FmFreaks

Football Manager 2014 => Blogs => Emne startet af: KF 08 Jan 2014, 21:41



Titel: Et enkelt spil
Oprettet af: KF 08 Jan 2014, 21:41
[img ]http://farm4.staticflickr.com/3679/11806452563_24db2563fd_o.png[/img]

#1 Et enkelt spil
De seneste par udgivelser af Football Manager har jeg kun nået ét enkelt spil i hver udgave. I Football Manager 2010 overtog jeg fra dag ét West Ham United. Jeg spillede på dette spil længe, og jeg sprang Football Manager 2011 og 2012 over – i stedet førte jeg West Ham til en lang række trofæer igennem mange sæsoner.

Det samme gjorde sig gældende i Football Manager 2013. Jeg nåede til år 2033, og slog undervejs pointrekorden i Premier League med mit elskede West Ham hold, ligesom jeg også løftede en 4-5 Premier League-trofæer. Jeg nåede hverken mere end dette ene spil i Football Manager 2010 eller Football Manager 2013, og det bliver sandsynligvis heller ikke tilfældet i Football Manager 2014. Til gengæld bliver det med garanti et langt spil, hvor West Ham forhåbentligt ender som verdens bedste fodboldklub.

Efter sidste uges pinlige nederlag til Nottingham Forrest og dagens til Manchester City, er der kun én ting at gøre. Big Sam skal ud af vagten, og undertegnede overtager roret. Football Manager 2014 er netop blevet installeret – og det betyder, at det nu endnu engang er blevet tid til at føre West Ham igennem 2010'erne, 2020'erne og måske også 2030'erne. Hvor langt kan jeg mon føre West Ham i dette års udgave?

…forhåbentligt en smule længere end Sam Allardyce.


Titel: Sv: Et enkelt spil
Oprettet af: vijofrech 08 Jan 2014, 21:48
Fed blog følger helt klart med :)


Titel: Sv: Et enkelt spil
Oprettet af: Dida 08 Jan 2014, 21:54
Spændende KF, jeg følger med og håber på en lang og spændende blog :)


Titel: Sv: Et enkelt spil
Oprettet af: darkalf 08 Jan 2014, 21:57
Her må man hellere følge med


Titel: Sv: Et enkelt spil
Oprettet af: Maestrodk 08 Jan 2014, 21:58
Thumbs up!  O0


Titel: Sv: Et enkelt spil
Oprettet af: KF 08 Jan 2014, 22:05
[img ]http://farm4.staticflickr.com/3721/11806948186_45acef17c2_o.png[/img]

#2 Realisme er vigtigt
I hvert fald i starten. Football Manager er sjældent realistisk et par sæsoner ude i fremtiden, og derfor holder jeg af realismen de første par sæsoner. Jeg har derfor slået transferaktivitet fra i spillets første vindue – og det betyder desværre, at jeg må undvære en af mine yndlings Carlton Cole i denne sæson. Med Carroll ude i de første mange måneder skal det nok blive spændende at undvære Cole. Heldigvis spiller vi kun med en på toppen, og det er vel begrænset, hvor meget Petric og Maiga kan fucke op så længe de ikke er på banen samtidig.

Pre-season (http://farm6.staticflickr.com/5516/11777378255_18615947a0_b.jpg) blev hurtigt overstået med mildest talt blandet succes – det blev kun til to sejre ud af seks mulige. Jeg trøstede mig med, at resultaterne ikke er det vigtige i pre-season, men et eller andet sted varslede de blandede resultater måske bare, hvor  elendig en sæsonstart vi skulle få i Premier League.

Javel, vi mødte en række svære modstandere i starten af sæsonen, men ligefrem at skrabe 0 point sammen i løbet af de første syv Premier League-kampe (http://farm8.staticflickr.com/7394/11806610634_462a45605d_o.png) – det er under alt kritik uanset modstanderne. Vi var spillet under gulvtæppet i samtlige kampe, og pointhøsten var fuldt fortjent. Der var intet, der virkede taktisk.

Jeg begynder så småt at frygte en fyring en fyring allerede, inden vi er kommet i gang. Pinligt. Omvendt kan det jo være, at en fyring er hvad, der skal til for at West Ham overlever… og så kan jeg jo altid vende tilbage til min yndlingsklub senere i spillet.


Titel: Sv: Et enkelt spil
Oprettet af: Ariana Grande 08 Jan 2014, 22:12
Av av av....

Mere er der vel ikke at sige til det.

Håber du kommer i gang med holdet, men jeg oplever også selv utroligt mange problemer med at få succes i FM14.


Titel: Sv: Et enkelt spil
Oprettet af: TobTob 08 Jan 2014, 22:16
Det vel heller ikke så godt at se West Ham ligenu, i fjernsynet ;)... Men følger klart! :D


Titel: Sv: Et enkelt spil
Oprettet af: HulkOmaniA 08 Jan 2014, 22:16
Citat af: darkalf 08 Jan 2014, 21:57
Her må man hellere følge med


kunne ikke siges bedre  :P


Titel: Sv: Et enkelt spil
Oprettet af: vijofrech 08 Jan 2014, 22:47
Av av mere er der ikke at sige men håber du får nogle sejre snart!


Titel: Sv: Et enkelt spil
Oprettet af: 22 08 Jan 2014, 23:10
Ikke det nemmeste kampprogram du har heller :o men følger da også her, lyder spændende


Titel: Sv: Et enkelt spil
Oprettet af: aien 09 Jan 2014, 14:42
Følger helt klart med!
Vanvittigt program du starter ud med. Ikke godt for moralen.


Titel: Sv: Et enkelt spil
Oprettet af: vijofrech 09 Jan 2014, 15:01
Fandme et vildt porgram at starte med! kom igen!


Titel: Sv: Et enkelt spil
Oprettet af: KF 09 Jan 2014, 19:01
Tak for kommentarerne! Og ja, rigtigt nok, så var mit startprogram vanvittigt.


Titel: Sv: Et enkelt spil
Oprettet af: KF 09 Jan 2014, 19:06
[img ]http://farm3.staticflickr.com/2855/11806609814_8894505c52_o.png[/img]

#3 Big Sam har det ikke svært uden grund
Jeg har aldrig været blandt Big Sams største kritikere, men det er nu engang svært at forblive ukritisk, når West Ham er ved at isolere sig selv i bunden og samtidig lige har tabt 5-0 til Nottingham Forrest (!!!!) og 6-0 til Manchester City.

Noget kunne dog tyde på, at det er med god grund, at den kære Sam Allardyce har det svært. Jeg har i hvert fald ikke haft det meget lettere efter den elendige start på sæsonen. Vi vendte kortvarigt den skrækkelige stime af nederlag, og vi hentede i løbet af de næste ni kampe 19 tiltrængte point. (http://farm3.staticflickr.com/2821/11806948876_7193327363_o.png) Til sidst gik det dog igen galt – og vi endte med at løbe ind i et bittert nederlag mod upåagtede Cardiff.

Og så gik det for alvor galt. Resten af sæsonen indbragte kun fire sejre, men mirakuløst nok reddede vi æren og endte på en acceptabel – men ikke tilfredsstillende – 15. plads. (http://farm3.staticflickr.com/2834/11806610494_bcf8feffae_o.png) Cup-turneringerne er ikke værd at skrive om - tidlige exits i begge for vores vedkommende.

David Moyes og Manchester United var urørlige, og de hjemtog udover Premier League også Champions League og Mickey Mouse-cup.

Nå – nok om den horrible sæson – lad den nye sæson starte, og lad os få skudt West Ham-successen i gang!


Titel: Sv: Et enkelt spil
Oprettet af: KF 09 Jan 2014, 19:54
[img ]http://farm4.staticflickr.com/3721/11806948186_45acef17c2_o.png[/img]


#4 Fornuftig økonomi og ansvarlig transferpolitik
På trods af at de høje herrer Gold og Sullivan gav mig et transferbudget på 80 mio. kr. blev sommerperioden afviklet uden de store armbevægelser.

Først og fremmest blev det farvel til en række trofaste kræfter. Jussi Jääskeläinen, George McCartney, Matty Taylor og Ricardo Vaz Te forlod alle klubben på en fri transfer, da de ikke fik forlænget deres kontrakter. Det gav en smule luft på lønbudgettet og tillod mig at hente et par billige folk ind.

Jeg havde en plan om at spille en 4-4-2 med Carroll og en hurtig angriber ved hans side, så først og fremmest skulle vi have et par angribere på banen. Maiga og Petric var ikke ligefrem løsningen. Ind kom Tomas Necid (http://farm4.staticflickr.com/3737/11806610324_04daf6c286_o.png) og Jozy Altidore (http://farm6.staticflickr.com/5505/11806452903_bba16a3c7a_o.png), begge på låneaftaler. Begge aftaler har købsklausul indbygget, og slår de til, regner jeg stærkt med, at de – eller en af dem – er West Ham spillere fra næste sæson.

Midtbanen var med Taylor og Vaz Tes afgange blevet svækket en smule, og da muligheden for at hente fuldgode og billige erstatninger bød sig sidst i august, slog jeg til. Gareth Barry (http://farm3.staticflickr.com/2818/11806610104_1a59fae38d_o.png) kommer ind som back-up på den centrale midtbane, og venstrekanten, mens Ricardo Quaresma (http://farm3.staticflickr.com/2813/11806203915_f85d114ff2_o.png) sandsynligvis bliver fast starter på højrefløjen. Begge blev hentet på fri transfer.

Start-elleveren  til den nye sæson er derfor som følger: Henderson – O’Brien, Tomkins, Reid, Rat - Quaresma, Noble, Diame, Jarvis – Altidore, Carroll.

…derudover hentede jeg en fandens masse trænere og scouts – områder, der i allerhøjeste grad skal være styr på, når undertegnede sætter auto-pilot til og lader assistenten stå for træningen :)


Titel: Sv: Et enkelt spil
Oprettet af: KF 11 Jan 2014, 12:00
[img ]http://farm4.staticflickr.com/3679/11806452563_24db2563fd_o.png[/img]

#5 Diame, din pik!
Spillet er begyndt at flyde en smule bedre end sidste sæson, og efter 21 kampe kan vi prale med en 9. plads Premier League. (http://farm4.staticflickr.com/3819/11806610384_f5cb0c9b53_o.png)

Blandt højdepunkter so far har været en ufortjent 2-0 sejr over Manchester City (http://farm8.staticflickr.com/7398/11806203845_b3e6bc7c70_o.png), og en næsten lige så ufortjent 3-1 sejr over Arsenal (http://farm4.staticflickr.com/3677/11806452683_29958d9953_o.png). Til gengæld røg vi let og elegant ud af Mickey Mouse-cup igen i år. Mægtige Sunderland var en liiiige lovlig stor mundfuld og efter straffesparkskonkurrence måtte vi vinke farvel til den turnering.

I december tiltrak Mohamed Diame sig nok engang interesse fra andre klubber, og denne gang blev det tilmed krydret med et ønske fra Diames side om at forlade klubben. Jeg forsøgte den klassiske med at love Diame europæiske fodbold i løbet af næste sæson, men det hjalp ikke på Diames humør.

Han er derfor røget ud af vagten for 80 mio. kr. til Newcastle. Han har ikke været overvældende, på trods af, at han har spillet fast, så mon ikke Barry, Collison eller Morrison kan erstatte ham. Jeg har i hvert fald ikke planer om at udnytte transfervinduet i januar…

…selvom Will Hughes frister!


Titel: Sv: Et enkelt spil
Oprettet af: Mickelborg 11 Jan 2014, 13:44
En rigtig god blog og spændende læsning. Jeg følger helt klart med :)


Titel: Sv: Et enkelt spil
Oprettet af: KF 12 Jan 2014, 12:04
[img ]http://farm3.staticflickr.com/2855/11806609814_8894505c52_o.png[/img]

#6 Stimen er brudt
Så gik den ikke længere. 12 kampe. Så langt klarede vi at holde os ubesejrede – helt frem til 27. runde. Vi indtager en fin 8. plads (http://farm3.staticflickr.com/2862/11806452223_8365dd22fe_o.png), og vi har netop mødt Liverpool, Arsenal, Manchester City og Manchester United, hvor kun sidstnævnte fik ram på os. (http://farm8.staticflickr.com/7302/11806609224_e82294ffa7_o.png)

Vi var dog usandsynligt heldige mod Manchester City (http://farm6.staticflickr.com/5485/11806609284_ee0cb2b0b4_o.png), ligesom Liverpool-kampen vist lige så godt kunne være endt med andet udfald. Til gengæld var Arsenal en velspillet kamp, og vi havde helt klart fortjent bedre (http://www.flickr.com/photos/113506202@N02/11806609554/sizes/o/in/photostream/) end det 0-0 resultat, det endte med.

Resten af sæsonen ser overkommelig ud. Vi har Chelsea, Tottenham og Manchester United tilbage af de tunge drenge – alle på udebane. Det bør give mulighed for at hente en masse dejlige hjemmebanepoint, og dermed komme ud at spille Europa i næste sæson. Det lyder vildt, og det er meget mere, end hvad jeg havde turde håbe på før sæsonstart. Jeg krydser fingre!


Titel: Sv: Et enkelt spil
Oprettet af: JKJ 12 Jan 2014, 14:19
Jeg er helt sikkert med her  O0

Det er en PL klub og så kører jeg stort set samme koncept. Når jeg først har startet et spil op, så spiller jeg til jeg ikke gider mere ;)


Titel: Sv: Et enkelt spil
Oprettet af: KF 12 Jan 2014, 21:59
[img ]http://farm4.staticflickr.com/3721/11806948186_45acef17c2_o.png[/img]

#7 Eufori – hvilken debut!
I bedste West Ham ånd forsøger jeg så vidt muligt at give nogle førsteholdschancer til mine unge håb fra ungdomsholdene. Håbet er selvfølgelig at få en ny guldgrube af talenter i stil med Ferdinand, Lampard, Carrick, Cole og Defoe, men mindre vil bestemt også kunne gøre det.

På West Hams U/18-hold render der en 16-årige knøs rundt ved navn Michael Ramage (http://farm8.staticflickr.com/7378/11914695443_c7b39bd4cd_o.png). Han var tidligere udråbt som den nye Michael Owen (det er forsvundet – er det skidt?), og han var en af de unge spillere, jeg besluttede skulle have chancen i denne sæson.

Sæsonens næstsidste kamp var på udebane mod ærkerivalerne fra Tottenham, der på daværende tidspunkt indtog tredjepladsen i Premier League. Vi spillede af helvede til, og efter 78. minutter stod det 4-1 til Tottenham. Jeg havde for længst opgivet håbet om point i den kamp, og det var til Michael Ramages held, der dermed fik 12 minutter på banen. Det ændrede kampen – og Ramages blev yngste målscorer i Premier League nogensinde.

Det endte flot. (http://farm4.staticflickr.com/3749/11914409865_0a893a3fc1_o.png)


Titel: Sv: Et enkelt spil
Oprettet af: Drillo 13 Jan 2014, 01:51
Rigtig god blog, kan godt lide dine korte updates samt at du skriver godt.

Ser frem til at følge The Hammers :)


Titel: Sv: Et enkelt spil
Oprettet af: Risom 13 Jan 2014, 02:00
Jeg følger helt klart også med! Lækker blog :)

Og for dælen noget af et comeback, og så med ham Ramage med to mål. Vildt!


Titel: Sv: Et enkelt spil
Oprettet af: KF 14 Jan 2014, 19:00
Tak for kommentarerne, boys. Vender tilbage i aften med en update på, hvordan det gik resten af sæsonen.


Titel: Sv: Et enkelt spil
Oprettet af: vijofrech 14 Jan 2014, 19:14
Kæft et vildt comeback! Godt gået. Men glæder mig til at se mere til ham der Ramage ^-^


Titel: Sv: Et enkelt spil
Oprettet af: KF 18 Jan 2014, 22:51
[img ]http://farm6.staticflickr.com/5528/12019407696_99202a93d1_o.png[/img]

#8 Europa venter…. i 2017
Det blev lige ved og næsten i min anden sæson i West Ham – det blev nemlig lige nøjagtig ikke til Europa. (http://farm4.staticflickr.com/3698/12018528485_5af2bcb0cf_o.png)

Vi skuffede i en række af de ’lette’ hjemmekampe, hvor vi skulle have sikret tre point. Vi tabte bl.a. ude mod Aston Villa og hjemme mod Sunderland, ligesom vi også satte point med en række uafgjorte resultater mod Nottingham Forrest, Aston Villa og Wigan. Nottingham Forrest og Wigan rykkede endda ned, så de resultater var ekstra skuffende. (http://farm8.staticflickr.com/7385/12019362266_168285e80f_o.png)

Vores lejeaftaler med Necid og Altidore var begge succesfulde, selvom Necid havde en længere periode med måltørke. Jeg håber at kunne tilknytte dem begge fast. Desværre manglede vi Diame i den sidste halvdel af sæsonen, og den centrale midtbane er bestemt også et område, jeg regner med at forstærke i sommerpausen.

Sæsonen var generelt præget af en ekstrem ustabilitet - resultaterne og præstationerne var ekstremt svingende, og jeg har langt sværere ved at finde en taktik, der fungerer i FM14. Det ser ud til, at min sædvanlige plug & play-tilgang har lange udsigter...


Titel: Sv: Et enkelt spil
Oprettet af: KF 19 Jan 2014, 10:37
[img ]http://farm4.staticflickr.com/3711/12026586325_db024e0353_o.png[/img]

#9 Sommerpausen overstået – stadig favorit til nedrykning
På trods af vores fine 9. plads i sidste sæson er vi i medierne stadigvæk blandt favoritterne til nedrykning. Vi er således spået en 17. plads i Premier League, så alt tyder på, at denne sæson absolut ikke bliver nogen dans på roser.

Med et transferbudget på 90 mio. kr., var mulighederne for at hente en række forstærkninger bestemt til stede. Jeg er dog stadigvæk forsigtig med økonomien, men ser frem til 30/6-2016, hvor vi får to lån ud af verden og rykker ind på det Olympiske Stadion, der her plads til knap 20.000 tilskuere mere end Upton Park.

Jeg forsøgte forgæves af komme af med Kevin Nolan for at gøre plads i lønbudgettet, men det lykkes ikke. Ud røg i stedet Alou Diarra (http://farm3.staticflickr.com/2889/12026869953_1417a58fd8_o.png) og Modibo Maiga (http://farm4.staticflickr.com/3686/12026586205_ca35e65d97_o.png), der ikke gjorde det store væsen af sig i sidste sæson. Målmanden Adrian skulle også rigtigt have været videre, men hans skifte faldt til jorden i sidste øjeblik.

Det lykkes som ventet at hente Tomas Necid fra CSKA Moskva, mens Jozy Altidore-skiftet mislykkes, fordi han krævede alt for høj løn. I stedet hentede jeg John Guidetti (http://farm8.staticflickr.com/7426/12026870413_e8111b639d_o.png)på en fri transfer fra Manchester City.

Som afløser for Diame, hentede vi den føromtalte Will Hughes fra Derby (http://farm4.staticflickr.com/3774/12027426926_ebc9aee89c_o.png)for sølle 25 mio. kr., mens Kasper Kusk (http://farm8.staticflickr.com/7405/12026945454_3c6eec94ca_o.png)er udset til at  bidrage på kanterne. Vi hentede også unge Frederik Rønnow fra FC Nordsjælland (http://farm8.staticflickr.com/7326/12026870433_f3f94d23da_o.png). Han er udset til at tage over for Henderson relativt hurtigt.

West Ham anno 2015
(http://farm6.staticflickr.com/5524/12027426506_e3967028ff_o.png)


Titel: Sv: Et enkelt spil
Oprettet af: Saviola 19 Jan 2014, 10:44
Fed blog! Dejligt koncept med forsigtige armbevægelser hvor der bliver hentet realistiske spillere istedet for 4610 bådflygtninge! Mærkværdigt at du er spået til at slutte på en 17. plads - må da næsten være en bug af en art. At du fik Will Hughes for 25m er et sindssygt kup! Det bør blive godt og du kan vel sælge ham videre for et 3-cifret beløb om en sæson! Sidste ros skal lyde på at du bruger det engelske sprog i spillet - så har jeg det meget nemmere ved at overskue om dine spillere er gode eller ej. :-) Hvad er din starting XI?


Titel: Sv: Et enkelt spil
Oprettet af: KF 19 Jan 2014, 10:58
Citat af: Saviola 19 Jan 2014, 10:44
Fed blog! Dejligt koncept med forsigtige armbevægelser hvor der bliver hentet realistiske spillere istedet for 4610 bådflygtninge! Mærkværdigt at du er spået til at slutte på en 17. plads - må da næsten være en bug af en art. At du fik Will Hughes for 25m er et sindssygt kup! Det bør blive godt og du kan vel sælge ham videre for et 3-cifret beløb om en sæson! Sidste ros skal lyde på at du bruger det engelske sprog i spillet - så har jeg det meget nemmere ved at overskue om dine spillere er gode eller ej. :-) Hvad er din starting XI?


Thanks. Jeg kan slet ikke finde ud af at spille med det danske sprog - det fungerer slet ikke for mig og har aldrig gjort det. Min starting XI ser du helt nederst i sidste indlæg ;o)


Titel: Sv: Et enkelt spil
Oprettet af: Saviola 19 Jan 2014, 11:18
Citat af: KF 19 Jan 2014, 10:58
Thanks. Jeg kan slet ikke finde ud af at spille med det danske sprog - det fungerer slet ikke for mig og har aldrig gjort det. Min starting XI ser du helt nederst i sidste indlæg ;o)

Doooh - god morgen Saviola.


Titel: Sv: Et enkelt spil
Oprettet af: KF 19 Jan 2014, 18:03
[img ]http://farm4.staticflickr.com/3674/12026586265_3f3300793d_o.png[/img]

#10 Spillet sejler - heldige resultater på stribe
Ærlig talt, så har jeg seriøse problemer i Football Manager 2014. Spillet sejler, og at vi ligger nummer 9 i Premier League (http://farm4.staticflickr.com/3773/12033583343_12648d4436_o.png) efter 19 kampe er kun som følge af en god (heldig) start, hvor vi vandt de første fire kampe. (http://farm3.staticflickr.com/2875/12033672734_28b0fc77e4_o.png)

Vi kan ikke finde ud af at score mål, og vi har i løbet af de første 19 kampe i Premier League kun scoret sølle 22 mål. Guidetti og Necid deler topscorer-titlen med fire mål hver. Begge har fået 16 kampe fra start, så det er langt fra nogen imponerende statistik, desværre.

Razvan Rat fortsætter med at spille fremragende fra sin venstreback-position, og det er det mest positive fra denne halvsæson. Jeg har skiftet en smule mellem en flad 4-4-2 og en bred diamant, men lige lidt har det hjulpet, og jo mere mine spillere spiller, jo ringere average får de (http://farm6.staticflickr.com/5486/12033672674_679939c6cb_o.png). Med et average på 6,73 har Will Hughes ikke været en fuldgod erstatning for Diame fra dag 1, men det bliver forhåbentligt kun bedre.

Mickey Mouse-cup røg vi ud af i anden runde efter et pinligt 2-3 nederlag til Bristol City. Juleprogrammet i Premier League virker overskueligt, så jeg er fortrøstningsfuld, selvom vi spiller af helvede til.


                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010