Titel: 3# Football Management Oprettet af: Guldbrand 09 Aug 2013, 11:38 [img ]http://img850.imageshack.us/img850/926/1qi6.png[/img] Indledning Efter at min Dortmund save gik tabt, har jeg været på jagt efter et nyt spil at blogge om. Her er valget faldet på OB, da jeg elsker at spille i Superligaen og hvor OB er mit favorit hold. Jeg spiller ud fra nogle opsatte regler der skal sikre et realistisk spil, hvor det er svært at holde på profilerne da man oftes er tvunget til at sælge pga. de opsatte regler. Dette skal meget gerne matche virkeligheden, hvor den danske liga er en udviklingsliga set i forhold til de større europæiske ligaer. Omkring bloggen, så bliver det en noget utraditionel en af slagsen. Bloggen kommer i langt højere grad til at indeholde relevante FM emner, frem for egentlig at omhandle OB. Jeg vil prøve at diskutere en lang række emner såsom scouting, træning, taktik, vurdering af spillere, team talk etc. og jeg håber at i vil bidrage med jeres erfaringer og syn på netop disse emner, for at skabe en lærerig og interessant blog. Hver sæson vil blive opdelt i to transfervinduer, samt 3 updates omkring sæsonforløbet. Hvor længe der går mellem hver update, afhænger af min disponible tid. Men i og med at jeg både skal spille, og samtidigt skal skrive om nogle FM relaterede emner, så skal man ikke forvente at denne blog vil blive en af sidens mest aktive. Håber at I vil tage godt imod bloggen og bidrage til den med jeres erfaringer. Regler: • Bud på spillere SKAL accepteres eller genforhandles. o Bud på spillere der har været i klubben i mindre end 2 år, må afvises. o Spillere med 1 år tilbage af kontrakten må max. Sælges for hans nuværende værdi. o Spillere med op til 2 år tilbage af kontrakten må max. Sælges for 125% af hans værdi. o Spillere med op til 3 år tilbage af kontrakten må max. Sælges for 140% af hans værdi. o Spillere med op til eller over 4 år af kontrakten må max. sælges for 150% af hans værdi. o Det er i orden at opkræve det fulde beløb uden månedlige betalinger, hvorefter handlen vil gå tabt hvis den købende klub trækker sig, eller hvis det næste bud ikke er acceptabelt/opfylder kravene. • Det er i orden at tillægge ekstra klausuler. o For spillere op til 19 år, er det tilladt at sætte en videresalgsklausul på op til 30%. - For spillere op til 17 år, må der yderligere kræves en arrangeret venskabskamp. o For spillere mellem 20-23 år, er det tilladt at sætte en videresalgsklausul på op til 15%. o For spillere over 24 år, må der ikke tillægges klausuler. • Der må maksimalt afgives et bud på 12 millioner kr. ved køb af spillere. o Der må ikke betales via månedsbeløb. o Der må tilbydes en arrangeret venskabskamp. o Der må maksimalt tilbydes op til 15% i videresalgsklausul for spillere under 24 år. • Der må kun ansættes personale af samme nationalitet, eller spillere som tidligere har været i klubben. • Lønbudgettet skal holdes på under 28 millioner kr. årligt. Kun over en periode på et halvt år (frem til næste transfervindue) må man overstige de 28 millioner kr. o Ens lønbudget må aldrig overstige mere end 30 millioner kr. årligt. • Man må på ingen måder benytte tricks for at ”skræmme” eller forhindre andre klubber i at byde på ens egne spillere. F.eks. ved at sætte en højere ønsket transfersum end det tilladte salgsbeløb. o Det er dog tilladt at tilbyde spilleren en ny kontrakt, og på den måde forsøge at holde på spilleren. o Det er ikke tilladt at inkluder Frikøbsklausuler i en evt. ny kontrakt, eller ved nogen kontraktforlængelser for den sags skyld. Indholdsfortegnelse: 1# Scouting (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=36314.msg1133279;topicseen#msg1133279) 2# Taktiske teorier (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=36314.new#new) 3# Pressekonference (http://fmfreaks.dk/index.php?topic=36314.new#new) Titel: Sv: Football Management Oprettet af: Ariana Grande 09 Aug 2013, 11:42 Kan det passe, hvis jeg siger, at du har prøvet noget lignende før?
Titel: Sv: Football Management Oprettet af: Guldbrand 09 Aug 2013, 11:46 Citat af: Demi Lovato 09 Aug 2013, 11:42 Kan det passe, hvis jeg siger, at du har prøvet noget lignende før? Med reglerne ja.. Men ikke med at skrive om FM emner - Det er nyt for mig. Jeg har før lavet noget med forskellige hold og hvordan jeg taktisk ville gøre med dem, men sådan bliver det ikke i denne blog. Titel: Sv: Football Management Oprettet af: Grün 09 Aug 2013, 14:59 Super fedt, håber der er en masse fed læsning klar, når jeg får pc'en på efterskolen :)
Titel: Sv: Football Management Oprettet af: Guldbrand 09 Aug 2013, 15:09 [img ]http://img850.imageshack.us/img850/926/1qi6.png[/img] 1# Scouting Inden man begynder at sende sine talentspejdere ud i verden, er det vigtigt at man gøre op med sig selv, hvilke krav man har til nye spillere. Har man først sat sin krav op, så kan man også indsnævre og lave en mere målrettet søgning af nye spillere, hvilket meget gerne skulle give et langt bedre resultat. For mit vedkommende med OB, så har jeg en række krav som betyder at jeg har indsnævret hvilke områder jeg søger spillere efter. Første krav er at mine spillere skal kunne kommunikere med hinanden og derfor er det vigtigt at de spillere som kommer til OB, kan snakke de sprog som er ”alment” i Danmark. Her er dansk, svensk, norsk, tysk og engelsk de mest almindelige sprog. Allerede her falder en lang række lande fra, da de ikke er i stand til at tale et af disse sprog. Næste krav er lønningsniveauet i de forskellige lande, hvor jeg naturligvis helst kigger på lande som ligger under eller på niveau med den danske. Det vil betyde at min klub vil være mere attraktiv frem for deres respektive klubber, ganske simpelt fordi jeg kan tilbyde en højere løn. Sidste punkt jeg kigger på er ligaens omdømme, da det igen er med til at gøre min klub mere attraktiv. Jeg har på nuværende tidspunkt tilknyttes seks talentspejdere, og de er fordelt i disse lande: • Superligaen (Danmark) • Allsvenskan (Sverige) • Tippeligaen (Norge) • Veikkauslilga (Finland) • Ligat Haal (Israel) • Clydesdale Bank Premier League (Skotland) Lønningsniveau (http://img824.imageshack.us/img824/2647/66f4.png) - Turneringsomdømme (http://img29.imageshack.us/img29/1110/d1jp.png) Allsvenskan og Tippeligaen giver nærmest sig selv mht. til sproget. Derudover er begge ligaer lavere rangeret end den danske og lønningsniveauet er ligeledes under den danske. Derfor passer disse nationer perfekt i forhold til de krav jeg har, samtidigt med at niveauet i ligaerne faktisk er yderst fornuftigt i forhold til talenter og spillere. I Finland er det ofte alment at man enten snakker engelsk, svensk eller norsk. Niveauet i ligaen er dog ikke helt så højt, omend talenterne og nogle af profilerne godt kan begå sig i Superligaen. Jeg har i hvert fald ønsket at sende en talentspejder til landet, og så må vi se hvordan de udvikler sig mht. mulige spillere. Prisen og lønningsniveauet på spillerne er i hvert fald yderst attraktivt for danske klubber. Engelsk er et sprog de fleste taler i Isreal, hvilket gør landet attraktivt at spejde i. Derudover er ligaen en anelse under den danske, når det kommer til omdømme, mens lønningsniveauet dog er på niveau med den danske. Det bliver næppe fra øverste hylde man kan lokke spillere fra, men fra de lavere rangeret klubber og deres profiler bør være mulige emner. Sidst men ikke mindst, så er den skotske Premier League også en af de ligaer jeg har valgt at sende en scout til. Ser man bort fra Celtic, så er de øvrige hold nogle man burde kunne hente spillere fra. Den danske liga er rangeret lige under den skotske, men tilgengæld er lønningsniveauet generelt højere i Danmark end Skotland, når man altså ser bort fra Celtic, hvilket giver en økonomisk fordel i forhold til de skotske klubber. Af ligaer jeg har fravalgt på nuværende tidspunkt, er den østrigske og Schweiziske. Her er tysk deres modersprog, mens engelsk også er godt udbredt, hvorfor det er attraktive nationer at scoute. Dog er den schweiziske og østrigske liga på niveau med den danske, både når det gælder omdømme og lønninger, hvilket gør at de fleste spillere fra disse lande, næppe ser den danske liga som et attraktivt sted at søge hen. Det bliver i hvert fald meget svært at hente spillere fra øverste hylde. Østeuropa & Sydamerika Nogle af de mest populære steder at scoute, er Østeuropa og Sydamerika. Østeuropa er kendt for nogle meget billige og lavtlønnede spillere, hvorfor man ofte får meget for pengene her. Sydamerika er kendt for sin store talentmasse. Men fælles for begge lande er, at man skal være indstillet på at nogle spillere fra disse områder, vil kræve en længere tilvænningsperiode før de vil begynde at præstere – Medmindre de naturligvis kan tale et af de sprog, dine spillere i forvejen er i stand til. Derfor har jeg også fravalgt disse områder og i stedet prioriteret andre lande. [img ]http://img51.imageshack.us/img51/6137/w5ry.png[/img] Rasmus Falk, Bashkim Kadrii og Daniel Høegh er nogle af de største talenter i truppen og jeg var nervøs for om jeg kunne få lov til at holde på dem. Interessen for spillerne var relativ stor og flere bud blev også afgivet. Heldigvis trak alle klubberne følehornene til sig, da jeg krævede 15% i videresalgsklausul. Derfor er det lykkedes mig at holde på mine profiler, indtil i hvert fald vinter transfervinduet, omend at specielt Rasmus Falk er utilfreds over et manglende skifte til en europæisk klub. I stedet har jeg hentet David Elm (http://img22.imageshack.us/img22/2295/ycsl.png) i Elfsborg som ny førsteangriber, samt Andreas Albers (http://img843.imageshack.us/img843/8273/c0r4.png) i Vejle, som et alternativ til Skoubo som ofte ender med at blive skadet. Derudover har jeg hentet et ung talent i Mark Kongstedt (http://img841.imageshack.us/img841/4666/avvs.png) fra FC Fyn, samt en række amatør spillere fra diverse samarbejdsklubber som skal højne niveauet på mit reservehold, således mit reservehold kan kæmpe med om førstepladsen, hvilket jeg tror vil gavne udviklingen af de spillere som får kampe for reserveholdet. Titel: Sv: 1# Football Management Oprettet af: Hcan 09 Aug 2013, 16:09 Citat af: Guldbrand 09 Aug 2013, 11:38 Regler: • Bud på spillere SKAL accepteres eller genforhandles. o Bud på spillere der har været i klubben i mindre end 2 år, må afvises. o Spillere med 1 år tilbage af kontrakten må max. Sælges for hans nuværende værdi. o Spillere med op til 2 år tilbage af kontrakten må max. Sælges for 125% af hans værdi. o Spillere med op til 3 år tilbage af kontrakten må max. Sælges for 140% af hans værdi. o Spillere med op til eller over 4 år af kontrakten må max. sælges for 150% af hans værdi. o Det er i orden at opkræve det fulde beløb uden månedlige betalinger, hvorefter handlen vil gå tabt hvis den købende klub trækker sig, eller hvis det næste bud ikke er acceptabelt/opfylder kravene. Som altid ser jeg frem til dine blogs! Vi spiller jo efter samme principper og har samme tilgang til spillet, hvorfor jeg jo selvfølgelig følger med. Også dejligt at se at jeg kan bidrage lidt til at udvikle dine regler(efter jeg udviklede lidt på dine regler), på trods af at du strammer skruen lidt overfor dig selv. Jeg syntes det er hårdt med de 150% af spillerens værdi, da det ikke er særlig meget i forhold til at spillerne faktisk har mere værdi. når de har en længere kontrakt. For en spiller der er 10 millioner værd, så er det kun 5 millioner mere end den værdi han står til. Men det er jo selvfølgelig meget, og ikke mange spillere i den danske liga sælges for over 15 millioner. Så når alt kommer til alt er det måske ok (nu du har videresalgsklausuler også). Samtidig syntes jeg det er fint at krydre din blog med alt mulig FM relaterede... Det har jeg selv ønsket, og mener at jeg begyndt lidt på det i en af mine blogs, men hurtig faldt det fra. Det jeg godt kunne tænkte mig er hvis du gik i dybden med en talentspejder rapport, og snakkede lidt om din erfaring med sølvstjernerne for talenterne... hvornår er de klar til førsteholdet! Glæder mig til at læse mere :) Titel: Sv: 1# Football Management Oprettet af: Grün 09 Aug 2013, 16:28 Ganske underholdende læsning! Hvilke ligaer har du med og hvilken patch spiller du på GB? :)
Titel: Sv: 1# Football Management Oprettet af: Guldbrand 09 Aug 2013, 17:11 Citat af: Hcan 09 Aug 2013, 16:09 Som altid ser jeg frem til dine blogs! Vi spiller jo efter samme principper og har samme tilgang til spillet, hvorfor jeg jo selvfølgelig følger med. Også dejligt at se at jeg kan bidrage lidt til at udvikle dine regler(efter jeg udviklede lidt på dine regler), på trods af at du strammer skruen lidt overfor dig selv. Jeg syntes det er hårdt med de 150% af spillerens værdi, da det ikke er særlig meget i forhold til at spillerne faktisk har mere værdi. når de har en længere kontrakt. For en spiller der er 10 millioner værd, så er det kun 5 millioner mere end den værdi han står til. Men det er jo selvfølgelig meget, og ikke mange spillere i den danske liga sælges for over 15 millioner. Så når alt kommer til alt er det måske ok (nu du har videresalgsklausuler også). Samtidig syntes jeg det er fint at krydre din blog med alt mulig FM relaterede... Det har jeg selv ønsket, og mener at jeg begyndt lidt på det i en af mine blogs, men hurtig faldt det fra. Det jeg godt kunne tænkte mig er hvis du gik i dybden med en talentspejder rapport, og snakkede lidt om din erfaring med sølvstjernerne for talenterne... hvornår er de klar til førsteholdet! Glæder mig til at læse mere :) Ja, jeg syntes at mine regler kunne trænge til en lille opdatering. Specielt reglen om at spillere der har været i klubben i mindre end 2 år ikke behøver at blive solgt er god, da det ellers kan være ret irriterende. Tja, jeg syntes nu at det er fint nok at man ikke "får lov" til at sælge for mere. For det første, så er det sjældent at man sælger en spiller for over 15 millioner kr i Danmark - Specielt hvis man ikke er FCK. Derudover så får man mange penge igennem pengepræmie, tv-penge, sponsorpenge etc. Så man lynhurtigt får skabt sig en god økonomi alligevel.. Det omkring stjernerne og mine scouts vurderinger vil jeg helt sikkert komme ind omkring på et tidspunkt. Men hvornår er ikke lige til at sige.. :) Citat af: Tornbo 09 Aug 2013, 16:28 Ganske underholdende læsning! Hvilke ligaer har du med og hvilken patch spiller du på GB? :) Mange tak. Alle europæiske ligaer er spilbare, og så har jeg den nyeste patch installeret, men jeg spiller med den oprindelige database, således at de spillere OB havde til rådighed IRL fra sæsonstart, er de samme som jeg har. Titel: Sv: 1# Football Management Oprettet af: Grün 09 Aug 2013, 17:24 Det med databasen safde lidt sig selv, efter jeg læste mig frem til noget med FC Fyn, men god start følger som sagt :)
Titel: Sv: 1# Football Management Oprettet af: Dehli 09 Aug 2013, 17:26 følger helt klart med. det starter jo lovende.
Titel: Sv: 1# Football Management Oprettet af: Guldbrand 09 Aug 2013, 20:23 Citat af: Dehli 09 Aug 2013, 17:26 følger helt klart med. det starter jo lovende. Mange tak, det glæder mig... ;) Titel: Sv: 1# Football Management Oprettet af: hamderspiller 10 Aug 2013, 13:15 Fedt med en blog om mit yndlingshold!
Titel: Sv: 1# Football Management Oprettet af: Svartovich 10 Aug 2013, 14:10 Fedt fedt fedt! En blog lige efter mit hoved, hvor du går i dybden med spillet! O0
Titel: Sv: 1# Football Management Oprettet af: Guldbrand 11 Aug 2013, 09:40 Citat af: hamderspiller 10 Aug 2013, 13:15 Fedt med en blog om mit yndlingshold! Godt at høre at der er nogle OB fans der følger med.. O0 Citat af: Svartovich 10 Aug 2013, 14:10 Fedt fedt fedt! En blog lige efter mit hoved, hvor du går i dybden med spillet! O0 Super at bloggen er efter dit hoved.. O0 Gik længe og overvejet mellem at lave en almindelig tråd, hvor jeg skrev små "artikler" omkring FM relaterede emner, eller om jeg skulle gøre det i denne blog, hvor jeg kan koble det sammen med mit spil om OB, for at gøre det mere "håndgribeligt"... Titel: Sv: 1# Football Management Oprettet af: cNorly 11 Aug 2013, 10:35 Jeg er med dig guldbrand, det bliver spændende at følge.
Titel: Sv: 1# Football Management Oprettet af: Guldbrand 11 Aug 2013, 11:46 Citat af: cNorly 11 Aug 2013, 10:35 Jeg er med dig guldbrand, det bliver spændende at følge. Mange tak, det glæder mig. Og ja, jeg håber da at de emner jeg vælger at skrive om, bliver spændende for jer at læse. Titel: Sv: 1# Football Management Oprettet af: Guldbrand 11 Aug 2013, 12:25 [img ]http://img850.imageshack.us/img850/926/1qi6.png[/img] 2# Taktiske Teorier Igennem de seneste mange versioner af FM, har jeg med stor succes brugt oddsene op til hver enkelt kamp for at fastsætte min taktik. Hele princippet og tanken bag, er at jeg ikke mener der er nogen informationer i FM, som ikke har en eller anden form for relevans. Enten som information, eller som noget der har direkte indflydelse på noget andet. Dette gør sig gældende ved flere aspekter i spillet, f.eks. når andre managere udtaler sig op til ens kampe, eller i dette tilfælde ved oddsene. Jeg mener at man ud fra oddsene kan aflæse modstanderens taktik og derfor også er i stand til at udnytte de muligheder for opstår ved deres fremgangsmåde. En favorit vil spille offensivt, bredt over kanterne, stå højt i banen og spille med en hurtig boldomgang. Omvendt vil en svagere modstander stå dybt i banen, stå kompakt, trække tiden og tage tempoet ud af spillet. Princippet er så, at det handler om at counter sin modstander, ved at spille direkt modsat af dem. Så hvis jeg møder en stærkere modstander (når oddsene taler til deres fordel), så vil jeg vide at de – alt efter hvor store favoritter de er, vil spille bredt, hurtigt og forsøge at presse mig. Derfor handler det om at counter sin modstander, ved at stå lidt dybere i banen, stå kompakt og ellers forsøge at udnytte rummet bag deres forsvarsspillere da de står meget højt. Jeg bruger udelukkende to indstillinger, som jeg ændre op til hver enkelt kamp, ”Startstrategi” & ”Filosofi”. Med disse to indstillinger, kan jeg nemlig ændre de andre indstillinger, så der altid er en fin balance indbyrdes mellem indstillingerne og jeg har endnu ikke vurderet at det har været nødvendig at tweake indstillingerne yderligere end dette. For en mere gennemgående guide omkring denne fremgangsmåde, så kan i læse denne guide (http://fmfreaks.dk/index.php?action=guides;group_id=18;start=0;guide_id=145), men ellers kører jeg stort set ud fra dette: Retningsgivende, ikke facit! Kæmpe underdog: Hvis dine odds for sejr er 5.00<, Meget flydende & offensivt Stor underdog: Hvis dine odds for sejr er 4.00<, Meget flydende & defensivt Underdog: Hvis dine odds for sejr er mellem 3.00-3.90, Flydende & kontra Tæt opgør: Hvis dine odds for sejr er mellem 2.60–3.00, Balanceret/flydende & standard Tæt opgør: Hvis dine odds for sejr er mellem 2.20–2.50, Balanceret/stift & standard Favorit: Hvis dine modstanders odds for sejr er 2.50< Stift & kontrollerende Stor favorit: Hvis dine modstanders odds for sejr er 4.00<, Meget stift & offensivt Kæmpe favorit: Hvis dine modstanders odds for sejr er 5.00<, Meget flydende & kontra Mega favorit: Hvis dine modstanders odds for sejr er 8.00<, Meget flydende & defensivt Den opmærksomme bruger, vil se at man som kæmpe underdog, går over til at spille offensivt og meget flydende. Dette skyldes ganske simpelt, at det her forventes at modstanderne står dybt i banen, for at lokke en lidt frem, da modstanderen tror at man vil ”parkere bussen” foran målet. I stedet går vi efter at chokere modstanderen, ved at presse dem og fange dem helt umotiveret. Det er dog meget vigtigt, at man med denne tilgang til spillet, både har spilletyper og en trup sammensætning, der gør at man både kan spille bredt over kanterne og udnytte luftrummet, samt stå dybt og kompakt og udnytte hurtige folk i front. Holdet skal kunne udnytte alle aspekter i spillet, hvilket kræver meget af holdet og ens taktik(er). I mit tilfælde bliver formationen en ganske almindelig 4-4-2 (http://img560.imageshack.us/img560/5927/9usv.png). Jeg spiller både med en høj targetman samt en hurtig avanceret angriber, hvilket gør at jeg kan udnytte deres bagrum, eller kan udfordre dem i luftrummet når det er nødvendigt. Derudover er det meget vigtigt for mig at have en balanceret taktik, hvor spillerne både kan agere offensivt og defensivt. Jeg fravælger de typiske playmaker typer, da de ganske enkelt ikke bidrager nok rent defensivt, eller defensive spillere som ikke er stærke nok rent offensivt. - Som en sidste lille bemærkning, så er det vigtigt at huske på at Football Manager er et spil, og selvom de forsøger at afspejle et så realistisk spil som muligt, så er det stadigvæk kun et spil. Ellers havde jeg nok nok også sat spørgsmålstegn ved nogle af de ting der gør sig gældende ved den fremgangsmåde som jeg spiller ud fra [img ]http://img51.imageshack.us/img51/6137/w5ry.png[/img] I Superligaen lagde jeg ud med imponerende seks sejre i streg, hvilket blandt andet inkluderede sejre over de danske mestre og vice mestre, FC Nordsjælland og FC København. Første pointtab skete på heden mod FC Midtjylland der fik 1:1 i syvende spillerunde, mens Brøndby IF hentede alle tre point på TRE-FOR Park i runden efter. FCM og BIF er dog de eneste hold der har taget point fra mit OB mandskab efter de første elleve spillerunder, hvilket efterlader holdet med ni sejre, en uafgjort og et enkelt nederlag. I Pokalturneringen har lodtrækningen været god ved mig, hvilket har kastet to lettet modstandere af sig. B 1908 og Greve er begge ude af turneringen, efter to sikre sejre. Af spillere som jeg ønsker at fremhæve, er unge Mads Raben. I en alder af blot 16 år, scorede han det afgørende sejrsmål i sin debut mod FC Købehavn og har ligeledes allerede skrevet sit første hattrick på CV’et i 3:1 sejren over Randers. Den knægt bliver en fantastisk angriber, det er jeg helt sikker på.. Resultater (http://img14.imageshack.us/img14/6807/j0kv.png) - Stillingen (http://img23.imageshack.us/img23/2213/8val.png) Titel: Sv: 2# Football Management Oprettet af: cNorly 11 Aug 2013, 13:21 God update.
Jeg har personlig aldrig brugt oddsne som noget dikterende. Jeg syns tit at de er urealistiske og afhænger alt for meget af hvilken stime du er inde i. (hvilket er vigtigt, men langt fra altafgørende). Dog ser det ud til at virke for dig! Imponerende i ligaen :-) Titel: Sv: 2# Football Management Oprettet af: Guldbrand 11 Aug 2013, 13:27 Citat af: cNorly 11 Aug 2013, 13:21 God update. Jeg har personlig aldrig brugt oddsne som noget dikterende. Jeg syns tit at de er urealistiske og afhænger alt for meget af hvilken stime du er inde i. (hvilket er vigtigt, men langt fra altafgørende). Dog ser det ud til at virke for dig! Imponerende i ligaen :-) Det er ellers lige præcist det jeg syntes er godt ved oddsene. Ens form og moral har jo afgørende betydning i FM, ligesom det har i virkeligheden (se bare FCK & FCN) Dog vil jeg give dig delvis ret i, at oddsene nogle gange kan virke misvisende - Specielt når man i nogle kampe regnes som favorit imod større europæiske modstandere, også selvom det er på hjemmebane.. Ja jeg har fået en god start på ligaen. Men jeg har også en trup med masser af kvalitet og en ganske fin bredde.. Titel: Sv: 2# Football Management Oprettet af: Hcan 11 Aug 2013, 13:57 Rigtig god update, og noget at tænke over. Det er først nu jeg har forstået hvad du mener når du har spurgt om jeg anvender odds'ene til mine kampe.
Nu sidder jeg så tilbage med et spørgsmål. Jeg har haft problemer på udebane generelt i mit save, mod de lidt sværere modstander F.eks. AaB. Nu er jeg så på Aalborg og foran 2:0 efter 48 minutter. Forventer du så at dine modstandere ændre taktik? så man også skal ændre sin strategi? og spillestil? Titel: Sv: 2# Football Management Oprettet af: cNorly 11 Aug 2013, 14:25 Citat af: Guldbrand 11 Aug 2013, 13:27 Det er ellers lige præcist det jeg syntes er godt ved oddsene. Ens form og moral har jo afgørende betydning i FM, ligesom det har i virkeligheden (se bare FCK & FCN) Jeg vil mene at der er bedre grunde til at FCK og FCN ikke stormer igennem ligaen, men det er en anden historie! Hvordan spiller Rasmus Falk? Jeg havde ham i AGF i mit sidste spil, men fik ham ikke til at køre som jeg gerne ville. Jeg spillede ham som OMC, fremskudt playmaker. Desuden var hans morale altid i bund, men det tvivler jeg han er i dit safe, resultaterne taget i betragtning ;o) Titel: Sv: 2# Football Management Oprettet af: Guldbrand 11 Aug 2013, 14:53 Citat af: Hcan 11 Aug 2013, 13:57 Rigtig god update, og noget at tænke over. Det er først nu jeg har forstået hvad du mener når du har spurgt om jeg anvender odds'ene til mine kampe. Nu sidder jeg så tilbage med et spørgsmål. Jeg har haft problemer på udebane generelt i mit save, mod de lidt sværere modstander F.eks. AaB. Nu er jeg så på Aalborg og foran 2:0 efter 48 minutter. Forventer du så at dine modstandere ændre taktik? så man også skal ændre sin strategi? og spillestil? Mange tak Ja, jeg ændre startstrategien efter hver scoring(98% af gangene) - Uanset om det er mig selv, eller modstanderne der score. Det står dere mere om, hvis du går ind i guiden jeg henviser til. Men scoringer, udvisninger og tid er de 3 parametre, der får mig til at ændre hvor offensivt/defensivt jeg spiller. Filosofien ændre jeg ikke på. Det har jeg tidligere gjort, men jeg syntes at resultaterne er blevet bedre, efter at jeg er holdt op med det.. Citat af: cNorly 11 Aug 2013, 14:25 Jeg vil mene at der er bedre grunde til at FCK og FCN ikke stormer igennem ligaen, men det er en anden historie! Hvordan spiller Rasmus Falk? Jeg havde ham i AGF i mit sidste spil, men fik ham ikke til at køre som jeg gerne ville. Jeg spillede ham som OMC, fremskudt playmaker. Desuden var hans morale altid i bund, men det tvivler jeg han er i dit safe, resultaterne taget i betragtning ;o) Rasmus Falk er desværre lidt en skygge af sig selv. Han er utilfreds over ikke at få lov til at skifte, og så passer han desværre ikke så godt ind på holdet, i forhold til de angrebs typer jeg anvender. samlet set gør han det OK, men ikke meget bedre end det.. har tidligere haft store succes ved at anvende ham som offensiv midtbane spiller. Der får han både lov til at udnytte sin teknik, kreativitet og bevægelighed, hvorimod jeg vil tro at han som playmaker ikke udnytter sin gode bevægelighed, da han blot skal iscenesætte sine medspillere, og ikke skabe chancer for sig selv.. Titel: Sv: 2# Football Management Oprettet af: bianconeri 11 Aug 2013, 16:58 Er det ikke svært, at få dine spillere til at kende taktikken optimalt - når du benytter så mange filisofier og strategier?
Titel: Sv: 2# Football Management Oprettet af: Guldbrand 11 Aug 2013, 19:05 Citat af: bianconeri 11 Aug 2013, 16:58 Er det ikke svært, at få dine spillere til at kende taktikken optimalt - når du benytter så mange filisofier og strategier? Det er ikke noget der har givet mig nogen problemer. Men måske det er fordi, at jeg kun ændre på de indstillinger, og ikke i selve formationen og at det derfor ikke påvirkes så meget.. Titel: Sv: 2# Football Management Oprettet af: Inferno 11 Aug 2013, 19:37 Spændende projekt helt sikkert, og med dig som skribent er jeg som altid læser.
Jeg forstår dog ikke, som du selv tildels pointere, hvorfor du spiller med et taktikkoncept, som er langt fra virkelighedens verden. Et så stort skift i filosofi og strategi mellem hver kamp er i mine øjne ikke realistisk. Det er jo selvfølgelig klart, at du støtter dig til, det du kender, og det som du ved virker. Men jeg syntes, at det ville være federe, at du også på denne front udfordrede dig selv. Der er jo ingen tvivl om, at du mestrer det aspekt. Så du kan ligeså godt give dig selv den udfordring, du har givet dig på transferfronten. :-) Titel: Sv: 2# Football Management Oprettet af: Svartovich 11 Aug 2013, 19:44 Tænkte præcis det samme som inferno, du gør meget ud af at det skal være realistisk, og netop derfor hænger det ikke sammen at du bruger en fremgangsmåde der på ingen måde ville fungere i en rigtig gameplan. :)
Dog taler dine resultater i fm gennem tiden bestemt for at det virker, men som du selv siger er det et spil. Titel: Sv: 2# Football Management Oprettet af: Guldbrand 11 Aug 2013, 19:49 Citat af: Inferno 11 Aug 2013, 19:37 Spændende projekt helt sikkert, og med dig som skribent er jeg som altid læser. Jeg forstår dog ikke, som du selv tildels pointere, hvorfor du spiller med et taktikkoncept, som er langt fra virkelighedens verden. Et så stort skift i filosofi og strategi mellem hver kamp er i mine øjne ikke realistisk. Det er jo selvfølgelig klart, at du støtter dig til, det du kender, og det som du ved virker. Men jeg syntes, at det ville være federe, at du også på denne front udfordrede dig selv. Der er jo ingen tvivl om, at du mestrer det aspekt. Så du kan ligeså godt give dig selv den udfordring, du har givet dig på transferfronten. :-) Først og fremmest mange tak. Selve princippet bag denne fremgangsmåde syntes jeg nu ikke er urealistisk. Det er for mig ganske logisk, at man som hold er nød til at kunne udnytte flere facetter af spillet, og ikke bare skal kunne holde sig til en enkelt taktik. Medmindre man hedder Barcelona, Bayern etc. så er man nød til at justere sin taktik efter sin modstander, samt ens egen og modstandernes formmæssige niveau. På trods af det, så syntes jeg måske at der er nogle delelementer i den måde spillet er kodet på, som kan virke lidt underlige/misvisende. Desuden kan det være lidt af en udfordring i sig selv at samle og fastholde en trup sammensætning, der er i stand til at spille alle facetter af spillet. Det kræver meget af dine spillere, da f.eks. ens centrale forsvarsspillere både skal kunne stå højt i banen uden at bliver overrendt, samt kunne vinde alle hovedstødsduellerne. Titel: Sv: 2# Football Management Oprettet af: Svartovich 11 Aug 2013, 20:00 Du har ret i at klubber skal justere fra kamp til kamp, men tvivler på at en midterklub som det eneste siger mod en favorit: spil mere defensivt og flydende og omvendt. Det er jo meget mere end det, både formationer, pres osv bliver justeret til hvilket spil ens modstander spiller. Men det skal ikke tage noget fra din blog, for du er en af mine favorit bloggere og som altid skriver du rigtig godt! :)
Titel: Sv: 2# Football Management Oprettet af: Guldbrand 11 Aug 2013, 20:07 Citat af: Svartovich 11 Aug 2013, 20:00 Du har ret i at klubber skal justere fra kamp til kamp, men tvivler på at en midterklub som det eneste siger mod en favorit: spil mere defensivt og flydende og omvendt. Det er jo meget mere end det, både formationer, pres osv bliver justeret til hvilket spil ens modstander spiller. Men det skal ikke tage noget fra din blog, for du er en af mine favorit bloggere og som altid skriver du rigtig godt! :) Du har ret i, at det kunne være godt hvis der var flere detaljer som skulle justeres. Men det er lige præcist her, at jeg hentyder til at det blot er et spil.. :) Men ved at ændre "start strategi" så ændre man trods alt en lang række indstillinger, såsom defensiv linje, mentalitet, tempo og tidsspild. Med filosofi går du ind og bestemmer hvor meget dine spillere skal bidrage mellem det offensive og defensive. Så selvom det virker nemt bare at justere på 2 indstillinger, så skal man ikke glemme at man faktisk er inde og ændre en hel del på måden man ønsker at holdet spiller på. Men som sagt, det kunne være fedt, hvis det var mere end 2 indstillinger man skulle håndtere. Men omvendt, så er der også både team-talks, pressekonferencerne, andre managers udtalelser samt efterveer af Europæiske kampe som spiller en rolle på ens resultater. For ikke at tale om at der er flere ting i løbet af kampene som kan være afgørende. Så der er trods alt meget mere end bare de 2 indstillinger der er afgørende... Titel: Sv: 2# Football Management Oprettet af: Guldbrand 16 Aug 2013, 12:52 [img ]http://img850.imageshack.us/img850/926/1qi6.png[/img] 3# Pressekonference For nogen er pressekonferencerne noget der bare skal overstås, eller noget som den assisterende manager skal håndtere. For mig er det et vigtigt element af FM, da det giver en mulighed for at præge udfaldet af ens kampe. Ud fra de erfaringer jeg har gjort mig, er det bestemt ikke lige meget hvordan man udtaler sig til pressekonferencen, efter at en anden manager har udtalt sig om mit hold. Når en anden manager udtaler sig om ens hold, kan det enten være en positiv eller negativ kommentar han kommer med. Enten siger han noget i stil med at ens hold er af høj kvalitet og bør regnes som en af favoritterne, eller også kommer han med en kommentar i stil med, at han forventer at den kommende modstander vil skabe problemer for en. Mine erfaringer siger mig, at når en anden manager roser ens hold, så vil det skabe en selvtilfredshed i truppen, der gør at de tager for let på den kommende opgave – Uanset om modstanderen hedder FC Købehavn, eller Lyngby Boldklub. Derfor er det vigtigt at man i sådan en situation får sine spillere ned på jorden igen, hvilket kan gøres ved at tvivle på sit hold under pressekonferencen. Som vist på nedenstående billede oplevede jeg dette mod Horsens, hvor FCKs manager Troels Bech (jeg er lidt længere fremme i spillet) udtalte sig positivt om mit hold. Derfor tvivlede jeg på mine spillere, hvilket gjorde at de ikke undervurderede Horsens, og som i kan se endte det med en sikker 4-0 sejr. [img ]http://img708.imageshack.us/img708/9160/f96.png[/img] - Havde FCK’s manager i stedet tvivlet på mit hold, så ville jeg gå ind og snakke positivt og selvsikkert omkring opgøret. Normalt har man 5 svarmuligheder og her bruger jeg kun yderst sjældent den øverste eller nederste mulighed. Specielt ved individuelle spillerkommentar, da jeg ofte syntes at spillerne går i stå når jeg roser dem ”for meget”. Derfor er jeg begyndt kun af anvende et af de midterste 3 kommentar, hvilket har virket godt i den korte stykke tid, hvor jeg er begyndt med det og har lagt mærke til effekten hos spillerne. Nu når vi er inde omkring individuelle kommentar omkring enkelte spillere, så skal jeg ærligt indrømme at jeg ikke ved hvordan det påvirker spillerne, i forhold til en anden managers udtalelser. Normalt plejer jeg egentlig altid at rose mine spillere for at øge deres selvtillid, men det kan godt være at man som i ovenstående situation skal tvivle på spilleren også. Men dette må være op til den enkelte at se hvilken effekt det har. Slutteligt skal det lige nævnes, at det kunne gælder for ligaen, og ikke nødvendigvis for pokalturneringerne. Der har jeg som regel en helt anden tilgang, men mere om det senere i bloggen. [img ]http://img51.imageshack.us/img51/6137/w5ry.png[/img] En hyldest til de unge spillere, for de har gjort det rigtig godt for mig i dette spil. Som noget nyt har jeg valgt at satse kraftigt på egne talenter fra OBs ungdomsrækker, samt lokale talenter som kan hentes igennem samarbejdsklubberne. Ikke mindst pga. den udfordringer der ligger i det, men også som en del af at leve op til mine regler om kun at bruge 28 millioner kr. årligt i lønudgifter. Her vil det til enhver tid være billigere i lønomkostninger at udvikle sine egne talenter, frem for griske spillere købt udefra. I OB har man en lang række unge talentfulde spillere i form af Rasmus Falk, Emil Larsen, Bashkim Kadrii, Kasper Larsen og Daniel Høegh. Men det er af det endnu yngre kuld, som her får mine roser. Mads Raben er det helt store håb for fremtiden og den unge angriber har imponeret mig fantastisk i løbet af de første 22 runder. Så meget at han allerede anses for værende en vigtig del af holdet, og spiller lige op med Rasmus Falk og Marcus Pedersen om den ene angrebsplads. Anders Thomsen er en af de øvrige unge talenter, men da han er i gang med at blive omskolet til højre kant, så har han haft svært ved at spille sig ind på holdet og er ofte meget svingende i sine præstationer. Han er dog forsat en spiller der holdes øje med og som der er fremtidsplaner om. Den tredje og sidste spiller fra egne ungdomsrækker er reservemålmanden Casper Radza, som på trods af assistentens vurdering til ikke at være god nok, forsat er en spiller jeg vælger at satse på. Hans mentale stats og hans skudblokerings evner er fremragende af en spiller i hans alder og kan jeg træne de andre stats op over de næste fem-seks år, så tror jeg at jeg har en god superliga målmand klar i ham. Han har fået sporadisk med kampe, og er endnu ikke en spiller jeg tør at give fuldt med spilletid, da han har en tendens til at koste et mål eller to per kamp. I FC Fyn hentede jeg unge Mark Kongstedt, og han er allerede ved at blive spillet ind i førsteholdstruppen. Han vil primært få kampe for reserveholdet, men får af og til kampe i Superligaen, for at teste og modne ham som spiller. Ligesom med Radza har hverken assistenten eller talentspejderen høje tanker om Mark Kongstedt, men ikke desto mindre har han min fulde opbakning og jeg tror jeg har mig en kommende Superliga spiller i ham. Ganske kort om resultaterne, så går det forrygende hvor jeg profitere på et svingende FCK mandskab. Hele elleve point har jeg ned til løverne, samtidigt med at jeg også i Pokalen er med helt fremme, hvor turneringen er nået til semifinalerne. Absolut godkendt indtil videre, hvor mesterskabet bestemt er indenfor rækkevidde. Resultaterne efter 22 runder (http://img12.imageshack.us/img12/8577/gzwv.png) - Stillingen efter 22 runder (http://img708.imageshack.us/img708/3655/apal.png) Titel: Sv: 3# Football Management Oprettet af: Guldbrand 16 Aug 2013, 13:38 Jeg skal måske lige gøre opmærksom på, at eksemplet fra pressekonferencen, ikke er en kamp fra denne periode på 11 Superliga kampe.. Jeg har ikke været for god til at gemme SS, så jeg var nød til at tage nogle eksempler fra hvor jeg er nu i spillet..
- Bare hvis nogen skulle undre sig over at jeg vandt 4-0 over Horsens, når der står at jeg tabte 2-1 i linket med resultaterne.. :) Titel: Sv: 3# Football Management Oprettet af: Guldbrand 18 Aug 2013, 10:03 Jeg tager på en uges ferie fra idag. I skal derfor ikke forvente en update, inden engang i uge 35.
Titel: Sv: 3# Football Management Oprettet af: Guldbrand 27 Aug 2013, 18:10 Efter at være kommet hjem fra ferie, er det som om jeg har ramt en mur mht. til FM. Jeg har fuldstændig mistet alt motivation, og så snart jeg blot åbner FM op, rammes jeg af en ligegyldighed.. - Alligevel tænker jeg på FM igennem det meste af min hverdag og lysten til spillet er der på en sær måde alligevel, selvom jeg knap har spillet åbent i mere end 2 sek. før jeg lukker det ned igen..
Jeg overvejer om jeg skal begive mig ud i et af Westers fine challenges, og måske gå lidt væk fra mine taktiske teorier, men i stedet holde mig til én taktik, der gerne skulle være gennemarbejdet og analyseret. - Men det kræver jo at jeg kan åbne spillet mere end 2 sek. af gangen.. :-\ Titel: Sv: 3# Football Management Oprettet af: warmon 27 Aug 2013, 18:13 Citat af: Guldbrand 27 Aug 2013, 18:10 Efter at være kommet hjem fra ferie, er det som om jeg har ramt en mur mht. til FM. Jeg har fuldstændig mistet alt motivation, og så snart jeg blot åbner FM op, rammes jeg af en ligegyldighed.. - Alligevel tænker jeg på FM igennem det meste af min hverdag og lysten til spillet er der på en sær måde alligevel, selvom jeg knap har spillet åbent i mere end 2 sek. før jeg lukker det ned igen.. Jeg overvejer om jeg skal begive mig ud i et af Westers fine challenges, og måske gå lidt væk fra mine taktiske teorier, men i stedet holde mig til én taktik, der gerne skulle være gennemarbejdet og analyseret. - Men det kræver jo at jeg kan åbne spillet mere end 2 sek. af gangen.. :-\ Hvis lysten ikke er der :) jamen så er der jo ikke så meget at gøre, andet end at vente på den kommer igen ^^ synes ellers dine blogs altid er gode, og giver en god indsigt i spillet :) ikke at jeg arbejder udfra samme koncept, men jeg synes det har givet gode idéer :) så du skal gøre det du har lyst til :) Titel: Sv: 3# Football Management Oprettet af: Dehli 28 Aug 2013, 12:17 æv bæv :(
|