FmFreaks

Epilog del 1

Et sted ved vandet|22.09.2073
At efteråret var på vej, varslet af den bidende efterårsvind der for længst havde flået bladenes løv ned fra træerne, var klart for alle. De fleste vandrede rundt i deres egne små verdensbobler, som om de ikke ænsede andre, med jakkerne trukket godt op omkring ørerne. Men lige denne dag, brød solen igennem det tætte skytæppe og sendte sine sidste varme stråler ned over plejehjemmets have hvor beboerne sad samlet i små grupper.

Hen over plænen spadserede en ældre mand, der kun havde enkelte farvede stænk tilbage i håret der ellers var helt gråt. Iklædt en lang frakke, der hang ned langs hans høje ranglede krop, gik han og spejdede udover patienterne – søgende efter noget. Et lille distræt smil afslørede, at han havde fundet det han søgte og han satte kursen mod en gruppe af tre ældre mænd der sad og kiggede udover vandet.

’Dr. Al-Ahad’ hilste en ung sygeplejerske og viste ham vej det sidste stykke. ’Dette er Torstein og hans to venner Daniel og Johan..’ begyndte sygeplejersken. ’Det ved jeg, Anne. Jeg tager over herfra’ smilte Al-Ahad til den unge kvinde og satte sig foran gruppen. Torstein, patienten, var ikke længere den mand doktoren havde kendt engang - kroppens kræfter var tydeligvis svundet næsten helt ind. Mandens hår var helt forsvundet, ikke at det virkede mærkeligt, i og med han altid havde været skallet, men livet var forsvundet fra hans engang så glade ansigt. Doktoren smilte af deres minder sammen og tog sig så sammen for at gøre det, som han havde gjort så mange gange før.

Efter en times snakken frem og tilbage, havde han stadig ikke fået den ældre mand til at fjerne blikket fra vandet – og slet ikke til at huske noget. Langsomt mærkede han frustrationen stige og pludselig, da han mistede tålmodigheden, udbrød han med et strejf af skuffelse i stemmen; 

- ’Jamen Torstein, kan du ikke huske det?’

Den helt skaldede mand kiggede spørgende på ham og drejede så afvisende på hovedet, inden han igen lod blikket falde fraværende ud over vandet.

Information
Hjertelig velkommen til denne, min nyeste blog, Festina Lente. Jeg forsøgte at lave en blog til blogkonkurrencen, men jeg overvurderede fuldstændig den tid jeg havde til at arbejde på projektet. Men jeg havde – og har stadigvæk – en stor lyst til at blogge igen. Derfor har jeg i en periode arbejdet med udkastet til denne blog og updatesmæssigt, at jeg godt i gang med at skrive updates til 2. sæson. Derfor føler jeg, at det er på tide at starte bloggen ud.

Strukturmæssigt, så kommer bloggen til at være splittet lidt op i to; i den ene type updates vil jeg i klassisk artikelform fortælle de mere objektive detaljer om spillet, mens jeg i nogle mere frie updates vil fortælle hele historien, som bloggen er bygget op omkring. Indholdsmæssigt kommer bloggen nok til at være præget af forholdsvis lange updates, så hvis man på forhånd ved, at man er til mere minimalistiske blogs, så er denne nok ikke den rigtige. Men jeg vil selvfølgelig prøve at gøre læsningen interessant og vekslende, så den ikke bliver alt for triviel.

Holdet vil snarligt blive afsløret og herunder vil man kunne finde informationer om spillet og bloggen.

spændene start, jeg følger med :)

Rigtig flot start. Du skriver super flot! :)

Jeg takker mange gange begge to :-)

Der kommer en update senere i aften, hvor klubben vil blive afsløret :-)

Den kongeblå elevator fra Lundtoftevej
Lyngby Boldklub er en af landets mest traditionsrigeklubber, men siden nedrykningen pga. finansielle problemer i 2001, har klubben levet en elevatortilværelse mellem den bedste og næstbedste danske fodboldrække. De kongeblå har dog en af landets bedste ungdomsafdelinger, så spørgsmålet er hvor længe der går før klubben vender tilbage til toppen af dansk fodbold.
Daniel Solberg|Tipsbladet|02.07.2012
Da Lyngby Boldklub blev stiftet den 30. marts 1921, af 30 unge mennesker, var det næppe med forventninger om at klubben skulle komme til at præge dansk topfodbold. Ikke desto mindre, endte det med at klubben i sin storhedstid, fra starten af 80’erne og cirka tyve år frem, spillede med i toppen af dansk fodbold – og prægede den. Med spændende offensivt fodbold formåede klubben at vinde 2 danske mesterskaber og deltage i Uefa Cuppen.

Opturen sluttede dog brat, da klubben den 18. december 2001 blev erklæret konkurs og tvangsnedrykket til danmarksserien. Klubben begyndte den hårde opstigning mod toppen af dansk fodbold og i 2003 kunne man igen præsentere seriefodbold for publikum på Lyngby Stadion. Efter et par sæsoner i diversionerne, sikrede klubben den 10. juni 2007 sig oprykning til landets bedste fodboldrække. 2.000 dage efter klubben var blevet erklæret konkurs, var man igen tilbage i det fine selskab.

Siden oprykningen i 2007 har klubben ført en tilværelse på vippen mellem de to bedste danske fodboldrækker, og klubben har ikke formået at bide sig fast i den bedste danske række. Derfor spiller de kongeblå i denne sæson i 2. division, men med Niels Frederiksen ved roret, er det klubbens klare målsætning at rykke op i superligaen igen og helst vinde den næstbedste-række.

Grunden til de positive meldinger fra Lundtoftevej, skal nok findes i den boblende talentmasse der enten har taget springet til førsteholdet eller er på vej. Tidligere har nuværende OB-spiller Emil Larsen og FCN-spilleren Uffe Bech gået fra Lyngbys talenthold og videre til at spille fodbold på allerhøjeste niveau. Spørger man cheftræneren for de unge talenter i Lyngby, Torstein Sørensen, så er han sikker på, at der er mange på hans hold der er klar til at tage springet.

”Jeg ser meget positivt på fremtiden, vi har mange talentfulde spillere i klubben og med klubbens massive satsning på unge talenter, så er jeg sikker på at der kommer flere til. Derfor tror jeg også på, at førsteholdet indenfor en kortere årrække kommer til at være fyldt med unge talenter, der har haft hele, eller dele, af deres opdragelse her i Lyngby. Så jeg er sikker på, at Niels inden længe kommer til at stå med et luksusproblem, når han skal vælge hvilke spillere han skal satse på til fremtiden – jeg er i hvert fald glad for, at det ikke er mig, der kommer til at stå med den beslutning.”

Om Niels Frederiksen kommer til at stå med et decideret luksusproblem, kan kun fremtiden vise, men der er ingen tvivl om at der sker spændende ting i Lyngby. Klubben virker til, at have indset, at den er nød til at satse på en langsigtet strategi, hvis man skal tilkæmpe sig en fast plads i toppen af dansk fodbold. Vi kigger derfor, i nærmeste fremtid, på de talenter der gemmer sig i klubben og vurderer om det er noget man kan bygge et godt fundament til fremtiden på.

spændene valg, bliver spændene at se om du kan gøre det lige så godt som årets Lyngby blog i Blogkonkurrencen :)
god vind :) følger self forsat :)

Rigtig god start på bloggen. følger helt sikkert med :)

God start på bloggen.

Følger selvfølgelig med, nu når du har valgt min hjerteklub.  :)

Nacadia|1. parte|18.06.2012
Vægten af telefonen i hans højre bukselomme føltes uvandt, nærmest mærkelig. Han tog den op mens han vandrede over til en bænk ved parkeringspladsen og ventede. Solen skinnede fra en skyfri himmel og temperaturen var behagelig uden at være for varm. Et enkelt tryk på telefonen vækkede den til live og efter et logo dukkede startsiden frem. 11.37 stod der med tal i toppen. Han smilte ved tanken om hvor vigtig den engang havde været for ham - nu havde den nærmest ingen værdi længere.

Han hørte en bil trille ind på parkeringspladsen og da han kiggede op, så han ingen ringere end Daniel Solberg og Johan Frederiksen gå smilende imod ham. Som de gik der, lignede de, de to modsætninger de var – Daniel den høje, karismatiske, flotte, veltrænede succesfulde unge journalist og Johan, den lave, tætte, kejtede vestjyde – han kunne ikke undgå at smile.

- Hva’så din homo – er du færdig med gruppeterapi og hippieafslapning? Daniels grinende stemme rungede i den lille gårdsplads. Hvis det havde været alle andre end Daniel, var han nok blevet sur, men man kunne ikke være sur på denne sympatiske person der altid havde en smart bemærkning klar.

- Hold da op, stress skal man ikke gøre grin med Daniel. Det har været godt for Torstein at slippe omverdenen lidt og komme oven på igen – har det ikke? Det var Johan der beskyttede ham, ligesom denne godmodige person ville beskytte alle andre levende væsener i denne verden, hvis der var nogle der angreb dem uretfærdigt.

- Hold da selv op Johan. Kan du ikke tage en spøg? Hvornår starter du i Lyngby igen? Spurgte Daniel ham, mens han gav ham en knuser.

- På mandag. Svarede han mens han gav Johan hånden – Johan havde aldrig været meget til kropskontakt og havde siden barnsben nægtet nærkontakt med andre mennesker. Intet under at han stadig var single.

- Jeg tænkte på - sagde Daniel mens de gik tilbage mod bilen – jeg har jo fået job som journalist, og jeg skal dække ungdomsfodbold. Har du noget imod at jeg følger dig ude i Lyngby? Han kunne se, at Johan var lige ved at komme med en bemærkning om at han havde behov for ro, men da han ikke gad snakke mere om hans stress, skyndte han sig at sige ja og henvendte sig så så til Johan.

- Hvordan går det på studiet?

Hurtigt begyndte de at snakke som i de gode gamle dage, og mens udsigten ud af vinduerne ændrede sig fra natur til bebyggelse steg hans tro på fremtiden. Han var kommet over det værste – nu skulle det nok blive godt.

Mange tak, jeg skal gøre mit ypperste for at føre det lige så godt ;-)

Mange tak til dig også :-)

Jeg skal prøve at gøre din hjerteklub ære :-)


Til eventuelle interesserede, kan jeg fortælle at næste update kommer engang i aften :-)

Det er faktisk ikke så dumt det her ;) Èn af de eneste blogs jeg lige tjekker, hvis den ligger på forsiden.

Talentfabrikken Lyngby
Igennem mange år har Lyngby Boldklub udklækket flere store spillere, som Emil Larsen, Anders Christiansen og Uffe Bech. Som en del af vores fokus på talentarbejdet i Lyngby, vil vi med hjælp fra tidligere spillere og folk omkring ungdomsholdene, prøve at tegne et billede af talentarbejdet i klubben. Hvad er det, der har gjort Lyngby til en talentfabrik?
Daniel Solberg|Tipsbladet|21.07.2012
Solens stråler bager ned over Lyngbys træningsanlæg, hvor Torstein Sørensen pisker sine unge talenter igennem en hård træning. Mens de professionelle er taget på ferie, bliver de unge talenter og træner videre i sommerferien – ingen har tvunget dem, men vindermentaliteten og drømmen om en tilværelse som professionel fodboldspiller får dem til at vælge vennerne på stranden fra. Men på trods af, at mange unge ville være lidt knotne over at bruge deres sommerferie på at træne, emmer træningsanlægget af godt humør og jokes flyver frem og tilbage mellem spillere og trænere. Netop det gode humør og den hårde træning, er noget af det Emil Larsen husker fra sin tid som ungdomsspiller i Lyngby.

”Vi trænede hårdt, men pga. den gode stemning glædede man sig altid til at komme til træning. Trænerne formåede at skabe et fantastisk sammenhold og en fantastisk stemning, på trods af at mange af os kæmpede om de samme pladser på Lyngbys førstehold, var der sjældent dårlig stemning og jeg har aldrig oplevet slåskampe eller deciderede svinske tacklinger. Det gjorde man simpelthen ikke mod sine holdkammerater.”

Den gode stemning og hårde træning, har resulteret i flere gode resultater for ungdomsholdene i Lyngby – faktisk er meget af filosofien for ungdomsholdene bygget op omkring disse to ting. Hvis man ikke er glad kan man ikke præstere ordentligt – men hvis man ikke har trænet hårdt nok rykker man sig heller ikke. Så det er den konstante balancegang som trænerteamet arbejder med, fortæller træner Torstein Sørensen.

”Afvejningen af træningens hårdhedsgrad kontra opbygningen af et godt sammenhold, er noget som vi tit tager op til debat i trænerteamet omkring ungdomsholdene. Vi har den overvejende holdning, at man skal træne hårdt hvis man vil blive professionel – men samtidig skal man have i baghovedet, at vi arbejder med unge mennesker, som også skal have tid til venner og skole. Hvis ikke vi har respekt for de unge menneskers privatliv, så rykker de sig ikke ligegyldigt hvor hård en træning vi tvinger dem igennem.”

Netop respekten for talenternes privatliv og skolegang, har reddet mange spillere som ikke er kommet igennem nåleøjet. På ungdomsholdene, har man en del spillere der går på en gymnasiel uddannelse gennem Team Danmark-modellen, hvilket er nødvendigt – for ligegyldigt hvor stor en talentfabrik Lyngby er, så vil der altid være nogle som ikke klare at blive professionelle og her er det vigtigt, at klubben igennem perioden på ungdomsholdene har respekteret privatlivet lyder der fra klubben.

Mange tak V-4-E :-)


Der kommer en update senere på dagen :-)

Man ved, hvad man får, når du sidder bag tasterne. Jeg læser klart med her, men det er notorisk, når det er din blog.

Du har leveret en god start, og jeg glæder mig til at se, hvor denne historie samt Lyngby Boldklub bliver båret hen. Jeg kan også godt lide, at du har valgt at fokusere på talentafdelingen, da det jo også er et stort fokusområde i virkeligheden for klubben.

Dine klubvalg plejer at blive plukket i mere eksotiske områder, men det bliver da interessant at følge en blog i vores eget lille land. Fortsæt arbejdet!

Uden at afsløre for meget, så skulle både sidehistorie og selve bloggen give mening til sidst. Jeg har i hvert fald længe arbejdet med idéen til bloggen, så det skulle meget gerne udvikle sig til noget godt. Nu må vi se, om jeg kan få tankerne ned på skrift :-)

Men mange tak for kommentaren, det er sådan en der luner :-)

København midtby|2.parte|25.08.2012
Dagens første sol gled som flydende kobber ned over byens tage. Juli måned var kommet med en krystalklar himmel og solen skinnede stort set hver dag og satte lys- og skyggelinjer på facaderne i et livligt København hvor alle hvirvlede rundt i tåge af ferierus. På nær denne søndag morgen, hvor gaderne lå underligt stille hen. Langsomt da han gik ind ad en sidegade, døde det sidste lys der trængte ned i gaden efterhånden ud og da han endeligt nåede hen til hans destinationen, var han forsvundet ind i en by af skygger.

Da han trådte ind på caféen krævede det lidt af hans øjne at vende sig til lyset, men da de havde indstillet sig på det mørke rum, tegnede der sig et billede af en lang smal café hvor små borde stod tilfældigt placeret rundt omkring. Han kunne ikke umiddelbart se nogen, så han kiggede på sit ur og konstaterede at han var lidt tidligt på den. Så han satte sig ved et bord ca. midt i rummet og mens hans øjne gik på opdagelse tænkte han på Ahmed – selvom det knap var en måned siden at de havde tilbragt så meget tid sammen, så føltes det som en evighed. Han var så optaget af sine tanker, at han slet ikke opdagede at en person nærmede sig.

- Du fandt det? Ahmeds stemme lød som han huskede den; glad og munter.

- Ja, jeg har godt nok aldrig været her før – men jeg fandt det tydligvis. Svarede han, mens han gav Ahmed et kram. Sæt dig ned. Sagde han glad.

- Tak tak, men jeg bestiller lige først – en kaffe til dig? Smilede Ahmed – jo, han virkede som gode gamle Ahmed.

De sad først i stilhed og nød de første slurke af kaffen, mens de mærkede hvordan energien langsomt pumpede rundt i kroppen. Foran ham sad den forholdsvis høje og ranglede mand, som umiddelbart virker ret distræt og socialt handicappet – men ligeså snart man kom ind på livet af ham, indså man at han var lige modsat.

- Hvordan går det så? Spurgte han Ahmed, der tog en slurk og satte koppen forsigtigt ned.

- Tja, det går udmærket. Men jeg har lidt svært ved at finde et job – det er ikke alle, der er lige glade for at tage en tidligere stressramt ind.

- Ikke engang dit gamle arbejde? Jeg mener, mangler de ikke en fysioterapeut?

- Næ, ikke umiddelbart. Det er i hvert fald det de siger, når jeg snakker med dem..

- Hmm.. Vi går faktisk og mangler en fysisk træner ude ved os – er det noget du kunne være interesseret i at prøve?

Da han gik derfra følte han en blanding af glæde over at have hjulpet en ven, men også tvivl over om det var det rigtige at hive en ven ind omkring hans hold. Men da han igen nåede ud i solen overtog glæden – så han vandrede nynnende videre.