Hvorfor ikke? Philipp Lahm: Han er meget god. Thiago Silva: En af verdens bedste. Simon Kjær: Bedste forsvarsspiller i Ligue 1 denne sæson. Stærkt undervurderet efter hans landsholdspræstationer. Filipe Luís: Ingen gode alternativer. Yaya Touré: Meget god. En smule overvurderet dog. At folk til tider omtaler ham som defensiv midt er hul i hovedet. Folk der ser City spille, vil vide at manden er ekstrem offensiv, og ofte er på linje med angriberen når City angriber. Det er imponerende at han har lavet så mange mål, men det er ikke nogen vanvittig præstation, og han har ikke været bedre end Luis Suárez. Steven Gerrard: Sæsonens bedste playmaker. Pirlo, Xavi, Iniesta osv. De når ham ikke til sokkeholderne i 2013/14 sæsonen. Gareth Bale: Er bedst når Ronaldo ikke er på banen. Er dog også god med. Luis Suárez: Premier League's bedste spiller, uden tvivl. Han skal selvfølgelig på holdet. Cristiano Ronaldo: Verdens bedste. Præsterer både mod gode og dårlige hold hver gang, modsat spillere som Messi og Suárez. Zlatan Ibrahimović: Man må nyde ham, for han er snart væk. Gammel men god. Boblere: Ingen. Titel: Sv: All Stars XI - 2013-2014 Oprettet af: Newton Heath 06 Maj 2014, 19:50 Arh ja, kan godt huske dette fra et år siden, hvor jeg havde en stor hovedpine med at sætte det her hold, men alligevel vil jeg igen i år forsøge at stille mit favoritmandskab ud fra indeværende sæson. Jeg har valgt formationen 3-5-2, hvor to af de tre forsvarspillere vil være backs. Here we go:
THIBAUT COURTOIS SEAMUS COLEMAN - PEPE - FILIPE LUIS YAYA TOURÉ - LUKA MODRIC ANGEL DI MARIA - LIONEL MESSI - CRISTIANO RONALDO LUIS SUÁREZ - ZLATAN IBRAHIMOVIC Thibaut Courtois, 21 år, Belgien, Atlético Madrid Boblere: Victor Enyeama, Morgan De Sanctis, David De Gea. Sidste år havde jeg dette fantastiske belgiske stortalent på mit hold, og det bliver jeg simpelthen nødt til at gøre igen. Courtois har haft en forrygende sæson hos Atletico Madrid, og ligner ud fra sit spil en mand, der er 15 år ældre end sin egentlige alder. Derfor var jeg på denne position aldrig i tvivl. Jeg har sæsonen igennem haft en godt øje til nigerianske Victor Enyeama, der har leveret små mirakler på stregen for LOSC Lille, mens også Roma-veteranen De Sanctis og ikke mindst David De Gea har leveret flotte sæsoner. Seamus Coleman, 25, Irland, Everton Boblere: Dani Carvajal, Phillipp Lahm, Juanfran Få har imponeret mig så meget som den irske højreback Seamus Coleman i indeværende sæson, og personligt har han været min absolutte favorit. Han kommer med alt en god højreback skal have i power, speed og energi, og så er han imponerende offensivt såvel som defensivt. Jeg må erkende, at jeg ser mere Premier League end La Liga, men både Carvajal og Juanfran har imponeret mit i det spanske, mens Lahm, trods hans primære position centralt på banen under Guardiola, også har leveret en stærk sæson. Pepe, 31 år, Portugal, Real Madrid Boblere: Mehdi Benatia, Diego Godín, Gary Cahill, Thiago Silva Med kun en enkelt spiller som central forsvarer har det været et ekstremt svært valg, og et af de klart hårdeste for mig at træffe. Mehdi Benatia har været god i de kampe jeg har set ham, men jeg har set mere til de engelske og spanske spillere, og her må jeg sige, at jeg har været imponeret af Pepe. Fan bliver jeg aldrig af ham, men han er et bæst af en forsvarsspiller på sine gode dage, og efter min mening har han haft en forrygende sæson. Jeg overvejede specielt også Gary Cahill og Thiago Silva, men hver gang jeg har set Pepe i indeværende sæson, har han leveret en solid præstation. Filipe Luis, 28 år, Brasilien, Atletico Madrid Boblere: Cesar Azpilicueta, Leighton Baines, David Alaba, Filipe Luis Der er sindssygt mange dygtige venstrebacks på scenen for tiden, og at vælge en var igen svært grænsende til umuligt. Cesar Azpilicueta har været stærk på venstrebacken i Chelsea, Leighton Baines har nydt endnu en stabil sæson hos stærke Everton, mens David Alaba har været stærk i Bayerns venstreside igen. Mit valg stod dog mellem Filipe Luis og Ricardo Rodriguez, og her måtte jeg gå med førstnævnte, der har været sublim året igennem, selvom jeg personligt er stor fan af schweiziske Rodriguez, der har en stor fremtid foran sig. Yaya Touré, 30 år, Elfenbenskysten, Manchester City Boblere: Koke, Ivan Rakitic, Toni Kroos Jeg må erklære mig enig med valget af Touré. Han er forrygende, og en af mine personlige favoritter, selvom han spiller for ærkerivalerne. Han har alt som midtbanespillere, og bliver som en god vin kun bedre med alderen. Han kan score mål, han kan aflevere, han kan tackle og han har en fantastisk fodboldhjerne, og det var bestemt ikke noget svært valg. Hvilken fodboldspillere. Boblerne var Koke, Ivan Rakitic og specielt Toni Kroos, men ingen af dem nærmede sig ivorianeren. Luka Modric, 28 år, Kroatien, Real Madrid Boblere: Kevin Strootman, Thiago Motta, Gabi Luka Modric er en fantastisk spiller, og den lille vævre kroat har været en forløsning på Real-midtbanen i indeværende sæson. Han er en energibombe med en fantastiske sparketeknik, og hans præstationer i den hvide trøje har været alt over forventninger. Jeg må give et shout out til Kevin Strootman, der inden sin skade var et rendyrket monster på Roma-midten, mens jeg har også har haft et godt øje til Thiago Motta fra PSG i indeværende sæson, mens også Gabi når bobler-listen. Angel Di Maria, 26 år, Argentina, Real Madrid Boblere: Eden Hazard, Marco Reus, Gareth Bale, Arjen Robben Svært valg, og jeg er helt enig med Batigol i, at Marco Reus er en fantastisk spiller, og har spillet en imponerende sæson, men jeg blev simpelthen nødt til at inkludere den argentinske troldmand Angel Di Maria på mit mandskab. Han er fantastisk. Det løbearbejde han laver er forbilledligt for enhver fodboldspiller, og foruden dette bidrager han også med flere fantastiske indlæg end nogen anden. Han må være en drøm at have på holdet for Carlo Ancelotti, og han er virkelig en spiller, der har forbedret sig markant. Lionel Messi, 26 år, Argentina, Barcelona Boblere: Thomas Müller, Arda Turan, David Silva Ingen forklaring behøves trods sit skadesforløb. Argentineren bliver spændende at følge til den kommende VM-slutrunde. Shout out til Arda også, mens David Silva som altid har spillet en flot sæson hos City. Cristiano Ronaldo, 29 år, Portugal, Real Madrid Boblere: Franck Ribéry, James Rodriguez, Antoine Griezmann Verdens bedste spiller skal naturligvis også inkluderes på mandskabet. What a player. Luis Suárez, 27 år, Uruguay, Liverpool Boblere: Diego Costa, Daniel Sturridge, Ciro Immobile Jeg bryder mig på ingen måde om ham, men han har haft en utrolig sæson, og fortjener pladsen på holdet. Den bedste spiller i England pt. sammen med Yaya Toure. Zlatan Ibrahimovic, 32 år, Sverige, Paris Saint-Germain Boblere: Wayne Rooney, Robert Lewandowski, Karim Benzema. Han bliver ved med at forbedre sig, og har igen i år leveret på højeste niveau. Han mangler stadig at vise sig frem, når modstanderne er de bedste, men man kan ikke benægte, at svenskeren er en af de bedste angribere i nyere tid. Diego Simeone, 44 år, Argentina, Atlético Madrid Boblere: Brendan Rodgers, Carlo Ancelotti, Roberto Martinez, Rudi Garcia Der er så mange trænere, der har leveret et fantastisk stykke arbejde, og specielt Martinez og Garcia var længe inde i mine overvejelser. Martinez har været fantastisk for Everton, mens Garcia er kommet ind hos Roma, og har gjort dem til førsteudfordrer til Juventus, selvom man endte med at måtte give tabt. Jeg må dog tage hatten af for Cholo Simeone, der har gjort et fortrinligt stykke arbejde. Ikke nok med, at hans mandskab ligner en kommende spansk mester må man også erkende, at det er vildt imponerende, at han har ført dem til Champions League-finalen. Det var mit hold :-) Titel: Sv: All Stars XI - 2013-2014 Oprettet af: Batigol 07 Maj 2014, 00:28 Godt set med Rudi Garcia blandt boblerne, NH. Ham havde jeg fuldstændig glemt at tænke på, selvom Roma er mit hold i Italien.
Det lader til at alle er enige om Thibaut Courtois. Han har godt nok også været fremragende. Chelsea står godt nok med noget af et luksusproblem til sommer. Titel: Sv: All Stars XI - 2013-2014 Oprettet af: Batigol 07 Maj 2014, 03:09 Citat af: anders100 06 Maj 2014, 19:31 Yaya Touré: Det er imponerende at han har lavet så mange mål, men det er ikke nogen vanvittig præstation ... Jeg bliver simpelthen lige nødt til at erklære mig rygende uenig. Én ting er at score 19 Premier League mål som central midt, men at gøre det med en træfsikkerhed på 32% er simpelthen intet mindre end vanvittigt. Han har kun haft 59 afslutninger. Ser vi på spillere med over 15 mål i de fem store ligaer, er der ingen med en højere træfsikkerhed end Yaya Touré. Alexis Sánchez er den der kommer tættest på med sine 29% (18 scoringer på 62 afslutninger). Vi kan sammenligne de 32% med hvad de 5 store målslugere i denne sæson har præsteret - altså de 5 angribere der har været på alles læber: Luis Suárez - 31 mål - 178 afslutninger - 17% træfsikkerhed Cristiano Ronaldo - 31 mål - 216 afslutninger - 14% træfsikkerhed Lionel Messi - 28 mål - 151 afslutninger - 19% træfsikkerhed Diego Costa - 27 mål - 108 afslutninger - 25% træfsikkerhed Zlatan Ibrahimovic - 25 mål - 152 afslutninger - 16% træfsikkerhed Yaya har endda også lige leveret 7 assists udover sine 19 scoringer, sammenlignet med Suárez' 12, Ronaldos 9, Messis 10, Costas 3 og Zlatans 11. Og manden er stadig central midtbanespiller. Hvis det ikke er vanvittigt så ved jeg ikke hvad det er. Om Yaya Touré er den bedste centrale midtbanespiller i verden er jeg stadig i tvivl om - men jeg er ikke i tvivl om at han, by far, er den mest produktive rent offensivt. Citat af: anders100 06 Maj 2014, 19:31 Cristiano Ronaldo: Præsterer både mod gode og dårlige hold hver gang, modsat spillere som Messi og Suárez. ... og så er det der i øvrigt noget vås. Titel: Sv: All Stars XI - 2013-2014 Oprettet af: anders100 07 Maj 2014, 03:18 Man kan hurtigt fjerne hans 6 mål på straffe. Så er han på 13. Fjerner man også hans 3-4 frisparksmål, så er han nede på 9-10 mål i åbent spil. Kan se han udnytter dine chancer, men det gør det nu engang ikke til en vanvittig præstation at score 19 mål.
Titel: Sv: All Stars XI - 2013-2014 Oprettet af: anders100 07 Maj 2014, 03:20 Er det noget vås? Messi og Suarez præsterer af og til godt mod de store hold, men Ronaldo gør det hver gang. Både Suarez og Messi har tendens til at være anonyme mod store hold, mens Ronaldo er bedst i de kampe. Kan ikke se hvorfor det er noget vås.
Titel: Sv: All Stars XI - 2013-2014 Oprettet af: Batigol 07 Maj 2014, 03:34 Citat af: anders100 07 Maj 2014, 03:18 Man kan hurtigt fjerne hans 6 mål på straffe. Så er han på 13. Fjerner man også hans 3-4 frisparksmål, så er han nede på 9-10 mål i åbent spil. Kan se han udnytter dine chancer, men det gør det nu engang ikke til en vanvittig præstation at score 19 mål. Du kan også fjerne alle de mål Ronaldo, Messi og Costa scorer på straffespark, men det gør vel ikke deres måltotaler mindre imponerende? At manden har været uhyggelig på frispark skal vel heller ikke tale imod ham, tværtimod understreger det vel netop hvor skarp han har været. Der er i øvrigt kun 7 spillere, blandt de over 2500 spillere der har optrådt i de 5 store ligaer i denne sæson, der har scoret mere end 19 mål. Engang var det stærkt gået når en angriber scorede 19 mål i en enkelt sæson, men de vanvidstal som Messi og Ronaldo har leveret konsistent over de sidste 5 sæsoner, ser ud til at have forskruet vores syn på hvad der er mange mål og hvad der er få mål. Citat af: anders100 07 Maj 2014, 03:20 Er det noget vås? Messi og Suarez præsterer af og til godt mod de store hold, men Ronaldo gør det hver gang. Både Suarez og Messi har tendens til at være anonyme mod store hold, mens Ronaldo er bedst i de kampe. Kan ikke se hvorfor det er noget vås. Nej, Ronaldo gør det ikke hver gang. Det er der ingen der gør og ingen der kan - og det er i øvrigt også hamrende urealistisk at forvente. Hvor var Ronaldo i de to El Clásico's i denne sæson? Jeg var ikke imponeret. Nuvel, han lægger op til Jesé's mål i overtiden på Camp Nou, en kamp jeg i øvrigt overværede fra tribunen, men indtil da havde han været noget nær usynlig. Han imponerede mig heller ikke i 3-4 nederlaget på Bernabéu. Ligeledes var han svær at få øje på da de tabte i det første opgør mod Atlético Madrid. Da Madrid tabte point i Pamplona spillede han også en dårlig kamp. I det første Champions League opgør mod Bayern var han også alt andet end imponerende. Og sådan er det. Man kan ikke være god hver gang - især ikke i de store kampe. Det er ikke fair at have sådanne forventninger, end ikke til spillere som Ronaldo, Messi og Suárez. Selv Maradona havde off-days. Titel: Sv: All Stars XI - 2013-2014 Oprettet af: anders100 07 Maj 2014, 07:27 Selvfølgelig har Ronaldo off days, og det jeg skriver skal ikke tages så bogstaveligt. Umiddelbart findes der ikke noget synonym for at gøre det godt i 5 ud af 6 kampe, så derfor er det oplagt at skrive hver gang. Modsat Barcelona så spiller Real Madrid kontrafodbold, og derfor er Ronaldo selvfølgelig usynlig til tider. Du har helt ret i at Ronaldo har haft dårlige kampe, men i det store hele præsterer han stabilt. At han har enkelte udsving ændrer ikke ved mit syn. Han er bedre end Messi og Suarez, især i de store kampe.
19 mål hvor 6 er på straffe. Man kan snildt fjerne Ronaldo's, Messi's og Costa's straffesparksmål, men nu skriver jeg om Toure. Tager man frispark med, så har han lavet 13 'reele' mål. Imponerende? Ja. Vanvittigt? Nej. Tilmed spiller han på ligaens absolut dyreste hold, og derfor er det alt andet end lige lettere at komme til chancer. Hvis man kigger på de seneste sæsoner, så har spillere som Lampard, Nolan, Gerrard og Fabregas scoret over 10 mål i løbet af en sæson. Jeg synes Touré bliver overvurderet i den forstand, at folk betragter ham som central/defensiv midt, når han reelt er i feltet +10 gange i løbet af en kamp. Han er måske central midtbane når City forsvarer, men så snart de angriber, så er han nærmere offensiv, hængende angriber eller helt på linje med frontangriberen. Derfor synes jeg ikke hans præstation er så vanvittig. Touré er en helt igennem fantastisk fodboldspiller, men folk overvurderer ham pga. hans mange mål. Det er på en billig baggrund synes jeg. Vær enig eller uenig, men det er min holdning. Titel: Sv: All Stars XI - 2013-2014 Oprettet af: KentBrylle 07 Maj 2014, 08:11 Citat af: Batigol 07 Maj 2014, 03:34 Du kan også fjerne alle de mål Ronaldo, Messi og Costa scorer på straffespark, men det gør vel ikke deres måltotaler mindre imponerende? At manden har været uhyggelig på frispark skal vel heller ikke tale imod ham, tværtimod understreger det vel netop hvor skarp han har været. Der er i øvrigt kun 7 spillere, blandt de over 2500 spillere der har optrådt i de 5 store ligaer i denne sæson, der har scoret mere end 19 mål. Engang var det stærkt gået når en angriber scorede 19 mål i en enkelt sæson, men de vanvidstal som Messi og Ronaldo har leveret konsistent over de sidste 5 sæsoner, ser ud til at have forskruet vores syn på hvad der er mange mål og hvad der er få mål. Nej, Ronaldo gør det ikke hver gang. Det er der ingen der gør og ingen der kan - og det er i øvrigt også hamrende urealistisk at forvente. Hvor var Ronaldo i de to El Clásico's i denne sæson? Jeg var ikke imponeret. Nuvel, han lægger op til Jesé's mål i overtiden på Camp Nou, en kamp jeg i øvrigt overværede fra tribunen, men indtil da havde han været noget nær usynlig. Han imponerede mig heller ikke i 3-4 nederlaget på Bernabéu. Ligeledes var han svær at få øje på da de tabte i det første opgør mod Atlético Madrid. Da Madrid tabte point i Pamplona spillede han også en dårlig kamp. I det første Champions League opgør mod Bayern var han også alt andet end imponerende. Og sådan er det. Man kan ikke være god hver gang - især ikke i de store kampe. Det er ikke fair at have sådanne forventninger, end ikke til spillere som Ronaldo, Messi og Suárez. Selv Maradona havde off-days. I tre ud af de 5 kampe, du nævner, har han haft en fod på bolden i forbindelse med en scoring, bl.a. mod Bayern, hvor han laver en voldsomt vigtig aflevering frem til Coentrao, der laver assisten. Ronaldo er kampafgørende, uanset om det er mod store eller små hold, og uanset om han spiller en lortekamp, så kan du vide dig sikker på, at han nok skal dukke op og hjælpe holdet på et eller andet tidspunkt. Det er, hvad han er købt ind for, og derfor falder han ikke ud mod store hold. Titel: Sv: All Stars XI - 2013-2014 Oprettet af: Batigol 07 Maj 2014, 15:28 Citat af: anders100 07 Maj 2014, 07:27 Selvfølgelig har Ronaldo off days, og det jeg skriver skal ikke tages så bogstaveligt. Umiddelbart findes der ikke noget synonym for at gøre det godt i 5 ud af 6 kampe, så derfor er det oplagt at skrive hver gang. Modsat Barcelona så spiller Real Madrid kontrafodbold, og derfor er Ronaldo selvfølgelig usynlig til tider. Du har helt ret i at Ronaldo har haft dårlige kampe, men i det store hele præsterer han stabilt. At han har enkelte udsving ændrer ikke ved mit syn. Han er bedre end Messi og Suarez, især i de store kampe. Det er altså imponerende at man efter et halvt år, hvor Messi har haft dårlige kampe mod store hold, trækker en streg i sandet og siger at Messi ikke kan præsterer i de store kampe. Det vidner om hvor kort hukommelse folk har når det handler om fodbold. Er de sidste 4-5 år pludselig totalt irrelevante i forhold til bedømmelsen af Messi? De er givetvis irrelevante i forhold til hans præstation i denne sæson, men de er alt andet end ligegyldige når man skal vurdere hans evne til at være afgørende i de store opgør. I en sådan vurdering er det nemlig ikke nok at kigge på det sidste halve år, for det kan absolut give forvrængede billeder. Ikke at det er et forvrænget billede at Ronaldo er god i de store kampe, for det er han ofte, men det er i allerhøjeste grad et forvrænget billede at Messi ikke kan præstere i de store kampe. Og når du foretager den vurdering, så må det være en vurdering udelukkende baseret på det sidste halve år, for ellers ville man simpelthen ikke kunne retfærdiggøre at sige at han er dårligere end Ronaldo i disse opgør. Citat af: anders100 07 Maj 2014, 07:27 19 mål hvor 6 er på straffe. Man kan snildt fjerne Ronaldo's, Messi's og Costa's straffesparksmål, men nu skriver jeg om Toure. Tager man frispark med, så har han lavet 13 'reele' mål. Imponerende? Ja. Vanvittigt? Nej. Tilmed spiller han på ligaens absolut dyreste hold, og derfor er det alt andet end lige lettere at komme til chancer. Hvis man kigger på de seneste sæsoner, så har spillere som Lampard, Nolan, Gerrard og Fabregas scoret over 10 mål i løbet af en sæson. Jeg synes Touré bliver overvurderet i den forstand, at folk betragter ham som central/defensiv midt, når han reelt er i feltet +10 gange i løbet af en kamp. Han er måske central midtbane når City forsvarer, men så snart de angriber, så er han nærmere offensiv, hængende angriber eller helt på linje med frontangriberen. Derfor synes jeg ikke hans præstation er så vanvittig. Touré er en helt igennem fantastisk fodboldspiller, men folk overvurderer ham pga. hans mange mål. Det er på en billig baggrund synes jeg. Vær enig eller uenig, men det er min holdning. Hvorfor er det partout lettere at komme til chancer når man spiller på et dyrt hold? Det afhænger da helt og aldeles af spillestilen. Liverpool har ikke et specielt dyrt hold og alligevel har de scoret 99 Premier League mål. Som sagt; spillestilen er det afgørende når det handler om at komme frem til chancer. Her hjælper det selvsagt at have en masse gode spillere, men at spille på et dyrt hold er altså ikke lig med at man kommer frem til et hav af chancer. I forhold til hans position så er han vel hvad man bør beskrive som en boks til boks midtbanespiller. Han giver en hånd med i defensiven og en endnu større hånd med i offensiven. I min personlige vurdering er målene i øvrigt ikke det afgørende for hvor god jeg synes han er. Her vægter hans rolle som spilfordeler og omdrejningspunkt markant højere. For mig er målene blot en bonus, en gave, noget jeg egentlig ikke forventer mig af ham. Citat af: KentBrylle 07 Maj 2014, 08:11 I tre ud af de 5 kampe, du nævner, har han haft en fod på bolden i forbindelse med en scoring, bl.a. mod Bayern, hvor han laver en voldsomt vigtig aflevering frem til Coentrao, der laver assisten. Ronaldo er kampafgørende, uanset om det er mod store eller små hold, og uanset om han spiller en lortekamp, så kan du vide dig sikker på, at han nok skal dukke op og hjælpe holdet på et eller andet tidspunkt. Det er, hvad han er købt ind for, og derfor falder han ikke ud mod store hold. I min bog kan man sagtens spille en gennemført elendig kamp og alligevel være kampafgørende. Her ville kynikeren selvsagt argumentere for at man ikke har været dårlig, hvis han ender med at være kampafgørende, men den holdning er jeg åbenlyst ikke eksponent for. Jeg benægter i øvrigt ikke at Ronaldo som oftest gør det godt i de store opgør. Min anke gik fra starten af i højere grad på, at man trækker en streg i sandet nu og siger at han modsat Messi præsterer i de store opgør. Titel: Sv: All Stars XI - 2013-2014 Oprettet af: anders100 07 Maj 2014, 16:54 Nu handler tråden her om 2013/14 sæsonen, og derfor konkluderer jeg hvad jeg gør udfra denne. Derfor ikke sagt at Messi altid har været dårlig mod store hold, men det har han i denne sæson - præcis som Suarez.
Titel: Sv: All Stars XI - 2013-2014 Oprettet af: MBJ 08 Maj 2014, 10:11 Kig lidt her http://www.whoscored.com/Players/11119/Fixtures/Lionel-Messi anders100, og fortæl mig så, at Messi stadig har været dårlig mod de store hold i denne sæson. I gennemsnit har han spillet til omkring 8 mod de store hold. Det er ikke helt dårligt.
Og ja, jeg mener, man skal tage whoscored.com ret seriøst. Titel: Sv: All Stars XI - 2013-2014 Oprettet af: Messi1987 08 Maj 2014, 11:55 3-4 kampen mod Real, er den eneste kamp han spillede godt i.
Ellers har han scorede på straffe, spillede elendigt og været usynlig. Titel: Sv: All Stars XI - 2013-2014 Oprettet af: BIG Bauke Mollema 08 Maj 2014, 12:35 Messi er med afstand den bedste spiller i verden. Det forstår jeg slet ikke, at man kan diskutere. Han er god mod de store, han er god mod de små, men alle spillere har selvfølgelig udfald. Det gælder også Messi, Ronaldo og Zlatan.
Titel: Sv: All Stars XI - 2013-2014 Oprettet af: Messi1987 08 Maj 2014, 12:52 Citat af: Jakob E 08 Maj 2014, 12:35 Messi er med afstand den bedste spiller i verden. Det forstår jeg slet ikke, at man kan diskutere. Han er god mod de store, han er god mod de små, men alle spillere har selvfølgelig udfald. Det gælder også Messi, Ronaldo og Zlatan. Jeg troede det var Lampard ? Sidst jeg tjekket var den en anden der vandt Ballon d'Or og scorede 16 mål i CL.Titel: Sv: All Stars XI - 2013-2014 Oprettet af: BIG Bauke Mollema 08 Maj 2014, 12:53 Citat af: Messi1987 08 Maj 2014, 12:52 Jeg troede det var Lampard ? Sidst jeg tjekket var den en anden der vandt Ballon d'Or og scorede 16 mål i CL. Messis skadet har været meget afgørende for, at Ronaldo vandt Ballon d'Or. Selvfølgelig er Ronaldo verdensklasse, og det er ikke hans skyld, at Messi er skadet. Når det så er sagt, så synes jeg, at Messi har været end Ronaldo i fem år. Titel: Sv: All Stars XI - 2013-2014 Oprettet af: Messi1987 08 Maj 2014, 13:04 Ronaldo har været ude med skade i flere kampe, dårlig undskyldning, de har begge til opgave at lave mål og det er Ronaldo over dobbelt så god til i CL.
Titel: Sv: All Stars XI - 2013-2014 Oprettet af: BIG Bauke Mollema 08 Maj 2014, 13:10 Citat af: Messi1987 08 Maj 2014, 13:04 Ronaldo har været ude med skade i flere kampe, dårlig undskyldning, de har begge til opgave at lave mål og det er Ronaldo over dobbelt så god til i CL. Jeg kan ikke rigtig tage dig seriøst. Jeg beklager.Titel: Sv: All Stars XI - 2013-2014 Oprettet af: JG7 08 Maj 2014, 13:11 Citat af: Messi1987 08 Maj 2014, 13:04 Ronaldo har været ude med skade i flere kampe, dårlig undskyldning, de har begge til opgave at lave mål og det er Ronaldo over dobbelt så god til i CL. Ved godt du er blind overfor argumenter (eller allergisk? Ved ikke) og logik, men Ronaldo har spillet tre kampe mere i CL end Messi har. Selvfølgelig har Ronaldo stadig scoret flere, men "over dobbelt så god til i CL" er helt ude i hampen. Selv hvis man kigger helt fladt på det (antal mål - uden at skele til antal kampe, for hvorfor skulle man dog det...), så er Ronaldo stadig ikke OVER dobbelt så god. Samtidigt har Ronaldo spillet flere kampe i år end Messi, så nej, Ronaldo har heller ikke været ude med skade i flere kampe. Du skrev én sætning, men den er 100 % forkert. Well done! Ser man over sæsonen, så har Ronaldo scoret 50 mål i 46 kampe, mens Messi har scoret 41 mål i 44 kampe. Så ja, Ronaldo har scoret mere, men du er alt for unuanceret i din "argumentation". Men hey - what a surprise. (I øvrigt er Ronaldos 50 mål i år langt fra Messis 60 i 2012-13 eller 73 i 2011-12, så ved ikke hvorfor Ronaldo i år er den bedste fodboldspiller du nogensinde har set). Jeg ved heller ikke, hvorfor jeg bruger tid på at svare dig hele tiden. Du er en ret god troll, for jeg falder i hver gang. Titel: Sv: All Stars XI - 2013-2014 Oprettet af: Bünyamin 08 Maj 2014, 13:16 Citat af: Messi1987 08 Maj 2014, 13:04 Ronaldo har været ude med skade i flere kampe, dårlig undskyldning, de har begge til opgave at lave mål og det er Ronaldo over dobbelt så god til i CL. There is no greater burden than great potential. Titel: Sv: All Stars XI - 2013-2014 Oprettet af: Messi1987 08 Maj 2014, 13:54 Citat af: Bradley Beal 08 Maj 2014, 13:11 Ronaldo har spillet tre kampe mere i CL end Messi har. Ja, det er rigtig at Ronaldo sende Dortmund ud, imens Messi var elendig mod Atletico som alle andre kampe imod dem i sæsonen. Så ja Ronaldo var så god at han fortjent flere kampe, derefter han smadrer Bayern, dem Messi intet kunne nogen mod sidste år.Citat af: Bradley Beal 08 Maj 2014, 13:11 Selvfølgelig har Ronaldo stadig scoret flere, men "over dobbelt så god til i CL" er helt ude i hampen. Selv hvis man kigger helt fladt på det (antal mål - uden at skele til antal kampe, for hvorfor skulle man dog det...), så er Ronaldo stadig ikke OVER dobbelt så god. Jeg skrev lav mål ikke kun scorer dem. Ronaldo har lavet 20 mål i CL, Messi har lavet 8 mål.Citat af: Bradley Beal 08 Maj 2014, 13:11 Samtidigt har Ronaldo spillet flere kampe i år end Messi, så nej, Ronaldo har heller ikke været ude med skade i flere kampe. Ronaldo har været ude med skade i flere kampe end Messi har, at Ronaldo sammenlagt har spillet 2 kampe mere er fordi Ronaldo har været meget bedre i CL.Citat af: Bradley Beal 08 Maj 2014, 13:11 (I øvrigt er Ronaldos 50 mål i år langt fra Messis 60 i 2012-13 eller 73 i 2011-12, så ved ikke hvorfor Ronaldo i år er den bedste fodboldspiller du nogensinde har set). Ronaldo vil scorer over 100 pr sæson hvis han i den periode havde Xavi og Iniesta bag sig.Titel: Sv: All Stars XI - 2013-2014 Oprettet af: JG7 08 Maj 2014, 13:57 Citat af: Messi1987 08 Maj 2014, 13:54 Ronaldo har været ude med skade i flere kampe end Messi har, at Ronaldo sammenlagt har spillet 2 kampe mere er fordi Ronaldo har været meget bedre i CL. Ah ja. Der er jo cirka også fem kampe i semifinalen i Champions League. Jesus mand. Titel: Sv: All Stars XI - 2013-2014 Oprettet af: Messi1987 08 Maj 2014, 14:48 Suarez er også meget bedre end Messi :)
Titel: Sv: All Stars XI - 2013-2014 Oprettet af: Batigol 08 Maj 2014, 15:42 Citat af: Messi1987 08 Maj 2014, 13:54 Ronaldo har lavet 20 mål i CL, Messi har lavet 8 mål. Hvad giver 16 + 3? Jeg ved godt at det måske er for meget forlangt af dig, at skulle kunne klare så kompliceret en form for hovedregning, men kan du så i det mindste ikke lige bruge en lommeregner? Det tager ikke engang 5 minutter. I øvrigt har Xavi og Iniesta sammenlagt assisteret 13% af Messi's 189 ligascoringer gennem de sidste 5 sæsoner. Titel: Sv: All Stars XI - 2013-2014 Oprettet af: mathiasnh 08 Maj 2014, 15:50 Det er sgu utroligt, at det altid ender med en Ronaldo v. Messi-diskussion.
Jeg fatter stadig ikke folk gider... Titel: Sv: All Stars XI - 2013-2014 Oprettet af: Messi1987 08 Maj 2014, 15:58 Stadig over dobbelt så god som Messi ;)
Xavi og Iniesta var ikke assist spillere, de var spillere der kontrollerede kampene og spillede bolden godt rundt. Titel: Sv: All Stars XI - 2013-2014 Oprettet af: Batigol 09 Maj 2014, 23:53 Citat af: Messi1987 08 Maj 2014, 15:58 Stadig over dobbelt så god som Messi ;) Xavi og Iniesta var ikke assist spillere, de var spillere der kontrollerede kampene og spillede bolden godt rundt. Well ... Citat af: Messi1987 24 Mar 2014, 07:26 Fantastisk kamp. Messi er klart verdens bedste. Vi har været uhyggelig stærke mod andre tophold, sejre i begge kampe mod City og Real. Nu skal vi sgu holde fokus og motivationen imod de mindre hold! Det godt og vel en måned siden. Der må være sket noget ekstremt drastisk, siden du har skiftet så meget mening siden: Citat af: Messi1987 02 Maj 2014, 10:29 Lionel Messi Fantastisk fodboldspiller, som dog har svagheder og er afhængig af hans medspillere spiller godt. Cristiano Ronaldo Den bedste fodboldspiller jeg nogensinde har set, manden er ustoppelig! Den eneste grund til at han ikke har vundet Ballon d'or 8 år i træk, er fordi han ikke har spillet på det bedste hold 8 år i træk. Skud som Juninho, fart og styrke som Bale, boldkontrol som Ronaldinho, springstyrke som Michael Jordan osv. |