FmFreaks

INTRODKTUION
¡Bienviendo a Argentina!

At påstå jeg er velbefærdet ud i argentinsk fodbold, ville være en overdrivelse. Ligeså ville det være en overdrivelse, at sige FMFreaks flyder over med fortællinger om den store verden uden for Europa. Måske fordi det ikke interesserer folk? Måske fordi vi har nok i Premier League, La Liga, Serie A og Bundesligaen? Alligevel tror jeg, at de fleste vil smile lidt indforstået, når jeg siger ”Boca Juniors” og ”River Plate”. Vi forbinder Argentina med driblinger og lækkerier, med god teknik og 10’eren. Dét er i hvert fald mit håb, dét er årsagen til, jeg har pakket tasken og rejst om på den anden side af jorden.

Mere end noget andet, skal sidstnævnte fremhæves: 10’eren. Maradona. Playmakeren, kreatøren, ham der linedanser på ”gal/genial”-linjen. I La Boca kvarteret af Buenos Aires render den måske sidste sande 10’er rundt – Juan Roman Riquelme. Han er efterhånden blev 35 og nærmere sig et karrierestop, men ikke desto mindre står magien omkring ham stadig lige stærkt. Han er årsagen til, jeg har valgt Boca Juniors. Måske er det bare en romantisk illusion om en svunden tid, måske er Riquelme bare et ringvrag der burde være stoppet på toppen. Måske er han den sidste af en uddateret spillertype – eller måske er han Fønixen, der nægter at lade sig brænde. ”Solo el tiempo lo dira”, som man siger. Kun tiden kan fortælle det. Velkommen til Argentina. Velkommen til El Jefe. Velkommen til genindførslen af en tabt kunstart. Velkommen tilbage til det smukke spil.

OM FREMTIDEN
”El Jefe” er spansk og betyder ”chefen”. Det vil derfor være oplagt, at tro det er mønsteret på 10’eren, der skal være holdets leder, holdets chef. Og det er da heller ikke helt forkert. Det var nemlig tanken – eller i hvert fald én del af den. ”El Jefe” hentyder nemlig også til Boca Juniors nye manager, Jorge Vera, der kun er en måned ældre end Riquelme, men alligevel drømmer om at nedlægge hele verden. Boca Juniors skulle nødigt blive endestationen. Forhåbentligt bliver det snarere startskuddet. Takket være FM’s smarte funktion, hvor man kan tilføje flere lande og ligaer løbende, håber jeg at dette bliver et eventyr. Konceptet er dog låst fast. Tanken er fikseret. 10’eren skal være i centrum, om flaget der svæver over plænen er argentinsk, spansk, italiensk, tysk, dansk, norsk eller russisk.   

OPSÆTNING
Mexico: 1. Division A
England: Sky Bet Championship
Frankrig: Ligue 2
Tyskland: 1. Bundesliga
Italien: Serie B
Spanien: Liga Adelante
Argentina: 2. Division
Brasilien: 2. Division
Chile: 1. Diviion
Columbia: 1. Division
Peru: 1. Division
Uruguay: 1. Division

Database: Stor
Valuta: Engelske Pund (£)

TRUPPEN
(Per 16. juli 2013)

Målmænd
1. Agustín Orión
12. Emanuel Trípodi
23. Sebastián D’Angelo

Forsvar
2. Daniel Díaz
3. Emanuel Insúa
6. Guillermo Burdisso
13. Nahuel Zárate
15. Matías Caruzzo
31. Jonathan Castillo
32. Thiago Casasola
35. Leandro Marín

Midtbane
5. Fernando Gago
8. Pablo Ledesma
10. Juan Román Riquelme
11. Juan Sánchez Miño
19. Jesús Méndez
21. Cristian Erbes
22. Ribaír Rodríguez

Angreb
7. Juan Manuel Martínez
9. Nicolás Blandi
17. Franco Cangele
18. Emmanuel Gigliotti
28. Francisco Di Franco

Haps! Det her snupper jeg!

Spændende

Riquelme <3

¡Hola!

Det er min opfattelse, at Sydamerika og Argentina ikke er gængse blandt brugere her på siden, og derfor vil jeg starte med en introduktion til både Sydamerika, Argentina og Boca Juniors – naturligvis gennem kugleformet briller. Som skrevet i introduktionen, er ej heller jeg nogen fast gæst under disse himmelstrøg, men hvis vi vader ned at gaden sammen, kan det jo være der kommer noget spændende ud af det. Vamos!

ARGENTINA
Argentina er et land i den nordøstlige del af Sydamerika med omkring 40.000.000 indbyggere, der snakker spansk. Det er cirka lige så mange som der er i Polen, og kun 1/5-del af antallet, der er bosat i landet mod syd, Brasilien, der også er de evige rivaler. I fodbold øjemed, er Argentina en stor og stolt nation. Maradona og Messi er naturligvis diamanterne, men overalt i Europa, dribler argentinere deres modstandere rundtosset. To gange har landet vundet Verdensmesterskabet: Første gang var i 1978 på hjemmebane mens det otte år senere var i Mexico. Landets øverste fodboldliga hedder ”Primera División”, og består af 20 hold. Turneringstrukturen er således, at alle hold spiller mod hinanden to gang, i en todelt turnering. De første 19 kampe går underbetegnelsen ”Torneo Inicial” (Den indledende turnering), hvorefter man sådan set kårer en vinder af ligaen. Herefter holder man pause i januar, og begynder så ”Torneo Final” (Den afsluttende turnering), der ligeså består af 19 kampe. Igen kårer man en vinder efter disse 19 kampe, og for at afgøre mesterskabet, spiller man så én kamp mellem vinderen af ”Torneo Inicial” og ”Torneo Final”. Vinderen af denne, bliver kåret til ligavinder, og kvalificerer sig derved til Copa Libertadores, der er den sydamerikanske pendant til Champions League.

Nedrykningssystemet er om muligt endnu mere underligt. Her kigger man ikke blot på ”Torneo Inicial” og ”Torneo Final”, og ej heller disse to til sammen. I stedet beregner man pointgennemsnittet for en tre årig periode. Boca har, før min overtagelse, spillet 76 kampe over de seneste to sæsoner. I disse har de fået 76 og 51 point. Det giver samlet set 127 point på de to år. Dividere man så, med antallet af kampe der er blevet spillet i perioden – 76 – får man et gennemsnit på 1.67 point per kamp, hvilket kun River Plate kan matche – om end det kun er over 38 kampe, da de tilbragte 2011-12 sæsonen i Primera B Nacional, som 2. division er døbt.

SYDAMERIKA
Som nævnt, er Copa Libertadores den sydamerikanske udgave af Champions League. I alt 38 hold fra Sydamerika og Mexico deltager igennem turneringen, der er delt i tre stadier: 1. fase, 2. fase og slut-stadiet. I 2. fase indtræder vinderne af Torneo Inicial og Torneo Final, samt de to hold, der har klaret sig bedst over hele sæsonen, uden at vinde én af de to turneringer. Også flere brasilianske hold, samt sidste års vindere af Copa Libertadores og Copa Sudamericana (som nævnes senere) med flere indtræder. Her bliver holdene så delt i otte grupper, hvor det så er de to bedste fra hver gruppe, der kvalificerer sig til slut-stadiet, der er en knock-out-turnering over to kampe, som det kendes fra Europa. Den 24. juli 2013 kunne brasilianske Atlético Mineiro lade sig hylde som vindere af turneringen, efter en intens straffesparks sejr over Olimpia fra Paraguay. I historisk perspektiv, er det dog Argentina der har været bedst, med 22 sejre og 9 finale nederlag. Independiente (Argentina) er den mest kronede klub i turnering, med syv sejre mellem 1964 og 1984, mens Boca Juniors har omsat sine 10 finaler til 6 sejre, hvoraf de fire er efter årtusindskiftet.

Modstykke til Europa League i Sydamerika hedder Copa Sudamericana, og er en smule forfordelt til Brasilien og Argentina, der slet ikke behøver at deltage i den første fase af denne turnering. I stedet indtræder de hold, der hentede 3. til 7. flest point sammen i løbet af det dobbelte turneringsforløb i Argentina – uden at vinde – turnerings anden fase, sammen med vinderen af ”Copa Argentina”, der er den argentinske pokalturnering. Disse i alt seks argentinske hold, spiller så mod hinanden, således at kun tre af dem, går videre til finale-runderne, der er en knock-out-turnering. Boca er de eneste, der har vundet Copa Sudamericana mere end én gang, men den er også kun blevet spillet siden 2002.

BOCA JUNIORS
Som man efterhånden kan fornemme, er Boca Juniors en stolt klub i hjertet af et stolt land. 6 Copa Libertadores-titler, 2 Copa Sudamericana-titler og 24 eller 30 mesterskaber, alt efter hvordan man tæller. Klubbens stadion kaldes La Bombonera, der kan oversættes til ”Chokoladeæsken”, har plads til 49.000 og er opført i Boca-delen af Buenos Aires, Argentinas hovedstad. Diego Armando Maradona spillede 71 kampe for Boca, hvilket dog er langt efter det seneste årtis største helte: Martin Palermo og Juan Roman Riquelme. Palermo spillede 404 kampe og scorede 236 for klubben (flest af alle), mens Riquelme, har spillet niende flest kampe nogensinde og nettede tiende mest af alle i klubbens historie med 87 mål. Palermo er gået på pension, og Riquelmes karriere nærmere sig også slutningen. Det betyder dog ikke, at Bocas betydning for fodboldverden er nær-ved slut – slet ikke. Den tidligere Genoa-angriber Rodrigo Palacio har spillet mere end 130 kampe for klubben, ligesom Carlos Tevez blev opfostret hos De Gule og blå. Walter Samuel, Ever Banega, Fabricio Coloccini og Clemente Rodríguez er andre nuværende landsholdsspillere, der er løbet ind på La Bombonera tidligere i deres karriere. De mange storspillere, er et klart udtryk for, hvor godt Bocas talentarbejde har været og stadig er. Siden ”Torneo Inicial” blev vundet i 2011, har Boca dog været langt fra fordums storhed, med en 6. plads i sidste års indledende turnering og en horribel 19. plads i Torneo Final. 

Vanvittig start på denne blog. Jeg følger!

Jeg elsker Boca Juniors :) Jeg prøver såvidt at følge med.. STÆRK start O0

fedt med noget lidt anderledes, jeg følger med :)

Super indledning - det bliver rigtig spændende at følge. Jeg tror mangel på blogs udenfor Europa er qua at Champions League ikke er at kunne spille (:

Jeg er glad for den store interesse, der er omkring bloggen. Tak!

Jeg er allerede fan! Du skriver flot og velformuleret, hvilket bare giver lysten til at læse mere..

Jeg er allerede blevet grebet af stemningen, og jeg glæder mig til at se, hvad du kan udvikle det her til. Din evne til at fortælle er misundelsesværdig, og så ved jeg også, at du besidder et eminent malerisk sprog, som jeg håber, du vil vise frem i denne blog.

Det eneste kritikpunkt, jeg kan komme på, er, at der optræder tegnsætningsfejl, men det er ikke noget, der er forstyrrende. Det er kun for at pege på mulige forbedringspunkter.

At vurdere ud fra indledningen, så virker det som en romantisk vision om at ville nå til tops med et teknisk betonet fodboldspil med 10'eren som omdrejningspunktet, og det synes jeg faktisk virker enormt spændende. Jeg glæder mig særligt meget til at se, om du finder "den nye Riquelme", der skal tage arven op efter ham, og hvilken klub der skal danne grobund for din europæiske rejse senere hen. Barcelona kunne være en oplagt ende- eller mellemstation i min verden. De går jo selv dernede og arbejder på at videreudvikle "Tiki-Taka".

Er denne Jorge Vera selvopfunden? Det går jeg ud fra. Jeg glæder mig i hvert fald til at følge med i det her!

BOCA JUNIORS
Spillermaterialet i den argentinske liga er lidt specielt. Her er ingen Neymar som naboerne mod syd kunne nyde indtil denne sommer, men Juan Roman Riquelme, Fernando Gago (Boca), Mauro Zárate (Vélez), David Trezeguet, Gabriel Heinze, Maxi Rodríguez (Newell’s Old Boys), Juan Sebastián Verón (Estudiantes) og Mauro Camoranesi (Racing) har alle skabt sig et navn i Europa, for nu at slå deres folder på den modsatte side af Atlanten. Riquelme er ligaens bedst betalte spiller med £17.500 som ugentlig gage, og Vélez, der bliver anslået til størst værdi af alle klubber, er bare £24.5 millioner værd. Boca er tredje-mest værd, med en anslået værdi på £21.000.000. Til sammenligning er Manchester United £1.2 milliarder værd – det er cirka 60 gange så meget som Boca. Burney, der da ganske vidst var i Premier League i 2009/10, er Englands 35. rigeste klub, men er alligevel mere værd end Boca. Selv de rigeste klubber i Sydamerika, de der er mest værd, dem der har udklækket det ene prisvindende-talent efter det andet, ville ikke kunne nå ind i det eksklusive selskab af de 100 rigeste, hvis de havde hjemme i Europa.

Alligevel er Boca Juniors, River Plate og de brasilianske topklubber velkendte selv i europæiske øre. Hvorfor? Fordi talent ikke altid lader sig købe, fordi trupper godt kan være hårdtslående og velrenommeret selv om de ikke tjener Hollywood-penge. Som allerede nævnt, består Boca trup af både Juan Roman Riquelme (http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Boca/Riquelme_zpse4b843cd.png), der godt nok er blevet 35, og Fernando Gago (http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Boca/Gago_zpsaf14008a.png), der med sine 27 år burde være på sin karrieres højeste. Riquelme har spillet i Barcelona, har været hovedaktør i en helt sæsons Champions League, spillet mere end 50 landskampe og er en næsten mytisk skabning med en tiltrækningskraft som Loch Ness-uhyret og Bigfoot. Fernando Gago har lige så været inde omkring det argentinske landshold i en årrække, hvilket har kastet 41 landskampe af sig. I seks sæsoner spillede han i toppen af spansk og italiensk fodbold for Real Madrid, AS Roma og Valencia. Alligevel er han nu på kontrakt hos Boca Juniors, hvor han hæver spartanske £7.750 om ugen – det er jo lige til fattiggården, for en 27 årig argentinsk landsholdsspiller! I taktikken fungere han lidt som modvægten til Riquelme: Hvis Riq er ”gal”, skal Gago være ”genial”. Hvis Riq er lad og doven, skal Gago løbe de ekstra meter. For hver bevægelse Riquelme laver, skal Fernando Gago lave en modsvarende. De to er midtbanens omdrejningspunkt, og er de to mest rutineret spiller på holdet – både for Argentina og på de største scener.

Foruden Gago og Riquelmes 92 landskampe, har resten af truppen 28 i mellem sig. 12 af disse står nu 34-årige Daniel Díaz (http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Boca/Diaz_zps760d1f77.png) for. Han er en stærk forsvarskrumtap, der har spillet for Getafe og Atlético Madrid. Sammen med Guillermo Burdisso (http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Boca/Burdisso_zps41f6a776.png), forventes det, at disse to udgør et boldværk af et forsvar. I målet bag dem, står Agustín Orión (http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Boca/Orion_zpsbab317fe.png), der er fyldt 32, og har spillet tre landskampe efter sin debut i 2011. Han er en sikker sidste skanse, der måske kan kaldes en ældre, light-udgave af Joe Hart. Hvem der i den modsatte ende, skal forsøge at udnytte vores chancer er lidt mere usikkert, men en kvartet bestående af Franco Cangele (http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Boca/Cangele_zps0b37c6f5.png), Juan Manuel Martínez (http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Boca/Martinez_zpsea207b85.png), Nicolas Blandi (http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Boca/Blandi_zpse11f3f4a.png) og Emmanuel Gigliotti (http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Boca/Gigliotti_zps3467085d.png) skal kæmpe om de (i bedste fald) to pladser. De to førstenævnte er hurtige på fødderne, mens Blandi og Gigliotti er større og stærkere. Hvem der får lov at sparke (forhåbentligt) dusinvis af lækre oplæg fra Riquelme over stregen, kan meget vel komme an på dagsformen.

Nibali is back, spændende :D

Jeg takker og bukker!


Mange tak, DN! Om det maleriske sprog kommer i spil på et tidspunkt, må tiden vise. Jeg har givet mig selv lidt mere frie rammer til denne blog, end jeg ellers gør, så det bliver lidt som tingene kommer.

Det er uden tvivl et meget romantisk og (lettere) naivt projekt. Hvor det fører mig hen og hvor det ender, må tiden vise. Men jeg forestiller mig, at når jeg en dag skal videre fra Sydamerika, kigger jeg på truppen og vurdere om en eventuelt bejlende klub matcher de behov jeg har. Her vil Barca være oplagt, netop fordi de allerede spiller som de gør. Men mon jeg kan være så kræsen, at kun ville vælge Barca.


For nu er jeg i hvert fald! :D

[float=right]Preimera Division
@ Gimnasia 0-1
Vs. Newells 2-1
@ Vélez 1-2
@ Lanús 4-1
Vs. Atl. Rafaela 1-2
Vs. Colón 4-2
@ Tigre 1-0
Vs. San Lorenzo 2-0
@ Racing Club 1-0
Vs. River Plate 0-1

Topscore
Nicolas Blandi (6 mål)

Flest oplæg
Juan Riquelme (3 assists)
[/float]Jeg ved dårligt, hvor jeg skal starte. Det var sjældent kønt, men altid spændende. Fra tid til anden, var det ydmygende mens det af og til var lidt som at gå på vandet. Støtten har ikke været til at tage fejl af. Til trods for, at der er plads til næsten 50.000 tilskuere på La Bombonera, er der blevet solgt mere end 98 % af billetterne! Bocas værste rivaler, River Plate, har således kun solgt omkring 2/3 af de stå- og siddepladser de kan tilbyde, så skønt deres stadion er større, tøver jeg ikke med at påstå, intet steder yder bedre støtte til deres helte, end den Riquelme, Blandi og Gago har modtaget fra Los Bosteros.

På resultatlisten er det dog ikke nemt, at aflæse dette har været tilfældet. 3 sejre og 2 uafgjorte er det blevet til i de første fem kampe, hvilket ikke er katastrofalt, men i stedet præcis det samme, som vi har hentet på fremmede græs. Juan Roman Riquelme er mere end nogen anden blevet hyldet af de trofaste Bocas. Den spillende legende har da også betalt pænt tilbage, men præstationerne har været meget svingende. I årets første hjemmekampe, satte anføreren ét af sine i alt tre oplæg på tavlen, da han lagde op til ét Nicolás Blandis to mål. Derefter skulle Los Bocas dog vente helt til ottende og niende spillerunde, før de atter kunne opleve Riquelmes overblik og sparketeknik i fuld udfoldelse. På bare tre dage, lagde Topo Gigio op til to af Blandis tre mål. Alt i alt, har den helt store oplevelse heddet Nicolás Blandi, der har scoret seks mål i otte kampe og netop nu omtales som ét af ligaens varmeste navne.

Sæsonstarten var dog ganske anderledes for både Riquelme og Blandi. Sidstnævnte tilbragte alle 90 minutter mod Gimnasia på bænken, mens Riquelme spillede en dårlig kamp, hvor han var tydeligt påvirket af efterveerne fra en skade, han havde pådraget sig små tre uger tidligere. Mod Newell’s Old Boys i anden runde, hjemme på La Bombonera, forløb det anderledes positivt. Det var her, Juan lagde op til Blandi, der takkede for manager Jorge Veras valg af ham i startopstillingen, med to mål. 2-1 vandt Boca, i en kamp der kunne være faldet begge veje, men blev pustet til Boca Juniors fordel af de fanatiske tilskuere. Mod Vélez var hjemmebanefordelen omvendt deres, og så sejrede de 2-1 på et sent mål. Her var både Blandi og 10’eren usynlige, ligesom de var det ugen efter, da Lanús blev ydmyget i egen hule med hele 1-4. Selvtilliden led et knæk syv dage senere, da sæsonens helt store overraskelse, Atlético de Rafaela, overvandt både Bocas 11 og tilskuerne i en heldig 1-2-sejr, de formentligt vil se tilbage på med glæde længe. Gæsterne havde ingen skud udover de to, de scorede på. Det var lige så mange, som Riquelme, der ganske vidst ikke nettede, men trods alt var kampens oplevelse med 101 succesfulde afleveringer på 117 forsøg. Kreatøren var i anledningen blevet flyttet en kende tilbage, da mange mindre hold har haft succes med, at lukke rummet omkring Juan helt ned qua mange spille.

Som moralske vindere af opgøret, var det bare videre og udnytte det gode spil, der ikke udmønstrede sig i point. Det gjorde kampen mod Colon de Santa Fe omvendt, da et lille spilovertag blev konverteret til en 4-2 sejr. Efterfølgende fik vi bedre styr på forsvaret og spillet, hvilket kastet en 4-0 score og ni point af sig over de næste tre kampe. I 10. spillerunde var vi tilbage på La Bombonera, hvor ærkerivalerne River Plate var gæster. Vi lå á point inden kampen, men de var én runde bagud, og kunne kanonere sig selv helt til tops med en sejr. Modsat forventningerne, blev det en kedelig affære, hvor 11 skud blev affyret, fire skud ramte målet og ét gik ind. Det positiv var, at vi var de eneste der ramte kassen, om end det negative må siges at være vi desværre også ramte vores eget net. Et selvmål i det syvende minut blev kampens eneste, og derfor sejrede River for første og forhåbentligt sidste gange i vores indbyrdes Superclásico-opgør. Dermed er status efter 10 kampe 18 point, 16 mål og ligedele positive og negative oplevelser på banen. Men der er håb forude! Meget af tiden er gået med at sammenspille holdet og oplære dem i formationen og konceptet. Er vi over børneproblemerne, kan vores sjette plads snildt blive byttet til noget mere, inden 19. runde er færdigspillet!

”Fue solo el primero...!”

Der var lagt op til revanche, da Boca Juniors løb ind på Mario Alberto Kempes-stadionet i Córdoba. Præcis 365 dage var gået, siden Arsenal de Sarandí havde vundet 4-3 på straffespark i Supercopa Argentina, der er en ny turnering, hvor vinderen af Primera División og af Copa Argentina mødes over 90 minutter. Boca Juniors skulle denne gang møde Newells Old Boys, men Los Bocas så formentligt kun de onde ånder, der for et år siden bestjal dem trofæet. Lidt utraditionelt havde Bocas uprøvet træner, Jorge Vera, der med muligheden for at vinde sit første trofæ som træner, valgt en skæv 4-1-3-1-1-formation, hvor teknikeren Franco Cangele spillede som en fremskudt højre fløj. NOB’s manager, Alfredo Berti, havde omvendt valgt at fastholde den 4-1-2-2-1-opstilling, han også gjorde brug af, da Boca Juniors i august vandt i ligaen på eget græs. Dengang scorede Nicolas Blandi begge Bocas mål.



Det var dog tydeligt, at Newells ikke agtede at lade sig blive domineret af Nicolas Blandi, hvorfor de havde trukket flere mand tilbage, for at styre ham. Efter 87 sekunder var netop Blandi dog tæt på at give Boca en flyvende start, da han kun lige missede bolden, efter den havde ramt begge stolper, da Franco Cangeles hovedstød strøg forbi Newells keeper. Chancen forblev dog ved dette, og 0-0 var stadig scoren, da angrebet var overstået. Et sus var dog gået gennem de mere end 46.000 tilskuere på det neutrale stadion, hvor flest bar gule og blå klæder. Igen i det tiende minut, var Blandi ved at overliste forsvaret, da Agüero ikke ramte på sit hovedstød, og kun målmanden skilte Blandi fra målet. På forunderligvis fik Blandi bolden forbi den fremstormende keeper, der dog fik sænket angriberens tempo så meget, at hans skud blev afvist på stregen af en forsvarspiller der returnerede i fuld fart. Kort efter slog NOB kontra, og selvom Boca fik taget farten ud af modstandernes fremstød, endte det med et hjørnespark. Dette sendte Figueroa med næsten Riquelmesk-præcision mod bagstolpen, hvor det dog var Boca-forsvaren Burdisso, der headede bolden på tværs. Ved den modsatte stolpe, mødte læderet Marcos Cáceres’ pande, der let kunne sende bolden den halve meter over stregen. Derved kom Newells Old Boys foran 0-1, stik i mod spil og chancer, og stik imod oddssætternes forventninger.

[float=left][img ]http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Boca/Gago-pic_zps6d37293d.png[/img][/float]Et par minutter senere havde NOB endnu et hjørnespark, men da Díaz clearede bolden op til midten, vendte kampen pludseligt. Sánchez Miño fik bolden ude langs venstrekanten, og da han overløb sin direkte modstander, kunne han slå et højt indlæg mod Blandi, der dog ikke nåede bolden, inden Cáceres headede væk fra målet – og lige ud i fødderne på Fernando Gago, der ikke tøvede, men bare flugtede til bolden, der blev til et missil, der efterlod Gabbarini uden én chance i målet. Kort før halvleg var det endnu et hjørnespark der udgjorde fundamentet for et vigtigt øjeblik, da Riquelme servede bolden mod Blandis pande, der ikke selv nåede kuglen, men pressede angriberen Victor Aquino så meget, at han sendte den i eget net. 2-1 ved halvleg, og en gentagelse af anden spillerunde, hvor Boca slog NOB med netop 2-1 var undervejs.

I anden halvleg var begge hold farlige, men da Newells gentagende gange løb panden mod muren, gik pusten af dem. Derfor var Bocas Cangele også hurtigere i tanke og handling, da et indlæg efter 58 minutter dumpede ned for næsen af ham. Med et karakte-ligende spark, sendte han bolden helt op under nettaget, med en sådan fart, at Gabbarini faldt bagover. De lysende tal på scoretavlen skiftede fra 2-1 til 3-1, og kampen blev reelt lukket. Newells Old Boys prøvede meget i den sidste halv time, men luften var gået af dem, og de store chancer blev der længere og længere i mellem. Da Riquelme i det 78. minut kun var centimeter fra at sende et hjørnespark direkte i mål, blev kampen meget fint opsummeret i ét angreb: Der var klasseforskel på de to mandskaber. Ikke nok til det blev pinligt, men nok til, at der aldrig var tvivl om resultatet.

Da dommeren fløjtede af efter 92 minutter, skummede Bocas spillere, trænere og fans over af eufori, og det var en tydeligt stolt Jorge Vera, der fulgte Riquelme op til modtagelsen af trofæet. Riquelme sluttede dagen med 63 succesfulde afleveringer på 79 forsøg, men måtte alligevel træde ét skridt tilbage for Fernando Gago, der helt fortjent blev kåret til Man of the Match. I et interview efter kampen, sagde den 35-årige Jorge Vera de allerede berømte ord ”Fue solo el primero…” – at Supercopa Argentina blot var det første trofæ. I samme interview, kunne Boca-træneren også fortælle, at anføreren Juan Roman Riquelme har forlænget sin kontrakt, således at den nu udløber i 2015 i stedet for 2014.

Vi startede sæsonen helt nede på 19. pladsen. Da vi havde rundet ti runder, indtog vi en sjetteplads. Da vi havde spillet atten, kunne vi konstatere at kun miralker kunne sende El Torneo Inicial til Boca-bydelen, hvilket også medierne havde opdaget. Kun vores sidste kamp blev ikke TV-transmitteret, hvorved et drama af episke proportioner undgik forevigelse i billede og lydform. Om 50 år vil legender uden tvivl blive fortalt fra små 11.000 der oplevede kampen live, om hvordan de mest dramatiske 90 minutter længe udspillede sig.

I starten af oktober så det dog ikke ud til, det var denne sti vi skulle ende på. River Plate havde slået os bare tre dage forinden vi skulle møde Estudiantes, der med en 38-årig Juan Sebastián Veron som pilot fløj vores drømme i stykker. 2-1 vandt Estudiantes på eget græs, i en kamp, hvor vi stadig havde River Plate-opgøret i benene. Utroligt nok, tabte vi ingen positioner trods de manglende point, og derfor var det nummer 6 mod nummer 7, da Rosario Central gæstede La Bombonera fjorten dage senere. At vi var bedst, var tydeligt kampen igennem, men det var først da Nicolas Blandi i det tredje tillægsminut af anden halvleg, headede bolden i nettet, at resultatslisten gav udtryk for det samme. Sejren var dog det kickstart, vi havde brug for, og da Arsenal de Sarandí besøgte Boca-delen af hovedstaden, oplevede de champagne-fodbold fra nærmeste hold. Riquelme og Gago balancerede perfekt på midten, og målscorerne Blandi, Insúa og Ledesma var ikke sene til at anderkende de rutineret kræfters betydning i sejren. Insúas kontrakt udløber i juni 2014, men den 22-årige forsvarsspiller har fået 14 kampe for Boca indtil nu, og skønt der har været meget polemik omkring ham, forventes det fortsat at han forlænger sin aftale og bliver i sin fødeby.

[float=left][img ]http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Boca/Riquelme2_zps77f47ac8.png[/img][/float]Efter rygskubbet og de to sejre i streg, var selvtilliden høj inden mødet med Argentinos, der ganske vidst havde sendt Boca Juniors ud af pokalturneringen i Jorge Veras første officielle optræden, men som lå bagefter i tabellen. Hurtigt kom Los Bocas dog ned på jorden, da målmanden Orión blev noteret for et selvmål i det tredje minut. I det 20. minut udlignede Riquelme, da han med stor kølighed sparkede en chance fra kanten af feltet i mål. Blot 31 afleveringer nåede kaptajnen at lave, inden han blev pillet ud i det 52. minut, men inden da, havde han også en fod med i Gagos mål fire minutter efter sit eget. Det var Riquelme der sparkede frisparket, der satte klumpspillet op, og han jublede da også som var det hans eget mål, da Fernando Gago sendte bolden i mål. Ti minutter senere var Riq heller ikke sen til at lykønske Blandi, da han udbyggede føring til 1-3, og satte en tyk streg under Bocas evner. På bare et kvarter havde de vendt kampen. Det var også årsagen til, at Riquelme blev taget ud i starten af anden halvleg. Sejren virkede sikker, og han er en ældre herre, der ikke har luft til 90 minutter to eller tre gange om ugen. Desværre faldt vores angreb sammen uden styrmanden, og da dommeren fløjtede kampen af, havde Argentinos scoret to mål til, så vi endte i et pinagtigt 3-3 resultat. Måske var det dette, der sad i kroppen på spillerne, for mod Belgrano i 15. runde, var de ikke deres normale selv. 1-4 blev vi udraderet, hvilket fik Vera til at skælde og smælde efterfølgende. Spillerne responderede vel, og da Quilmes 14 dage efter kom til Buenos Aires, var Riquelme-Gago-konstellationen her, der og alle steder. Små 150 succesfulde afleveringer delte de i mellem sig, foruden to oplæg og et fantastisk frisparksmål fra Riquelmes fod som kronen på mesterværket. 3-0 endte Boca Juniors med at vinde, i hvad der skulle vise sig at være en forsmag på det offensive festfyrværkeri der ventede ugen efter.

Igen lagde La Bombonera græs til, da Godoy Cruz besøgte. Gæsterne, der har hjemme i den tungere del af La Primera Division, kom bedst fra start med en 0-1 scoring i det 16. minut. Fyrre sekunder efter, besvarede Boca dog ild med ild, da de udlignede, og i gangsatte sæsonens flotteste show. Over de næste 21 minutter, scorede Boca yderligere fire gange, og selv om Godoy Cruz også sneg et mål ind, kunne intet slå skår i glæden fansene følte ved 5-2 føringen, de holdte halvleg på. 10’eren Riquelme spillede sin bedste kamp, da han lagde op til tre mål og styrede midtbanen med sit sublime blik for spillet. Boca endte med at sejre 7-2, og så var førstepladsen pludseligt inden for en armslængde. Da All Boys tvang os i knæ med et uafgjort resultat få dage senere, slukkede lyset dog næsten helt. Kun én ildflue fløj fortsat rundt i Boca-delen af Buenos Aires, for med én kamp tilbage, var status at River Plate og Racing Club skulle spille uafgjort, ligesom Vélez heller ikke måtte vinde, hvis førstepladsen skulle ende hos Jorge Veras tropper. Ganske forståeligt valgte medierne ikke rigtigt at dække vores opgør mod Olimpo, der lå sidst. Dette skulle vise sig at være en fejl!

Som klare favoritter til kampen, var intet andet end en sejr godt nok. Otte skud på målrammen fortæller da også historien om et hold der forsøgte, men først lige før halvleg fik Sánchez Miño hul på bylden, da han afdriblede en stillestående back og sendte kuglen i nettet. Bevidst om miralkerne der var påkrævet, gik Los Bocas til pausen, men hørte formentligt alligevel da stadionspeakeren kunne annoncere at både Vélez’ kamp og River-Racing var uafgjort efter de første 45. Det betød, at Boca indtog en virtuel førsteplads, hvis stillingerne holdt alle 90 minutter. Lidt i vantro over den mulige succes, fortsatte Boca hvor de havde sluppet. Olimpo forsvarede sig godt, men i de dødende minutter opstod en spøjs situation, da et indlæg endte på Riquelmes pandebrask, og han med sit vanlige overblik sendte bolden på tværs til Cangele, der kunne score let. Et oplæg af Riquelme med hovedet, men ikke ét ord om de andre kampe. Miralker hang dog i luften som var det juletid. Da Bocas kamp blev fløjtet af, var facit en 0-2 sejr til gæsterne, mens alle anspændt afventede de andre kampes resultater. ”Quilmes-Vélez: 1-1”, blev der gjaldet ud over stadionet, hvilket fik et lille sus til at gå igennem publikum. Så fortsatte røsten. ”River Plate mod Racing Club… I det sjette minut scorede Racing, i det 18. udlignede River. Ved halvleg var stillingen 1-1. I det 77. minut, fik River tildelt et straffespark…” Både spillere og tilskuere holdt vejret, mens sekundet blev trukket ud i det uendelige. ”… Dette udnyttede Mora ikke. Kampen endte 1-1”. Endnu et sus gik igennem tribunerne, inden de medrejste Boca fans kunne hylde deres helte, der dermed erobrede 1. pladsen på sidste spilledag. Et slutspiller mangler endnu, men alle i hvide og gule trøjer jublede som var det titlen der var blevet hjemført – hvilket det på sin vis også var.

sindsyg top 4, tror ikke jeg har set lign. i min FM tid

Nej, det er helt latterligt! Der var godt nok også nerver på, da den sidste kamp blev spillet - selv om der nu venter et slutspil.

EFTER OMSPIL: SEJREN ER TILBAGE
At både Boca Juniors, River Plate, Racing Club og Vélez endte på 35 point for 19 kampe, grænsede til det bizarre. Med en målscore på +16, sneg vi os lige akkurat foran Rivers +13 og de andre tos +12. Men lige lidt betød det. Om det var fordi vi sluttede på samme pointantal, eller om det bare er sådan, at top 4 altid skal i et slutspil, ved jeg ærligt talt ikke. Jeg har ikke kunne finde nogen forklaring på det. Men faktum er, at vi i hvert fald fik tilføjet tre kampe til kalenderen og forkortet vores sommerferie med to uger. Racing, River og Vélez skulle pludseligt overkommes, hvis vi ville kaldes os vindere af ”Torneo Inicial” og modtage alle de beføjelser der medfølger.

Efter vores fremragende slutspurt, hvor vi hentede 10 point i de sidste fire kampe og havde scoret ti mål flere, end vi lukkede ind, var jeg selvsagt fortrøstningsfuld, selv om det var de andre tophold vi skulle imod. Kampen mod Racing Club blev præcis lige så lige som man kunne havde forventet, men da Racing-keeperen Saja forærede Gigliotti et nemt mål, kunne jeg dufte succes. Racing var mere eller mindre blevet lukket ned, og der resterede kun 25 minutter. Men til ingen verdens nytte. Dybt inde i overtiden, kanonerede Rodrigo De Paul et frispark fra kanten af feltet i mål, så lystavlen skiftede til 1-1 og humøret i Boca fandt adskillige grader.

Tre dage senere, var der dømt Superclásico på ny, da River Plate igen gæstede La Bombonera. Sidst vandt River 0-1, men det var stik imod spil og chancer, og målet blev sat ind af en Boca-spiller. Dét sammen med det faktum, at River er ærkerivalerne og mindet om Racings sene mål, var nok til at motivere spillerne, der aldrig gav River en chance. 3-0 besejrede vi rivalerne, der havde bolden 56 % af tiden, men ingenlunde formåede at udnytte spilovertaget. Da sejren var en realitet kort før klokken 22 torsdag aften, var der dog ingen tid til at fejre, for knap 44 timer senere skulle spille mod Vélez, der havde tabt til River kort inden vi spillede imod dem, men nu havde haft seks hviledage mod vores to. Særligt den dobbelte målskytte fra River-afklapsningen, Fernando Gago, led under det tætte program, men den aldrende Juan Roman Riquelme så ud til at stortrives i kampen md Vélez. Med to hjørnespark, der endte i scoringer, og et storslået frisparksmål, var Riquelme afgørende ved alle vores tre mål i den afgørende kamp, og tog i den grad hævn for et ellers lidt stille slutspil. Selv når de bedre hold formåede at lukke ham ned som playmaker, afgjorde han kampe qua sin gode sparketeknik. 35 år er (åbenbart) ingen alder, når det er dødbolde der skal sparkes! 3-1 slog vi Vélez.

Sejren betyder, at hverken Racing (2 kampe, 2 point) eller Vélez (2 kampe, 0 point) kan indhente vores 7 point, når de to hold mødes i den sidste kamp. Dermed er det der skulle have været en realitet for fjorten dage siden nu sandheden – Torneo Inicial er havnet på La Bombonera, sparket hjem af Riquelme. Selv om det holdt hårdt til tider, var vi det bedste hold i denne semi-sæson. Det betyder dog ikke, at der ikke er taktiske overvejelser at gøre sig eller andre ting der skal arbejdes med, for dét er der i allerhøjeste grad. Riquelme sluttede med ti oplæg i 18 ligakampe, hvilket er flest i ligaen, men ofte faldt han også ud af kampen. I gennemsnit løb han næsten 12.5 km/kamp, hvilket nok er mere end den aldrende 10’s fysik er til. Desuden oplevede jeg, at han kom i problemer, når et hold mandsopdækkede ham. Uden rum og tid, havde Riquelme det svært, og det har fået mig til at indse, at hvis 10’eren skal udfylde sin rette plads, kræver det nogle grundlæggende fysiske egenskaber, der er nødvendige, for at spilleren har plads omkring sig. Det var for nemt for modstanderne, at dedikere én mand til at rende i haserne af Riquelme og så bare spurte forbi ham, når bolden blev sendt i hans fødder. Dén problemstilling kan meget vel blive aktuel i Torneo Final og Copa Libertadores, når vi skal deltage heri henover det sydamerikanske efterår.

Fed blog. Er selv lige startet med Boca. Følger med.

Mange tak. Godt at se andre også tager turen til Sydamerika!

UNA TERRA NUEVA
Den nervepirrende afslutning på Torneo Inicial til trods, var der ikke planer om store handler i transfervinduet, der åbnede den 16. december og lukker den 1. februar. Dels foreskriver reglerne for La Primera Division, at makimalt to spillere må tilføjes til truppen, dels svømmer hverken Boca eller nogen anden argentinsk klub i penge og dels havde vi netop sikret os mesterskabet, en ustabil start til trods. Derfor kan jeg også allerede nu fortælle, at ingen nye spillere er blevet købt eller lejet. I de skjulte og mørke lokaler under La Bombonera bliver der endnu arbejdet på højtryk for at sikre os en fordel inden Torneo Final begynder, men det er nok tvivlsomt at noget af betydning sker. Den mest bemærkelsesværdige der har været under opsejling, er 32-årige Nicolás Burdisso, der har været uønsket i Rom, hvor hans klub Roma har været villig til at skippe ham afsted – bare ikke til de småmønter vi kunne tilbyde. Selvom om han var klar til at halvere den gage han får i Roma for vores skyld, var vi end ikke i nærheden af hinanden. Nicolás er storebror til Guillermo, der har spillet fast i midterforsvaret. Modsat Guillermo, som kom til Boca for halvandet år siden, fik Nicolás sin fodboldopdragelse på La Bombonera, inden han i 2004 blev solgt til Inter fra Italien.

Nicolás Burdisso illustrerer ganske fint hele problematikken Sydamerika kæmper med. Niveauet på ligaen er fornuftigt højt, fordi der produceres så mange gode spillere, men når spillere først har vænnet sig til lønnen i Europa, kan vi ingenlunde konkurrere. Der blev kigget på spillere, der har kontraktudløb fra europæiske klubber til sommer, men det var lidt forgæves, da enhver der var god nok til Boca krævede det 3- eller firedobbelte af hvad der kunne tilbydes. Derfor har vi vendt næsen mod talenter i Sydamerika, da de er til at betale modsat deres europæiske modstykker. At vi i fremtiden ser afrikanske eller asiatiske spillere i Boca Juniors kan heller ikke afvises, men at der står en englænder, en franskmand eller en tysker på spring er nok ret usandsynligt. Vi er dog ikke de eneste der har opdaget, at man kan gøre et kup på disse bredde- og længdegrader. I starten af januar dukkede der pludseligt et Real Madrid-logo op i indbakken, sammen med en mail om, at de godt kunne tænke sig Leandro Paredes. Den blot 19-årige kreatør havde kun fået tre kampe i den overstået Torneo Inicial, men det var alligevel nok til at tiltrække opmærksomhed fra én af verdens største klubber. De spanske giganter bød omkring £3 millioner og 30 % af et eventuelt videresalg, hvilket blev forsøgt at handle op til det dobbelte, hvorved madridlenerne trak følehornene til sig. Overraskende nok håndterede Paredes hele sagen meget professionelt og gav hverken udtryk for ønske om det ene eller andet. Henvendelsen gjorde dog at Paredes steg lidt i graderne, og pludselig virkede det som en god idé, at Riquelme tog ham under sine vinger. Med sine bare 19 år er han 1. holdets yngste, men bestemt ikke klubbens eneste talentfulde.

Uden ligakampe konstant, har der været lidt ro til at kigge på talenterne, hvilket var en ualmindeligt uoverskuelig opgave. Næsten 75 spillere fordelt på vores tre hold – førsteholdet, reserveholdet og U20-truppen – bliver vurderet til 3½ stjerne eller mere i ”potentiale”. Det er helt absurd. Men det viser også meget godt i hvilken retning holdet skal føres. Halvdelen af førsteholdstruppen er 27 eller ældre, og langt de fleste er 29 eller ældre. Vi kan ikke købe spillere på toppen af deres karriere – her kan europæerne udbyde os – men talentmassen er enestående. Nu skal vi blot have fundet en måde at sortere, optimere og få styr på alle de unge. At Leandro Paredes går en stor fremtid i møde virker sikkert, men allerede til næste sæson kan det være, at han er flankeret af jævnaldrende på mange positioner. Den unge kreatør er stadig langt fra Riquelmes niveau, men forhåbentligt har vi alligevel fundet efterfølgeren til 10’eren.

De mange unge talenter betyder dog også, at der skal tyndes lidt ud – og allerede er blevet gjort det i en lidt light-udgave. I alt ni er blevet lejet ud siden 16. december, og sammen med de 12 vi lejede ud inden sæsonen startede, er der da blevet lidt bedre plads på træningsbanen. Forsvarsspilleren Claudio Pérez er den eneste vi har solgt. I 2012 kom han til Buenos Aires fra Belgrano, men efter ni kampe i Torneo Inicial valgte vi at sige tak for denne gang. Knap £1.600.000 modtog vi for Pérez, der er 28 og dels blev solgt af økonomiske interesser og dels for at gøre plads til yngre kræfter. Til at dække de to-tre pladser i midterforsvaret vi agere med, har vi stadig Guillermo Burdisso, Daniel Díaz og Matías Caruzzo, og skulle skader opstå eller form udeblive, har vi en talentfuld trio på reserveholdet, der tripper efter spilletid og efter at bevise deres værd.

Har først lige opdaget denne blog nu, og som altid fra din side, Nibali, er det fremragende læsning! :)

KIU

Mange tak, Risom! :)

EL PRIMERO DIEZ… DE NUEVO
Efter succesen i El Torneo Inicial, var noget af presset selv sagt forduftet fra vores skuldre, da anden halvdel af sæsonen tog sin start. Efter det imponerende slutspil, hvor vi slog River og Vélez med samlet set 6-1, fulgte en horribel pause, hvor en lynchstemning bredte sig over Boca-bydelen af Buenos Aires. Med reserverne på banen, tabte vi tre kampe i streg, og havde derfor bange anelser da vi tog imod Gimnasia på La Bombonera den 2. februar. Hurtigt blev disse anelser dog gjort til skamme, og i stedet erstattet af et festfyrværkeri orkesteret af Riquelme og Juan Manuel Martínez, der er blevet en vigtig del af vores offensiv. 4-1 blev gæsterne slagtet på et hattrick af Martínez og et Riquelme-mål, der var kulminationen på flot sammenspil. Efterfølgende slog vi også Newells, om end det var mere besværet. Igen satte Riquelme en scoring på tavlen, og har på nuværende tidspunkt syv scoringer og 11 oplæg til sit navn, hvilket betyder at han har været blandt ligaens bedste spillere.

[float=left][img ]http://i148.photobucket.com/albums/s19/Nibali/Boca/martinez-pic_zps5295090a.png[/img][/float]Da vi i 3. runde tabte til Vélez på et sent mål, faldt Riq dog ud af kampen, ganske som de øvrige spillere også gjorde det. Vélez fik hævn for vores sejr i slutspillet, men nogen køn kamp var det bestemt ikke, selv om det var to af topholdene der udkæmpede slaget. Foruden det ærgerlige nederlag, har ingen været i stand til at slå os. Racing Club, der ligger næstsidst, modstod i niende runde vores pres, og hev en 0-0-kamp i land, ligesom Lanús ikke gav efter vores overtag til trods, og derfor høstede et 1-1-resultat. De øvrige fem kampe har dog været lutter sejre, med 1-2 sejren på River Plates ”Monumental” som den største. I alt er det derfor blevet til 23 point i de første ti kampe, hvilket også Vélez har hentet, mens Belgrano og Lanús har brugt 11 runder på at opnå det samme pointantal. Status er derfor, at vi atter ligger fire hold side om side. I modsætning til vores rivaler, har vi dog lurkeret i høj grad på et godt forsvar, der kun har lukket syv mål ind. Det er 20 færre end Rosario Central, der har det værste forsvar, og tre mål færre end Lanús, der har det næstbedste forsvar. Ikke overraskende har det dog kostet i den modsatte ende, hvor vi med 16 mål kun er placeret midt i den tabel, der er sorteret efter antal mål scoret. Vores målforskel på 9 er blandt de bedste, og udover Belgrano, der venter i 14. spillerunde, har vi ikke ét eneste hold fra den nuværende top syv forude i kampprogrammet.

Hemmeligheden bag det solide forsvar, har været en omlægning af vores spiltempo. Hvor vi før forsøgte at spille bolden hurtigt i fødderne på Riquelme og så hurtigt videre derfra, spiller vi med langt større tålmodighed, hvilket er bedst illustreret i 1-0 sejren over Estudiantes i 10. runde. Her havde vi bolden 68 % af tiden, og skønt Riquelme kun fik 58 middelmådige minutter på banen alligevel nåede at fuldende 62 afleveringer på 76 forsøg. Ofte har dette været historien om Riquelme, der har spillet til et gennemsnit på 7,23, hvilket er Bocas bedste og 10. bedst i ligaen. Han falder stadig helt ud af kampene til tider, særligt han er under konstant pres, men man kan bestemt ikke påstå at denne 10’er-taktik er fejlslagen af den årsag. Resten af sæsonen vil Juan Roman Riquelme fortsætte som Bocas ubestridte stjerne, mens han formentligt skal dele lidt af spilletiden med sin lærling, Leandro Paredes, hvis han vender tilbage i næste sæson. I Copa Libertadores, som der nok skal blive fulgt mere op på, spillede unge Paredes en stor kamp mod Olimpia fra Paraguay, da vi slagtede dem med 5-0. Foruden Real Madrid, som bød på ”Den Nye Riquelme”, har også Barcelona, AC Milan og et hav af andre mellemstore europæiske klubber udvist interesse i den 19-årige komet, hvis kontrakt netop er blevet forlænget så den gælder til 2018.

BIENVIENDO A SURAMÉRICA
25. APRIL 2014
Fire gange siden 2000 har Boca Juniors løftet trofæet for Copa Libertadores, og kunne kalde sig Sydamerikas bedste mandskab. Siden 2007 har La Bombonera dog været tørlagt for det eftertragtede trofæ, om end det i 2012 var tæt på. Kun to mål i anden halvleg af returkampen fra Corinthians-angriberen Émersons fod, væltede Boca af sejrsskamlen. Da turneringen blev skudt i gang i februar, var det derfor forståeligt nok med massere af opmærksomhed omkring Boca Juniors, der var endt i gruppe F sammen med Alianza Lima, Olimpia og Pachuca, der i 2006 vandt Copa Sudamericana. Som en af en håndfuld spidskandidater til at vinde turneringen, var presset fra start stort på Boca, der dog startede svagt ud.



Anført af Riquelme havde Boca bolden næsten 2/3-del af tiden i Jorge Veras internationale debut mod peruvianske Alianza i Lima, om end det sjældent blev andet end boldflytteri. I det 37. minut afdriblede angriberen Juan Manuel Martínez hjemmeholdets Alvarado, der ikke fik meget hjælp. Med et hårdt skud nær overliggeren, satte hans kampens eneste mål ind. Dermed fik Boca den planmæssige start alle forventede, om end de bestemt ikke vadede i chancer. Det gjorde de dog 14 dage senere, da mexicanske Pachuca gæstede Buenos Aires. Foran et næsten udsolgt stadion, bragte gæsternes Edno sit hold foran, inden Riquelme gjorde det til 1-1, som var stillingen ved halvleg. Få minutter inden i anden halvleg, bragte Edno dog atter sit hold foran, og denne gang uden at Boca kunne besvare ilden. 22 skud – 11 på mål – til trods, tabte Boca Juniors 1-2 i årets første Copa Libertadores kamp på eget græs. Nederlaget faldt bestemt ikke i god jord, men med kun otte dage til næste internationale kamp, var der ikke tid til at hænge med hovedet. Riquelme fik en mindre pause i det tætpakket program, og i hans sted blomstrede den bare 19-årige Leandro Paredes, der fik 90 minutter og blev kåret til kampens spiller. Foruden hans eget mål, lagde han også op til to i 5-0-sejren mod Olimpia, der spillede bedre end resultattavlen fortalte.

Med seks point i de første tre kampe, så det lovende ud inden returkampene. I starten af april sikrede Boca sig næsten videre avancement fra gruppen, da man tog til Paraguay og slog Olimpia 0-3. Her spillede den tilbagevendte Riquelme en brandkamp, uden han dog selv kom på tavlen. I stedet lagde han op til Burdissos ene mål, og havde udsyn til et par af turneringens mere kuriøse øjeblikke, da to Olimpia forsvarsspillere med bare otte minutters mellemrum lavede to selvmål. 0-3 endte kampen derfor, selv om kun Burdisso blev noteret som målscore for Boca Juniors. Dermed opnåede man ni point for fire kampe, og man var snublende nær anden runde. Inden da, ventede dog en chance for at hæve det pinlige nederlag Pachuca havde tildelt holdet tidligere. Igen var Riquelme flyvende, og igen uden at han selv fik et mål ud af det. Den rutinerede kreatør leverede dog et vitalt oplæg i 2-3-revanchen. Dermed nåede holdet 12 point for 5 kampe, og en vished omkring den fortsatte skæbne. Måske derfor blev det endnu en gang til en omgang kønsløst boldflytteri, da Alianza Lima gæstede La Bombonera. De tre point blev hevet hjem på mål af Pablo Ledesma og Juan Manuel Martínez, og selv om det ikke var en højeffektiv angrebsmaskine, var der aldrig tvivl om slutresultatet, 2-1. Derfor sluttede Boca på 15 point for de seks kampe, med 15 mål scoret og kun 5 lukket ind. Målforskellen på +10 overgik kun São Paulo i gruppe A, mens lokalrivalerne fra River Plate i gruppe B var tæt på at fejle. 2 sejre, 3 uafgjorte, ni point og kun ét point fra at ryge ud af turneringen, var status var River ved afslutningen af gruppespillet. +2 hed Rivers målforskel, og derfor udråbes Boca Juniors også allerede til favoritter, når de to Buenos Aires-klubber skal ud i to Superclásico-opgør, for at afgøre hvem der går videre til Copa Libertadores’ kvartfinaler. Kampene mellem River og Boca finder sted den 29. april og 6. maj.

SUPERCLÁSICO EN LA COPA
6. MAJ 2014

Efter en imponerende indsats af Jorge Veras Boca Juniors mandskab i Copa Libertadores gruppe F, var favoritværdigheden blevet spillet over på hans hold inden mødet med ærkerivalerne, River Plate. Den nuværende ligatabel var kun med til at udbygge dette, da Boca Juniors er med i topduellen, mens River Plate roder nede midt i det hele med ligeså mange nederlag som sejre. Både Vera og Rivers Ramón Díaz understregede dog, at i disse opgør mellem rivaler kan alt ske. Derfor var oddssætterne også mere forsigtige med at afskrive River end de normalt ville være. Da de to hold løb ind foran det total udsolgte Monumental, der er Rivers hjemmebane, var det med luften tyk af forventninger og uvished.

Tidligt var det dog tydeligt, at spillerne led lidt under dette uafgjorte magtforhold. Begge hold gik på æggeskaller, og da Caruzzo efter små 20 minutter lavede en fejl i forsvaret, havde det kostet et mål, hvis ikke også Rivers angriber havde ladet presset stige sig til hovedet. Afbrænderen betød at holdene gik målløse til halvleg. I alt blev 28 skud affyret – de 19 fra River – men kun 7 udfordrede de to målmænd. River havde bolden klart mest, men det var først på et kontrahyg i det 82. minut, at overtaget blev byttet til mål, da Lucas Pugh sendte et indlæg i kassen fra nært hold. Bocakeeperen Orión så mildest talt ikke ret godt ud ved scoringen, da han mistimede sit opspring og derfor gjorde det let for Pugh at sende bolden ind. Ufortjent var sejren bestemt ikke, men efter de 90 minutter lagde ingen Bocaspillere skjul på, at det var noget af en våd klud at få klasket i panden.

Syv dage senere var muligheden for hævn der dog, da River krydsede Buenos Aires og besøgte La Bombonera. At der var en flok opsatte Bosteros, hjemmeholdet fik at opleve, sprang i øjnene allerede efter 1 minut og 10 sekunder, da River Plates målmand måtte ud i en fingerspids-redning, for at afværge Riquelmes flugter fra kanten af feltet. Syv minutter efter var det River, der vendte forsvar til angreb lynhurtigt, men endte med at sparke bolden tæt forbi målmand Orións kasse. Efter en halvtime var det igen Bocas 10’er der var i centrum, da han spillede Nicolas Blandi helt fri på kanten af feltet, uden at skarpskytten dog kunne udnytte den store chance. Det efterfølgende hjørnespark blev endnu et ligeved-og-næsten-tilfælde for Boca, der derfor måtte gå til pause målløse. 0-0 var igen stillingen ved halvleg, og mens det hårde program så ud til at tære mest på hjemmeholdet, var det dog også Boca der spillede bedst. Anden halvleg ville blive én lang kamp med tiden. Faldt målet inden kræfterne løb ud for de blå og gule-klædte?

Fra starten af de sidste 45 minutter pakkede River Plate sig mere ned. De var farlige på kontrachancer, men Boca fik lov at sidde på kampen. Kort før der var spillet en time, resulterede dette i en kæmpe mulighed, da Insua sendte et indlæg ind i panden på Paredes, der havde erstattet Riquelme kort forinden. Det purunge es headede bolden i fødderne af Martínez, der holdt to forsvarsspillere på afstand og kunne skyde fra kanten af det lille felt. Den rutinerede angriber bankede bolden mod den modsatte sig i hoftehøjde, og troede formentligt at han skulle fejre en scoring, indtil Barovero nåede skuddet på umulig vis. Den misbrugte chance tog dog ikke gnisten fra Boca, der indledte en offensiv ikke set siden Tet i Vietnam. Over de næste ti minutter kom de blåklædte Bocadrenge frem til adskille chancer, hvor Blandis hovedstød fra nært hold, der kun lige sneg sig over målet, var den største. Men lige lidt betalte det sig. Da kampen gik ind i sit sidste kvarter var trætheden tydelig at spore hos hjemmeholdet, ligesom desperationen var det. En farlig kombinationen, der betød at River Plate langsomt kunne overtage kampen og bare spille bolden rundt. I dommerens tillægstid, blev dette for meget for Emanuel Insua, der begik et klodset frispark og fik raget sit andet gule kort i kampen til sig. Udvisningen var meget sigende for de to opgør, hvor Boca prøvede og prøvede, men River Plate havde heldet på sin side. Da kampen blev fløjtet af, lød massive pibekoncerter mod River Plate, der altså sendte Boca Juniors ud af årets Copa Libertadores. 0-0 endte returkampen, og dermed vinder River Plate samlet set 1-0 over ærkerivalerne. 

Super fed blog - Bliver dog simpelthen nød til at rette din geografi. Argentina ligger mod syd. :)

"Argentina er et land i den nordøstlige del af Sydamerika med omkring 40.000.000 indbyggere, der snakker spansk. Det er cirka lige så mange som der er i Polen, og kun 1/5-del af antallet, der er bosat i landet mod syd, Brasilien, der også er de evige rivaler"

Mange tak.

Ja, det er klart. Jeg ved ikke lige, hvad jeg har tænkt på, da jeg skrev det.

EL MEJOR EQUIPO DE ARGENTINA
19. MAJ 2014

Da El Torneo Inicial blev afsluttet efter 19 kampe, stod fire hold lige med 35 point. Så spændende var det ikke i Torneo Final. Efter 10 runder lå Boca Juniors kun på fjerde pladsen, men havde udmærket sig ved kun at lukke syv mål ind på de første 900 minutter. Syv sejre, to uafgjorte kampe og et nederlag til Vélez i 3. spillerunde, var status inden de sidste ni kampe, der skulle afgøre anden halvdel af den argentinske Primera Division.

Efter at River Plate havde bragt ubalance i Bocaforsvaret i 8. runde, formåede hverken Racing Club eller Estudiantes at score i 9. og 10. runde. Dette skulle vise sig at være starten på en tendens, der gennemsyrede anden halvdel af Torneo Final for Boca. Ej heller Argentinos formåede i 11. runde at score, ligesom også Rosario Central forlod opgøret med Boca målløse. Både hjemmekampen mod Argentinos og opgøret mod Rosario på udebane endte 2-0 til Boca, om end forløbene af kampene var meget forskellige. På La Bombonera dominerede de blå og gule, og foruden sit mål lagde Riquelme også op til det andet. Mod Rosario var det omvendt kun to stikninger til Martínez, der reddede de tre point. I alt scorede Juan Manuel Martínez 13 mål i sine 27 kampe, hvilket internt kun blev overgået af Nicolás Blandis 17 scoringer.

Også den følgende runde blev vundet på det yderste mandat. Til trods for, Boca vadede i afslutninger var Riquelmes straffespark den eneste forskel fra Arsenal de Sarandí, der blev besejret 0-1, hvilket bragte Boca op på 5 kampe – 450 minutter – uden at lukke mål ind. Endnu bedre blev det dog mod Belgrano i 14. runde, da Agustín Orión for sjette gang i streg holdte målet rent. 3-0 vandt Boca, der dermed også fik deres femte sejr i lige så mange kampe. Det var mere end de øvrige tophold kunne præstere, og derfor indtog Boca Juniors førstepladsen alene med kun en håndfuld kampe tilbage. Mod All Boys fortsatte den gode stime, om end forsvaret måtte se sig besejret – to gange! Efter at Riquelme i det tredje minut scorede et af sine i alt ti sæsonmål, og Franco Cangele havde udbygget føringen, faldt fortet i det 42. minut til Javier Campora, der udnyttede uopmærksomhed fra debutanten Juan Cruz Huichulef, der lod bolden stryge over hovedet på sig og i dybden til Campora. Efterfølgende gjorde Cangele det til 3-1, inden Bayan Mahmud, der kun er 19 år men har spillet fast på Bocas højreback hele sæsonen, blev noteret for et uheldigt selvmål efter et hjørnespark. Blandi satte streg under styrkeforholdet med en scoring til 4-2, således at den sjette sejr i træk blev en realitet, selv om jernforsvaret faldt. Efterfølgende faldt også sejrsstimen, da det kun blev til 1-1 mod Quilmes. Det ene point til trods, var Boca dog snublende nært mesterskabet, og skulle således blot besejre Godoy Cruz i 17. spillerunde for at sikre sig titlen. Med en overbevisende holdindsats blev dette gjort, og med manér endda. 0-3 vandt man på udebane, hvor Boca har været af en anden verden hele Torneo Final igennem. Ni kampe har Jorge Veras tropper spillet på fremmede græs, hvilket har resulteret i 8 sejre, ingen nederlag og 25 point – og kun seks mål lukket ind!

En af de seks scoringer mod Boca på udebane faldt, da San Lorenzo i 18. runde beværtede Boca, der altså allerede var sikret mesterskabet. Hjemmeholdet bragte sig foran 1-0, og en snært af mentale tømmermænd kunne spores hos Boca, indtil halvlegen. I kampens anden halvdel tog Boca sig sammen, og takket være to sene mål, vandt man 1-3, og sluttede reelt sæsonen. Den sidste kamp var mod Olimpo foran La Bomboneras små 50.000 tilskuere. Allerede inden starten var stemningen dog jovial, og Boca brugte da også mere tid på bare at flytte bolden rundt til hyldest fra publikummet, end jagten scoringen der kunne bryde med 0-0 stillingen. Den faldt aldrig, og derfor måtte de forlade banen uden at få alle tre point. Det var bare femte gang i sæsonen, at et hold ikke tillod Boca at vinde, men nederlaget mod Vélez i tredje runde står som eneste nederlag. Det betød også, at Boca bare lukkede 11 mål ind i El Torneo Final – og kun fire i de sidste 9 kampe! En næsten surrealistisk præstation af holdet, der lukkede ti mål færre ind end ligaens næstbedste forvarshold og sluttede med en positiv målscore på 24.

I vanlig Nibali-stil er bloggen intet mindre end LEGEN - wait for it - DARY!!

Flot opsætning og godt skrevet - i det hele taget bare for lækker til love O0

Bliv endelig ved O0

Tusind tak, Jimmy! Det er jeg glad for, at høre!

NUMERO DIEZ: EL SOÑADOR
17. JUNI 2014

Om en uge fylder han 36. Det er snart 18 år siden han fik sin debut på La Bombonera, og siden er det blevet til næsten 400 kampe i Boca trøjen. Egentligt burde han være gået på pension. Han burde ikke spille nogen rolle. Men han er drømmeren der aldrig giver op. Spilleren der er ude af trit med sin tid men stadig tryllebinder som ingen anden. Han har betrådt nogle af de største stadions i verden og været på alles læber, blot for at se sig selv leve længe nok til at blive skurk. Juan Roman Riquelme er mere end nogen anden på det nuværende hold personificeringen af Boca Juniors og alt hvad dette betyder. I denne sæson spillede ingen flere end hans 39 kampe, ingen vandt flere end hans 26 opgør og med 17 oplæg var han også ligaens bedste til dette. Sin alder til trods, spillede Riquelme en så stor sæson, at mindre optøjer udbrød, da det blev offentliggjort at Héctor Canteros fra Vélez havde vundet prisen som ”Årets spiller i Primera Division” – en pris, som den blå og gule-del af Buenos Aires følte ikke burde tilfalde andre end deres egen ”Topo Gigio”.

Historien om Riquelme startede i San Fernando, i udkanten af Buenos Aires. Den 24. juni 1978 kom han til verden i fattige kår og som én af en søskendeflok på 11. I en alder 15 af bandt han sig til Argentinos efter en prøvetræning, men i 1995 betalte Boca Juniors et millionbeløb for at købe den 17-årige midtbane fri. Det skulle blive en beslutning de aldrig fortrød. I november ’96 fik den unge Riq sin debut, hvor han gjorde det så godt, at han bed sig fast på holdet. Over de næste 6 år spillede Riquelme næsten 200 kampe for Boca og nettede 44 gang. I 2001 vandt hans prisen som ”Årets spiller i Sydamerika”, hvilket var kulminationen på en 3. og en 2. plads i samme afstemning årene forinden. Som 23-årig var Riquelme på toppen af verden. Han spillede fast for Sydamerikas bedste hold, havde fået sin landsholdsdebut 4 år tidligere og var nu et varmt navn på tværs af Atlanten, hvor spanske FC Barcelona endte med at løbe med hans eftertragtede underskrift. Omkring £10 millioner er nævnt som overgangsbeløbet. Den daværende Barca træner, Louis van Gaal, var dog ikke fan af Riquelme, og i de kampe Boca-knægten nåede i den katalonske hovedstad, blev han primært brugt på fløjen, hvor han aldrig fandt sig til rette. Da Barcelona efter sæsonen bragte Ronaldinho ind, blev Riquelme frosset helt ude, og derfor udlejet til Villareal – en kærlighedshistorie blev født.

I 2003-04 scorede Roman 8 La Liga-mål, men det var hans 15 mål i den efterfølgende sæson, der satte ham på alles læber. Sammen med bl.a. Diego Forlan, tog argentineren det lille Villareal-hold til bronzemedaljerne og gav dem derved muligheden for at spille Champions League i 2005-06. Villareal sluttede på syvende pladsen i ligaen, men fløj helt frem til semifinalen i Champions League, hvor et af de mest ikoniske øjeblikke i nyere tid udspillede sig. Efter at have tabt 0-1 til Arsenal i England, var stillingen 0-0 i det 89. minut af returkampen. El Madrigal kogte og tiden stod stille på samme tid, da Arsenalspilleren Clichy begik et straffespark, som Juan Roman Riquelme skulle sparke. Muligheden for forlænget spilletid og en eventuel Champions League finale var kun et ét mål væk. I et sjældent mere intenst moment, gik 10’eren til bolden og sparkede. På stregen stod tyskeren Jens Lehmann, der stirrede sparkeren stift i øjnene. Riquelme begyndte sit tilløb et par meter ude fra feltet, luntede hen til pletten og sendte en kraftfuldt inderside imod Lehmans venstre hjørne. Med urolige øjne, fulgte Riquelme skuddet, der svævede et par centimeter over jorden. Så hoppede Lehman den samme vej. Den rigtige vej. Ville bolden nå under ham? Ville den gå ind? Nej. Med en håndparade afviste Lehman bolden og sendte Arsenal i finalen.

Siden da blev Riquelme ikke helt den samme. Efterfølgende spillede han kun 13 kampe for Villareal, før Boca Juniors henvendte sig til Villareal med et ønske om at hente deres helt hjem. Siden er det blevet til cirka 200 kampe, 54 mål og en plads i alle Bosteros’ hjerte. I denne sæson har Riquelme spillet forblændede, været det offensive omdrejningspunkt og præsteret en præstation blandt de bedste i ligaen. Han er ikke udtaget til VM – Riquelme har ikke trukket i landsholdstrøjen siden 2008 – men Riquelmes egenskaber er enestående. Hverken fysisk eller defensivt er han et pragteksemplar. Mens hans kreativitet, hans flair, hans teknik og sparketeknik – på disse parameter er han i sin egen liga. At den såkaldte 10’er en uddøende race vidnes ganske godt i Messi og Ronado, Ribery og Robben, der alle opererer på kanten og alle er mere målsøgende. Men at Riquelme nogensinde skal blive glemt, er et postulat der formentligt kunne bringe én i problemer, hvis man udbasunerede det i Boca-bydelen af Buenos Aires. Den sidste 10’er har ikke sagt farvel endnu – ”Juan Roman Riquelme es todavía el mejor enganche del todo mundo”, som troldmandens lærling, Leandro Pardes, udtalte i et interview. ”Juan Roman Riquelme er stadig den bedste enganche i verden”.

wow, han holder sig fandme godt!

Lækkert portræt af riquelme

Tak, Arsrea og Fogt! Ja, Riquelme holder sig ganske fremragende. Det er også årsagen til, at vi har oplevet den succes vi har.

Bloggen her er i øvrigt alt andet end død - jeg har bare haft et hektisk program.

Glæder mig til at læse mere :)

VM PÅ PORTUGISISK
14. JULI 2014

I 2002 sikrede Rivaldo, Ronaldo og Ronaldinho Verdensmesterskabet til Brasilien med en 2-0 sejr over Tyskland i finalen. Dengang blev Ronaldo topscore med otte scoringer, hvorfor det kun virkede passende at det var den nu lidt ældre og lidt rundere Ronaldo, der kom ind på Maracanã i Rio de Janeiro med VM trofæet, da åbningsceremonien for 2014-udgaven blev sparket i gang. Inden var Brasilien og de forsvarende mestre, Spanien, nævnt som spidskandidater, mens Argentina blev nævnt som en mulighed. Sidstnævnte var i gruppe D, sammen med Didier Drogbas Elfenbenskysten, Luka Modric fra Kroatien og Japan, der ikke mødte meget modstand i deres asiatiske kvalifikationsturnering. På forhånd var europæerne og sydamerikanerne favoritter til at gå videre – men sådan skulle det ikke gå!

Det startede ellers ganske planmæssigt, da Sergio ”El Kun” Agüero scorede målet i 1-0 sejren over Kroatien. Kønt var det ikke, men den forventet største hurdle var overstået, og det endda med tre point. Elfenbenskysten viste samtidig gode tegn, da de efterlod Japan i en tilstand ikke set siden Hiroshima i 1945. Alligevel var selvtilliden i top, da La Albiceleste skulle møde de Afrikanske Elefanter. Igen startede det som forventet, om end det var et selvmål fra Liverpoolforsvaren Kolo Touré, der sendte Argentina på måltavlen. I anden halvleg faldt det Argentinske fort dog, og med tre mål sendte afrikanerne deres sydamerikanske modstandere i torvene. 3-1 endte Les Élephants med at vinde, hvilket betød at kampen mod Japan ville blive afgørende for de ellers på forhånd så håbefulde argentinere. For første – og eneste gang – i turneringen havde Argentina da også flere skud end det andet hold, men uden at man formåede at udnytte det. I en ydmygelse der vel dårligt har set sin mage siden Frankrigs pauver VM i 2002. 0-1 endte japanerne med at vinde, hvilket sendte dem videre og Argentina ud i mørket. Agüeros mål mod Kroatien blev det eneste argentinerne selv scorede i de tre kampe, hvilket ikke overraskende blev dødsdommen over Alejandro Sabella, der nåede tre år som landstræner. Hvem der skal efterfølge ham er endnu uvist, men Mauricio Pochettino bliver nævnt som en favorit – men også Boca Juniors Jorge Vera hviskes der omkring.

Dermed blev én af favoritterne sendt ud allerede efter de tre kampe. Brasilien, Spanien, Grækenland og Italien kom omvendt flyvende derfra med tre sejre, mens Tyskland og Frankrig sneg sig med videre på blot fem point. I Spaniens gruppe G, udspillede én af VM’s mere obskure scener sig, da England kom videre med bare to point – og en målscore på minus 2. Briterne var dog ved at levere en gevaldig overraskelse i 2. runde, da de tvang italienerne ud i straffespark før en afgørelse faldt. Frankrig måtte lige så ud på marginalerne før de sendte Japan ud, mens Østrig, Holland, Spanien og Portugal kom videre uden problemer. I rundens mest imødesete opgør, slog Tyskland værterne på et sent mål. Dermed var kun Spanien tilbage af favoritterne, og da de i kvartfinalen sendte deres naboer, Portugal, hjem, var oddsene på dem som vindere lavere end nogensinde. Holland, der slagtede Italien med 4-0, blev dog også nævnt, mens Frankrig, der med møje og besvær slog Østrig, var offer for meget neglekt ligesom Tyskland – deres 3-0 sejr mod Elfenbenskysten til trods – sjældent blev nævnt som en kandidat til VM-gulvet.

Med næsten en forfatters ironi, faldt forudsigelserne dog til jorden. Hvor Frankrig spillede hollænderne ud af banen og vandt 2-0, behøvede Tyskland hjælp i form af et Iker Casilias selvmål og et par uskarpe spanske angribere, før også de kunne fejre en 2-0 sejr. Dermed stod VM-finalen mellem Frankrig og Tyskland, der i gruppespillet kun havde hentet hver fem point, mens Holland og Spanien skulle kæmpe om bronzemedaljen til trods for, at de delte 15 point mellem sig i gruppespillet. Det betød også, at bronzekampen blev en gengivelse af VM finalen fra 2010, hvor Spanien vandt 1-0 på et mål i det 116. minut af Andrés Iniesta. Denne gang trak opgøret ikke ligeså langt ud, men udfaldet blev det samme. For anden gang på fire år snød Spanien Holland på falderebet, da spanierne reddede lidt af æren med en 3-1 sejr.

Hvad bronzekampen manglede i spænding, havde finalen til gengæld. Foran næsten 80.000 på Maracanã, hvor det hele startede tre uger tidligere, spillede de to centraleuropæiske stormagter en finale, der ikke altid var køn, men aldrig tabte pusten. Younes Kaboul (Tottenhan/Frankrig) sendte sit hjemland i front efter 20 minutter, hvorefter de hvidklædte tyskere udlignede i det 30. minut. Resten af kampens ordinære 90 minutter, bølgede bolden frem og tilbage, men med et konstant overtag til Lows Tyskland. Målet kom dog aldrig. Heller ikke i forlænget spilletid. Derfor skulle VM afgøres i en straffesparksduel – ganske som det var tilfældet i 2006, da Italien besejrede netop Frankrig. Om det var denne, både dyrt og bitter købte erfaring, der kom dem til gode skal være usagt, men tyskernes fjerde sparker var den første til at brænde. Frankrig fulgte dog trop, inden de to næste blev sparket ind. Dermed var status efter 5 spark, at alt stadig var lige. Efter 120 minutter og 10 straffespark var der stadig intet der adskilte disse to hold. Begge mandskaber scorede også på deres sjette spark, ligesom også begge holds syvende spark fløj i kassen. Dermed var det den ottende sparker der trådte til. For Tyskland var det den 23-årige Robert Mihm, der havde millimeterne på sin side og udplacerede Hugo Lloris i det franske mål. Med stadionet på sit absolutte kogepunkt, gik Bacary Sagna (Arsenal/Frankrig) op mod pletten. Han skulle score for at Tyskland ikke vandt VM. Med et lavt skud midt i målet, forsøgte Sagna lykken – men fandt kun knuste drømme. For anden gang på otte år måtte Franck Ribery opleve smerten ved at miste VM trofæet på straffespark. Om den 31-årige nogensinde får opfyldt drømmen om VM guld er nok tvivlsomt, da han vil være 35 når VM næste gang løber af staben i Rusland. 

For Boca Juniors deltog Fernando Gago (Argentina) og Ribaír Rodríguez (Uruguay). Danmark kvalificerede sig ikke til VM fra Gruppe 2 i den Europæiske VM-kvalifikation, hvor man sluttede med 18 point, ligesom Tjekkiet, der var den dårligste to’er og derfor ikke spillede playoff-kampe.

Hvor skal man næsten starte? Sydamerika kvæler sig selv. Langsomt. Mens Messi, Agüero og de øvrige argentinske verdensstjerner hæver en million gage på en ugentlig basis, kæmper traditionsklubben Boca Juniors med at holde båden flydende. Den argentinske landsholdskeeper Sergio Romero stod uden kontrakt efter et ophold hos Sampdoria og AS Monaco, og fandt tilsyneladende tanken om at vende tilbage til sit fødeland ganske tillokkende. Han er bedre end vores nuværende målmand, Agustín Orión, og forlangte kun det dobbelte cirka af hvad Orión hiver hjem. Omkring £27.000/ugen. En ganske fair pris for en sidste skanse, der har hold som AS Monaco, AZ Alkmaar og Argentina på CV’et. Alligevel kom vi aldrig tæt på en aftale. Hvorfor? Af samme årsag, som der er en stigende utilfredshed i truppen. Vi er fattige. Vi er Argentinas næststørste klub anslået på værdi med £28 mil., men vores lønbudget på £227.000/ugen er ynkværdigt. Det er ingen hemmelighed at vi overskrider dette beløb, og formentligt bliver nødt til at sælge, bare for at holde os oven vande. Her er et kig på truppen som den står per 7. august – Der er tre dage til mesterskabskandidaterne fra Vélez gæster La Bombonera, og meget kan endnu nå at ske. Hvor vi står når transfervinduet lukker om ni dage må guderne vide. Lige nu er vi mest af alt et skib uden ror, der bare venter på at blive plyndret af europæiske klubber, der kan lokke med store lønninger og mere prestigefyldte ligaer. Var man religiøse, var det nu, man slog korsets tegn og sagde ”Må Gud se os i nåde”.

MÅLMAND
Som sagt jagtede vi Romero forgæves. Vores førstevalg, Orión, havde en imponerende sæson med 15 ”Clean sheets” og kun fire mål lukket ind i de sidste ti kampe. Så at den 33-årige er vores sidste bastion, bør ingen bosteros egentligt være urolig ved. Igennem 2014 har Orión dog fået raget ikke færre end 3 mindre skader til sig – og så kan komplikationer opstå. Manuel Vincentini og Emanuel Trípodi har inden denne sæson sagt farvel til La Bombonera, og selv der endnu snakkes med sidstnævnte, synes lønbudgettet at spænde ben for al håb. Orións backup er den bare 18-årige Matías Budiño, der sidste sæson end ikke fik spilletid for reserveholdet. Forløses Budiños talent kan han være en kommende landsholdsmålmand, men lige nu er der lang vej. Skades Orión trækker sorte skyer utvivlsomt sammen over Buenos Aires.

FORSVARET
Tal om problemer! Emanuel Insúa, hvis bror spiller i Atletico i Spanien, spillede fast hele sidste sæson – og dét med bravur. Men nu er han utilfreds. Torino – Juventus’ lillebror, der formentligt er på retræte fra Serie A – lokker og Insúa er faldet pladsask. Han brokkede sig højtlydt over ikke at måtte skifte, selv om italienernes tilbud var en fornærmelse mod hans markedsværdi. Det udløste et skænderi, der endte med Insúa på transferlisten og en venstrebackposition der er meget tvivlsom. Jua Sánchez Miño kan dække den defensive position, men han er bedre på midten og ellers er alternativerne 19-årige Bayan Mahmud eller 17-årige Nicolás Pinto. Også den modsatte side volder problemer, da Leandro Marín, der har været udlejet til Atletico de Rafaela med blandet succes er vores bedste spiller. Central er vi bedre stillet – såfremt Wigan, PSV eller Marseille ikke lykkedes med deres bud på Burdisso. Han er vores styrmand, men også eftertragtet og bag ham står 34-årige Daniel Díaz og Matías Caruzzo, der er blevet sat til at holde øje med stortalentet Lisandro Magallán. Alt i alt er vores forsvar både sårbart og dårligt. At vi kun lukkede fire mål ind i anden halvdel af El Torneo Final sidste sæson er utroligt, og kan blive ufatteligt svært at gentage.

MIDTBANEN
Hvis der er ét sted vi stråler er det uden tvivl i maskinrummet. Fra Fernando Gago, der har været kædet sammen med Fulham, Sevilla, Liverpool og senest Flamengo, henover Ribaír Rodríguez, der deltog ved VM, og Christian Erbes, som også er blevet sat i tale med flere europæiske klubber til superstjernen Riquelme. Vores midtbane er så gennemsyret af talent, at sub-top hold i Spanien og England er misundelige – og derfor forsøge at købe spillerne. Leandro Paredes har igen været genstand for et lukrativt tilbud fra FC Barcelona, der bød £5.5 million kontant og 25 % af næste skifte, hvis de måtte få Riquelmes lærling. Vi bad pænt om det dobbelte, hvilket catalonierne ikke ønskede. Så døde snakken ligesom. Hvor Paredes ender i fremtiden er ekstremt spændende, men som 20 årig er han efterhånden moden til mere spilletid. Oplever Riquelme alderen trykke, har vi den næste løve på spring! Den eneste handel i indadgående retning er desuden også til midtbanen. I Argentinos spillede den 21-årige Rodrigo Gómez. For knap £2 millioner købte vi 80 % af rettighederne til ham, således at han nu trækker Bocatrøjen over hovedet. Han er vanvittigt hurtig på fødderne og utroligt driblestærk. Han er kun 165 cm. høj og vejer sølle 62 kg., men bliver kaldt en argentinsk Aaron Lennon. Det er da også på fløjen som multiredskab at Gómez kommer til at spille.

ANGREBET
Også her var der problemer. Nicolás Blandi scorede sidste år 17 mål i 34 kampe, hvilket fik flere europæiske klubberne til at åbne øjnene for den 24-årige frontløber. Indtil nu er de alle blevet afvist, således at han stadig danner angrebsduo med Juan Manuel Martínez. Vi har sagt farvel til Franco Cangele, der ønskede en gage vi ikke kunne honorere. Emmanuel Gigliotti, der har fransk pas og var inde i overvejelserne til den franske VM trup kortvarigt, er angrebs backup, mens Sergio Araujo kan kaldes op fra reserveholdet, hvis alt falder sammen. Lucas Viatri, som har været på kontrakt i hele sin karriere, men blev lejet ud til mexicanske Jaguares inden Jorge Vera kom til, vendte tilbage og skabte ballade. Han var ikke tilfreds med titlen som førsteangriber ikke tilfaldt ham, trods succesen Martínez og Blandi nød sidste sæson. Desuden efterspurgte han en betydeligt forbedret kontrakt, hvilket fik Vera til at sende ham på andet holdet. Fra 1. januar 2015 tørner Viatri ud for Vitesse i Holland, da hans kontrakt da udløber, og at han når at spille for Boca Juniors inden da er nok tvivlsomt.